Kræftrehabilitering på Sundhedscenter Aalborg Statusrapport

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kræftrehabilitering på Sundhedscenter Aalborg Statusrapport"

Transkript

1 Kræftrehabilitering på Sundhedscenter Aalborg Statusrapport 1. juni 2010 til 31. maj

2 Titelblad Rapporten er udgivet Maj

3 Indhold Tilbuddets baggrund... 4 Generelt om rapporten... 5 Rekruttering til tilbuddet... 5 Målgruppe... 5 Deltagerne - Brugerkarakteristik... 5 Kræftformer... 6 Henvisning til tilbuddet... 7 Information om tilbuddet... 7 Sammensætning af tilbuddet og tilfredshed... 7 Indhold i rehabiliteringstilbuddet... 7 Brugertilfredshed... 8 Samlet udbytte... 8 Delelementer... 8 Undervisning... 8 Træning... 9 Sygedagpenge socialrådgiver... 9 Tilbagevenden til arbejde/udbytte Psykosocialt indhold Pårørende Samarbejdspartnerne Sygehus og læge Oplevelse af sammenhæng i rehabiliteringsforløbet Kræftens Bekæmpelse Kommunens forvaltninger Organisering Fysiske rammer Under samme tag Parkering og transport Tværfagligt samarbejde Ressourcer Dimensionering Forløbskoordinator/kontaktperson Holdstrukturen

4 Udslusning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.14 Forslag til fremtiden Bilag 1. Diagnoser - kræftrehabilitering Tilbuddets baggrund Tilbuddet begyndte 1. oktober 2007 som ét af 11 forsøgsprojekter om kommunal kræftrehabilitering. Projektet blev etableret i et samarbejde mellem Aalborg Sygehus/Region Nordjylland, Kræftens Bekæmpelse og Aalborg Kommune. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen (FB) og Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling (SBU) deltog i projektet. Der er udarbejdet status fra rehabiliteringsforløbet i projektperioden Kræftrehabilitering på Sundhedscenter Aalborg, Evalueringsrapport fra marts Ved projektperiodens afslutning besluttede FB og SBU at fortsætte tilbuddet som et midlertidigt tilbud fra 1. juni 2010 til 31. maj 2012, hvor Kræftplan III forventedes at træde i kraft. Formålet med indsatsen er at støtte borgeren i at håndtere hverdagslivet og arbejdslivet under og efter sygdomsforløbet og at forebygge senfølger og tilbagefald. Formålet er desuden at mindske de samfundsmæssige følgeudgifter, herunder regionale sundhedsudgifter forbundet med kræft, samt de kommunale udgifter til sygedagpenge og andre kommunale udgifter gennem støtte til tidligere og hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Sammensætningen af det konkrete rehabiliteringstilbud sker i et samarbejde mellem borgeren og teamet på Sundhedscentret. Medarbejdergrupperne i teamet er fysioterapeuter (fysisk aktivitet og genoptræning), ergoterapeut (genoptræning og patientskole), diætist (kostvejledning) samt sygedagpengerådgivere (til varetagelse af opfølgning af sygedagpengesagerne, for de borgere, der er sygemeldt fra beskæftigelse). Indsatsen foregår samlet på Sundhedscenter Aalborg. Det er muligt for sygehuse, praktiserende læge, jobcentrets medarbejdere, bevillingsenhederne for genoptræning, hjemmeplejen m.fl. at henvise til rehabiliteringstilbuddet. Desuden kan borgeren selv rette henvendelse. Da tilbuddet overgik fra forsøgsprojekt til midlertidigt tilbud blev tilbuddet justeret. Følgende blev ændret: Målgruppen blev udvidet fra at være sygemeldte borgere med kræft i den erhvervsaktive alder til at omfatte alle borgere i Aalborg Kommune over 18 år med en nydiagnosticeret kræftsygdom eller tilbagefald efter tidligere kræftsygdom. Forløbs koordinatorer er ikke længere en del af tilbuddet, til gengæld får hver borger tilknyttet en kontaktperson fra kræftrehabiliteringsteamet. Status i denne rapport dækker perioden 1. juni 2010 til 31. marts

5 Generelt om rapporten Informationerne til denne evalueringsrapport stammer fra: møder mellem repræsentanter fra Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Jobcenter Sydvest og Sundhedscenter Aalborg spørgeskema til borgerne, som de udfylder 6 mdr. efter at de er henvist til tilbuddet (FB), 94 personer (40,7 %) har besvaret dette spørgeskema spørgeskema til borgerne, som de udfylder ved afslutning af rehabiliteringsforløbet (SBU), 148 personer (64,1 %) har besvaret dette spørgeskema spørgeskema til medarbejderne, udfyldt i løbet af februar 2012 gruppeinterview af medarbejderne Kræftrehabilitering på Sundhedscenter Aalborg, Evalueringsrapport fra marts De borgere, der har en sygedagpengesag og som deltager i én eller flere af sundhedscenterets tilbud, har potentielt udfyldt begge spørgeskemaer. Spørgerskemaerne er delvist overlappende, derfor kan den samme borger godt have besvaret stort set identiske spørgsmål med kortere eller længere tidsinterval. Hvilket spørgeskema, borgerne har udfyldt først, og hvor lang tid der er mellem besvarelserne, afhænger af hvor længe borgerne har været i forløb. En del borgere har i besvarelserne af spørgeskemaerne haft svært ved at adskille undervisning og træning. Der er således ikke altid overensstemmelse mellem deres kommentarer, og om de har markeret, at de har deltaget i tilbuddet. Derfor er vurderingerne af tilfredshed baseret på vurderinger og udsagn fra dem, der reelt har deltaget i det givne tilbud. Spørgeskemaerne er løbende blevet revideret, derfor er der visse opgørelser, der kun dækker noget af perioden. Rekruttering til tilbuddet Målgruppe Målgruppen er alle borgere i Aalborg Kommune over 18 år med en nydiagnosticeret kræftsygdom eller tilbagefald (recidiv) efter tidligere kræftsygdom. Der er i perioden henvist 252, hvoraf 231 har ønsket at gøre brug af tilbuddet. Deltagerne - Brugerkarakteristik Køn- og aldersfordeling Køn Procent Mænd 24,5 Kvinder 68,1 Ikke oplyst 7 Tre gange så mange kvinder som mænd har ønsket at deltage i rehabiliteringstilbuddet, hvilket svarer til tidligere analyse, hvor 70 % var kvinder. 5

6 Alder Procent Under > 7 Til trods for, at målgruppen er udvidet til at gælde alle aldre, er kun 7 % over 65 år. Højeste uddannelsesniveau Procent Folkeskolen 17 Erhvervsfaglig (f.eks. social- og sundhedsassistent, maler, tømrer mm.) 22 Gymnasial (HHX, HTX, HF eller studentereksamen) 5 Kort videregående uddannelse (2-3 år, forudsætter gymnasial uddannelse) 11 Mellemlang uddannelse (3-4 år, f.eks. sygeplejerske, skolelærer, pædagog) 29 Lang videregående uddannelse (5 år eller mere) 5 Andet/ikke oplyst 11 Borgerne er både efter 6 måneder i forløbet og ved afslutningen blevet bedt om at angive deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytning til arbejdsmarkedet Efter 6 mdr. Ved afslutningen af forløbet Antal Procent Antal Procent Genoptaget arbejde/delvist genoptaget arbejdet Fået nyt arbejde 1 1 Kommet i fleksjob 1 1 Under revalidering 1 1 Under uddannelse 1 1 Stadig sygemeldt Ledig/aktivering Pension/efterløn/førtidspension Uoplyst 4 3 Total Kræftformer Sundhedsstyrelsen har beskrevet i alt 28 pakkeforløb på forskellige kræftdiagnoser. Der har været givet rehabiliteringsforløb til borgere med kræftformer, der kan kategoriseres ind i 20 af disse. Den største gruppe er brystkræft (33 personer), herefter kommer kræft i tyk- og endetarm (14 personer), lungekræft (13 personer), hoved- og halskræft (9 personer), lymfekræft og leukæmi (8 personer), livmoder- og livmoderhalskræft (7 personer), hud og modermærkekræft (7 personer), sarkomer i knogler og bløddele (6 personer) samt blære- og nyrekræft (4 personer). Øvrige er fordelt med 1 af hver kræftform. Desuden er 8 blot registreret med kræft, uden at være nærmere specificeret. Se bilag 1. 6

7 Henvisning til tilbuddet Rehabilitering begynder principielt allerede, når diagnosen er givet. Derfor bør det sikres, at de borgere, der har behov for et kommunalt rehabiliteringstilbud, bliver henvist så tidligt i sygdomsforløbet som muligt. Dette betinger, at sygehuset og de praktiserende læger har et godt kendskab til tilbuddet. I det tidligere projekt har der været problemer med henvisning fra sygehuset. Det er muligt for sygehuse, praktiserende læge, jobcentrets medarbejdere, bevillingsenhederne for genoptræning, hjemmeplejen m.fl. at henvise til rehabiliteringstilbuddet. Desuden kan borgeren selv rette henvendelse. Dette er i modsætning til de andre rehabiliteringstilbud på sundhedscenteret, hvor en henvisning fra læge eller sygehus er et krav. Information om tilbuddet Sammenligner vi med tidligere undersøgelse 1, er der en ganske svag fremgang i henvisninger fra sygehus. Kun en enkelt borger er henvist fra egen læge. Borgene henvises ikke altid, når diagnosen stilles. Det er medarbejdernes vurdering, at når borgerne ikke henvises ved diagnosetidspunktet, kan det skyldes, at borgerne får mange andre informationer på dette tidspunkt, eller at behandlingen har sygehusets hovedfokus. Ikke desto mindre har 31,7 % fået tilbuddet i forbindelse med indlæggelse eller anden kontakt med sygehuset. Den største arena for formidling er fortsat i forbindelse med behandling af sygedagpengesagen (45,9 %). Borgerne har fået informationen på lidt forskellige tidspunkter i deres forløb, men 80 % mener, at de fik informationen på det rigtige tidspunkt. Sammensætning af tilbuddet og tilfredshed Indhold i rehabiliteringstilbuddet Rehabiliteringstilbuddet kan bestå af følgende elementer efter behov: genoptræning/fysisk aktivitet i den periode hvor efterbehandling (stråle- og kemoterapi) foregår dvs. en periode på ca. et halvt år, fysisk aktivitet/genoptræning i en periode på maximalt 12 uger ved behov for et intensivt træningsforløb efter den afsluttede kræftbehandling med mulighed for forlængelse ved behov individuel kostvejledning, kostkurser, rygestopkursus og samtaler om alkohol ved stort forbrug, undervisning og samvær med ligestillede vedligeholdende tilbud i form af selvtræning på Sundhedscentret eller deltagelse i aktiviteter i regi af Sundhed i Bevægelse på Haraldslund eller hos Kræftens Bekæmpelse. 1 Kræftrehabilitering på Sundhedscenter Aalborg, Evalueringsrapport fra marts

8 individuelle samtaler ved kontaktperson Desuden har tilbuddet særligt fokus på psykosocial støtte til borgerne. Men der er også fokus på, at de sygemeldte kan støtte hinanden i sygdomsforløbet. For sygedagpengemodtagere er sygedagpengeopfølgningen en del af rehabiliteringsindsatsen, herunder skal der udarbejdes en plan for tilbagevenden til arbejde og plan for vedligeholdende aktiviteter (opfølgningsplan). Borgere på plejehjem og borgere, der af forskellige grunde ikke kan komme på Sundhedscentret og derfor modtager træning i hjemmet, vil få genoptræning fra Genoptræning Aalborg. Brugertilfredshed Samlet udbytte Brugernes tilfredshed med tilbuddet er stor, idet 66 % vurderer udbyttet af rehabiliteringen som rigtig godt, 27 % vurderer, at udbyttet er godt, mens ingen vurderer, at udbyttet er dårligt eller meget dårligt. Delelementer Muligheden for at tilpasse tilbuddet til den enkelte bliver i høj grad brugt. Stort set alle former for kombinationer af delelementer forekommer. Antal borgere, der benytter de enkelte delelementer Delelement Antal deltagere Fysisk træning 76 Undervisning 29 Individuel vejledning ved diætist 31 Rygestopkursus 0 Vejledning om storforbrug af alkohol 0 Kontaktperson 34 Sygedagpenge socialrådgiver 41 Undervisning Borgerne tilbydes 7 undervisningsgange målrettet det at leve med en kræftsygdom eller håndtering af følger efter en kræftsygdom. Pårørende må deltage. Undervisningen er i denne opgørelse kun blevet benyttet af 29 borgere. Oplevelse af undervisningen Antal Procent Rigtig godt 8 28 Godt Hverken godt eller dårligt 2 7 Dårligt 0 0 Meget dårligt 0 0 Ved ikke/uoplyst 2 7 8

9 Kommentarerne vedr. undervisningen er meget forskellige. Nogle borgere mener ikke, at de har lært noget, de ikke selv kan læse sig til, mens andre mener, at emnerne er relevante. De kommentarer, der handler om at modtage undervisning sammen med andre, er alle positive, og det bliver også nævnt, at det er rart at pårørende kan deltage. Det skal bemærkes, at medarbejderne har flere forslag til hvordan man fremadrettet kan få flere deltagere i undervisningen. Træning Det er medarbejdernes opfattelse, at borgerne vægter træningen højest, måske fordi vigtigheden af fysisk aktivitet har stor bevågenhed fra mange sider. At den fysiske træning har høj prioritet bekræftes af det store antal på 76 personer, der deltager i træningen. Oplevelse af den fysiske træning Antal Procent Rigtig godt Godt Hverken godt eller dårligt 1 1 Dårligt 0 0 Meget dårligt 0 0 Ved ikke/uoplyst 3 4 Borgernes kommentarer til træningen er meget positive. De beskriver, at de får mere energi, god vejledning, og at der bliver taget hensyn til den enkelte. En af borgerne skriver følgende Det holder én i gang. Man får fornyet energi både mentalt og fysisk - en mindre god dag kan blive vendt til en bedre dag. Fysioterapeuterne ved, hvad de har med at gøre, og man føler sig tryg i deres hænder. En del nævner, at opvarmning og afspænding er godt, og nogle opfordrer til mere varierede aktiviteter. Sygedagpenge socialrådgiver Borgerne har vurderet deres udbytte af delforløbet hos socialrådgiverne. Der er stor tilfredshed med socialrådgivernes indsats og rolle fra de 41 deltagere, der har besvaret dette spørgsmål. Udbytte af forløbet med sygedagpenge socialrådgiver Antal Procent Rigtig godt Godt Hverken/eller 2 5 Dårligt 0 0 Meget dårligt 0 0 Ved ikke/ej relevant % har haft en plan for tilbagevenden til arbejdet. Det svarer til 77 ud af 148 besvarelser. 9

10 Tilbagevenden til arbejde/udbytte Det var hensigten, at rehabiliteringstilbuddet skulle medvirke til, at sygemeldte i den erhvervsaktive alder hurtigere vender tilbage til arbejdsmarkedet end det ellers ville være tilfældet. Der var følgende konkrete forventninger til effekten af indsatsen: At den gennemsnitlige varighed på sygedagpenge er mindre for sygemeldte, som benytter rehabiliteringstilbuddet end for sygemeldte, som ikke ønsker at deltage i tilbuddet. At andelen af sygemeldte, som delvis genoptager deres arbejde er større for sygemeldte, som benytter rehabiliteringstilbuddet end for sygemeldte, som ikke ønsker at deltage i tilbuddet. Det er efterfølgende blev aftalt, at der ikke skal måles på varighed af sygedagpenge, og om rehabilitering forkorter varighed af sygedagpengene. Men i stedet undersøges det, om arbejdes med fastholdelse på arbejdsmarkedet. Brystkræft, i alt 64 Tarmkræft, i alt 21 Lungekræft, i alt 21 Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Deltaget i kræftrehabilitering Delvis genoptagelse af arbejdet Fuldt raskmeldt Tilkendt førtidspension Sag oversendt til lokalt jobcenter Døde 5 24 Personerne kan være med i flere kategorier, f.eks. have genoptaget arbejdet delvist inden det er fuldt genoptaget. Af de sygemeldte med brystkræft, der er fuldt raskmeldte, er alle stadig fuldt raskmeldte. I januar 2012 er det opgjort, at 30 personer af 115 mulige havde genoptaget arbejdet delvist. Det svarer til 26%. 21% af gruppen af samtlige sygemeldte i hele jobcenter Aalborg har genoptaget arbejdet delvist. Der er altså arbejdet med systematisk tilknytning til arbejdsmarkedet. Psykosocialt indhold Rehabilitering adskiller sig fra genoptræning ved også at inddrage sociale og psykologiske elementer. Som tilbuddet er sammensat nu, er der udelukkende fokus på den psykosociale støtte i de individuelle samtaler med kontaktperson og socialrådgiver og ved erfaringsudveksling borgerne i mellem i undervisningen, og hvad der ellers indirekte foregår i forbindelse med holdtræning. Meget få borgere benytter tilbuddet om undervisning. Den mere målrettede indsats med livssamtaler i det tidligere tilbud, skønner medarbejderne er et tab. Café Liv, hvis formål er at skabe rammer for psykosocial støtte borgere imellem, har mindre gunstige vilkår i de nye rammer. Ud over at enkelte borgere ønsker en psykolog i teamet, efterspørges det psykosociale aspekt ikke af borgerne. Men det kan skyldes, at de ikke er klar over, at det er tænkt ind som en del af tilbuddet. 10

11 Medarbejderne mener, at borgernes behov for at møde ligesindede måske til dels bliver tilfredsstillet ved, at de træner sammen med andre kræftramte. Nogle unge forsøger at starte en ungegruppe. Pårørende De pårørende har mulighed for at deltage i møderne med socialrådgiverne og med sundhedscenterets personale. Derudover kan de pårørende deltage i undervisningen, mens træningen og de øvrige tiltag er forbeholdt de kræftramte borgere. Samarbejdspartnerne Som nævnt starter rehabiliteringen principielt allerede, når diagnosen er givet. Derfor blev det planlagt at sikre, at de borgere, der har behov for et kommunalt rehabiliteringstilbud, blev henvist så tidligt i sygdomsforløbet som muligt. Dette var betinget af, at sygehuset og de praktiserende læger har et godt kendskab til tilbuddet. Sygehus og læge Medarbejderne i kræftrehabiliteringsteamet oplever, at samarbejdet med sygehuset bliver kompliceret af, at borgerne kan være tilknyttet andre afdelinger end den onkologiske afdeling, alt efter hvilken kræftform, der er tale om. Medarbejderne oplever, at alle afdelinger ikke har lige meget kendskab til rehabiliteringsmuligheden. Oplevelse af sammenhæng i rehabiliteringsforløbet 57 % har oplyst, at de har oplevet sammenhæng i forløbet. 22 % har oplevet høj grad af sammenhæng. Men desværre har 34 % også oplevet, at der ikke har været sammenhæng af de forskellige indsatser i forløbet hos mellem sygehuset, lægen og rehabiliteringstilbuddet. Enkelte af disse er blevet behandlet af sygehuse udenfor Aalborg Kommune. Flere borgere beskriver, at sygehuset ikke har nævnt tilbuddet og ville ønske, at sygehuset havde fortalt om tilbuddet tidligere i deres forløb. Enkelte har set tilbuddets folder ude på sygehuset. En borger siger følgende: Føler egentlig ikke, at sygehuset har nogen interesse i sundhedscenteret, mens en anden borger siger: Jeg har ikke oplevet sammenhæng overhovedet. Sygehus og læge bør have kendskab til de gode tilbud på centeret, så de kan give det videre. I forhold til det palliative team er der pt. samarbejde i form af udveksling af oplysninger og samarbejde om borgere. I arbejdet med den kommende sygdomsspecifikke sundhedsaftale for kræftrehabilitering og palliation får samarbejdsrelationerne et særligt fokus. Kræftens Bekæmpelse I det oprindelige tilbud havde Kræftens Bekæmpelse ansat en medarbejder på deltid i kræftrehabiliteringsteamet. Det har man ikke længere, men medarbejderne så det gerne genetableret. Kommunens forvaltninger Borgere på plejehjem og borgere, der af forskellige grunde ikke kan komme på Sundhedscentret og derfor modtager træning i hjemmet, får som nævnt genoptræning fra Genoptræning Aalborg. 11

12 Kræftrehabiliteringsteamet har dialog med bevillingsenheden om henvisning, især hvis borgeren har så lavet et funktionsniveau, at træning skal foregå i hjemmet. Når borgeren modtager ydelser på Genoptræning Aalborg, får de ikke nødvendigvis de andre ydelser. Medarbejderne overvejer om tilbuddene kan kombineres så det ene tilbud ikke udelukker det andet. Ifm. palliativ behandling er der kontakt til rehabiliteringsteamet fra visitatorer Organisering Kræftrehabiliteringstemaet er fysisk placeret på Sundhedscenter Aalborg på Nordkraft. Socialrådgiverne refererer til leder af jobcenter, mens det øvrige team refererer til leder af sundhedscentret. Det sidste 1½ år, har Sundhedscentret været præget af flytning og en længere periode uden leder. Praktiske forhold har derfor været i fokus frem for de udviklingstiltag, der har været ønsket og tidligere drøftet. Fysiske rammer Der er fortsat udfordringer efter flytningen til Nordkraft, der har betydning for udviklingen af kræftrehabiliteringstilbuddet, f.eks. tilgængeligheden for borgere, der ikke er så mobile, at teamet er fordelt på to etager, og at Café Liv er kommet i mindre lokaler. Generelt er borgerne tilfredse med de fysiske rammer, idet 91,2 % udtrykker dette. De borgere, der udtrykker utilfredshed med de fysiske rammer, fremhæver især omklædningsforholdene og badeforholdene som årsag. Under samme tag Der er stor tilfredshed fra brugernes side med, at der er et samlet tilbud ét sted, da det reducerer mængden af steder, de skal henvende sig, og antallet af personer, de skal forholde sig til. Hele 85 % af borgerne angiver, at dette har haft stor betydning for dem. (målt på 54 borgere, der har fået spørgeskemaet, inden skemaet blev ændret) En af borgerne beskriver det således: Dejligt, at det hele er samlet, så man lige kan stikke hovedet ind til socialrådgiverne, når vi alligevel er i huset, i stedet for at skulle aftale tid hver gang. Det tværfaglige gør også, at socialrådgiverne virkelig kender til vores svagheder i situationen, så de kan hjælpe os bedst. Medarbejderne er enige om, at det er en stor fordel, at de sidder under samme tag, også selvom det er blevet sværere at drage nytte heraf efter, at Sundhedscenteret er flyttet til Nordkraft. Parkering og transport Efter Sundhedscentrets flytning til Nordkraft er muligheder for at benytte offentlig transport gode, men parkering mere besværlig. Sundhedscentret bevilliger transporter til borgere med særlige behov fx borgere med lavt immunforsvar i forbindelse med i kemobehandling. Tværfagligt samarbejde Det tværfaglige samarbejde er understøttet af teamets fælles placering på Sundhedscentret, ugentlige konferencer, fælles supervision og udviklingsmøder. Socialrådgiverne har desuden fået se adgang til KMD Care, 12

13 Medarbejderne er meget glade for at være i et tværfagligt team og påskønner at arbejde på denne måde. De synes, at det er en styrke, at socialrådgiverne er placeret på sundhedscenteret, at det giver større mulighed for at trække på hinandens kompetencer og mener også, at det giver borgerne større tryghed. Teamet oplever, at tværfagligheden især kommer til udtryk, når de mødes fysisk. Derfor påskønner de den fælles supervision og den ugentlige teamkonference og synes det er svært at udnytte den tværfaglige bredde på udviklingsmøderne, hvor socialrådgiverne ikke deltager. Der er et stort ønske fra medarbejderne, om at få tilknyttet en psykolog dels til at stå for livssamtaler og dels som sparringspartner for medarbejderne. Et af argumenterne for at tilknytte en psykolog er, at mange kræftramte får en depression. Ønsket om at få tilknyttet en psykolog nævnes også af nogle af borgerne. Medarbejderne oplyser desuden, at deltagerne efterspørger muligheden for massage og afspænding. Borgerne nævner det ikke selv i deres evalueringer. Ressourcer Dimensionering Lidt mere end borgere i Aalborg Kommune bliver årligt nydiagnosticeret med en kræftsygdom. Omkring en fjerdedel er i den erhvervsaktive alder. Tilbuddet skal være fleksibelt, så det tilpasses efterspørgslen. Som udgangspunkt forventes 200 borgere at have ønske om at deltage i tilbuddet. Heraf forventes 100 at have en sygedagpengesag. Den udvidede målgruppe har også bevirket at målgruppen for socialrådgiverne er øget. De har nu f.eks. også borgere, der er i skånejob, der bliver sygemeldt pga. kræft, borgere på SU med et studenterjob, som bliver sygemeldt pga. kræft og borgere, der har valgt at arbejde efter folkepensionsalderen. Der bliver ikke længere udført livssamtaler, hvis formål var at dække den psykosociale dimension. Opgaven blev tidligere varetaget af socialrådgiverne i samarbejde med medarbejdere fra Kræftens Bekæmpelse. Alle, der modtager sygedagpenge, og deltager i kræftrehabilitering, har genoptaget arbejdet delvist eller i øvrigt er i et aktivt tilbud, skal have deres sag fulgt op hver 4. uge. Det har øget opfølgningsraten fra hver 3 mdr. til hver 4 uge. Det har medført en markant øgning af socialrådgivernes arbejde. Yderligere skal alle opfølgninger være personlige. Derfor er der ifm. denne lovændring indført et maximalt sagsantal for socialrådgiverne, så en fuldtidsansat maximalt har 45 sager. Derfor overflyttes langvarige sager, hvor borgeren ikke deltager i kræftrehabiliteringens øvrige tilbud, til det lokale jobcenter, hvis socialrådgiveren har en sagsmængde over 45 sager. Flere medarbejdere har andre funktioner ved siden af kræftrehabiliteringen. En ergoterapeut og en sygeplejerske deler en fuldtidsstilling, men deres samlede timeantal er kun 33 timer ugentligt. Den ene fysioterapeut er rygestopinstruktør 4 timer om ugen, mens den anden fysioterapeut har 1 månedlig vagt i sundhedsbussen. Det svarer til et timeunderskud på ca. 10 timer ugentligt i forhold til den oprindelige aftale. 13

14 Forløbskoordinator/kontaktperson På baggrund af erfaringer fra tidligere projektperiode blev det besluttet, at borgeren ikke skulle have en egentlig forløbskoordinator, idet der simpelthen ikke havde været behov for det. I stedet har hver borger en kontaktperson. Hvis en person har en sygedagpengesag, er det i praksis socialrådgiveren, der fungerer som primær kontaktperson. Det er medarbejdernes vurdering, at det fungerer godt, da der ofte er kontakt med denne. Andre får en kontaktperson fra den øvrige del af teamet. Borgerne synes, at det er rart at have én, der kender dem særligt godt, og som de altid kan henvende sig til. Holdstrukturen Som noget relativt nyt udbydes der hold udelukkende for borgere med brystkræft. Det er deltagerne glade for, idet de påpeger, at det er rart at være på hold med andre med samme diagnose, fordi de kan støtte og hjælpe hinanden, og de gennemgår også næsten sammen behandlingsforløb. Under 1/3 af borgerne benytter sig af tilbuddet om undervisning. Undervisningen er for de andre rehabiliteringsforløb på sundhedscenteret ét af grundelementerne sammen med træning og var også tænkt som sådan i kræftrehabiliteringen. Grundet den lave tilslutning kan det overvejes, om undervisningen i stedet for et samlet forløb skal bestå af enkeltmoduler, som borgerne kan tilmelde sig særskilt, således at man kan vælge undervisningsemner, der er relevante. Ulempen er, at gruppedynamikken i undervisningen forsvinder, og at det kan være svært at tale om de svære emner når deltagerne ikke kender hinanden. Forslag til fremtiden Forløbsprogrammet for Kræftrehabilitering og Palliation (Sundhedsstyrelsen, dec. 2011) vil give inspiration til det videre arbejde. Forløbsprogrammet skal fremme anvendelse af evidensbaserede faglige retningslinjer, en præcis beskrivelse af opgavefordeling samt koordination og kommunikation mellem de involverede parter og sigter på at opnå en høj kvalitet i indsats og patientsikkerhed i hele forløbet samt en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse. Der er flere forslag i statusrapporten, der har betydning for udviklingen af et fremtidigt tilbud til borgerne. Dette vil blive inddraget i arbejdet med udvikling og udmøntning af den kommende sygdomsspecifikke sundhedsaftale mellem kommune og region. Her nævnes nogle eksempler: - udvikling af samarbejdet med sygehuset - udvikling af samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse - kompetenceudvikling for teamet, herunder vidensdeling med andre teams i sundhedscentret, der arbejder med rehabilitering - fastholde samarbejdet mellem de to forvaltninger og den ledelsesmæssige sparring - fremtidig dokumentation - organisering af tilbuddet i forhold til ressourcer og rammer - udvikling af tilbuddet med særlig fokus på kontaktperson, Café Liv, psykosociale del af rehabilitering, undervisning og genoptræningsindsatsen 14

15 - faglig kvalitetssikring af tilbuddet (tilrettelæggelse og indhold) og måling på resultater af indsatsen. 15

16 Bilag 1. Diagnoser - kræftrehabilitering Opgørelse af diagnoser på henviste personer i perioden til Pakkeforløb Antal personer Registreret med diagnosen kræft, 8 ikke nærmere specificeret Brystkræft 33 Hoved- og halskræft 9 Kræft i bugspytkirtlen 3 Kræft i blære og nyrer og galdeveje 5 Kræft i hjernen 1 Kræft i prostata eller testikel 2 Kræft i spiserør, mavesæk og mavemund 2 Kræft i tyk- og endetarm 14 Livmoder- og livmoderhalskræft og kønsdele 8 Lunge- og lungehindekræft 13 Modermærke- og hudkræft 14 Primær leverkræft 1 Sarkomer i knogler og bløddele 6 Lymfekræft 6 Leukæmi 2 I alt 126 For overskuelighedens skyld er diagnosegrupper slået sammen ift. officiel angivelse i kræftpakkerne. 16

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde

Læs mere

PÅVEJ. Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft I Ringkøbing-Skjern Kommune

PÅVEJ. Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft I Ringkøbing-Skjern Kommune PÅVEJ Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft I Ringkøbing-Skjern Kommune Onsdag d. 2. december 2009 v/ Kirsten Bune, jordemoder, master i sundhedsantropologi, kræftrehabiliteringskoordinator

Læs mere

Orientering: Muskel og skeletbesvær - forslag om permanent tilbud til borgere med smerter i ryggen.

Orientering: Muskel og skeletbesvær - forslag om permanent tilbud til borgere med smerter i ryggen. Punkt 13. Orientering: Muskel og skeletbesvær - forslag om permanent tilbud til borgere med smerter i ryggen. 2012-46438. Forvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender og at Ældre-

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 4 Tilbud... 4

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 1. Halvår 2013

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 1. Halvår 2013 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 1. Halvår 2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 3 Køn... 4 Alder... 4 Tilbud...

Læs mere

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår. Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT 9. februar 2006 Sagsnr.: 294591 Dok.nr.: 1765613 Bilag 3 Sundhedscenter for kræftpatienter (under etablering) Flere og flere kræftpatienter overlever deres sygdom.

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen.

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen. Punkt 5. Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen. 2012-48804. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig udvikling

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Aktive hurtigere tilbage

Aktive hurtigere tilbage Baggrund og formål: Lovgivningen giver i dag kun jobcentrene mulighed for at sætte s beskæftigelsesrettet indsats i gang for: Syge modtagere af kontanthjælp og starthjælp Det hæmmer h kommunernes mulighed

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen

Kræft i gang med hverdagen SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Tværgående visitationsgruppe Sygehuse Praktiserende læger Hjemmesygepleje Jobcenter Børn & Skole forv. Henvisning/henvendelse fra

Læs mere

Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune

Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune PROJEKT VINDMØLLEN REVIDERET OPLÆG 2009 Dato 24.10.2009 Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune - redigeret oplæg 2009- Når vinden blæser, går nogle i læ og andre bliver til vindmøller. Vindmøllen giver

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Orientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb

Orientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb Punkt 9. Orientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb 2014-8194 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering om Aalborg Kommunes

Læs mere

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd. Dagsorden

Det Lokale Beskæftigelsesråd. Dagsorden Det Lokale Beskæftigelsesråd Dagsorden Dato: 17. december 2009 Lokale: Restaurant Hedelund i Brønderslev Tidspunkt: Kl. 15:30 Jytte Thisted, Formand Carsten Jespersgaard Jørgen Kruse Jensen Hanne Christensen

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøger: Kommune, forvaltning og afdeling Projektejer Nordfyns

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Titel Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Forfattere Jes Bak Sørensen, cand.scient. ph.d. Sundhedsstaben Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg Århus Kommune Rådhuspladsen 2 8000

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange Førtidspensionsreformen 2013 V/Lektor Pernille Lykke Dalmar, UC Syddanmark. - En kort gennemgang af det fremsatte lovforslag, med et overblik over de centrale begreber, og hvad de dækker over. Indhold:

Læs mere

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering 08-0816 - JEHØ 13.05.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8845 Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering SFI har evalueret effekter af ændringer i sygedagpengeloven

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016 Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 10-03-2016 Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Status et øjebliksbillede i maj/juni 2013

Status et øjebliksbillede i maj/juni 2013 Status et øjebliksbillede i maj/juni 013 Nærværende status bygger på opgørelser i hver af de 8 medvirkende kommuner og en opgørelse på tværs af kommunerne pr. maj/juni 013 (se tabel 1 og ): Hvor mange

Læs mere

v. Gerda Jakobsen, Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling

v. Gerda Jakobsen, Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Punkt 5. Status på tilbud til borgere med smerter i ryggen finansieret gennem de statslige kronikermidler - en udmøntning af sygdomsspecifik sundhedsaftale vedr. muskel skelet sygdomme. 2010-28362. Orientering:

Læs mere

Et stærkt liv med kræft

Et stærkt liv med kræft Et stærkt liv med kræft Efterår 2011 Afsluttende evalueringsrapport Holstebro Sundhedscenter Støttet af Kræftens Bekæmpelse Forord Kurset Et stærkt liv med kræft var i efteråret 2011 et tilbud til kræftramte

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget: Opfølgning på særlige indsatsområder pr. april 2015

Arbejdsmarkedsudvalget: Opfølgning på særlige indsatsområder pr. april 2015 Arbejdsmarkedsudvalget: Opfølgning på særlige indsatsområder pr. april 2015 Indhold Indsatsområde 1: Flere unge skal have uddannelse... 2 Indsatsområde 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens 2010k3 2010k4 2011k1 2011k2 2011k3 2011k4 2012k1 2012k2 2012k3 2012k4 2013k1 2013k2 2013k3 2013k4* Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Reform af sygedagpengesystemet

Læs mere

AMK-Syd 19-01-2016. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd 19-01-2016. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd 19-01-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der

Læs mere

Støtte, råd og vejledning ved kræftsygdom. Rehabilitering og rådgivning

Støtte, råd og vejledning ved kræftsygdom. Rehabilitering og rådgivning Støtte, råd og vejledning ved kræftsygdom Rehabilitering og rådgivning Hvad tilbyder sundhedscentret? Sundhedscenter for Kræftramte er et samarbejde mellem Københavns Kommune og Kræftens Bekæmpelse og

Læs mere

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Sydjylland

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Sydjylland Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Sydjylland Juni 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v.

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v. Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge 17. august 2010 (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage

Læs mere

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det

Læs mere

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?

Læs mere

Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 116 Folketinget 2010-11 Fremsat den 26. januar 2011 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og

Læs mere

Evaluering og erfaringsopsamling af indsatsen "Små skridt".

Evaluering og erfaringsopsamling af indsatsen Små skridt. Punkt 4. Evaluering og erfaringsopsamling af indsatsen "Små skridt". 2008-24040. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling godkender at at rapporten, som omfatter evaluerings-

Læs mere

Bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb af voksne med erhvervet hjerneskade

Bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb af voksne med erhvervet hjerneskade Bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb af voksne med erhvervet hjerneskade - Et udviklingsprojekt med fokus på mere tværfaglig og tværsektoriel koordinering i rehabiliteringsforløb i fase 3-4 tilbud

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland Oktober 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

MOVE - Et eksempel fra praksis

MOVE - Et eksempel fra praksis MOVE - Et eksempel fra praksis v. Socialrådgiver Jette Enemark og Udviklingskonsulent Finn Chemnitz Ringkøbing-Skjern Kommune August 2013 Disposition Spørgsmål til salen Baggrund og generelt om projektet

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015 Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 10. november 2015 Oktober 2015 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter

Læs mere

Status for motionsvejdledning og holdtræning i Fitness World Indhold

Status for motionsvejdledning og holdtræning i Fitness World Indhold Status for motionsvejdledning og holdtræning i Fitness World Indhold Baggrund... 1 Holdtræning i Fitness World... 1 Formål:... 1 Målgruppe:... 1 Indsats:... 2 Registrering i projektperioden:... 2 Evaluering:...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge Lovforslag nr. L 8 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Institution: Blomsterengen Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål. Sygefraværet på Institutionens MED udvalg udarbejder en Blomsterengen fastholdes handleplan, der sikrer

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

Aktiv Arbejdsmedicin Resultater

Aktiv Arbejdsmedicin Resultater Aktiv Arbejdsmedicin Resultater Datamateriale > I alt 290 klienters forløb er blevet undersøgt, hvoraf de 40 er fra Næstved kommune > Ud af 290 har vi e-mailadresser på 225. De 225 har modtaget et spørgeskema,

Læs mere

Skabelon til samarbejdsaftale

Skabelon til samarbejdsaftale Skabelon til samarbejdsaftale I det nye Frivilligcharter fra 2013 står der bl.a. under pkt. 4. Vi vil arbejde sammen: Oplæg I samarbejdet er det vigtigt med tillid, respekt for og forståelse af, at frivillig

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats)

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats) 20. december 2010 Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats) 1 I lov nr. 563 af 9.

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund.

Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. R a pport Kompetencer i jobcentrene 1. Indledning Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. Hvilken

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-

Læs mere

Rehabilitering til patienter med kræft 2015-2017. Implementeringsplan. - En vigtig brik

Rehabilitering til patienter med kræft 2015-2017. Implementeringsplan. - En vigtig brik Rehabilitering til patienter med kræft 2015-2017 Implementeringsplan - En vigtig brik Rikke Bagge Skou, Cand.scient.san.publ. Godkendt i december 2014 Forord I november 2014 påbegyndte arbejdet med at

Læs mere

FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG ÅRSRAPPORT 2015

FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG ÅRSRAPPORT 2015 FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG ÅRSRAPPORT 2015 Forebyggende hjemmebesøg i Hjørring Kommune Lovgrundlaget I henhold til Servicelovens 79 a 1 skal kommunen tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport. 1. halvår 2014

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport. 1. halvår 2014 Halvårsrapport 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse OVERBLIK 3 RESUME 4 1. FRIHED TIL AT LEVE LIVET 1.1 HVERDAGSRAHABILITERING TIL PRAKTISK OPGAVER 1.2 BEHOV FOR HJÆLP 12 MDR. EFTER HVERDAGSREHABILITERING

Læs mere

Evaluering. 1. Projektets titel og projektperiode 1.a Projektets titel Tidlige tegn på depression 30.11.2010. Starttidspunkt 15.3.

Evaluering. 1. Projektets titel og projektperiode 1.a Projektets titel Tidlige tegn på depression 30.11.2010. Starttidspunkt 15.3. Evaluering Job & Helbred 1. februar 2011 1. Projektets titel og projektperiode 1.a Projektets titel Tidlige tegn på depression 1.b Projektperiode: Starttidspunkt 15.3.2010 Sluttidspunkt 30.11.2010 Evaluering

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Beskæftigelsesudvalget Orientering Orientering om sygedagpengereformen og implementering i Aarhus Kommune 1. Baggrund Den 11. juni 2014 vedtog Folketinget en reform af

Læs mere

Indsatser til voksne og børn med erhvervet hjerneskade i Horsens Kommune 27.00.00-Ø42-15

Indsatser til voksne og børn med erhvervet hjerneskade i Horsens Kommune 27.00.00-Ø42-15 Indsatser til voksne og børn med erhvervet hjerneskade i Horsens Kommune 27.00.00-Ø42-15 Erhvervet hjerneskade Horsens Kommunes indsatser Fysioterapi Ergoterapi Specialrådgivning (Tale høre syn) Informations-

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE

Læs mere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Indhold Resumé... 1 Formål og succeskriterier... 1 Fremdrift... 2 Foreløbige resultater... 3 Konklusion...

Læs mere

Fællesstrategi i SAS til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser

Fællesstrategi i SAS til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser Fællesstrategi i SAS til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser Da der d. 5.april 2011 blev afholdt et fælles temamøde for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalgene blev det aftalt, at der

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 11. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk

Læs mere

Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009

Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009 Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder forløbstid og opfylder ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning

Beskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Beskæftigelsesplan 2016-2020 Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 3 2 Københavns Vision 2020... 3 3 Ministermål 2016... 4 4 Status, udfordringer

Læs mere

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015 Analyse, HR og Udvikling Baggrund og metode...2 Svarprocent...2 Hvem har svaret?...2 Personlig hjælp...3 Praktisk hjælp...3 Madservice...4 Praktiske forhold omkring

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Hvilken indsats skal vi måle effekten af? Seniorforsker Jan Pejtersen Fra problem til indsats Hvornår skal sætte ind? Hvad er psykiske lidelser? Hvad

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014 Notat om indsatsen for aktivitetsparate Udfordring Det er et mål for beskæftigelsesområdet at hjælpe

Læs mere

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Punkt nr. 2 - Ligestillingsredegørelse 2015 for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -1 af 8

Punkt nr. 2 - Ligestillingsredegørelse 2015 for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -1 af 8 Bilag 1 - Side -1 af 8 Bilag 1 REGION HOVEDSTADENS INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSE 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Årsrapport 2014. For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam

Årsrapport 2014. For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam Årsrapport 2014 For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam 0 Indhold Forord: Vi hjælper med at kunne selv... 2 1. Køge Kommune og hverdagsrehabilitering... 3 Formål... 3 Målgruppe... 3 2. Rehabteamet... 4 Rehabteamets

Læs mere

Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007.

Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007. Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007. Indhold : 1. Kort om projektet. 2. Konklusion 3. Målopfyldelse, skematisk 4. Beskrivelse af forløbet 5. Evaluering af indsatsen på plejecentrene og i

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Evaluering af mål A: Fokus på brugerindflydelse På Hjortens årlige seminar på Sølyst tilbage i 2011 var der generel enighed om, at der er

Læs mere

TTA-teamets målopgørelse for 2011

TTA-teamets målopgørelse for 2011 TTA-teamets målopgørelse for 2011 Hvad indeholder målopgørelsen Målopgørelsens formål er at give et overblik over de resultatkrav, TTA-teamet er underlagt, og i hvilken grad disse er blevet indfriet i

Læs mere

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL Ledelsesplan 2012 LedNytTUBA 28. november 2011 JKL TUBAs idégrundlag og historie TUBA er en landsdækkende rådgivning for unge fra alkoholfamilier. Med udgangspunkt i et kristent menneskesyn, der fremhæver

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Projektansøgning Update2 Jobcenter København.

Projektansøgning Update2 Jobcenter København. Projektansøgning Update2 Jobcenter København. Projektets overordnede idé og målsætning / Projektet på 5 linjer: Projektets overordnede formål er at øge beskæftigelse og mindske kriminaliteten, herunder

Læs mere

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager Pkt.nr. 3 Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager 651636 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen

Læs mere

Et stærkt liv med kræft var i foråret 2012 andet kursus i en række af kursustilbud til kræftramte i Holstebro Kommune.

Et stærkt liv med kræft var i foråret 2012 andet kursus i en række af kursustilbud til kræftramte i Holstebro Kommune. Et stærkt liv med kræft Forår 2012 2012 Afsluttende evaluering Et stærkt liv med kræft Holstebro Sundhedscenter Støttet af Kræftens Bekæmpelse Én vej til mere balance Forord Et stærkt liv med kræft var

Læs mere

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil

Læs mere