Kommunen har i øjeblikket ca borgere mellem 67 og 79 år, og ca borgere over 80 år.

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Præsentation af kommunen dækker et areal på knapt 700 kvadratkilometer og har et befolkningstal på ca , fordelt på ca husstande. Pleje og Omsorg organisatoriske placering i Pleje og Omsorg er organisatorisk placeret under social- og Sundheds området. Pleje og Omsorg er delt i 2 overordnede plejeområder; Centrene Rosengården og Lillerup fungerer under samme leder og hjemmesygeplejen/hjemmeplejen Søhusparken og Ringparken fungerer under samme leder, som begge refererer til ældrechefen. Til hvert center er tilknyttet plejeboliger og centrene er base for de offentlige tilbud, der findes til de ældre, såsom hjemmehjælp, hjemmesygepleje, dagcentre, træning- og aktivitet plejeboliger/plejehjem og madordning til hjemmeboende pensionister. Foruden en Korttids afdeling tæller også et ambulant genoptræningscenter, et rehabiliteringscenter, og udbyder også vedligeholdende træning og aktivitet. Desuden findes der en hjælpemiddelafdeling der servicerer borgerne. Kommunen har i øjeblikket ca borgere mellem 67 og 79 år, og ca borgere over 80 år. Præsentation af syge - og hjemmeplejen Personalet indenfor Pleje og Omsorg består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, fysio- og ergoterapeuter, beskæftigelses-vejledere, kontorassistenter, serviceassistenter, enkelte plejehjemsassistenter og ufaglærte vikarer. Der er ca. 900 medarbejdere i Syddjurs Pleje - og Omsorg. De fire områdecentre er generelt opdelt i plejeboliger, ældreboliger og evt. botilbud til demente, der ligger i tilknytning til et områdecenter eller i klynger forskellige steder i kommunen. Plejeboligerne har fast inde personale. Hjemmesygeplejen er organiseret under 2 teamledere for sygeplejen. Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter kører ud til borgere, som bor i eget hjem. Alle sygeplejestuderende på modul 6 har base i hjemmesygeplejen, der har hovedsæde i kælderen under Områdecenter Rosengården i Hornslet. Social- og sundhedshjælpere, der yder hjælp efter serviceloven, er organiseret under teamledere for udeområdet, og om morgenen kører de ud fra egen bopæl medbringende Pda (håndholdt computer) til dokumentation. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 13

2 Samarbejdsrelationer Dagligt samarbejdes og koordineres pleje- og behandlingsforløb med: - Praktiserende læger - Speciallæger - Korttidsafdelingen - Trænings- og aktivitetsafdelingen - Visiteringsafdelingen - Rehabiliteringsafsnit - Personale ved psykiatriske og gerontologiske afdelinger - Bo støtten - Socialpsykiatrien - Palliativ team - Sundhedsteam - Apoteker Der samarbejdes med sygehusene i Randers og Århus og samt Hospice i Rønde. Der er desuden et stort samarbejde mellem hjemmeplejen og hjemmesygeplejen; både i privat og offentligt regi. Hjemmeplejen og sygeplejen er ikke placeret fysisk samme sted, men bruger omsorgssystemet uniq samt telefonisk kontakt. Desuden mødes hjemmesygeplejen og hjemmehjælperne 1 time ugentligt til sparring af faglige problemstillinger. Patient/borger kategorier Hjemmesygepleje ydes til borgere i alle aldre og fra alle samfundslag. Hjemmesygepleje ydes i tilfælde af akut eller kronisk sygdom, hvor sygeplejefaglig indsats er påkrævende. Eksempler på dette kan være: Administration af medicin og vejledning i forhold til medicinadministration Pleje af borgere med kroniske sygdomme Sundhedsvejledning (eksempelvis kost, rygning, alkohol, motion og sociale aktiviteter) Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 13

3 Psykosocial støtte til mennesker udsat for belastende livsbetingelser Samarbejde og støtte til pårørende Centrale kliniske problemstillinger I hjemmeplejen fremstår borgerens muligheder, behov, ressourcer og belastninger ofte tydeligere end noget andet sted. Som eksempel kan borgerne have følgende problemstillinger: Kronisk sygdom, f.eks. diabetes, hvor borgeren har brug for hjælp til regulering af blodsukker. Kredsløbsproblemer, som sår, immobilisation, apopleksi og afasi, hvor borgeren har brug for hjælp til sårpleje eller måling af BT. Respirationsproblemer, f.eks. astma, KOL og pneumoni, hvor hjemmesygeplejersken instruerer i korrekt inhalationsteknik. Urininkontinens og urinvejsinfektion, hvoraf observation og kontakt til egen læge er en sygeplejeopgave Småtspisende og dehydrede, hvor hjemmesygeplejersken kan arbejder forebyggende mhp indlæggelse. Kroniske smerter pga. osteoporose, gigtsygdom m.m. Demens; herunder støtte til pårørende Psykiske lidelser, alkohol- og medicinmisbrug, hvor hjemmesygeplejersken samarbejder med psykiatrien i forhold til observation af symptomer og udlevering af medicin. Borgere i terminale forløb, hvor hjemmesygeplejersken samarbejder tæt med andet plejepersonale, hjælpemiddelafdelingen, palliativ team og egen læge for at skabe et godt forløb med den døende samt pårørende Tværfaglige og tværsektorielle forhold Hjemmesygeplejen samarbejder med og koordinerer pleje- og behandlingsforløb med andre faggrupper og institutioner som bl.a. visitatorer, demensteam, fysio- og ergoterapeuter, psykiatri, aflastnings- og akutafdelinger foruden fodterapeuter, bedemænd, præster, frivillige m.fl. Hjemmeplejen deltager i uddannelsen af social- og sundhedshjælper elever. Der er således elever fra social- og sundhedsskolerne i Randers, Århus og Grenå. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 13

4 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Sundhedsfremme og forebyggelse ligger indenfor primærsygeplejerskens arbejdsområde, og vil træde frem både i de udførende, formidlende og udviklende opgaver. Eksempler på patientforløb: 72-årig gift mand udskrives til hjemmet efter en By - Pass operation. Borgeren har siden 2005 haft tabletbehandlet diabetes som i forbindelsen med operationen blev insulinkrævende. Yderligere er han i medicinsk behandling for depression. Borgeren udskrives til hjemmet med hjemmesygepleje til oplæring i insulininjektion, men han er meget lidt motiveret herfor, og han tolkes som værende i krise. På grundlag af en forudsætningsanalyse udarbejdes der en handleplan gående ud på, at hustru oplæres i injektionsteknik og kostændringer. I forbindelse med en kommende fødselsdag og ferierejse til udlandet bliver borgeren imidlertid motiveret for at stikke sig selv. Ældre gift herre i 80erne udskrives til hjemmet efter en længerevarende sygehusindlæggelse. Borgeren lider af prostatacancer med metastaser til knoglerne, og han udskrives med hjælp til personlig pleje. Der visiteres til personlig pleje samt toiletbesøg hele døgnet. Ægtefælle er selv i 80erne og magter efter nogen tid ikke at have sin ægtefælle i hjemmet. Da der ikke umiddelbart kan trækkes på de pårørendes ressourcer, beslutter ægteparret og de pårørende i samråd med hjemmesygeplejersken og egen læge sig for at kontakte Hospice. Den ældre herre dør efter få dage på Hospice. Efterfølgende aflægger hjemmesygeplejersken et opfølgningsbesøg i hjemmet. Sygeplejefaglige opgaver I sygeplejen tages der udgangspunkt i at mennesket er unikt. Med respekt for borgerens identitet og livshistorie tages der udgangspunkt i borgerens aktuelle og potentielle fysiske, psykiske og sociale behov. Der ydes hjælp og støtte til forebyggelse af sygdom samt sundheds fremme, rehabiliterende, lindrende og behandlende sygepleje. Det overordnede mål er, at hjemmesygeplejersken medvirker til at bedre borgerens sundhedstilstand, således at borgeren kan fungere bedst muligt. Ydelsen udføres i samarbejde med borgeren og tager udgangspunkt i de områder, som brugeren og dennes pårørende/netværk ikke selv kan klare. Ydelsen skal ses i forhold til familiens samlede situation. Den studerende vil i hjemmeplejen få mulighed for at arbejde med sygeplejeopgaver knyttet til patientens fysiologiske behov, samt øve kliniske og instrumentelle færdigheder knyttet til: KOL; iltbehandling, inhalationer Diabetes; måling af blodsukker, injektioner Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 13

5 Kredsløbssygdomme; kompressionsforbinding, venepumpeøvelser, måltagning til støttestrømper Undersøgelse i forbindelse med kredsløb; BT, puls, temperatur Sårpleje; arterielle / venøse, traumatiske, operationssår, diabetiske sår, tryksår Demens Kræft Inkontinens; pleje og anlæggelse af forskellige blærekatetre, behandlinger som dialyse og poseskift, urinprøver Smerter Alderssvækkelse Medicinadministration; tabletbehandling, øjendråber, øredråber, cremer, inhalationer, injektioner Ernæringsproblemer; småtspisende, overvægt, fejlernæring, spiseforstyrrelser, måling af BMI Indtagelse og udskillelser Aktivitet og hvile Personlig hygiejne Den studerende vil i hjemmeplejen få mulighed for at arbejde med sygeplejeopgaver knyttet til sundhedsvejledning: Samarbejde med og støtte til borgere og pårørende i forhold til rygning, alkohol, kost, motion, sociale aktiviteter Vejlednings- og undervisningsopgaver i forhold til medicin Den studerende vil i hjemmeplejen få mulighed for at arbejde med sygeplejeopgaver knyttet til psykosociale og eksistentielle aspekter: Psykiatriske lidelser; depression, skizofreni, neuroser, psykoser, fobier, medicinering, misbrug Isolation, krise, død Den studerende vil i hjemmeplejen få mulighed for at arbejde med sygeplejeopgaver knyttet til relationelle Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 13

6 og kommunikative aspekter: Omgangsformer med borgere i eget hjem Balance mellem omsorg og egenomsorg Brugerindflydelse og respekt for borgerens ønsker og valg Nærhed og distance Brug af personlighed som instrument i sygeplejen Etiske overvejelser i sygeplejen Det første møde med klienten i eget hjem Opbygning af tillid mellem sygeplejerske og klient Oplevelse af borgerens mestring af livs- og sygdomssituation Den almindelige samtale i sygepleje til borger med få belastninger og stor egenomsorgsevne Samarbejde og kommunikation med mentalt belastede borger herunder den demente og dennes pårørende Kommunikation og udvikling af interventionsmuligheder i forhold til borgere i en svær belastet livssituation som f.eks. social isolation, udsættelse for tab, psykisk sygdom, angst og terminale forløb Den studerende vil i hjemmeplejen få mulighed for at arbejde med sygeplejeopgaver knyttet til organisation og ledelse: Tilrettelæggelse af pleje til den enkelte borger set i et forløbsperspektiv Tværfaglige samarbejdspartneres arbejdsfunktioner og kompetencer Samarbejde med sygeplejersker med særlig ekspertise vedr. f.eks. demens, inkontinens, sår pleje, palliativ indsats og sundhedsplejersker Indsats i sundhedscentre, sundhedsklinikker, patientskoler, lokalcentre, plejeboliger, aflastningspladser, selvhjælpsgrupper, patientforeninger og lokale sundhedsskoler Mundtlig fremstilling ved rapport, konference mv. Redegøre for det væsentlige i borgers situation over for samarbejdspartnere Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 13

7 Kendskab til og forståelse for nødvendigheden af de tværfaglige kommunikationsmuligheder med henblik på at optimere kvaliteten i indsatsen over for borgerne Forholdsregler i forhold til sikkert arbejdsmiljø Den studerende vil i hjemmeplejen få mulighed for at arbejde med sygeplejeopgaver knyttet til borgerforløb: Observationer og dataindsamling til vurdering af borgerens helbredstilstand Livshistorie og sygehistorie Borgerens erfaringer med at holde sig sund og leve med sygdom, behandling og pleje Sociale og kulturelle forskelle i oplevelse af patientrolle, sygdom, behandling og pleje Netværk Analyse af data og identifikation af ressourcer, behov og belastninger, med inddragelse af sociale, psykologiske, eksistentielle og kulturelle perspektiver Tværfagligt samarbejde Dokumentation Handleplaner Udviklings- og forskningsområder og -tiltag For at hjemmesygeplejen kan rustes til fremtidens udfordringer er der aktuelt fokus på kompetenceudvikling af sygeplejersker og assistenter ansat i hjemmesygeplejen. Et rotationsprojekt som strækker sig fra august 2012 til Maj 2013 skal realisere at sygeplejerskerne deltager i 7 ugers uddannelse på Via University College og at sosuassistenterne deltager i 9 ugers uddannelse på KUA. Desuden deltager kommunen i det store Partnerskabsprojekt i samarbejde med Kommunernes Landsforening, hvor fokus dels ligger på dokumentation og dels at følge borgeren og dennes information i overgangen fra sygehus til hjemmesygepleje. Af andre projekter kan nævnes; opstart af udskrivningssamtale med praktiserende læge samt oprettelse af akutpladser med fokus på den medicinske patient. Sygeplejegruppen deltager løbende i undervisning vedr. emner som fx sår, diabetes eller KOL. Sundhedsprofilen, udarbejdet af Region Midtjylland (centerforfolkesundhed.dk) i 2006 danner grundlag for 4 indsatsområder i : Kost- motion- rygning- kronikere. Bl.a. tilbydes Rygestop kurser og Sundhedscafe. Cafeen er et åbent tilbud til børn, unge, voksne og ældre i, hvor Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 13

8 borgeren gennem livsstilssamtaler kan blive inspireret til et sundere liv. Yderligere arrangeres der blandt andet foredrag om f.eks. kost til ældre samt børn og småtspisende. Ud over cafe udbydes ryge-stopkurser og kurser for borgere med kroniske lidelser. Alkoholrådgivning og misbrugsbehandling foregår i samarbejde med Norddjurs Kommune. Se i øvrigt Pjecen: Sundhed i Syddjurs det gode liv - det nemme valg syddjurs.dk Sundhedsteamet er en tværgående stabsfunktion i med reference til direktør for sundhed, ældre og socialområdet og består af en gruppe sundhedsfaglige medarbejdere, hvis mål er at tænke og implementere sundhedsfremme og forebyggelse på tværs af kommunens forvaltningsområder. Sundhedsteamet medvirker til at udarbejde politiker, tilvejebringe projekter, etablere sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til borgerne samt rådgive og vejlede såvel interne som eksterne samarbejdspartnere. Kostpolitik Med fokus på at opfange ældre, der er eller er på vej i risikogruppen de småtspisende, er man i de forskellige teams indenfor Pleje og Omsorg i gang med at danne et netværk af ressourcepersoner inden for ernæring, som via en bevidst ernæringsindsats skal øge de småtspisendes livskvalitet. Tovholder er Leder af Køkken Syddjurs Birgit Kannegaard. Inkontinens 3 specialistsygeplejersker står for udredning af inkontinens og visitering til bevillinger. Desuden er der nedsat et netværk af medarbejdere med speciel interesse og kompetence indenfor inkontinensområdet. Tovholder er Lis Kjems, Områdecenter Søhusparken. Demenspolitik Indenfor demensområdet er der fokus på bl.a. etik og holdninger samt evne til at se og udvikle egen praksis gennem socialpædagogiske tiltag. Hensigten er at minimere eller undgå magtanvendelse. Tovholder er demenskoordinator Birthe Moe. Trænings- og aktivitetsområdet Der arbejdes i genoptræningsregi med kompetenceudvikling hos plejepersonalet med henblik på at optimere træningsindsatsen i borgerens hjem bl.a. gennem projektet syddjurs træner, som er et projekt som Syddjurs kommune startede i 2011, der skal give borgerne de bedste muligheder for at være så selvhjulpne som muligt. Trænings- og aktivitetsområdet kan tilbyde vedligeholdelses- og genoptræning samt en bred vifte af tilbud om netværks skabende aktiviteter, socialt samvær og åbencenter funktion. Der er en række forskellige aktiviteter som eksempelvis fællesspisning, kurser, dans, kortspil og ture. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 13

9 Hjemmesygeplejerskerne arbejder løbende med udvikling gennem daglige faglige diskussioner og de mødes på tværs af kommunen i 2 timer pr. mdr. mhp udvikling af sygeplejen. Derudover mødes sygeplejegruppen i område Rosengården ca. 1 gang ugentligt, hvor der diskuteres faglige - og etiske problemstillinger. I forbindelse med disse opdateres kliniske retningslinjer. Sygeplejeprocessen vil være den gennemgående metode til vurdering, planlægning og evaluering af sygepleje. I forhold til observation og vurdering samt interventions- eller evalueringsmetoder arbejdes der eksempelvis med: Vendeskema i forbindelse med tryksårsprofylakse Skemaer til observation af væskebalance Vandladningsskema i forbindelse med incontinensudredning Afføringsskema Ernæringsscreening, måling af BMI Blottryk, puls, temperatur, respirationsmåling Blodsukkermåling Se i øvrigt de Sundhedsfaglige instrukser, som er ledelsens forskrift på hvorledes sundhedspersoner m.fl. skal forholde sig under givne omstændigheder. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den kliniske vejleder afsætter i snit 8 timer ugentligt pr. studerende til vejledning, bed-side undervisning, læsning og kommentering af patientforløb, refleksionsøvelser, patientfortælling og sygdomsforløb. Den afsatte tid skal også bruges til arbejdet med den individuelle kliniske studieplan, evaluering, opdatering, deltagelse i seminarer og kliniske vejledningsmøder. Derudover afsættes tid til yderligere kvalificering af vejlederne via deltagelse i møder samt tema- og kursusdage ved Sygeplejerskeuddannelsen i Århus. I den kliniske vejleders ferie- og fraværsperioder fungerer uddannede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter som ad hoc vejledere. Ad hoc vejlederne er ansvarlige for: At være bekendt med studieplanen for At være bekendt med den studerendes individuelle kliniske studieplan Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 13

10 At vejlede den studerende på en måde, der fremmer læring At samarbejde med den studerende og den kliniske vejleder At være nysgerrige overfor den studerendes tanker og overvejelser At være behjælpelige med praktiske forhold At have/vise overskud til den studerende Læringsmiljø /Studiemiljø Pleje og Omsorg arbejder for at bevare og videreudvikle et konstruktivt læringsmiljø for studerende, hvor den individuelle kliniske studieplan er central og løbende skal revideres ud fra de muligheder, der aktuelt er i praksis. For at den studerende kan opnå læringsudbyttet beskrevet i modulbeskrivelsen tilbydes der varierede læringsmuligheder, hvor forskellige metoder og aktiviteter kan anvendes. Hjemmesygeplejen kan forstås som et praksisfællesskab hvis medlemmer udgøres af studerende, klinisk vejleder, ad hoc vejledere og øvrige sygeplejersker i hjemmesygeplejen. De studerendes uddannelse er organiseret som en studieunit forstået som en fysisk afgrænset enhed, hvor 4 stud. er tilknyttet en klinisk vejleder. Klinisk vejleder står for den daglige arbejdsfordeling, oplæring, vejledning, samtaler, refleksionsøvelser, afholdelse af seminar samt den afsluttende interne prøve. Ad hoc vejlederes opgave er i overvejende grad at støtte klinisk vejleder i at oplære de studerende i praktiske sygeplejeopgaver. Klinisk vejleder har til opgave hele tiden i samarbejde med de studerende at øge kompleksiteten af de studerendes sygeplejeopgaver/udfordringer. Det forventes af praktikstedet at de studerende dagligt mødes i netværk, hvilket foregår efter de afsluttede sygeplejebesøg hos borgerne. Netværk skal her ses som et rum for bl.a. sparring, erfaringsudveksling og støtte for de studerende og som sådan imødekomme de studerende som studerende og undersøgende i deres lærings- og udviklingsproces. Dette mhp. at de studerende dels har mulighed for at reflektere tæt på den arbejdsmæssige praksis sammen med vejleder og dels bruge hinanden i forhold til de uddannelsesmæssige faglige - og personlige udfordringer der ligger i at skulle begå sig som studerende på en arbejdsplads, hvor det overordnede sigte er at udøve sygepleje til borgere. De studerendes netværk forstås som et praksisfællesskab hvor medlemmerne er de studerende og hvor den kliniske vejleder ofte er deltager. De studerende deltager på en obligatorisk informationsdag i kommunen med det formål at få kendskab til sundhedsteamets arbejdsområde, kommunens organisering og demenspolitik, herunder magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne. Ligeledes informeres der om de mest anvendte medicinske præparater og instrukser omkring disse. Klinisk vejleder planlægger den studerendes mødetid, så der er mulighed for, at studerende følger en ad hoc vejleder på klinisk vejleders fridage/ferier. Klinisk vejleder tilbyder den studerende at følge patienter Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 10 af 13

11 hele døgnet, hvor dette har studiemæssigt formål ved f.eks. at have 1-2 aftenvagter. Vejlednings- og evalueringstilbud Minimum 2 uger før start sendes et velkomstbrev indeholdende Oplysning om pensum Oplysninger om informationsprogram til arbejdet indenfor Pleje og Omsorg, Arbejdstider og div. praktiske oplysninger. Indenfor den første uge afvikles planlægningsmøde. Deltagere er den studerende og klinisk vejleder. Gensidige forudsætninger og forventninger afklares. E-portfolioen medinddrages i samtalen. Samtalen munder ud i en grovskitse over en individuel klinisk studieplan, som den studerende færdiggør umiddelbart efter. Første patientforløb vælges. Den daglige vejledning tilrettelægges som før-, under- og eftervejledning, og vejledningen systematiseres efter Model om klinisk færdigheder. Førvejledning Forberedelse hvor den studerende har gennemtænkt, hvordan hun forestiller sig, at hun vil forholde sig til og vurdere plejesituationen, og hvordan hun tænker at agere i den konkrete situation. Ligeledes indgår forestilling om samspillet med vejleder, og hvad hun ønsker at lære mere om/øve. Ved førvejledningen drøfter vejlederen og den studerende det intentioner, handlingsforslag og begrundelser og laver konkrete aftaler for gennemførelse herunder opgave- og rollefordeling. Der laves aftaler om, hvilke opgaver den studerende skal varetage selvstændigt, hvilke hun kan varetage under vejledning, og hvilke hun skal se blive udført. Det aftales, hvilken rolle vejlederen skal indtage eksempelvis observere, rådgive eller demonstrere. Undervejledning Vejledning i situationen og gennemførelse af det aftalte. Eftervejledning Vejledning efter situationen. Den studerende fremlægger og fremkommer med overvejelser omkring intentionerne, handlinger og begrundelser samt evaluerer forløbet. Vejlederen stiller spørgsmål, der fremmer refleksionen hos den studerende, og forløbet evalueres. I samarbejde planlægges det videre forløb ud fra de gjorte erfaringer. Der afholdes løbende evalueringsmøder, hvor den studerende, klinisk vejleder samt evt. ad hoc vejledere deltager. Evalueringsmødet afholdes minimum en gang ugentligt, pog det har en times varighed. Der tages udgangspunkt i det af den studerende udarbejdede skriftlige arbejde; patientforløb, patientfortælling, sygdomsforløb (jævnfør beskrivelse i E-portfolioen). Problemstillingerne relateres til det indholdsmæssige Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 11 af 13

12 fokus på og gøres til genstand for diskussion og læring. Den studerendes individuelle kliniske studieplan gennemgås og ajourføres. Andre studierelevante problemer kan tages op, og det forventes, at den studerende forbereder sig skriftligt med fokus på egen læring, og hvad det er, den studerende vil blive klogere på. Ved behov afholdes ekstramøder. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer En klinisk vejleder varetager vejledningen omkring de studerende på. Den kliniske vejleder er bacheloruddannet og har erfaringer fra ansættelse i medicinske og kirugiske afdelinger. Derudover to sygeplejersker med klinisk vejlederuddannelse som Ad Hoc vejledere sammen med øvrige sygeplejersker i hjemmesygeplejen. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i e-portfolioen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 12 af 13

13 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Det forventes, at den studerende skriftligt udarbejder mindst et patientforløb, sygdomsforløb og patientfortælling. Desuden forventes det, at den studerende: udarbejder en skriftlig beskrivelse af personlige og faglige forudsætninger og forventninger til den kliniske undervisningsperiode forud for planlægningssamtalen udarbejder en individuel klinisk studieplan sammen med den kliniske vejleder, herunder planlægning af klient- og sygdomsforløb samt patientfortælling. under hele den kliniske uddannelsesperiode ajourfører den individuelle kliniske studieplan og e-portfolio deltager i udvalgte sygeplejefaglige opgaver, der er karakteristisk eller centralt for sygeplejen i primær sektor gennemfører eget og deltager i medstuderendes seminarer skriftlig evaluering udarbejdes af den studerende ved afslutningen af praktikforløbet, dels via Sygeplejerskeuddannelsens evalueringsskema og dels via en skriftlig evaluering af praktikstedet/forløbet (kopi udleveres til vejleder og uddannelseskoordinator) den studerende skal til samtalen ved afslutningen af klinisk undervisning, skriftligt redegøre for aktuel fagligt niveau og fremtidige udviklingsmuligheder Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 13 af 13