De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1"

Transkript

1 De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole august 2012 Indledning Med afsæt i mikrostudier omhandlende sammenhængen mellem indeklimaforbedringer, sygefravær og testresultater, forsøges i det følgende at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima. Der er fokuseret på tre overordnede effekter ved forbedret indeklima, der i det følgende analyseres som et samlet eksperiment med lejlighedsangivelse af marginaleffekterne af de enkelte tiltag. De fire marginaleksperimenter er benævnt og defineret som følgende: Deleksperiment 1: Forbedret indeklimas effekt på skoleelevers studietid. - 4 % af de skoleelever, der ellers ville være begyndt i 10. klasse, påbegynder i stedet en anden uddannelse. Dette svarer omtrent til 2 pct. point af årgangen i udgangsåret. Deleksperiment 2: Forbedret indeklimas effekt på sygefraværet blandt lærere. - Mindre sygefravær blandt lærere giver anledning til en årlig besparelse på de offentlige budgetter svarende til 50 mio. kr. i 2011-niveau. Deleksperiment 3: Forbedret indeklimas effekt på elevernes testscore og derigennem deres produktivitet. - Generationer, der er påvirket af det forbedrede indeklima har en højere gennemsnitlig testscore, svarende til 10 PISA point 2. Denne forbedring antages at øge væksten i arbejdskraftens produktivitet med 0,17 pct. point 3 for disse generationer. Effekten er midlertidig, idet det antages, at der er tale om en fremrykning på 20 år af indeklimaforbedringer, der under alle omstændigheder ville være en naturlig konsekvens af den almindelige bygningsfornyelse og vedligeholdelse. Det samlede eksperiment: En kombination deleksperimenterne 1-3. Holdbarhedsindikatoren samt ændringen i denne relativt til grundforløbet er for de tre deleksperimenter og det samlede eksperiment opsummeret i Tabel 1. Fra Tabel 1 ses det, at der er en entydig positiv effekt på holdbarhedsindikatoren af alle marginaleksperimenterne. 1 Beregningen er rekvireret af Slotsholm A/S. 2 Vurderingen er foretaget af Slotsholm A/S 3 Forholdet mellem PISA point og økonomisk vækst bygger på OECD (2010).

2 Side 2 af 18 Tabel 1. Effekt på holdbarhedsindikatoren HBI Ændring Årlig ændring i den primære offentlige saldo (2011-niveau 4 ) Grundforløb -0,552 % Deleksperiment 1-0,546 % 0,006 pct. point 110,03 Mio. kr. Deleksperiment 2-0,550 % 0,002 pct. point 41,99 Mio. kr. Deleksperiment 3-0,545 % 0,007 pct. point 120,91 Mio. kr. Det samlede eksperiment -0,537 % 0,015 pct. point 272,92 Mio. kr. Kilde: Egne beregninger på DREAM Holdbarhedsindikatoren i scenariet hvor færre tager 10. klasse, forbedres fra -0,522 % af BNP til -0,546 % af BNP. Det svarer til en permanent årlig forbedring af den primære offentlige saldo på ca. 110 mio. kr. (2011-niveau). Eksperiment 2 vurderer effekten af mindre sygefravær blandt lærere. Det ses, at holdbarheden forbedres fra -0,552 procent af BNP til -0,550 procent af BNP. Det svarer til en permanent årlig forbedring af den primære offentlige saldo på ca. 42 mio. kr. (2011-niveau). I eksperiment 3, hvor skoleeleverne opnår en bedre testscore og derved øger deres produktivitet, forbedres den økonomiske holdbarhed med 0,007 pct. point relativt til grundforløbet, svarende til en permanent årlig forbedring af den primære offentlige saldo på 121 mio. kr. (2011-niveau). Kombineres deleksperimenterne 1-3 forbedres den økonomiske holdbarhed med 0,015 pct. point relativt til grundforløbet, svarende til en permanent årlig forbedring af den primære offentlige saldo på 273 mio. kr. (2011-niveau). Det bemærkes også fra Tabel 1, at deleksperimenternes effekt på holdbarhedsindikatoren adderet giver effekten af det samlede eksperiment. Tekniske forudsætninger for beregningerne Marginaleksperimenterne afvikles her som stød til en korrigeret version af DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning fra 2011, der har 2008 som basisår. Korrektionen består i, at tilbagetrækningsreformen fra 2011 er indlagt ligesom DREAMs uddannelsesfremskrivning 2011 baseret på uddannelsesdata til og med oktober 2010 er anvendt. Herudover anvendes Befolkningsfremskrivning 2012 fra maj En ændring i befolkningens uddannelsesniveau vil i DREAM udelukkende påvirke det effektive fuldtidsækvivalente arbejdsudbud gennem erhvervsdeltagelsen. Den ændrede uddannelsessammensætning som følge af, at flere nu starter direkte på en ungdomsuddannelse i stedet for 10. klasse vil således ikke indvirke på befolkningens produktivitet ligesom arbejdstiden antages uafhængig af uddannelsesniveauet. I DREAM modelleres hverken uddannelsesafhængig udbud eller efterspørgsel efter arbejdskraft. Ændring i produktiviteten som følge af forbedret indeklima sker gennem en eksogen modellering, for hvilken, der redegøres nærmere for i et senere afsnit. 4 Statistikbanken NAT01: Foreløbigt BNP for 2011 er 1789,1 mia. kr., løbende priser.

3 Side 3 af 18 Eksperimenterne annonceres over for modellens agenter i 2014, hvilket også er første år, at forudsætningerne i den alternative uddannelsesfremskrivning afviger fra grundforløbets. I DREAMs grundforløb antages det kollektive offentlige forbrug at udgøre en konstant andel af BNP. Ved marginaleksperimenter antages, at det kollektive offentlige forbrug er uændret relativt til grundforløbet, hvorfor ændringer relativt til BNP udelukkende skal tilskrives en BNP effekt. Holdbarheden sikres i beregningerne gennem den såkaldte udenlands-lukning, hvor det antages, at transfereringer fra udlandet til den offentlige sektor vælges endogent i år 2080 og frem således, at det samlede forløb er holdbart. Disse transfereringer bruges herefter til at beregne holdbarhedsindikatoren, der bestemmes som den tilbagediskonterede værdi af de nødvendige transfereringer. I de følgende delafsnit beskrives de ændringer, der er foretaget i eksperimenterne i forhold til den korrigerede version af DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning fra 2011, herefter benævnt grundforløbet. Først beskrives forudsætningerne i uddannelsesfremskrivningen, hvor befolkningen tildeles en højst fuldførte og igangværende uddannelse. Efterfølgende kan den uddannelsesafhængige arbejdsmarkedstilknytning fastlægges og det udredes derfor, hvorledes det ændrede uddannelsesniveau, vil afspejle sig i tilknytningen til arbejdsmarkedet. Uddannelsesfremskrivningen DREAMs uddannelsesmodel tager udgangspunkt i befolkningsmodellens fremskrivning af den samlede befolkning fordelt på køn, alder og herkomst. Eksperimentet giver ikke anledning til demografiske ændringer, hvorfor forudsætningerne er som anvendt til Befolkningsfremskrivning Uddannelsesmodellens formål er at underopdele befolkningsfremskrivningen yderligere efter igangværende uddannelse, højest fuldførte uddannelse samt varighed/anciennitet på studiet (hvis personer er under uddannelse). Højest fuldførte uddannelse skal forstås ud fra en rangordning af uddannelserne, med folkeskolen som den laveste uddannelse og en Ph.D.-grad som den højeste. Uddannelsesmodellen opererer med 12 overordnede uddannelseskategorier svarende til de såkaldte 'hovedgrupper'; herunder for eksempel grundskole, 10. klasse, gymnasier, erhvervsfaglige forløb, professionsbachelorer, universitetsbachelorer, kandidatuddannelser, Ph.D. mv. Der henvises til offentliggørelsen af den seneste uddannelsesfremskrivning for flere detaljer om disse grupper (og mere detaljeret om uddannelsesmodellen i det hele taget). 5 I DREAMs uddannelsesmodel foretager en person studievalg ud fra nogle såkaldte overgangssandsynligheder. Disse sandsynligheder er typisk betingede på køn, alder, herkomst og personernes højest fuldførte uddannelse. Endvidere kan de afhænge af, om personen lige er frafaldet et studium, eller lige har fuldført dette. I eksperimentet reduceres optaget på 10. klasse med ca. 4 % i forhold til grundforløbet. Da DREAMs uddannelsesmodel er bygget op omkring en række overgangssandsynligheder, er det rent teknisk sandsynligheden for optag på 10. klasse, der reduceres med 4 % gældende både for elever, der kommer direkte fra grundskolen, studerende der frafalder et andet studie samt personer uden for uddannelsessystemet. De studerende der ellers ville have påbegyndt en 10. klasse, fordeles i stedet på de øvrige uddannelsesmuligheder proportionalt efter hvordan de ellers ville have ageret. 5

4 Side 4 af 18 Stødet indfases gradvist lineært fra 2014 til 2024, således at det har fuld effekt i 2024 og 50 % virkning i Den gradvise indfasning er simuleret ved efterbehandling af kørslen. En kørsel hvor stødet gives fuld virkning fra 2014 og frem er således lagt sammen med grundforløbet, på en sådan måde at grundforløbet har fuld vægt frem til 2014, de to forløb hver gives halv vægt i 2019 og kørslen med stødet har fuld virkning fra 2024 og frem. Socioøkonomisk fremskrivning DREAMs socioøkonomiske fremskrivning opdeler befolkningen ifølge befolknings- og uddannelsesfremskrivningen efter arbejdsmarkedsstatus (beskæftigede, midlertidigt udenfor arbejdsstyrken, førtidspensionister, efterlønsmodtagere, folkepensionister mv.) Dette sker grundlæggende ved at beregne bestandsfrekvenser for personer i en given aldersklasse og med et givet køn, en given oprindelse samt en given højst fuldførte uddannelse, der er i én bestemt arbejdsmarkedsstatusgruppe. I hvert fremskrivningsår multipliceres bestandsfrekvensen med antallet af personer med givne demografiske karakteristika (køn, alder & oprindelse) og højst fuldførte uddannelse, hvorved den samlede befolkning ifølge befolkningsog uddannelsesfremskrivningen yderligere opdeles på arbejdsmarkedsstatus. Befolkningen fordeles i DREAMs socioøkonomiske fremskrivning på i alt 36 grupper inden og uden for arbejdsstyrken. Antallet af studerende i DREAMs socioøkonomiske fremskrivning fastlægges ud fra antallet af igangværende personer i DREAMs uddannelsesfremskrivning. Med anvendelse af uddannelsesfordelte bestandsfrekvenser opdeles antallet af studerende dog på fire socioøkonomiske grupper omfattende uddannelsessøgende med og uden SU henholdsvis inden og uden for arbejdsstyrken. For en redegørelse af de grundlæggende antagelser vedrørende forholdet mellem højst fuldførte uddannelse og tilknytning til arbejdsstyrken henvises til Hansen og Hansen (2011) kapitel 4. I nævnte publikation redegøres bl.a. for de overvejelser, der er gjort i forbindelse med vurdering af omfanget af uddannelsesniveauets gennemslag på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning. Marginaleksperimenter, som det her udførte, er underlagt samme antagelser, som benyttes i DREAMs grundforløb. Således vil uddannelsesniveauet altså heller ikke i marginaleksperimenter på mellemlangt og langt sigt tillades at indvirke på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning med fuld effekt. Det antages med andre ord, at der er aftagende marginalafkast af uddannelse 6. På kort sigt fastlægges forholdet mellem uddannelse og erhvervstilbøjelighed med udgangspunkt i ekstrapolation af historiske tendenser. Resultatet af DREAMs socioøkonomiske fremskrivning indlæses i DREAMs hovedmodel. Forinden bortaggregeres niveauet for højst fuldførte uddannelse eftersom den nuværende version af hovedmodellen som nævnt hverken tillader uddannelsesfordelt arbejdsudbud eller efterspørgsel. Endvidere reduceres antallet af socioøkonomiske grupper fra 36 til 19 i hovedmodellen. Ændringen i erhvervsdeltagelsen som følge af en forbedring af indeklimaet antages udelukkende at ske gennem ændringen i befolkningens uddannelsesniveau. Eftersom erhvervsdeltagelsen alt andet lige er stigende i uddannelsesniveau, vil ændringerne føre til en stigning i arbejdsstyrken. 6 Antagelsen om aftagende marginalafkast er i overensstemmelse med Søgaard (2011).

5 Side 5 af 18 For et givet uddannelsesniveau, vil det enkelte individ altså ikke ændre sit fuldtidsækvivalente udbud af arbejdskraft. Det effektive arbejdsudbud vil dog opjusteres grundet antagelsen om sammenhæng mellem forbedret indeklima og arbejdsproduktivitet. Produktivitet Med afsæt i OECD (2010) modelleres en effekt af forbedret indeklima på arbejdskraftproduktiviten. I OECD (2010) etableres et forhold mellem PISA point og vækst i BNP, hvor 100 PISA point giver anledning til en forøgelse af den økonomiske vækst med 1,7 pct. point. Ud fra en vurdering af, at forbedret indeklima giver anledning til en forbedring på 10 PISA point 7, øges væksten i arbejdskraftens produktivitet med 0,17 pct. point for de generationer, der er påvirket af forbedret indeklima. Ud fra en antagelse om, at investeringen i forbedret indeklima i grundskolen foretages i år 2014 og, at man forlader grundskolen som 15-årig og indtræder på arbejdsmarkedet som 17-årig, så vil den første produktivitetseffekt indtræde i år De 17-årige, der indtræder på arbejdsmarkedet dette år, vil have oplevet ét år med forbedret indeklima. Antages grundskole at omfatte 9 års skolegang, skal den pågældende årgang tildeles 1/9 af produktivitetseffekten. I takt med, at de generationer, der forlader grundskolen har oplevet flere år med forbedret indeklima, sker en gradvis indfasning af produktivitetseffekten, således at de, der forlader grundskolen i år 2022 eller senere som udgangspunkt får det fulde produktivitetstillæg. Det antages imidlertid, at indeklimaet i takt med almindelig bygningsvedligeholdelse og fornyelse alligevel ville have gennemgået en udskiftning om 20 år, dvs. her i år Dermed ville de, der forlader grundskolen i år 2034 under alle omstændigheder have oplevet 1 år med forbedret indeklima. Det antages således, at den ekstra produktivitetseffekt foranlediget af fremrykning af indeklimainvesteringerne gradvist aftrappes igen fra og med Personer, der forlader grundskolen dette år har i 8 ud af deres 9-årige skoletid oplevet bedre indeklima end de ellers ville, mens personer, der forlader grundskolen i år 2042 ikke har oplevet en anden ventilation i deres skoleforløb end de under alle omstændigheder ville have gjort. I Figur 1 ses produktivitetsforbedringen fordelt på afgangsår relativt til grundforløbet. Figur 1. Produktivitetsforbedring fordelt på afgangsår relativt til grundforløbet, pct. point. Kilde: Egne beregninger 7 Vurderingen af foretaget af Slotsholm A/S.

6 Side 6 af 18 Resultater Effekt på befolkningens uddannelsestilknytning Antallet af igangværende studerende på 10. klasse er i eksperimentet ca personer mindre end i grundforløbet. I 2050 er forskellen på de to forløb ca personer, jf. Figur 2 og Figur Figur 2. Antal igangværende studerende i forhold til grundforløb Grundskole 10. Klasse Almengymnasiel Erhvervsgymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Professionsbachelor Mellemlang videregående Universitetsbachelor Delt kandidat Ph.d Ikke under uddannelse Kilde: Egne beregninger på DREAMs uddannelsesmodel. Fordi sandsynligheden for, at en 10. klasses elev fortsætter på erhvervsfaglig er relativt stor falder antallet af studerende på de erhvervsfaglige uddannelser som følge af stødet. Der bliver ca. 700 færre erhvervsfaglige studerende i 2050 set i forhold til grundforløbet. Antallet af personer uden for uddannelsessystemet falder med omkring 450 i 2050 fordi de studerende der ellers ville have taget en 10. klasse vælger længere uddannelsesforløb. For alle øvrige uddannelsestyper ses en stigning i elevtallet. Dette gælder specielt for de almengymnasiale uddannelser, der er et typisk alternativ til 10. klasse. Når flere gennemfører en gymnasial uddannelse betyder det på sigt en øgning i optaget på bacheloruddannelserne, hvilket igen fører til flere kandidatstuderende.

7 Side 7 af 18 Figur 3. Højst fuldførte uddannelse i forhold til grundforløb Grundskole 10. Klasse Almengymnasiel Erhvervsgymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Professionsbachelor Mellemlang videregående Universitetsbachelor Delt kandidat Ph.d Kilde: Egne beregninger på DREAMs uddannelsesmodel. Antallet af personer med 10. klasse som højst fuldførte uddannelse falder ikke overraskende i eksperimentet. I 2050 er der lige under færre personer med 10. klasse som højst fuldførte. Tallet stiger, fordi der hvert år er ca. 4 % færre 10. klasses elever, jf. Figur 3. Som bemærket tidligere falder antallet af erhvervsfaglige som følge af faldet i 10. klasses elever. Antallet af personer med kun grundskole som højeste uddannelsesniveau stiger med ca i 2050 i forhold til grundforløbet. Det sker fordi en del af de personer, der ellers havde taget en 10. klasse påbegynder uddannelsestyper hvor frafaldsprocenten er betydeligt højere end i tiende klasse. Når de frafalder et studie, er der en hvis sandsynlighed for at de aldrig genoptager og fuldfører et nyt. Faldet i antallet af personer med 10. klasse eller erhvervsfaglig som højst fuldførte uddannelse overstiger dog langt stigningen i grundskoleuddannede. Det skal bemærkes, at erhvervstilknytningen for grundskoleuddannede og personer med 10. klasse er den samme i DREAM. Der ses mindre stigninger på de øvrige uddannelsestyper og det fremgår at mange i stedet for 10. klasse ender med at gå hele vejen via en gymnasial uddannelse og en universitetsbachelor for til slut at ende med en kandidat. Effekt på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning At flere nu påbegynder en ungdomsuddannelse i stedet for at starte i 10. klasse afstedkommer som beskrevet ovenfor en ændret sammensætning af befolkningen på højst fuldførte uddannelse. Eftersom erhvervsdeltagelsen typisk er stigende i uddannelsesniveauet, vil dette isoleret set føre til en stigning i arbejdsstyrken, jf. Figur 4a. Eftersom der nu er større tilbøjelighed til at tage en længerevarende uddannelse, vil dette dog på ethvert tidspunkt give anledning til en stigning i antallet af studerende relativt til grundforløbet, jf. Figur 4b. Selv om en andel heraf også er tilknyttet arbejdsstyrken, vil en stigning i antallet af studerende dæmpe

8 Side 8 af 18 stigningen i arbejdsstyrken. De nye studerende ville på kort sigt i grundforløbet have haft en højere erhvervsdeltagelse, idet de typisk ville have afsluttet en erhvervsfaglig uddannelse, hvor erhvervsdeltagelsen er højere end for en studerende på en videregående uddannelse. Efterhånden som befolkningen opnår et højere uddannelsesniveau end i grundforløbet ses en stigning i arbejdsstyrken relativt til udgangsscenariet. I fremskrivningen antages det som nævnt, at befolkningen med et givet uddannelsesniveau har den samme tilknytning til arbejdsmarkedet som tilfældet er i grundforløbet. Figur 4. Absolut ændring i arbejdsstyrken og i antallet af studerende fordelt på arbejdsmarkedstilknytning, a) Arbejdsstyrken b) Studerende Arbejdsstyrken i alt Studerende i alt Studerende indenfor arbejdsstyrken Studerende udenfor arbejdsstyrken Kilde: Egne beregninger på DREAMs socioøkonomiske fremskrivning Makroøkonomisk virkning Generelt kan det samlede marginaleksperiment og visse af deleksperimenterne ses som eksperimenter, der ændrer arbejdsudbuddet (målt i hoveder og/eller produktivitetsenheder). I en lukket økonomi vil produktionen på langt sigt ændres proportionalt med arbejdsudbuddet og alle reale priser vil være upåvirkede. DREAM er imidlertid konstrueret som en lille åben økonomi, i hvilken der efterspørges udenlandsk producerede varer til investeringer og materialeforbrug i produktionen og til endeligt privat forbrug, samtidig med at en stor del af produktionen i den private sektor eksporteres. Eksportefterspørgslen afhænger negativt af produktprisen, således at når produktionen stiger, vil outputprisen samtidig reduceres for at øge efterspørgslen. Derved opnår de danske virksomheder en forringet rentabilitet, der også vil sætte sig i lønniveauet. Da prisen på importerede investeringsgoder og materialer er uafhængig af efterspørgslen, vil lønningerne falde relativt mere end outputprisen, således at reallønnen (defineret ud fra forbrugerprisindekset) falder. Vice versa når produktionen falder. Indledningsvist er det vigtigt at understrege at det samlede marginaleksperiment har en lille makroøkonomisk virkning pga. eksperimentets størrelse. Det samlede marginaleksperiment består af deleksperimenter der kvalitativt har de samme makroøkonomiske virkninger. I Bilag 1 findes tabellerne, der viser den makroøkonomiske udvikling over tid for de enkelte deleksperimenter relativt til grundforløbet. Overordnet ses det herfra at de makroøkonomiske effekter er små, og at deleksperimenterne adderet giver effekten af det samlede eksperiment, jf. Tabel 2. Det samlede eksperiment resulterer i en lille stigning i såvel arbejdsstyrken som i beskæftigelsen på 0,01 % relativt til grundforløbet. Deleksperiment 3 øger produktiviteten,

9 Side 9 af 18 hvorfor det er interessant at se på ændringen i beskæftigelsen målt i produktivitetsenheder. Denne er steget med 0,91 % relativt til grundforløbet. Stigningen i det effektive arbejdsudbud er et resultat af det forbedrede indeklimas positive effekt på studietiden og produktiviteten for skoleelever. Det samlede eksperiment medfører en lille stigning i BNP på 0,08 % i år 2050 relativt til grundforløbet, jf. Tabel 2. Dekomponeret på de 3 deleksperimenter ses det fra Bilag 1, at den største effekt kommer fra produktivitetsforbedringen, dvs. deleksperiment 3. Det ses også, at det mindre sygefravær blandt lærere, deleksperiment 2, isoleret set ikke giver en stor nok besparelse til at have nogen synlig makroøkonomisk virkning. Tabel 2. Makroøkonomisk virkning af det samlede eksperiment Relative ændring, Indeks, grundforløb = BNP Privat forbrug Offentligt forbrug Individuelt offentligt forbrug Kollektivt offentligt forbrug Netto eksport Eksport Import Investeringer Beskæftigelse, 1000 pers Private sektorer Offentlige sektor Absolute ændring ---- Arbejdsløshed, procent Offentlige budget overskud, pct. af BNP Offentlige primære budget overskud Offentlige netto rente udgifter Kilde: Egne beregninger på DREAM. Værdierne er opgjort i faste priser. Dermed udtrykker indekstallene mængdeforskelle mellem to forløb og ikke værdiforskelle. Beskæftigelsesstigningen på 0,01 % forklares hovedsagligt af en stigning i beskæftigelsen i den private sektor på 0,04 %. Stigningen er affødt af en stigning i det private forbrug. Den offentlige beskæftigelse er faldet med 0,06 % i år I DREAM skelnes der ikke mellem produktivitet i den offentlige og private sektor, derfor har en produktivitetsforøgelse en effekt i begge sektorer. Faldet i den offentlige beskæftigelse skal tilskrives, at sektoren er outputbegrænset og med uændret offentligt forbrug iht. grundforløbet vil en stigning i produktiviteten medføre et fald i antallet af offentligt ansatte. Den forøgede aktivitet i økonomien vil give anledning til en lille stigning i private investeringer. For at afsætte den øgede produktion må virksomhederne sænke outputprisen. Eksporten stiger som følge af det lavere prisniveau med 0,09 % i Det faldende prisniveau foranlediger et lille fald i reallønnen. I 2050 er såvel produktreallønnen i den udenlandskonkurrerende sektor og reallønnen (defineret ud fra forbrugerprisindekset) faldet med -0,0003 %. Der er altså tale om særdeles små effekter. Figur 5 viser ændringen i realløn og produktrealløn for det samlede eksperiment og deleksperimenterne. Det nedadgående pres på lønnen vil dominere den stigning som produktiviteten isoleret set gier anledning til. Det faldende indenlandske prisniveau bevirker imidlertid ikke et fald i importen. Dette forklares af det lidt større private forbrug og stigningen i investeringerne. Idet eksporten er

10 Side 10 af 18 steget mere end importen, vil betalingsbalancen gradvist forbedres gennem fremskrivningen. Nettoeksporten er i 2050 steget med 8,76 % relativt til grundforløbet. Figur 5. Ændring i realløn (højre) og produktrealløn (venstre) i forhold til grundforløbet for det samlede eksperiment og deleksperimenterne. Kilde: Egne beregninger på DREAM. De offentlige finanser De offentlige finansers ændring relativt til grundforløbet som andel af BNP for det samlede marginaleksperiment er vist i Tabel 3. I Bilag 1 findes tabellerne, der viser de offentlige finansers ændring relativt til grundforløbet som andel af BNP for de enkelte deleksperimenter. Figur 6 viser den relative ændring i BNP i forhold til grundforløbet for både det samlede marginaleksperiment og alle deleksperimenterne, det ses at alle eksperimenterne bevirker en positiv relativ ændring i BNP ift. grundforløbet.

11 Side 11 af 18 Figur 6. Relativ ændring i BNP i forhold til grundforløbet, løbende priser. Kilde: Egne beregninger på DREAM. De offentlige indtægter er steget, men i mindre grad end BNP, hvorfor indtægterne relativt til BNP er lidt lavere end i grundforløbet, jf. Tabel 3. Trods det lille langsigtede fald i reallønnen, jf. Figur 5, giver beskæftigelsesstigningen en forøget skattebase for husholdningerne, hvilket vil føre til øget indtjening fra kildeskatter. Indtjening fra kildeskatter er steget mindre end BNP, hvorfor indtægterne relativt til BNP er lidt lavere end i grundforløbet. Den forøgede produktion resulterer i større indtægt fra selskabsskatter. Indtjeningen fra selskabsskatter er steget mere end BNP, hvorfor indtægterne fra denne post relativt til BNP på sigt er marginalt højere end i grundforløbet. De indirekte skatter er steget i forhold til grundforløbet, hvilket bl.a. skyldes, at momsindtægterne er steget som en konsekvens af det højere forbrug. Sammenlagt er de offentlige udgifter stort set uændrede, men dog faldet lidt iht. grundforløbet, hvorfor udgiften relativt til BNP er lidt lavere end i grundforløbet, jf. Tabel 3. Det er især de individuelle offentlige udgifter der er faldet som andel af BNP i forhold til grundforløbet. Kun udgifter til SU som andel af BNP er steget ift. grundforløbet. Dette skal tilskrives stigningen i antallet af studerende.

12 Side 12 af 18 Tabel 3. Virkning af det samlede marginaleksperiment på de offentlige finanser, relativ ændring i BNP andele, indeks Index, baseline = Offentlige indtægter Direkte skatter Kildeskatter Selskabsskatter Andre direkte skatter Indirekte skatter Moms Punktafgifter Ejendomsskatter Andre indirekte skatter Anden indkomst Offentlige udgifter Offentlige kollektive forbrug Offentligt individuelt forbrug Sundhedsudgifter Udgifter til uddannelse Socialomsorg Andet individuelt forbrug Offentlige indkomstoverførsler Folkepension Efterløn Førtidspension Dagpenge Kontanthjælp Barlselsdagpenge SU Andre indkomst overførsler Offentlige investeringer Andre udgifter Figur 7 viser henholdsvis udviklingen i den faktiske offentlige saldo og den primære offentlige saldo for det samlede eksperiment og deleksperimenterne i forhold til grundforløbet. Det ses, at der en entydig positiv effekt på de offentlige saldi af marginaleksperimenterne.

13 Side 13 af 18 Figur 7. Ændringen i den offentlige saldo (højre) og i den primære offentlige saldo (venstre) i forhold til grundforløbet for det samlede eksperiment og deleksperimenterne, 2011-niveau Kilde: Egne beregninger på DREAM. For det samlede eksperiment er den offentlige saldo i år 2050 steget med 890 mio. kr. i niveau relativt til grundforløbet og den primære offentlige saldo er på samme tidspunkt øget med 436 mio. kr. i 2011-niveau. Eksperimentet foranlediger en forbedring af den finanspolitiske holdbarhed svarende til en årlige forbedring af det primære budget på 273 mio. kr. opgjort i 2011-niveau, jf. Tabel 1.

14 Side 14 af 18 Bilag 1. Makroøkonomisk virkning og de offentlige finanser Liste over bilagstabeller: TABEL 4. MAKROØKONOMISK VIRKNING AF DELEKSPERIMENT TABEL 5. VIRKNING AF DELEKSPERIMENT 1 PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER, RELATIV ÆNDRING I BNP ANDELE, INDEKS TABEL 6. MAKROØKONOMISK VIRKNING AF DELEKSPERIMENT TABEL 7. VIRKNING AF DELEKSPERIMENT 2 PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER, RELATIV ÆNDRING I BNP ANDELE, INDEKS TABEL 8. MAKROØKONOMISK VIRKNING AF DELEKSPERIMENT TABEL 9. VIRKNING AF DELEKSPERIMENT 3 PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER, RELATIV ÆNDRING I BNP ANDELE, INDEKS

15 Side 15 af 18 Tabel 4. Makroøkonomisk virkning af deleksperiment Relative ændring, Indeks, grundforløb = BNP Privat forbrug Offentligt forbrug Individuelt offentligt forbrug Kollektivt offentligt forbrug Netto eksport Eksport Import Investeringer Beskæftigelse, 1000 pers Private sektorer Offentlige sektor Arbejdsløshed, procent Offentlige budget overskud, pct. af BNP Offentlige primære budget overskud Offentlige netto rente udgifter Kilde: Egne beregninger på DREAM. Tabel 5. Virkning af deleksperiment 1 på de offentlige finanser, relativ ændring i BNP andele, indeks. Kilde: Egne beregninger på DREAM ---- Absolute ændring Index, baseline = Offentlige indtægter Direkte skatter Kildeskatter Selskabsskatter Andre direkte skatter Indirekte skatter Moms Punktafgifter Ejendomsskatter Andre indirekte skatter Anden indkomst Offentlige udgifter Offentlige kollektive forbrug Offentligt individuelt forbrug Sundhedsudgifter Udgifter til uddannelse Socialomsorg Andet individuelt forbrug Offentlige indkomstoverførsler Folkepension Efterløn Førtidspension Dagpenge Kontanthjælp Barlselsdagpenge SU Andre indkomst overførsler Offentlige investeringer Andre udgifter

16 Side 16 af 18 Tabel 6. Makroøkonomisk virkning af deleksperiment Relative ændring, Indeks, grundforløb = BNP Privat forbrug Offentligt forbrug Individuelt offentligt forbrug Kollektivt offentligt forbrug Netto eksport Eksport Import Investeringer Beskæftigelse, 1000 pers Private sektorer Offentlige sektor Arbejdsløshed, procent Offentlige budget overskud, pct. af BNP Offentlige primære budget overskud Offentlige netto rente udgifter Kilde: Egne beregninger på DREAM. Tabel 7. Virkning af deleksperiment 2 på de offentlige finanser, relativ ændring i BNP andele, indeks. Kilde: Egne beregninger på DREAM ---- Absolute ændring Index, baseline = Offentlige indtægter Direkte skatter Kildeskatter Selskabsskatter Andre direkte skatter Indirekte skatter Moms Punktafgifter Ejendomsskatter Andre indirekte skatter Anden indkomst Offentlige udgifter Offentlige kollektive forbrug Offentligt individuelt forbrug Sundhedsudgifter Udgifter til uddannelse Socialomsorg Andet individuelt forbrug Offentlige indkomstoverførsler Folkepension Efterløn Førtidspension Dagpenge Kontanthjælp Barlselsdagpenge SU Andre indkomst overførsler Offentlige investeringer Andre udgifter

17 Side 17 af 18 Tabel 8. Makroøkonomisk virkning af deleksperiment Relative ændring, Indeks, grundforløb = BNP Privat forbrug Offentligt forbrug Individuelt offentligt forbrug Kollektivt offentligt forbrug Netto eksport Eksport Import Investeringer Beskæftigelse, 1000 pers Private sektorer Offentlige sektor Arbejdsløshed, procent Offentlige budget overskud, pct. af BNP Offentlige primære budget overskud Offentlige netto rente udgifter Kilde: Egne beregninger på DREAM. Tabel 9. Virkning af deleksperiment 3 på de offentlige finanser, relativ ændring i BNP andele, indeks. Kilde: Egne beregninger på DREAM ---- Absolute ændring Index, baseline = Offentlige indtægter Direkte skatter Kildeskatter Selskabsskatter Andre direkte skatter Indirekte skatter Moms Punktafgifter Ejendomsskatter Andre indirekte skatter Anden indkomst Offentlige udgifter Offentlige kollektive forbrug Offentligt individuelt forbrug Sundhedsudgifter Udgifter til uddannelse Socialomsorg Andet individuelt forbrug Offentlige indkomstoverførsler Folkepension Efterløn Førtidspension Dagpenge Kontanthjælp Barlselsdagpenge SU Andre indkomst overførsler Offentlige investeringer Andre udgifter

18 Side 18 af 18 Referencer DREAM (2011): Langsigtet økonomisk fremskrivning DREAM rapport, september Hansen, Jonas Z. og Hansen, Marianne F. (2011): Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning - Socioøkonomisk fremskrivning DREAM rapport, september OECD (2010): The high cost of low educational performance - The long run economic impact of improving PISA outcomes. OECD, 2010 Rasmussen, Niels Erik K. (2012): Uddannelsesfremskrivning DREAM rapport, marts Søgaard, Jakob. E. (2011): Sammenhæng mellem uddannelse og erhvervsdeltagelse. Finansministeriet arbejdspapir 24/2011.

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 15. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 16. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige

Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige lande 1 5. september 2013 Indledning Med udgangspunkt i DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning 2013 gennemføres et scenarie, der nedjusterer det årlige

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 12-6-2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse, hvor uddannelsesniveauet

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Produktiviteten i den offentlige sektor 1

Produktiviteten i den offentlige sektor 1 Produktiviteten i den offentlige sektor 1 20. marts 2014 Indhold Indledning...1 Tekniske forudsætninger for beregningerne...3 Offentlige indtægter og udgifter...3 Produktivitetskommissionens...5 Højere

Læs mere

Gradvis afvikling af efterlønsordningen

Gradvis afvikling af efterlønsordningen Gradvis afvikling af efterlønsordningen 26. marts 2010 Indledning I nærværende notat belyses effekten af to marginaleksperimenter omhandlende udfasning af efterlønsordningen. Variationen mellem de to scenarier

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1.

Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1. Demografiske udgiftstræk Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1. Januar, 2016 1. Indledning Notatet opsummerer resultaterne af en række marginaleksperimenter udført på

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af hurtigere studiegennemførelse og studiestart. En analyse foretaget for Arbejdsmarkedskommissionen

Samfundsøkonomiske konsekvenser af hurtigere studiegennemførelse og studiestart. En analyse foretaget for Arbejdsmarkedskommissionen Samfundsøkonomiske konsekvenser af hurtigere studiegennemførelse og studiestart En analyse foretaget for Arbejdsmarkedskommissionen 19. august 2009 Side 2 af 28 1 Indledning I denne rapport analyseres

Læs mere

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 12. februar 2016 Indledning Dette notat beskriver, hvordan nettobidraget til de offentlige finanser afhænger af oprindelse.

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget erhvervsdeltagelse for udsatte 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget erhvervsdeltagelse for udsatte 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget erhvervsdeltagelse for udsatte 1 25. november 2015 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser ved en øget erhvervsdeltagelse for udsatte

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.

Læs mere

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens

Læs mere

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Martin Aarøe Christensen DREAM-Workshop 25. april 2012 Introduktion Kalibrering Konjunkturrensning og strukturelle niveauer i modellen Modellering af

Læs mere

Analyse af 11 reformforslag 1

Analyse af 11 reformforslag 1 Analyse af 11 reformforslag 1 6. juni 2012 Indledning Dette notat beskriver, hvorledes DREAM-modellen vurderer, at 11 reformforslag vil påvirke den danske økonomi. Reformforslagene er stillet af Dansk

Læs mere

Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed. og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister

Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed. og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister Danish Rational Economic Agents Model, DREAM 11. februar 2003 3. version Indholdsfortegnelse!"# $!"#

Læs mere

Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1

Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1 Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1 23. juni 2016 Indledning Indvandreres indvirkning på den finanspolitiske holdbarhed er ofte i fokus. Ikke-vestlige indvandreres indvirkning

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Vurdering af betydningen af arbejdsindvandring 1

Vurdering af betydningen af arbejdsindvandring 1 Vurdering af betydningen af arbejdsindvandring 1 3. juli 212 Indledning Nærværende notat redegør for forudsætninger og resultater, der er foranlediget af to eksperimenter, hvor det årlige indvandringsomfang

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Arbejdsstyrkefremskrivning til 2020 i Dansk Økonomi, forår 2012

Arbejdsstyrkefremskrivning til 2020 i Dansk Økonomi, forår 2012 UDKAST pr. 23.5.212 kl. 17. Arbejdsstyrkefremskrivning til 22 i Dansk Økonomi, forår 212 Arbejdsstyrkefremskrivningen i SMEC består af to dele: 1) Strukturel udvikling bestemt af demografisk udvikling

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017. d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013 Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013 August 2013 Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013 August 2013 Indledning I dette notat fremlægges DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning 2013. Fremskrivningen

Læs mere

Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1

Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1 Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1 15. november 2011 Indledning I dette papir præsenteres grundscenariet for DAs analyser på DREAM. DAs grundscenarie

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012 DREAM Workshop April 25, 2012 DREAM består af 4 modeller Befolkningsfremskrivning Uddannelsesfremskrivning Socio-økonomisk fremskrivning (befolkningsregnskab) Makromodel Dette foredrag handler om makromodellen

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir 22. Marts 211 Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Resumé: I denne note sammenlignes effekten

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning

Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning Socioøkonomisk fremskrivning 2016 Jonas Zangenberg Hansen Oktober 2016 Side 1 af 44 Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning Socioøkonomisk

Læs mere

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: Reformpakke Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Beregning af en skattereform 1

Beregning af en skattereform 1 Beregning af en skattereform 1 4. juli 2012 Indledning Dette notat beskriver, hvorledes DREAM-modellen vurderer, at en skattereform, som er foreslået af Dansk Erhverv (DE), vil påvirke dansk økonomi. Skattereformen

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i

Læs mere