ODONTOLOGISK PRÆKLINIK 4. semester

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ODONTOLOGISK PRÆKLINIK 4. semester"

Transkript

1 ODONTOLOGISK PRÆKLINIK 4. semester INSTRUMENTER OG MATRICEANLÆG EKSKAVERING BUNDDÆKNING AMALGAM TANDFARVEDE, PLASTISKE FYLDNINGSMATERIALER TEORI OG ØVELSESHÆFTE 2014 Institut for Odontologi Sektion for Tandsygdomslære Præklinisk Undervisning Dette kompendium er en blanding af teori og øvelsesvejledning til den prækliniske undervisning for 4. semester i faget Odontologisk Præklinik, Sektion for Tandsygdomslære. Den røde tekst er enten en letfattelig gennemgang af teorien bag de praktiske øvelser, eller supplerende oplysninger.

2 Den sorte tekst beskriver step-by-step hvorledes øvelserne skal gennemføres. Det forventes at den studerende sætter sig grundigt ind i det foreliggende undervisningsmateriale i dette kompendium, samt på: INDHOLD Instrumentarium 2 Matrice 13 Nomenklatur 15 Amalgam 16 Bunddækning 17 Pudsning amalgam 20 Ekskavering 21 Kl V, glasionomer 22 Pudsning af tand farvede fyldninger 25 Kl V, plast 25 Kl III, plast 29 Kl IV, plast 31 Kl. II, plast 33 Plastopbygning 35 Kvitteringer

3 Formålet med disse indledende sider er at give en oversigt over de standardinstrumenter som anvendes til det kliniske arbejde på Tandlægeskolen. Det forventes at den studerende er fortrolig med disse instrumenters udseende, nomenklatur og anvendelse, når han/hun starter på det kliniske arbejde. SPEJL PINCET SPATEL KRONESAKS - 2 -

4 SONDE Sonden er tandlægens ekstra syn. Navnet passer fint til instrumentets funktion: sonderer = undersøger. Ved forsigtigt at køre spidsen hen over en overflade, vil den taktile sans fortælle tandlægen hvad der befinder sig for enden af sonden: Er det en ru overflade, som kan være begyndende karies, eller en fyldningsoverflade som skal pudses? Er der en kant som ikke skal være der? - 3 -

5 POCHEDYBDEMÅLER Dette instruments navn passer fint til dets funktion. Det måler dybden af tandkødslommen (pochen). Første sorte markering går fra 3. til 5. mm. fra spidsen. Anden sorte markering ender ved 10. mm. Instrumentet kan bruges til at måle meget andet med, fx bredden af en tand så man derefter kan finde og tilpasse en Oduskrone, som passer til den pågældende tand

6 SPECIALINSTRUMENT Der er nu intet særskilt specielt ved specialinstrumentet. Det har to spadeformede ender, vinklet hver sin vej. Disse arbejdende dele er I K K E skarpe, hvilket adskiller specialinstrumentet fra karveren (omtales senere). Instrumentet kan bruges til mange formål, primært til arbejdet med cementer

7 FYLDNINGSFJERNER Fyldningsfjerneren er et af de grove tandlægeinstrumenter. Hvor der er brug for at anvende kræfter, er fyldningsfjerneren instrumentet. Navnet kommer af funktionen, nemlig at fjerne fyldninger, så som amalgamfyldninger og provisoriske fyldninger. Da amalgamfyldninger ikke hæfter til tanden, kan man nøjes med at bore noget af fyldningen ud, og derefter fjerne resten med fyldningsfjerneren. Alt som kræver rå kraft for at blive fjernet fra tænderne, kan forsøges fjernet med dette instrument

8 KROG-SONDE / KRONE-SONDE GRISEHALE-SONDE Denne specialsonde kan komme rundt om hjørner, hvad den lige sonde ikke kan. Den kan fx komme lidt ned i en poche og derefter opad for at sondere en kronekant, deraf navnet kronesonde

9 EKSKAVATOR Dette instruments navn er også relateret til dets funktion. En ekskavator graver. Denne ekskavator graver karieret dentin ud af en stor karieslæsion

10 DRÅBEFØRER / KNOP-SONDE / DYCAL-INSTRUMENT Instrumentets knopformede del kan opfange en dråbe ét sted, for derefter at aflevere dråben et andet sted. Instrumentet bruges til at føre en dråbe bunddæknings-materiale fra udrøringsblokken til pulpale dentin i en kavitet

11 AMALGAMSTOPPER Som navnet siger, bruges disse instrumenter til at kondensere / stoppe / trykke amalgam ned i en kavitet. Der er forskellige størrelser på den arbejdende del af instrumentet

12 AMALGAM GLITTER Instrumentet glatter amalgamen ud til tæt og kantfri overgang med tandens okklusale overflade

13 AMALGAM KARVER Karveren ligner specialinstrumentet (tidligere omtalt), men modsat dette, er karveren et skarpt instrument. Ved at føre den arbejdende del hen over tandens okklusalflade og samtidig over den nylagte amalgamfyldning, kan den endnu bløde amalgam skæres til, så den passer til okklusalfladens højde og relief

14 MATRICE, MATRICEHOLDER OG MATRICENS PLACERING IND MOD TANDEN NED MOD TANDKØDET

15 - 14 -

16 Kavitets-, flade- og retningsnomenklatur Kaviteter kan beskrives ud fra en klasseinddeling, eller en fladeinddeling Blacks klasseinddeling af kavitetstyper: Klasse I: okklusalfladerne på præmolarer og molarer samt de okklusale to tredjedele af facial- og oralfladerne på disse tænder (punkt- og fissurkaviteter). Klasse II: approximalfladerne på præmolarer og molarer. Klasse III: aproximalfladerne på for- og hjørnetænder, når det incisale hjørne er intakt. Klasse IV: aproximalflader på for- og hjørnetænder, når det incisale hjørne er medinddraget. klasse V: gingivale trediedel af facial- og oralflader på alle tænder. Klasserne kan kombineres som fx: enkelt-kombineret kl. I-II, eller dobbeltkombineret kl. I-II Fladeinddeling af tænder: Flade 1 okklusalt Flade 2 mesial Flade 3 facialt/buccalt/labialt Flade 4 distalt Flade 5 oralt/palatinalt/lingualt Retningsnomenklatur: Approksimalt mod tandmellemrum Buccalt mod kinden Labialt mod læberne Palatinalt mod ganen Lingualt mod tungen Pulpalt mod pulpa Gingivalt mod gingiva Retention Amalgamfyldninger klæber ikke til tandsubstans, men låses fast mekanisk. Plastfyldninger klæbes fast til tandsubstans

17 Enkelt kombineret kl. I-II sølvamalgam / -7¹² sa For at få amalgam til at retinere ( holde fast i ) i en tand, skal der efter fjernelse af kariesangreb/defekt fyldning, foretages præparation af tanden, for at opnå tilstrækkelig retention Man skelner mellem passiv og aktiv retention. Passiv retention er den retention, som opstår mellem kavitetsoverflade og fyldning, som følge af mikroujævnheder i kavitetsvæggen. Aktiv retention er den retention som opnås ved mekanisk låsning af fyldningen som følge af kavitetsudformningen. Første del af øvelsen foregår på laboratoriet. Her kan der kun arbejdes med håndog vinkelstykker uden vand/luft påsprøjtning. Udformning af kaviteter acryltænder foretages med fissurbor i vinkelstykke. Der præpareres en okklusal kasse i -7. Det er vigtigt at vinkelstykket holdes i rette pennegreb, og at der skabes en god fingerstøtte på underkæben. Dybden af kassen skal være ca. 3 mm. Der bores ned i tanden i centale fissur med fissurbor, og den okklusale præparation ekstenderes mesialt og distalt. HUSK at præparationen på dette tidspunkt blot følger fissurer, og ikke er meget bredere end boret diameter. Herefter Mesialt skal der præpareres en kasse, som går gingivalt for kontaktpunktet. Det passer i de fleste tilfælde med, at den skærende del af boret skal helt ned under randcristaniveau approximalt.boret føres ned i fuld skærdybde, og derefter ud facialt og oralt, så der fremkommer en kasse. Præparations-grænsen skal kun lige akkurat være tilgængelig for spidsen af et finerbor. Ved gennemboring af det sidste tynde lag approksimale tandsubstans i -7, beskyttes nabotanden mod boreskader med en InterGuard, Fenderwedge eller et stykke matriceblik. Facialt og oralt ekstenderes kassen, så en sonde lige netop kan passere mellem -6 og 7. Tynde og u-understøttede emaljekanter fjernes facialt og oralt i kassen med et flammeformet diamantbor eller et håndinstrument. Enkeltkombineret kl. I-II sølvamalgam / -6¹² sa Denne, og de følgende øvelser gennemføres på simulationsklinikken. Der præpareres som i 1. del af øvelsen, blot nu i fantommonteret -6 og med highspeed bor. Videoen viser behandling af -7 men principperne er de samme for -6. Efter præparation lægges bunddækning og tanden fyldes

18 Der lægges bunddækning på pulpale vægge. I områder meget tæt på pulpa benyttes Dycal. Derover, og på resten af den pulpanære dentin, lægges Vitrebond. Der må ALDRIG ligge bunddækningsmateriale på den del af præparationen som udgør kavitetens perifere vægge. Pulpale vægge under amalgam dækkes ALTID og overalt med et bunddækningsmateriale. DYCAL BRUGSVEJLEDNING: Dycal indeholder calciumhudroxid hvorved miljøet under bunddækningen bliver meget basisk. Det høje ph vil have en bakteriostaisk eller ligefrem bakteriocid effekt på bakterier. Pulpavævet vil, såfremt det er rimeligt sundt, reagere på det høje ph ved at initiere dannelse af tertiær ( irritations- ) dentin. Dycal er en to-komponent bunddækningscement som pålægges dentinområder hvor afstanden til pulpa er mindre end ½ - 1 mm. En dråbe base, og en dråbe katalysator trykkes ud på en røreblok De to dråber blandes grundigt sammen. Med en dråbefører/knopsonde føres en dråbe ned i det aktuelle område på dentinen, hvor Dycal en fordeles i et tyndt lag

19 VITREBOND BRUGSVEJLEDNING: Vitrebond er en plastforstærket glasionomercement. Glasionomerdelen adhærerer til dentinen. Vitrebond er i modsætning til Dycal rimeligt modstandsdygtigt mod den phosforsyre som anvendes ved plastfyldninger, og Vitrebond har ikke samme tendens til med tiden at opløses, som Dycal har. Kaviteten skylles og tørlægges. To dråber klikkes ud af dispenseren, og blandes grundigt. Vitrebond appliceres på den pulpanære dentinen og lyspolymereriseres i 20 sekunder - hærdedybde 2 mm.. NB! Da væsken afbinder ved lyspåvirkning, anbefales det først at dosere dråberne på blandeblok lige før brug

20 Enkelt kombineret kl. I-II, sølvamalgam (..fortsat) Der skal benyttes en matriceholder nr. II facialt for -7, hvor den smalleste del af holderens udskæring skal vende gingivalt. En trækile presses ind i approksimalrummet. Kilen skal have en sådan form og placering, at matricebåndet presses i tæt kontakt til tanden under den approksimale kasse, samt giver amalgamfyldningen en hensigtsmæssig udformning. Tanden skal herefter fyldes så konturerne okklusalt og approksimalt genoprettes. Alloy (metalspåner) og kviksølv ligger i en kapsel, adskilt af en tynd gummimembran. Stemplet i kapslen trykkes hårdt mod fx en bordplade, hvorved membranen i kapslen brydes. Alloy og kviksølv blandes grundigt sammen i 8 sek. i blandemaskinen. Amalgamen lægges i en kneter. Blandekapsel lægges i gul affaldsbeholder Amalgam trykkes op i amalgampistolen, og en amalgamportion appliceres i den approksimal kasse. Amalgamen kondenseres med stor kraft ned i kaviteten. Det er vigtigt at amalgamen trykkes ud i alle hjørner og underskæringer. Kaviteten overfyldes let. Kneter og restamalgam lægges i affaldsbeholder. Amalgamen glittes, og et primært relief dannes. Efter glitningen føres en sondespids, kippet 45 grader, mod matricen fra facialfladen til oralfladen, for at fjerne amalgam-overskud. Ved denne manøvre dannes randcristas okkluso-approksimale afgrænsning. Matricebåndet fjernes forsigtigt. Okklusalfladens fissurer og cristae tildannes nu med karveren. Karverens skærende del lægges parallelt med resttandens overflade. Når karveren med konstant kontakt med tanden føres hen over okklusalfladen, vil der bortskæres amalgam således, at et relief svarende til tandens oprindelige okklusalflade genopstår i amalgam-overfladen. Overskydende amalgam i gule affaldbøtte. Dobbelt kombineret kl. I II, sølvamalgamfyldning / +6¹²⁴ sa Du skal fremstilles en MOD-fyldning i +6. Der præpareres okklusalt, mesialt og distalt som beskrevet ovenfor. På simulationsklinikken præpareres kaviteten med et cylinderformet diamantbor i airrotor (turbine) eller rødt vinkelstykke (high-speed vinkelstykke). Der lægges bunddækning. Præparationen forsynes med matrice. Kaviteten fyldes med overskud, glittes og karves. Fyldningen pudses efter min. 24 timer

21 Pudsning af amalgamfyldning: Under fremstilling af amalgamfyldningen sikrer man sig at der bliver så lidt som muligt at pudse på fyldningen senere. Pudsningen har blandt andet til formål at: afglatte fyldningsovergangen mellem tand og fyldning, for at hindre, at der samles mere plak end normalt i dette område. afglatte fyldningsoverfladen så korrosionstendensen formindskes accentuere det okklusale relief Pudsesæt hentes. Fra sættet skal bruges: grøn pæreformet sten pæreformet finérbor flammeformet finérbor sort gummikop spids brun gummipolerer (brownie) Der startes med grovpudsning med grøn sten, såfremt amalgamfyldningen skal korrigeres meget. PAS PÅ ikke at fjerne tandoverflade! Der skiftes til finérbor, først det pæreformede okklusalt. Finérbor kan næsten højglanspolere fyldningen. Finérboret kan ikke bore i tandemalje, MEN, det kan godt bore i fantomets acryltænder, så PAS PÅ. Det flammeformede finérbor polerer fyldningens approximale overgang til tandoverflade. Randcristas approksimale område pudses med sort gummikop ved at trække koppens indre overflade approksimalt fra og op mod okklusalfladen. Okklusalt finpoleres overfladen med brownien under kraftig vandpåsprøjtning

22 Karies - instrumentarium og ekskavering Karies kan opstå på alle tandoverflader dækket af biofilm. Biofilm samler sig primært på de dele af tandoverfladen, som ikke er selvrensende, såsom i fissurer, langs fyldningskanter, approksimalt, umiddelbart under kontaktpunktet, og langs gingivalranden. Når karies er diagnosticeret, skal der vælges behandlingsform. Disse overvejelser gennemgås andetsteds i tandsygdomslæren. I disse øvelser gennemgås det kliniske forløb af den operative kariesterapi. Mindre kariesangreb: Ad PP : Distalt i +5 ses en misfarvning, og gennem emaljen ses et tydeligt gråskær. Da der er tale om et prædilektionssted, er der stor sandsynlighed for, at der er tale om et behandlingskrævende kariesangreb. Da tanden er elongeret, kan den approksimale overflade sonderes forsigtigt, og et tydeligt overfladebrud mærkes. Den mekaniske kariesbehandling består i : oplukning (fjernelse af emalje/fyldning/krone etc.) ekskavering (fjernelse af karieret tandsubstans) Med airrotor fjernes så meget emalje som det kræves for at få fuldt overblik over, og adgang til, det underliggende kariesangreb. Med størst mulige ekskavator graves karieret dentin ud af kaviteten Med størst mulige rosenbor i vinkelstykke, og med vandpåsprøjtning, ekskaveres den perifere dentin først. Herefter arbejder man sig forsigtigt ind centralt i kaviteten. REN-EKSKAVERET DENTIN kendetegnes klinisk ved: 1. -en hård overflade, som ved sondering giver den rette lyd 2 - en overflade som det ikke er muligt at trække spor i med sonde 3.- en mat-skinnende overflade Hvor afstanden til pulpa er mindre end 1 mm, skal dentinen dækkes med et calcium-hydroxydholdigt materiale (fx. af mærket Dycal eller Life). Herover lægges et lag Vitrebond, som overalt går mindst 1 mm ud over Dycal ens udstrækning og desuden dækker al dentin som vender mod pulpa, såfremt der skal fyldes med amalgam. Vitrebonden er en modificeret glasionomercement. som uden forbehandling binder tilstrækkeligt til dentinen, og dermed beskytter Dycal og dentin. Stort kariesangreb: Tanden ekskaveres perifert. Der ses centralt en stor åbning til pulpa, som kræver rodbehandling. Hele kaviteten renekskaveres før rodbehandlingen kan iværksættes. Emaljekanten er flosset og tynd efter brug af cylinderformet bor under oplukningen. Med et kraftigt instrument (fyldningsfjerner /tandrensningsinstrument), fjernes disse skrøbelige emaljeelementer, eller hele den perifere, tynde emaljekant fjernes med flammeformet diamant

23 Kl. V glasionomerfyldning Der skal fremstilles en lyspolymeriserende glasionomer-fyldning i en af fantomets naturlige præmolarer. Da din præmolar sikkert ikke har en usur, må du selv fremstille en. Dette gøres med cylinderformet diamant i airrotor. Husk at en usur ligger på rodoverfladen, lige under emaljen. Tips: Der er hyppigt acryl helt op til, eller endda over, emaljecement grænsen, hvorfor præparation og fyldning umuliggøres. Med et rosenbor fjernes så meget acryl facialt for tanden at præparation og fyldning muligøres Konventionel glasionomercement - - fremstilles ved sammenblanding af en polyacrylsyre (eller en polymaleinsyre) og et glaspulver. Efter sammenblanding af de to elementer afbinder cementen under frigivelse af fluorid. Den afbindende cement binder umiddelbart til både dentin, emalje, plast og metaller. Bindingen kan eventuelt forstærkes ved afrensning af tandoverfladen med en svag syre (fx polyacrylsyre). Afbindingsprocessen, og dermed glasionomerens endelige fysiske egenskaber, er meget teknikfølsom og langvarig. Cementen må således i afbindingsprocessen hverken udtørres, eller komme i kontakt med vand, da begge dele resulterer i en svag og porøs overflade. Derfor skal eksponeret glasionomer straks lakeres. Glasionomer opløses let i et surt miljø, er meget lidt slidstærk og har svag brudstyrke. Plastforstærket, lysafbindende glasionomer I et forsøg på at kompensere for glasionomerens ovennævnte svagheder, har man tilsat en lyspolymeriserende plastresin til glasionomerens øvrige komponenter. Anstrengelserne har kun delvist givet resultat, og anvendeligheden af den resinforstærkede/ lyspolymeriserende glasionomerfyldning er begrænset. Indikationsområdet er primært : Alternativ til plastfyldning i gingivale kaviteter (fx. kariesaktive patienter med rodkaries) samt i usurer.desuden kan det anvendes som langtidsprovisorisk fyldning, specielt i primære tænder, samt i kaviteter/defekter omkring øvrige restaureringer. Fuji II LC er på klinikken anbragt i specielle Fuji-borde. Øverste skuffe i dette bord indeholder en farveskala, Microbrush (til syren), og de gennemsigtige tandhalsmatricer = cervikal-matricer i forskellige størrelser og former. Anden skuffe indeholder kapslerne med Fuji pulver og væske, samt polyacrylsyren, som kaldes Conditioner. Tredje skuffe indeholder her beskyttelsesbriller, plast/fuji-instrumenter (har ikke været brugt til fx. amalgam, hvorfra rester kunne misfarve fyldningen) samt pistoler, hvori Fujikapslen monteres. Sidste skuffe indeholder engangshandsker

24 Øvelsen går ud på at fylde en kavitet på facialfladen af en præmolar med en resinforstærket/ lyspolymeriserende glasionomercement. I dette tilfælde er kaviteten præpareret som en usur facialt på 5 eren (Fig 1). Du præparerer usuren med et cylinderformet diamantbor i air-rotor eller high-speedvinkelstykke. Boret vinkles 45 grader i.f.t. tandens akse. Der tages farveprøve med den farveskala som ligger i Fuji-bordet. En dråbe conditioner hældes i engangsbæger. Usuren afvaskes med conditioner ved hjælp af en Micro-brush i 15 sec.(fig. 2) Der sprayes grundigt med vand, og usuren tørlægges let, uden at udtørre den, med et par luftpust fra trefunktionssprøjten eller med en vatpellet.. Fig. 1 Fig. 2 En passende tandhalsmatrice = cervikalmatrice er fundet frem. Matricen skal dække hele præparationsområdet og overlappe dette hele vejen rundt. Matricen placeres ved hjælp af en pincet med kontakt til rodoverfladen gingivalt. Incisalt holdes matricen åben, klar til at modtage den Fuji, som en hjælper i mellemtiden har blandet. (Fig. 3) Fig. 3 Fuji II LC leveres i kapsler, enkeltvis nedpakket i staniol, hvorpå farven er angivet. Når glasionomeren skal blandes, åbnes staniolpakningen, og kapslen tages ud. Kapslen er i den ene ende forsynet med et stempel, og i den anden ende har den en sprøjtespids. (Fig. 4) I kapslen ligger væske og pulver adskilt af en membran. For at bringe disse elementer sammen, og derved starte afbindingsprocessen, presses stemplet op i kapslen. Fra nu af har du maksimalt 3 minutter til din rådighed, inden du ikke længere kan arbejde med Fuji en! Kapslen placeres i blandemaskinens kapselholder. (Fig. 5) Tiden sættes til 10 sec. Låget lukkes, og blandemaskinen startes. Fuji-pistolen er fundet frem, og kapslen anbringes med furen i pistolens kapselholder

25 Fig. 4 Fig. 5 Pistolens håndgreb presses nu sammen flere gange, indtil pistolens stempel rammer kapslens stempel (Fig 6). Herefter presses videre indtil det første Fuji flyder ud af spidsen. (Fig. 7) Matricen trykkes på plads, og fastholdes. Fig. 6 Fig.7 Alt for stort overskud fjernes inden der lyses på fyldningen. OBS - OBS: matricen holdes på plads med pincetten de første 20 sek. Herefter fjernes pincet og fyldning færdigbelyses Belysning i alt, 40 sek. Større overskud fjernes med fyldningsfjerner. Der pudses med de samme roterende instrumenter som beskrevet herunder under pudsning af tandfarvede fyldninger

26 Pudsning af tandfarvede fyldninger Ovenfor bor og gummipolererer som bruges, når plast- og glasionomerfyldninger skal pudses. Grøn sten bruges til grovpudsning af konkave flader (okklusalt på kindtænder og oralt på fortænder). Spids diamant til high-speed vinkelstykke kan bruges til udformning af fissursystem. Flammeformet diamant (finkornet med guldbelægning på hals) bruges til pudsning af plastkanter langs gingivale og approksimale fyldninger, efter fjernelse af primære overskud (med fx fyldningsfjerner). Brun gummipolerer til polering af alle tilgængelige overflader. Gul gummipolerer til finpolering af alle tilgængeligeoverflader. Sort gummikop til afrunding/pudsning af randcrista (ikke på billedet). Kl. V plastfyldning i hjørnetand. Usurer opstår på rodoverfladen, lige under emalje-cement-grænsen. Det kan blive nødvendigt at udfylde usuren i tilfælde af behandlingskrævende karies, ved udtalte hyperaemisymptomer og ved meget stort substanstab. Det er ikke sikkert, at der er en behandlingskrævende usur på din models 3 er. Derfor må du selv fremstille en, som ved glasionomerfyldningen. Med det cylinderformede diamantbor i airrotoren bores en V-formet fure lige under emaljen. Furens længde mesio-distalt svarer til facialfladens bredde (Fig. 1). Fig

27 Kaviteten skal fyldes med plast. Alt udstyr til fremstilling af plastfyldninger findes på rulleborde. Der kan fra bord til bord være stor variation i placeringen af de forskellige instrumenter. På rullebordet indeholder nederste skuffe meget vigtigt sikkerheds udstyr, som absolut skal bruges under arbejde med plast. Uafbundet plast har vist sig at være særdeles allergifremkaldende. Ved berøring af plast er specielle handsker fremstillet af nitril, de handsker som længst beskytter hænderne, da resin fra plasten er længere tid om at trænge igennem dem, end igennem almindelige latexhandsker (gummi-). Lysskjold eller farvede beskyttelsesbriller bør anvendes, for at beskytte øjnene mod det kraftige lys fra polymerisationslampen, når plasten belyses. Næste skuffe indeholder bla dispensere med Microbrush, som er engangsminisvampe til påføring af chlorhexidin, primer og adhæsiv på tanden. Indpakket i folie findes steriliserede plastinstrumenter. Sidste skuffe indeholder bla farveskala, plastmatricer, plaststrips, kiler, plast i dosisbeholdere og pudsestrips. Det største problem ved fyldningsplast er det faktum, at det skrumper ved afbinding. I plastens barndom opstod der derfor store spalter mellem plast og tand da det skrumpede umiddelbart efter fyldningsfremstillingen. Efter nogen tid sugede plasten imidlertid vand til sig (hygroskopisk ekspansion), hvorved plastfyldningen udvidede sig og lukkede spalterne igen. Dette gav en meget tætsluttende fyldning, men desværre var plasten ikke særlig slidstærk, og den var ikke kosmetisk heldig efter nogen tids brug. Nutidens plast er slidstærk og kosmetisk holdbar. Desværre har den næsten ingen hygroskopisk ekspansion. Med moderne plastfyldningsmaterialer og tilhørende kavitets-udformninger er det nødvendigt med et system der kan binde plasten til tandens emalje for at undgå permanente spaltedannelser og et system som samtidig binder plasten til dentinen. I midten af 1950 erne blev syrebehandling af emaljen opfundet. Denne metode gav netop mulighed for at binde plasten til tandemaljen. Derved kunne man undgå at fjerne sund tand for at skabe underskæringer til mekanisk retention, og man kunne samtidig undgå den primære spaltedannelse hvis ellers hele kaviteten var omgivet af emalje, og hvis emaljen kunne holde til trækket. At binde plast til dentin, har imidlertid givet langt flere problemer end binding til emalje. Årsagen er primært dentinens organiske elementer. På Tandlægeskolen, Aarhus Universitet anvendes i dag et 4-trins adhæsiv system til plastfyldninger, hvor der anvendes fosforsyre, chlorhexidin, primer og adhæsiv. Desuden anvendes farveskala, cervical-matrice og tubule med plast i plastpistol. Ætsning af emaljen - Sprøjte med syregel forsynes med engangsspids. Syren sprøjtes ind i hele kaviteten, og et lille stykke ud på tandsubstansen omkring kaviteten. Syregelen ligger i 20 sekunder. I sund og ubeskadiget tandemalje ligger prismerne tæt ved siden af hinanden, vinkelret på overfladen. Ved syrebehandling angribes emaljens prismestruktur forskelligt, hvorved der dannes en overflade fuld af mikroporøsiteter, som den letflydende plastresin kan trænge ind i

28 Prismernes lejring medfører imidlertid, at syreætsningen danner et mere udtalt ætsrelief på emaljeoverfladen end nede i kaviteten. og derfor er det nødvendigt at syreætse og plastfylde ud over kavitetsgrænsen, for at sikre en stærk retention af plasten til emaljen i fyldningens kantområde, så der ikke opstår kontraktionsspalter ved polymerisationen. Denne metode giver også et bedre kosmetisk resultat, da overgangen plast/tand sløres. Ætsning af dentinen Efter de 20 sek. skylles grundigt med vand i mindst 15 sekunder, hvorunder der suges effektivt for at undgå syre i patientens mund. Kaviteten tørres med et par pust fra 3-funktionssprøjten. Kaviteten kan også tørres med vatpellet/-rulle. Der må ikke stå vand i kaviteten, men samtidig må den IKKE udtørres. Ved syreætsning og efterfølgende grundige skylning af dentin-overfladen, fjernes smørelaget (det lag af organisk og uorganisk materiale, som ligger tilbage efter ekskaveringen). Samtidig forsvinder en del uorganisk tandsubstans fra dentinoverfladen og et stykke ned i dentintubuli. Dentinens kollagene fibre ligger efter ætsningen blottede i kavitetens fugt. Chlorhexidin på dentinen Chlorhexidin dryppes i et bæger, og en Microbrush fugtes grundigt, hvorefter kaviteten befugtes og gnubbes forsigtigt. Kaviteten skylles grundigt og tørres herefter forsigtigt med en vatrulle. Kaviteten må IKKE udtørres. For at få en bedre binding af plasten til den syreætsede dentinoverflade, har det vist sig gavnligt at pensle kaviteten i 20 sek. med 2% chlorhexidin. De kollagene fibre nedbrydes med tiden af enzymer fra dentinen, hvorved dentinbindingen kompromiteres. Chlorhexidin binder imidlertid zinkioner som er nødvendige for at aktiverer enzymerne, hvorved fibrilnettet bevares i længere tid. Primer på dentinen - Primer påføres kaviteten med ny Microbrush. Primeren gnubbes forsigtigt rundt i kavitetens dentindel. Kaviteten pustes HELT tør i nogle sekunder. Samtidig suges grundigt for at undgå primer i patientens hals. Primeren er en plastmonomer blandet med vand, ethanol eller acetone. Primeren trænger efter syreætsning og skylning ned i det blotlagte netværk af organiske materiale på dentinoverfladen, og ned i de åbne dentintubuli, samt ned i øvrige ujævnheder på dentinoverfladen. Ved sammenfald af de kollagene fibre, som det ses hvis dentinen udtørrer efter skylningen, vil sammenfiltringen af primer og kollagene fibre kompromitteres. Adhæsiv på emalje og dentin Adhæsiv påføres hele det ætsede område med en Microbrush. Der pustes forsigtigt, så adhæsiv fordeles i et ikke for tyndt lag over hele den forberedte kavitet. Samtidig suges for at undgå adhæsiv i patientens hals. Adhæsiv belyses i 20 sekunder. Adhæsiv, som også er en plastmonomer, flyder sammen med primeren mellem de kollagene fibre, og ned i de åbne dentintubuli. Den trænger ligeledes ned i emaljens ætsrelief. Ved belysning sættes en fotokemisk proces i gang, som får adhæsiv og primer til at polymerisere sammen. Vi har nu en hård plastoverflade, som binder til emalje ved simpel mekanisk retention, og som binder til dentinenoverfladens relief og de organiske elementer ved en form for sammenfletning mellem dentinens fibre og plasten. Dette lag af fibre og plast på dentinoverfladen kaldes for hybridlaget

29 På hybridlaget lægges nu fyldningsplasten. Plastelementerne (adhæsiv i emaljerelief, hybridlaget og fyldningsmaterialet) bindes kemisk sammen ved belysning. Nu skal kaviteten fyldes med plast. Denne proces falder i følgende faser: 1. Farvevalg 2. Fyldning af kaviteten 3. Fjernelse af overskud med håndinstrumenter og diamantbor 4. Pudsning. Plasttubule med rigtig farve monteres i pistol, og plast- instrumenter findes frem fra rullebordet ( Fig. 2.og 3.) Fig. 2 Fig. 3 Fra rullebordets skuffe findes cervikalmatricer frem, og en passende matrice afprøves og tilpasses Kaviteten fyldes helt op med plast, som herefter presses ind i kaviteten med et plastinstrument. Matricen sættes på plads over kaviteten med en pincet. Med et let pres mod tanden trykkes matricen helt på plads. Overskud af plast fjernes med sonde inden belysning Plasten belyses i 40 sekunder og matricen fjernes. Overskud fjernes med fyldningsfjerner Efter få minutter kan fyldningen pudses. Finpolering med gul, spids gummipolerer

30 Kl. III plastfyldning i overkæbe - 2 er Ad PP: Distalt i tanden +2 diagnosticeres et kariesangreb ved intraoral inspektion, og ved brug af sonde. Ved at lyse på tanden med operationslampen facialt fra, og ved at se på tanden oralt fra gennem mundspejlet, ses tydeligt en mørk skygge, som verificerer diagnosen. Da kun ganske få fantomer har en fortand med hul i, må den studerende blot forestille sig, at en af fortænderne er karieret approximalt, og derefter oplukke og ekskavere som på billederne. Under oplukning og ekskavering er det nødvendigt at beskytte nabotanden mod det roterende bor. Man kan bruge en Interguard beskyttelsesstrip, en Fenderwedge, eller et almindeligt matricebånd omkring nabotanden. I denne billedserie er valgt anlæg af matricebånd på nabotanden, her +3. På klinikken kunne dette matriceanlæg ikke lade sig gøre, da matriceholderen i givet fald ville vende ned i halsen på patienten. Som ved al anden kariesterapi, starter behandlingen med en oplukning, hvor emalje over kariesangrebet fjernes for at få overblik over læsionen, samt for at fjerne karieret emalje. Denne oplukning udføres med diamantbor fra grundblokken sat i turbine/high-speed vinkelstykke (Fig.1) eller rødt high-speedvinkelstykke. Oplukningen starter fra oralflade, hvor emaljen fjernes i flere tempi. Der anvendes først kugleformet diamant, og derefter cylinderformet, således at kun den mest nødvendige tandsubstans fjernes, d.v.s. der fjernes emalje, som hindrer fuldt overblikket over læsionen, og al karieret emalje fjernes samtidig. Efter fuldstændig oplukning ekskaveres kariesangrebet. Fig. 1 Fig. 2 Ekskavering foretages med håndekskavator, hvis der er megen karies, ellers med rosenbor i blåt eller grønt vinkelstykke med vandpåsprøjtning. Der køres med tilpas langsomme omdrejninger. Al karieret dentin fjernes. Det kan vise sig, at kariesangrebet har undermineret emaljen mere end forventet. I givet fald må airrotor og diamantbor i gang igen, for at fjerne yderligere emalje, så der skabes fuldt overblik over læsionen. Ekskavering færdiggøres, og kontrolleres med sonde. Rullebordene med plast indeholder alle de materialer som skal bruges for at fremstille en plastfyldning: farveskala, handsker, syre, primer, adhæsiv plastinstrumenter, matricer, kiler plast. Polymerisationslampe og øjenbeskyttelse Med hjælp fra farveskalaen vælges en passende farve til plasten. Alt efter karieslæionens størrelse og placering vælges en passende matrice samt kiler.(fig. 3)

ODONTOLOGISK PRÆKLINIK 4. semester

ODONTOLOGISK PRÆKLINIK 4. semester ODONTOLOGISK PRÆKLINIK 4. semester INSTRUMENTER OG MATRICEANLÆG AMALGAM TANDFARVEDE, PLASTISKE FYLDNINGSMATERIALER TEORI OG ØVELSESHÆFTE 4. SEMESTER Institut for Odontologi Afdeling for Tandsygdomslære

Læs mere

RESTAURERINGER I GLASIONOMERCEMENT

RESTAURERINGER I GLASIONOMERCEMENT Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 6 RESTAURERINGER I GLASIONOMERCEMENT INDIKATIONSOMRÅDE Glasionomer binder

Læs mere

RESTAURERINGER I PLAST

RESTAURERINGER I PLAST Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 8 RESTAURERINGER I PLAST INDIKATIONSOMRÅDE Plastmateriale kan finde anvendelse

Læs mere

Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI

Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 3 GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Hensigten med operativ

Læs mere

Cariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet MATERIALER TIL ISOLERING, OPFYLDNING OG PROVISORISKE FYLDNINGER

Cariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet MATERIALER TIL ISOLERING, OPFYLDNING OG PROVISORISKE FYLDNINGER Cariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 5 MATERIALER TIL ISOLERING, OPFYLDNING OG PROVISORISKE FYLDNINGER Isolationsmaterialer

Læs mere

Isolering under fyldninger

Isolering under fyldninger Dias 1 Ikke alle tænder, hvor pulpa blotlægges under ekskaveringen, skal rodbehandles. For at kunne undgå en rodbehandling skal de rigtige foranstaltninger træffes. STRAKS efter perforationen ind til pulpa.

Læs mere

Cariologi og Endodonti Januar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER III INTERN BLEGNING AF TÆNDER

Cariologi og Endodonti Januar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER III INTERN BLEGNING AF TÆNDER Cariologi og Endodonti Januar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER III Vejledning nr. 1 INTERN BLEGNING AF TÆNDER Indikationsområde/årsag til misfarvning Endodontisk

Læs mere

Dias 1 07/09/12 Isolering under fyldninger, provisorier Sebastian Schlafer

Dias 1 07/09/12 Isolering under fyldninger, provisorier Sebastian Schlafer Dias 1 07/09/12, provisorier Sebastian Schlafer Ikke alle tænder, hvor pulpa blotlægges under ekskaveringen, skal rodkanalbehandles. For at kunne undgå en rodkanalbehandling skal de rigtige foranstaltninger

Læs mere

RESTAURERINGER I AMALGAM

RESTAURERINGER I AMALGAM Cariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 7 RESTAURERINGER I AMALGAM INDIKATIONSOMRÅDE Amalgam kan anvendes ved

Læs mere

Plastrekonstruktion. 3. dag Plastopbygning 6-6 Gennemgang af spørgsm. rgsmål 4. semester. Flemming Kemner Afd. for Tandsygdomslære Tandlægeskolen

Plastrekonstruktion. 3. dag Plastopbygning 6-6 Gennemgang af spørgsm. rgsmål 4. semester. Flemming Kemner Afd. for Tandsygdomslære Tandlægeskolen Plastrekonstruktion 3. dag Plastopbygning 6-6 Gennemgang af spørgsm rgsmål 4. semester Flemming Kemner Afd. for Tandsygdomslære Tandlægeskolen Forbehandling af tanden Forbehandling

Læs mere

NR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries?

NR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? NR. 20 Caries forebyggelse og behandling Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? Caries forebyggelse og behandling Caries også kendt som huller i tænderne

Læs mere

ODONTOLOGISK PRÆKLINIK

ODONTOLOGISK PRÆKLINIK ODONTOLOGISK PRÆKLINIK INSTRUMENTER OG MATRICEANLÆG AMALGAM TANDFARVEDE, PLASTISKE FYLDNINGSMATERIALER KOMPENDIUM 4. SEMESTER Odontologisk Institut Afdeling for Tandsygdomslære Præklinisk Undervisning

Læs mere

N r. 1 4. Tandfyldninger og -indlæg

N r. 1 4. Tandfyldninger og -indlæg N r. 1 4 Tandfyldninger og -indlæg Tandfyldninger og -indlæg Mange har prøvet at have et hul i en tand (caries) og få det behandlet med en fyldning. Men der findes forskellige materialer og metoder, og

Læs mere

Cariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI

Cariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Cariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 3 GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Hensigten med operativ

Læs mere

Dias 1 22/10/12 Dentaladhæsiver Sebastian Schlafer. Dentaladhæsiver

Dias 1 22/10/12 Dentaladhæsiver Sebastian Schlafer. Dentaladhæsiver Dias 1 22/10/12 Dentaladhæsiver Sebastian Schlafer Dentaladhæsiver I II III IV V VI Retention ad sølvamalgam og plast Ætsning af emalje Ætsning af dentin Emaljebonding Dentinbonding Dentinpriming Dias

Læs mere

Protemp Crown. Espertise

Protemp Crown. Espertise Protemp Crown Espertise Protemp Crown Indikation: Temporære kroner i forskellige størrelser til hjørnetænder, præmolarer og molarer i overkæbe og underkæbe. Materiale: Formbar, lyshærdende komposit bestående

Læs mere

Kursus i ekstern blegning FOR TANDLÆGER JIM GROSER NYT SMIL

Kursus i ekstern blegning FOR TANDLÆGER JIM GROSER NYT SMIL Kursus i ekstern blegning FOR TANDLÆGER JIM GROSER NYT SMIL Agenda 1. Indikationsområder 2. Hvorfor gule tænder? 3. Lidt kemi 4. Tandlægestyret hjemmeblegning 5. Klinik blegning (1-times blegning) 6. Forventningsstyring

Læs mere

æstetiske behandlinger med plast hvordan og holder det?

æstetiske behandlinger med plast hvordan og holder det? æstetiske behandlinger med plast hvordan og holder det? tandlægeforeningens konference 2008 tandlæge Jan Frydensberg Thomsen Colosseumklinikken København Program hvorfor plast? kindtænder : præparation

Læs mere

Kosmetisk tandbehandling

Kosmetisk tandbehandling N r. 1 6 Kosmetisk tandbehandling Denne brochure er et supplement til de oplysninger, som din tandlæge har givet dig. Tandlæge: Information fra Tandlægeforeningen Tlf. 70 25 77 11 Denne patientvejledning

Læs mere

Oversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens

Oversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens Oversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens ydelser fra 1. oktober 1999 ( justeringer efter ændringerne pr. 1. april 2004). Afregningssystemet i sygesikringsoverenskomsten

Læs mere

Materialelære Materialernes farlige egenskaber. Erling Østergaard Daglig arbejdsmiljøleder Tandlægeskolen

Materialelære Materialernes farlige egenskaber. Erling Østergaard Daglig arbejdsmiljøleder Tandlægeskolen Materialelære Materialernes farlige egenskaber Erling Østergaard Daglig arbejdsmiljøleder Tandlægeskolen Tandlægeskolen er under renovering De seneste 5 år har vi totalrenoveret klinikker og tekniske anlæg

Læs mere

Bisco CE0459 DUO-LINK UNIVERSAL UNIVERSAL PRIMER. Instructions for Use. Adhesive Cementation System. Dual- Cured WITH

Bisco CE0459 DUO-LINK UNIVERSAL UNIVERSAL PRIMER. Instructions for Use. Adhesive Cementation System. Dual- Cured WITH Bisco DUO-LINK UNIVERSAL WITH UNIVERSAL PRIMER Adhesive Cementation System CE0459 Dual- Cured Instructions for Use DK IN-221 Rev. 10/14 BISCO, Inc. 1100 W. Irving Park Road Schaumburg, IL 60193 U.S.A.

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

Intraorale optagelser med vinkelhalveringsteknik

Intraorale optagelser med vinkelhalveringsteknik Intraorale optagelser med vinkelhalveringsteknik Praktisk vejledning Sektion for Oral Radiologi Hanne Hintze August 2013 Vinkelhalveringsteknik Er en intraoral teknik, der kan bruges til periapikale optagelser

Læs mere

Perfekte kontaktpunkter på et splitsekund. 3D XR sikrer fremragende resultater også i klinisk vanskelige tilfælde NYHED

Perfekte kontaktpunkter på et splitsekund. 3D XR sikrer fremragende resultater også i klinisk vanskelige tilfælde NYHED Perfekte kontaktpunkter på et splitsekund. 3D XR sikrer fremragende resultater også i klinisk vanskelige tilfælde T h e l e a d e r i n m a t r i x s y s t e m s Perfekte kontaktpunkter på et splitsekund.

Læs mere

N r. 2 2. Kroner og broer

N r. 2 2. Kroner og broer N r. 2 2 Kroner og broer Stærkt beskadigede tænder kan bevares med en krone. Mistede tænder kan erstattes af en bro. Denne folder fortæller mere om mulighederne med enten en krone eller en bro Kroner og

Læs mere

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling N R. 2 3 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling Hvorfor og hvornår skal en tand rodbehandles? Behov for rodbehandling opstår oftest i forbindelse med, at et hul i en tand (caries) når igennem

Læs mere

Værd at vide om tandslid

Værd at vide om tandslid Værd at vide om tandslid www.colgate.dk Hvad er tandslid? Tandslid er en samlet betegnelse for tab af de hårde tandvæv, som består af emalje og dentin. Emaljen er den hårde ydre skal, som dækker hele tandkronen.

Læs mere

Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS

Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS Vejledning nr. 2 ENDODONTI - ANDRE ENDODONTISKE BEHANDLINGER Overkapning (OVKA) Overkapning

Læs mere

RelyX Unicem 2 Automix. Selvadhærerende resincement. Nem at anvende overbevisende resultater

RelyX Unicem 2 Automix. Selvadhærerende resincement. Nem at anvende overbevisende resultater RelyX Unicem 2 Automix Selvadhærerende resincement Nem at anvende overbevisende resultater RelyX Unicem 2 Automix resincement - kombinerer enkelhed med fremragende egenskaber og styrker RelyX Unicem 2

Læs mere

Materialelære Materialernes farlige egenskaber. Erling Østergaard Daglig sikkerhedsleder Tandlægeskolen

Materialelære Materialernes farlige egenskaber. Erling Østergaard Daglig sikkerhedsleder Tandlægeskolen Materialelære Materialernes farlige egenskaber Erling Østergaard Daglig sikkerhedsleder Tandlægeskolen Farlige egenskaber, generelt Håndtering af materialer med farlige egenskaber: Undgå at komme i direkte

Læs mere

NR. 23. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

NR. 23. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling NR. 23 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling En rodbehandling kan altså være nødvendig for at fjerne både en levende, en betændt eller en død bakteriefyldt nerve. Tand med nervebetændelse.

Læs mere

ALL-BOND 2. Bisco. Instructions for Use. Universal Dental Adhesive

ALL-BOND 2. Bisco. Instructions for Use. Universal Dental Adhesive Bisco 0459 ALL-BOND 2 Universal Dental Adhesive Instructions for Use DK IN-0005R8 Rev. 2/16 BISCO, Inc. 1100 W. Irving Park Road Schaumburg, IL 60193 U.S.A. 847-534-6000 1-800-247-3368 ALL-BOND 2 * Universal

Læs mere

EKSTERN BLEGNING AF TÆNDER

EKSTERN BLEGNING AF TÆNDER Cariologi og Endodonti Januar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER III Vejledning nr. 2 EKSTERN BLEGNING AF TÆNDER INDIKATIONSOMRÅDE/ÅRSAG TIL MISFARVNING Tænder

Læs mere

Du vælger vejen Vi har løsningen. RelyX. Unicem. Selvadhærerende Universal Resincement

Du vælger vejen Vi har løsningen. RelyX. Unicem. Selvadhærerende Universal Resincement Du vælger vejen Vi har løsningen TM Selvadhærerende Universal Resincement Indikationer Indlæg, Onlays, Kroner og Broer fremstillet af Metal/Metalkeramik Porcelæn/Keramik Komposit Stifter og støbte opbygninger

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

Carieslæsioner på røntgenbilleder og i virkeligheden

Carieslæsioner på røntgenbilleder og i virkeligheden Klinisk undersøgelse Carieslæsioner på røntgenbilleder og i virkeligheden White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 17, Wenzel A: Dental Caries, side 270-281 Caries forårsages af bakteriel

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

DUO-LINK UNIVERSAL KIT

DUO-LINK UNIVERSAL KIT Bisco CE0459 DUO-LINK UNIVERSAL KIT Adhesive Cementation System Instructions for Use DK IN-198R2 Rev. 12/14 BISCO, Inc. 1100 W. Irving Park Road Schaumburg, IL 60193 U.S.A. 847-534-6000 1-800-247-3368

Læs mere

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne N r. 1 2 Erosioner syreskader på tænderne Erosioner syreskader på tænderne Syre fra drikkevarer, mad eller maven kan skade dine tænder og populært sagt få dem til at ætse væk. Når tandemaljen udsættes

Læs mere

Vejledning i brug af XO ODONTOSON & XO ODONTOGAIN Instrumenter

Vejledning i brug af XO ODONTOSON & XO ODONTOGAIN Instrumenter Vejledning i brug af XO ODONTOSON & XO ODONTOGAIN Instrumenter August/97/JFS/CM YA-560 Kære XO ODONTOSON/XO ODONTOGAIN bruger Dette lille hæfte er udarbejdet som en hjælp til at sætte Dem istand til at

Læs mere

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet: N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Vejledning af 22. november 1999 om indberetning af tandsundhedsforhold på børne- og ungdomstandplejeområdet

Vejledning af 22. november 1999 om indberetning af tandsundhedsforhold på børne- og ungdomstandplejeområdet Vejledning af 22. november 1999 om indberetning af tandsundhedsforhold på børne- og ungdomstandplejeområdet Sundhedsstyrelsens j.nr. 214-5-1999 Indledning Sundhedsministeriet har i medfør af bekendtgørelse

Læs mere

28/10/13 Dentaladhæsiver Sebastian Schlafer. Dentaladhæsiver

28/10/13 Dentaladhæsiver Sebastian Schlafer. Dentaladhæsiver Dias 1 Dentaladhæsiver I II III IV V VI VII Retention ad sølvamalgam og plast Ætsning af emalje Ætsning af dentin Emaljebonding Dentinbonding Dentinpriming Klorhexidin og dentinbonding Dias 2 I Retention

Læs mere

RESTAURERINGER I PLAST

RESTAURERINGER I PLAST Cariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 8 RESTAURERINGER I PLAST INDIKATIONSOMRÅDE Plastmateriale kan finde anvendelse

Læs mere

Infraktioner i dentinen

Infraktioner i dentinen N r. 1 3 Infraktioner i dentinen Usynlige revner i tænderne kan gøre ondt Infraktioner i dentinen Hvad er en dentininfraktion? En dentininfraktion er en revne i tandbenet inde under emaljen, som kan få

Læs mere

EKSTERN BLEGNING AF TÆNDER

EKSTERN BLEGNING AF TÆNDER Cariologi og Endodonti Januar 2015 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER III Vejledning nr. 2 EKSTERN BLEGNING AF TÆNDER INDIKATIONSOMRÅDE/ÅRSAG TIL MISFARVNING Tænder

Læs mere

ÅTS * TA * HL TANDHISTOLOGI

ÅTS * TA * HL TANDHISTOLOGI TANDHISTOLOGI EMALJENS OVERFLADER YDRE Emaljehinde Emaljeoverflade Perikymatier EMALJENS OVERFLADER YDRE Emaljehinde Emaljeoverflade Perikymatier INDRE Emaljedentingrænse Odontoblastudløbere fra dentin

Læs mere

Nemmere og bedre. Hæv overliggeren for posteriore fyldninger. Filtek Bulk Fill Posteriort fyldningsmateriale. 50 års. erfaring. Restorative Solutions

Nemmere og bedre. Hæv overliggeren for posteriore fyldninger. Filtek Bulk Fill Posteriort fyldningsmateriale. 50 års. erfaring. Restorative Solutions Restorative Solutions Filtek Bulk Fill Posteriort fyldningsmateriale Nemmere og bedre Hæv overliggeren for posteriore fyldninger 50 års erfaring med kompositmaterialer Siden 1964 Filtek Bulk Fill Posteriort

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Tandbørstning. Tandbørstning. Der går ikke hul i en ren tand

Tandbørstning. Tandbørstning. Der går ikke hul i en ren tand Tandbørstning Tandbørstning Der går ikke hul i en ren tand Start tandbørstningen når den første tand kommer frem. Børn skal have hjælp til tandbørstning indtil de er ca. 10 år. Det er vigtigt at børste

Læs mere

flemming isidor, klaus gotfredsen og rie stokholm

flemming isidor, klaus gotfredsen og rie stokholm Ætsbroer flemming isidor, klaus gotfredsen og rie stokholm Kært barn har mange navne. Dette gælder også ætsbroer, som egentlig bør kaldes plastretinerede broer. I denne artikel vil de to betegnelser anvendes

Læs mere

Enoral Optagelsesteknik

Enoral Optagelsesteknik Enoral Optagelsesteknik Filmfejl Dette program redegør for nogle af de muligheder, der findes for at behandle filmen forkert under eksponering og fremkaldning. Filmfejl giver sjældent anledning til fejldiagnoser,

Læs mere

Intraorale optagelser - Introduktion

Intraorale optagelser - Introduktion Intraorale optagelser - Introduktion Sektion for Oral Radiologi Januar 2013 Else Baden-Jensen, Hanne Hintze Et røntgenbillede er et sort-gråt-hvidt billede, som dannes, fordi røntgenstråler har påvirket

Læs mere

Kosmetisk tandbehandling

Kosmetisk tandbehandling NR. 16 Kosmetisk tandbehandling Blegning Tandsmykker Piercing Facader og kroner Plastikkirurgi Kosmetisk tandbehandling Flere og flere går i dag meget op i deres udseende og får lavet indgreb på kroppen

Læs mere

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen N R. 1 7 Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Ved en røntgenundersøgelse bruges røntgenstråler til at danne et billede af tænder og knogle.

Læs mere

Enoral Optagelsesteknik

Enoral Optagelsesteknik Enoral Optagelsesteknik Praktisk udførelse af røntgenoptagelser Vinkelhalveringsteknik I denne del af programmet får du forklaret, hvordan man i praksis opnår de i vinkelhalveringsteknikken fordrede kriterier,

Læs mere

Checkliste: Fra start til slut

Checkliste: Fra start til slut : Fra start til slut Brug nedenstående checkliste for at gøre tingene i den rigtige rækkefølge. 1) Check rammen/vævet 2) Affedtning. 3) Oprakling. 4) Placering af film og belysning. 5) Fremkaldning. 6)

Læs mere

Bisco UNIVERSAL PRIMER

Bisco UNIVERSAL PRIMER Bisco UNIVERSAL PRIMER Dual-Cured Adhesive 0459* Instructions for Use DK IN-219R2 Rev. 10/16 BISCO, Inc. 1100 W. Irving Park Rd. Schaumburg, IL 60193 U.S.A. 847-534-6000 1-800-247-3368 UNIVERSAL PRIMER

Læs mere

Retraktionsløsninger. 3M ESPE Astringent Retraction Paste. Hurtigt og nemt en helt ny retraktionsoplevelse

Retraktionsløsninger. 3M ESPE Astringent Retraction Paste. Hurtigt og nemt en helt ny retraktionsoplevelse Retraktionsløsninger 3M ESPE Astringent Retraction Paste Hurtigt og nemt en helt ny retraktionsoplevelse Pochepakning er blevet nemmere med den første retraktionskapsel Indikationer I mere end 45 år har

Læs mere

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet MATERIALER TIL ISOLERING OG PROVISORISKE FYLDNINGER

Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet MATERIALER TIL ISOLERING OG PROVISORISKE FYLDNINGER Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 5 MATERIALER TIL ISOLERING OG PROVISORISKE FYLDNINGER Isolationsmaterialer

Læs mere

< 1% kontraktion! * Ny standard for kindtandsplast: volumen- Det første posteriore fyldningsmateriale med mindre end 1 % kontraktion

< 1% kontraktion! * Ny standard for kindtandsplast: volumen- Det første posteriore fyldningsmateriale med mindre end 1 % kontraktion Filtek Silorane Posteriort fyldningsmateriale med lav kontraktion Ny standard for kindtandsplast: volumen- < 1% kontraktion! * *

Læs mere

Aftryk der gør indtryk. Imprint II. A-silikone aftryksmaterialer

Aftryk der gør indtryk. Imprint II. A-silikone aftryksmaterialer Aftryk der gør indtryk Imprint II A-silikone r Egenskaber Ingen smag og lugt Hurtig aftrykstagning Høj rivstyrke Nøjagtig detaljegengivelse Hydrofilt Dimensionsstabilt Lille permanent deformering Nemt

Læs mere

AMELOGENESIS IMPERFECTA

AMELOGENESIS IMPERFECTA Aarhus Universitetshospital Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Odontologisk Landsdels- og Videncenter Tlf. 784 62885 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C AMELOGENESIS IMPERFECTA Patientinformation Odontologisk

Læs mere

Hvad betyder kodenummeret på emballagen?;

Hvad betyder kodenummeret på emballagen?; Dansk Forening for Rosport Lak Sikkerhedsregler for lak På arbejde lak og tilsvarende Hvad betyder kodenummeret på emballagen?; Blanding Sikkerhed 4-5 produkter, der anvendes til lakarbejde, findes en

Læs mere

Pleje og vedligeholdelse Låger. Trådvarer. designcore. massiv træ. laminat

Pleje og vedligeholdelse Låger. Trådvarer. designcore. massiv træ. laminat Pleje og vedligeholdelse Låger. Trådvarer. designcore. massiv træ. laminat låger Malede og finérede Almindelig rengøring foretages med en ren klud eller vaskeskind og lunkent vand. Til mere dybdegående

Læs mere

PÅFØRINGSVEJLEDNING FOR TRUSTY STEP (nr. 1001) til klinkegulv, keramik porcelæn, terrazzo, granit, beton, marmor

PÅFØRINGSVEJLEDNING FOR TRUSTY STEP (nr. 1001) til klinkegulv, keramik porcelæn, terrazzo, granit, beton, marmor PÅFØRINGSVEJLEDNING FOR TRUSTY STEP (nr. 1001) til klinkegulv, keramik porcelæn, terrazzo, granit, beton, marmor Distributør: BUNDTRADE, Virum Stationsvej 107, 2830 Virum Tlf: 45 85 84 04 post@bundtrade.dk

Læs mere

Montering Vedligeholdelsesvejledning. Corian. ... kvalitet hele vejen igennem. April 2009 DK

Montering Vedligeholdelsesvejledning. Corian. ... kvalitet hele vejen igennem. April 2009 DK Montering Vedligeholdelsesvejledning Corian... kvalitet hele vejen igennem April 2009 DK Transport Inden montage Tillykke med din nye Corian fra Horn Bordplader A/S For at få størst mulig glæde af din

Læs mere

Ny protese. En del- eller en helprotese? Hvad er en delprotese? Kan det ses, at man har fået protese?

Ny protese. En del- eller en helprotese? Hvad er en delprotese? Kan det ses, at man har fået protese? NR. XX Ny protese En delprotese kan være en god løsning, når du har mistet én eller flere tænder. Hvis ingen af dine tænder kan bevares, er det i stedet en helprotese, der skal til. Denne brochure fortæller

Læs mere

Først sættes spanterne helt vinkelret på kølen. Dette gøres nemmest på en byggebedding.

Først sættes spanterne helt vinkelret på kølen. Dette gøres nemmest på en byggebedding. Byggetips Træskrog Først sættes spanterne helt vinkelret på kølen. Dette gøres nemmest på en byggebedding. (Fig. 1). Derefter monteres dæk og evt. skot. Når dette er tørt, slibes spanterne i smig (fig.

Læs mere

Pola Office Brugsanvisning

Pola Office Brugsanvisning Pola Office Brugsanvisning BEMÆRK: 1. Kun til dentalbrug. 2. Patienter bør anvende beskyttelsesbriller. 3. Behandler bør anvende handsker, mundbind og handsker. 4. Brug ikke på gravide og ammende kvinder.

Læs mere

Dr. Patrick Palacci kirurgisæt - guide til anvendelse

Dr. Patrick Palacci kirurgisæt - guide til anvendelse Puredent ApS Okseholm 25 4000 Roskilde w w w. puredent. dk Dr. Patrick Palacci kirurgisæt - guide til anvendelse Implantologisæt udviklet af Dr. Patrick Palacci til optimal placering af implantater med

Læs mere

SUPRAGINGIVAL DEPURATION

SUPRAGINGIVAL DEPURATION PARODONTOLOGI VEJLEDNING C1 Q:\PARO\Vejledninger\2010 SUPRAGINGIVAL DEPURATION DEFINITION Ved depuration forstås fjernelse af bløde og hårde belægninger - og i videst muligt omfang øvrige plaqueretinerende

Læs mere

230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam

230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam 1 8 1 9 3 2 230 215 200 185 170 ionic + - 5 4 6 7 pro 230 steam ionic titanium 2 DANSK Glattejern i pro 230 steam Glattejernet i pro 230 steam fra BaByliss er et dampglattejern med meget høj temperatur

Læs mere

Reparation af glasfiberkajakker

Reparation af glasfiberkajakker Reparation af glasfiberkajakker Denne beskrivelse er fremstillet som en opsummering af et kursus i reparation af glasfiberkajakker af Leif Romsø i Kerteminde Kajakklub Oktober 2008. Glasfiberkajakker er

Læs mere

Monterings- og vedligeholdelsesvejledning af bordplader i Solid Surface materialet Corian Vigtigt læses straks ved modtagelse!

Monterings- og vedligeholdelsesvejledning af bordplader i Solid Surface materialet Corian Vigtigt læses straks ved modtagelse! Monterings- og vedligeholdelsesvejledning af bordplader i Solid Surface materialet Corian Vigtigt læses straks ved modtagelse! Generelt Kontroller altid bordpladen ved modtagelsen. Ved modtagelse af din

Læs mere

Revner i tænderne - dentininfraktioner

Revner i tænderne - dentininfraktioner NR. 13 Revner i tænderne - dentininfraktioner Usynlige revner i tænderne kan gøre ondt Revner i tænderne Hvad er en dentininfraktion? En dentininfraktion er en revne i tandbenet inde under emaljen, der

Læs mere

Intraorale optagelser til lejringsbestemmelse

Intraorale optagelser til lejringsbestemmelse Intraorale optagelser til lejringsbestemmelse Praktisk vejledning Sektion for Oral Radiologi Hanne Hintze August 2013 Lejringsbestemmelse Lejringsbestemmelse af tænder/objekter i forhold til hinanden i

Læs mere

Starfloor. Lægningsvejledning. 17.september 2013

Starfloor. Lægningsvejledning. 17.september 2013 Starfloor Lægningsvejledning 17.september 2013 Lægningsvejledning Brugsklasse Anvendelsesområder STARFLOOR CLICK er et gulv udviklet til bolig segmentet. * *følg lægningsvejledningen nøje Akklimatisering

Læs mere

Tandinformation til 12-18 årige

Tandinformation til 12-18 årige Odense Tandpleje Tandinformation til 12-18 årige Denne folder indeholder information fra Odense Tandpleje til unge på 12-18 år. Vi håber med denne folder at give alle unge og deres forældre viden om tænder

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM TÆNDER

VÆRD AT VIDE OM TÆNDER VÆRD AT VIDE OM TÆNDER 13-18 ÅR Ide og layout: Tandplejer Charlotte Østergård Eshtehardi Brøndby Kommunale Tandpleje 1 2 Tandens opbygning 3 Brug fluortandpasta Tandplejen anbefaler at du bruger en tandpasta

Læs mere

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption Resorption White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 19: Dental anomalies side 316-319 Resorption Definition: fjernelse af tandvæv forårsaget af odontoklaster Kan være fysiologiske

Læs mere

Infraktioner i dentin diagnostik og behandling

Infraktioner i dentin diagnostik og behandling Infraktioner i dentin diagnostik og behandling ULLA PALLESEN Symptomgivende dentininfraktioner (SDI) kan ofte præsentere tandlægen for et diagnostisk og behandlingsmæssigt dilemma. Patienten kan ikke udpege

Læs mere

Cariologi og Endodonti Februar 2010 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS

Cariologi og Endodonti Februar 2010 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS Cariologi og Endodonti Februar 2010 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS Vejledning nr. 1 ENDODONTI - PULPEKTOMI OG KANALBEHANDLING Endodonti (græsk: endon: inden

Læs mere

Robert Bosch GmbH. Mål!-væg. Fuldtræffer! Mål!-væg Nu kan du også spille på en målvæg hjemme i haven.

Robert Bosch GmbH. Mål!-væg. Fuldtræffer! Mål!-væg Nu kan du også spille på en målvæg hjemme i haven. Mål!-væg Fuldtræffer! Mål!-væg Nu kan du også spille på en målvæg hjee i haven. 1 Indledning Målvæggen er klassikeren for alle fodboldfans. Vi viser dig en model i stabil Birk-multiplex, som kan adskilles

Læs mere

Rodstifter. alireza sahafi, anne peutzfeldt og erik asmussen

Rodstifter. alireza sahafi, anne peutzfeldt og erik asmussen Rodstifter alireza sahafi, anne peutzfeldt og erik asmussen Holdbarheden af tænder restaureret med indirekte restaureringer afhænger bl.a. af restaureringernes retention og stabilitet. Undersøgelser har

Læs mere

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler Vedligeholdelse 1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler 2 Teak Teaktræ er særligt velegnet til udendørs brug, fordi det har et naturligt indhold af olie og er formstabilt. Det kan tåle vejr og vind uden

Læs mere

FORHOLDSREGLER OG ADVARSLER

FORHOLDSREGLER OG ADVARSLER BRUGSVEJLEDNING INTRODUKTION For at få størst mulig succes med dette produkt bør du læse følgende OVC trin-for-trin vejledning omhyggeligt. Både OVC brugsvejledning og OVC Quick Guide kan leveres fra Rhondium

Læs mere

Information om tandblegning legning

Information om tandblegning legning Information om tandblegning Metode: Hjemme blegning med skinner. Før blegningen kan begynde, tages aftryk til 2 gips modeller. Med hjælp af disse fremstilles der to skinner. Skinnerne er individuelle og

Læs mere

Logo white_gray_white Logo white_gray_white

Logo white_gray_white Logo white_gray_white Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling

Læs mere

Sto Scandinavia I Facade. Facadesystem StoNordic Pudssystem

Sto Scandinavia I Facade. Facadesystem StoNordic Pudssystem Sto Scandinavia I Facade Facadesystem StoNordic Pudssystem StoNordic Pudssystem I Fordele Systemet til alle underlag Magasinstorget, Linköping, Sverige StoNordic Pudssystem er et komplet system med gennemtestede

Læs mere

Overlegne flydeegenskaber Fremragende læsbarhed af kanterne Thermo-reaktiv afbinding

Overlegne flydeegenskaber Fremragende læsbarhed af kanterne Thermo-reaktiv afbinding Overlegne flydeegenskaber Fremragende læsbarhed af kanterne Thermo-reaktiv afbinding Fremragende flydeegenskaber hvor det tæller i munden... AFFINIS PRECIOUS A-silikone korrekturmaterialer har en kontaktvinkel

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

- den naturlige løsning

- den naturlige løsning 937020072 02 Montering og Rengøring af Caesarstonebordplader - den naturlige løsning SPEKVA A/S Kærmindevej 2. DK-6580 Vamdrup Telefon 7558 2511. Fax 7558 3611 www.spekva.dk Indholdsfortegnelse Caesarstone...

Læs mere

Afprøvning af tre typer Canson papir. Første sæt prøver. Peter Vilhelm Nielsen, De tre typer er:

Afprøvning af tre typer Canson papir. Første sæt prøver. Peter Vilhelm Nielsen,  De tre typer er: Afprøvning af tre typer Canson papir Peter Vilhelm Nielsen, www.petervnielsen.dk De tre typer er: Grain Satin, Hot pressed, 300 g/m 2 Grain Fine, Cold Pressed, 300 g/m 2 Rough, 640 g/m 2 De tests jeg har

Læs mere

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Forsker-alarm: Flere og flere får alvorlige syreskader på tænderne. Fejlagtig tandbørstning gør problemet værre, advarer førende forsker Af Torben Bagge,

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM TÆNDER

VÆRD AT VIDE OM TÆNDER VÆRD AT VIDE OM TÆNDER 6 12 ÅR Information fra Tandplejen Brøndby Tandplejer Charlotte Østergård Eshtehardi Tandbørstning Brug en blød børste - og en lille klat fluortandpasta. Fluor styrker tændernes

Læs mere

NR. 22. Kroner og broer. Hvad er kroner og broer? Hvordan får du lavet en krone/bro? Hvor længe holder kroner og broer?

NR. 22. Kroner og broer. Hvad er kroner og broer? Hvordan får du lavet en krone/bro? Hvor længe holder kroner og broer? NR. 22 Kroner og broer Hvad er kroner og broer? Hvordan får du lavet en krone/bro? Hvor længe holder kroner og broer? Kroner og broer Hvad er en krone? Hvis du har en defekt tand, som det ikke længere

Læs mere

Optimal balance mellem klinisk relevante egenskaber. Express 2. A-silikone aftryksmaterialer

Optimal balance mellem klinisk relevante egenskaber. Express 2. A-silikone aftryksmaterialer Optimal balance mellem klinisk relevante egenskaber TM Express 2 A-silikone aftryksmaterialer Avanceret A-silikone kemi: UCS (Unsaturated Carbosilane Crosslinkers) Indikationer: Aftryk til kroner og broer

Læs mere