Beregning af en skattereform 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beregning af en skattereform 1"

Transkript

1 Beregning af en skattereform 1 4. juli 2012 Indledning Dette notat beskriver, hvorledes DREAM-modellen vurderer, at en skattereform, som er foreslået af Dansk Erhverv (DE), vil påvirke dansk økonomi. Skattereformen indeholder 6 forslag til skattelettelser og 8 finansieringsforslag. Alle skattelettelser indføres i 2013, hvorimod finansieringsforslagene indfases løbende frem imod Det vil sige, at skattereformen på kort sigt er underfinansieret. I 2020 er skattereformen fuldt finansieret og finanspolitisk neutral, når det udelukkende er de mekaniske effekter 2, der betragtes. Når adfærds- og dynamiske effekter tages med i betragtning, forbedrer skattereformen på langt sigt de offentlige finanser med, hvad der svarer til 0,5 pct. af BNP. Dette resultat afhænger af den usikkerhed, der er omkring personers adfærd i forbindelse med ændrede økonomiske gevinster ved at arbejde, som beskrevet nærmere under Tekniske forudsætninger for beregningerne. Tabel 1 viser, hvorledes de enkelte reformforslag påvirker holdbarhedsindikatoren (HBI) 3 samt den mekaniske effekt af de enkelte forslag. Tabel 1 - Effekten på de offentlige finanser af skattereformens 14 forslag HBIⁱ Ændring i HBIⁱ Mekanisk effekt i 2020ⁱⁱ Grundforløb - 0,33 Fjernelse af diverse særskatter - 0,29-7,55 Forhøjelse af beskæftigelsesfradrag - 0,18-6,30 Forhøjelse af topskattegrænse - 0,15-5,16 Lettelse af topskattesats - 0,16-5,01 Sænkelse af selskabsskattesats - 0,30-9,16 Initiativer til at tiltrække udenlandske investeringer - 0,02-1,06 Ændret regulering af overførselsindkomster 0,72 9,77 Øget brugerbetaling 0,23 6,20 Øget pensionsafkastbeskatning 0,11 3,42 Ophævelse af nominalprincippet for ejendomsværdibeskatning 0,27 6,82 Afvikling af særlige begunstigelser 0,07 3,00 Mere effektiv skatteligning 0,07 2,00 Andelsboliger gøres skattepligtige 0,07 2,00 Håndhævelse af udenlandske internetvirksomheders danske momspligt 0,06 0,95 Samlet 0,18 0,50-0,09 ⁱ angiver % af BNP. ⁱⁱ angiver mia. kr. i 2013-niveau. 1 Denne analyse er bestilt af Dansk Erhverv. 2 Se afsnittet om Påvirkningen af de offentlige finanser for nærmere beskrivelse af begrebet. 3 HBI er et mål for, om finanspolitikken er holdbar. En HBI på f.eks. -1,3 pct. betyder, at de offentlige finanser hvert år mangler indtægter svarende til 1,3 pct. af BNP, for at finanspolitikken er holdbar. Finanspolitikken er holdbar, når staten på langt sigt kan overholde sine forpligtigelser (betale sine lån tilbage), når de nuværende regler og praksis fastholdes i al fremtid.

2 Side 2 af 27 Tekniske forudsætninger for beregningerne DREAM-modellen er en langsigtet ligevægts-strukturmodel, hvis hovedformål er at analysere den langsigtede finanspolitiske holdbarhed. Når DREAM-modellen bruges til at analysere effekter af ændringer i den økonomiske politik, er det dermed de langsigtede strukturelle ændringer, der analyseres, hvorimod kortsigtede og konjunkturafhængige effekter ikke medtages i analysen. Den nuværende DREAM-model er kalibreret via nationalregnskabet fra 2008, hvor nationalregnskabet inden kalibrering er blevet renset for konjunkturafhængige effekter. Den økonomiske krise er indarbejdet i modellen via Finansministeriets fremskrivning til ved at tillade, at en række af modellens parametre, der beskriver modellens økonomiske struktur og agenternes adfærd, må afvige fra deres strukturelle niveau. Efter 2020 vender parametrene gradvist tilbage til det strukturelle niveau. Efter at Finansministeriets fremskrivning er indlagt i modellen, modificeres modelforløbet med en række supplerende antagelser, der stødes ind i modellens grundscenarie, således at modellen tager højde for de politisk vedtagede økonomiske reformer. I forhold til DREAMs grundmodel beskrevet i DREAM (2011) 5, medtages 'Tilbagetrækningsreformen' i grundforløbet for beregningerne af skattereformen. Ydermere ophæves skattestoppets nominalprincip fra 2012 med undtagelse af ejendomsværdibeskatningen, hvor nominalprincippet opretholdes. DREAM-modellen bygger på en række antagelser omkring økonomisk adfærd, som er beskrevet nærmere i DREAM (2011) samt i dokumentationen af DREAM-modellen. Når ændringer i skattesystemet analyseres, er særligt antagelserne omkring personers adfærd i forbindelse med ændrede økonomiske gevinster ved at arbejde vigtige. I DREAM-modellen antages det, at det intensive arbejdsudbud har en elasticitet på hhv. 0,15 for kvinder og 0,05 for mænd. Det betyder, at såfremt reallønnen efter skat stiger med 1 pct., stiger arbejdsudbuddet målt i antal timer med hhv. 0,05 pct. og 0,15 pct. Disse elasticiteter stammer fra et studie af Frederiksen et al. (2008) 6. Et nyere studie af Kleven & Schultz (2011) 7 estimerer elasticiteterne på baggrund af dansk data fra 1980 til Deres resultater indikerer, at elasticiterne ligger på et lidt lavere niveau end Frederiksen et al. finder. I DREAM-modellen antages det, at det ekstensive arbejdsudbud har en elasticitet på omtrent samme niveau som arbejdsudbudselasticiteten på den intensive margin. Det betyder, at såfremt den økonomiske gevinst ved at have et arbejde stiger med 1 pct., stiger beskæftigelsen i antal personer, der har et arbejde, med hhv. 0,05 pct. for mænd og 0,15 pct. for kvinder ganget med en faktor, der har en værdi omkring 1 8. Disse ekstensive udbudselasticiteter er der en del mere usikkerhed omkring, da de ikke er blevet estimeret på dansk data. Der findes dog udenlandske studier, som viser, at de ekstensive arbejdsudbudselasticiteter ligger på omtrent samme niveau som de intensive 4 Den anvendte fremskrivning stammer fra Finansministeriets grundforløb frem til 2020 fra maj DREAM (2011): Langsigtet økonomisk fremskrivning København. 6 Frederiksen, A., E. K. Graversen & N. Smith (2008): Overtime Work, Dual Job Holding, and Taxation. Research in Labor Economics, Vol. 28, Kleven, H. J. & C. T. Schultz (2011): Estimating Taxable Income Responses Using Danish Tax Reforms. Working Paper. London School of Economics. 8 Faktoren er kompensationsgraden divideret med 1 minus kompensationsgraden. Dermed er faktoren 1, hvis kompensationsgraden er 0,5, hvilket er tæt på den gennemsnitlige kompensationsgrad i DREAM-modellen.

3 Den primære saldo i % af BNP Den offentlige gæld i % af BNP Side 3 af 27 arbejdsudbudselasticiteter (Chetty et al. (2011) 9 ). Både den intensive og den ekstensive elasticitet ligger dog på et generelt højere niveau i de udenlandske studier. Grundforløbet Når 'Tilbagetrækningsreformen' og ophævelsen af skattestoppet inkluderes i beregningerne af den finanspolitiske holdbarhed, forbedres holdbarheden i forhold til DREAMs grundmodel fra Det nye grundforløb er dog stadig uholdbart, hvilket en holdbarhedsindikator på - 0,33 pct. indikerer. Holdbarhedsindikatoren skal forstås således, at det offentlige hvert år mangler indtægter svarende til 0,33 pct. af BNP, for at finanspolitikken er holdbar. Finanspolitiske fremskrivninger forudser, at den offentlige sektor vil have underskud i en lang årrække, før disse underskud bliver afløst af overskud. Dermed er problemstillingen ikke blot at forbedre den finanspolitiske holdbarhed på langt sigt, men også at mindske underskuddene i den mellemliggende periode, således at finanspolitikken fremstår troværdig. Problemstillingen kan betragtes i Figur 1, som beskriver den offentlige primære saldo 10 og den offentlige samlede gæld i grundforløbet for denne analyse. Figur 1 - Den primære saldo og offentlige gæld 4% 3% 80% 60% 2% 40% 1% 20% 0% 0% % -20% -2% -40% -3% Primære saldo Offentlig gæld -60% -4% -80% 9 Chetty, R., A. Guren, D. Manoli & A. Weber (2011): Are Micro and Macro Labor Supply Elasticities Consistent? A Review of Evidence on the Intensive and Extensive Margins. The American Economic Review, Vol. 101, Nr. 3, Den offentlige sektors indtægter fratrukket den offentlige sektors udgifter, eksklusiv renteudgifter.

4 Side 4 af 27 Påvirkningen på arbejdsudbuddet Hovedformålet med skattereformen er at øge arbejdsudbuddet. Arbejdsudbuddet ændres hovedsageligt ved, at der kommer flere i beskæftigelse eller, at arbejdstiden stiger. Niveauerne for fire relevante variable til beskrivelse af arbejdsudbuddet er vist i Tabel 2. Den gennemsnitlige arbejdstid angiver det årlige antal arbejdstimer, som en gennemsnitsperson på arbejdsmarkedet har. Arbejdsstyrken er antallet af personer, der udbyder deres arbejdskraft til beskæftigelse. Såfremt man er i arbejdsstyrken, men ikke er i beskæftigelse, bliver man opgjort som ledig. Den fuldtidsækvivalent beskæftigelse angiver, hvor meget den samlede beskæftigelse svarer til i personer, hvis alle personer i beskæftigelse arbejder fuldtid, hvilket svarer til timer om året. Det vil sige, at dette mål både omfatter ændringer i arbejdsstyrken, ledigheden og den gennemsnitlige arbejdstid. Som beskrevet tidligere er DREAM-modellen en langsigt strukturel ligevægtsmodel. Det vil sige, at niveauerne angivet i Tabel 2 angiver de strukturelle niveauer i hhv og Såfremt økonomien ikke er på sit strukturelle niveau i disse år, vil de faktiske niveauer afvige fra de strukturelle. Tabel 2 Beskæftigelse og arbejdsudbud i grundforløbet timer Gennemsnitlig arbejdstid personer Arbejdsstyrken Antal ledige Fuldtidsækvivalent beskæftigelse Påvirkningen af de offentlige finanser Denne skattereform indeholder en række skattelettelser samt en række tiltag, der skal finansiere disse skattelettelser. Finansieringen sker både ved at øge en række andre skatter og afgifter samt ved, at der laves offentlige besparelser. Målet for skattereformen er, at skattelettelserne skal være fuldt finansierede i 2020, når man udelukkende betragter de mekaniske effekter. Det vil sige, at man ikke medregner de dynamiske effekter og adfærdseffekter, et evt. forslag måtte have. Den mekaniske effekt, der beskrives i dette notat, er en netto-mekanisk effekt. Det betyder, at man udregner, hvorledes statens indtægter og udgifter påvirkes, uden at nogen adfærd tages i betragtning, men med effekten af, at en ændring kan påvirke flere indtægts-/udgiftskilder. Eksempelvis påvirker en ændret skattesats vedrørende varegruppe A evt. fradraget vedrørende beskatningsgrundlaget for varegruppe B. Dermed er det ændringen af beskatningen af varegrupperne A og B, der udgør den netto-

5 Side 5 af 27 mekaniske effekt. Den netto-mekaniske effekt inkluderer dog ikke det såkaldte tilbageløb, som blandt andet bliver opgjort i Danmark i arbejde - Skattereformen 11. Når skattelettelserne og finansieringstiltagene lægges ind i DREAM-modellen, analyseres det, hvorledes tiltagene påvirker økonomien i DREAM-modellen, som pr. konstruktion er i ligevægt. Dermed kan den samlede effekt på de offentlige finanser opgøres. Den samlede effekt indeholder både de mekaniske effekter, adfærdseffekterne og de dynamiske effekter 12. Skattereformen er udarbejdet således, at skattelettelserne træder i kraft fra Finansieringen indfases derimod gradvist frem til 2020, hvilket betyder, at skattereformen er underfinansieret på kort sigt. Dette påvirker selvfølgelig statens finanser negativt på kort sigt, men modsat kan underfinansieringen virke som en stimulerende finanspolitik i den nuværende lavkonjunktur. Igen skal det dog understreges, at DREAM-modellens styrke ligger i vurderingerne af de langsigtede strukturpåvirkninger. Hvorledes den midlertidige underfinansiering påvirker økonomien på kort sigt, bør således ikke vurderes ud fra DREAMmodellen, men ud fra kortsigtede konjunkturmodeller (såsom ADAM og SMEC). 11 Regeringen, Maj 2012, Danmark i arbejde Skattereformen. 12 Adfærdseffekter forstås som de effekter, der kommer af, at husholdningerne i modellen har en adfærd. Det inkluderer blandt andet forbrugsmønstre, og hvorledes arbejdsudbuddet ændres i takt med reallønnen. Dynamiske effekter forstås som de effekter, der kommer af, at f.eks. forbrug og arbejdstiden ændres. Hermed påvirkes blandt andet priser og lønninger, hvilket har yderligere effekter (de dynamiske), da husholdningernes adfærd afhænger af disse variable. Dermed er de dynamiske effekter ligeledes adfærdseffekter, som blot er et resultat af dynamiske mekanismer.

6 Side 6 af 27 Skattelettelse nr. 1 Fjernelse af diverse særskatter Den første skattelettelse er en række af små skattelettelser, hvoraf mange af lettelserne er totale fjernelser af mindre skatter og afgifter. Disse små skatter og afgifter er ikke specifikt indlagt i DREAM-modellen, men er en del af nogle større skattekategorier. De små skatter og afgifter fjernes i DREAM-modellen ved, at man ændrer i de relevante skattekategorier. I Tabel 3 beskrives de enkelte skatteændringer nærmere, samt hvorledes de er indlagt i DREAMmodellen. Tabel 3 Fjernelse af diverse særskatter, mekanisk provenu i 2013, mia. kr. Fjernelse af fedtafgiften 1,4 - Lempelse af punktafgifterne på privat forbrug af varer fra produktions- og service sektoren Fjernelse af iværksætterskatten 0,5 - Sænkelse af selskabsskattebasen Fjernelse af skat på fri telefon 0,1 - Ændring i ligningsmæssige fradrag Kommende sukkerafgift droppes 1,0 - Lempelse af punktafgifterne på privat forbrug af varer fra produktions- og service sektoren Genindførelse af omkostningsafdækning i skattesager 0,1 - Lumpsum overførsel fra det offentlige til private husholdninger Kommende reklameafgift droppes 0,4 - Lempelse af punktafgifterne på privat forbrug af varer fra produktions- og service sektoren Fuld momsafløftning af overnatning og restauration 0,8 - Sænkelse af selskabsskattebasen Kommende kørselsafgift på lastbiler droppes 1,5 - Lempelse af virksomhedernes afgifter på benyttelse af motorkøretøjer Lempelse af punktafgifter på grænsehandelsfølsomme varer 0,7 - Lempelse af punktafgifterne på privat forbrug af varer fra produktions- og service sektoren Lempelse af energiafgifter i sektorneutral retning 0,5 - Lempelse af virksomhedernes afgifter på benyttelse af energi Samlet 7,0 De mange små ændringer medfører mange små effekter, men samlet set er det hovedsageligt afgiftsniveauet, der sættes ned. Når afgifterne sænkes, falder priserne på forbrugsvarer for forbrugerne, som det ses i Figur 2. Prisfaldet får efterspørgslen til at stige, hvorved producenterne øger efterspørgslen efter inputfaktorerne, materialer, kapital og arbejdskraft. Når efterspørgslen efter arbejdskraft stiger, så stiger lønningerne, som det ses i Figur 2. Derved stiger producenternes omkostninger også, og prisen sættes tilsvarende op.

7 Side 7 af 27 Figur 2 - Ændring i løn og priser som følge af en afskaffelse af diverse særskatter 0.4% 0.3% 0.2% 0.1% 0.0% % % -0.3% -0.4% -0.5% Gennemsnitsløn Forbrugerprisindekset Den stigende realløn øger incitamentet til at arbejde, hvilket medfører, at den gennemsnitlige arbejdstid stiger med omkring 1 time om året, som det ses i Tabel 4. Det stigende arbejdsudbud betyder, at det samlede antal arbejdstimer stiger med, hvad der svarer til ca fuldtidsansatte. Tabel 4 - Marginaleffekten af fjernelse af diverse særskatter timer Gennemsnitlig arbejdstid 1 1 personer Antal ledige 0 0 Fuldtidsækvivalent beskæftigelse Når adfærdseffekter og dynamiske effekter tages i betragtning, kan man se, at skattelettelsen er delvist selvfinansierende. Dette skyldes, at den øgede efterspørgsel medfører stigende indtægter for staten i form af moms og andre afgifter. Dernæst bevirker stigningen i løn og arbejdstid, at indkomstbeskatningsgrundlaget øges, hvorved skatteindtægterne stiger. Den positive effekt i 2012 skyldes, at skattelettelsen annonceres i 2012, hvorefter den først gennemføres i Det betyder, at efterspørgslen samt lønniveauet allerede øges i 2012, da husholdningerne i modellen indser, at de på langt sigt har råd til at forbruge mere, samt at virksomhederne indser, at de på langt sigt skal producere mere. Denne kortsigtede annonceringseffekt bør man dog være påpasselig med at tilskrive stor betydning, da DREAMmodellen netop har sin force på det lange sigt.

8 Side 8 af 27 Figur 3 - Påvirkning af de offentlige finanser ved fjernelse af diverse særskatter, mia. kr., 2013-niveau Mekanisk effekt Samlet effekt Skattelettelse nr. 2 Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget I dette stød analyseres effekten af en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget. Beskæftigelsesfradraget øges med 3 pct. point, samtidig med at det maksimale beskæftigelsesfradrag øges. Det betyder, at det maksimale beskæftigelsesfradrag opnås ved samme indkomst som før ændringen. Det højere beskæftigelsesfradrag påvirker incitamentet til at arbejde på to områder. Personer i beskæftigelse, der har en indkomst på under kr., oplever en lavere marginalskat på omkring 1 pct.point, hvilket betyder, at deres incitament til at arbejde flere timer øges. Personer udenfor beskæftigelse oplever, at forskelsbeløbet på at være i arbejde kontra uden arbejde øges. Dermed øges deres økonomiske incitament til at komme i beskæftigelse. Som det ses i Tabel 5, bevirker en stigning i beskæftigelsesfradraget, at både den gennemsnitlige arbejdstid stiger, og at antallet af ledige falder. Samlet set øges den samlede mængde af beskæftigede timer med, hvad der svarer til omkring fuldtidsansatte som følge af en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget.

9 Side 9 af 27 Tabel 5 - Marginaleffekten af højere beskæftigelsesfradrag timer Gennemsnitlig arbejdstid 1¼ 1¼ personer Antal ledige Fuldtidsækvivalent beskæftigelse Den stigende beskæftigelse øger statens skatteindtægter, og ligeledes øges statens indtægter via moms og afgifter af en øget efterspørgsel. Desuden mindskes skattens udgifter til dagpenge. Dette bevirker, at omkring 45 pct. af statens provenutab i forbindelse med en stigning i beskæftigelsesfradraget, på sigt, kommer tilbage via dynamiske effekter og adfærdseffekter. Figur 4 Påvirkning af de offentlige finanser ved øget beskæftigelsesfradrag, mia. kr., 2013-niveau Anm.: De mekaniske effekter af en stigning i beskæftigelsesfradraget på 3 pct.point falder fra 2015 og frem til Dette skyldes, at værdien af 1 kr. beskæftigelsesfradrag falder i den periode i forbindelse med, at sundhedsbidraget lægges over i bundskatten. Af samme årsag er det vedtaget, at beskæftigelsesfradraget stiger i denne periode, således at værdien af beskæftigelsesfradraget ikke ændres under de nuværende regler. Mekanisk effekt Samlet effekt

10 Side 10 af 27 Skattelettelse nr. 3 Forhøjelse af topskattegrænsen Efter de nuværende regler rykkes topskattegrænsen i 2014 fra kr. til kr. Dette stød analyserer effekten af at gennemføre denne ændring allerede i 2013, samtidig med at topskattegrænsen rykkes yderligere kr. op. Det betyder, at topskattegrænsen i 2013 er på kr., hvorefter grænsen satsreguleres efter gældende regler. En topskattegrænse på betyder, at der kun betales topskat af lønindkomst på over kr, da topskatten beregnes på baggrund af den personlige indkomst, altså lønindkomsten efter der er betalt AM-bidrag. En forhøjelse af topskattegrænsen bevirker, at personer, der har en lønindkomst mellem kr. 13 og kr. får nedsat deres marginalskat med 13,8 pct.point 14. Dermed øges det økonomiske incitament til at arbejde for denne gruppe, hvorved den gennemsnitlige arbejdstid stiger, som det ses i Tabel 6. Tabel 6 - Marginaleffekten af højere topskattegrænse timer Gennemsnitlig arbejdstid 3 3 personer Antal ledige Fuldtidsækvivalent beskæftigelse Anm.: Pga. en teknikalitet i DREAM-modellenstiger kompensationsgraden en lille smule, når topskattegrænsen forhøjes. Dermed øges antallet af ledige en smule. Dette er dog ikke i overensstemmelse med de faktiske konsekvenser af en forhøjelse af topskattegrænsen. Den stigende arbejdstid øger statens skatteindtægter, og ligeledes øges statens indtægter via moms og afgifter af en øget efterspørgsel. Dette bevirker, at omkring 45 pct. af statens provenutab i forbindelse med en forhøjelse af topskattegrænsen kommer tilbage via dynamiske effekter og adfærdseffekter. 13 Ved de nuværende regler betales der topskat såfremt lønindkomsten er over kr. i 2013 og over i 2014 og senere. 14 Topskattesatsen(15 %) x (1 - AM-bidrag(8 %)). Moms og afgifter er i dette tilfælde ikke medtaget i udregningen af marginalskatten.

11 Side 11 af 27 Figur 5 - Påvirkning af de offentlige finanser ved forhøjet topskattegrænse, mia. kr., 2013-niveau Anm.: Det ses, at den mekaniske effekt er kraftigst i 2013, hvorefter den falder til et lavere niveau. Det skyldes, at topskattegrænsen i 2013 rykkes med kr. plus fremrykningen på kr., der var planlagt til at finde sted i Mekanisk effekt Samlet effekt Skattelettelse nr. 4 Lavere topskattesats Efter at topskattegrænsen er rykket kr. op, nedsættes topskattesatsen nu fra 15 pct. til 8,25 pct. Det vil sige, at stødet der analyseres her, er effekten af at sænke topskattesatsen med 6,75 pct.point, givet at topskattegrænsen er rykket op. Såfremt topskattegrænsen ikke hæves, vil det være mere omkostningsfuldt at sænke topskattesatsen. I Figur 6 ses det, hvorledes marginalskatten påvirkes af alle DE s reformforslag, og som det ses, bevirker den lavere marginale topskattesats, at marginalskatten falder til omkring 50 pct. for personer, der betaler topskat Marginalskatten bliver 50,12 pct. såfremt der betales 25 pct. i kommuneskat og 0,89 pct. i kirkeskat.

12 Side 12 af 27 Figur 6 - Marginalskattesatsen i 2013 før og efter DE's reformforslag 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Lønindkomst før AM-bidrag, kr. Marginalskattesats frem (v. akse) Marginalskattesats, DE-forslag (v. akse) Marginalskattesats 2013 (v. akse) Disponibel indkomst, kr, DE-forslag (h. akse) Disponibel indkomst frem, kr (h. akse) Anm.: Der regnes med kommunalskat på 25 pct. og kirkeskat på 0,89 pct. Kilde: Egne beregninger En sænkelse af topskattesatsen bevirker, at personer, der har en lønindkomst over kr. får nedsat deres marginalskat med 6,21 pct.point 16. Dermed øges det økonomiske incitament til at arbejde for denne gruppe, hvorved den gennemsnitlige arbejdstid stiger, som det ses i Tabel 7. Tabel 7 - Marginaleffekten af lavere topskattesats timer Gennemsnitlig arbejdstid 2¾ 2¾ personer Antal ledige Fuldtidsækvivalent beskæftigelse Anm.: Pga. en teknikalitet i DREAM-modellen, stiger kompensationsgraden en lille smule, når topskattesatsen sættes ned. Dermed øges antallet af ledige en smule. Dette er dog ikke i overensstemmelse med de faktiske konsekvenser af en forøgelse af topskattegrænsen. 16 Topskattesænkelsen(6,75 %) x (1 - AM-bidrag(8 %)). Moms og afgifter er i dette tilfælde ikke medtaget i udregningen af marginalskatten.

13 Side 13 af 27 Den stigende arbejdstid øger statens skatteindtægter, og ligeledes øges statens indtægter via moms og afgifter af en øget efterspørgsel. Dette bevirker, at omkring 42 % af statens provenutab i forbindelse med en lavere topskattesats kommer tilbage via dynamiske effekter og adfærdseffekter. Figur 7 Påvirkning af de offentlige finanser ved lavere topskattesats, mia. kr., 2013-niveau Mekanisk effekt Samlet effekt Skattelettelse nr. 5 Nedsættelse af selskabsskattesatsen I dette stød analyseres effekten af at nedsætte selskabsskattesatsen med 5 %-point fra 25 % til 20 %. Hele nedsættelsen sker i Effekterne af en lavere selskabsskattesats er dog meget omdiskuterede, hvorved DREAM-modellens resultater skal holdes op imod de konkrete antagelser i DREAM-modellen; en grundregel, der altid gør sig gældende ved modelanalyser. Når selskabsskattesatsen sænkes i DREAM-modellen, påvirker dette modellen på to måder. En sænket selskabsskat øger investeringerne en smule, og samtidig øges dividendeudbetalingerne, hvilket medfører en efterspørgselseffekt. Efterspørgselseffekten er væsentligt større end investeringseffekten. Der kan argumenteres for, at investeringseffekten er for lille i DREAM-modellen. I DREAMmodellen er der konstant skalaafkast på kapital, hvilket betyder, at kapital ikke flytter ud af landet, når selskabsskatten hæves, og omvendt. Derved påvirkes investeringsniveauet ikke i tilstrækkelig grad, når selskabsskatten ændres. Ligeledes kan der argumenteres for, at efterspørgselseffekten er for stor i DREAM-modellen, da det i DREAM-modellen antages, at alle danske virksomheder ejes af hjemlandets befolkning. Dette er ikke i overensstemmelse med virkeligheden, hvor kun omkring 50 % af de danske aktier ejes af danskere. Dermed overvurderes effekten af dividendeudbetalingerne i DREAM-modellen. Nedenfor beskrives,

14 Side 14 af 27 hvorledes økonomien reagerer, når selskabsskattesatsen sænkes i DREAM-modellen, hvor man dog skal have overnævnte kommentarer i baghovedet. Når selskabsskattesatsen sænkes, øges dividendeudbetalingerne, hvilket øger husholdningernes disponible indkomst. Dermed øges husholdningernes efterspørgsel, hvilket presser priser og lønninger op, som det ses i Figur 8. Figur 8 - Ændringer i løn- og prisniveauet som følge af en sænkelse af selskabsskattesatsen 0.6% 0.5% 0.4% 0.3% 0.2% 0.1% 0.0% % Gennemsnitsløn Forbrugerprisindekset Når reallønnen stiger, øges incitamentet til at arbejde, hvorved der sker en stigning i den gennemsnitlige arbejdstid, som det ses i Tabel 8. Tabel 8 - Marginaleffekterne af lavere selskabsskat timer Gennemsnitlig arbejdstid ½ ½ personer Antal ledige 0 0 Fuldtidsækvivalent beskæftigelse Den lavere selskabsskat medfører lavere skatteindtægter. Modsat påvirkes skatteindtægterne positivt af den øgede dividendeudbetaling og den højere arbejdstid. Indtægter fra moms og andre afgifter stiger ligeledes i forbindelse med den løftede efterspørgsel, og samlet set dækkes omkring 26 % af statens provenutab af dynamiske effekter og adfærdseffekter. Stigningen i lønniveauet bevirker ikke i sig selv en højere selvfinansieringsgrad, da højere

15 Side 15 af 27 lønninger medfører højere udgifter til overførselsindkomster og offentlige lønninger, samtidig med at de ligeledes løfter skatteindtægterne. Figur 9 - Påvirkning på de offentlige finanser ved lavere selskabsskats, mia. kr., 2013-niveau Mekanisk effekt Samlet effekt Skattelettelse nr. 6 Tiltrækning af udenlandske investeringer Som den 6. skattelettelse ønsker DE en analyse af tiltag på omkring 1. mia. kr., der skal tiltrække udenlandske investeringer. Da der ikke findes konkrete objektive vurderinger af, hvorledes sådanne tiltag vil påvirke investeringsniveauet, antages det i DREAM-modellen, at tiltagene blot vil mindske selskabsskattebasen med et beløb svarende til, at skatteindtægterne falder med 1 mia. kr. via de mekaniske effekter. De dynamiske effekter og adfærdseffekterne vil mindske tabet for de offentlige finanser på samme vis som ved en lavere selskabsskat; effekterne vil blot være mindre, da den samlede ændring i modellen er mindre.

16 Side 16 af 27 Finansieringstiltag nr. 1 Ændret regulering af overførselsindkomster Det første finansieringsforslag er det forslag, der giver det største bidrag til finansieringen af skattelettelserne. Samtidig er det også det forslag, der øger arbejdsudbuddet mest. Forslaget går på, at de satsregulerede overførselsindkomster oplever en lavere stigning i overførslerne i årene , således at de omtrent følger prisudviklingen i stedet for lønudviklingen. Konkret udformes forslaget således, at overførslerne i de fire år reguleres med 1,5 pct. mindre, end hvis de blev reguleret i forhold til den normale satsregulering. Da det i DREAMmodellen forventes, at reallønnen stiger med omkring 1,5 pct. årligt, betyder tiltaget, at overførselsindkomsterne i de fire pågældende år vil følge prisudviklingen i stedet for lønudviklingen, og dermed vil realværdien af overførselsindkomsterne være uændret over den fireårige periode. I 2020 vil realværdien af en given overførselsindkomst dermed være omtrent den samme som i 2016, men godt 5 pct. lavere end den ville have været i 2020, hvis satsreguleringen ikke var blevet ændret. Figur 10 - Forventet udvikling i niveauet for satsregulerende overførselsindkomster, indeks Uden ændring (nominel værdi) Uden ændring (real værdi) Med ændring (nominel værdi) Med ændring (real værdi) Anm.: Forløbet Med ændring viser udviklingen for niveauet af overførsler, efter dynamiske effekter og adfærdseffekter er taget med i betragtning. Samtlige overførsler, der er satsregulerede, er omfattet af forslaget, hvormed den base, hvori der kan ske besparelser, er ganske stor. Det betyder ligeledes, at man ved relativt små ændringer kan opnå forholdsvist store besparelser. Fordelingen af de satsregulerede overførsler kan ses i Figur 11.

17 Side 17 af 27 Figur 11 - Udgifter til satsregulerede overførsler i 2020, mia. kr., 2013-niveau Andre overførsler Dagpenge SU Efterløn 150 Barselorlov Uden ændring Med ændring Sygedagpenge Førtidspension Folkepension Kontanthjælp Aktiveringsydelse Anm.: Udgifterne i 2020 Med ændring viser udgifterne til satsregulerende overførsler, efter dynamiske effekter og adfærdseffekter er taget med i betragtning. Det kan blandt andet ses ved, at udgifterne til dagpenge falder forholdsvist meget, hvilket skyldes, at antallet af dagpengemodtagere falder som følge af de lavere overførsler. Den mekaniske bruttoeffekt af den lavere regulering er på 14,6 mia. kr., men herfra skal trækkes tabte skatteindtægter, da de sparede overførselsindkomster er indkomstskattepligtige. Dermed er den mekaniske nettoeffekt på 9,8 mia. kr. i 2020, opgjort i 2013-niveau. Den samlede besparelse er dog væsentligt større, som det ses i Figur 12.

18 Side 18 af 27 Figur 12 Påvirkning på de offentlige finanser ved lavere overførsler, mia. kr., niveau Mekanisk effekt Samlet effekt Årsagen til, at de samlede besparelser overstiger den mekaniske besparelse, er hovedsageligt, at de lavere overførsler øger beskæftigelsen. Det bevirker, at skatteindtægterne stiger, og at udgifterne til dagpenge falder. Når overførslerne mindskes i forhold til grundforløbet, øges det økonomiske incitament til at arbejde. Med de ekstensive arbejdsudbudselasticiteter, der blev beskrevet under Tekniske forudsætninger for beregningerne, betyder det, at beskæftigelsen øges med knap personer. I DREAMmodellen antages det, at alle de ekstra beskæftigede går fra at være på dagpenge til at være i beskæftigelse. Dermed ses den ekstensive beskæftigelseseffekt i et lavere antal ledige. Som beskrevet i Tekniske forudsætninger for beregningerne er der en vis usikkerhed omkring størrelsen af de ekstensive arbejdsudbudselasticiteter, hvilket betyder, at der er en lignende usikkerhed omkring størrelsen af reformforslagets beskæftigelsesresultater. Tabel 9 Marginaleffekten af lavere overførselsindkomster timer Gennemsnitlig arbejdstid personer Antal ledige Fuldtidsækvivalent beskæftigelse Udover den ekstensive effekt på beskæftigelsen er der en intensiv effekt, som ses ved, at den gennemsnitlige arbejdstid falder med én time. Personer i beskæftigelse bliver ikke direkte

19 Side 19 af 27 påvirket af den lavere regulering af overførslerne, men de påvirkes indirekte, da lønniveauet falder pga. det øgede arbejdsudbud, hvormed incitamentet til at arbejde mindskes. Finansieringstiltag nr. 2 Øget brugerbetaling Finansieringsforslaget går på, at brugerbetalingen for offentlige goder gradvist øges fra 2013 til 2020, således at den samlede brugerbetaling øges med 6,2 mia. kr. i 2020, opgjort i niveau. Som det ses i Figur 13, bevirker adfærds- og dynamiske effekter, at besparelsen bliver knap så stor. Det skyldes, at når brugerbetalingen øges, mindskes husholdningernes disponible indkomst, hvorved deres privatforbrug mindskes. Det bevirker lavere indtægter via moms og afgifter og en generelt lavere økonomisk aktivitet. Figur 13 Påvirkning på de offentlige finanser ved øget brugerbetaling, mia. kr., 2013-niveau Mekanisk effekt Samlet effekt Finansieringstiltag nr. 3 Øget pensionsafkastbeskatning Den 3. finansieringskilde er en stigning i pensionsafkastbeskatningen fra 15 pct. til 17 pct. Stigningen indføres gradvist fra 2013 til Den mekaniske effekt af forslaget er, at statens indtægter stiger med omkring 4 mia. kr., som det ses i Figur 14. Den samlede effekt på statens finanser falder dog over tid, når alle effekter medregnes.

20 Side 20 af 27 Figur 14 - Påvirkning på de offentlige finanser ved øget pensionsafkastbeskatning, mia. kr., 2013-niveau Mekanisk effekt Samlet effekt Årsagen til denne udvikling er, at beskatningen af pensionsafkastet får en større negativ betydning over tid via rentes-rente-effekter. Det skyldes, at afkastet beskattes hårdere, hvormed den vækst i pensionsformuen, der skyldes afkast på den eksisterende formue, mindskes. Den mindre skattebase bevirker, at gevinsten ved en øget skatteprocent mindskes. Denne effekt bliver større over tid, da pensionsformuen gradvist bliver mindre og mindre relativt til grundforløbet. For husholdningerne bevirker denne mindskelse af pensionsformuen, at de kan se frem til lavere udbetalinger som pensionister. Det betyder, at husholdningerne, for at udjævne deres forbrug, mindsker forbruget en smule, mens de arbejder, mod at forbruget som pensionist løftes en smule. Forbruget som pensionist er dog stadig lavere end i grundforløbet, hvilket skyldes den lavere pensionsformue. Det lavere forbrug, både som yngre og pensionist, mindsker statens indtægter via moms og afgifter, og ligeledes mindskes priser og reallønnen. Den lavere realløn bevirker, at det økonomiske incitament til at arbejde mindskes, hvorved den gennemsnitlige arbejdstid falder. Dette har også en negativ indflydelse på statens finanser. Tabel 10 - Marginaleffekten af højere pensionsafkastbeskatning timer Gennemsnitlig arbejdstid - ¼ - ¼ personer Antal ledige 0 0 Fuldtidsækvivalent beskæftigelse

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Vækstorienteret og erhvervsvenlig skattereform, som giver 25.000 i øget arbejdsudbud

Vækstorienteret og erhvervsvenlig skattereform, som giver 25.000 i øget arbejdsudbud Vækstorienteret og erhvervsvenlig skattereform, som giver 25.000 i øget arbejdsudbud AF DIREKTØR CHRISTIAN T. INGEMANN, MBA, CAND. JUR. OG CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. RESUME Regeringens forslag

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 28. august 2012 Indledning Med afsæt i mikrostudier omhandlende sammenhængen mellem indeklimaforbedringer, sygefravær

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 15. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE 5. august 2008 FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE En lettelse af skat på arbejde skal have en afbalanceret fordelingsprofil og være fuldt finansieret. I denne analyse peges der på konkrete forslag

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012 DREAM Workshop April 25, 2012 DREAM består af 4 modeller Befolkningsfremskrivning Uddannelsesfremskrivning Socio-økonomisk fremskrivning (befolkningsregnskab) Makromodel Dette foredrag handler om makromodellen

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Alt tyder på, at en reduktion i topskatten har en højere selvfinansieringsgrad, end vi hidtil har regnet med.

Alt tyder på, at en reduktion i topskatten har en højere selvfinansieringsgrad, end vi hidtil har regnet med. Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 9. januar 2015 Topskattens samfundsøkonomiske skadevirkninger er undervurderet Danske og internationale forskningsresultater peger på, at

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer

Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer d. 28.10.2014 David Tønners (DØRS) Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer I Dansk Økonomi, efterår 2014 anvendes en AGL-model til at analysere konsekvenserne af ændringer i dagpengesystemet

Læs mere

Skattestigninger skal betale for statens underskud

Skattestigninger skal betale for statens underskud Skattestigninger skal betale for statens underskud Danskerne vil betale den offentlige gæld via skattestigninger og brugerbetaling. Kun 12 procent og kun hver femte venstrevælger - vil skære i den offentlige

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015.

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015. DREAM-modellen Peter Stephensen, DREAM Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015 DREAM: Info Danish Rational Economic Agents Model (DREAM) er en uafhængig

Læs mere

Folketingsgruppen januar 2009

Folketingsgruppen januar 2009 Grøn skattereform Folketingsgruppen januar 2009 En grøn radikal skattereform Den enkelte dansker skal ikke betale mere i skat. Men skatten på arbejde skal ned, og skatten på forurening skal op. Så enkel

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Elementer i skattereform

Elementer i skattereform 07-1300 - LIBA - 25.11.2008 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Elementer i skattereform FTF ønsker at en skattereform skal være fuldt finansieret (krone til krone), fordelingsmæssigt

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 14. Pensum: Mankiw kapitel 15. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 14. Pensum: Mankiw kapitel 15. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 14 Pensum: Mankiw kapitel 15 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm OFFENTLIG GÆLD Temaer: - Hvad er udsigterne for den offentlige gæld? - Hvordan bør den offentlige

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

RESUME. Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler:

RESUME. Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: RESUME Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Holdbar finanspolitik Tilbagetrækning Konjunkturerne præget af stilstand

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere