nyt Kontrol gennem myte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nyt Kontrol gennem myte"

Transkript

1 nyt OM VOLD MOD KVINDER OG BØRN marts 2014 lokk.dk Særudgave om EtniskUng Råd gives til stadigt flere Stadigt flere henvender sig til LOKKs rådgivning for æresrelaterede konflikter. Teamet for æresrelaterede konflikter yder rådgivning til unge med etnisk minoritetsbaggrund, forældre og fagfolk. Kontrol gennem myte Mødomshinden eksisterer ikke. Alligevel eksisterer myten om den lukkede mødomshinde fortsat og har derved konsekvenser for unge pigers handlinger og synet på den kvindelige seksualitet. Muslim og homoseksuel Selvom en del muslimer i Danmark stadig har en lavere tolerance over for homoseksuelle, er en bevægelse i gang, som i fremtiden vil gøre det nemmere for muslimer at forene Islam og homoseksualitet. s. 8 s. 10 s. 12

2 Leder Birgit Søderberg Formand, LOKK I 2012 kunne LOKK fejre tiåret for oprettelsen af rådgivningstilbuddet til æresrelaterede konflikter. Siden 2002 har LOKK drevet en særlig landsdækkende rådgivning, der varetager specifikke problemstillinger og konflikter relateret til ære, såsom tvangsægteskab, genopdragelsesrejser, social kontrol og lignende. Vi er i LOKK stolte af projektet EtniskUng og alt det positive, rådgivningstilbuddet har ført med sig. Æresrelaterede konflikter er svære problematikker, som stiller store krav til høj faglighed, og til professionelle, empatiske rådgivere som forstår at balancere i et spændingsfelt mellem følelser, rettigheder og værdier. I dette nummer af LOKKNyt sætter særligt fokus på æresrelaterede konflikter og på mange af de problemstillinger, vores særlige rådgivning i LOKK håndterer. Siden 2002 har LOKK drevet en særlig landsdækkende rådgivning, der varetager specifikke problemstillinger og konflikter relateret til ære, såsom tvangsægteskab, genopdragelsesrejser, social kontrol og lignende. Jeg håber, du vil få gavn af indholdet og ønsker dig god læselyst. Birgit Søderberg, formand for LOKK. KOLOFON Udgiver LOKK Landsorganisation af kvindekrisecentre Ansvarshavende redaktør LOKK Sekretariat Layout Katja Ilsøe Moreno Oprindelig idé Om LOKK LOKK er en humanitær interesseorganisation, der arbejder for at synliggøre, forebygge og eliminere mænds vold mod kvinder og børn. LOKK yder også landsdækkende rådgivning og konfliktmægling til unge med etnisk minoritetsbaggrund, der er udsat for æresrelaterede konflikter. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange årligt. Bliv abonnent ved at sende os en mail med navn og adresse til LOKK Nyt kan også læses på

3 3 3Skarpe til MANU SAREEN Minister for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Hvad er dine målsætninger som Integrationsminister på det æresrelaterede område Hvad ser du som de største udfordringer i Danmark, når vi taler æresrelaterede konflikter Hvilke forandringer i etniske minoritetsfamilier, indenfor det æresrelaterede område, ser du gerne om 5 år Mit mål som både minister for integration og ligestilling - er, at alle unge i Danmark skal kunne leve det liv de ønsker, forfølge deres drømme og udnytte de muligheder det danske samfund giver. I nogle etniske minoritetsmiljøer bliver den sociale kontrol så stærk, at de unge, ikke selv kan bestemme, hvem de vil giftes med, hvilke venner og fritidsaktiviteter de har, og hvilken uddannelse og job de ønsker. Vi kan se, at særligt pigerne og kvinderne er udsatte, fordi deres seksuelle ærbarhed i mange tilfælde anses for afgørende for familiens ære. Det betyder, at kontrollen kan blive ekstra stærk for dem, og at det i grelle tilfælde kan føre til vold, tvangsægteskaber og social udstødelse. Det skal vi sætte ind overfor og tage afstand fra. Derfor er indsatsen mod æresrelaterede konflikter så central. Vi skal nå ud til både de unge, deres forældre og fagfolk. I konkrete sager skal den nødvendige hjælp og støtte være til stede, og vi skal fortsætte med en forebyggende indsats i form af bl.a. holdningsbearbejdning og en tidlig opsporende indsats i Folkeskolen. Den Nationale strategi mod æresrelaterede konflikter indeholder en række initiativer, der dækker netop disse mål. En af de største udfordringer er at få skabt en holdningsændring både blandt de unge nydanskere og hos forældrene. Den slags tager tid og sker ikke fra den ene dag til den anden. Det er heller ikke noget, som vi politikere kan løse alene. Derfor vil jeg også gerne opfordre til, at alle danskere som nydanskere - højt og tydeligt siger fra over for social kontrol og manglende ligestilling. Vi kan ikke lade den sociale kontrol tage et omfang, som begrænser den enkelte, hæmmer integrationen og skaber parallelsamfund. Heldigvis kan vi se, at der i dele af de etniske miljøer er unge piger og drenge, der begynder at sige fra. Det er positivt, og det er et spirende oprør, som vi gerne vil understøtte. Som led i National strategi mod æresrelaterede konflikter og som led i dette års Perspektiv- og handlingsplan på ligestillingsområdet sætter vi derfor ind med en række forebyggende og holdningsbearbejdende initiativer. Det handler bl.a. om oplysning, dialogmøder og debatter med unge og deres forældre, f.eks. i foreninger og frivillige organisationer. Vi skal blive ved med at sætte rettigheder og ligestilling mellem kønnene på dagsordenen, så vi kan være med til flytte holdninger. Det er vigtigt, at unge uanset etnisk baggrund kan leve et liv med selvbestemmelse og frihed. Jeg ønsker selvfølgelig at se, at færre unge nydanske piger, men også drenge udsættes for tvang, pres og stærk social kontrol fra familiens side, og at flere oplever, at de selv bestemmer i forhold til ægteskab, uddannelse, fritidsliv og så videre. For ligestilling og retten til at bestemme over egen krop og eget liv uanset køn er grundlæggende værdier i det danske samfund. Og det er værdier og rettigheder, som vi ikke bare skal insistere på ude omkring i verden, men også i alle dele af det danske samfund. Æreskodeks og traditionelle opfattelser af, hvilke roller kvinder og mænd bør have i familien og i samfundet, må aldrig være en undskyldning for, at piger og drenge, kvinder og mænd ikke har mulighed for selv at vælge det liv, de gerne vil leve. Jeg tror på, at der er en af nøglerne til integration og til at udnytte de mange muligheder, der er i det danske samfund.

4 4 Kode 6: Vejen til et trygt liv I LOKKs Rådgivningsteam for æresrelaterede konflikter møder rådgiverne hvert år unge, der befinder sig i så tilspidsede situationer med deres familier, at der kan være behov for at skjule den unge i kortere eller længere perioder, fordi det vurderes, at de er i stor fare. LOKK efterlyser et egnet beredskab, som det de har i Norge. af Louise Albers LOKKs Rådgivningsteam har hvert år sager, der klassificeres som højrisikosager, men her er det nær ved umuligt at tilbyde tilstrækkelig beskyttelse. LOKK efterspørger nu en mulighed lig med den norske kode 6, i de sager hvor en person har behov for at kunne skjule sig fra fx en truende familie. I højrisikosagerne er den unge så truet på livet, at uanset hvor vi placerer dem i Danmark, kan vi ikke yde dem nok beskyttelse. Det skyldes blandt andet, at fx et familiemedlem får adgang til den truedes nye opholdssted gennem kendskab til den truedes CPRnummer. Derfor er det umuligt at give personer, der er i livsfare, den fornødne beskyttelse som det danske system er i dag, understreger projektleder Susanne W. Fabricius. Særligt i æresrelaterede sager, men også i partnervoldssager med ekstremt voldelige partnere eller stalkere, ville det være hensigtsmæssigt med en lettere I Danmark er det svært at skjule sig. Blandt andet på grund af vores personregistersystem. Selvom en truet fx får ophold på et krisecenter og ikke har oplyst sit tilgængelig procedure nye opholdssted til nogen, kan der grundet CPR-nummerets eksistens ske sikkerhedsbrud. Dette betyder i nogle tilfælde, at den truede må flygte fra krisecenter til krisecenter eller på anden måde må ændre bosted og være på flugt. I Danmark er alternativet i højrisikosagerne, at den udsatte kommer under vidnebeskyttelse. Det er dog meget gennemgribende for den pågældende og i visse sager umuligt. Nogle af de unge vi møder, ville muligvis kunne komme ind under vidnebeskyttelsesordningen i Danmark, men de ganske unge kan ikke tage stilling til at skulle bryde kontakten fuldstændig med hele netværket. Det er ikke realistisk. Hvis man som 21-årig har været afhængig af en ekstremt kontrollerende familie, og man i øvrigt ikke er opdraget til at klare sig alene, er det ikke en mulighed at skulle være en del af vidnebeskyttelsesprogrammet. Det kan man ikke forvente af sådan et ungt menneske, udtaler Susanne W. Fabricius. Netop derfor mener projektlederen i LOKK, at den norske løsning kode 6 kunne være et alternativ, vi med fordel kan adoptere i Danmark. Kode 6 har eksisteret i Norge siden 1994 og betyder, at et CPR-nummer bliver stemplet strengt fortroligt, og at vedkommendes adresse under ingen omstændigheder opgives til private personer og institutioner. Ifølge Folkeregisterforskriften kan en person søge om at der nedlægges forbud mod at vedkommendes adresse opgives til private eller institutioner. Spærring indebærer også, at adressen graderes efter beskyttelsesinstruksen - enten som fortrolig (kode 7, red.) eller strengt fortrolig (kode 6, red.). Betingelsen for adresseblokering er, at det kan påvises, at der er risiko for skader på liv, legeme eller helbred. Graderingen fortroligt anvendes, hvor den potentielle skade anses for mindre - typisk telefonchikane med videre. I nogle tilfælde vurderedes truslen til at være så stor, at graderingen strengt fortroligt er mere passende. I sådanne tilfælde skal der være væsentlig risiko for skader på liv, legeme eller helbred, udtaler politiinspektør i Seksjon for forebygging og kriminalitetsbekjempelse Morten Glavin ved norsk politi. I Norge anvendes kode 6 og kode 7 i relation til partnervold og dernæst i sager relateret til æresrelaterede vold eller trusler om vold. I dag lever lige i underkanten af personer under enten kode 6 eller kode 7 og generelt set har norsk politi gode erfaringer med ordningen, men politiinspektør Morten Glavin understreger, at det aldrig er uden omkostninger også selvom der ikke nødvendigvis er tale om et permanent brud med familie, netværk mm som det er nødvendigt ved vidnebeskyttelsesprogrammet. Susanne W. Fabricius, projektleder i lokk Fakta I Norge lever omkring 1000 personer under kode 6 eller kode 7 Generelt lægger alle former for sikkerhedsforanstaltninger begrænsninger på livskvalitet for personen i fare. Jo strengere sikkerhedsforanstaltninger, politiet må iværksætte, jo flere be-

5 5 Foto: Amy ivy grænsninger vil personen opleve i livsførelse. Dette er politiet meget opmærksomme på, sådan at de tiltag der foranstaltes er mildest mulige, dog uden den nødvendige beskyttelse forringes. Politiet administrerer en række sikkerhedstiltag, hvor adresseblokering kun er et af dem, udtaler politiinspektør Morten Glavin. Et alternativ til vidnebeskyttelsen er også eftertragtet i Danmark, fordi den truedes situation kan ændre sig over tid, forklarer projektleder Susanne W. Fabricius. Særligt i æresrelaterede sager, men også i partnervoldssager med ekstremt voldelige partnere eller stalkere, ville det være hensigtsmæssigt med en lettere tilgængelig procedure. Et alternativ til vidnebeskyttelsen som løbende vurderer den truedes situation, er det, vi ser et behov for, udtaler Susanne W. Fabricius. Kode 6 og kode 7 har netop denne løbende vurdering som en del af tiltaget og her er den truede i jævnlig kontakt med det lokale politi, som så er ansvarlige for at følge op på trusselsrisikoen. Foranstaltningen besluttes for tre år af gangen. Der skal være en lokal trusselsvurdering som konkluderer og anbefaler en eller flere beskyttelsesforanstaltninger. Efter tre år udarbejder lokalt politi en ny trusselsvurdering. Politiet vil derefter vurdere de beskyttelsestiltag, der er blevet gennemført, og kan anbefale at en adresseblokering videreføres, afvikles eller at andre tillægstiltag iværksættes, forklarer politiinspektør Morten Glavin. Fakta Kode 7 - Fortrolig adresse : adresse blokeres for privatpersoner, men offentlige instanser, der har adgang til det centrale folkeregister, har adgang til din adresse. Kode 6 - strengt fortrolig adresse : Statslige organer kender heller ikke din adresse, det gør kun CPR-personalet i bopælskommunen og særligt autoriserede personer ansat i skattevæsenet. Alle instanser, der vil sende post til dig, får oplyst at adressen er blokeret og ikke tilgængelig. En adresseblokering efter kode 6 giver imidlertid ikke vandtæt beskyttelse i alle tilfælde, men erfaringen viser, at navneforandring giver større beskyttelse kombineret med brug af kode 6 Kilde:

6 6 06/2013 lokk.dk INTERVIEW EtniskUng løser konflikter gennem mægling I Rådgivningsteamet for æresrelaterede konflikter kan unge og forældre med etnisk minoritetsbaggrund henvende sig og få råd og vejledning, hvis de har konflikter i familien. I tilfælde hvor kommunikationen i familien er gået i hårdknude, kan en konfliktmægling mellem den unge og familien være en mulighed, der kan hjælpe familien med at komme videre fra en svær situation. af Maja Kjærsgaard En ung kvinde kontakter Rådgivningsteamet for æresrelaterede konflikter, EtniskUng. Hun fortæller, at hun i flere måneder har været kæreste med en tyrkisk mand. En sød fyr, som hun er glad for, men aldrig fortalt familien om. Nu har hendes familie opdaget forholdet og vil have det stoppet, fordi de to unge ikke har den samme etnicitet. De truer og chikanerer både kvinden og hendes kæreste, og som konsekvens har hun været nødt til at tage væk fra familien. Sådan kan en typisk henvendelse lyde hos EtniskUng. Ifølge Susanne W. Fabricius, projektleder i EtniskUng, oplever nogle unge et pres fra familien i forhold til eksempelvis at vælge ægtefælle eller uddannelse. I nogle tilfælde er den unge og forældrene ikke i stand til at kommunikere med hinanden og forstå hinandens perspektiv, og derfor spidser konflikten til i særlig høj grad. På grund af det alders- og kønshierarki, der eksisterer i nogle familier, kan den unge have brug for hjælp og støtte til at få kommunikeret egne behov og ønsker ud til familien. Der kan derfor være behov for en mellemmand til at mægle mellem parterne, og her kan vi gå ind og tilbyde en konfliktmægling, fortæller hun. Et brud med familien er sjældent en løsning for den unge, og derfor er konfliktmæglerne i EtniskUng opmærksomme på at forsøge at finde en løsning, der kan bevare forholdet i familien. Andre gange vælger den unge at bryde kontakten til familien, men i alle tilfælde skal beslutningen være velovervejet. Det kan medføre en voldsom omvæltning i den unges liv at konfrontere forældrene, og følgerne kan være store. Vi gør derfor meget ud af at tale om muligheder og konsekvenser med den unge. Familien og familierelationer betyder meget og skal vægtes særlig højt, men vores udgangspunkt er altid den unge og dennes behov, siger Susanne W. Fabricius. Det er ifølge hende samtidig vigtigt at kunne sætte sig ind i konflikten, som forældrene oplever den, og forstå det pres, som forældrene og den unge kan være udsat for med sladrende naboer og en uforstående omgangskreds. En vigtig del af det at mægle i etniske minoritetsfamilier er at forstå familiesystemet. Konflikten med den unge har måske betydet, at de har mistet noget af deres netværk, at folk spytter efter dem på gaden og at de skal lyve over for bedsteforældrene i oprindelseslandet. Med indsigt i disse forhold opnår man en forståelse og respekt for forældrenes situation, som er essentiel for at muliggøre dialog med familien, fortæller Susanne W. Fabricius. Målsætningen er ikke fastlagt fra start, når EtniskUng mægler mellem en ung og forældrene. Ifølge Susanne W. Fabricius er konfliktmægling en proces, som både skal have fokus på konflikten her og nu og i ligeså høj grad på forløbet efter mæglingen. Vi ønsker at styrke den unge til at håndtere relationen til forældrene fremadrettet. Problemerne er sjældent overstået efter en mægling, og det er derfor vigtigt også at have fokus på den fremtidige kommunikation i familien, forklarer hun. EtniskUng har kontorer i både København og Vejle og tilbuddet om konfliktmægling er landsdækkende.

7 INDBLIK lokk.dk 06/ Bekymrede forældre kan søge hjælp Forældrerådgivningen i LOKK hjælper forældre med etnisk minoritetsbaggrund, der er bekymrede for deres børn eller har andre familiemæssige problemer redigeret af Maja Kjærsgaard Forældrerollen er ikke altid lige nem, og nogle gange kan man blive i tvivl om opdragelse af børnene eller familieliv. Og når bekymringerne melder sig kan forældre med etnisk minoritetsbaggrund søge hjælp hos LOKK. Det kan ske helt anonymt og som en uforpligtende snak med en rådgiver, fortæller Pernille, rådgiver og konfliktmægler i LOKK: Problemerne kan eksempelvis være af uddannelsesmæssig karakter. Det kan handle om, at en forælder er bekymret for om deres barn bruger for meget tid foran computeren og for lidt på skolegangen; det kan omhandle bekymringer i forhold til misbrugsproblemer og kriminalitet, eller det kan handle om forældre, der simpelthen bare har svært ved at tale med deres børn og har brug for hjælp til det, siger hun. LOKK har rådgivet etniske minoritetsforældre side 2007, og Pernille understreger, at langt størstedelen af henvendelserne fra forældre drejer sig om problematikker, der finder sted i en hvilken som helst familie uanset kulturel baggrund. Men problemerne opstår også, fordi børnene er vokset op med den danske kultur, som nogle gange kan støde sammen med den kultur, som forældrene ønsker, de skal opdrages efter: Forældrene, vi møder, kan have enormt svært ved at tale med deres børn om deres bekymringer. Det handler til dels om kultur, men mest om de normer der hersker i nogle familier, hvor der eksempelvis kan eksistere et aldershierarki. Langt de fleste forældre ønsker at være gode forældre og gøre det rigtige for deres børn. Men der er meget stor forskel på, hvad man anser for det rigtige. Når vi taler med forældrene, er det vigtigt at holde intentionen bag deres handlinger for øje for at kunne forstå deres situation bedst muligt og vejlede dem om, hvordan problemerne løses på en alternativ måde, siger Pernille. Fakta Forældrerådgivningen er gratis, og det er muligt at henvende sig anonymt. Derudover er det muligt at lave en aftale om tolkebistand, når man henvender sig. Hos forældrerådgivningen har de specialiseret viden om kulturmøde og indsigt i de udfordringer, dilemmaer og problemer, som forældre kan støde på, når de opdrager unge mellem den danske og hjemlandets kultur. Rådgiverne har desuden bred erfaring med at rådgive i konflikter mellem forældre og unge. En del henvendelser handler om, at unge faktisk truer deres forældre med at ringe til kommunen, hvis forældrene blander sig for meget. I disse tilfælde er forældrene rådvilde, fordi de er oprigtigt bange for at miste deres børn, og de ringer derfor for at få råd omkring børneopdragelse i Danmark, fortæller Pernille. Nogle rådgivninger bliver til små forløb, hvor der over en længere periode er kontakt til en forælder, mens der i andre tilfælde kun er behov for en enkelt samtale.

8 8 06/2013 lokk.dk INTERVIEW Unge i æresrelaterede konflikter beder i stigende grad om hjælp Hvert år stiger antallet af henvendelser fra og om unge med etnisk minoritetsbaggrund, der søger hjælp til at løse konflikter i familien, fortæller leder af Rådgivningsteamet for æresrelaterede konflikter, EtniskUng. af Maja Kjærsgaard Siden projektet blev til, er det vokset eksponentielt. Vi får hvert år flere henvendelser end det forrige, og vi kan se, at vores indsats imødekommer en efterspørgsel, der er stadigt voksende, fortæller Susanne W. Fabricius, leder af Rådgivningsteamet for æresrelaterede konflikter, EtniskUng. Og her taler tallene deres tydelige sprog. I 2013 fik Rådgivningsteamet for æresrelaterede konflikter 1146 henvendelser fra unge og fra fagfolk i kontakt med unge, mens antallet til sammenligning lå på 440 henvendelser tilbage i Den store stigning er imidlertid ikke udtryk for, at æresrelaterede konflikter er et stigende problem, understreger hun. Det vidner om, at flere unge får øjnene op for vores rådgivning. Og så handler det om, at flere unge gør op med en tilværelse, der opleves undertrykkende, fortæller projektleder Susanne W. Fabricius. Det var et voksende antal henvendelser til kvindekrisecentrene fra unge med etnisk minoritetsbaggrund, der i sin tid fik rådgivningen i stand. De unge oplevede alvorlige problemer i familien, ofte med vold, og det var tydeligt, at der var behov for en specialiseret indsats. En af de helt store udfordringer ved denne form for rådgivning er den indlejrede sårbarhed, der er forbundet med konflikter i familien. Der er mange følelser i spil, når vi i disse konfliktsituationer går ind og arbejder med værdier og rettigheder. Det kan fx være udfordringer i forhold til kollektivistiske livssyn, social kontrol og generationskonflikter, som vi møder i det daglige arbejde, forklarer Susanne W. Fabricius. Og det kræver en helt særlig viden at hjælpe de unge og skabe et overblik over mulighederne. Man er nødt til at have viden om blandt andet kultur, religion, traditioner og interkulturel kommunikation, men også have kendskab til fx PTSD (posttraumatisk stresssyndrom, red.) og udviklings- og personlighedsforstyrrelser. Det stiller krav til et højt fagligt niveau, udtaler Susanne W. Fabricius. Derfor inviterer Rådgivningsteamet løbende oplægsholdere som forskere og imamer til at opkvalificere teamet inden for emner som verdensreligioner, kultur, fordomme og forforståelser. Rådgiverne i Rådgivningsteamet bruger derudover hinanden som sparringspartnere i særligt vanskelige eller sårbare sager. En rådgivning kan få fatale konsekvenser for den unge, hvis ikke man har gennemtænkt den specifikke problemstilling. Det er ekstremt vigtigt inden for dette felt hele tiden at handle med omtanke, trække på erfaring og viden fra feltet og vigtigst af alt, at tage udgangspunkt i den enkelte familie og deres specifikke situation, fortæller Susanne W. Fabricius. Det kan være meget komplekse situationer de unge og deres familier befinder sig i, og man skal huske på, at forandring tager tid: Det er vigtigt som fagperson ikke at forvente, at én samtale kan få folk til at flytte sig. Det er en proces og tager tid, når man skal samarbejde med andre mennesker på tværs af grundlæggende værdier og normsystemer. Man skal hele tiden være opmærksom på, hvad der er bedst for den unge med udgangspunkt i den unges behov og ønsker, fortæller Susanne W. Fabricius. Rådgivningsteamet for æresrelaterede konflikter har eksisteret siden 2002 og har gennem alle årerne været støttet af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. I 2012 udgav regeringen en national strategi mod æresrelaterede konflikter, som EtniskUng siden da har været meget involveret i. Blandt andet blev der i december 2012 bevilliget midler til en særlig rådgivning for børn og unge, som kommer hjem fra genopdragelsesrejse eller et længerevarende ufrivilligt ophold i udlandet. Fakta I 2005 modtog rådgivningen 101 henvendelser. I 2013 var antallet af henvendelser steget til Rådgivningsteamet for æresrelaterede konflikter yder specialiseret rådgivning til både unge og forældre med etnisk minoritetsbaggrund samt til fagfolk, der i deres daglige arbejde møder personer, som oplever æresrelaterede konflikter. Rådgivningen, finansieret af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, er et projekt under LOKK - Landsorganisation af kvindekrisecentre. Rådgivningen er landsdækkende og har i dag kontorer i både København og i Vejle.

9 INDBLIK lokk.dk 06/ Uddannelsesdage for ressourcepersoner 12. september 2013 drog vi fra Aalborg til København. To uddannelsesdage for ressourcepersoner i forhold til æresrelaterede konflikter var i vente. af Iben Christine Nielsen og Kirsten Rosengreen Christiansen, Krisecenter for kvinder, Aalborg 12. september 2013 drog vi fra Aalborg til København. To uddannelsesdage for ressourcepersoner i forhold til æresrelaterede konflikter var i vente. Det var to indholdsrige og givende dage. Veltilrettelagt program og engagerede undervisere med stor viden om emnet. Vi lærte om æresbegrebet i teori og praksis, om hvornår en konflikt er æresrelateret, om indsatser og interventionsmuligheder ved æresrelaterede konflikter og om kulturforståelse og identitetsudvikling set i et interkulturelt perspektiv mm. Alt sammen meget brugbart i vort fremtidige arbejde med æresrelaterede konflikter. Derudover blev vi indført i relevante tiltag i den nationale strategi og hørte om LOKKs konfliktmægling (metode, støtte til den unge under processen og forventning til resultat). Et andet spændende emne var seksualitet og mødomsproblematikker. Her var det rart at få ajourført vores viden. rede problemstillinger set fra sønnernes/drengenes synsvinkel. Det gav stof til eftertanke. Bl.a. havde vi besøg af to unge repræsentanter fra Dialogkorpset. Den mandlige repræsentant fortalte om sit liv og om hvilke æresrelaterede problemstillinger, han har stået i og stadig står i. Det gjorde stort indtryk. Alt i alt to rigtig gode dage, hvor vi blev endnu mere motiverede til at yde den allerbedste indsats i forhold til de æresrelaterede konflikter, vi møder i vort arbejde på krisecenteret. Allerede nu glæder vi os til at mødes med de andre ressourcepersoner og underviserne igen i starten af december, hvor vi samles og har vore projektbeskrivelser klar. Udover at have fået langt større viden om æresrelaterede problemstillinger, vil vi nu også i langt højere grad kunne benytte os af de forskellige henvisningsmuligheder og steder med ekspertise, der findes på området. I arbejdet med kvinderne på krisecenteret er vi vant til fortrinsvis at se tingene fra kvindernes perspektiv. Det var meget lærerigt og givende, at vi på uddannelsesdagene også blev sat ind i æresrelate- Fakta

10 10 Kontrol gennem myten om mødomshinden Mødomshinden er ikke en fast, lukket hinde, som dækker skedeåbningen. Der er ikke noget, der sprænger, første gang en kvinde har sex. Men myten om den lukkede mødomshinde er sejlivet og har store konsekvenser for mange unge kvinder. redigeret af Maja Kjærsgaard Hvordan sikrer jeg blod på lagenet på bryllupsnatten? Hvor kan man blive opereret og få genskabt mødomshinden henne? Kan en mand føle forskel på en jomfru og en ikke-jomfru? Sådan lyder nogle af de henvendelser, rådgivningen i EtniskUng får fra unge etniske minoritetskvinder over 18 år. Myten om, at en mødomshinde er lukket og sprænger ved første samleje, skaber ofte desperation og dårlig samvittighed hos mange kvinder, som eksempelvis er nervøse for ikke at bløde på bryllupsnatten. Det fortæller rådgiveren fra LOKKs mødomsrådgivning, der i løbet af det forgangne år har fået henvendelser fra omkring 100 unge kvinder, der har haft spørgsmål og brug for hjælp i forhold til mødommen. Vidste du, at... Selvom mødomshinden omtales som hinde er den i virkeligheden en ring med en åbning, hvis form og størrelse kan variere fra pige til pige. I 2013 forsøgte to jordemødre at lancere udtrykket kønskrans

11 11 Fakta LOKKs mødomsrådgivning tager sig af problematikker vedrørende mødommen, hymen eller jomfruhinden. På etniskung.dk kan du finde mødomsbrevkassen og se nærmere på fup og fakta om mødommen Mødommen spiller en væsentlig rolle i mange familier. Unge kvinder kan føle sig presset af familien og dens traditioner, når de skal giftes, da det forventes at de har en ubrudt mødom. I nogle familier føres en streng kontrol af de unge kvinder i forhold til deres jomfruelighed, eksempelvis ved at tjekke lagenet for blod efter bryllupsnatten. I LOKKs mødomsrådgivning er det i høj grad denne kontrol, der skaber angst, og som får de unge kvinder til at henvende sig. Ideen om den ubrudte mødom har dog intet hold i virkeligheden. Mange kvinder bløder nemlig ikke ved første samleje, og derfor kan selv unge kvinder, der rent faktisk er jomfruer, ikke føle sig sikre på bryllupsnatten. Men at aflive en så magtfuld myte er kompliceret, fordi den har rod i en gammel og fastlåst tankegang omkring den kvindelige seksualitet, og fordi mødommen generelt er tabubelagt, mener rådgiveren: I rådgivningen i EtniskUng ønsker vi at erstatte myter med fakta, så kvinderne kan basere deres beslutninger og handlinger på et sagligt grundlag. Samtidig prøver vi at få kvinderne til at reflektere over den situation, de befinder sig i og over de muligheder, de har, udtaler hun og understreger, hvor vigtig oplysning om emnet er. Oplysning er dog ikke nok. Ifølge rådgiveren kan myten i sidste ende først for alvor aflives, hvis målgruppen selv tager emnet op og debatterer det, som noget der er problematisk for mange unge. På LOKKs hjemmeside for æresrelaterede konflikter Etniskung.dk kan man teste sin viden om mødommen, samt få råd og vejledning gennem mødomsbrevkassen. Vidste du, at... Mødomshinden, også kaldet hymen, jomfruhinde eller blot mødom, er en lille diskret slimhindefold, som sidder ved indgangen til skeden. I puberteten bliver den hos de fleste piger mere elastisk og fleksibel. Kun 1 ud af piger fødes med en fuldstændig hinde. Det betragtes som en misdannelse, som opereres, så menstruationsblod kan passere. Vidste du, at... Forskellige forskningsrapporter fremlægger forskellige tal men fælles er konklusionen, at langt de fleste kvinder ikke bløder ved første samleje.

12 12 Fremtidens Islam rummer også homoseksuelle Selvom en del muslimer i Danmark stadig har en lavere tolerance over for homoseksuelle, er en bevægelse i gang, som i fremtiden vil gøre det nemmere for muslimer at forene Islam og homoseksualitet, mener islamforsker, Brian Arly Jacobsen. af Maja Kjærsgaard For mange er det i forvejen svært at springe ud som homoseksuel. Men hvad hvis du er lesbisk og samtidig muslim? Det gør det langt fra nemmere. I dag kæmper homoseksuelle muslimer for at få deres familier og de muslimske miljøer i Danmark til at acceptere deres seksualitet. Men lige så stille vil kampen blive mindre nødvendig, mener Brian Arly Jacobsen, islamforsker og adjunkt fra Københavns Universitet. For når indvandrere slår sig ned i et nyt land, er det helt naturligt, at de med tiden vil blive påvirket af majoritetens værdisæt, og i et samfund som det danske indebærer værdisættet blandt andet ytringsfrihed, trosfrihed og ikke mindst retten til selv at vælge sin partner uanset køn. Når vi fx sammenligner, hvordan folk i Tyrkiet har det med homoseksualitet, så er de tyrkere, der er i Danmark, allerede blevet mere tolerante. Og når vi ser på udviklingen fra første- til andengenerationsindvandrere, sker der en stor bevægelse i retning af det danske værdimønster, fortæller Brian Arly Jacobsen. Og udviklingen gælder ikke kun indvandrere og efterkommere, men vil også påvirke imamerne i Danmark. Én er allerede stået frem. Den københavnske imam Naveed Baig skabte for nylig stor debat ved offentligt at sige, at man godt kan forene Islam og homoseksualitet. Og flere imamer vil med årene følge Naveed Baigs eksempel, mener Brian Arly Jacobsen, der peger på, at udviklingen kan sætte skub i tolerancen overfor seksuelle minoriteter i det muslimske miljø. Udmeldinger fra teologisk sagkyndige er en enorm stor hjælp for disse mennesker og gør, at det bliver nemmere at springe ud. Det betyder, at de kan bruge Islam eller i hvert fald en tolkning af Islam som er identisk med det, de repræsenterer, til at retfærdiggøre deres seksualitet, fastslår Brian Arly Jacobsen. Og denne udvikling er længe ventet hos Sabaah, en forening for homo-, bi- og transseksuelle med anden etnisk baggrund end dansk. Der er rigtig tit den følelse blandt vores brugere, at det er helt umuligt at forbinde kultur, seksualitet og religion fortæller Kassem Ibrahim, som er bestyrelsesmedlem i Sabaah. Ifølge Kassem Ibrahim har mange af de unge, de møder i Sabaah, en følelse af, at det er umuligt at ændre på, og at der ikke er noget at gøre, når det kommer til en forening mellem Islam og homoseksualitet. Derfor glæder han sig over Naveed Baigs udmelding og håber på, at flere imamer melder ud som ham. Vi håber på, at hvis først én står frem, så kan det være, at andre med samme tilgang til emnet også vil komme på banen og komme os til undsætning, forklarer Kassem Ibrahim. Islamforsker, Brian Arly Jacobsen, mener slet ikke, det er usandsynligt. De fleste muslimer er ikke særligt konservative. De kender de forskellige påbud og forbud, der findes, men der er en konstant fortolkning og diskussion blandt muslimer, og de diskuterer de forskellige regler på daglig basis, fortæller han. Ifølge Brian Arly Jacobsen vil denne konstante diskussion af Islam naturligt føre til en mere liberal læsning og fortolkning af Koranen blandt danske muslimer i fremtiden, mener han. Kassem Ibrahim fra Sabaah håber, at mere åbenhed og synlig debat vil kunne gøre en positiv forskel, for derigennem at kunne vise, at det ikke kun er et spørgsmål om religion alene, men er en mere kompleks størrelse, når vi taler om modstand mod homoseksualitet blandt muslimer. Vi er nødt til at sætte gang i debatten og vise baglandet, at emnet ikke er så sort/hvidt, som man tror og gør det til. Det er også med til at sætte spørgsmålstegn ved nogle af de konservative imamers holdninger, fastslår han.

13 13 Men ikke kun imamerne og tolkningen af de hellige skrifter har indflydelse på, hvorvidt muslimske homoseksuelle føler sig accepteret i samfundet. Hvis homoseksuelle muslimske sportsstjerner, skuespillere, musikere og kendisser generelt, valgte at stå frem og tale åbent om deres seksualitet, ville det også kunne rykke noget, mener Brian Arly Jacobsen. Der er ingen tvivl om, at den slags rollemodeller altid har en stor betydning, og det vil være lige så vigtigt som udmeldinger fra imamer, understreger han. Fakta Foreningen Sabaah blev stiftet den 15. april 2006 ved en lille generalforsamling for at arbejde for at støtte homo- bi- og transseksuelle med anden etnisk baggrund end dansk. Baggrunden for stiftelsen af foreningen Sabaah var at skabe et socialt fællesskab om dét at være homo-, bi- eller transseksuel med anden etnisk baggrund end dansk. Et socialt fællesskab som kan støtte og vejlede med de problemer, der kan være forbundet med dét at være homo-, bi- og transseksuel med anden etnisk baggrund end dansk. Disse problemer kan omhandle: identitet, at springe ud, religion, ensomhed, familiekonflikter, forældre, reaktioner, kærester/parforhold og det homoseksuelle miljø. Kilde: FOTO Emily Cahal Fakta Vidste du, at... 10% muslimer mener, at ytringsfriheden bør stå højere end religiøse hensyn 46% danskere mener det samme. Kilde: Værdier og normer blandt muslimer i DK

14 14 06/2013 lokk.dk INTERVIEW Portræt af EtniskUng - Rådgivningsteamet for æresrelaterede konflikter af Maja Kjærsgaard Rådgivningsteamet for æresrelaterede konflikter, EtniskUng, er en professionel, landsdækkende og gratis rådgivning. Rådgivningsteamet har et bredt udbud af rådgivningstilbud både til unge, som står i æresrelaterede konflikter, og til forældre med etnisk minoritetsbaggrund, der oplever familiekonflikter fx pga. udfordringer i opdragelsen af deres børn og unge mellem to kulturer. I den forbindelse tilbyder teamet mægling i de sager, hvor det er relevant. EtniskUng giver også råd og vejledning til fagprofessionelle, som gennem deres arbejde møder etniske minoriteter i æresrelaterede konflikter. Rådgivningsteamet tager gerne ud og holder gratis oplæg målrettet den enkelte faggruppe, hvor de deler ud af deres viden og erfaring med arbejdet og står til rådighed med sparring og konsulentbistand i sager vedrørende æresrelaterede konflikter. Derudover tilbyder teamet oplæg for både unge og forældre, hvor målet er dialog og konstruktiv debat om problematikker vedrørende æresrelaterede konflikter. Rådgiverne er sammensat af socialrådgivere, en antropolog og en kriminolog alle med særlig viden om æresrelaterede konflikter og interkulturel kommunikation. Derudover er flere af rådgiverne efteruddannede konfliktmæglere. Denne blanding af praktikere og akademikere med forskellige uddannelser åbner for en bred faglig viden samt forskellige spidskompetencer inden for området etniske minoriteter. Fakta Teamet består af en projektleder, 6 rådgivere, en oplægsholder/underviser, en kommunikationsmedarbejder og 1 studentermedhjælper, som tilsammen udgør et rådgivningsteam med mange års viden og erfaring i arbejdet med etniske minoriteter. Rådgivningsteamet for æresrelaterede konflikter håndterer sager vedrørende bl.a. social kontrol, pres, genopdragelsesrejser, tvangsægteskab og konflikter relateret til mødommen, og rådgivningen er både telefonisk, personlig og skriftlig. LOKK og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold afholder årligt en konference om æresrelaterede konflikter for fagfolk. Derudover udarbejder Rådgivningsteamet oplysningsmateriale, driver hjemmesiden etniskung.dk og lancerer kampagner for at oplyse om æresrelaterede konflikter og den specialiserede rådgivning henvendt til både fagfolk, forældre og unge. I Rådgivningsteamet for æresrelaterede konflikter vægtes faglighed særlig højt. Det er et bevidst mål for teamet hele tiden både at øge og udvikle fagligheden i EtniskUng. Dette felt er så komplekst og hele tiden i udvikling, at vi kontinuerligt må holde os opdateret. Det er vigtigt, for når man arbejder med mennesker, som inviterer én ind i sit liv i en periode som kan være svær, så skal man også kunne tilbyde en kvalificeret indsats, samt imødekomme dem med en ydmyghed over at få lov at være der, siger Susanne W. Fabricius, projektleder i EtniskUng. Blandt andet har teamet for nylig gennemgået opkvalificering inden for emnerne fordomme og forforståelser, samt religiøse vielser uden borgerlig gyldighed. Mød de ansatte: Susanne W. Fabricius Susanne har siden 2009 været projektleder for Rådgivningsteamet for æresrelaterede konflikter. Hun er uddannet socialrådgiver og konfliktmægler og har derudover taget efteruddannelse i bl.a. kognitiv terapi, tidlig indsats i udsatte børnefamilier og voksenundervisning. Susanne har mange års erfaring i arbejdet med etniske minoritetsfamilier, enlige mødre og voldsudsatte, og har desuden en særlig viden om Indien og Indisk kultur. Som projektleder har Susanne det overordnede ansvar for, at teamets rådgivningstilbud fungerer, at fagligheden i teamet udvikles, at medarbejderne trives samt kontakten med bl.a. presse og ministerier. Susanne står således for at bringe teamets arbejde på dagsordenen både i det offentlige og blandt politikere. Hun arbejder derfor målrettet med at nytænke projekter og metoder, så EtniskUng er med til at udvikle feltet omkring æresrelaterede konflikter. Samtidig prioriterer hun at dele ud af teamets viden og erfaring til andre fagpersoner i både ind- og udland. Derudover har Susanne løbende rådgivninger, konfliktmæglinger og holder oplæg for både unge, forældre og for fagfolk. Når man arbejder inden for området æresrelaterede konflikter, er det essentielt at have en viden om og forståelse for æresbegrebet, traditioner og familiestrukturer. Samtidig er det afgørende at være opmærksom på, at æresbegrebet ikke tillægges samme betydning i alle familier. Konteksten skal altid tages i betragtning for alle familier er forskellige, og udgangspunktet bør derfor altid være en åben, undersøgende og oprigtigt interesseret tilgang.

15 INDBLIK lokk.dk 06/ Når man arbejder inden for området æresrelaterede konflikter, er det essentielt at have en viden om og forståelse for æresbegrebet, traditioner og familiestrukturer. Susanne W. Fabricius, projektleder i etniskung Kristina Kristina er uddannet underviser, sygeplejerske og socialrådgiver. I 2008 stiftede hun hjemmesiden Nymødom.dk, som er rådgivning og undervisning om mødomsmyten. Siden 2012 har EtniskUng overtaget sitet, som nu er en del af hjemmesiden etniskung.dk. Kristina er også forfatter og har bl.a. udgivet bogen Mødom på mode samt børnebogen om araberpigen Baba Habib. I Etnisk- Ung arbejder hun som oplægsholder og rejser rundt i landet og underviser både fagfolk, forældre og unge i emner relateret til æresrelaterede konflikter. Med sine oplæg ønsker Kristina at udfordre holdninger og fordomme blandt forskellige grupper i samfundet og invitere til dialog og debat. Nogle unge er tvunget til at leve dobbeltliv på grund af fastforankrede traditioner, som har begrænsende indvirkning på deres liv. Det er vigtigt at gøre op med disse traditioner, at turde åbne for en dialog og få folk til at tage stilling til egne holdninger. Evamaya Evamaya har været ansat i LOKK i 6 år. Hun er uddannet socialrådgiver og konfliktmægler og har tidligere arbejdet med integration i Høje Taastrup Kommune. Ud over Rådgivningsteamets hotline til unge, tager Evamaya sig af Forældrerådgivningen, som er et rådgivningstilbud til forældre med etnisk minoritetsbaggrund, der oplever konflikter med deres unge samt andre familiemæssige problemstillinger. Hun arbejder ligeledes som konfliktmægler i familier, hvor konflikten mellem familien og den unge er så stor, at det kræver en kvalificeret og neutral tredjepart for at blive løst. Derudover holder hun oplæg for fagfolk og forældre. Jeg skal sikre mig, at jeg ikke kun ser på den unge og familien ud fra et etnisk dansk perspektiv og egne personlige erfaringer, men at jeg inddrager konkret viden om kultur og religion og er åben over for anderledes måder at tænke på. Det er vigtigt altid at være nysgerrig på, hvordan andre mennesker tænker Veronika Veronika har været ansat i LOKK siden 2007 og i Rådgivningsteamet for æresrelaterede konflikter i godt 5 år. Før sin ansættelse i EtniskUng arbejdede hun i LOKK som akademisk medarbejder på det juridiske område, hvor hun rådgav udvisningstruede, voldsudsatte indvandrerkvinder. Veronika har en kandidatgrad i kriminologi og i engelsk sprog og litteratur. I teamet arbejder Veronika med rådgivning af unge, forældre og fagfolk. Derudover arrangerer hun konferencer, holder oplæg og beskæftiger sig med internationale projekter med udenlandske samarbejdspartnere på området. Hvis en ung over 18 befinder sig i en konflikt hvor et opgør skal tages, skal det altid ske på den unges præmisser. Det kan nogle gange som fagperson være svært at forstå, at opgøret ender med, at den unge vælger at prioritere familiens ønsker og behov frem for sine egne. Men det er vigtigt at huske, at det i sidste ende er den unge der skal leve med konsekvenserne af de valg, der skal træffes. Fagpersonen må ikke tage opgøret på den unges vegne. Hvad der er rigtigt for fagpersonen, kan være helt forkert for den unge.

16 16 06/2013 lokk.dk INTERVIEW Portræt af EtniskUng - Rådgivningste Mød de ansatte: Ida T. Ida er uddannet antropolog med speciale i tyrkisk kultur og med godt kendskab til tyrkisk sprog. Hun har studeret i Tyrkiet og undervist på Krogerup Højskole i parforhold, seksualitet og ære i Tyrkiet. I EtniskUng arbejder hun som rådgiver af både unge, forældre og fagfolk. Derudover har Ida ansvaret for mødomsbrevkassen, som findes på EtniskUngs hjemmeside etniskung.dk. Her besvarer hun mails fra piger, der gerne vil vide mere om mødommen. Yderligere holder Ida oplæg for både fagfolk, forældre og unge vedrørende æresrelaterede konflikter. Dertil har Ida ansvaret for Rådgivningsteamets vidensdeling gennem integrationsviden. dk, som er Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds vidensportal på integrationsområdet. Det er vigtigt at være bevidst om egne fordomme og forforståelser, når man taler med etniske minoritetsunge i krise. Ved at gå åben og nysgerrig til værks, giver man bedst mulig plads til den unge. Ida er på barsel fra d. 24. december Nevin Nevin er uddannet socialrådgiver. Før sin ansættelse i LOKK, arbejdede hun hos Børnefamiliecenter København på Nørrebro, hvor hun udarbejdede børnefaglige undersøgelser. Derudover har hun erfaring som rådgiver for LOKKs mødomsrådgivning samt hos foreningen o.n.e, som arbejder med netværk og erfaringsudveksling blandt etniske minoritetsunge. Nevin er født og opvokset i Danmark, men har tyrkiske rødder, og således har hun personligt kendskab til det, at vokse op mellem to kulturer, som mange af de unge i rådgivningen i EtniskUng også oplever. Med sin tyrkiske baggrund har Nevin ligeledes et særligt kendskab til tyrkisk kultur og traditioner. I LOKK er Nevin for nyligt ansat som rådgiver, hvor hun varetager både den skriftelige, telefoniske og personlige rådgivning til unge i æresrelaterede konflikter samt varetager mødomsbrevkassen. Hun er derudover ved at oplæres til at holde oplæg for unge, forældre og fagfolk omkring æresrelaterede konflikter. Det er vigtigt for mig at støtte den unge i at træffe sine egne valg om sit eget liv. Det er især vigtigt at have for øje, at det er den unges valg, der skal arbejdes for, også selvom dette valg til tider kan stritte imod ens egen overbevisning og faglige vurdering. Det er især vigtigt at have for øje, at det er den unges valg, der skal arbejdes for, også selvom dette valg til tider kan stritte imod ens egen overbevisning og faglige vurdering. Nevin, socialrådgiver i EtniskUng Jeg udretter formentlig ikke de store mirakler, men baner forhåbentlig vejen for at miraklerne kan ske over tid. Jeg tror på, at alle mennesker er villige til forandring, men ikke til at opgive sig selv. Pernille, konfliktmægler i EtniskUng Pernille Pernille er uddannet socialrådgiver, konfliktmægler, familieterapeut og familierådslager. Hun har i mange år arbejdet med børn og unge og beskæftiget sig med forskellige kulturer og integrationsproblematikker. I Rådgivningsteamet for æresrelaterede konflikter arbejder Pernille som rådgiver og konfliktmægler, hun afholder oplæg og foretager konsulentbistand på opholdssteder, kommuner, skoler mv., og derudover besvarer hun brevkassen på etniskung.dk. Jeg ser mit arbejde ud fra, at jeg kan så et lille frø som måske får lov at spire fra det øjeblik det er sået, men måske kan der gå år, før spiren ser dagens lys. Jeg udretter formentlig ikke de store mirakler, men baner forhåbentlig vejen for at miraklerne kan ske over tid. Jeg tror på, at alle mennesker er villige til forandring, men ikke til at opgive sig selv.

17 INDBLIK lokk.dk 06/ amet for æresrelaterede konflikter Maja Maja er studentermedhjælper i Rådgivningsteamet for æresrelaterede konflikter. Hun har læst en bachelor i kultur- og sprogmødestudier og kommunikation og er i øjeblikket i gang med en kandidat i socialt arbejde. I EtniskUng varetager hun opgaver som evalueringer af konferencer og af LOKKs forskellige tilbud, hun skriver artikler til LOKKs webmagasin, LOKK Nyt, og holder facebook-siden EtniskUng levende og opdateret. Derudover tager hun sig af forskellige praktiske opgaver som bestilling og udsendelse af pjecer og foldere, vagtplanlægning og kontakt til forskellige af Rådgivningsteamets samarbejdspartnere. Desuden hjælper Maja generelt teamets rådgivere med ad hoc opgaver af forskellig art. Der kan være mange årsager til, at man holder særlig meget fast i et æresbegreb, fx hvis man ikke føler sig som en ligeværdig del af majoritetssamfundet. Derved står man lidt udenfor og kigger ind på, hvad de andre gør, og det kan virke skræmmende, når man ikke forstår det indefra. Eftersom de fleste ønsker det bedste for deres børn, reagerer mange forældre med at beskytte dem efter bedste evne, og det kan resultere i, hvad man kalder social kontrol og pres. Sofie Sofie er netop startet som kommunikationsansvarlig for Etnisk Ung. Hun er uddannet journalist med speciale i islam og køn og har arbejdet som freelancejournalist på socialområdet i flere år. Sofie kommer til at have ansvaret for kommunikationsarbejdet i EtniskUng og skal arbejde med kampagner, nyhedsbreve, sociale medier, hjemmeside, udformning af brochurer og pressearbejde. Sofie er ansat på deltid og fortsætter med at arbejde som journalist ved siden af hendes arbejde for EtniskUng. Jeg har altid interesseret mig meget for den gruppe af danskere, der kommer i klemme i samfundet, fordi de står med i ben i to forskellige kulturer. Derfor er det drømmejobbet for mig at få lov at arbejde for EtniskUng, hvor jeg kan kombinere min faglighed med noget, jeg virkelig brænder for. Ida D. Ida er ansat som studentermedhjælper i Rådgivningsteamet for æresrelaterede konflikter. Hun læser en kandidat i kommunikation og kultur- og sprogmødestudier på RUC. Herigennem har hun beskæftiget sig med religion og etnicitet med speciel fokus på identitet og social praksis. Ida sørger for vedligeholdelse af EtniskUngs hjemmeside og facebookside. Herudover tager hun sig af praktiske opgaver, som eksempelvis udsendelse af materialer, planlægning af temadage samt tryk af og overblik over pjecer og foldere. Det er meget interessant for mig at følge arbejdet med æresrelaterede konflikter, ud fra min interesse i kultur og kommunikation. Jeg er specifikt optaget af, hvordan man kommunikerer til og med en målgruppe, med etnisk minoritetsbaggrund en gruppe, der findes mange fordomme og holdninger til. Det gælder både i den direkte kontakt, men også vigtigt i pjecer, på hjemmeside og facebook, for eksempelvis at undgå at vedligeholde stereotype forestillinger.

18 18 06/2013 lokk.dk INTERVIEW Mentorprojekt Connect: En relation der adskiller sig fra andre Mentorprojektet Connect tilbyder unge etniske minoritetskvinder uden børn en støtte og hjælp til at komme på benene igen, efter at have brudt med familien. Mødet mellem kvinden og hendes mentorer er baseret på frivillighed, og derfor er udgangspunktet for relatioaf Maja Kjærsgaard Hver anden uge mødes en etnisk minoritetskvinde med en anden kvinde. Måske på en café. Måske i en biograf. Fælles for dem er, at mødet er frivilligt. Og det gør hele forskellen i mentorprojektet Connect, fortæller Dianna Bomholt, der er styregruppemedlem i Connect København. Mentorerne er ikke professionelle, de er ikke rådgivere eller ansat med løn. Så når kvinden møder mentoren, ved hun, at personen over for hende er der, fordi hun har lyst, og ikke fordi det er hendes job, eller hun får penge for det. Og det udgangspunkt gør en forskel for relationen mellem kvinden og mentoren, siger hun. Kvinderne i Connects mentorforløb har typisk været udsat for æresrelaterede konflikter i familien og har været nødt til at bryde med deres oprindelige netværk. De er ofte meget påvirkede af den omvæltning, det er at tage et opgør med familien og skulle klare sig selv enten helt på egen hånd eller i et nyt forhold til familien. Kvinderne står derfor i en meget sårbar situation og kan have stor gavn af ekstra støtte til at få hverdagen og tilværelsen til at hænge sammen igen. Og det er netop, hvad mentorerne er til for. En mentor fra Connect kan både støtte, snakke og opmuntre, men også hjælpe til i konkrete hverdagssituationer og omkring praktiske gøremål som indkøb, hvordan man betaler en regning eller skriver en jobansøgning. Det er i virkeligheden op til den enkelte kvinde, hvad hun har mest behov for. Ofte fortæller kvinderne ikke særlig mange om deres baggrund, og at de har brudt med familien. Her kan relationen til en mentor være et frirum for kvinden til at snakke om sin fortid, uden at det behøver involvere det nye netværk. Mentorerne er nogle gange de eneste, der kender til kvindens baggrund, fortæller Dianna Bomholt. I et mentorforløb hos Connect tilknyttes en ung etnisk minoritetskvinde to frivillige mentorer, som også er unge kvinder. De to frivillige mødes hver især med kvinden en gang hver anden uge, og på den måde sikrer projektet, at kvinden ses med en mentor hver uge. Det er med til at give kvinden mulighed for en stabil relation i sit liv, som ellers ofte kan være præget af usikkerhed, forklarer Dianna Bomholt: Et mentorforløb hos Connect er et godt sted at starte i forhold til at skabe stabile relationer i kvindernes liv. Mødet er på kvindernes præmisser og minder ikke om møder med en professionel fagperson. Samtidig er det blandt andet intentionen med forløbet, at kvinden med tiden skal blive stærkere og mere selvstændig, således at hun i fremtiden kan indgå i andre og nye relationer og i mindre og mindre grad har behov for sin mentor, fortæller hun. Mentorprojektet Connect er blevet til i samarbejde mellem Ungdommens Røde Kors (URK) og Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK). Projektet har eksisteret siden 2007 og har afdelinger i København og Århus, samt et Flyverteam, som dækker Trekantsområdet og de store jyske byer. Ofte fortæller kvinderne ikke særlig mange om deres baggrund, og at de har brudt med familien. Her kan relationen til en mentor være et frirum for kvinden til at snakke om sin fortid, uden at det behøver involvere det nye netværk. Mentorerne er nogle gange de eneste, der kender til kvindens baggrund. Dianna Bomholt, styregruppemedlem i Connect, København

19 INDBLIK lokk.dk 06/ Mentorer blev vejen ud af ensomheden Aida havde ingen at gå til, efter hun brød med familien og kom på krisecenter. Hendes mentorer fra Ungdommens Røde Kors blev hendes vigtigste støttepersoner og hjalp hende igennem sit livs hårdeste tid. af Sofie Hviid Uden en familie at støtte sig til, har Aida måttet klare alting selv, siden hun som 18-årig flyttede fra sit barndomshjem og på kvindekrisecenter. Derfor var det også en kæmpe støtte, da hun blev en del af mentorprogrammet Connect. Hendes mentorer blev den hjælpende hånd, der støttede hende i en tid, hvor hendes liv var præget af ensomhed, dårligt selvværd og depression. Efter et halvt år på krisecenter flyttede hun til Holbæk, hvor hun fandt et kollegieværelse og startede forfra med gymnasiet. Selvom hun fandt nogle veninder, havde hun ikke lyst til, at nogen skulle kende til hendes baggrund. Men virkeligheden var, at Aida havde skiftet navn og var flyttet langt væk fra København, fordi familien ikke skulle finde hende. Bare det at blive krammet og få at vide, hvor flot jeg har klaret det, at jeg var dygtig og var på den rette vej. Det har jeg aldrig været god til at fortælle mig selv. De har været rigtig gode til at sige til mig, at jeg skulle stoppe op og se, hvad jeg har været igennem, hvad jeg har klaret, og hvor jeg står nu. Aida I den første tid hjalp de to mentorer Aida med praktiske ting som at handle ind, søge boligsikring, skrive ansøgninger og lave mad sammen med hende. Mentorerne var de eneste, Aida kunne tale med om, hvor meget hun egentlig savnede sin familie, og at hun følte skyld over sine valg. Bare det at blive krammet og få at vide, hvor flot jeg har klaret det, at jeg var dygtig og var på den rette vej. Det har jeg aldrig været god til at fortælle mig selv. De har været rigtig gode til at sige til mig, at jeg skulle stoppe op og se, hvad jeg har været igennem, hvad jeg har klaret, og hvor jeg står nu. I dag har hun genoptaget forholdet til familien, men hendes mentorer fylder stadig meget som de støttepersoner, hun kan tale med om alting. Hun har tit spekuleret på, hvor hun ville være i dag, hvis hun ikke havde haft sine mentorer at læne sig op ad. Jeg tror ikke, jeg ville have været ligeså hurtig til at nå frem til mine mål, hvis de ikke var der. Min plan har altid været at komme i gang med uddannelse, være økonomisk stabil og få et forhold til min familie igen. De har ikke plantet de planer i mit hoved, men de har skubbet mig i den rette retning. Jeg ville nok være her alligevel, men jeg var ikke nået frem så hurtigt og ligeså mentalt sund, som jeg er nu. Aida vil gerne være anonym, og navnet er derfor opdigtet. Da hun først hørte om mentorprogrammet var hun skeptisk, men havde ikke så meget at miste. Hun var bange for, at samtalerne ville blive kunstige, og at hun ikke kunne få en ægte relation til de her piger. Men efter første møde, var hendes bekymringer forsvundet. Jeg havde en forestilling om, at fordi de var i gang med deres videregående uddannelse, så havde de nok helt vildt styr på deres liv. Men da jeg møder dem, er de bare helt almindelige mennesker og overdrevet søde. De var så åbne og smilende. De tog mig fuldstændig, som jeg var og det kom bag på mig.

20 20 EtniskUng klar med ny hjemmeside EtniskUng har for nyligt lanceret ny hjemmeside. Etniskung. dk er blevet opdateret og har fået nyt design, så der er sammenhæng mellem teamets offline og online materiale. Hjemmesiden er både målrettet unge, som oplever æresrelaterede konflikter, samt fagfolk som gerne vil vide mere om emnet. Det har været et mål for teamet at skabe en hjemmeside, som giver et overblik over de muligheder der er, når man føler sig truet og har brug for hjælp. Hjemmesiden er derfor blevet afprøvet hos en gruppe unge, som fortæller, at de oplever en ro og en følelse af tryghed, når de besøger hjemmesiden. Sikkerhedsperspektivet er taget meget alvorligt, og det er fx muligt at komme væk ved et enkelt klik. Dertil er Etniskung.dk udarbejdet til fagfolk og andre, som er interesserede i viden om æresrelaterede konflikter. Fx findes en værktøjskasse til fagfolk, som giver inspiration til den gode samtale med den unge, som oplever æresrelaterede konflikter. Ligeledes fungerer hjemmesiden som en vidensportal om emnet, hvor vi samler rapporter, publikationer og forskellige film og youtubeklip. Sidst men ikke mindst kan man læse om Rådgivningsteamets forskellige tilbud, og det er muligt at bestille EtniskUngs eget materiale gratis direkte fra hjemmesiden. Følg EtniskUng på Facebook og vær med i debatten Støt LOKKs arbejde ved at blive støttemedlem fra 100 kr./året eller ved at give et engangsbeløb til LOKKs konto: Danske Bank Læs mere her: lokk.dk/stoet-os Etniskung får nyt design Hele EtniskUngs designlinje er i gang med at blive lagt om. I 2014 vil alle foldere få helt nyt og mere overskueligt udseende. Alt materiale kan bestilles på etniskung.dk LOKKS RÅDGIVNING Hotline for voldsudsatte: Svarer hele døgnet Hotline for etniske minoritetsunge: Svarer døgnet rundt Rådgivning til fagfolk: Hverdage 9-15 LOKK c/o 3F Kampmannsgade 4, 1790 København V Tlf.: Mail:

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt Tal og fakta om social kontrol i Danmark Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Kort om LOKK LOKKs formål:

Læs mere

VISO konference 1. dec. 2015

VISO konference 1. dec. 2015 VISO konference 1. dec. 2015 Mutya Koudal, specialkonsulent Styrelsen for International Rekruttering og Integration Ære er svært at forklare. Det er de bare. Det er noget, man har og den skal man passe

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN

DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER Informations- og holdningskampagnen Dit Liv. Dine Muligheder, gennemføres af Als Research for Integrationsministeriet. Kampagnens overordnede

Læs mere

Konference ÆRE OG KONFLIKT - FORÆLDRE I FOKUS

Konference ÆRE OG KONFLIKT - FORÆLDRE I FOKUS Konference ÆRE OG KONFLIKT - Torsdag d. 15. november 2012 ÆRE OG KONFLIKT - Konference TORSDAG DEN 15. NOVEMBER 2012 I nogle familier med etnisk minoritetsbaggrund oplever børn og forældre stor afstand

Læs mere

Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter v. Camilla M. Kronborg - SIRI

Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter v. Camilla M. Kronborg - SIRI Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del Bilag 17 Offentligt 29.september 2016 Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter v. Camilla M. Kronborg - SIRI Definitioner "Ære...det er svært at forklare.

Læs mere

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Lovudkast 1. juli 2013 Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til lov om ændring af lov om social service (Handleplaner for voksne udsat for alvorlige æresrelaterede

Læs mere

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering Når

Læs mere

RISIKOVURDERING / Risikovurdering. Redskab til risikovurderinger

RISIKOVURDERING / Risikovurdering. Redskab til risikovurderinger RISIKOVURDERING / 2017 1 Risikovurdering Redskab til risikovurderinger 2 RISIKOVURDERING / 2017 Etnisk Ungs anonyme hotline til unge: 70 27 76 66 Rådgivning til fagfolk: 70 27 76 86 RISIKOVURDERING / 2017

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER BØRNE-OG UNGEOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering

Læs mere

SIKKERHEDSLISTE HOTLINE 70 27 76 66. til dig, der er truet. svarer døgnet rundt

SIKKERHEDSLISTE HOTLINE 70 27 76 66. til dig, der er truet. svarer døgnet rundt SIKKERHEDSLISTE til dig, der er truet HOTLINE 70 27 76 66 svarer døgnet rundt Denne folder er til dig, der er på flugt fra din familie på grund af vold, trusler eller tvang. Hvis du er bange og ikke vil

Læs mere

FAKTA & MYTER OM MØDOM

FAKTA & MYTER OM MØDOM FAKTA & MYTER OM MØDOM HVAD ER EN MØDOM? Mødom, jomfruhinde, hymen, ærbarhed, uskyld, kønskrans, skedekrans er forskellige ord, der bruges om den slimhindefold, der sidder inde i skeden. Ligesom alle andre

Læs mere

Faktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter.

Faktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter. Faktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter. Dette faktaark giver et overblik over strategiens fokusområder og en række af de centrale initiativer. Myndighedsarbejde Strategien skal sikre,

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service 2013/1 LSF 14 (Gældende) Udskriftsdato: 15. marts 2017 Ministerium: Social-, Børne- og Integrationsministeriet Journalnummer: Social-, Børne- og Integrationsmin., j.nr. 2012-5048 Fremsat den 2. oktober

Læs mere

Etnisk Konsulentteams statistik 2014

Etnisk Konsulentteams statistik 2014 Etnisk Konsulentteams statistik 214 Etnisk konsulentteam er forankret i Socialforvaltningen i Center for Forebyggelse og Rådgivning, og er et tilbud til ansatte i Københavns kommunes Social-, Beskæftigelses-

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? Hvad står jeg for? Hvem er jeg? Vil jeg giftes? Og med hvem? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar

Læs mere

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk ung 1 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Fortællinger om familiekonflikter fra unge med minoritetsbaggrund 2 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk Ung Etnisk Ung

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

SIKKERHEDSLISTE HOTLINE til dig, der er truet. svarer døgnet rundt

SIKKERHEDSLISTE HOTLINE til dig, der er truet. svarer døgnet rundt SIKKERHEDSLISTE til dig, der er truet HOTLINE 70 27 76 66 svarer døgnet rundt Denne folder er til dig, der er på flugt fra din familie og dit netværk på grund af vold, trusler eller tvang. Hvis du er bange

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Årsrapport for Etnisk Konsulentteam 2012

Årsrapport for Etnisk Konsulentteam 2012 Årsrapport for Etnisk Konsulentteam 2012 Etnisk konsulentteam er forankret i, og er et bydækkende tilbud til ansatte i Københavns kommunes socialforvaltning. Da Etnisk Konsulentteam er VISO leverandør

Læs mere

Høringen er også sendt til EtniskUng, som imidlertid en del af LOKK, hvorfor der ikke vil blive fremsendt særskilt høringssvar fra EtniskUng.

Høringen er også sendt til EtniskUng, som imidlertid en del af LOKK, hvorfor der ikke vil blive fremsendt særskilt høringssvar fra EtniskUng. Økonomi og Indenrigsministeriet IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Att: Grete Kongstad e-mail: gk@cpr.dk, cc: cpr@cpr.dk 15. januar 2015 Svar på høring over forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Information og inspiration til dig, der er tæt på psykisk sygdom Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SIND Landsforeningen

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV

SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt INDBLIK I NORSK FORSKNING OG PRAKSIS Halima EL Abassi Socialrådgiver og cand.soc. Adjunkt VIA University

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Sikkerhedsliste. Hotline 70 27 76 66 - svarer døgnet rundt. til dig, der er truet. www.etniskung.dk

Sikkerhedsliste. Hotline 70 27 76 66 - svarer døgnet rundt. til dig, der er truet. www.etniskung.dk Sikkerhedsliste til dig, der er truet Hotline 70 27 76 66 - svarer døgnet rundt www.etniskung.dk Denne folder er til dig, der er på flugt fra din familie på grund af vold, trusler eller tvang. Hvis du

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke?

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke? En kampagne der skal nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk Hvorfor ikke? Hvis du vil vide mere - se www.hvorfor-ikke.dk

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Etnisk Konsulentteam statistik 2013

Etnisk Konsulentteam statistik 2013 Etnisk Konsulentteam statistik 2013 Indhold Personsager... 2 Henvendelsesårsager... 2 Fordeling på rekvirenter... 4 Fordeling på socialcentre... 4 Fordeling på alder... 5 Fordeling på køn... 5 Fordeling

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling. Bernstorffsgade København V. Telefon

3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling. Bernstorffsgade København V. Telefon 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling Bernstorffsgade 17 1577 København V Telefon 4042 8306 E-mail BM62@bif.kk.dk EAN nummer 5798009710581 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

'Familien betyder alt'

'Familien betyder alt' Sofie Danneskiold-Samsøe Yvonne Mørck Bo Wagner Sørensen 'Familien betyder alt' Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier I UWIVERS!^-^! 1 ~ Frydenlund Indhold Forord 9 1. Introduktion 12 Baggrunden

Læs mere

Etnisk Konsulentteams statistik 2016

Etnisk Konsulentteams statistik 2016 Etnisk konsulentteam er forankret i Socialforvaltningen i Center for Forebyggelse og Rådgivning, og er et tilbud til ansatte i Københavns kommune. Da Etnisk Konsulentteam er VISO leverandør bruges teamet

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane 1 Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse eller chikane. Det kan f.eks. bestå i, at

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Forskere peger på, og flere undersøgelser viser, at skoletrivsel har en stærk sammenhæng

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 L 14 Bilag 1 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kontoret for Integrationspolitik J.nr. 2012-5048 dwp 23. august 2013 Notat de

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 3 Bilag3 Grundpakke for Kvindekrisecentre

Læs mere

Dialog i det multietniske klasserum

Dialog i det multietniske klasserum Anne Wind, Sex & Samfund National konference om seksuel sundhed i Danmark: Seksuel sundhed og trivsel for alle 3-4/11 2015 Program for workshop Præsentation af Dialog i det multietniske klasserum Dilemma

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE

Læs mere

ETNISK KONSULENTTEAMS STATISTIK 2015

ETNISK KONSULENTTEAMS STATISTIK 2015 ETNISK KONSULENTTEAMS STATISTIK 15 Etnisk konsulentteam er forankret i Socialforvaltningen i Center for Forebyggelse og Rådgivning, og er et tilbud til ansatte i Københavns kommunes Social-, Beskæftigelses-

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION INTRODUKTION TIL ET PILOTPROJEKT UDVIKLING AF METODER TIL AT STØTTE OG RÅDGIVE UNGE KONTORET FOR DEMOKRATISK FÆLLESSKAB OG FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING 2011 Unge

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Er du bange for at blive sendt til udlandet og ikke komme tilbage til Danmark?

Er du bange for at blive sendt til udlandet og ikke komme tilbage til Danmark? 1 Er du bange for at blive sendt til udlandet og ikke komme tilbage til Danmark? Blanketten her er en hjælp til dig, der ved eller tror, at du snart skal rejse til udlandet og er bange for ikke at få lov

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

En håndsrækning til læreren

En håndsrækning til læreren En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum nr. 1, december 2006 Nyt om Mentorskab Nyt om mentorskab er nyhedsbrev fra socialfondsprojekt Mentorservice. Det første nummer af nyhedsbrevet sendes ud elektronisk. Fra februar 2007 kan vores nyhedsbrev

Læs mere

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet? Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 TEENAGERE deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 De sociale medier medfører store forandringer i vores sociale liv - og dermed også vores fællesskab, kultur og omgangsformer.

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

VOLD i hjemmet. Arbejdspladsens muligheder for at forebygge kønsbestemt vold.

VOLD i hjemmet. Arbejdspladsens muligheder for at forebygge kønsbestemt vold. VOLD i hjemmet Arbejdspladsens muligheder for at forebygge kønsbestemt vold. Fredag den 25. november er FN s mærkedag til bekæmpelse af vold mod kvinder. FIU-Ligestilling støtter som sædvanlig op om dagen

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere