Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006

Transkript

1 Fødevareøkonomisk Institut Serie H nr. 3 Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006 Aquaculture Account Statistics 2006 København 2007

2 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Symbols - Nil or less than half the final digit shown Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable Data not available Horizontal or vertical line indicates break in series, which means that data before and after break in series are not fully comparable Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up the corresponding totals shown. ISSN (tryk, Serie H: Regnskabsstatistik for akvakultur) ISSN (on-line, Serie H: Regnskabsstatistik for akvakultur) 2 Regnskabsstatistik for akvakultur 2006 FOI

3 Indholdsfortegnelse: Forord... 5 Akvakulturerhvervet Produktion og driftsomkostninger i 2005 og Dambrug Traditionelle dambrug Traditionelle dambrug Økonomiske størrelsesklasser Dambrug med recirkulering Modeldambrug Økologiske dambrug Havbrug Ålebrug Skaldyrsopdræt Andre anlæg Virksomhedsniveauet Tabelfortegnelse Materialeudvælgelse og beregningsmetode Ordforklaring English Abstract: Danish Aquaculture Regnskabsstatistik for akvakultur 2006 FOI 3

4 4 Regnskabsstatistik for akvakultur 2006 FOI

5 Forord Den foreliggende regnskabsstatistik for 2006 er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra 194 anlægsregnskaber, hvilket svarer til 60 pct. af den samlede population på 325 akvakulturanlæg. 46 pct. af regnskaberne er indhentet fra revisorer efter tilsagn fra de medvirkende anlægsejere, mens 14 pct. er hentet fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som supplement til de frivillige indberetninger. De indsamlede regnskaber dækker 84 pct. af det samlede bruttoudbytte. Som følge af at statistikken er baseret på en delmængde af samtlige regnskaber, er resultaterne behæftet med en vis usikkerhed. De 325 anlæg er fordelt på 189 virksomheder. For virksomheder, der ikke anvender kalenderåret som regnskabsår, er anvendt regnskaber, som er afsluttet i Som noget nyt er der præsenteret resultater for skaldyrsopdræt. Datagrundlaget har ikke muliggjort præsentation af detaljerede produktions og regnskabsoplysninger hvorfor resultaterne foreligger summarisk. For åleopdrættene er stikprøvens dækning mindre end for de øvrige anlægstyper, hvilket gør at datagrundlaget kun tillader præsentation af summariske resultater. Statistikken omhandler kun aktive, kommercielle anlæg. Regnskabsstatistikken er grupperet efter anlægstype og økonomisk størrelsesklasse. Statistikken er også tilgængelig på Fødevareøkonomisk Instituts hjemmeside I tilknytning til statistikken er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Dansk Akvakultur, Fiskeridirektoratet samt erhvervets revisorer. Gruppen bringes herved en tak for dens medvirken, ligesom der rettes en tak til de akvakultur-ejere, der har stillet deres regnskab til rådighed, og til de revisorer, der har stået for indberetning til instituttet. Projektet er finansieret af den Europæiske Unions Fiskeriprogram FIUF og Direktoratet for FødevareErhverv. Hans Kristian Rømer Westh og Bruno Laursen Cozzari har stået for regnskabsbearbejdning, databehandling og udarbejdelse af publikationen, bistået af statistikchef Vøgg Løwe Nielsen. Elsebeth Vidø har medvirket til tekstbehandling og layout. Fødevareøkonomisk Institut, december 2007 Søren E. Frandsen Regnskabsstatistik for akvakultur 2006 FOI 5

6 Akvakulturerhvervet anlæg Fødevareøkonomisk Institut har opgjort den aktive population af kommercielle akvakulturanlæg i Danmark i 2006 til at være 325 anlæg. Samlet bruttoudbytte på 1017 mio. kr. Bruttoudbyttet i erhvervet udgjorde mio. kr., jf. tabel 1.1, hvilket svarer til en stigning på 7 pct. i forhold til 2005, mens erhvervets samlede driftsomkostninger var på 844 mio. kr., svarende til en stigning på 2 pct. Afskrivningerne var på 45 mio. kr., hvilket gav et driftsresultat før renter på 128 mio. kr. Nettorenteudgifter samt selskabsskat og ekstraordinære nettoindtægter udgjorde tilsammen 61 mio. kr. Det samlede driftsresultat for hele akvakultursektoren blev således et overskud på 66 mio. kr., mod et driftsresultat for 2005 på 39 mio. kr., jf. tabel 1.1 og 1.2. Figur 1 Antal anlæg og bruttoudbytte fordelt på anlægstype % 90% 80% 70% 60% Traditionelle dambrug Dambrug med recirkulering 50% Modeldambrug 40% Havbrug 30% 20% 10% 0% Antal anlæg Bruttoudbytte Ålebrug Skaldyrsanlæg Andre anlæg Kilde: Tabel 2.1 og 3.1 Gennemsnitligt driftsresultat på kr. pr. anlæg Det gennemsnitlige bruttoudbytte pr. anlæg var på 3,1 mio. kr., mens driftsomkostninger udgjorde 2,6 mio. kr. Afskrivningerne var på kr., hvilket resulterede i et positivt driftsresultat før renter på kr. pr. anlæg. Nettorenteudgifter samt selskabsskat og ekstraordinære nettoindtægter 6 Regnskabsstatistik for akvakultur 2006 FOI

7 udgjorde tilsammen kr. Det samlede driftsresultat for det gennemsnitlige akvakulturanlæg blev således et overskud på kr., mod et driftsresultat for 2005 på kr., jf. tabel 1.3. og 1.4. Driftsresultatet for enkeltmands-ejede virksomheder dækker også aflønning af ejerens arbejde Investeringerne steg til kr. pr. anlæg Man skal være opmærksom på, at der er forskel på driftsresultatet for selskaber og enkeltmandsejede virksomheder. Forskellen består i, at driftsresultatet for enkeltmandsejede virksomheder skal dække både aflønning af ejerens arbejdsindsats samt forrente egenkapitalen, mens driftsresultatet for selskaber kun skal forrente egenkapitalen. De gennemsnitlige aktiver pr. anlæg udgjorde 4,0 mio. kr., hvoraf varebeholdning udgjorde 1,3 mio. kr. og grunde og bygninger 1,2 mio. kr. Blandt passiverne steg den kortfristede gæld til 2,0 mio. kr., den langfristede gæld faldt til 0,9 mio. kr. og egenkapitalen steg til 1,0 mio. kr. De gennemsnitlige investeringer pr. anlæg var på kr., og modeldambrugene havde ligesom i 2005 de største investeringer. I 2006 blev der i gennemsnit investeret 2,1 mio. kr. pr. modeldambrug, i modsætning til 2005 hvor gennemsnittet var 5,6 mio. kr., jf. tabel 2.4. I 2006 var der 10 modeldambrug i populationen mod 8 i Modeldambrugene var i 2004 og 2005 i en opbygningsfase, men i 2006 er der kun kommet to nye modeldambrug til, hvilket både forklarer de høje investeringer og nedgangen i de gennemsnitlige investeringer i modeldambrug i Havbrug og ålebrug havde jf. tabel 3,4, som de næstmest investeringstunge anlægstyper, en gennemsnitlig investering på hhv kr. og kr. pr. anlæg. For de traditionelle dambrug var investeringerne kr. pr. anlæg. Regnskabsstatistik for akvakultur 2006 FOI 7

8 Produktion og driftsomkostninger i 2005 og 2006 I det følgende afsnit er de væsentligste forskelle i erhvervets produktion og driftsomkostninger mellem 2005 og 2006 belyst. Produktionen steg med 2 pct. Produktion Den samlede producerede mængde af fisk steg med 2 pct. til tons i De dominerende udviklinger var et fald i konsumproduktionen, en stigning i produktionen af yngel og sættefisk og en stigning i fiskebeholdningen. Konsumproduktionen udgjorde 79 pct. af den samlede producerede mængde i 2006, hvilket var et fald på 12 pct. i forhold til For bedre at vise forskellene i de små produktgrupper er den producerede mængde af fisk til konsum udeladt af figur 2. Figur 2 Produktion af fisk til andet end konsum på alle erhvervets anlæg i 2004 til Ton Yngel/sættefisk Udsætning frivand Udsætning Put And Take Døde, kasserede, undslupne Anden produktion af fisk Kilde: Tabel Regnskabsstatistik for akvakultur 2006 FOI

9 Stor vækst i produktionen af yngel og sættefisk Yngel og sættefisk Faldet i produktionen af yngel og sættefisk i 2005 blev i 2006 afløst af en stigning på tons, svarende til 45 pct. når man sammenligner med den samlede produktionen af yngel og sættefisk og sættefisk til havbrug for jf. tabel 1.1. Det skal her bemærkes, at det ikke har været muligt at adskille sættefisk og sættefisk til havbrug. Udsætning Put and Take og udsætning i frivand 1. Produktionen af fisk til udsætning til Put & Take steg kraftigt i 2006, hvorimod produktionen af fisk til udsætning i frivand viste en stor nedgang. Samlet set er der dog tale om en stigning i disse produktgrupper fra ton i 2005 til i 2006, jf. tabel 1.1. Døde, Kasserede og undslupne fisk Mængden af døde fisk er mere end fordoblet fra 2005 til 2006 jf. tabel 1.1. En medvirkende årsag til at stigningen er så markant, som det er tilfældet er formentlig, at det i højere grad end for 2005 er lykkedes at får data for denne gruppe. Regulering af fiskebeholdning Regulering af fiskebeholdning beskriver ændringen i beholdningen af fisk i damme m.v. fra primo til ultimo i regnskabsåret. Regulering af fiskebeholdning steg med 966 tons i 2006, efter at den i 2005 var faldet med 1756 tons. Når værdien af reguleringen stiger kraftigere end reguleringen af mængden, skyldes det, at lageret er værdisat til en højere pris som følge af højere salgspriser, jf. tabel 1.1. Rogn og øjenæg Det fremgår af tabel 1.1, at produktionen af rogn faldet med 22 pct. fra 2005 til 2006, hvorimod produktionen af øjenæg steg med 26 pct.. Det er samme tendens som for året før, blot er faldet i rogn større og væksten i øjenæg mindre i Udsætning i frivand er udsætning af fisk i danske vandløb. Regnskabsstatistik for akvakultur 2006 FOI 9

10 Driftsomkostninger De samlede driftsomkostninger udgjorde 844 mio. kr. i 2006, hvilket var en stigning på 2 pct. i forhold til Figur 3 viser sammensætningen af driftsomkostningerne for alle anlæg i årene 2004 til Figur 3 Driftsomkostninger for alle erhvervets anlæg i 2004 til Kr Kilde: Tabel Fisk Foder Personale Andre Omkostningerne til fisk steg Omkostninger til foder stabile Omkostninger til fisk Omkostningerne til fisk steg fra at udgøre 23 pct. af de samlede driftsomkostninger i 2005 til 25 pct. i 2006., jf. tabel 1.1. Stigningen sker til trods for en stigning i udbuddet af yngel og sættefisk, som også kendetegnede Foderomkostninger Omkostningerne til foder mv. steg fra at udgøre kr. i 2005 til i I forhold til de samlede driftsomkostninger var omkostningerne til foder dog uændret på 32 pct., jf. tabel Regnskabsstatistik for akvakultur 2006 FOI

11 Omkostninger til personale faldt Personaleomkostninger Personaleomkostningerne faldt fra 128 mio. kr. i 2005 til 124 mio. kr. i 2006, hvor de udgjorde 15 pct. af driftsomkostningerne, jf. tabel 1.1. Dambrug Dambrugsanlæggene er i 2006 opdelt i de samme 3 anlægstypegrupper som i 2005 statistikken: Traditionelle ferskvandsdambrug, Dambrug med recirkulering og Modeldambrug 2. Traditionelle dambrug 248 dambrug Den mest udbredte anlægstype er det traditionelle dambrug, hvor hovedparten af anlæggene producerer regnbueørreder på mellem 200 og 500 gram til konsum. Omkring 80 pct. af produktionen går til eksport, hvor Tyskland er hovedaftager. I populationen indgår 271 dambrugsanlæg, som alle er placeret i Jylland. Bruttoudbytte på 464 mio. kr. for de traditionelle dambrug Fald i den samlede produktion Det samlede bruttoudbytte for de traditionelle dambrug udgjorde 464 mio. kr., hvoraf 290 mio. kr. svarende til 63 pct. var fra fisk solgt til konsum. Den producerede mængde til konsum var på ton. Værdien af produktionen af yngel og sættefisk var 85 mio. kr., svarende til 18 pct. af bruttoudbyttet, jf. tabel 2.1. Sammenlignet med 2005 faldt produktionen af fisk til konsum fra de traditionelle dambrug med ton, mens der var en kraftig stigning på ton i produktionen af yngel og sættefisk, samt en positiv regulering af beholdningen af fisk på ton. Samlet set betød dette, at produktionen inklusiv regulering af fiskebeholdningen faldt med ton i forhold til 2005, jf. tabel Modeldambrugene er type 3, som er den mest intensive form for modeldambrug. Regnskabsstatistik for akvakultur 2006 FOI 11

12 Fald i bruttoudbyttet, men forbedret med 7,7 mio. kr. i 2006 Driftsomkostninger udgjorde 1,6 mio. kr. pr. anlæg Driftsresultat på kr. pr. anlæg Det samlede bruttoudbytte faldt med 15 mio. kr. fra 479 mio. kr. i 2005 til 464 mio. kr. i Når faldet i bruttoudbytte var forholdsvis lille i sammenligning med faldet i den samlede produktion, skyldes det dels den øgede produktion af yngel og sættefisk og dels generelt højere priser på akvakulturprodukter i Da driftsomkostningerne samtidig faldt med 22 mio. kr., blev driftsresultatet før renter forbedret med 7,4 mio. kr. til 58 mio. kr. Nettorenteudgifterne samt skat og ekstraordinære nettoindtægter udgjorde tilsammen 26 mio. kr., hvilket gav et samlet driftsresultat på 31 mio. kr. mod et driftsresultat for 2005 på 29 mio. kr., jf. tabel 2.1 og 2.2. Driftsomkostninger pr. anlæg var på 1,6 mio. kr. Herunder udgjorde omkostninger til foder 0,6 mio. pr. anlæg i 2006, svarende til 39 pct. af driftsomkostningerne og en stigning på 2 pct. i forhold til Omkostninger til fisk og personaleomkostninger udgjorde begge 0,3 mio. eller ca. 20 pct. af driftsomkostningerne. Afskrivningerne steg til kr., hvorefter driftsresultatet før renter viste et overskud på kr. pr. anlæg, jf. tabel 2.3. Efter nettorenteudgifter samt selskabsskat og ekstraordinære nettoindtægter blev det samlede driftsresultatet til et overskud på kr. pr. dambrugsanlæg og en forbedring på 18 pct. i forhold til 2005, jf. tabel Regnskabsstatistik for akvakultur 2006 FOI

13 Figur 4 Driftsomkostninger for traditionelle dambrugsanlæg 2006 Andre 25% Fisk 19% Personale 17% Foder 39% Kilde: Tabel 2.3. Traditionelle dambrug Økonomiske størrelsesklasser De traditionelle dambrug er opdelt på økonomiske størrelsesklasser i tabel Det er kun for de traditionelle dambrug, at dette har været muligt, da der ikke for de øvrige anlægstyper er tilstrækkeligt med anlæg Størrelsen på de enkelte dambrugsanlæg varierer meget. For at tage højde for evt. stordriftsfordele ved produktion af større mængder er de traditionelle dambrug blevet opdelt efter økonomisk størrelse i 4 klasser baseret på deres bruttoudbytte fra fisk, æg og rogn. Klasse 1 producerede 7 pct. af bruttoud- Økonomisk størrelsesklasse 1 (fra 0 til kr.) I klasse 1 var 86 dambrugsanlæg, hvilket svarer til 35 pct. af de traditionelle dambrugsanlæg, men klasse 1 står blot for produktion af ton, svarende til 6 pct. af den samlede produktion Regnskabsstatistik for akvakultur 2006 FOI 13

14 byttet i traditionelle dambrug. Bruttoudbyttet udgjorde 31 mio. kr. svarende, til 7 pct. af det samlede bruttoudbytte, jf. tabel 3.1. Figur 5 Antal anlæg og bruttoudbytte fordelt på økonomisk størrelsesklasse % 80% 60% 40% % 0% Antal anlæg Bruttoudbytte Anm.: De økonomiske størrelsesklasser er fordelt efter værdien af bruttoudbyttet ekskl. regulering i kr. Kilde: Tabel 4.1 Driftsresultat før renter på kr. i klasse 1 Bruttoudbyttet pr. anlæg i klasse 1 faldt til kr., mens driftsomkostningerne og afskrivninger faldt til henholdsvis kr. og kr. Driftsresultatet før renter steg dermed til kr. pr. anlæg, i forhold til kr. i 2005, jf. tabel 4.3. Nettorenteudgifterne var på kr., og driftsresultatet blev dermed et overskud på kr. pr. anlæg, jf. tabel 4.4. Klasse 2 producerede 10 pct. af bruttoudbyttet Overskud pr. anlæg på kr. i Økonomisk størrelsesklasse 2 (fra til 1,4 mio. kr.) Klasse 2 omfattede 46 dambrugsanlæg, hvilket svarede til 19 pct. af de traditionelle dambrugsanlæg. Klasse 2 producerede ton svarende til 10 pct. af produktionen i de traditionelle dambrug. Bruttoudbyttet i gruppen udgjorde 47 mio. kr., svarende til 10 pct. af det samlede bruttoudbytte i klasse 2, jf. tabel 4.1. Bruttoudbyttet pr. anlæg i klasse 2 var på 1,0 mio. kr., mens driftsomkostningerne og afskrivninger udgjorde henholdsvis kr. og kr. Driftsresultatet før renter faldt til 14 Regnskabsstatistik for akvakultur 2006 FOI

15 klasse 2 Klasse 3 producerede 25 pct. af bruttoudbyttet kr. pr. anlæg i forhold til kr. i 2005, jf. tabel 4.3. Nettorenteudgifterne var på kr., mens driftsresultatet blev et overskud på kr. pr. anlæg, jf. tabel 4.4. Økonomisk størrelsesklasse 3 (fra 1,4 til 2,5 mio. kr.) Klasse 3 omfattede 60 dambrugsanlæg svarende til 24 pct. af de traditionelle dambrugsanlæg. Produktionen i klasse 3 udgjorde ton, svarende til 25 pct. af de traditionelle dambrugs samlede produktion. Bruttoudbyttet i gruppen udgjorde 117 mio. kr., svarende til 25 pct. af det samlede bruttoudbytte, jf. tabel 4.1. Bruttoudbyttet pr. anlæg i klasse 3 var på 1,9 mio. kr., mens driftsomkostninger og afskrivninger udgjorde henholdsvis 1,7 og 0,1 mio. kr. Driftsresultatet før renter steg til kr. pr. anlæg i forhold til kr. i 2005, jf. tabel 4.3. Overskud pr. anlæg på kr. i klasse 3 Nettorenteudgifterne var på kr., mens driftsresultatet blev et overskud på kr. pr. anlæg, jf. tabel 4.4. Klasse 4 producerede 58 pct. af bruttoudbyttet Økonomisk størrelsesklasse 4 (fra 2,5 mio. kr. og derover) Den økonomiske størrelsesklasse 4 omfattede 56 dambrugsanlæg, hvilket svarer til 23 pct. af de traditionelle dambrugsanlæg, men deres produktion udgjorde ton, svarende til 59 pct. af disse dambrugs samlede produktion. Bruttoudbyttet i gruppen udgjorde 269 mio. kr., svarende til 58 pct. af det samlede bruttoudbytte, jf. tabel 4.1. Bruttoudbyttet pr. anlæg i klasse 4 var på 4,8 mio. kr., mens driftsomkostningerne og afskrivninger udgjorde henholdsvis 3,9 og 0,2 mio. kr. Driftsresultatet før renter steg til kr. pr. anlæg i forhold til kr. i 2005, jf. tabel 4.3. Regnskabsstatistik for akvakultur 2006 FOI 15

16 Overskud pr. anlæg på kr. i klasse 4 Nettorenteudgifterne var på kr., mens selskabsskat og ekstraordinære nettoindtægter samlet bidrog negativt til det endelige driftsresultat, som blev et overskud på kr. pr. anlæg, jf. tabel 4.4. Figur 6 Driftsomkostninger for traditionelle dambrugsanlæg fordelt på økonomisk størrelsesklasse % 80% 60% 40% Fisk Foder Personale Andre 20% 0% Anm.: De økonomiske størrelsesklasser er fordelt efter værdien af bruttoudbyttet ekskl. regulering i kr Kilde: Tabel 4.3. I figur 6 ses den procentvise omkostningsfordeling for de 4 økonomiske størrelsesklasser. Dambrug med recirkulering Dambrug med en høj grad af recirkulering er blevet taget ud som en særskilt anlægstype fra dambrugene, da deres omkostningsstruktur udskiller sig ved et relativt højt forbrug af el samt højere omkostninger til vedligeholdelse af anlæggene. 22 dambrug med recirkulering Der er udpeget 22 anlæg med en høj grad af recirkulering i populationen. Klassificeringen er sket på baggrund af oplysninger fra Fiskeridirektoratets register og Dansk Akvakultur. Da der ikke på nuværende tidspunkt er en fast defineret græn- 16 Regnskabsstatistik for akvakultur 2006 FOI

17 se for, hvornår et anlæg har en høj grad af recirkulering, vil antallet af anlæg i denne gruppe kunne blive ændret ved fastsættelse af en mere objektivt defineret grænse. Bruttoudbytte på 69 mio. kr. Fald i produktionen Driftsresultatet blev forbedret med knap 8 mio. kr. fra 2004 til 2005 Det samlede bruttoudbytte fra dambrug med recirkulering udgjorde 69 mio. kr., hvoraf 53 mio. kr., svarende til 78 pct. kom fra fisk produceret til konsum. Den producerede mængde var på ton. Værdien af produktionen af yngel og sættefisk var på 5,4 mio. kr., svarende til 8 pct. af det samlede bruttoudbytte for denne anlægstype, jf. tabel 2.1. Sammenlignet med 2005 faldt produktionen af fisk til konsum med 698 ton, mens produktionen af yngel og sættefisk faldt med 184 ton. Reguleringen af fiskebeholdningen var steg med 425 ton. Samlet set betød dette, at produktionen for dambrug med recirkulering faldt med 265 ton i forhold til 2005, jf. tabel 2.1. Bruttoudbyttet steg fra 2005 til 2006 med 5,1 mio. kr. til trods for det samtidige fald i produktionen. Driftsomkostningerne faldt med 2,3 mio. kr., og afskrivningerne faldt med 0,6 mio. kr. hvorved driftsresultatet før renter blev forbedret med 7,9 mio. kr. i forhold til året før. Nettorenteudgifterne samt skat og ekstraordinære nettoindtægter udgjorde tilsammen 5,4 mio. kr. Driftsresultatet steg til 4,2 mio. kr. mod et negativt driftsresultat for 2005 på 1,1 mio. kr. Driftsomkostninger på 2,5 mio. kr. Driftsomkostningerne pr. anlæg var på 2,5 mio. kr. Heraf var den største udgiftspost omkostninger til foder, som gennemsnitligt udgjorde kr. pr. anlæg, hvilket svarer til 38 pct. af driftsomkostningerne. Af andre betydelige udgiftsposter skal nævnes personaleomkostninger og omkostninger til fisk, som udgjorde henholdsvis 17 og 11 pct. af driftsomkostningerne. Afskrivningerne udgjorde kr., hvorefter driftsresultatet før renter viste et overskud på kr. pr. anlæg i forhold til kr. i 2005, jf. tabel 2.3. Regnskabsstatistik for akvakultur 2006 FOI 17

18 Underskud på kr. pr. anlæg Efter nettorenteudgifter samt selskabsskat og ekstraordinære nettoindtægter blev det samlede driftsresultatet et overskud på kr. pr. dambrugsanlæg med recirkulering, jf. tabel 2.4. Figur 7 Driftsomkostninger for dambrugsanlæg med recirkulering 2006 Andre 28% Fisk 11% El 6% Foder 38% Personale 17% Kilde: Tabel 2.3. Modeldambrug Modeldambrug er en ny type af dambrug, med høj grad af recirkulering og intensiv produktion. Der anvendes pumper til at drive vandet rundt og biofiltre til rensning af vandet. Da der sker en høj grad af rensning af vandet, er der blevet tildelt en højere foderkvote til disse nybyggede anlæg. Anlægstypen modeldambrug dækker her kun over de anlæg, som er modeldambrug af type 3 6. Dette skyldes, at disse anlæg er de mest intensive, mens modeldambrug type 1 og 2 indgår i enten de traditionelle dambrug eller i dambrug med recirkulering, da disse modeldambrugs omkostningsstruktur ikke adskiller sig væsentligt fra de nævnte anlægstypers. 6 De forskellige typer af modeldambrug er beskrevet i: Modeldambrug. Specifikationer og godkendelseskrav. Arbejdsrapport fra DMU nr. 183 (2003). 18 Regnskabsstatistik for akvakultur 2006 FOI

19 10 modeldambrug Bruttoudbytte på 73 mio. kr. I 2006 var der 10 modeldambrugsanlæg (type 3). Den samlede produktion var på ton til en værdi af 73 mio. kr., jf. tabel 2.1. Der er i 2006 to anlæg flere end i 2005, men produktionsfremgangen fra 2005 er på 2100 tons og 42 mio. kr. i bruttoudbytte. Det samlede bruttoudbytte for modeldambrugene udgjorde 73 mio. kr., hvoraf 55 mio. kr. svarende til 75 pct. kom fra fisk solgt til konsum. Den solgte mængde fisk til konsum var på ton, jf. tabel 2.1. Sammenlignet med 2006 steg salget af fisk til konsum med ton, og der var en positiv regulering af fiskebeholdning på 306 tons, jf. tabel 2.1. Negativt drifts-resultat på 4,5 mio. kr. Driftsomkostninger på 5,4 mio. kr. Det samlede bruttoudbytte steg fra 2005 til 2006 med 42 mio. kr. Driftsomkostningerne steg i samme periode med 25 mio. kr., og selvom afskrivningerne som følge af høje investeringer i modeldambrugene steg med 2,7 mio. kr., blev driftsresultatet før renter i 2006 til et overskud på 12,2 mio. kr. i forhold til et underskud på 1,5 mio. kr. i Nettorenteudgifterne samt skat og ekstraordinære nettoindtægter udgjorde tilsammen 6,1 mio. kr., hvilket gav et samlet driftsresultat på 6,1 mio. kr. mod et negativt driftsresultat for 2005 på 4,5 mio. kr., jf. tabel 2.2. Driftsomkostningerne pr. anlæg var på 5,4 mio. kr. Heraf var den største udgiftspost omkostninger til foder, som gennemsnitligt udgjorde 2,3 mio. kr. pr. anlæg, hvilket svarer til 43 pct. af driftsomkostningerne. Af andre betydelige udgiftsposter skal nævnes personaleomkostninger, omkostninger til fisk, samt omkostninger til el, som udgjorde henholdsvis 17, 15 og 8 pct. Afskrivningerne udgjorde 0,6 mio. kr., hvorefter driftsresultatet før renter viste et overskud på 1,2 mio. kr. pr. anlæg, jf. tabel 2.3. Overskud på Efter nettorenteudgifter samt selskabsskat og ekstraordinære Regnskabsstatistik for akvakultur 2006 FOI 19

20 kr. pr. anlæg nettoindtægter steg det samlede driftsresultat til et overskud på kr. pr. modeldambrugsanlæg i forhold til et underskud på i 2005, jf. tabel 2.4. Figur 8 Driftsomkostninger for modeldambrugsanlæg 2006 Andre 17% Fisk 15% El 8% Personale 17% Foder 43% Kilde: Tabel 2.3 Den store forbedring af modeldambrugenes økonomiske situation fra 2005 til 2006 hænger sammen med, at overgangen til modeldambrug for hovedparten af anlæggene ikke var afsluttet i produktionsåret Regnskabstallene for 2006 viser derfor et mere retvisende billede for modeldambrugsdriften. Det skal dog tillægges at 2006 var et år præget af gode afsætningsforhold på regnbueørred. Økologiske dambrug 2 økologiske dambrug Der var ved udgangen af 2006 kun 2 økologiske dambrug. De indgår i gruppen af traditionelle dambrug, da der af diskretionshensyn ikke kan præsenteres resultater for så lille en gruppe. Det forventes at der er flere økologiske dambrug i 2007, hvilket måske åbner mulighed for, at denne anlægstype kan vises separat i statistikken i kommende år. 20 Regnskabsstatistik for akvakultur 2006 FOI

21 Havbrug 19 havbrug I 2005 var der 19 havbrugsanlæg fordelt på 6 virksomheder. Havbrugene opdrætter regnbueørreder i netbure i havet. Regnbueørrederne sættes ud om foråret og tages op i oktober og november, hvor de har en størrelse på mellem 2 og 4 kg. En meget vigtig del af havbrugsproduktionen er produktionen af rogn. Mere end 90 pct. af produktionen fra havbrugene eksporteres. Bruttoudbytte på 270 mio. kr. i havbrugene Produktionen steg med ton Positivt driftsresultat på 12,6 mio. kr. Driftsomkost- Det samlede bruttoudbytte fra havbrugene udgjorde 270 mio. kr., hvoraf 188 mio. kr. svarende til 70 pct. af det samlede bruttoudbytte var fisk til konsum, jf. tabel 3.1. Den producerede mængde til konsum var på ton. Værdien af produktionen af rogn var på 68 mio. kr., svarende til 25 pct. af bruttoudbyttet i havbrugene, jf. tabel 3.1. Sammenlignet med 2005 steg produktionen af fisk til konsum med 597 ton, mens produktionen af rogn faldt med 115 ton. Reguleringen af fiskebeholdningen steg med 864 ton og mængden af døde, kasserede og undslupne fisk steg med 405 ton. Den samlede produktion for havbrugene blev således ton større end i jf. tabel 3.1. Det samlede bruttoudbytte steg fra 2005 til 2006 med 33 mio. kr., hvilket skyldes øget produktion og positiv prisudvikling i Driftsomkostningerne steg i samme periode med 15 mio. kr., og da afskrivningerne steg med 0,3 mio. kr., blev driftsresultatet før renter på 26 mio. kr. i forhold til 8,7 mio. kr. året før. Nettorenteudgifterne samt skat og ekstraordinære nettoindtægter udgjorde tilsammen 13 mio. kr., hvilket gav et samlet positivt driftsresultat på 12,6 mio. kr. mod et positivt driftsresultat for 2005 på 5,6 mio. kr., jf. tabel 3.1 og 3.2. Driftsomkostninger pr. anlæg var på 12,4 mio. kr. Heraf var den største udgiftspost omkostninger til fisk, som udgjorde 4,7 mio. kr. pr. anlæg, hvilket svarer til 38 pct. af driftsom- Regnskabsstatistik for akvakultur 2006 FOI 21

22 ninger på 12,4 mio. kr. pr. anlæg Driftsresultat på kr. pr. havbrugsanlæg kostningerne. Af andre betydelige udgiftsposter skal nævnes omkostninger til foder, salg og distribution samt personaleomkostninger, som udgjorde henholdsvis 25, 20 og 7 pct. Afskrivningerne udgjorde 0,4 mio. kr., hvorefter driftsresultatet før renter viste et overskud på 1,4 mio. kr. pr. anlæg, jf. tabel 3.3. Efter nettorenteudgifter samt selskabsskat og ekstraordinære nettoindtægter blev det samlede driftsresultatet til et overskud på kr. pr. havbrug, jf. tabel 3.4. Figur 9 Driftsomkostninger for havbrugsanlæg 2006 Andre 10% Salgs- og distribution 20% Fisk 38% Personale 7% Foder 25% Kilde: Tabel 3.3. Ålebrug 9 ålebrug Der var i ålebrug fordelt på 9 virksomheder. Ålebrugenes produktion foregår i recirkulerede anlæg, og produktionen er næsten udelukkende ål til konsum, hvoraf ca. 95 pct. eksporteres. I anlægstypen ålebrug indgår nogle få anlæg, der også producerer en mindre mængde af andre arter. Disse anlæg er placeret under ålebrug, da ål er den værdi- 22 Regnskabsstatistik for akvakultur 2006 FOI

23 mæssigt mest betydningsfulde art af anlæggenes produktion, og fordi det ikke har været muligt at fordele omkostningerne på de forskellige arter i produktionen. Til trods for at stikprøven bag den foreliggende regnskabsstatistik for 2006 omfatter de fleste åleopdræt er dækningen af den samlede produktion og omsætning for gruppen ikke tilstrækkelig til en fuld præsentation af gruppens resultater. Det betyder at der er en større usikkerhed omkring de detaljerede produktions og regnskabstal, hvorimod totalerne er mere solide idet de bakkes op af produktions- og regnskabsoplysninger fra hhv. Fiskeridirektoratet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I den foreliggende statistik er det således totalerne, der er præsenteret, ligesom der ikke er gennemsnitstal for disse anlæg i tabel 3.3. og 3.4. Bruttoudbytte på 127 mio. kr. i ålebrugene Produktionen steg med 113 ton Positivt driftsresultat på 20,5 mio. kr. Det samlede bruttoudbytte fra ålebrugene udgjorde i mio. kr. og i mio. kr. svarende til en stigning på 4 pct., jf. tabel 3.1. Sammenlignet med 2005 steg produktionen af ål med 113 ton til ton svarende til en stigning på 6pct., jf. tabel 3.1. Da stigningen i bruttoudbyttet var 4,6 mio. kr., mens driftsomkostningerne steg med 0,5 mio. kr., og afskrivningerne steg med knap 0,1 mio. kr., blev driftsresultatet før renter på 29,3 mio. kr. Nettoenteudgifterne samt skat og ekstraordinære nettoindtægter udgjorde tilsammen 8,7 mio. kr., hvilket gav et samlet positivt driftsresultat på 20,5 mio. kr. mod et positivt driftsresultat for 2005 på 16,8 mio. kr., jf. tabel 3.1 og 3.2. Bruttoudbytte på 9,9 mio. kr. for andre anlæg Det samlede bruttoudbytte for de 2 anlægstyper var i 2006 på 9,9 mio. kr. Heraf var 5,5 mio. kr. produktion til konsum og 1,6 mio. kr. produktion til udsætning i Put and Take søer. Gruppen af andre anlæg havde endvidere bruttoudbytte fra andre indtægter for 1,1 mio. kr. jf. tabel 3.1. Regnskabsstatistik for akvakultur 2006 FOI 23