Årsberetning Indholdsoversigt

Transkript

1 Indholdsoversigt DM S VISION... 3 POLITIK... 4 DM s arbejdsmarkedspolitik... 4 DM s Forsknings og uddannelsespolitik... 6 DM s ligestillingspolitiske indsats... 7 DM s internationale indsats... 9 DM s samarbejde med andre organisationer Valg til DM s politiske organer SÆRLIGE INDSATSER Faglighed og viden DM s fokusemner OVERENSKOMSTER Overenskomst 2012 Grønland Overenskomst 2013 på det offentlige område Overenskomst 2012 private område UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED TR-support DM Fagligt Nyt Medlemsrådgivning Sagsbehandling DM s advokatfunktion Det offentlige administrative område Privatområdet Universitetsområdet Professionshøjskoleområdet: Forsknings- og kulturinstitutioner DM Studerende

2 HTDA Ledersektionen Sektionen for freelancere og selvstændige Pensionistsektionen KARRIERE OG EFTERUDDANNELSE DM Efteruddannelse Karrieremedlemsrådgivning Medlemsmøder om fag, viden og karriere DM s mentorprogrammer KOMMUNIKATION OG PROFIL Magisterbladet DMstud Presse og netnyheder dm.dk DM s Nyhedsbreve Sociale medier HVERVNING OG FASTHOLDELSE Medlemsudviklingen Studenterhvervning Candportalen.dk Hvervning og fastholdelse af færdiguddannede DM Procent DM Aktuelt i Magisterbladet ARBEJDSMILJØ OG SYGDOM Arbejdsmiljø DM s socialrådgiverordning DM s psykologordning DM S SEKRETARIAT Oprettelse af enheden Politik og Presse Ejendomserhvervelse og udleje

3 DM S VISION DM s vision er at skabe konkrete løsninger med et langsigtet perspektiv. Dermed opnår medlemmerne målrettede resultater og tryghed i arbejdslivet. DM vil skabe løsninger og være til stede, når der er problemer, og vil også være med til at forebygge problemer og være med til at udvikle arbejdspladser, personalepolitikker og andre ydelser til gavn for medlemmernes arbejdsliv. DM er medlemmerne, og solidaritet binder de mange forskellige medlemmer sammen. DM kæmper for et bedre arbejdsmarked og dermed bedre medlemsvilkår. Gennem kollektive løsninger arbejder DM for at imødekomme medlemmernes individuelle behov. Nøgleordene i DM s engagement er kritisk stillingtagen, samfundsengagement og modet til at udfordre både det eksisterende og det fremtidige. DM løsninger for arbejdslivet Årsberetningen dækker perioden fra september 2011 til september 2012 og rummer resultater og aktiviteter foregået i denne periode. 3

4 POLITIK DM s arbejdsmarkedspolitik DM s overordnede arbejdsmarkedspolitiske mål er, at det akademiske arbejdsmarked skal udvides for derved at sikre relevant beskæftigelse for alle DM ere, at der skal være gode løn- og ansættelsesvilkår, at medlemmernes kompetencer og uddannelse skal anvendes, og de skal sikres gode vilkår for livslang læring, at arbejds- og familielivet kan balanceres for alle medlemmer uanset livssituation, samt at der skal være ligebehandling på køn, alder, funktionsnedsættelse, etnicitet, religion, seksualitet og politisk overbevisning. I 2012 har DM s arbejdsmarkedspolitiske indsats fokuseret på, at: Foreningen har formuleret og formidlet en ny samlet arbejdsmarkedspolitik Modarbejde den høje dimittendledighed Modarbejde, at alarmerende mange ledige kommer i risikozonen for at falde ud af dagpengesystemet Udarbejde et katalog med forslag til forbedringer af regeringens bebudede reform af fleksjobområdet. Arbejdsmarkedspolitik er et af DM s prioriterede indsatsområder og indsatsen er blevet intensiveret i 2012 med oprettelse af en ny enhed i sekretariatet: Politik- og presseenheden. DM arbejder med arbejdsmarkedspolitikken ved at sætte fokus på konkrete problemstillinger og anvise løsningsmuligheder. Indsatsen sker gennem påvirkning og deltagelse i samfundsdebatten, gennem overenskomster, kampagner og oplysning, lobbyarbejde over for lovgivere samt samarbejde med AC (Akademikernes Centralorganisation) og andre AC organisationer. Ny arbejdsmarkedspolitik: Hovedbestyrelsen har i 2012 vedtaget en ny arbejdsmarkedspolitik, som efterstræber at vise vejen for fremtidens arbejdsmarked og komme med konkrete forslag til lovgivning. Politikken er udarbejdet på tværs af DM s sektorer og sektioner og danner udgangspunkt for blandt andet DM s udmeldinger i pressen, DM s projekter overfor dimittender og ledige samt for konkrete politikforslag. Indsats for ledige i risikozonen for at falde ud af dagpengesystemet ved årsskiftet : DM har i 2012 påbegyndt en omfattende kampagne for både at sætte et markant politisk og pressemæssigt fokus på ledige i risikozonen for at falde ud af dagpengesystemet samt opgradere DM's egen indsats 4

5 for berørte medlemmer. DM's presse- og lobbyindsats har fokuseret betragteligt på problemstillingen. Der er sendt breve til og afholdt møder med partiernes arbejdsmarkedspolitiske ordførere. Desuden har DM i samarbejde med en række andre faglige organisationer gennemført en større annoncekampagne og happening på Christiansborg Slotsplads i forbindelse med folketingets åbning den 2. oktober. Der er afsat midler på DM's budget til en ekstraordinær efteruddannelsesindsat i form af ekstra fripladser og et antal skrædddersyede kurser for ledige i risikozonen. Blandt andre DM's betydelige fokus på sagen har medført, at dagpengespørgsmålet er kommet øverst på den politiske dagsorden, og at der er gennemført to akutpakker for de ledige samt afsat flere midler til videnpilotordningen. Nyt dimittendprojekt: DM s hovedbestyrelse har besluttet en ambitiøs indsats for de medlemmer, som i stigende grad bliver ramt af dimittendledighed. Ved udgangen af 2012 igangsætter DM et dimittendprojekt, hvis aktiviteter for alvor vil folde sig ud i 2013 og Indsatsen er tresporet med dels politisk lobbyarbejde, dels aktiviteter for de berørte medlemmer om blandt andet jobsøgning og jobskabelse og dels analyser, som DM gennemfører med det formål at generere ny relevant viden. Katalog med ændringsforslag og konference om reform af fleksjobområdet: DM har i et bredt samarbejde med en lang række faglige organisationer, handicaporganisationer og patientforeninger udarbejdet et katalog med 14 ændringsforslag til fleksjobreformen. Kataloget er sendt til beskæftigelsesministeren og partiernes arbejdsmarkedspolitiske ordførere i september 2012, og blev præsenteret på en velbesøgt konference i DM i september 2012 om konsekvenserne af fleksjobreformen. Forslagene er blevet taget vel imod. Serviceeftersyn af funktionærloven: DM har i pressen, i optakten til trepartsforhandlingerne og gennem et personligt brev til partiernes arbejdsmarkedspolitiske ordførere argumenteret for et markant behov for et eftersyn af funktionærloven. Særligt i forhold til at sikre funktionærer mod vilkårlighed i forbindelse med afskedigelser og indførelse af barselsrettigheder med fuld løn til både kvinder og mænd. Med aflysningen af trepartsforhandlingerne forsvandt dog den umiddelbare anledning til at få ændret loven, men DM vil fastholde fokus på behovet for ændringer. Runde til ordførere: DM har intensiveret sin kontakt til partiernes arbejdsmarkedspolitiske ordførere og har afholdt møder om DM s arbejdsmarkedspolitiske samt præsenteret konkrete løsningsforslag. 5

6 DM s Forsknings og uddannelsespolitik DM s overordnede mål med sin forsknings- og uddannelsespolitiske indsats er at arbejde for akademisk frihed, for at uddannelse til højeste niveau primært skal finansieres af det offentlige, og for at sikre høj kvalitet på de videregående uddannelser og forskningsområdet. DM arbejder for øgede bevillinger til universiteter og professionshøjskoler, for revision af taxametersystemet, samt for at basisbevillinger bør udgøre mindst 70 procent af de samlede bevillinger, og at ubundne basismidler bør være det generelle hovedprincip for forskningsfinansiering. Desuden arbejder DM for medarbejdermedbestemmelse, gode arbejdsvilkår og et arbejdsmiljø, der sikrer, at universiteter og professionshøjskoler kan tiltrække og fastholde højt kvalificerede medarbejdere. DM arbejder også for etablering af karriereveje, som giver reelle og gennemskuelige karriereveje på alle niveauer og for reduktion af det kraftigt voksende antal midlertidige ansættelser. I 2012 har DM s forskning og uddannelsespolitiske indsats fokuseret på: At Påvirke regeringens beslutning vedrørende et mere fleksibelt uddannelsessystem Øgede bevillinger til forskning og uddannelse på finansloven Brobygning mellem universiteter og arbejdsmarkedet Professionshøjskolernes nye forsknings- og udviklingsforpligtigelser Støtte og midler til krav om videnskabelige kvalifikationer for museumsansatte. Forsknings- og uddannelsespolitik er et af DM s prioriterede politiske indsatsområder. Indsatsen for at påvirke den til enhver tid førte forsknings- og uddannelsespolitik sker gennem lobbyarbejde på Christiansborg, en aktiv indsats i pressen, samarbejde med universiteter og arbejdsmarkedets parter samt samarbejde med AC og andre AC organisationer. Det fleksible uddannelsessystem: DM har i et samarbejde på tværs af medlemmer fra universiteter, professionshøjskoler og studerende udviklet et katalog med anbefalinger til kvalificering af regeringens mål om at gøre uddannelsessystemet mere fleksibelt. Kataloget er blevet meget vel modtaget af uddannelsesministeren og partiernes forskningspolitiske ordførere. Kataloget blev fremlagt på en velbesøgt konference i Operaen 7. juni. 6

7 Finanslovsforslaget for 2013: Finanslovsforslaget for 2013 afspejler, at regeringen har lyttet til DM s anbefalinger. Der er blandt andet afsat midler til at fastholde bevillingerne på nuværende niveau, også efter at globaliseringsmidlerne udløber i Der er afsat midler til forskning og udvikling på professionshøjskoler. Ligesom meroptaget af studerende på universiteterne er finansieret, og taxametertilskud på humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser er forhøjet. Derudover opererer finanslovsforslaget som noget nyt med en tre-årig bevillingshorisont for universiteterne. Forskning og udvikling på professionshøjskolerne: DM har udført et stort lobbyarbejde for at sikre løftet af professionshøjskolernes udviklingsforpligtigelse og forskningstilknytning; dels i pressen, dels på møder med partiernes forskningspolitiske ordførere. Målet er at sikre kvaliteten på uddannelserne samt sikre, at der ikke bliver skabt isolerede vidensenheder på professionshøjskolerne. Der er for første gang i 2012 afsat midler hertil på finansloven. Tænketank med DI og universiteterne: DM har etableret en tænketank med deltagelse af DI (Dansk Industri) og universiteterne. Tænketankens formål er at arbejde for brobygning mellem universiteterne og arbejdsmarkedet ved hjælp af fælles vidensopbygning og udvikling af konkrete politikforslag til beslutningstagere. Kontinuerlig kontakt til de forskningspolitiske ordførere på Christiansborg: DM har intensiveret sin kontakt til partiernes forskningspolitiske ordførere og har afholdt møder om DM s forsknings- og uddannelsespolitiske holdninger samt præsenteret konkrete løsningsforslag. Ændring af museumsloven øget fokus på forskning: DM har støttet regeringens intentioner om at lægge vægt på museernes forskning, samt intentionerne om at fremme denne forskning i forbindelse med ændring af museumsloven. Samtidig har DM mødtes med partiernes kulturordførere for at fremføre en række konkrete ændringsforslag om blandt andet at sikre de ansattes videreuddannelse samt finansiering heraf. DM s ligestillingspolitiske indsats DM arbejder for ligeløn mellem kvinder og mænd, for 12 ugers øremærket barsel til mænd og for kvotelovgivning med det mål, at mindst 40 procent af bestyrelsesposter i private børsnoterede virksomheder skal besættes af kvinder. DM s indsats udføres gennem proaktive overenskomstkrav, gennem påvirkning af det politiske system og ved selv at fokusere på at fremme ligestilling for medlemmerne. 7

8 I perioden var ligestilling et særligt indsatsområde for DM. Siden 2011 har ligestilling været en integreret del af DM s daglige arbejde. DM arbejder med ligestilling ud fra mainstreamingprincippet, det vil sige, at der både kan tages særskilte ligestillingsinitiativer, samtidig med at ligestilling skal indarbejdes i DM s drift, der hvor det giver mening. Implementering af mainstreaming: I store dele af DM s arbejde er mainstreaming integreret som arbejdsmetode. Fx i medlemsrådgivningen om løn og lønforhandlinger men også i barselsspørgsmål, hvor DM s sekretariat gør meget for at oplyse både kvindelige og mandlige medlemmer om begge forælders ret til og muligheder for barsel. I flere af DM s fyraftensmøder er der også et særskilt ligestillingsfokus blandt andet fyraftensmøderne om løn, ligesom fyraftensmøderne om barsel også udvidet til at omfatte partneren, selvom denne måske ikke er medlem af DM. Ligestilling er også en integreret del af DM s uddannelse af tillidsrepræsentanter og i formidlingen af DM s ydelser er ligestilling en integreret og ofte fremhævet del af formidlingsarbejdet, både på studiestederne og i de elektroniske medier Presse og politisk lobbyarbejde: Ligestilling har spillet en vigtig rolle i DM s politiske og pressemæssige indsats, hvilket blandt andet afspejles i den profil, DM har i pressen på ligestillingsspørgsmål. De ligestillingsmæssige udfordringer, som DM ser for medlemmerne, har ligeledes været diskuteret på formandens møder med folketingets ligestillings- og arbejdsmarkedspolitiske ordførere samt på møder med ligestillingsministeren, og beskæftigelsesministeren. Ligestilling er derudover et særskilt punkt i DM s nye arbejdsmarkedspolitik. Der skal være ligebehandling på køn, alder, funktionsnedsættelse, etnicitet, religion, seksualitet og politisk overbevisning. Ligestillingsperspektiv i OK 13-krav: Igen ved overenskomstforhandlingerne 2013 på det offentlige område, er 12 ugers øremærket barsel til mænd (medforælder) med fuld løn udtaget som et af DM s overenskomstkrav. Ved de seneste overenskomstforhandlinger i 2011, kom kravet relativt langt, og det er vurderingen, at det skyldes modvilje mod at begrænse arbejdsudbuddet i Finansministeriet, at kravet ikke blev vedtaget. Henset til, at det er en ny regering ved de kommende overenskomstforhandlinger, forventes kravet at have en reel chance for at blive vedtaget. DM har ligeledes fremsat en række krav inden for lønforhandling, der kan være med til at fremme ligeløn mellem kvinder og mænd. 8

9 Medlemskab af eksterne netværk: DM er medlem af Kvinderådet, og Ingrid Stage er valgt ind i Kvinderådets bestyrelse for anden valgperiode. Herudover deltager DM på sekretariatsniveau i det Nationale Ligelønsnetværk og Mainstreamingnetværket af Det Nationale Ligelønsnetværk er organisatorisk placeret under 3F, og består udover DM af en række fagforeninger blandt andet LO, HK, Finansforbundet, Prosa, FTF, DJ, DSR, CO-industri med flere samt enkeltpersoner og forskere. Ligelønsnetværket præsenterede 2. maj et idekatalog til lovforbedringer Køn, værdi og ligeløn, som indeholder forslag fra FOA, 3F, Sundhedskartellet, Kvinderådet, HK og Finansforbundet og DM til, hvor der skal sættes ind, hvis lønforskellen mellem kvinder og mænds løn skal mindskes. Mainstreamingnetværket af 2005 består af flere organisationer og enkeltpersoner fra blandt andet fagbevægelsen, kvindebevægelsen og forskningsverdenen. Netværkets formål er at fremme kønsmainstreaming som metode og dermed fremme ligestillingen i Danmark. Den 1. oktober 2012 blev idékataloget drøftet med beskæftigelsesministeren. Vækst i DM s ligestillingsnetværk: DM s ligestillingsnetværk er i vækst, og der er nu pr. 1. september medlemmer af netværket. Netværket modtager nyhedsbreve, ligesom aktuelle møder og debatarrangementer annonceres i netværket. Der er nedsat en styregruppe for netværket, som mødes i DM seks gange om året. I 2011 blev der udarbejdet nye vedtægter for styregruppen og afholdt valg. Styregruppen består nu af ni medlemmer. Ved udgangen af 2012 skal styregruppen for ligestillingsnetværket evaluere, hvordan det går med mainstreamingarbejdet i DM. DM s internationale indsats Målet med DM s indsats på det internationale område er at påvirke den internationale udvikling af løn og ansættelsesvilkår samt uddannelses- og forskningspolitik og at tilføre denne viden til DM. Endvidere er målet at at øge mulighederne for rådgivning af medlemmer, der ønsker job i udlandet gennem samarbejde med tilsvarende fagforeninger i udlandet samt at få mulighed for ekstern rådgivning om fx beskatning. DM deltager i AC s Europæiske og Internationale sekretariatsgruppe og får derigennem løbende informationer om nye direktiver og lignende, primært på EU-niveau. Derudover er DM via sit medlemskab af Education International (EI) og den europæiske region heraf ETUCE med til at udvikle, påvirke og indhente relevante informationer om både den europæiske og den globale udvikling. Både generelt, men især inden for uddannelses- og forskningsområdet. DM har varetaget formandsposten for organisationens stående udvalg for videregående uddannelse og forskning i Europa siden Medlemmer af udvalget repræsenterer ETUCE i diverse arbejdsgrupper i EU-Kommissionen, fx om EU s planer for modernisering af de videregående uddannelser indtil Desuden udpeges repræsentanter til det løbende arbejde i Bologna-processen samt til 9

10 relevante udvalg, blandt andet i Europarådet, og er tæt involveret i den globale udvikling i organisationer som UNESCO, OECD og WTO. Bidrag til international politik mod brugerbetaling: I 2011/2012 har DM blandt andet medvirket til at udvikle EI s politik mod brugerbetaling på videregående uddannelser via deltagelse i EI s globale konference på området, som afholdes hvert andet år. I efteråret 2012 i Buenos Aires, Argentina. Konferencen konkluderede blandt andet, at hvor tuition fees eksisterer, skal de nedbringes med henblik på afskaffelse. DM deltog i den forberedelsesgruppe, som formulerede det vedtagne politikpapir. DM s formand var ordstyrer i en plenumdebat om de seneste års globale udvikling inden for videregående uddannelser og forskning og DM havde desuden via oplæg i en workshop en afgørende indflydelse på, at konferencen også konkluderede sin afstandtagen fra universitetsrankings. Supportive enviroment : På europæisk plan arbejdes fortsat i regi af Bologna-processen for et mere supportive environment for forskere og lærere på de videregående uddannelser i Europa. DM har haft en afgørende rolle i fastholdelse af Supportive environment for staff som et centralt element i Bologna-arbejdet. Dette skal udfoldes mere på nationalt niveau i perioden frem til den næste ministerkonference i Revision af europæiske standarder for kvalitetssikring: De europæiske standarder og guidelines for kvalitetssikring af videregående uddannelser skal revideres i løbet af de næste år. DM har argumenteret stærkt for at lærerne inddrages mere og skal spille en større rolle, da kvalificerede undervisere er den afgørende forudsætning for kvalitet i uddannelserne. Revision af EU s arbejdstidsdirektiv: DM følger de stadigt igangværende forsøg på at få revideret EU s arbejdstidsdirektiv. En stor undersøgelse af det hidtidige direktiv har vist, at EFS har ret i sin kritik af EU-kommissionens og de europæiske arbejdsgiveres forslag til lempelser og øget fleksibilitet. Forhandlingerne om et eventuelt kompromis har deadline ved udgangen af

11 DM s samarbejde med andre organisationer DM samarbejder med en række organisationer for at styrke sin politiske indflydelse. Opprioritering af samarbejdet med AC: DM s formand er næstformand i AC. Samarbejdet med AC er blevet opprioriteret, hvilket blandt andet betyder, at DM s politiske enhed regelmæssigt mødes med AC s politiske afdeling og dermed løbende sikrer, at DM s politik afspejles i AC s politik. Et eksempel er, at DM s forslag til etablering af en orlovsordning for akademikere, for at skabe åbninger til ledige akademikere, nu er blevet AC-politik. Styrket samarbejde med andre fagforeninger: DM har samarbejdet med en række andre fagforeninger. Blandt andet har vi afholdt en konference om fleksjobreformen og udviklet et katalog med forslag til forbedringer af reformen, som har en række fagforeninger som medunderskrivere, herunder GL, Dansk Journalistforbund, PROSA, Kommunikation og Sprog, BUPL, FOA, HK, og Bibliotekarforbundet. Velfærdssamarbejde med andre faglige organisationer: DM arbejder sammen med en række faglige organisationer, der repræsenterer medarbejdere i den offentlige sektor. Målet er at sætte velfærd og samspil mellem det offentlige og private højt på den politiske dagsorden. I regi af velfærdssamarbejdet har DM blandt andet deltaget i at arrangere et seminar om europæisk kriseøkonomi samt en kampagne for at gøre opmærksom på konsekvenserne af dagpengeforringelserne frem mod Folketingets åbning 2. oktober De deltagende organisationer er udover DM FOA, 3F, HK Kommunal, BUPL, Dansk Socialrådgiverforening, Danmarks Lærerforening, Uddannelsesforbundet, Ergoterapeutforeningen, Frie Skolers Lærerforening og Socialpædagogerne. Valg til DM s politiske organer I ulige år afholder DM valg til sektorer og sektioner. I lige år afholder DM valg til formand og hovedbestyrelse. Alle valg afholdes i efteråret. DM s sektor og sektionsvalg 2011 Valget til DM s sektorer og sektioner forløb planmæssigt i DM offentlig: Ved sektorvalget blev ni nye medlemmer valgt til bestyrelsesarbejdet. Bestyrelsen bestod herefter af 16 medlemmer og fire suppleanter. At det lykkedes at rekruttere ni nye til 11

12 bestyrelsesarbejdet var resultatet af et målrettet arbejde i bestyrelsen. Sektorens medlemmer og især tillidsrepræsentanter var på TR-årsmødet, i sektorbladet og ved direkte mail fra sektorens formand, blevet opfordret til at gå ind i sektorens politiske arbejde I forhold til den køns- og aldersmæssige udvikling i sektorbestyrelsen steg andelen af kvinder i bestyrelsen en anelse i kraft af valget og bestyrelsen bestod efterfølgende af 62% mænd og 38% kvinder. Kønsfordelingen blandt sektorens medlemmer var på samme tidpunkt 35% mænd og 65% kvinder. Der kom flere yngre medlemmer i bestyrelsen efter valget, da andelen af bestyrelsesmedlemmer under 50 år steg fra 27% til 47%. I sektoren er 73% af medlemmerne under 50 år. DM Privat: Valget forløb som fredsvalg, der blev valgt et nyt medlem til bestyrelsen. I forhold til den køns- og aldersmæssige udvikling i sektorbestyrelsen steg andelen af mænd i bestyrelsen en anelse i kraft af valget, da bestyrelsen efterfølgende bestod af 61% mænd og 39% kvinder. Kønsfordelingen blandt sektorens medlemmerne var på samme tidspunkt 40% mænd og 60% kvinder. Der kom en anelse flere ældre medlemmer i bestyrelsen efter valget, da andelen af 50+ årige steg, så 55% af bestyrelsen var 50+ år. Blandt sektorens medlemmer var 24% 50+ år. Forskning og uddannelse: Sektorbestyrelsen er udpeget i landsklubberne. Landsklubben DM professionshøjskoler fik efter kampvalg valgt en ny bestyrelse på 11 personer, hvoraf de fire var nye. Endvidere blev valgt to suppleanter. Stemmeprocenten var på 37,6 procent. Valget til Universitetslærerlandsklubbens bestyrelse foregår blandt medlemmerne i de lokale klubber, som vælger medlemmerne til bestyrelsen. Bestyrelsen 2012 består af de samme medlemmer som i Valget til sektionerne i 3. landsklub forløb som fredsvalg i alle sektioner. I sektion 34 Øvrige undervisningsinstitutioner blev der ikke valgt en bestyrelse. Ingen stillede op. Der var heller ikke valgt en bestyrelse i sidste valgperiode. I forhold til den køns- og aldersmæssige udvikling i sektorbestyrelsen ændrede valget stort set ikke på bestyrelsens sammensætning, da bestyrelsen efter valget fortsat bestod af mandlige medlemmer. Kønsfordelingen blandt sektorens medlemmerne var på samme tidspunkt 53% mænd og 47% kvinder. Bestyrelsesmedlemmerne var en anelse yngre efter valget, da flere af bestyrelsens medlemmer var under 60 år. Efter valget var alle bestyrelsesmedlemmer 50+ årige. Blandt sektorens medlemmer var 45% 50+ årige. Forskning og formidling: Samtlige valg i landsklubberne forløb som fredsvalg. I bibliotekslandsklubben blev der valgt to nye medlemmer (ét medlem fratrådte), mens der i landsklubben for arkiver blev valgt ét nyt medlem. To af de tre nyvalgte medlemmer var kvinder. 12

13 I forhold til den køns- og aldersmæssige udvikling i sektorbestyrelsen steg andelen af mænd en anelse i kraft af valget og bestyrelsen bestod efterfølgende af 75% mænd og 25% kvinder. Kønsfordelingen blandt sektorens medlemmer var på samme tidspunkt 46% mænd og 54% kvinder. Der kom flere ældre medlemmer i bestyrelsen efter valget, da andelen af 40+ årige steg, så alle bestyrelsesmedlemmer var 40+ årige. Blandt sektorens medlemmer var 62% 40+ årige. DM Studerende: Valget forløb som fredsvalg, hvor en stor del af den nuværende bestyrelse blev valgt ind. I forhold til den køns- og aldersmæssige udvikling i sektorbestyrelsen steg andelen af mandlige bestyrelsesmedlemmer i kraft af valget, så kønsfordelingen i bestyrelsen blev 40% mænd og 60% kvinder. Kønsfordelingen blandt sektorens medlemmerne var på samme tidspunkt 33% mænd og 67% kvinder. Efter valget var 90% af bestyrelsens medlemmer under 30 år. Blandt sektorens medlemmer var 83% under 30 år. HTDA: HTDA er opdelt i to sektioner: Sektion Øst og Sektion Vest. Til bestyrelsen kan der vælges op til 17 medlemmer. Valget til bestyrelsen i HTDA er indirekte forstået på den måde, at hver af de fem administrative regioner inddelt efter strukturreformen har forlods en repræsentant i sektorbestyrelsen uanset andelen af stemmer. Resten (12 pladser) fordeles blandt de to sektioner forholdsmæssigt efter hvor mange medlemmer, der er i de respektive sektioner. I 2011 var der fredsvalg til de to sektioner og fredsvalg til sektorbestyrelsen. I forhold til den køns- og aldersmæssige udvikling i sektorbestyrelsen ændrede valget stort set ikke på bestyrelsens sammensætning. Bestyrelsen bestod efter valget af 45% mænd og 55% kvinder. Kønsfordelingen blandt sektorens medlemmerne var på samme tidspunkt 27% mænd og 73% kvinder. Efter valget var 75% af medlemmerne 50+årige. Blandt sektorens medlemmer var 19% 50+ årige. Ledersektionen: Sektionen har et vedtægtsbestemt valg, der er forskudt, så der var ikke valg i Bestyrelsens køns- og aldersmæssige sammensætning bestod i starten af 2012 af 60% mænd og 40% kvinder. Blandt sektorens medlemmer var 62% mænd og 38% kvinder. 60% af medlemmerne i bestyrelsen var 60+ årige. Blandt sektionens medlemmer var 24% 60+årige. Sektionen for Freelancere og selvstændige: Valget blev afholdt som fredsvalg. Tre nye bestyrelsesmedlemmer blev valgt I forhold til den køns- og aldersmæssige udvikling i sektionsbestyrelsen steg andelen af mænd i bestyrelsen i kraft af valget, så kønsfordelingen blev 40% mænd og 60% kvinder. Blandt sektionens medlemmer var 48% mænd og 52% kvinder. Andelen af yngre medlemmer i bestyrelsen steg også, så 13

14 40% af medlemmerne i bestyrelsen efter valget var under 40 år. Blandt sektorens medlemmer var 20% af medlemmer under 40 år. Pensionistsektionen: Valget blev afholdt som fredsvalg. I forhold til den køns- og aldersmæssige udvikling i sektionsbestyrelsen steg andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i kraft af valget, så kønsfordelingen blev 50% mænd og 50% kvinder. Blandt sektionens medlemmer var 60% mænd og 40% kvinder. Andelen af yngre medlemmer i bestyrelsen steg også, da andelen af bestyrelsesmedlemmer under 70 år steg fra 25% til 33%. Blandt sektionens medlemmer var 56% af medlemmerne under 70 år. Udlandssektionen: Der blev ikke afholdt valg i udlandsektionen, der har ikke været valgt en bestyrelse siden Valg til DM s formand og hovedbestyrelse 2012 Arbejdet med at forberede DM s formands- og hovedbestyrelsesvalg 2012 blev indledt i foråret Formandsvalget er afsluttet som fredsvalg med genvalg af Ingrid Stage. Afstemningen til hovedbestyrelsesvalget løber fra den 28. september 2012 til den 25. oktober 2012, og er således ikke afsluttet i perioden. Opstilling til DM s formands og hovedbestyrelsesvalg blev i 2012 gennemført med et nyt eletronisk opstillingssystem, som gav kandidatlisterne mulighed for at vælge en webbaseret opstillingsprocedure. Formålet med at afprøve systemet var at lette de administrative procedurer i forbindelse med at stille op til DM s politiske poster, herunder lette arbejdsgangene i forbindelse med indhentning af stillerbeskræftelser. DM s valgkomité vil foranledige en evaluering af systemet og opstillingsproceduren umiddelbart efter valgets afslutning. 14

15 SÆRLIGE INDSATSER Faglighed og viden DM stiller en række faglige fællesskaber til rådighed for medlemmerne, som tager udgangspunkt i medlemmernes professionelle arbejdsliv. Her kan medlemmerne blandt andet finde viden og inspiration inden for eget fagområde samt snuse til andre områder. De faglige fællesskaber giver også medlemmerne mulighed for at netværke, dele viden og debattere med andre DM-medlemmer. DM s satsning på faglighed blev igangsat af DM s hovedbestyrelse i 2011 og skal give DM en stærk faglig profil for derigennem at styrke hvervning og fastholdelse af medlemmer samt fremtidssikre foreningen ved at skabe en platform, hvor medlemmerne kan indgå i fællesskaber, der omfatter deres faglige og professionelle arbejdsliv. DM s satsning på faglighed sker i to faser. Den første to-årige fase blev lanceret i maj 2012 og skal evalueres midtvejs samt justeres frem mod en fuld udfoldelse af satsningen i maj I perioden maj til september 2012 har projektets fokus været at dels etablere Faglighed og Viden på dm.dk, og dels at indlede nye samarbejder med faglige selskaber og integrere eksisterende samarbejder mellem DM og faglige selskaber i projektet. Derudover har indsatsen også omfattet udvikling af koncept for artikelstafetten og forankring af sekretariatets administrative bistand af faglige selskaber. Fremadrettet vil projektet have øget fokus på formidling af Faglighed og viden til nuværende og potentielle medlemmer sideløbende med fortsat udvikling og konsolidering af projektet. Gennemførelse af medlemsundersøgelse, som optakt til dannelse af faglige universer: DM spurgte medlemmer om deres interesse for og prioritering af faglige universer. DM modtog 8888 svar på undersøgelsen, stort set alle tilkendegav interesse for de faglige universer medlemmer indvilligede i at blive kontaktet efterfølgende, med henblik på at blive inddraget i den videre udvikling af de faglige universer. Medlemsinvolvering: Gruppen af de 5226 medlemmer blev kontaktet med henblik på at etablere referencegrupper. Intentionen med referencegrupperne er at etablere en direkte medlemskontakt, hvor det er muligt for medlemmet at præge projektet Faglighed og viden i form af input, diskussioner, forslag og involvering. 379 af medlemmer har tilkendegivet, at de vil deltage i referencegrupperne. Efterfølgende har det vist sig, at interessen daler, når medlemmerne bliver opfordret til at bidrage direkte med eksempelvis emner til artikler og fyraftensmøder i de faglige universer. 15

16 Etablering af faglige universer på dm.dk med understøttelse af LinkedIn-grupper: På dm.dk er der oprettet en ny side Faglighed og viden med tilhørende undersider, som er koblet til syv faglige universer i form af LinkedIn-netværksgrupper. Herefter blev DM s eksisterende faglige netværk overflyttet til Linkedin-grupperne. Medlemstallet i de faglige universer fordeler sig pr. 1. oktober 2012 således: DM Administration, organisation og politik: 263 medlemmer, DM It: 107 medlemmer, Kultur og sundhed: 174 medlemmer, Miljø og natur: 170 medlemmer, Naturvidenskab og teknik: 88 medlemmer, Sprog og kommunikation: 308 medlemmer, Uddannelse, didaktik og forskning: 187 medlemmer. Reception ved indvielse: Den 14. maj 2012 markerede DM Faglighed og viden DM s nye satsning med en reception for samarbejdspartnere og interessenter. Indgåelse af samarbejder med faglige selskaber: DM har indledt samarbejder med 11 faglige selskaber, hvor DM blandt andet tilbyder administrativ bistand til faglige selskaber, i det omfang der er behov. Formålet med samarbejdet er dels at konsolidere og kvalitetssikre indholdet i Faglighed og viden, og dels at øge kendskabet til DM blandt selskabernes medlemmer som led i fremtidig hvervning. Det er kendetegnende for de indledte samarbejder, at processen kræver en vis modningstid, fra de indledende informerende møder med selskabets repræsentanter frem til indjhentnng af opbakning i foreningernes bagland. Etablering af artikelsamlinger på dm.dk: I hvert fagligt univers er der etableret en artikelsamling om emner, der har relevans for faglighederne i universerne. Artiklerne skrives af eksperter/forskere, journalister og andre, som har viden om et givent emne. Artiklerne præsenteres i LinkedIn-grupperne og formidles så vidt muligt i DM s øvrige kanaler, som fx nyhedsbreve og facebook. Artikelsamlingerne udbygges løbende og bærer fx titler som: Velfærd under opbrud, af Jørgen Goul Andersen, professor, Aalborg Universitet. Krisen forstået filosofisk af bl.a. Vincent F. Hendricks, dr. phil., professor, Københavns Universitet; Humanioras renæssance af David Budtz Pedersen, ph.d. og projektleder, Aarhus Universitet; Rimer nano på mad? af Leif Schauser, ph.d., inano, Aarhus Universitet. Klimaændringer giver mere ekstreme regnskyl. Af bl.a. Katrine Krogh Andersen, ph.d., souschef, Danmarks Klimacenter, DMI. Etablering af artikelstafetter: I de faglige universer er der igangsat artikelstafetter, hvor et fagligt selskab stiller et spørgsmål og peger på, hvem der skal besvare det. Den første skribent sender stafetten videre ved at stille et nyt spørgsmål til en ny skribent. Efter et stykke tid, sættes en ny stafet i gang af et andet fagligt selskab. Der er nu igangsat en stafet i to universer. Afholdelse af faglige fyraftensmøder: Der er i alt afholdt 26 møder om fag og viden for DM s medlemmer. 12 i foråret og 14 i efteråret Emnerne bliver tilpasset de faglige universers 16

17 interesseområder. Møderne synliggøres i hvert univers, i DM s kalender samt i LinkedIn-grupperne. Eksempler på fyraftensmøder: Er der Penge i ansvarlighed - diskussion om den socialøkonomiske virksomhed ; Hvordan styres videnssamfundet? ; Har vi brug for smarte byer i Danmark?, Byplanlægning 2.0 fra oversvømmede kældre til rekreative områder ; Ledelse af frivillige. Fyraftensmøderne i efteråret 2012 blev planlagt i maj måned, samtidig med etableringen af Faglighed og viden. Halvdelen af fyraftensmøderne - ét pr. univers - er udviklet i samarbejde med relevante faglige selskaber. DM s fokusemner DM arbejder løbende med forskellige fokusemner, som fastlægges af DM s hovedbestyrelse. Målet med fokusemnerne er at skærpe DM s bidrag til at belyse og skabe løsninger inden for konkrete problemfelter, samt at opnå indflydelse inden for arbejdsmarkeds- og politikområder. Siden 2011 har DM arbejdet med fire fokusemner: Arbejdsmiljø og ytringsfrihed Magisterarbejdsmarkedet Professionshøjskolernes udviklingsforpligtelser, forskningstilknytning og videncenterfunktion Sektorforskningens vilkår efter universitetsfusionerne. I arbejdet med fokusemnerne foretages der konkrete analyser, som kan kvalificere beslutninger om, hvordan DM kan markere sig politisk i samfundsdebaten. Derudover skal arbejdet med fokusemnerne resultere i forslag til konkrete indsatser, som kan fremsættes overfor beslutningstagere eller iværksættes af DM. Rapport om professionshøjskolernes udviklingsforpligtelser, forskningstilknytning og videncenterfunktion: Arbejdet med dette fokusemne blev gennemført som en undersøgelse, foretaget af AKF (Anvendt Kommunal Forskning), som pegede på, at hele 45 procent af professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsaktiviteter finansieres af globaliseringsmidler, som vil bortfalde med udgangen af Rapporten pegede desuden entydigt på, at det vil blive svært for professionshøjskolerne at leve op til kravene om udviklingsbasering og forskningstilknytning, hvis der ikke tilføres nye midler. Foruden en række organisatoriske og ledelsesmæssige tiltag, blandt andet øget inddragelse af flere undervisere i forsknings- og udviklingsaktiviteter, pegede undersøgelsen på, at der er behov for stabile bevillinger, da der ellers er risiko for, at aktiviteterne bliver for spredte og uden gennemslagskraft i 17

18 uddannelserne. Undersøgelsen blev modtaget seriøst og med stor interesse i Professionshøjskolernes Rektorforsamling og i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse. DM vurderer, at undersøgelsens resultater de facto har indgået i rektorernes og ministeriets arbejde med at forberede forslaget til finanslov for 2013, som indeholdt forslag om en tre-årig bevilling til professionshøjskolernes udviklings- og forskningsaktiviteter. En bevilling, som giver et løft i forhold til de globaliseringsmidler som udløber i Udover dette konkrete politiske resultat har undersøgelsen været omtalt i pressen og i flere pressemeddelelser. Der er pressemeddelelser fra DM, AKF, Professionshøjskolernes Rektorforsamling og omtale af undersøgelsen på FTF s hjemmeside. Undersøgelsen har tillige været omtalt i Politiken og i Information. Rapport om sektorforskningens vilkår efter universitetsfusionerne: Arbejdet med dette fokusemne blev gennemført som en undersøgelse, foretaget af CFA (Dansk Center for Forskningsanalyse) under Aarhus Universitet. Undersøgelsen skulle generere viden om, hvordan de ansatte har oplevet fusionsprocessen, samt hvordan den har påvirket deres arbejdsvilkår. Formålet med undersøgelsen var at anvende resultaterne i en politisk sammenhæng i forbindelse med kommende overenskomst- og stillingsstrukturforhandlinger. Undersøgelsen viste, at de ansattes oplever fusionerne og de deraf følgende konsekvenser for deres nuværende jobsituation bemærkelsesværdigt negative. Specielt i forhold til oplevelsen af selve fusionsprocessen udtrykkes der stor utilfredshed og kritik. De ønskede synergieffekter, der blandt andet var et af argumenterne for at gennemføre fusionerne, findes ikke at være opnået, snarere tværtimod. Der peges således på en række ulemper, blandt andet i forhold til ledelse, karrieremuligheder, finansiering, administration, nedprioritering af myndighedsbetjening, opløsning af sociale og kollegiale fællesskaber og så videre. Der udtrykkes en markant oplevelse af, at forskningsfriheden er blevet indskrænket, ligesom der er mange, der finder det svært at opnå anerkendelse for deres arbejde med myndighedsbetjening. Undersøgelsen har indtil videre blandt andet resulteret i, at der på Aarhus Universitet, der er et af de universiteter, der har været meget berørt af fusionerne i 2007, er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere, institutledere, dekaner med flere. Arbejdsgruppen skal blandt andet fremkomme med et idékatalog til sikkerhed i ansættelsen, ensartede konkurrencevilkår i forbindelse med ekstern finansiering, tydeligere karriereveje og klare kriterier for meritering inden for de forskellige stillingskategorier. Ligeså sættes der fokus på sektorforskernes arbejdsvilkår ved den forestående psykiske arbejdspladsvurdering på AU. Undersøgelsen har været omtalt offentligt i pressen, blandt andet i Forskerforum, Ingeniøren og Information. Rapport om magisterarbejdetsmarkedet: Arbejdet med dette fokusemne er delvist afsluttet i form af udarbejdelsen af en rapport, et desk study, der sammenfattede eksisterende analyser af magistres arbejdsmarked. I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten blev ny viden viden om de naturvidenskabelige kandidaters arbejdsmarked indhentet gennem en undersøgelse foretaget af Magisterbladet. Rapporten om magisterarbejdsmarkedet dokumenterede en lang række positive 18

19 budskaber om magistres kompetencer og værdi på arbejdsmarkedet. Rapportens indhold er blevet formidlet ved en række af DM s arrangementer og oplæg for samarbejdspartnere. Ligesom rapporten indgår som baggrundsdata i sekretariatets rådgivning af medlemmerne. Som fortsættelse af arbejdet med fokusemnet er der nu i gangsat en undersøgelse af det akademiske grænseland, som undersøger de forhold, der er gældende, når DM s medlemmer er ansat i ikke-akademiske ansættelser. Iværksættelse af forskningsprojekt om arbejdsmiljø og ytringsfrihed: Fokusemnet gennemføres i et samarbejde med RUC og BUPL som et ph.d.-projekt, der vil løbe over tre år med to stipendiater tilknyttet. De to stipendiater blev ansat henholdsvis 1. september og 1. november I foråret 2012 blev første delrapportering aflagt fra projektet. 19

20 OVERENSKOMSTER Overenskomst 2012 Grønland Forhandlingsresultatet fra forårets overenskomstforhandlinger er nu godkendt i AC-organisationerne og af Selvstyret. De aftalte reguleringer for så vidt angår ferierejsetillæg og forhøjelsen på sidste løntrin er effektueret med lønudbetalingen i juli måned. De øvrige reguleringer og aftaler implementeres, når overenskomsten er færdigredigeret og underskrevet. Selvstyrets overenskomstkontor er i gang med at redigere overenskomstteksten, og det forventes, at AC-organisationerne i oktober måned modtager det første udkast til overenskomst. Målet er, at overenskomsten er færdig inden årets udgang. Overenskomst 2013 på det offentlige område I december 2011 lød startskuddet til Overenskomst 2013 på det offentlige område. Da det er medlemmerne, der i sidste ende skal godkende overenskomstresultatet og skal omfattes af overenskomsterne igangsættes kravsindsamlingen ude i klubberne på arbejdspladserne for at sikre, at overenskomsterne er så tæt på medemmernes virkelighed som muligt. I en tid, hvor krisen stadig har fat i det danske arbejdsmarked, er det tydeligt, at DM s medlemmer er meget realistiske i deres kravsforslag. Der er kommet forslag til krav både fra klubberne og fra enkeltmedlemmer. Vellykket kravsindsamling: Kravsindsamlingen er forløbet efter planen, og der har været en meget høj grad af transparens, så de enkelte sektorer og sektioner har kunnet følge deres kravs vej hen imod den endelige AC-forhandlingsaftale. DM s krav er fint repræsenteret i AC-forhandlingsaftalen, hvilket også afspejles i repræsentantskabets enstemmige tilslutning. De indkomne krav blev i februar 2012 behandlet i sektor- og sektionsbestyrelsen hvorefter de blev indsendt til DM s Overenskomst- og Arbejdspladsudvalg (OKAPU). DM s hovedbestyrelse besluttede efter indstilling fra OKAPU den endelige kravspakke, som primo maj blev sendt til AC. I august godkendte DM s repræsentantskab med stemmerne 40 for og ingen imod den samlede AC-forhandlingsaftale. Efteråret 2012 skal bruges på at udarbejde materiale til forhandlerne, så alle kravene præciseres i drejebøger, og der opstilles scenarier for eventuelle modkrav som svar på de forventelige arbejdsgiverkrav. Kravsudvekslingen med arbejdsgiverne vil finde sted primo december

21 Overenskomst 2012 private område I 2012 er der på det private område blevet fornyet 11 overenskomster for cirka 330 DM medlemmer. De største er DR, TDC og CSC som samlet dækker 275 af de 330 medlemmer. Forhandlingerne blev ført midt i den vedblivende samfundsøkonomiske krise. Resultaterne har været blandede. Fælles for alle forhandlinger var, at de økonomiske rammer var snævre. På CSC har DM måtte indgå forlig med mærkbare forringelser, udfordret blandt andet af konflikten mellem CSC og PROSA og arbejdsgivernes fremsatte krav om bortfald af overenskomsten. 21

22 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED TR-support DM har mange dygtige tillidsrepræsentanter, suppleanter og kontaktpersoner, som udgør en vigtig del af DM s kontakt til medlemmerne. Det er derfor af stor vigtighed, at DM s sekretariat yder en god bistand til DM s tillidsvalgte. Det gælder både i konkrete sager og når det drejer sig om kurser, informationer, redskaber og aktiviteter i klubberne. Det er gennem det gode lokale arbejde på arbejdspladsen, at medlemmerne oplever et nærværende DM, som sikrer de bedst mulige vilkår for DM s medlemmer. Tillidsrepræsentanterne varetager medlemmernes løn- og ansættelsesmæssige interesser på arbejdspladsen. På private arbejdspladser forhandler tillidsrepræsentanterne også overenskomst. Tillidsrepræsentanterne sikrer kollegaernes lønvilkår ved ansættelse og ved årlige lønforhandlinger. Derudover arbejder tillidsrepræsentanterne med udvikling af personalepolitikker mm samt yder bistand til den enkelte kollega i situationer med fyringer, stress og mobning. Tillidsrepræsentanterne har også opgaver i samarbejds- og MEDudvalg, og særligt i tider med omstruktureringer og sparerunder er der stort træk på TR-funktionen. Velbesøgt TR-uddannelse: Igen i år har TR-uddannelsen været velbesøgt, og der kommer positive evalueringer fra kursisterne. Support på arbejdspladser med omstruktureringer og nedskæringer: Sekretariatet har i det forgangne år haft særligt fokus på support til tillidsrepræsentanter på arbejdspladser med omstruktureringer og nedskæringer. Dette fokus har udmøntet sig i både TR-møder og klubmøder om emnet. Afholdelse af TR-dag: Der har været afholdt en TR-dag med mere end 100 deltagere. Informationer og konkret bistand: Der er udarbejdet trykte informationer i form af nyhedsbrevet DM Fagligt Nyt, DM s hjemmeside og trykte pjecer. Ligesom DM s sekretariatet har ydet bistand til tillidsrepræsentanter i forbindelse med konkrete medlemssager samt deltaget med oplæg på klubmøder. 22

23 DM Fagligt Nyt Fagligt Nyt er DM s nyhedsbrev til tillids- og sikkerhedsvalgte i DM. Nyhedsbrevet giver information og viden til tillidsvalgte, så de kan tage initiativer på arbejdspladsen og derigennem varetage medlemmernes interesser bedst muligt. DM Fagligt Nyt er et temabaseret nyhedsbrev, som ni gange om året sendes til DM s tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og andre interesserede. I efteråret 2012 var der cirka 2300 modtagere af nyhedsbrevet. DM Fagligt Nyt sendes ud i en nyhedsmail, hvor man kan vælge at åbne en pdf-version eller klikke sig ind på dm.dk, hvor nyhedsbrevet ligger som en underside. Nyt læsevenligt design: Pdf-udgaven af DM Fagligt Nyt gennemgik i foråret 2012 en designmæssig ændring, så det i dag fremstår mere læsevenligt. Konkret er de mange versaler fjernet, artiklerne er krydret med små citater, bjælkerne øverst på hver side er minimeret. Alt dette er sket for at øge læsevenligheden og for, at nyhedsbrevet passer bedre som medie på nettet. Derudover arbejdes der på, at den elektroniske version på dm.dk løbende bliver gjort mere overskuelig og brugervenlig. Aktuelle temaer: DM Fagligt Nyt har blandt andet fokuseret på følgende temaer og historier: Masseafskedigelser (på statens område), professionshøjskolernes tilstand, status på private overenskomster, statslige fyringsrunder med skæv fordeling, ældre på arbejdsmarkedet og DM s arbejdsmarkedspolitik. Nyhedsbrevets faste elementer: Hvert tema indeholder i reglen to-fire artikler. Ud over temaet indeholder DM Fagligt Nyt en række faste elementer, som pt. er: Formandens kommentar (som oftest har samme emne som temaet), kort Nyt (nyheder fra både det akademiske og øvrige arbejdsmarked), spørgsmål + svar, brevkasse, nye TR er, kurser for TR er Medlemsrådgivning DM s forhandlingsområde har i perioden haft fokus på kvaliteten af den rådgivning og sparring medlemmerne møder, når de henvender sig telefonisk. 23

24 DM s forhandlingskonsulenter får hver dag mange henvendelser fra DM s medlemmer. Hvad enten medlemmet henvender sig om en stor eller en lille sag, skal alle medlemmer opleve, at medarbejderne i DM er kompetente og imødekommende. DM har i det forgangne år blandt andet revideret retningslinjer for god sagsbehandling samt evalueret den telefoniske rådgivning om løn og ansættelse. Undersøgelse af medlemstilfredshed: Der er blevet gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse af medlemstilfredsheden i juni Der blev målt på 275 henvendelser i en 14-dages periode og 62 procent af de adspurgte svarede. Medlemmerne oplevede, at DM s medarbejdere i høj grad er imødekommende, og at rådgivningen er klar og forståelig. Sagsbehandling I perioden 1. september 2011 til 31. august 2012 har forhandlingsområdet behandlet sager på følgende områder: Sagstyper/afdeling Leder Offentlig Privat Viden I alt Advarsel Afsked Ansættelse Arbejdsmiljø Løn Ligebehandling Barsel Sager i alt (alle sagstyper) Der er i perioden behandlet 150 personsager omhandlende stress, hvilket er en stigning på 25 procent i forhold til sidste år. Det samlede antal sager på forhandlingsområdet er i samme periode steget med 31 procent. 24

25 DM s advokatfunktion DM s interne advokater, som er ansat i DM s sekretariat, sikrer en hurtig, fleksibel og uformel adgang til advokatrådgivning for DM s medlemmer og for DM s forhandlingskonsulenter. DM har i de seneste ni år haft interne advokater ansat i sekretariatet. Advokaternes hovedopgave er at føre retssager og voldgiftsager for DM s medlemmer. Derudover skal advokaterne bidrage med faglig sparring og undervisning til DM s forhandlingsområde i sekretariatet samt - i samarbejde med DM s stabsfunktion - yde juridisk rådgivning på ad hoc-basis til andre dele af DM s sekretariat. Sagerne fra forhandlingsområdet sendes til advokat, hvis det ikke har været muligt for forhandlingsområdet at løse tvisten med arbejdsgiveren. Men henblik på at optimere den faglige sparring og lette afgangen til hurtigere advokatbistand til forhandlingsområdet, blev advokatfunktionen pr. 1. juni flyttet fra direktionsområdet til forhandlingsområdet. Pr. 1. oktober bliver der endvidere ansat en advokatfuldmægtig i forhandlingsområdet. Sagerne kan løbe over flere år, og derfor kan der gå lang tid fra sagerne rejses, til der foreligger en endelig afgørelse. Stigning i antallet af advokatsager på 50 procent: DM s advokater har i perioden 1. september 2011 til 1. september 2012 modtaget 60 sager fra forhandlingsområdet, hvilket svarer til en stigning på cirka 50 procent i forhold til det gennemsnitlige antal sager, der normalt sendes til advokat. Sagerne er af meget varierende karakter, men hovedvægten af sagerne vedrører afskedigelser, der ikke har været rimeligt begrundet, afskedigelser i strid med ligebehandlingsloven, forskelsbehandlingsloven eller TRaftalerne samt sager vedrørende manglende betaling af løn, bonus, feriegodtgørelse med videre. Stigning i bortvisninger og fald i konkurssager: Der har i perioden været en stigning i antallet af bortvisninger, mens antallet af konkurssager er faldet. Det offentlige administrative område DM Offentlig arbejder for at forbedre vilkårene for DM s medlemmer ansat i den offentlige administration i kommuner, regioner, staten og i Grønland 25