Beregning af en skattereform 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beregning af en skattereform 1"

Transkript

1 Beregning af en skattereform 1 4. juli 2012 Indledning Dette notat beskriver, hvorledes DREAM-modellen vurderer, at en skattereform, som er foreslået af Dansk Erhverv (DE), vil påvirke dansk økonomi. Skattereformen indeholder 6 forslag til skattelettelser og 8 finansieringsforslag. Alle skattelettelser indføres i 2013, hvorimod finansieringsforslagene indfases løbende frem imod Det vil sige, at skattereformen på kort sigt er underfinansieret. I 2020 er skattereformen fuldt finansieret og finanspolitisk neutral, når det udelukkende er de mekaniske effekter 2, der betragtes. Når adfærds- og dynamiske effekter tages med i betragtning, forbedrer skattereformen på langt sigt de offentlige finanser med, hvad der svarer til 0,5 pct. af BNP. Dette resultat afhænger af den usikkerhed, der er omkring personers adfærd i forbindelse med ændrede økonomiske gevinster ved at arbejde, som beskrevet nærmere under Tekniske forudsætninger for beregningerne. Tabel 1 viser, hvorledes de enkelte reformforslag påvirker holdbarhedsindikatoren (HBI) 3 samt den mekaniske effekt af de enkelte forslag. Tabel 1 - Effekten på de offentlige finanser af skattereformens 14 forslag HBIⁱ Ændring i HBIⁱ Mekanisk effekt i 2020ⁱⁱ Grundforløb - 0,33 Fjernelse af diverse særskatter - 0,29-7,55 Forhøjelse af beskæftigelsesfradrag - 0,18-6,30 Forhøjelse af topskattegrænse - 0,15-5,16 Lettelse af topskattesats - 0,16-5,01 Sænkelse af selskabsskattesats - 0,30-9,16 Initiativer til at tiltrække udenlandske investeringer - 0,02-1,06 Ændret regulering af overførselsindkomster 0,72 9,77 Øget brugerbetaling 0,23 6,20 Øget pensionsafkastbeskatning 0,11 3,42 Ophævelse af nominalprincippet for ejendomsværdibeskatning 0,27 6,82 Afvikling af særlige begunstigelser 0,07 3,00 Mere effektiv skatteligning 0,07 2,00 Andelsboliger gøres skattepligtige 0,07 2,00 Håndhævelse af udenlandske internetvirksomheders danske momspligt 0,06 0,95 Samlet 0,18 0,50-0,09 ⁱ angiver % af BNP. ⁱⁱ angiver mia. kr. i 2013-niveau. 1 Denne analyse er bestilt af Dansk Erhverv. 2 Se afsnittet om Påvirkningen af de offentlige finanser for nærmere beskrivelse af begrebet. 3 HBI er et mål for, om finanspolitikken er holdbar. En HBI på f.eks. -1,3 pct. betyder, at de offentlige finanser hvert år mangler indtægter svarende til 1,3 pct. af BNP, for at finanspolitikken er holdbar. Finanspolitikken er holdbar, når staten på langt sigt kan overholde sine forpligtigelser (betale sine lån tilbage), når de nuværende regler og praksis fastholdes i al fremtid.

2 Side 2 af 27 Tekniske forudsætninger for beregningerne DREAM-modellen er en langsigtet ligevægts-strukturmodel, hvis hovedformål er at analysere den langsigtede finanspolitiske holdbarhed. Når DREAM-modellen bruges til at analysere effekter af ændringer i den økonomiske politik, er det dermed de langsigtede strukturelle ændringer, der analyseres, hvorimod kortsigtede og konjunkturafhængige effekter ikke medtages i analysen. Den nuværende DREAM-model er kalibreret via nationalregnskabet fra 2008, hvor nationalregnskabet inden kalibrering er blevet renset for konjunkturafhængige effekter. Den økonomiske krise er indarbejdet i modellen via Finansministeriets fremskrivning til ved at tillade, at en række af modellens parametre, der beskriver modellens økonomiske struktur og agenternes adfærd, må afvige fra deres strukturelle niveau. Efter 2020 vender parametrene gradvist tilbage til det strukturelle niveau. Efter at Finansministeriets fremskrivning er indlagt i modellen, modificeres modelforløbet med en række supplerende antagelser, der stødes ind i modellens grundscenarie, således at modellen tager højde for de politisk vedtagede økonomiske reformer. I forhold til DREAMs grundmodel beskrevet i DREAM (2011) 5, medtages 'Tilbagetrækningsreformen' i grundforløbet for beregningerne af skattereformen. Ydermere ophæves skattestoppets nominalprincip fra 2012 med undtagelse af ejendomsværdibeskatningen, hvor nominalprincippet opretholdes. DREAM-modellen bygger på en række antagelser omkring økonomisk adfærd, som er beskrevet nærmere i DREAM (2011) samt i dokumentationen af DREAM-modellen. Når ændringer i skattesystemet analyseres, er særligt antagelserne omkring personers adfærd i forbindelse med ændrede økonomiske gevinster ved at arbejde vigtige. I DREAM-modellen antages det, at det intensive arbejdsudbud har en elasticitet på hhv. 0,15 for kvinder og 0,05 for mænd. Det betyder, at såfremt reallønnen efter skat stiger med 1 pct., stiger arbejdsudbuddet målt i antal timer med hhv. 0,05 pct. og 0,15 pct. Disse elasticiteter stammer fra et studie af Frederiksen et al. (2008) 6. Et nyere studie af Kleven & Schultz (2011) 7 estimerer elasticiteterne på baggrund af dansk data fra 1980 til Deres resultater indikerer, at elasticiterne ligger på et lidt lavere niveau end Frederiksen et al. finder. I DREAM-modellen antages det, at det ekstensive arbejdsudbud har en elasticitet på omtrent samme niveau som arbejdsudbudselasticiteten på den intensive margin. Det betyder, at såfremt den økonomiske gevinst ved at have et arbejde stiger med 1 pct., stiger beskæftigelsen i antal personer, der har et arbejde, med hhv. 0,05 pct. for mænd og 0,15 pct. for kvinder ganget med en faktor, der har en værdi omkring 1 8. Disse ekstensive udbudselasticiteter er der en del mere usikkerhed omkring, da de ikke er blevet estimeret på dansk data. Der findes dog udenlandske studier, som viser, at de ekstensive arbejdsudbudselasticiteter ligger på omtrent samme niveau som de intensive 4 Den anvendte fremskrivning stammer fra Finansministeriets grundforløb frem til 2020 fra maj DREAM (2011): Langsigtet økonomisk fremskrivning København. 6 Frederiksen, A., E. K. Graversen & N. Smith (2008): Overtime Work, Dual Job Holding, and Taxation. Research in Labor Economics, Vol. 28, Kleven, H. J. & C. T. Schultz (2011): Estimating Taxable Income Responses Using Danish Tax Reforms. Working Paper. London School of Economics. 8 Faktoren er kompensationsgraden divideret med 1 minus kompensationsgraden. Dermed er faktoren 1, hvis kompensationsgraden er 0,5, hvilket er tæt på den gennemsnitlige kompensationsgrad i DREAM-modellen.

3 Den primære saldo i % af BNP Den offentlige gæld i % af BNP Side 3 af 27 arbejdsudbudselasticiteter (Chetty et al. (2011) 9 ). Både den intensive og den ekstensive elasticitet ligger dog på et generelt højere niveau i de udenlandske studier. Grundforløbet Når 'Tilbagetrækningsreformen' og ophævelsen af skattestoppet inkluderes i beregningerne af den finanspolitiske holdbarhed, forbedres holdbarheden i forhold til DREAMs grundmodel fra Det nye grundforløb er dog stadig uholdbart, hvilket en holdbarhedsindikator på - 0,33 pct. indikerer. Holdbarhedsindikatoren skal forstås således, at det offentlige hvert år mangler indtægter svarende til 0,33 pct. af BNP, for at finanspolitikken er holdbar. Finanspolitiske fremskrivninger forudser, at den offentlige sektor vil have underskud i en lang årrække, før disse underskud bliver afløst af overskud. Dermed er problemstillingen ikke blot at forbedre den finanspolitiske holdbarhed på langt sigt, men også at mindske underskuddene i den mellemliggende periode, således at finanspolitikken fremstår troværdig. Problemstillingen kan betragtes i Figur 1, som beskriver den offentlige primære saldo 10 og den offentlige samlede gæld i grundforløbet for denne analyse. Figur 1 - Den primære saldo og offentlige gæld 4% 3% 80% 60% 2% 40% 1% 20% 0% 0% % -20% -2% -40% -3% Primære saldo Offentlig gæld -60% -4% -80% 9 Chetty, R., A. Guren, D. Manoli & A. Weber (2011): Are Micro and Macro Labor Supply Elasticities Consistent? A Review of Evidence on the Intensive and Extensive Margins. The American Economic Review, Vol. 101, Nr. 3, Den offentlige sektors indtægter fratrukket den offentlige sektors udgifter, eksklusiv renteudgifter.

4 Side 4 af 27 Påvirkningen på arbejdsudbuddet Hovedformålet med skattereformen er at øge arbejdsudbuddet. Arbejdsudbuddet ændres hovedsageligt ved, at der kommer flere i beskæftigelse eller, at arbejdstiden stiger. Niveauerne for fire relevante variable til beskrivelse af arbejdsudbuddet er vist i Tabel 2. Den gennemsnitlige arbejdstid angiver det årlige antal arbejdstimer, som en gennemsnitsperson på arbejdsmarkedet har. Arbejdsstyrken er antallet af personer, der udbyder deres arbejdskraft til beskæftigelse. Såfremt man er i arbejdsstyrken, men ikke er i beskæftigelse, bliver man opgjort som ledig. Den fuldtidsækvivalent beskæftigelse angiver, hvor meget den samlede beskæftigelse svarer til i personer, hvis alle personer i beskæftigelse arbejder fuldtid, hvilket svarer til timer om året. Det vil sige, at dette mål både omfatter ændringer i arbejdsstyrken, ledigheden og den gennemsnitlige arbejdstid. Som beskrevet tidligere er DREAM-modellen en langsigt strukturel ligevægtsmodel. Det vil sige, at niveauerne angivet i Tabel 2 angiver de strukturelle niveauer i hhv og Såfremt økonomien ikke er på sit strukturelle niveau i disse år, vil de faktiske niveauer afvige fra de strukturelle. Tabel 2 Beskæftigelse og arbejdsudbud i grundforløbet timer Gennemsnitlig arbejdstid personer Arbejdsstyrken Antal ledige Fuldtidsækvivalent beskæftigelse Påvirkningen af de offentlige finanser Denne skattereform indeholder en række skattelettelser samt en række tiltag, der skal finansiere disse skattelettelser. Finansieringen sker både ved at øge en række andre skatter og afgifter samt ved, at der laves offentlige besparelser. Målet for skattereformen er, at skattelettelserne skal være fuldt finansierede i 2020, når man udelukkende betragter de mekaniske effekter. Det vil sige, at man ikke medregner de dynamiske effekter og adfærdseffekter, et evt. forslag måtte have. Den mekaniske effekt, der beskrives i dette notat, er en netto-mekanisk effekt. Det betyder, at man udregner, hvorledes statens indtægter og udgifter påvirkes, uden at nogen adfærd tages i betragtning, men med effekten af, at en ændring kan påvirke flere indtægts-/udgiftskilder. Eksempelvis påvirker en ændret skattesats vedrørende varegruppe A evt. fradraget vedrørende beskatningsgrundlaget for varegruppe B. Dermed er det ændringen af beskatningen af varegrupperne A og B, der udgør den netto-

5 Side 5 af 27 mekaniske effekt. Den netto-mekaniske effekt inkluderer dog ikke det såkaldte tilbageløb, som blandt andet bliver opgjort i Danmark i arbejde - Skattereformen 11. Når skattelettelserne og finansieringstiltagene lægges ind i DREAM-modellen, analyseres det, hvorledes tiltagene påvirker økonomien i DREAM-modellen, som pr. konstruktion er i ligevægt. Dermed kan den samlede effekt på de offentlige finanser opgøres. Den samlede effekt indeholder både de mekaniske effekter, adfærdseffekterne og de dynamiske effekter 12. Skattereformen er udarbejdet således, at skattelettelserne træder i kraft fra Finansieringen indfases derimod gradvist frem til 2020, hvilket betyder, at skattereformen er underfinansieret på kort sigt. Dette påvirker selvfølgelig statens finanser negativt på kort sigt, men modsat kan underfinansieringen virke som en stimulerende finanspolitik i den nuværende lavkonjunktur. Igen skal det dog understreges, at DREAM-modellens styrke ligger i vurderingerne af de langsigtede strukturpåvirkninger. Hvorledes den midlertidige underfinansiering påvirker økonomien på kort sigt, bør således ikke vurderes ud fra DREAMmodellen, men ud fra kortsigtede konjunkturmodeller (såsom ADAM og SMEC). 11 Regeringen, Maj 2012, Danmark i arbejde Skattereformen. 12 Adfærdseffekter forstås som de effekter, der kommer af, at husholdningerne i modellen har en adfærd. Det inkluderer blandt andet forbrugsmønstre, og hvorledes arbejdsudbuddet ændres i takt med reallønnen. Dynamiske effekter forstås som de effekter, der kommer af, at f.eks. forbrug og arbejdstiden ændres. Hermed påvirkes blandt andet priser og lønninger, hvilket har yderligere effekter (de dynamiske), da husholdningernes adfærd afhænger af disse variable. Dermed er de dynamiske effekter ligeledes adfærdseffekter, som blot er et resultat af dynamiske mekanismer.

6 Side 6 af 27 Skattelettelse nr. 1 Fjernelse af diverse særskatter Den første skattelettelse er en række af små skattelettelser, hvoraf mange af lettelserne er totale fjernelser af mindre skatter og afgifter. Disse små skatter og afgifter er ikke specifikt indlagt i DREAM-modellen, men er en del af nogle større skattekategorier. De små skatter og afgifter fjernes i DREAM-modellen ved, at man ændrer i de relevante skattekategorier. I Tabel 3 beskrives de enkelte skatteændringer nærmere, samt hvorledes de er indlagt i DREAMmodellen. Tabel 3 Fjernelse af diverse særskatter, mekanisk provenu i 2013, mia. kr. Fjernelse af fedtafgiften 1,4 - Lempelse af punktafgifterne på privat forbrug af varer fra produktions- og service sektoren Fjernelse af iværksætterskatten 0,5 - Sænkelse af selskabsskattebasen Fjernelse af skat på fri telefon 0,1 - Ændring i ligningsmæssige fradrag Kommende sukkerafgift droppes 1,0 - Lempelse af punktafgifterne på privat forbrug af varer fra produktions- og service sektoren Genindførelse af omkostningsafdækning i skattesager 0,1 - Lumpsum overførsel fra det offentlige til private husholdninger Kommende reklameafgift droppes 0,4 - Lempelse af punktafgifterne på privat forbrug af varer fra produktions- og service sektoren Fuld momsafløftning af overnatning og restauration 0,8 - Sænkelse af selskabsskattebasen Kommende kørselsafgift på lastbiler droppes 1,5 - Lempelse af virksomhedernes afgifter på benyttelse af motorkøretøjer Lempelse af punktafgifter på grænsehandelsfølsomme varer 0,7 - Lempelse af punktafgifterne på privat forbrug af varer fra produktions- og service sektoren Lempelse af energiafgifter i sektorneutral retning 0,5 - Lempelse af virksomhedernes afgifter på benyttelse af energi Samlet 7,0 De mange små ændringer medfører mange små effekter, men samlet set er det hovedsageligt afgiftsniveauet, der sættes ned. Når afgifterne sænkes, falder priserne på forbrugsvarer for forbrugerne, som det ses i Figur 2. Prisfaldet får efterspørgslen til at stige, hvorved producenterne øger efterspørgslen efter inputfaktorerne, materialer, kapital og arbejdskraft. Når efterspørgslen efter arbejdskraft stiger, så stiger lønningerne, som det ses i Figur 2. Derved stiger producenternes omkostninger også, og prisen sættes tilsvarende op.

7 Side 7 af 27 Figur 2 - Ændring i løn og priser som følge af en afskaffelse af diverse særskatter 0.4% 0.3% 0.2% 0.1% 0.0% % % -0.3% -0.4% -0.5% Gennemsnitsløn Forbrugerprisindekset Den stigende realløn øger incitamentet til at arbejde, hvilket medfører, at den gennemsnitlige arbejdstid stiger med omkring 1 time om året, som det ses i Tabel 4. Det stigende arbejdsudbud betyder, at det samlede antal arbejdstimer stiger med, hvad der svarer til ca fuldtidsansatte. Tabel 4 - Marginaleffekten af fjernelse af diverse særskatter timer Gennemsnitlig arbejdstid 1 1 personer Antal ledige 0 0 Fuldtidsækvivalent beskæftigelse Når adfærdseffekter og dynamiske effekter tages i betragtning, kan man se, at skattelettelsen er delvist selvfinansierende. Dette skyldes, at den øgede efterspørgsel medfører stigende indtægter for staten i form af moms og andre afgifter. Dernæst bevirker stigningen i løn og arbejdstid, at indkomstbeskatningsgrundlaget øges, hvorved skatteindtægterne stiger. Den positive effekt i 2012 skyldes, at skattelettelsen annonceres i 2012, hvorefter den først gennemføres i Det betyder, at efterspørgslen samt lønniveauet allerede øges i 2012, da husholdningerne i modellen indser, at de på langt sigt har råd til at forbruge mere, samt at virksomhederne indser, at de på langt sigt skal producere mere. Denne kortsigtede annonceringseffekt bør man dog være påpasselig med at tilskrive stor betydning, da DREAMmodellen netop har sin force på det lange sigt.

8 Side 8 af 27 Figur 3 - Påvirkning af de offentlige finanser ved fjernelse af diverse særskatter, mia. kr., 2013-niveau Mekanisk effekt Samlet effekt Skattelettelse nr. 2 Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget I dette stød analyseres effekten af en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget. Beskæftigelsesfradraget øges med 3 pct. point, samtidig med at det maksimale beskæftigelsesfradrag øges. Det betyder, at det maksimale beskæftigelsesfradrag opnås ved samme indkomst som før ændringen. Det højere beskæftigelsesfradrag påvirker incitamentet til at arbejde på to områder. Personer i beskæftigelse, der har en indkomst på under kr., oplever en lavere marginalskat på omkring 1 pct.point, hvilket betyder, at deres incitament til at arbejde flere timer øges. Personer udenfor beskæftigelse oplever, at forskelsbeløbet på at være i arbejde kontra uden arbejde øges. Dermed øges deres økonomiske incitament til at komme i beskæftigelse. Som det ses i Tabel 5, bevirker en stigning i beskæftigelsesfradraget, at både den gennemsnitlige arbejdstid stiger, og at antallet af ledige falder. Samlet set øges den samlede mængde af beskæftigede timer med, hvad der svarer til omkring fuldtidsansatte som følge af en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget.

9 Side 9 af 27 Tabel 5 - Marginaleffekten af højere beskæftigelsesfradrag timer Gennemsnitlig arbejdstid 1¼ 1¼ personer Antal ledige Fuldtidsækvivalent beskæftigelse Den stigende beskæftigelse øger statens skatteindtægter, og ligeledes øges statens indtægter via moms og afgifter af en øget efterspørgsel. Desuden mindskes skattens udgifter til dagpenge. Dette bevirker, at omkring 45 pct. af statens provenutab i forbindelse med en stigning i beskæftigelsesfradraget, på sigt, kommer tilbage via dynamiske effekter og adfærdseffekter. Figur 4 Påvirkning af de offentlige finanser ved øget beskæftigelsesfradrag, mia. kr., 2013-niveau Anm.: De mekaniske effekter af en stigning i beskæftigelsesfradraget på 3 pct.point falder fra 2015 og frem til Dette skyldes, at værdien af 1 kr. beskæftigelsesfradrag falder i den periode i forbindelse med, at sundhedsbidraget lægges over i bundskatten. Af samme årsag er det vedtaget, at beskæftigelsesfradraget stiger i denne periode, således at værdien af beskæftigelsesfradraget ikke ændres under de nuværende regler. Mekanisk effekt Samlet effekt

10 Side 10 af 27 Skattelettelse nr. 3 Forhøjelse af topskattegrænsen Efter de nuværende regler rykkes topskattegrænsen i 2014 fra kr. til kr. Dette stød analyserer effekten af at gennemføre denne ændring allerede i 2013, samtidig med at topskattegrænsen rykkes yderligere kr. op. Det betyder, at topskattegrænsen i 2013 er på kr., hvorefter grænsen satsreguleres efter gældende regler. En topskattegrænse på betyder, at der kun betales topskat af lønindkomst på over kr, da topskatten beregnes på baggrund af den personlige indkomst, altså lønindkomsten efter der er betalt AM-bidrag. En forhøjelse af topskattegrænsen bevirker, at personer, der har en lønindkomst mellem kr. 13 og kr. får nedsat deres marginalskat med 13,8 pct.point 14. Dermed øges det økonomiske incitament til at arbejde for denne gruppe, hvorved den gennemsnitlige arbejdstid stiger, som det ses i Tabel 6. Tabel 6 - Marginaleffekten af højere topskattegrænse timer Gennemsnitlig arbejdstid 3 3 personer Antal ledige Fuldtidsækvivalent beskæftigelse Anm.: Pga. en teknikalitet i DREAM-modellenstiger kompensationsgraden en lille smule, når topskattegrænsen forhøjes. Dermed øges antallet af ledige en smule. Dette er dog ikke i overensstemmelse med de faktiske konsekvenser af en forhøjelse af topskattegrænsen. Den stigende arbejdstid øger statens skatteindtægter, og ligeledes øges statens indtægter via moms og afgifter af en øget efterspørgsel. Dette bevirker, at omkring 45 pct. af statens provenutab i forbindelse med en forhøjelse af topskattegrænsen kommer tilbage via dynamiske effekter og adfærdseffekter. 13 Ved de nuværende regler betales der topskat såfremt lønindkomsten er over kr. i 2013 og over i 2014 og senere. 14 Topskattesatsen(15 %) x (1 - AM-bidrag(8 %)). Moms og afgifter er i dette tilfælde ikke medtaget i udregningen af marginalskatten.

11 Side 11 af 27 Figur 5 - Påvirkning af de offentlige finanser ved forhøjet topskattegrænse, mia. kr., 2013-niveau Anm.: Det ses, at den mekaniske effekt er kraftigst i 2013, hvorefter den falder til et lavere niveau. Det skyldes, at topskattegrænsen i 2013 rykkes med kr. plus fremrykningen på kr., der var planlagt til at finde sted i Mekanisk effekt Samlet effekt Skattelettelse nr. 4 Lavere topskattesats Efter at topskattegrænsen er rykket kr. op, nedsættes topskattesatsen nu fra 15 pct. til 8,25 pct. Det vil sige, at stødet der analyseres her, er effekten af at sænke topskattesatsen med 6,75 pct.point, givet at topskattegrænsen er rykket op. Såfremt topskattegrænsen ikke hæves, vil det være mere omkostningsfuldt at sænke topskattesatsen. I Figur 6 ses det, hvorledes marginalskatten påvirkes af alle DE s reformforslag, og som det ses, bevirker den lavere marginale topskattesats, at marginalskatten falder til omkring 50 pct. for personer, der betaler topskat Marginalskatten bliver 50,12 pct. såfremt der betales 25 pct. i kommuneskat og 0,89 pct. i kirkeskat.

12 Side 12 af 27 Figur 6 - Marginalskattesatsen i 2013 før og efter DE's reformforslag 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Lønindkomst før AM-bidrag, kr. Marginalskattesats frem (v. akse) Marginalskattesats, DE-forslag (v. akse) Marginalskattesats 2013 (v. akse) Disponibel indkomst, kr, DE-forslag (h. akse) Disponibel indkomst frem, kr (h. akse) Anm.: Der regnes med kommunalskat på 25 pct. og kirkeskat på 0,89 pct. Kilde: Egne beregninger En sænkelse af topskattesatsen bevirker, at personer, der har en lønindkomst over kr. får nedsat deres marginalskat med 6,21 pct.point 16. Dermed øges det økonomiske incitament til at arbejde for denne gruppe, hvorved den gennemsnitlige arbejdstid stiger, som det ses i Tabel 7. Tabel 7 - Marginaleffekten af lavere topskattesats timer Gennemsnitlig arbejdstid 2¾ 2¾ personer Antal ledige Fuldtidsækvivalent beskæftigelse Anm.: Pga. en teknikalitet i DREAM-modellen, stiger kompensationsgraden en lille smule, når topskattesatsen sættes ned. Dermed øges antallet af ledige en smule. Dette er dog ikke i overensstemmelse med de faktiske konsekvenser af en forøgelse af topskattegrænsen. 16 Topskattesænkelsen(6,75 %) x (1 - AM-bidrag(8 %)). Moms og afgifter er i dette tilfælde ikke medtaget i udregningen af marginalskatten.

13 Side 13 af 27 Den stigende arbejdstid øger statens skatteindtægter, og ligeledes øges statens indtægter via moms og afgifter af en øget efterspørgsel. Dette bevirker, at omkring 42 % af statens provenutab i forbindelse med en lavere topskattesats kommer tilbage via dynamiske effekter og adfærdseffekter. Figur 7 Påvirkning af de offentlige finanser ved lavere topskattesats, mia. kr., 2013-niveau Mekanisk effekt Samlet effekt Skattelettelse nr. 5 Nedsættelse af selskabsskattesatsen I dette stød analyseres effekten af at nedsætte selskabsskattesatsen med 5 %-point fra 25 % til 20 %. Hele nedsættelsen sker i Effekterne af en lavere selskabsskattesats er dog meget omdiskuterede, hvorved DREAM-modellens resultater skal holdes op imod de konkrete antagelser i DREAM-modellen; en grundregel, der altid gør sig gældende ved modelanalyser. Når selskabsskattesatsen sænkes i DREAM-modellen, påvirker dette modellen på to måder. En sænket selskabsskat øger investeringerne en smule, og samtidig øges dividendeudbetalingerne, hvilket medfører en efterspørgselseffekt. Efterspørgselseffekten er væsentligt større end investeringseffekten. Der kan argumenteres for, at investeringseffekten er for lille i DREAM-modellen. I DREAMmodellen er der konstant skalaafkast på kapital, hvilket betyder, at kapital ikke flytter ud af landet, når selskabsskatten hæves, og omvendt. Derved påvirkes investeringsniveauet ikke i tilstrækkelig grad, når selskabsskatten ændres. Ligeledes kan der argumenteres for, at efterspørgselseffekten er for stor i DREAM-modellen, da det i DREAM-modellen antages, at alle danske virksomheder ejes af hjemlandets befolkning. Dette er ikke i overensstemmelse med virkeligheden, hvor kun omkring 50 % af de danske aktier ejes af danskere. Dermed overvurderes effekten af dividendeudbetalingerne i DREAM-modellen. Nedenfor beskrives,

14 Side 14 af 27 hvorledes økonomien reagerer, når selskabsskattesatsen sænkes i DREAM-modellen, hvor man dog skal have overnævnte kommentarer i baghovedet. Når selskabsskattesatsen sænkes, øges dividendeudbetalingerne, hvilket øger husholdningernes disponible indkomst. Dermed øges husholdningernes efterspørgsel, hvilket presser priser og lønninger op, som det ses i Figur 8. Figur 8 - Ændringer i løn- og prisniveauet som følge af en sænkelse af selskabsskattesatsen 0.6% 0.5% 0.4% 0.3% 0.2% 0.1% 0.0% % Gennemsnitsløn Forbrugerprisindekset Når reallønnen stiger, øges incitamentet til at arbejde, hvorved der sker en stigning i den gennemsnitlige arbejdstid, som det ses i Tabel 8. Tabel 8 - Marginaleffekterne af lavere selskabsskat timer Gennemsnitlig arbejdstid ½ ½ personer Antal ledige 0 0 Fuldtidsækvivalent beskæftigelse Den lavere selskabsskat medfører lavere skatteindtægter. Modsat påvirkes skatteindtægterne positivt af den øgede dividendeudbetaling og den højere arbejdstid. Indtægter fra moms og andre afgifter stiger ligeledes i forbindelse med den løftede efterspørgsel, og samlet set dækkes omkring 26 % af statens provenutab af dynamiske effekter og adfærdseffekter. Stigningen i lønniveauet bevirker ikke i sig selv en højere selvfinansieringsgrad, da højere

15 Side 15 af 27 lønninger medfører højere udgifter til overførselsindkomster og offentlige lønninger, samtidig med at de ligeledes løfter skatteindtægterne. Figur 9 - Påvirkning på de offentlige finanser ved lavere selskabsskats, mia. kr., 2013-niveau Mekanisk effekt Samlet effekt Skattelettelse nr. 6 Tiltrækning af udenlandske investeringer Som den 6. skattelettelse ønsker DE en analyse af tiltag på omkring 1. mia. kr., der skal tiltrække udenlandske investeringer. Da der ikke findes konkrete objektive vurderinger af, hvorledes sådanne tiltag vil påvirke investeringsniveauet, antages det i DREAM-modellen, at tiltagene blot vil mindske selskabsskattebasen med et beløb svarende til, at skatteindtægterne falder med 1 mia. kr. via de mekaniske effekter. De dynamiske effekter og adfærdseffekterne vil mindske tabet for de offentlige finanser på samme vis som ved en lavere selskabsskat; effekterne vil blot være mindre, da den samlede ændring i modellen er mindre.

16 Side 16 af 27 Finansieringstiltag nr. 1 Ændret regulering af overførselsindkomster Det første finansieringsforslag er det forslag, der giver det største bidrag til finansieringen af skattelettelserne. Samtidig er det også det forslag, der øger arbejdsudbuddet mest. Forslaget går på, at de satsregulerede overførselsindkomster oplever en lavere stigning i overførslerne i årene , således at de omtrent følger prisudviklingen i stedet for lønudviklingen. Konkret udformes forslaget således, at overførslerne i de fire år reguleres med 1,5 pct. mindre, end hvis de blev reguleret i forhold til den normale satsregulering. Da det i DREAMmodellen forventes, at reallønnen stiger med omkring 1,5 pct. årligt, betyder tiltaget, at overførselsindkomsterne i de fire pågældende år vil følge prisudviklingen i stedet for lønudviklingen, og dermed vil realværdien af overførselsindkomsterne være uændret over den fireårige periode. I 2020 vil realværdien af en given overførselsindkomst dermed være omtrent den samme som i 2016, men godt 5 pct. lavere end den ville have været i 2020, hvis satsreguleringen ikke var blevet ændret. Figur 10 - Forventet udvikling i niveauet for satsregulerende overførselsindkomster, indeks Uden ændring (nominel værdi) Uden ændring (real værdi) Med ændring (nominel værdi) Med ændring (real værdi) Anm.: Forløbet Med ændring viser udviklingen for niveauet af overførsler, efter dynamiske effekter og adfærdseffekter er taget med i betragtning. Samtlige overførsler, der er satsregulerede, er omfattet af forslaget, hvormed den base, hvori der kan ske besparelser, er ganske stor. Det betyder ligeledes, at man ved relativt små ændringer kan opnå forholdsvist store besparelser. Fordelingen af de satsregulerede overførsler kan ses i Figur 11.

17 Side 17 af 27 Figur 11 - Udgifter til satsregulerede overførsler i 2020, mia. kr., 2013-niveau Andre overførsler Dagpenge SU Efterløn 150 Barselorlov Uden ændring Med ændring Sygedagpenge Førtidspension Folkepension Kontanthjælp Aktiveringsydelse Anm.: Udgifterne i 2020 Med ændring viser udgifterne til satsregulerende overførsler, efter dynamiske effekter og adfærdseffekter er taget med i betragtning. Det kan blandt andet ses ved, at udgifterne til dagpenge falder forholdsvist meget, hvilket skyldes, at antallet af dagpengemodtagere falder som følge af de lavere overførsler. Den mekaniske bruttoeffekt af den lavere regulering er på 14,6 mia. kr., men herfra skal trækkes tabte skatteindtægter, da de sparede overførselsindkomster er indkomstskattepligtige. Dermed er den mekaniske nettoeffekt på 9,8 mia. kr. i 2020, opgjort i 2013-niveau. Den samlede besparelse er dog væsentligt større, som det ses i Figur 12.

18 Side 18 af 27 Figur 12 Påvirkning på de offentlige finanser ved lavere overførsler, mia. kr., niveau Mekanisk effekt Samlet effekt Årsagen til, at de samlede besparelser overstiger den mekaniske besparelse, er hovedsageligt, at de lavere overførsler øger beskæftigelsen. Det bevirker, at skatteindtægterne stiger, og at udgifterne til dagpenge falder. Når overførslerne mindskes i forhold til grundforløbet, øges det økonomiske incitament til at arbejde. Med de ekstensive arbejdsudbudselasticiteter, der blev beskrevet under Tekniske forudsætninger for beregningerne, betyder det, at beskæftigelsen øges med knap personer. I DREAMmodellen antages det, at alle de ekstra beskæftigede går fra at være på dagpenge til at være i beskæftigelse. Dermed ses den ekstensive beskæftigelseseffekt i et lavere antal ledige. Som beskrevet i Tekniske forudsætninger for beregningerne er der en vis usikkerhed omkring størrelsen af de ekstensive arbejdsudbudselasticiteter, hvilket betyder, at der er en lignende usikkerhed omkring størrelsen af reformforslagets beskæftigelsesresultater. Tabel 9 Marginaleffekten af lavere overførselsindkomster timer Gennemsnitlig arbejdstid personer Antal ledige Fuldtidsækvivalent beskæftigelse Udover den ekstensive effekt på beskæftigelsen er der en intensiv effekt, som ses ved, at den gennemsnitlige arbejdstid falder med én time. Personer i beskæftigelse bliver ikke direkte

19 Side 19 af 27 påvirket af den lavere regulering af overførslerne, men de påvirkes indirekte, da lønniveauet falder pga. det øgede arbejdsudbud, hvormed incitamentet til at arbejde mindskes. Finansieringstiltag nr. 2 Øget brugerbetaling Finansieringsforslaget går på, at brugerbetalingen for offentlige goder gradvist øges fra 2013 til 2020, således at den samlede brugerbetaling øges med 6,2 mia. kr. i 2020, opgjort i niveau. Som det ses i Figur 13, bevirker adfærds- og dynamiske effekter, at besparelsen bliver knap så stor. Det skyldes, at når brugerbetalingen øges, mindskes husholdningernes disponible indkomst, hvorved deres privatforbrug mindskes. Det bevirker lavere indtægter via moms og afgifter og en generelt lavere økonomisk aktivitet. Figur 13 Påvirkning på de offentlige finanser ved øget brugerbetaling, mia. kr., 2013-niveau Mekanisk effekt Samlet effekt Finansieringstiltag nr. 3 Øget pensionsafkastbeskatning Den 3. finansieringskilde er en stigning i pensionsafkastbeskatningen fra 15 pct. til 17 pct. Stigningen indføres gradvist fra 2013 til Den mekaniske effekt af forslaget er, at statens indtægter stiger med omkring 4 mia. kr., som det ses i Figur 14. Den samlede effekt på statens finanser falder dog over tid, når alle effekter medregnes.

20 Side 20 af 27 Figur 14 - Påvirkning på de offentlige finanser ved øget pensionsafkastbeskatning, mia. kr., 2013-niveau Mekanisk effekt Samlet effekt Årsagen til denne udvikling er, at beskatningen af pensionsafkastet får en større negativ betydning over tid via rentes-rente-effekter. Det skyldes, at afkastet beskattes hårdere, hvormed den vækst i pensionsformuen, der skyldes afkast på den eksisterende formue, mindskes. Den mindre skattebase bevirker, at gevinsten ved en øget skatteprocent mindskes. Denne effekt bliver større over tid, da pensionsformuen gradvist bliver mindre og mindre relativt til grundforløbet. For husholdningerne bevirker denne mindskelse af pensionsformuen, at de kan se frem til lavere udbetalinger som pensionister. Det betyder, at husholdningerne, for at udjævne deres forbrug, mindsker forbruget en smule, mens de arbejder, mod at forbruget som pensionist løftes en smule. Forbruget som pensionist er dog stadig lavere end i grundforløbet, hvilket skyldes den lavere pensionsformue. Det lavere forbrug, både som yngre og pensionist, mindsker statens indtægter via moms og afgifter, og ligeledes mindskes priser og reallønnen. Den lavere realløn bevirker, at det økonomiske incitament til at arbejde mindskes, hvorved den gennemsnitlige arbejdstid falder. Dette har også en negativ indflydelse på statens finanser. Tabel 10 - Marginaleffekten af højere pensionsafkastbeskatning timer Gennemsnitlig arbejdstid - ¼ - ¼ personer Antal ledige 0 0 Fuldtidsækvivalent beskæftigelse

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Analyse af 11 reformforslag 1

Analyse af 11 reformforslag 1 Analyse af 11 reformforslag 1 6. juni 2012 Indledning Dette notat beskriver, hvorledes DREAM-modellen vurderer, at 11 reformforslag vil påvirke den danske økonomi. Reformforslagene er stillet af Dansk

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Martin Aarøe Christensen DREAM-Workshop 25. april 2012 Introduktion Kalibrering Konjunkturrensning og strukturelle niveauer i modellen Modellering af

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i

Læs mere

Produktiviteten i den offentlige sektor 1

Produktiviteten i den offentlige sektor 1 Produktiviteten i den offentlige sektor 1 20. marts 2014 Indhold Indledning...1 Tekniske forudsætninger for beregningerne...3 Offentlige indtægter og udgifter...3 Produktivitetskommissionens...5 Højere

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 12. februar 2016 Indledning Dette notat beskriver, hvordan nettobidraget til de offentlige finanser afhænger af oprindelse.

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser

Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser N O T A T Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser 21. februar 2012 Resumé Lettelser i topskattesatsen fungerer mere effektivt end eksempelvis hævelse af topskattegrænsen, når målet er at

Læs mere

Vækstorienteret og erhvervsvenlig skattereform, som giver 25.000 i øget arbejdsudbud

Vækstorienteret og erhvervsvenlig skattereform, som giver 25.000 i øget arbejdsudbud Vækstorienteret og erhvervsvenlig skattereform, som giver 25.000 i øget arbejdsudbud AF DIREKTØR CHRISTIAN T. INGEMANN, MBA, CAND. JUR. OG CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. RESUME Regeringens forslag

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med

(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med Bilag 4b.2 DREAM gennemregning af Dansk Erhvervs skatte- og afgiftspolitik Effekt Mekanisk provenutab Provenutab efter tilbageløb og adfærd Beskæftigelseseffekt* BNP-effekt Forslag (1.000 personer) Personskat

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen. J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 28. august 2012 Indledning Med afsæt i mikrostudier omhandlende sammenhængen mellem indeklimaforbedringer, sygefravær

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Forslag til skattereform. - harmonisering og sænkelse af skatter

Forslag til skattereform. - harmonisering og sænkelse af skatter Forslag til skattereform - harmonisering og sænkelse af skatter August 2014 Side 2 af 40 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 Tekniske forudsætninger for beregningerne...6 Modellering af de enkelte eksperimenter...7

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1

Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1 Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1 23. juni 2016 Indledning Indvandreres indvirkning på den finanspolitiske holdbarhed er ofte i fokus. Ikke-vestlige indvandreres indvirkning

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Jeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten.

Jeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 745 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 12. september 2014 Samråd i Skatteudvalget den 27. august efter spørgsmål

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Finanspolitisk planlægning. Budgetlov og regneprincipper

Finanspolitisk planlægning. Budgetlov og regneprincipper Finanspolitisk planlægning Februar 13 Oversigt 1. Introduktion om finanspolitik. Erfaringer med finanspolitisk planlægning i Danmark 3. Finanspolitiske styringsmål efter budgetloven. Strukturelle niveauer

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 273 Offentligt J.nr. 2006-318-0508 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 273-278 af 31. marts 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyser Regeringens skatteudspil øger beskæftigelsen markant Vismændene forventer moderat vækst og stigende ledighed Ledigheden var stort set

Læs mere

Arbejdsudbud og indkomstskat

Arbejdsudbud og indkomstskat Arbejdsudbud og indkomstskat Bo Sandemann Rasmussen Professor, PhD Institut for Økonomi Aarhus Universitet Outline Baggrund Arbejdsudbud og indkomstskat Deltagelsesbeslutningen Timebeslutningen Provenueffekter

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde

Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Det er muligt at sænke skatten på arbejde uden at ændre byrdefordelingen i samfundet eller skære i den offentlige service. Dynamiske

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens notat Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Sekretariatet For at regeringens 2015-plan - Mod nye mål - Danmark 2015 - skal være finanspolitisk

Læs mere

Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model Jeppe Rich, Lektor

Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model Jeppe Rich, Lektor Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model, Lektor jhr@ctt.dtu.dk AUC 2006 11-09-2006 Indhold vorfor er analyser af denne art interessant? vad

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere