Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1"

Transkript

1 Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed juni 2016 Indledning Indvandreres indvirkning på den finanspolitiske holdbarhed er ofte i fokus. Ikke-vestlige indvandreres indvirkning på den finanspolitiske holdbarhed er negativ, hvor den for vestlige indvandreres er positiv 2. I forbindelse med ikke-vestlige indvandreres negative bidrag til den finanspolitiske holdbarhed, er der ofte interesse for, hvilke forudsætninger der skal ændres således, at ikke-vestlige indvandrere giver et neutralt bidrag til den finanspolitiske holdbarhed. Det er ofte ikke-vestlige indvandreres lave beskæftigelsesfrekvens, der er genstand for opmærksomhed, da denne er en væsentlig del af forklaringen på, at ikke-vestlige indvandreres nettobidrag er negativt. Dette notat undersøger denne sammenhæng nærmere. En række faktorer bevirker, at vestlige indvandrere, ikke-vestlige indvandrere og personer af dansk oprindelse påvirker den finanspolitiske holdbarhed forskelligt. Dette skyldes blandt andet forskelle i udgifterne til individuelt offentligt forbrug, udgifter til ikke-indkomsterstattende overførsler, arbejdstid og produktivitetsforskelle. De to væsentligste faktorer er dog beskæftigelsesfrekvensen og indvandrernes alder på indvandringstidspunktet. I dette notat udføres 13 eksperimenter, som analyserer, hvilken beskæftigelse, der skal til for, at hhv. vestlige og ikke-vestlige indvandrere har en neutral effekt på den finanspolitiske holdbarhed afhængigt af, hvilken alder de har, når de indvandrer til landet. I Tabel 1 på næste side er eksperimenternes hovedresultater opsummeret. Hovedbegrebet i dette notat er beskæftigelsesfrekvens. En beskæftigelsesfrekvens udregnes som antal personer i beskæftigelse relativt til antallet af personer i den arbejdsdygtige alder. De arbejdsdygtige aldre er defineret fra 17 år og op til folkepensionsalderen. Når beskæftigelsesfrekvensen udregnes for en årgang, udregnes denne som summen over antal personer i beskæftigelse fra den pågældende årgang for de år, hvor årgangen er i de arbejdsdygtige aldre, divideret med summen over antal personer fra den pågældende årgang for de år, hvor generationen er i de arbejdsdygtige aldre. 1 Beregningen er bestilt af Rockwoolfondens Forskningsenhed. 2 Se DREAM (2016): Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse.

2 Side 2 af 32 Tabel 1 Beskæftigelsesfrekvenser højest øverst (se tekst for uddybende forklaringer) Gennemsnitlig beskæftigelsesfrekvens Personer af dansk oprindelse: 76½ Vestlige indvandrere: 65½ Ikke-vestlige indvandrere: 50½ Holdbar beskæftigelsesfrekvens 92½ Ikke-vestlig som 50-årig 83 Ikke-vestlig som 0-årig 82½ Vestlig som 50-årig 78½ Nyfødt af dansk oprindelse 78 Vestlig som 0-årig 76 Ikke-vestlig som 10-årig 72 Vestlig som 10-årig 70 Ikke-vestlig som 40-årig 67½ Ikke-vestlig som 20-årig 63½ Ikke-vestlig som 30-årig 62 Vestlig som 20-årig 60 Vestlig som 40-årig 55 Vestlig som 30-årig Kilde: Anm.: Egen beregninger på DREAM De gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvenser er udregnet over alle personer i den arbejdsdygtige alder over perioden fra 2016 til Antagelserne bag beregningerne er beskrevet nærmere i afsnittene Tekniske forudsætninger for beregningerne og Eksperimenterne generelt. I venstre side af tabellen ses den forventede beskæftigelsesfrekvens for perioden 2016 til 2050 for de 3 oprindelsesgrupper. I højre side af tabellen ses de beskæftigelsesfrekvenser, som en given gruppe skal opnå for, at deres påvirkning på den finanspolitiske holdbarhed er neutral. Eksempelvis skal ikke-vestlige indvandrere, som ankommer til landet som 50-årig, have en beskæftigelsesfrekvens på 92½ procent for, at deres påvirkning på den finanspolitiske holdbarhed er neutral. Først og fremmest ses det, at en nyfødt person af dansk oprindelse skal have en beskæftigelsesfrekvens på ca. 78½ procent for, at den nyfødte person er neutral i forhold til finanspolitisk holdbarhed. Dette er en smule højere end den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens for personer af dansk oprindelse, og illustrer dermed, at en nyfødt person af dansk oprindelse ikke er holdbarhedsneutral. Beskæftigelsesfrekvensen, som sikrer en neutral påvirkning af den finanspolitiske holdbarhed for en vestlig indvandrer, der kommer til landet som 0-årig, ligger en anelse lavere end for en nyfødt person af dansk oprindelse. Dette skyldes at udgifterne til individuelt offentligt forbrug til vestlige indvandrere er lidt lavere. Omvendt ses det, at beskæftigelsesfrekvensen, som sikrer en neutral påvirkning af den finanspolitiske holdbarhed for en ikke-vestlig indvandrer, der kommer til landet som 0-årig,

3 Side 3 af 32 ligger lidt højere end for en nyfødt person af dansk oprindelse. Dette skyldes hovedsageligt, at ikke-vestlige indvandrere har en lavere produktivitet. Beskæftigelsesfrekvensen, der sikrer en neutral påvirkning af den finanspolitiske holdbarhed, falder når man betragter indvandrere, der først kommer til landet som 10-årige. Dette skyldes, at såfremt indvandrere først kommer til landet som 10-årige, så skal den danske stat ikke afholde udgifter til sundhed, omsorg og uddannelse i barnets første 10 leveår. Forskellen mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere skyldes igen hovedsageligt forskelle i produktivitet. Beskæftigelsesfrekvensen, der sikrer en neutral påvirkning af den finanspolitiske holdbarhed, falder yderligere når man betragter indvandrere, der kommer til landet som 20- årige. Årsagen er igen den samme, da staten ikke skal afholde udgifter i barnets første 20 leveår. Indvandrere, der kommer til landet som 30-årige har det laveste krav til beskæftigelsesfrekvensen, for at de er neutrale i forhold til den finanspolitiske holdbarhed. Dette skal tilskrives, at der ikke er knyttet nogle børne- og ungdomsudgifter til disse, og at de har mange år i den arbejdsdygtige alder foran sig. Indvandrere, der kommer til landet som 40-årige, har 10 år mindre i de arbejdsdygtige aldre til at generere offentlige indtægter som sikrer, at de er neutrale i forhold til den finanspolitiske holdbarhed. Dette skal ses i lyset af, at de offentlige udgifter i seniorårene er omtrent de samme uafhængigt af, om en indvandrer kommer til landet som 30-årig eller 40-årig. Såfremt en indvandrer kommer til landet som 50-årig, kræver det en meget høj beskæftigelsesfrekvens for, at indvandreren ikke skal påvirke den finanspolitiske holdbarhed negativt. Særligt hvis vedkommende er fra et ikke-vestligt land. Tekniske forudsætninger for beregningerne DREAM-modellen er en langsigtet ligevægts-strukturmodel, der har som hovedformål at analysere den langsigtede finanspolitiske holdbarhed, og politikændringers konsekvenser for denne. Når DREAM-modellen bruges til at analysere effekter af ændringer i den økonomiske politik, er det dermed de langsigtede strukturelle ændringer, der analyseres, hvorimod kortsigtede og konjunkturafhængige effekter ikke medtages i analysen. Den nærværende DREAM-model er kalibreret via nationalregnskabet fra 2011, hvor nationalregnskabet inden kalibreringen er blevet renset for konjunkturafhængige effekter. Den økonomiske krise er indarbejdet i modellen via Finansministeriets fremskrivning til 2020 ved at tillade, at en række af modellens parametre, der beskriver modellens økonomiske struktur og agenternes adfærd, må afvige fra deres strukturelle niveau. Fra 2020 tilpasses parametrene gradvist til DREAMs strukturelle niveauer. DREAM s grundforløb bygger på den

4 Side 4 af 32 nyeste udgave af DREAM modellen, se DREAM (2015) 3, og medtager alt politik, der var vedtaget i august DREAM s grundforløb er tilpasset til FMs fremskrivning frem til 2020 fra august Endelig bygger grundforløbet og eksperimenterne i dette notat på Befolkningsfremskrivningen Dette er i modsætning til DREAM (2015), som bygger på Befolkningsfremskrivningen Eksperimenterne afvikles som stød til økonomien fra og med år 2016, hvor udgangspunktet er grundforløbet, som er beskrevet nedenfor. Herved danner eksperimenterne alternativforløb, som vurderes op imod grundforløbet. Det reale individuelle offentlige forbrug per person, givet personens køn, alder og oprindelse, fastholdes i alternativforløbene på samme niveau som i grundforløbet. Det kollektive offentlige forbrug følger BNP på samme måde som i grundforløbet. I afsnittet Eksperimenterne generelt er de specifikke antagelser i forbindelse med de konkrette befolkningseksperimenter beskrevet nærmere. Grundforløbet I dette afsnit beskrives dette notats grundforløb, som er udgangspunktet for eksperimenterne. Da fokus i beregningerne senere i notatet er på, hvilke beskæftigelseskrav der er til indvandrere for at de er neutrale i forhold til de offentlige finanser, og mindre på, hvorledes de påvirker det konkrete grundforløb, er grundforløbet specifikke udvikling mindre væsentlig. For en uddybning af grundforløbet henvises til DREAM (2015). I slutningen af afsnittet beskrives det, hvorledes nettobidraget til de offentlige finanser afhænger af hhv. alder og oprindelse. Disse beskrivelser danner grundlag for en bedre forståelse af de efterfølgende eksperimenter. Makroøkonomisk udvikling I Tabel 2 ses vækstregnskabet for grundforløbet, som dekomponerer væksten i BNP i faste priser. Frem til 2025 forventes en gennemsnitlig vækst på 2 procent om året. Derefter forventes væksten at falde en smule frem til 2045, hvorefter den igen forventes at stabilisere sig omkring 2 procent. I tabellen ses det, at den underliggende trendvækst giver et konstant bidrag på 1,5 procent. Den konjunkturbetingende produktivitet trækker dog den anden vej, da denne først forventes at være neutral omkring DREAM (2015): Langsigtet økonomisk fremskrivning København

5 Side 5 af 32 Tabel 2 - Vækstregnskab for grundforløbet, gennemsnitlige årlige vækstrater i procent BNP i faste priser Produktionsfaktoren Produktive enheder Produktivitet Underliggende trend Demografisk- og konjunkturbetinget Samlet antal arbejdstimer Gennemsnitligt antal arbejdstimer Beskæftigelse Beskæftigelsesandel Arbejdsstyrken Erhvervsfrekvens Forsørgelsesandel Samlet befolkning Kilde: Egen beregninger på DREAM Det samlede arbejdsomfang målt ved antal arbejdstimer er stigende i hele fremskrivningen. Stigningen er dog knap så kraftig fra 2025 til 2045, hvilket blandt andet hænger sammen med den aldrende befolkning. Endelig skal det bemærkes, at Tabel 2 beskriver væksten i Danmarks samlede BNP i faste priser. BNP-væksten per indbygger er lavere, da der er en konstant befolkningsvækst i fremskrivningen. Væksten i BNP per indbygger kan udregnes ved, at man trækker væksten i befolkningen fra væksten i BNP i faste priser. Dermed bliver den gennemsnitlige årlige vækst i real BNP per indbygger på 1,43 procent i perioden 2015 til I Tabel 3 ses, hvorledes en række makroøkonomiske variable udvikler sig relativt til BNP i DREAMs grundforløb. Det private forbrug forventes at stige svagt frem mod 2030 som andel af BNP, hvorefter det stabiliseres. Det offentlige forbrug forventes at falde frem mod 2020, hvorefter det individuelle offentlige forbrug igen forventes at stige, hvilket skyldes alderssammensætningen i befolkningen, samt at der i DREAMs grundforløb antages en mervækst i sundhedsudgifter og ældreomsorg frem mod Investeringerne forventes at stige frem mod 2020, hvorefter de stabiliseres. Nettoeksporten forventes at falde, hvilket skyldes, at de andre komponenter samlet set stiger, hvorved importen stiger, samt at der forbruges en større mængde af den samlede produktion i hjemlandet, hvilket mindsker eksporten.

6 Side 6 af 32 Tabel 3 Makroøkonomiske variable for grundforløbet Procent af BNP Privat forbrug Offentligt forbrug Individuelt offentligt forbrug Kollektivt offentligt forbrug Nettoeksport Eksport Import Investeringer Private investeringer Offentlige investeringer personer Beskæftigelse Private sektorer Offentlige sektor Procent af arbejdsstyrken Arbejdsløshed Kilde: Egen beregninger på DREAM Beskæftigelsen stiger, hvilket skyldes stigningen i den samlede arbejdsstyrke. Beskæftigelsen stiger både i den private og den offentlige sektor. Stigningen i den offentlige sektor skyldes, at det reale offentlige forbrug stiger i DREAMs grundforløb, hvorved den offentlige sektor har brug for mere arbejdskraft. Nettoledigheden forventes at falde til 2,7 procent af arbejdsstyrken i 2020, hvorefter ledigheden stabiliseres. Finanspolitisk udvikling Finanspolitikken vurderes til at være holdbar i grundforløbet med en holdbarhedsindikator på 0,3 procent af BNP 4. Finanspolitikken er dog hovedsageligt holdbar pga. et overskud, som kommer efter I 2020 og 5-6 år frem forventes den primære saldo at være positiv. Derefter forventes den primære saldo at være negativ i en lang årrække. Deraf følger, at underskuddet på den faktiske saldo forventes at blive på mere end 1 % af BNP i en lang årrække. Dette er ikke i overensstemmelse med budgetlovens maksimale tilladte underskud på 0,5 procent af BNP på statens faktiske strukturelle saldo. Udviklingen i statens primære og faktiske saldo kan ses i Figur 1. Fra 2020 og frem kan de to saldi betragtes som strukturelle. 4 Holdbarhedsindikatoren beskrives nærmere i DREAM (2015): Langsigtet økonomisk fremskrivning København

7 Side 7 af 32 Figur 1 Statens primære og strukturelle saldo Kilde: DREAM Nettobidrag til de offentlige finanser afhængigt af alder Statens indtægter og udgifter afhænger i høj grad af befolkningens alderssammensætning. Dette skyldes, at både en lang række udgifter og en lang række indtægter er knyttet til bestemte aldersgrupper i befolkningen. Disse overordnede sammenhænge beskrives nedenfor. Omkring halvdelen af alle offentlige udgifter går til offentligt forbrug. Det kollektive offentlige forbrug er til gavn for alle i samfundet, og dermed ikke direkte knyttet til bestemte aldersgrupper. For det individuelle offentlige forbrug, som opdeles i fire hovedkategorier, er der derimod en stor sammenhæng mellem de forskellige aldersgrupper og udgifterne. Dette gør sig særligt gældende for de to største kategorier uddannelse og sundhed. Uddannelsesudgifterne er hovedsageligt knyttet til børn og unge mennesker. Sundhedsudgifterne er derimod højest for de ældste personer i befolkningen. Samlet ses det i Figur 2, at individuelt offentligt forbrug hovedsageligt går til børn, unge og ældre.

8 Side 8 af 32 Figur 2 Forventede offentlige udgifter fordelt på alder for generation 2016, gennemsnitlig udgift per person født i 2016, kr., 2016-niveau Individuelt offentligt forbrug Øvrige offentlige udgifter Indkomstoverførsler Kilde: DREAMs generationsregnskab Den næstestørste udgiftspost for staten er indkomstoverførslerne. Disse kan opdeles i tre hovedkategorier. Indkomstoverførsler til personer i den arbejdsdygtige alder, indkomstoveroverførsler til pensionister og øvrige. Indkomstoverførsler til pensionister, som hovedsageligt indbefatter folkepension, er selvsagt tæt knyttet til befolkningens alder. Folkepension er den største post indenfor indkomstoverførsler. Dette skyldes ikke, at folkepensionssatsen er væsentligt højere end andre indkomstoverførsler. Det skyldes derimod at alle pensionister modtager folkepension. Dermed stiger den gennemsnitlige udgift til indkomstoverførsler når en gennemsnitsperson fra generation 2016 når folkepensionsalderen, som det ses i Figur 2. Indkomstoverførsler til personer i den arbejdsdygtige alder er meget afhæng af arbejdsmarkedstilknytningen. Dette beskrives nærmere i næste underafsnit. Offentlige indtægter afhænger i høj grad af arbejdsmarkedstilknytning og dermed også af alder. Hovedparten af de offentlige indtægter kommer via direkte og indirekte skatter. Direkte skatter stammer hovedsageligt fra indkomster, som er højest for personer med tilknytning til arbejdsmarkedet. Direkte skatter stammer også fra indkomstoverførsler og pensionsudbetalinger, som dog ligger på et lidt lavere niveau end de gennemsnitlige lønindkomster. De indirekte skatter stammer hovedsageligt fra forbrug. Den tætte sammenhæng mellem alder, indkomst og forbrug betyder dermed også, at der er en relativ

9 Side 9 af 32 tæt sammenhæng mellem alder og indirekte skatter. Samlet set ses det i Figur 3, at offentlige indtægter er højest for personer i den arbejdsdygtige alder. Figur 3 Forventet nettobidrag til de offentlige finanser fordelt på alder for generation 2016, gennemsnit per person født i 2016, kr., 2016-niveau Offentlige indtægter Offentlige udgifter Nettobidrag Kilde: DREAMs generationsregnskab Det samlede billede for nettobidraget til de offentlige finanser bliver, at nettobidraget bliver negativt i børne- og ungdomsårene. Omkring 25-årsalderen bliver nettobidraget positivt, hvilket hænger tæt sammen med indtrædningen på arbejdsmarkedet. Omkring 76-årsalderen bliver nettobidraget igen negativt, hvilket hænger tæt sammen med udtrædningen af arbejdsmarkedet 5. I årene frem til 93-årsalderen stiger det negative nettobidrag, hvilket hovedsageligt skyldes stigningen i sundhedsudgifter. Derefter falder det negative nettobidrag, hvilket skyldes, at hovedparten af generationen er ved at uddø. I DREAM (2015) er sammenhængen mellem alder og nettobidrag beskrevet nærmere. Nettobidrag og sammenhængen med oprindelsesgrupper En række faktorer har betydning for, hvorledes oprindelsesgrupperne påvirker den finanspolitiske holdbarhed. En række af disse faktorer gennemgås nedenfor. 5 Den forventede folkepensionsalder for generation 2016 er 76½ år.

10 Side 10 af 32 Figur 4 Forventede udgifter til individuelt offentligt forbrug fordelt på oprindelse og alder for generation 2016, gennemsnitlig udgift per person med ophold i landet på det givne tidspunkt, kr., 2016-niveau Dansk oprindelse Vestlig oprindelse Ikke-vestlig oprindelse Kilde: DREAMs generationsregnskab Som beskrevet tidligere udgør det individuelle offentlige forbrug en stor del af de offentlige udgifter. Disse er meget aldersafhængige, som det er beskrevet tidligere, og i væsentlig mindre grad afhængig af oprindelse. Der er dog en forskel, når det individuelle offentlige forbrug ses relativt til oprindelse, og da selve udgiftsposten er stor, har den lille relative forskel en betydning, når det samlede billede betragtes. I Figur 4 ses det hvorledes det individuelle offentlige forbrug afhænger af alder og oprindelse. Som det ses ligger udgifterne til indvandrere en smule lavere end udgifterne til personer af dansk oprindelse i børne- og ungdomsårene. For ikke-vestlige indvandrere er det hovedsageligt lavere udgifter til uddannelse, der trækker den samlede udgift ned under gennemsnittet. For vestlige indvandrere er udgifterne til social omsorg til de mindre børn (hovedsageligt kommunale pasningstilbud) lavere. Dernæst er udgifterne til uddannelse for vestlige indvandrere over 16 år også lavere. Erhvervsfrekvensen varierer væsentligt mellem oprindelsesgrupper. Erhvervsfrekvensen måler, hvor stor en andel af personerne i den arbejdsdygtige alder, som er i arbejdsstyrken. Man er i den arbejdsdygtige alder fra man er 17 år til man når folkepensionsalderen. Den samlede erhvervsfrekvens ligger på omkring 77 procent i 2015, og forventes at stige en smule frem mod 2020, hvor den forventes at ligge omkring procent.

11 Side 11 af 32 Erhvervsfrekvensen er dog lavere for indvandringsgrupperne. Ikke-vestlige indvandrere har en erhvervsfrekvens som ligger omkring 53 procent. For vestlige indvandrere ligger erhvervsfrekvensen på et niveau omkring 66 procent i 2015 og forventes at stige til omkring 70 procent. For personer af dansk oprindelse ligger erhvervsfrekvensen på et niveau omkring 80 procent. Den lavere erhvervsfrekvens for vestlige og ikke-vestlige indvandrere kommer i høj grad af, at der er relativt mange indvandrere, som ikke er i arbejdsstyrken og ej heller modtager en indkomstoverførsel. En højere erhvervsfrekvens påvirker de offentlige finanser positivt på to måder. Såfremt personer er i arbejdsstyrken, er der en rimelig høj sandsynlighed for, at disse er i beskæftigelse, og dermed betaler skat af deres arbejdsmarkedsindkomst. Samtidig modtager personer i den arbejdsdygtige alder, som ikke er i arbejdsstyrken, ofte en indkomstoverførsel fra staten, hvorfor deltagelse i arbejdsstyrken typisk betyder en besparelse på indkomstoverførsler. Figur 5 Forventet beskæftigelsesfrekvens fordelt på oprindelse og alder for generation Dansk oprindelse Vestlig oprindelse Ikke-vestlig oprindelse Kilde: DREAMs generationsregnskab Nettoledigheden forventes at falde til et niveau omkring 2,7 procent frem mod Ledigheden varierer dog mellem oprindelsesgrupperne. For personer af dansk oprindelse og efterkommere forventes ledigheden at falde til et niveau omkring 2,5 procent. For vestlige indvandrere forventes ledigheden at ligge en smule højere omkring 2,9 procent fra For

12 Side 12 af 32 ikke-vestlige indvandrere ligger ledigheden højere og forventes at stabilisere sig omkring 6,3 procent. En lavere ledighed påvirker de offentlige finanser positivt på to måder på samme måde som en højere erhvervsfrekvens. Såfremt personer går fra at være ledige til at være i arbejde, så stiger skatteindtægterne, da arbejdsmarkedsindkomsten ofte er højere end kontanthjælp/dagpenge. Ligeledes falder statens udgifter til kontanthjælp eller dagpenge. Beskæftigelsesfrekvensen betragter forskelle i erhvervsfrekvensen og ledigheden under et, og er det mål, som er i fokus i dette notat. I Figur 5 ses den forventede beskæftigelsesfrekvens fordelt på alder og oprindelse for generation Som beskrevet tidligere er de fleste indkomstoverførsler enten knyttet til pensionsaldrene eller til de arbejdsdygtige aldre, hvor niveauet i høj grad afhænger af beskæftigelsesfrekvensen. Der er dog også en række indkomstoverførsler, som ikke direkte afhænger af arbejdsmarkedstilknytning. Disse kaldes ikke-indkomsterstattende indkomstoverførsler og dækker blandt andet over Børnefamilieydelse, Børnetilskud, Tilskud til friplads i daginstitution, Boligsikring og Boligydelse. Som det ses i Figur 6 ligger udgifterne til den gennemsnitlige indvandrer fra et ikke-vestligt land højest. Vestlige indvandrere ligger lidt under personer af dansk oprindelse. Skønt det oprindelsesafhænge forskel er relativt stor skal man bemærke, at udgifterne til ikke-indkomsterstattende indkomstoverførsler udgør en ganske lille andel af de samlede udgifter. Figur 6 Forventede udgifter til ikke-indkomsterstattende indkomstoverførsler fordelt på oprindelse og alder for generation 2016, gennemsnitlig udgift per person med ophold i landet på det givne tidspunkt, kr., 2016-niveau Dansk oprindelse Vestlig oprindelse Ikke-vestlig oprindelse Kilde: DREAMs generationsregnskab

13 Side 13 af 32 Vestlige indvandreres produktivitet ligger omkring 4 procent under produktiviteten for personer med dansk oprindelse. For ikke-vestlige indvandrere er produktiviteten cirka 83 procent af, hvad produktiviteten er for personer med dansk oprindelse. I Figur 7 ses produktiviteten fordelt i forhold til alder og oprindelse. Her ses det, at produktivteten er stigende over årene. Det ses ligeledes, at produktiviteten ikke afviger væsentligt imellem oprindelsesgrupperne i ungdomsårene. En højere produktivitet medfør en større produktion, et højere lønniveau, og at nationen samlet set bliver rigere. En højere produktivitet kan også forbedre statens finanser. Normalt vil en højere produktivitet dog blot øge både statens indtægter og udgifter, og dermed være neutral i forhold til statens finanser. Dette skyldes, at det offentlige lønniveau og overførselsindkomsterne følger lønudviklingen i den private sektor. Hvis produktivitetsstigningen er demografisk betinget vil den dog ikke påvirke den lønstigningstakst som offentlige lønninger og indkomstoverførsler følger. Det skyldes at denne lønstigningstakst udregnes ud fra, hvad lønstigningen er for en uændret enhed arbejdskraft. En demografisk betinget produktivitetsstigning kommer dog netop via en ændret sammensætning af arbejdsstyrken. En demografisk betinget produktivitetsstigning vil altså løfte den gennemsnitlige løn, og dermed øges statens Figur 7 Forventet produktivitet fordelt på oprindelse og alder for generation 2016, indekseret i forhold til den gennemsnitlige produktivitet Dansk oprindelse Vestlig oprindelse Ikke-vestlig oprindelse Kilde: DREAMs generationsregnskab

14 Side 14 af 32 Figur 8 Forventet arbejdstid fordelt på oprindelse og alder for generation 2016, antal timer årligt Dansk oprindelse Vestlig oprindelse Ikke-vestlig oprindelse Kilde: DREAMs generationsregnskab indtægter fra indkomst- og forbrugsskatter, men ikke løfte offentlige lønninger og indkomstoverførsler, og dermed vil statens finanser forbedres. Forskelle i arbejdstiden vil have samme effekt som en demografisk betinget produktivitetsforskel. Som det ses i Figur 8 er der dog ikke meget forskel på arbejdstiden imellem de forskellige oprindelsesgrupper. Arbejdstiden for ikke-vestlige indvandrere er dog omkring 2 procent lavere end for personer af dansk oprindelse set over hele perioden, hvor det for vestlige indvandrere er knap 1 procent højere. Dette påvirker ikke-vestlige indvandreres nettobidrag en smule negativt, hvorimod den højere arbejdstid for de vestlige indvandrere påvirker deres nettobidrag en smule positivt.

15 Side 15 af 32 Eksperimenterne generelt Dette notat beskriver 13 forskellige eksperimenter. Alle eksperimenterne er dog bygget op på samme måde, som beskrives her. Formålet med eksperimenterne er at undersøge, hvilket beskæftigelseskrav, der er foreneligt med, at en ny population over et livsforløb har en neutral effekt på den finanspolitiske holdbarhed betinget af alder og oprindelse. Dette undersøges ved, at der i samtlige af de 13 eksperimenter sker en stigning i befolkningen på personer i 2016, der enten er motiveret af et øget indvandringsomfang eller af en stigning i antallet af fødte. I det første eksperiment stiger befolkningen med personer af dansk oprindelse. De personer bliver født i I det andet eksperiment stiger befolkningen med personer, der indvandrer fra ikke-vestlige lande. De personer er 0 år på indvandringstidspunktet. I det tredje eksperiment stiger befolkningen med personer, der indvandrer fra vestlige lande. De personer er 0 år på indvandringstidspunktet. I det fjerde eksperiment stiger befolkningen med personer, der indvandrer fra ikke-vestlige lande. De personer er 10 år på indvandringstidspunktet. På tilsvarende vis udføres der i alt 13 eksperimenter, som det ses af tabellen her: 1. eksperiment: personer af dansk oprindelse. Fødes i eksperiment: personer fra ikke-vestlige lande. 0 år ved indvandring i eksperiment: personer fra vestlige lande. 0 år ved indvandring i eksperiment: personer fra ikke-vestlige lande. 10 år ved indvandring i eksperiment: personer fra vestlige lande. 10 år ved indvandring i eksperiment: personer fra ikke-vestlige lande. 20 år ved indvandring i eksperiment: personer fra vestlige lande. 20 år ved indvandring i eksperiment: personer fra ikke-vestlige lande. 30 år ved indvandring i eksperiment: personer fra vestlige lande. 30 år ved indvandring i eksperiment: personer fra ikke-vestlige lande. 40 år ved indvandring i eksperiment: personer fra vestlige lande. 40 år ved indvandring i eksperiment: personer fra ikke-vestlige lande. 50 år ved indvandring i eksperiment: personer fra vestlige lande. 50 år ved indvandring i I alle 13 eksperimenter antages det, at fertiliteten for de nye personer er 0. Dette gøres således, at det udelukkende er de nytilkomne personer, der analyseres, og altså ikke de afledte effekter, der kommer af, at disse får børn. For alle oprindelsesgrupper antages det, at udvandringssandsynligheden er identisk med udvandringssandsynligheden for en person af dansk oprindelse. Endelig antages det, at genindvandringssandsynligheden er 0, hvilket betyder, at når man først er udvandret fra landet er der bortset fra evt. senere genindrejse. Dødssandsynligheden er identisk på tværs af oprindelse. Disse demografiske antagelser giver følgende udviklinger i antallet af personer, som det ses i Figur 9.

16 Side 16 af 32 Figur 9 Ændring i befolkningens størrelse fordelt på alder, personer Ankommer som 0-årige Ankommer som 20-årige Ankommer som 40-årige Ankommer som 10-årige Ankommer som 30-årige Ankommer som 50-årige Kilde: Egne beregninger på DREAM Trækket på individuelt offentligt forbrug følger oprindelsesgrupperne. Dvs. nye ikke-vestlige indvandrere har samme træk på det individuelle offentlige forbrug som oprindelige ikkevestlige indvandrere (for samme køn og alder), og tilsvarende for vestlige indvandrere og personer af dansk oprindelse. Produktivteten varierer også på tværs af oprindelse. Dermed har nye ikke-vestlige indvandrere samme produktivitet som oprindelige ikke-vestlige indvandrere (for samme køn og alder), og dermed en lavere produktivitet end vestlige indvandrere og personer af dansk oprindelse. Ikke-indkomsterstattende overførsler følger oprindelse på samme måde som individuelt offentligt forbrug og produktivitet. Ledigheden varierer ligeledes på tværs af oprindelse. Tilknytningen til arbejdsmarkedet har stor betydning for, hvordan den finanspolitiske holdbarhed bliver påvirket, som det er beskrevet tidligere. Formålet med eksperimenterne er netop at analysere, hvilke krav der er til arbejdsmarkedstilknytningen for, at finanspolitikken påvirkes neutralt af øget indvandring, og derfor er modelleringen af arbejdsmarkedstilknytningen særlig i eksperimenterne. Som udgangspunkt for eksperimenterne antages det, at de nytilkomne indvandrere har samme erhvervsfrekvens som personer af dansk oprindelse, og fordelingen i forhold til køn, alder og forskellige indkomstoverførselskategorier er identisk med fordelingen for personer af dansk oprindelse.

17 Side 17 af 32 Herefter justeres arbejdsmarkedstilknytningen indtil påvirkningen af den finanspolitiske holdbarhed er neutral. Eksempelvis øges erhvervsfrekvensen såfremt påvirkningen som udgangspunkt er negativ. Dette gøres ved, at antallet af personer udenfor arbejdsstyrken reduceres forholdsmæssigt 6. På baggrund af denne justering kan beregnes den beskæftigelsesfrekvens, som er forenelig med en neutral påvirkning af den finanspolitiske holdbarhed ekstra 0-årige De første 3 eksperimenter beskriver, hvor meget beskæftigelsesfrekvensen skal hæves for, at ekstra 0-årige har en neutral påvirkning på de offentlige finanser. Det forventes, at beskæftigelsesfrekvensen for personer af dansk oprindelse født i 2016 vil ligge på 77 procent henover årene, hvor de er på arbejdsmarkedet. Det vil kræve en stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 1½ procentpoint for at personer af dansk oprindelse født i 2016 vil have en neutral påvirkning på den finanspolitiske holdbarhed. Nyfødte personer af dansk oprindelse er altså en lille belastning for den finanspolitiske holdbarhed. Dette er dog stadig foreneligt med, at Danmark har en holdbar finanspolitik. Dette skyldes, at tidligere generationer har haft en positiv effekt på den finanspolitiske holdbarhed. Beskæftigelseskravet til ikke-vestlige indvandrere, der kommer til landet som 0-årige er, at deres beskæftigelsesfrekvens skal op på 83 procent for, at de er neutrale i forhold til finanspolitisk holdbarhed. Det tilsvarende krav for vestlige indvandrere er 78 procent. Årsagen til at kravet til vestlige indvandrere er marginalt lavere end kravet til personer af dansk oprindelse er hovedsageligt, at vestlige indvandreres træk på det individuelle offentlige forbrug er en smule lavere. Kravet til ikke-vestlige indvandrere er derimod højere end det er til vestlige indvandrere og personer af dansk oprindelse. Dette skyldes hovedsageligt ikkevestlige indvandreres lavere produktivitet. I Figur 10 ses kravet til beskæftigelsen fordelt over alder. 6 Der ændres på antallet af personer i følgende grupper: førtidspensionister, orlovsydelse, sygedagpenge, aktiveringsydelse, kontanthjælpsmodtagere udenfor arbejdsstyrken, overgangsydelse, flexydelse, introduktionsydelse og selvforsørgende udenfor arbejdsstyrken. Dermed ændres der ikke på antallet af personer i følgende grupper: efterlønsmodtagere, studerende og personer på barselsdagpenge.

18 Side 18 af 32 Figur 10 Krav til beskæftigelse for neutral påvirkning af den finanspolitiske holdbarhed, antal beskæftigede relativt til personer i de arbejdsdygtige aldre Personer af dansk oprindelse, forventet Ikke-vestlige indvandrere, neutrale Personer af dansk oprindelse, neutrale Vestlige indvandrere, neutrale Kilde: Egne beregninger på DREAM Kravet til beskæftigelsen i beregningerne er, at den finanspolitiske holdbarhed ikke må påvirkes. Dette er dog ikke ensbetydende med, at finanspolitikken ikke må påvirkes. De negative og positive påvirkninger skal blot balancere. I de første tre stød stiger antallet af 0- årige i Da børn er forbundet med offentlige udgifter vil finanspolitikken dermed blive påvirket negativt i de første 25 år, da nettobidraget netop er negativt for børn og unge, som det ses i Figur 2. Derefter påvirkes finanspolitikken positivt. Figur 11 viser ændringen i den primære saldo og statens nettogæld af, at befolkningen stiger med årige i De fire forløb, der vises dækker over (i) det grønne forløb, hvor befolkningen stiger med personer af dansk oprindelse, og hvor disse har den beskæftigelsesfrekvens som der forventes i grundforløbet; (ii) det lilla forløb, hvor befolkningen stiger med personer af dansk oprindelse, hvor beskæftigelsesfrekvensen hæves en smule, således at de personer har en neutral påvirkning på de offentlige finanser; (iii) det røde forløb, hvor befolkningen stiger med ikke-vestlige indvandrere, som har en beskæftigelsesfrekvens, som sikrer en neutral påvirkning af de offentlige finanser; og (iv) det

19 Side 19 af 32 blå forløb, hvor befolkningen stiger med vestlige indvandrere, som har en beskæftigelsesfrekvens, som sikrer en neutral påvirkning af de offentlige finanser. Udviklingen i de fire forløb er meget identisk. I de første 25 år påvirkes finanspolitikken negativt pga. udgifterne til børnepasning, sundhed, uddannelse og senere SU mm.. Derefter ses en lang årrække med positiv påvirkning af de offentlige finanser, hvilket er sammenfaldende med de år, hvor generation 2016 er på arbejdsmarkedet. På helt lang sigt (udenfor grafen) sker der så igen en forværring af finanspolitikken pga. udgifter til folkepension og sundhed. Skønt udviklingen i de fire forløb er relativt ensartede, er der dog små forskelle. Forskellen mellem det grønne og det lilla forløb er, at beskæftigelsesfrekvensen for personer af dansk oprindelse er en anelse højere i det lilla forløb, hvilket sikrer, at den samlede effekt på finanspolitikken er neutral. Denne forskel har først betydning efter 2040, hvor generation 2016 for alvor indtræder på arbejdsmarkedet. Forskellen mellem det grønne og lilla forløb kan tydeligst ses i den nederste figur, hvor det ses, at statens nettogæld falder lidt hurtigere i forløbet, hvor beskæftigelsesfrekvensen er en smule højere. Som beskrevet tidligere er udgifterne til individuelt offentligt forbrug til indvandrere en smule lavere end til personer af dansk oprindelse. Dette betyder også, at den negative påvirkning af finanspolitikken er en lidt mindre i årene frem til Den positive påvirkning er ligeledes en anelse mindre positiv, hvorved den samlede påvirkning på den finanspolitiske holdbarhed er neutral.

20 Side 20 af 32 Figur 11 Finanspolitisk påvirkning af ekstra 0-årige i 2016, ændring i den primære saldo (øverst) og den offentlige nettogæld (nederst), procent af BNP Kilde: Egne beregninger på DREAM

21 Side 21 af ekstra 10-årige De næste to eksperimenter undersøger beskæftigelseskravet til indvandrere, der kommer til landet som 10-årige i 2016 for, at deres indvirkning på den finanspolitiske holdbarhed er neutral. Når indvandrere kommer til landet som 10-årige vil de altså have levet de første 10 år af deres liv i udlandet, hvor de dermed ikke har trukket på de danske offentlige finanser. Denne effekt er umiddelbart entydigt positiv i forhold til indvandrernes påvirkning af den finanspolitiske holdbarhed. Man kan dog indvende, at indvandrere, der har været i landet fra de er helt små er nemmere at integrere end indvandrere, der kommer til landet på et senere tidspunkt. Den direkte effekt af, at indvandrere kommer til landet som 10-årige fremfor 0-årige er dog stadig en væsentlig besparelse på det offentlige forbrug. Som det ses i Figur 13 ligger kravet til beskæftigelsesfrekvensen for vestlige indvandrere, der kommer til landet som 10-årige, lidt under den forventede beskæftigelsesfrekvens for personer af dansk oprindelse født i år Beskæftigelsesfrekvensen for personer af dansk oprindelse født i 2006 ligger på gennemsnitlige 77 procent, hvor kravet for vestlige indvandrere er 72 procent. Kravet til beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere, der kommer til landet som 10-årige, er 76 procent. Forskellen på vestlige- og ikke-vestlige indvandrere er primært, at ikke-vestlige indvandrere forventes at have en lavere produktivitet, men også ikke-vestlige indvandrere højere træk på de ikke-indkomsterstattende indkomstoverførsler og deres lidt lavere arbejdstid bevirker, at beskæftigelseskravet til ikkevestlige er lidt højere. I Figur 12 ses den finanspolitiske påvirkning af ekstra hhv. vestlige og ikke-vestlige indvandrere. Da indvandrerene nu er 10 år på indvandringstidspunktet i 2016 betyder det ligeledes, at perioden hvor nettobidraget til de offentlige finanser er negativ, nu er 10 år kortere. Nettobidraget bliver dermed positivt fra omkring 2030 og frem til 2080, hvor generation 2006 når folkepensionsalderen. Som det ses i Figur 12 er der ikke meget forskel på vestlige og ikke-vestlige indvandreres bidrag til de offentlige finanser såfremt begge grupper har en beskæftigelsesfrekvens, der sikrer, at de har en neutral påvirkning på den finanspolitiske holdbarhed. Der er dog en lille forskel årene omkring I disse ungdomsår har vestlige og ikke-vestlige indvandrere omtrent samme produktivitet og arbejdstid. Dermed bevirker ikke-vestlige indvandreres højere beskæftigelsesfrekvens, at deres nettobidrag er en smule bedre end vestliges nettobidrag. Senere hen bevirker vestlige indvandreres højere produktivitet, højere arbejdstid og lavere træk på ikke-indkomsterstattende indkomstoverførsler, at deres nettobidrag bliver bedre en ikke-vestliges, hvormed begges samlede bidrag til den finanspolitiske holdbarhed bliver neutralt.

22 Side 22 af 32 Figur 12 Finanspolitisk påvirkning af ekstra holdbarhedsneutrale 10-årige i 2016, ændring i den primære saldo og den offentlige gæld, procent af BNP Kilde: Egne beregninger på DREAM

23 Side 23 af 32 Figur 13 Krav til beskæftigelse for neutral påvirkning af den finanspolitiske holdbarhed, antal beskæftigede relativt til personer i de arbejdsdygtige aldre Personer af dansk oprindelse, forventet Vestlige indvandrere, neutrale Ikke-vestlige indvandrere, neutrale Kilde: Egne beregninger på DREAM ekstra 20-årige Når indvandrere først kommer til landet som 20-årige udgør det en væsentlig besparelse på det offentlige forbrug relativt til indvandrere, der kommer til andet som 0-årige. Beskæftigelseskravet for, at disse indvandrere er holdbarhedsneutrale er dermed også lavere. For vestlige indvandrere, der kommer til landet som 20-årige i 2016 er kravet, at de skal have en gennemsnitlig beskæftigelsesfrekvens på 62 procent fra de kommer til landet som 20-årige til de når folkepensionsalderen. For ikke-vestlige indvandrere er kravet 67½ procent. Til sammenligning forventes personer af dansk oprindelse fra generation 1996 at have en beskæftigelsesfrekvens på 77½ procent fra deres 20. år til folkepensionsalderen. Hovedårsagen til, at den forventede beskæftigelsesfrekvens for generation 1996 er højere end den forventede beskæftigelsesfrekvens for generation 2006 og 2016 er, at

24 Side 24 af 32 beskæftigelsesfrekvensen for generation 1996 ikke medtager beskæftigelsesandelen i alderen 17 19, som ligger under gennemsnittet. Forskellen på beskæftigelseskravet til vestlige og ikke-vestlige indvandrere skyldes igen primært produktivitetsforskellen, men også forskellen i trækket på ikke-indkomsterstattende indkomstoverførsler og arbejdstid. Figur 14 Krav til beskæftigelse for neutral påvirkning af den finanspolitiske holdbarhed, antal beskæftigede relativt til personer i de arbejdsdygtige aldre Personer af dansk oprindelse, forventet Vestlige indvandrere, neutrale Ikke-vestlige indvandrere, neutrale Kilde: Egne beregninger på DREAM I modsætning til de første eksperimenter, hvor indvandrerne kommer til landet som børn, ser vi nu, at nettobidraget efter relativt få år bliver positivt. Dermed mindskes nettogælden fra 2030 og frem. Til gengæld er det positive bidrag ikke helt så stort som i de tidligere eksperimenter, da beskæftigelsesfrekvensen netop er lavere.

25 Side 25 af 32 Figur 15 Finanspolitisk påvirkning af ekstra holdbarhedsneutrale 20-årige i 2016, ændring i den primære saldo og den offentlige gæld, procent af BNP Kilde: Egne beregninger på DREAM

26 Side 26 af ekstra 30-årige Når indvandringsalderen stiger, er effekten i eksperimenterne indtil nu, at omkostningerne falder, hvormed beskæftigelseskravet også falder. Når indvandrerne når den arbejdsdygtige alder kommer der dog også en modsatrettet effekt. Desto senere indvandrerne kommer til landet desto færre år vil de også have i den arbejdsdygtige alder, hvormed de vil generere færre offentlige indtægter i form af direkte og indirekte skatter. Figur 16 Krav til beskæftigelse for neutral påvirkning af den finanspolitiske holdbarhed, antal beskæftigede relativt til personer i de arbejdsdygtige aldre Personer af dansk oprindelse, forventet Vestlige indvandrere, neutrale Ikke-vestlige indvandrere, neutrale Kilde: Egne beregninger på DREAM Når indvandringsalderen er 30 år betyder det altså, at det positive bidrag til de offentlige finanser bliver mindre end, hvis de kom til landet som f.eks. 20 årige, da de vil have 10 år mindre i de arbejdsdygtige aldre. Det samlede nettobidrag til de offentlige finanser er dog stadig bedre, hvis en indvandrer kommer til landet som 30-årig sammenlignet med, hvis vedkommende var 20 år ved indvandringstidspunktet. Dette skyldes, at det samlede nettobidrag fra 20 til 30 år er en smule negativt. Dermed er beskæftigelseskravet lavest for indvandrere, der kommer til landet som 30-årige. For vestlige er det 55 procent og for ikkevestlige er det 63½ procent. Dette er væsentligt under den forventede beskæftigelsesfrekvens

27 Side 27 af 32 Figur 17 Finanspolitisk påvirkning af ekstra holdbarhedsneutrale 30-årige i 2016, ændring i den primære saldo og den offentlige gæld, procent af BNP Kilde: Egne beregninger på DREAM

28 Side 28 af 32 for personer af dansk oprindelse født i 1986, som forventes at have en beskæftigelsesfrekvens på 78 procent fra de er 30 år i 2016 til de når folkepensionsalderen. Forskellen mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere skyldes de samme faktorer som tidligere; dvs. primært produktivitetsforskellen. Når indvandrere kommer til landet som 30-årige, så påvirker de finanspolitikken positivt i en lang årrække, såfremt de kommer i beskæftigelse, som eksperimentet antager. Den positive påvirkning fortsætter helt frem til på den anden side af 2050, men nettobidraget når at blive negativt inden de når folkepensionsalderen som 73-årige i Dette skyldes deres lave beskæftigelsesfrekvens, som netop er foreneligt med en neutral påvirkning af den finanspolitiske holdbarhed ekstra 40-årige Indvandrere, der kommer til landet som 40-årige skal opnå en beskæftigelsesfrekvens på hhv. 60 og 70 procent for at de er neutrale i forhold til den finanspolitiske holdbarhed. Beskæftigelsesfrekvensen for personer af dansk oprindelse som er født i 1976 forventes at være på 79 procent fra de er 40 år i 2016 til deres folkepensionsalder som 71-årig. Figur 18 Krav til beskæftigelse for neutral påvirkning af den finanspolitiske holdbarhed, antal beskæftigede relativt til personer i de arbejdsdygtige aldre Personer af dansk oprindelse, forventet Vestlige indvandrere, neutrale Ikke-vestlige indvandrere, neutrale Kilde: Egne beregninger på DREAM

29 Side 29 af 32 Beskæftigelseskravet til indvandrere er dermed stadig lavere end den forventede beskæftigelsesandel for personer af dansk oprindelse. Dette skyldes stadig, at 40-årige indvandrere ikke har belastet de offentlige finanser frem til deres indvandringstidspunkt. Det skal bemærkes, at beskæftigelseskravet til 40-årige er højere end beskæftigelseskravet til indvandrere, der kommer til landet som 30-årige. Dette kommer af, at indvandrere, der kommer til landet som 40-årige, har 10 år mindre i den arbejdsdygtige alder, hvor de kan bidrage positivt til finanspolitikken inden de som pensionister vil bidrage negativt til finanspolitikken. Forskellen i beskæftigelseskravet imellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere er steget yderligere, når indvandrere, der kommer til landet som 40-årige betragtes. Dette skyldes, at det særligt er fra 40-årsalderen, at der er forskel på vestlige og ikke-vestlige indvandrere særligt i forhold til produktivitet. Beskæftigelseskravet til vestlige indvandrere der kommer til landet som 40-årige i 2016 er dermed blot 60 procent, hvor det for ikke-vestlige er 70 procent.

30 Side 30 af 32 Figur 19 Finanspolitisk påvirkning af ekstra holdbarhedsneutrale 40-årige i 2016, ændring i den primære saldo og den offentlige gæld, procent af BNP Kilde: Egne beregninger på DREAM

31 Side 31 af ekstra 50-årige Indvandrere, der kommer til landet som 50-årige skal have en beskæftigelsesandel fra de kommer ind i landet som 50-årige og til de når folkepensionsalderen som 69 årige, som ligger væsentlig over beskæftigelsesandelen for personer af dansk oprindelse, for at indvandrerne ender med et neutralt bidrag til den finanspolitiske holdbarhed. Særligt ikke-vestlige indvandrere skal have en særlig høj beskæftigelsesfrekvens på hele 92½ procent, hvor den for vestlige skal op på 82½ procent. For personer af dansk oprindelse fra generation 1966 forventes beskæftigelsesfrekvensen at ligge på 76 procent fra de fylder 50 til de når folkepensionsalderen. Figur 20 Krav til beskæftigelse for neutral påvirkning af den finanspolitiske holdbarhed, antal beskæftigede relativt til personer i de arbejdsdygtige aldre Personer af dansk oprindelse, forventet Vestlige indvandrere, neutrale Ikke-vestlige indvandrere, neutrale Kilde: Egne beregninger på DREAM Som det ses i Figur 21 vil finanspolitikken blive påvirket positivt i omkring 20 år, såfremt indvandrerne vil opnå de høje beskæftigelsesandele. Derefter vil finanspolitikken blive påvirket negativt i en lang årrække pga. udgifter til særligt sundhed og folkepension 7. Hen 7 Det skal bemærkes, at der i eksperimentet ikke tages højde for, at indvandrere, der kommer til landet som 50-årige formentlig ikke opnå ret til fuld folkepension.

32 Side 32 af 32 mod 2060 vil de ekstra indvandrere uddø, hvormed det negative bidrag også vil aftage. Figur 21 Finanspolitisk påvirkning af ekstra holdbarhedsneutrale 50-årige i 2016, ændring i den primære saldo og den offentlige gæld, procent af BNP Kilde: Egne beregninger på DREAM

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 12. februar 2016 Indledning Dette notat beskriver, hvordan nettobidraget til de offentlige finanser afhænger af oprindelse.

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 12-6-2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse, hvor uddannelsesniveauet

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget erhvervsdeltagelse for udsatte 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget erhvervsdeltagelse for udsatte 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget erhvervsdeltagelse for udsatte 1 25. november 2015 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser ved en øget erhvervsdeltagelse for udsatte

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Produktiviteten i den offentlige sektor 1

Produktiviteten i den offentlige sektor 1 Produktiviteten i den offentlige sektor 1 20. marts 2014 Indhold Indledning...1 Tekniske forudsætninger for beregningerne...3 Offentlige indtægter og udgifter...3 Produktivitetskommissionens...5 Højere

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram

Læs mere

Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1.

Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1. Demografiske udgiftstræk Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1. Januar, 2016 1. Indledning Notatet opsummerer resultaterne af en række marginaleksperimenter udført på

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed. og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister

Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed. og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister Danish Rational Economic Agents Model, DREAM 11. februar 2003 3. version Indholdsfortegnelse!"# $!"#

Læs mere

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Martin Aarøe Christensen DREAM-Workshop 25. april 2012 Introduktion Kalibrering Konjunkturrensning og strukturelle niveauer i modellen Modellering af

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 15. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 28. august 2012 Indledning Med afsæt i mikrostudier omhandlende sammenhængen mellem indeklimaforbedringer, sygefravær

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED ARBEJDSPAPIR 30 Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser Marie Louise Schultz-Nielsen og Torben Tranæs KØBENHAVN 2014 Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Fremtidens offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed

Fremtidens offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed Fremtidens offentlige udgifter Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Fremskrivning

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017. d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold

Læs mere

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: Reformpakke Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2013

Tabeller fra Kulturstatistik 2013 8. august 2013 KUR/kn krn@kum.dk Tabeller fra Kulturstatistik 2013 Indhold: Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 5 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september

Læs mere

Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige

Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige lande 1 5. september 2013 Indledning Med udgangspunkt i DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning 2013 gennemføres et scenarie, der nedjusterer det årlige

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel

Læs mere

Analyse af 11 reformforslag 1

Analyse af 11 reformforslag 1 Analyse af 11 reformforslag 1 6. juni 2012 Indledning Dette notat beskriver, hvorledes DREAM-modellen vurderer, at 11 reformforslag vil påvirke den danske økonomi. Reformforslagene er stillet af Dansk

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Vækst, offentlige finanser og indvandring

Vækst, offentlige finanser og indvandring 113 Vækst, offentlige finanser og indvandring Erik Haller Pedersen og Johanne Dinesen Riishøj, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Produktionen pr. hoved er et ofte anvendt mål for velstandsniveauet

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 16. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2014

Tabeller fra Kulturstatistik 2014 10. juni 2014 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2014 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter sektor

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser, 3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer

Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer 18. maj 2016 Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Gradvis afvikling af efterlønsordningen

Gradvis afvikling af efterlønsordningen Gradvis afvikling af efterlønsordningen 26. marts 2010 Indledning I nærværende notat belyses effekten af to marginaleksperimenter omhandlende udfasning af efterlønsordningen. Variationen mellem de to scenarier

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder 21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST 17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af hurtigere studiegennemførelse og studiestart. En analyse foretaget for Arbejdsmarkedskommissionen

Samfundsøkonomiske konsekvenser af hurtigere studiegennemførelse og studiestart. En analyse foretaget for Arbejdsmarkedskommissionen Samfundsøkonomiske konsekvenser af hurtigere studiegennemførelse og studiestart En analyse foretaget for Arbejdsmarkedskommissionen 19. august 2009 Side 2 af 28 1 Indledning I denne rapport analyseres

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

færre er på overførsel end forventet

færre er på overførsel end forventet Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens

Læs mere

Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1

Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1 Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1 15. november 2011 Indledning I dette papir præsenteres grundscenariet for DAs analyser på DREAM. DAs grundscenarie

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender

Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender 1 Konklusioner Under studiet og i en periode på 8 år efter dimission har den gennemsnitlige internationale dimittend fra DTU bidraget med 1,2

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere