BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

Transkript

1 Oktober 2005 Blad 568 Vi ses på Munkebjerg Sidste tilmeldingsfrist 7. oktober Generalforsamling Der er rigtig mange medlemmer, der har tilmeldt sig årsmødet d november og vi ser frem til dialogen med dig på årsmødet. Du kan dog fortsat nå at tilmelde dig. Du skal blot tilmelde dig ved at indbetale på giro til kassereren inden 7. oktober. Der afholdes generalforsamling d. 10. november kl Alle medlemmer er velkomne uanset om man deltager i årsmødet eller ej. På generalforsamlingen forelægger bestyrelsen forslag til nye vedtægter med en regionsopdeling samt et nyt folkeskoleoplæg. Det fremgår af den foreløbige dagsorden, at formanden og 3 bestyrelsesmedlemmer genopstiller. Husk at eventuelle andre forslag til formand skal være formanden i hænde d. 13. oktober ellers er Per B. Christensen i realiteten genvalgt. Forslag der skal behandles på generalforsamlingen skal også være formanden i hænde d. 13. oktober kl Med næste nummer af BKF-nyt oktober II følger forslagene til vedtagelser på generalforsamlingen, den endelig dagsorden for generalforsamlingen samt den skriftlige beretning. Forlig om tests Aftalens indhold Obligatoriske prøver I anledning af, at regeringen og de øvrige forligspartier bag folkeskoleloven (Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti) netop har indgået en aftale om bl.a. at indføre obligatoriske afgangsprøver bedes i videresende følgende til medlemmerne af BKF. Aftalen indebærer blandt andet: - At der indføres nationale tests i udvalgte fag på bestemte klassetrin: i dansk med fokus på læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse, i matematik i 3. og 6. klasse, i engelsk i 7. klasse samt i fysik/kemi, geografi og biologi i 8. klasse. Det vil sige, at eleverne testes 10 gange i alt i løbet af ni års skolegang. Resultaterne af de enkelte tests er fortrolige og må ikke offentliggøres. - At folkeskolens afgangsprøver gøres obligatoriske med virkning fra foråret Det vil sige, at alle elever skal aflægge skriftlige prøver i dansk og matematik samt mundtlige prøver i dansk, engelsk og fysik/kemi. Herudover skal eleverne aflægge to prøver, som udvælges ved lodtrækning blandt prøve-fagene. I forhold til den gældende prøveordning bliver historie, samfundsfag og kristendomskundskab nu også

2 Oktober 2005 Blad 569 føjet til listen over prøvefag (se nedenfor). Den nye ordning indebærer, at den fælles naturfagsprøve afskaffes. Aftaleteksten Flere forhandlinger I øvrigt indebærer aftalen, at kommunerne allerede, når loven vedtages, kan anvende den udvidede adgang til at henvise tosprogede elever med sprogstøttebehov til andre skoler end distriktsskolen. For den fulde aftaletekst henvises til på UVM s hjemmeside. Regeringen vil i øvrigt i den kommende tid indbyde forligspartierne bag folkeskoleloven til drøftelse af en række andre centrale temaer i relation til folkeskolen, bl.a.: - Flere timer i dansk på klassetrin og flere timer i historie på klassetrin - Skriftlighed i den løbende evaluering gennem en elevplan - Præcisering af det kommunale ansvar for folkeskolens undervisning - Evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen - Ændring af folkeskolelovens formålsparagraf - National standard dokumentation af folkeskolens resultater - Indskolingsforløbet, herunder obligatorisk børnehaveklasse, sprogscreening ved skolestart og indholdsbeskrivelse for SFO. BKF lægger vægt på, at der er indgået et bredt og afbalanceret forlig om tests i skolen og at forligspartierne har drøftet, hvordan testene anvendes, således at de understøtter såvel den enkelte elevs som klassens udvikling. Det er afgørende, at de tests der indføres ikke virker indsnævrende på undervisningen. Den sociale arv Nye opgaver omkring forebyggelse Midt i diskussionen om lighed og velfærdsreformer anbefales du at læse rapporterne om den sociale arv på I amtsformandsmødet den 23. september 2005 deltog Jette Jul Bruun fra Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen med et inspirerende oplæg om forebyggelse i en ny struktur. Powerpointpræsentationen kan findes på foreningens hjemmeside Hovedpunkterne i Jette Jul Bruuns præsentation var bl.a. at: - Forebyggelsesopgaven er en udfordring for kommunerne i og med, at vi skal til at arbejde med nye målgrupper, nye arbejdsformer- og metoder, nye fagområder, nye samarbejdspartnere og der vil blive stillet nye kompetencekrav. - De væsentligste forebyggelsesområder i prioriteret rækkefølge er tobak, fedme, fysisk aktivitet, børn, genindlæggelser og alkohol.

3 Oktober 2005 Blad Kommunerne ved meget lidt om de problemstillinger, som kendetegner borgene. Som eksempel nævnes at over 50% af de danske kommuner mener at alkohol er et stort eller mellemstort problem, men 78% har ikke en kortlægning af deres alkoholproblemer, 61% har ikke udpeget en bestemt medarbejder, der har ansvaret for området og 43% har ikke tiltag der kan kvalificere medarbejderne til at tage sig af området. - Vores børn bevæger sig ikke nok. 2/3 af alle danske børn lever ikke op til anbefalingerne om at bevæge sig mindst 60 minutter om dagen. - Forebyggelse betaler sig ikke i hvert fald ikke på det korte sigt, men derfor bør vi alligevel gøre det, fordi det betyder noget for livskvaliteten og på sigt også for de offentlige udgifter. Dialog Vedtægtsændringer på generalforsamlingen Fastholdelse af specialiserede kompetencer i opgaveflytningen fra amter til kommuner Målet med Jette Jul Bruuns præsentation var at skabe opmærksomhed på forebyggelsesopgaven, men også at høre os, hvad Sundhedsstyrelsen kan gøre for at understøtte kommunerne i at tage hånd om forebyggelsesopgaven på sundhedsområdet. Tilbagemeldingen i mødet var bl.a. at vi gerne modtager eksempler på, hvordan man lave en sundhedspolitik, der er operationel, at vi gerne drøfter nye metoder i arbejdet med det sundhedsforebyggende. Og netop Børne- og Kulturcheferne har vel om nogen mulighed for at påvirke børn og unges bevægemønstre fra 0-16 år. Måske er det her, vi skal tage fat i vores institutioner og sammen med forældrene. På grundlag af drøftelserne i amtskredsene og i amtformandsmøderne vil der til generalforsamlingen blive fremlagt et forslag til vedtægtsændringer, der omdanner de 14 amtskredse til 5 regionsforeninger. Der er enighed om, at regionerne fastsætter egne vedtægter, herunder selv definerer, hvorledes man kan tilrettelægge arbejdet i regionen. Der bliver altså ikke et vedtægtsbestemt krav om, at man underopdeler sig i chef- eller interessegrupper. Det er imidlertid magtpåliggende for bestyrelsen, at der i de eksisterende amtskredse og de nye regionsforeninger er stor opmærksomhed på at fremme deltagelsen af kulturchefer, daginstitutionschefer og chefer for børne- og familieområdet. I og med at foreningen ønsker at markere sig som en fagligt stærk og samtidig helhedstænkende forening, har vi et stort ansvar for, at også disse chef-områder oplever sig set og hørt i foreningen og gennem en aktiv deltagelse i de regionale møder både kan få inspiration til eget arbejde og kan bidrage til foreningens videre udvikling. Det reviderede forslag til vedtægtsændringer lægges på foreningens hjemmeside inden udgangen af september. Nogle af de væsentlige debatter som rører sig i amtskredsene er bl.a. hvordan vi fastholder de specialiserede kompetencer, som i dag ligger i amtet omkring børn og unge med særlige behov. Der er i Frederiksborg Amt lagt op til en faseinddelt model. I den før-

4 Oktober 2005 Blad 571 ste fase indgår kommunerne i et fælleskommunalt samarbejde omkring et fælles kommunalt servicecenter. Her samles de specialister, som kommunerne i dag har mulighed for at trække på, og her koordineres visitationen af børn med særlige behov. Der udvikles fortsat på, om man kan lave et fælles kommunalt servicecenter, der også samler specialister på det sociale børneområde, hvilket Børneog Kulturchefforeningen understøtter. Fase 1 Koordinering Kommunale fællesskaber Fase 3 I denne første fase, som anslås at strække sig over de første 2-3 år sker der følgende: Kommunerne sætter sig sammen i nogle kommunale samarbejdsområder med et befolkningsunderlag på ca indbyggere. De samarbejdende kommuner lægger en strategi for, hvorledes man ønsker at sikre forsyningsforpligtelsen og ikke mindst kvaliteten i undervisningstilbuddene til elever med særlige behov. Der indgås samarbejdsaftaler på baggrund af en fælles udviklingsplan. I denne plan tages der samtidig stilling til, hvordan områdets specialskoler og eventuelle kommunale gruppeordninger indgår i helhedsplanen. Kommunerne definerer den koordinerede funktion inden for det lille fællesskab og man finder ud af hvilke specialistfunktioner, der eventuelt skal rykke ud i de samarbejdede kommunale fællesskaber og hvilke der eventuelt skal rykke til et fælles regionalt center, som dækker hele hovedstadsregionen. I den anden fase påbegynder de kommunale fællesskaber implementeringen af deres udviklingsplan og der vil forventeligt være en koordinerende enhed, der rummer visse specialistfunktioner og som sikrer dels den tværgående koordinering mellem kommunerne i fællesskabet dels den tværgående koordinering med de andre kommunale fællesskaber i regionen. I denne fase afklares rammerne for et eventuelt fælleskommunalt regionalt servicecenter med specialistydelser, der skal dække hele regionen. I tredje og sidste er kommunefællesskaberne i høj grad selvforsynende med skoletilbud til børn med behov for vidtgående specialundervisning. Kommunen deltager i et samarbejde omkring specialistrådgivning på regionalt niveau, forankret i et fælleskommunalt center. Dette er et billede af, hvordan fremtiden kan komme til at tegne sig i Frederiksborg Amt - om det bliver sådan må fremtiden vise. Foreløbig afventes en politisk afklaring. Hvad vil de nye kommuner og vil man politisk følge de anbefalinger, som en række fagpersoner har udarbejdet, eller ønsker man en helt anden udvikling på området? Man kan læse mere om modellen i Frederiksborg Amt på følgende hjemmesider: eller

5 Pædagogiske læreplaner Grundskolerådet ny forkortet beskikkelsesperiode Oktober 2005 Blad 572 Børne- og Kulturchefforeningen deltager i følgegruppen for projekt pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Det er KL, Learning lab Denmark og et antal CVU'er som har vundet opgaven med at opkvalificere kommunerne til opgaven med implementering af de pædagogiske læreplaner. Der har pr været afholdt dages kurser med knap deltagere. Målet er deltagere inden udgangen af En midtvejsopsamling på kurserne i følgegruppen viser, at der generelt er tilfredshed med kurserne. Deltagersammensætningen giver anledning til lidt reflektion. Pædagogerne er overrepræsenteret i forhold til de pædagogiske medhjælpere. Det rejser spørgsmålet, om medhjælperne bliver tilgodeset med andre typer af kurser - f.eks. AMU-kurser eller lignende. I henhold til opgørelser fra PMF er ca. 2/3 af pædagogmedhjælperne i længerevarende beskæftigelse inden for dagtilbudsområdet. Det er derfor vigtigt, at også denne gruppe rustes til og inddrages i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Dagplejerne er pænt med blandt kursisterne, hvilket er meget positivt. Grundskolerådet blev i sin nuværende form sammensat af medlemmer fra såvel folkeskolen som ungdomsskolen fra oktober 2002 og frem til august Efter indstilling fra de forskellige organisationer og foreninger omkring folkeskolen er der netop foretaget en ny beskikkelse. Perioden er denne gang forkortet og løber fra til Baggrunden herfor er beskrevet i beskikkelsesbrevet: Når beskikkelsesperioden udløber allerede om et år, skyldes det, at Regeringen agter at foreslå, at der oprettes et uafhængigt Råd for evaluering og kvalitetsudvikling i folkeskolen, således som beskrevet i regeringsgrundlaget Nye Mål. I forbindelse med fremsættelse af lovforslag herom, vil regeringen tage stilling til, hvilken betydning oprettelsen af det nye råd skal have for Grundskolerådet. Som genbeskikket til Grundskolerådet fra Børne- og Kulturchefforeningen er Kirsten Berntsen Parent Management Training (PMT) Udviklingen og implementeringen af Parent Management Training i Danmark skrider frem. Det andet hold terapeuter uddannes fra marts 2006, og et forskningsprojekt skal afdække, om metoden virker. Hvad er det nu lige, vi gør i vores indsats på det sociale område? Og er der egentlig noget, der virker? Spørgsmålene er blevet stillet mange gange i den sidste tid, og interessen for de evidensbaserede metoder er vokset fordi de gør det muligt at beskæftige sig med virkningerne af den sociale indsats. Virker den? Hvornår virker den? Og for hvem virker den?

6 Danske terapeuter Uddannelsen tilbydes snart i Danmark Oktober 2005 Blad 573 PMT er blandt disse evidensbaserede metoder, som Styrelsen for Social Service er ved at implementere i samarbejde med Herning, Holstebro, Ikast og Ålborg Kommuner. Disse kommuner kan fra årsskiftet tilbyde PMT behandling ved certificerede terapeuter, som lige nu er under uddannelse ved Atferdssenteret i Oslo. PMT henvender sig til familier med børn i alderen mellem 4 og 12 år, der har adfærdsproblemer, og metodens omdrejningspunkt er forældrene. De anses som barnets bedste læremester og trænes i at håndtere vanskelige situationer med barnet ved hjælp af positive redskaber. Fra marts 2006 skal gruppen af danske kommuner, der anvender PMT udvides. Til den tid udbydes uddannelsen for første gang i Danmark, og et nyt hold på 16 PMT-kandidater vil blive uddannet. Samtidig søsætter Styrelsen for Social Service et forskningsprojekt, der i løbet af 2006 og 2007 skal afdække metodens virkning. Læs mere på eller kontakt projektleder Bianca Albers ( ) BKF s sekretariatet: Kulturforvaltningen, Fællessekretariatet, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Tlf Fax