BETÆNKNING NATURFREDNING. Afgivet af den af Ministeriet for kulturelle anliggender under 23. november 1961 nedsatte Naturfredningskommission

Transkript

1 BETÆNKNING OM NATURFREDNING II Afgivet af den af Ministeriet for kulturelle anliggender under 23. november 1961 nedsatte Naturfredningskommission BETÆNKNING NR

2 AARHUUS STIFTSBOGTRYKKERI A/S

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 3. del Anlæg i det åbne land VIII. Veje I. Indledning II. Gældende lovgivning 1. Naturfredningsloven 2. Vejbestyrelsesloven a. Lovens inddeling af de offentlige veje b. Vejplan c. Vejudvalg i henhold til 35 d. Vej byggelinier 3. Lov om hovedlandeveje 4. Lov om tilskud til de offentlige veje 5. Vejdirektoratets retningslinier for anlæg af veje 6. Byplanlovgivningen III. Samarbejde mellem naturfredningsmyndighederne og vejmyndighederne A. Indledende bemærkninger. - Den hidtidige ordning B. Kommissionens forslag a. Vejanlæg i det åbne land 1. Anlæg af hovedlandeveje, herunder motorveje 2. Anlæg af landeveje og biveje b. Princippet i nl's 9 c. Vejanlæg indenfor bymæssige områder d. Supplering af naturfredningslovens 9 e. Repræsentation af fredningsinteresser i vejnævnet f. Sidevejsanlæg IV. Udflugtsveje og grønne veje V. Særligt om stier VI. Beplantninger i forbindelse med vejanlæg VII. Ukrudtsbekæmpelser på rabatter, skråninger, grøfter m. v. langs offentlige veje VIII. Vej byggelinien 1. Reglens indhold og hidtidige praktisering 2. Hvilke hensyn kan vej byggelinien tilgodese? 3. Kommissionens forslag 1 ændring af vej byggeliniens udstrækning 2 kriteriet for dispensationer fra vej byggelinien 3 hvornår kan der siges at foreligge en vej i henhold til naturfredningslovens 25, stk. 4? 4. Overvejelser om koordinering med vejlovgivningen IX. Specielt om benzintankanlæg

4 IX. El-anlæg I. Indledning. Arbejdet i arbejdsgruppen. Ministeriet for kulturelle anliggenders cirkulæreskrivelse af 2. september Indledning 2. Arbejdet i arbejdsgruppen. Ministeriet for kulturelle anliggenders cirkulæreskrivelse af 2. september 1966 II. Baggrunden for den eksisterende ordning 1. Det eksisterende lovgrundlag og fredningsmyndighedernes hidtidige praksis 2. Organisatoriske, tekniske og økonomiske forudsætninger 3. Forholdene i udlandet III. Kommissionens overvejelser 1. Samarbejde mellem el-selskaberne og naturfredningsmyndighederne 2. Afholdelse af eventuelle merudgifter 3. De fredningsmæssige hensyn.- Placering af el-master 4. El-ledningerne og fuglefaunaen 5. Ledningsnettets æstetetiske kvalitet 6. Nye kraftværkers placering IV. Kommissionens forslag X. Udnyttelse af råstoffer i jorden (grus m. v.) I. Indledning og oversigt over indholdet 1. Indledning 2. Hvilke råstoffer? 3. Naturfredningshensynene 4. Kommissionens forslag i hovedtræk II. Gældende dansk lovgivning og praksis A. Naturfredningsloven B. Anden lovgivning 1. Kystfredningsloven - Kystsikringsloven - Digeloven 2. Lov om brunkulslejer Sandflugtsloven Skovloven - Lov om landbrugsejendomme 3. Bygge- og byplanlovgivningen III. Udenlandsk lovgivning vedrørende gravningret A. Sverige B. Finland IV. Råstofforekomster og forbrug set i relation til naturfredningsinteresser 1. Kalk og kridt 2. Ler, især kvartært, stenfrit ler 3. Sand, grus og sten 4. Moler og kiselgur 5. Højmosetørv 6. Tungsand 7. Særligt om Bornholm Konklusion V. Forslag om overvejelse af en koncessiosordning VI. Foranstaltninger til beskyttelse af kysterne VIL Anmeldelse til fredningsmyndighederne. Vilkår

5 XL Andre offentlige og private anlæg (ændring af den nugældende 9) A. Kort oversigt over indholdet B. Oversigt over typer af anlægsarbejde og andre foranstaltninger 1. Offentlige anlæg 2. Private anlægsarbejder C. Gældende regler i naturfredningsloven, særlig 9 1. Andre regler end 9 2. Naturfredningslovens 9 a. Bestemmelsens ordlyd b. Motiver og tilblivelseshistorie c. Fortolkning og praksis. Procesbestemmelsen i 9, stk. 2 D. Almindelige synspunkter om samarbejde mellem naturfredningsmyndighederne og andre offentlige myndigheder om offentlige og private anlægsarbejder 1. Hvorfor er 9 ikke tilfredsstillende? 2. Samarbejdets tilrettelæggelse og indhold E. Kommissionens forslag til afløsning af 9 vedrørende offentlige anlægsarbejder 1. Kommissionens forslag i hovedtræk 2. Den foreslåede ordnings enkeltheder 3. For hvilke offentlige arbejder kan der blive tale om anmeldelse? a. De i kommissionen behandlede tilfælde: el-anlæg og vejarbejder; kommunale anlæg til vandindvinding fra overfladevand - kommunale spildevandsanlæg b. De i kommissionen ikke behandlede tilfælde: forsvarsanlæg, jernbaner, flyvepladser, havne F. Kommissionens forslag vedrørende private anlægsarbejder m. v I. Bilkirkegårde, andre oplagspladser, motor- og andre væddeløbsbaner, tankstationer, campingpladser o. lign II. Private anlægsarbejder i øvrigt 1. Forelæggelsesordning 2. Rejsning af fredningssag ved ikke-godkendelse af forelagte projekter 3. Særlige ordninger 1 råstoffer i jorden 2 dambrug 3 andre vandløbsreguleringer 4 pelsdyrfarme 4. Frister for afgørelse i disse sager XII. Tilvejebringelse af støttepunkter for friluftslivet - Camping I. Indledning II. Friluftslivets behov III. Camping A. Indledning B. Gældende ret med hensyn til etablering af campingpladser og henstilling af campingvogne m. v. i det åbne land 1. Byplan- og byreguleringsloven 2. Byggelovgivningen 3. Sundhedsvedtægter 4. Vejbestyrelsesloven

6 XIII. Friluftsreklamer 5. Skovloven 6. Sandflugtsloven 7. Naturfredningsloven C. Kommissionens overvejelser D. Kommissionens forslag 1. Etablering af campingpladsen 2. Anbringelse af telte og campingvogne uden for campingpladser. I. Historisk udvikling og gældende ret 1. Naturfredningslovens 30. Ændringerne i Bestemmelser i henhold til anden lovgivning II. Kommissionens overvejelser 1. Gade, veje og pladser i byer og bymæssig bebyggelse 2. Reklamer anbragt i umiddelbar tilknytning til den næringsdrift eller virksomhed, for hvilke der reklameres 3. Spørgsmålet om udstillingsbygninger o. 1. langs vejene 4. Valgplakater, trafikpropagandaskilte 5. Særligt dominerende reklamer, 30, stk. 1, 3. pkt III. Kommissionens forslag del Særlige landskabselementer XIV. Skoven I. Historisk udvikling II. Skoven i dag III. Skovens betydning for de elementer eller interesser, herunder de videnskabelige og rekreative, som varetages gennem naturfredningsloven, og den lovgivning, der knytter sig hertil IV. Administrative forhold V. Overvejelser og forslag VI. Skovbyggelinien XV. Bebyggelse ved kysterne. Strandbyggelinien I. Almindelige bemærkninger 1. Kysternes landskabelige betydning 2. Forholdene i udlandet 3. Forudsætningerne for den nuværende ordning II. Naturfredningslovens 25, stk. 1, jfr. stk. 3 og 5 1. Reglen og dens rækkevidde 2. Hovedbestemmelsen a. Udgangspunktet for strandbyggeliniens beregning b. Hvilke konstruktioner omfatter forbudet? 3. Undtagelserne a. Landbrugs-, skovbrugs- og fiskerierhvervets bygninger b. Befæstningsanlæg og havnearealer c. Kyststrækninger fredet i henhold til sandflugtsloven

7 d. Købstædernes bygrunde m. v e. Offentlig vej langs strandbredden f. Arealer bebygget inden 15. december 1936 g. Bestemt afgrænsede områder h. Konkret fastlagte byggelinier i. Konkrete dispensationer 4. Dispensationspraksis III. 25, stk. 7 IV. Sammenfatning XVI. Søterritoriet I. Søterritoriets afgrænsning II. Specielle regler for søterritoriet III. Naturfredningsregler for søterritoriet IV. Naturfredningsinteresser på søterritoriet V. Konklusion XVII. Ferske vande I. Indledning A. Vandløbene i landskabet. Deres nuværende tilstand og betydning.. B. Fredningsinteresser 1. Den landskabelige interesse 2. De videnskabelige og pædagogiske interesser 3. Befolkningens fritidsinteresser C. Anden lovgivning D. Den gældende naturfredningslovs regler. Praksis E. De naturfredningsmæssige ønsker vedrørende de ferske vande F. Midler til opnåelse af foranstående II. Regulering m. v. af vandløb, landvinding A. Vandløbsreguleringers indvirkning på landskabet og dets flora og fauna B. Foreliggende lovregler og praksis 1. Vandløbsloven 2. Grundforbedrings- og landvindingslovene. Landvinding, der kræver særlov a. Grundforbedringsloven b. Landvindingsloven 3. Landvinding fra søterritoriet G. Naturfredningsinteressernes varetagelse og konklusioner 1. Grundforbedrings- og landvindingsspørgsmål a. Betænkningen om grundforbedring b. Betænkningen om landvinding 2. Tilvejebringelse af en særlov ved landvinding for store samlede områder 3. Om grundforbedring og landvindingsspørgsmål i øvrigt 4. Naturfredningslovens 25, stk. 4 III. Dambrug A. Indledning. Vandløbslovgivningen B. Sammenfatning om naturfredningsinteresserne

8 C. Særligt om dambrugs påvirkning af dyrelivet i vandløb 1. Dambrugets ændringer af vandløbet 2. Sammenfattende bemærkninger D. Naturfredningsinteressernes varetagelse. Konklusion IV. Vandingsanlæg A. Indledning. Vandløbslovgivningen B. Naturfredningsinteressernes varetagelse. Konklusion V. Vandforsyning A. Vandforsynings- og vandløbslovgivning m. v 1. Grundvand 2. Overfladevand 3. Revision af vandforsyningsloven 4. Forholdet til vandløbsloven B. Naturfredningsinteresserne a. Grundvand b. Overfladevand 1. Oversigt over vandforsyningens behov. De sjællandske søer.. 2. De fredningsmæssige relevante faktorer ved søernes udnyttelse som reservoir C. Konklusion vedrørende udnyttelse af vandløb til vandforsyning Almindelige bemærkninger om samarbejde og offentlig planlægning 2. Kommissionens forslag Ophævelse af fredninger Søbyggelinien m.fl VI. Forurening A. Indledende bemærkninger B. Lovgivningen om beskyttelse af ferske vande mod forurening, herunder spildevandskommissioncns betænkning a. Vandløbslovens 5 b. Vandløbslovens 71 c. Rejsning af vandløbssager og finansiering d. Vandløbslovens 73 e. Forslag om udvidelse af kredsen af de myndigheder, der skal indvarsles G. Naturfredningsinteressernes varetagelse. Konklusion XVIII. Fauna og flora I. Indledning II. Den retlige og faktiske situation 1. Naturfredningslovens Naturfredningslovens 1 3. Reservatloven a. 15 b. 7 c Statsskovsreservater 5. Private og kommunale beskyttelsesområder 6. Faktiske, statslige reservater III. Kommissionens overvejelser 1. Den nye jagtlov

9 2. Forskelligt initiativ for at sikre biotopen 3. Administrative problemer IV. Forslag XIX. Jordfaste fortidsminder I. Indledning II. Oversigt over grupper af fortidsminder a. Grave og gravpladser b. Ruiner og voldsteder m. v c. Dæmninger, gærder o. 1 d. Bopladser e. Dyrknings- og færdselsspor f. Monumenter, bavtasten m. v g. Kultsteder m. v Sammenfatning III. Almindelige lovgivningsbetragtninger IV. Tilsyn og vedligeholdelse V. Omgivelserne VI. Beskyttelseszoner VII. Afmærkning VIII. Udstykning IX. Kommissionens forslag del XX. Almenhedens opholds- og færdselsret i landskabet I. Indledning II. Retsudviklingen III. Fremmed ret IV. Almindelig sammenfatning V. Kysterne Konklusion vedrørende kysterne VI. Skovene Udkast til ny formulering af den nuværende 24 VII. Søer og vandløb VIII. Jordfaste fortidsminder IX. Udmark del Administrative forhold XXI. Organisation og proces A. Fredningsmyndighederne I. Gældende ordning a. Fredningsnævn b. Overfredningsnævnet

10 c. Ankenævn d. Taksationskommissionen e. Fredningsplanudvalg f. Naturfredningsrådet g. Rigsantikvaren h. Ministeren for kulturelle anliggender i. Statens naturfrednings- og landskabskonsulent k. Anerkendte foreninger og institutioner II. Kommissionens forslag ad a. Fredningsnævn ad b. Overfredningsnævnet ad c. Ankenævn ad d. Taksationskommissionen ad e. Fredningsplanudvalg ad f. Naturfredningsrådet ad h. Ministeren for kulturelle anliggender ad i. Statens naturfrednings- og landskabskonsulent ad k. Anerkendte foreninger og institutioner B. Fredningssagernes behandling I. Gældende ret A. Egentlige fredningssager 1. Sagens rejsning 2. Tilvejebringelse af grundlaget for en afgørelse 3. Sagens afgørelse 4. Anke og forelæggelse for overfredningsnævnet 5. Erstatningens udredelse B. Andre sager II. Kommissionens forslag a. Indledning b. Sagens rejsning c. Tilvejebringelse af grundlaget for sagens afgørelse 1. Indkaldelse af interesserede 2. Virkning af ikke-møde d. Sagens afgørelse e. Indbringelse for overfredningsnævnet og dettes sagsbehandling... f. Nogle erstatningsretlige problemer 1. Forsinkelseserstatning A. Reglens tilblivelse B. Reglens hidtidige anvendelse C. Spørgsmålet om reglens opretholdelse 2. Erstatning for mistet byggechance 3. Vurderingstidspunkt og renteberegning g. Panthavernes stilling 1. I hvilket omfang skal panthaverne have erstatning a. Naturfredningsloven b. Beslægtet lovgivning 2. Fordelingen af erstatningen mellem panthaverne h. Forelæggelse for finansudvalget i. Ophævelse af fredning

11 XXII. Naturfredning og beskatning A. Ejendomsskatter 1. Gældende ret 2. Kommissionens vurdering B. Kapitalbindingsskat (særlig indkomstskat) 1. Gældende ret 2. Kommissionens vurdering G. Indkomst- og formuebeskatning D. Afgift af arv og gave del XXIII. Baggrund og perspektiver A. Arealanvendelse og arealknaphed B. Landbruget G. Fritid og rekreation D. Landskabspleje E. Den biologiske sammenhæng mellem levende organismer Bilag 7. Lov nr. 595 af 13. november 1940 om Stianlæg m. v. i Københanvsegnens grønne områder Bilag 8. Ministeriet for kulturelle anliggenders cirkulæreskrivelse nr. 185 af 2. september 1966 om fremgangsmåden ved fredningsmyndighedernes behandling af planer om el-anlæg Bilag 9. Landsforeningen Natur og Ungdoms skrivelse af 26. maj 1967 til naturfredningskommissionen Bilag 10. Dansk Ornitologisk Forenings Fredningsudvalgs skr. af 1. september 1967 til naturfredningskommissionen Bilag 11. Oversigt over vildtreservater Bilag 12. Åbent brev til regering og folketing indeholdende Friluftsrådets bemærkninger til jagtlovkommissionens forslag m. v Bilag 13. Lov nr. 94 af om reservater for pattedyr og fugle Bilag 14 b. Amtsvis opgørelse af kysttyperne Bilag 15. Forslag til lov om naturfredning. Gældende lov om naturfredning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 194 af Sag- og navneregister Lovregister

12

13 KOMMISSIONENS FORTSATTE ARBEJDE Efter afgivelsen af bind I af kommissionens betænkning i september 1967 har kommissionen afholdt en række plenarmøder til drøftelse af indholdet i nærværende bind II. Det afsluttende møde afholdtes den 9. november Under disse drøftelser har man færdigbearbejdet arbejdsresultaterne fra de side omtalte arbejdsgrupper, idet man dog har fundet, at problemerne omkring tilsyn med og vedligeholdelse af fredede områder m. v. først vil kunne afklares i fortsættelse af en ny naturfredningslovs gennemførelse og derfor må overvejes videre udenfor kommissionen, jfr. side 340. Yderligere arbejde, der har en vis berøring med kommissionsarbejdet, er igang i andre specielle udvalg, således det med repræsentanter for Grønlandsministeriet og ministeriet for kulturelle anliggender nedsatte udvalg til drøftelse af en evt. overførelse til ministeriet for kulturelle anliggenders ressort af bevaringsproblemerne omkring landskaber, fortidsminder og bygninger på Grønland. Endvidere er der med repræsentanter for ministeriet for offentlige arbejder og ministeriet for kulturelle anliggender nedsat et udvalg til behandling af problemer omkring ralgravning langs den Jyske Vestkyst. Kommissionen er opmærksom på de overvejelser, der i regeringen og partierne foregår om en revision af planlægningslovgivningen. I kap. XXIII om kommissionsarbejdets baggrund og perspektiver er anført betragtninger i anledning heraf.

14

15 3. DEL ANLÆG I DET ÅBNE LAND Kap. VIII VEJE. I. Indledning. 1. Det danske landskab er med sine beskedne dimensioner meget sårbart over for bl. a. bebyggelse og større tekniske anlæg. Jernbaneanlæg og veje bliver således stærke træk i landskabet, hvor de tegner sig som synlige bånd - jo synligere, jo dybere og mere lige, de skærer sig ind i bakkerne, og jo højere og mere lige, de anlægges i dalene. Visse landskaber er af en sådan art, at de slet ikke lader sig bevare i forbindelse med anlæg af veje. På den anden side kan et velformet vejanlæg også arkitektonisk fremhæve et landskab. Samfundets ansvar med hensyn til naturværdierne og i det hele overfor det ydre miljø er andetsteds fremhævet. Dette ansvar gør sig ikke mindst gældende med hensyn til vejnettet, der indgår som en integrerende del af naturen og danner basis for vor oplevelse af denne. Det danske vejnet er meget tætmasket. Den samlede længde af de offentlige veje er efter en opgørelse i 1964 ca km, hvoraf ca km i byerne og ca km i landområderne. 2. De forhold i den stedfindende udvikling, der særligt har betydning på dette område, kan groft inddeles i dem, der knytter sig til vejenes omgivelser, og dem, der vedrører vejenes udformning. Helt kan disse to faktorer dog ikke skilles ad, idet udformningen selvsagt også har betydning for oplevelsen af vejene i landskabet. Problemerne er temmelig forskelligartede for vejene i de bymæssige områder og vejene i det åbne land. Til de forhold, der knytter sig til vejenes omgivelser, hører i særlig grad randbebyggelsen langs landevejene. Hvis denne form for bebyggelse ikke begrænses, vil de muligheder, der endnu er for udblik til det omgivende landskab, gradvis gå tabt. Mange veje vil efterhånden blive lukket af bebyggelse og få karakter af bygader og dermed miste deres landskabelige kvaliteter. Også anlæg af nye veje må ske under hensyntagen til de omgivelser, disse veje vil få, ligesom vejanlægget i sig selv betyder et indgreb i landskabet. Såvel randbebyggelsen som nye vejes placering hører til de sagsområder, der traditionelt anses for ikke blot at høre hjemme i byplan- og vejlovgivningen, men tillige at angå naturfredningslovgivningen. Den anden problemgruppe om vejenes udformning er i ikke mindre grad et anliggende af interesse for naturfredningen. De fleste af vore fortidige monumentale eller historiske veje er under den hidtidige udvikling blevet forandret fra landskabeligt markante alléer til karakterløse landeveje eller bygader uden arkitektonisk kvalitet. Roskildevej og Kongevejen til Hillerød er eksempler på denne udvikling. Det er endvidere sket, at smukt forløbende mindre veje er rettet ud, hvorved deres skønhed er gået tabt. Samtidig må det dog konstateres, at der også er talrige eksempler på anlæg af veje, der er passet smukt ind i det omgivende landskab. 3. Kommissionen kan anbefale, at bestræbelserne for at anlægge smukt forløbende veje fortsættes og forstærkes, og at der i det hele lægges vægt på at skabe sådanne regler for vejenes udformning og deres omgivelsers friholdelse, at vejene får det rette forhold til landskabet. Allerede i dag medvirker landskabsæstetiske konsulenter ved betydningsfulde vejanlæg. Man skal anbefale, at denne

16 144 landskabsæstetiske bistand ved betydningsfulde vej- og andre tekniske anlæg, såsom broanlæg og vejviadukter, videreudvikles, samt at der etableres en forskning, der kan understøtte samfundets bestræbelser på dette område. Forskningen må naturligt beskæftige sig med de tekniske anlæg i forbindelse med vejene, såsom jordarbejder, vejprofiler, broer, belysning af veje, herunder masters anbringelse ved veje, såvel i landskabs- som i bymiljø, men også vejenes placering i det åbne landskab og beplantningsproblemer bør være blandt den æstetiske forsknings emner. I denne forbindelse er det vigtigt at sikre en uddannelse af landskabsarkitekter, som såvel kvalitativt som kvantitativt kan muliggøre disse bestræbelsers gennemførelse. 4. Problemerne omkring forholdet mellem landskaber og veje er internationale. I et budskab af 8. februar 1965 fra den amerikanske præsident om»vort lands naturskønhed«fremhæves således specielt, at den amerikanske vejlovgivning tillader, at der anvendes indtil 3 % af alle Federal-Aid Funds til naturfredning, men denne bemyndigelse har hidtil ikke været anvendt i det omfang, kongressen havde forudsat, og det varsles i budskabet, at man vil sikre, at disse midler anvendes til at bevare naturen langs med det amerikanske motorvejssystem. Præsidenten udtrykker håbet om, at både planlæggere og vejteknikere vil have i erindring, at motorvejes tilpasning til landskabet er mere end dette blot at plante træer og at sikre landskabelige udsigter. Vejene bør ved deres placering og udformning vise forøget hensyn til naturens uberørthed og enheden i de landskaber og bysamfund, de passerer. I en senere afholdt White-House-conference har man bl. a. beskæftiget sig en del med de samme problemer. På baggrund af, at gennemsnitsamerikaneren tilbringer næsten 2 måneder hvert år af sit liv bag rattet, hvortil endda kommer feriekørsel, finder man, at det er afgørende nødvendigt, at der lægges stor vægt på vejenes placering og udformning, og der peges navnlig på, at æstetiske kvaliteter ganske særligt i højere grad end hidtil må indarbejdes i projekteringen af vejene. I Sverige foreskriver lovgivningen både en hensyntagen fra vejmyndighedernes side og en særlig forelæggelse for naturfredningsmyndighederne. I den svenske vägstadgan af 30. juni 1943 bestemmer 15, at vejføringen såvidt muligt skal fastlægges således,»att vägen erhåller en mjuk och naturlig inpassning i landskapet och att fornlämning och naturföremål, som är av särskilt interesse för kännedom om landets natur eller som på grund av märklig naturbeskaffenhet eller eljest bör för framtiden skyddas, inte beröres av företaget«. Samtidig foreskrives, at projekteringen i det hele skal ske i samråd med lensstyrelsen, vägnämnden og øvrige myndigheder, lokale organer og sammenslutninger, som har væsentlig interesse i projektet. I naturvårdslagen af 11. december 1964 bestemmer 20, at foranstaltninger, der vil ændre landskabsbilledet væsentligt, skal forelægges lensstyrelsen. Således underretter vejforvaltningen lensstyrelsen og dennes»naturvårdsråd«samt lensarkitekten om projekteringsprogram for det kommende år - i visse tilfælde forelægges 5-årsplaner. Når der foreligger et detailprojekt, forelægges dette ligeledes for lensstyrelsen, som det påhviler at give vedkommende myndigheder adgang til at fremkomme med bemærkninger. Statens naturvårdsnämnd (nu Statens naturvårdsverk) virker som centralt rådgivende organ og har ifølge instruks af 28. juni 1963 bl. a. til opgave»att följa utvecklingen beträffande andre arbetsföretag, såsom vattenkraftsutbyggnad, vägbyggnad och anläggande av flygfält, vilka medföra bestående ändring av naturförhållandena, samt verka för att dylika arbetsföretag planläggas och utföres med beaktande av deres inverkan på naturen«. 5. Medens udviklingen herhjemme op til midten af det 19. århundrede gik i retning af en stadig større statslig indflydelse på vejenes anlæg og vedligeholdelse, blev vejvæsenet i vidt omfang overladt til kommunerne ved to love af Dette skete under indtryk af det stadigt voksende anlæg af jernbaner og af en forventning om, at disse i fremtiden kunne overtage samfærdselen over større afstande. Med motoriseringen ændredes billedet påny, og selv om vejnettet i høj grad er præget af

17 145 det lokale selvstyre, er den statslige indflydelse påny stigende, jfr. lov om tilskud til offentlige veje af 7. juni 1958, vejbestyrelsesloven, jfr. lovbekendtgørelse af 9. december 1964, samt lov om hovedlandeveje af 31. maj II. Gældende lovgivning. 1. Naturfredningsloven. a. Nogle bestemmelser i naturfredningsloven vedrører direkte vejspørgsmål. Efter 9 skal enhver offentlig myndighed, der kommer til kendskab om foranstaltninger, som skønnes at ville gribe forstyrrende ind i de i 1 og 2 nævnte områder (d. v. s. områder, der er fredningsværdige, jfr. opregningen i 1, eller ligger indenfor 100 m fra jordfaste fortidsminder) uopholdelig underrette formanden for fredningsnævnet. Ved en lovændring i 1937 præciseredes, at det, hvis der er tale om påtænkte vejarbejder, påhviler vedkommende kommunale råd inden arbejdets påbegyndelse at gøre indberetning til fredningsnævnet. 9 har stedse været praktiseret således, at fredningsnævnet kan godkende eller nægte at godkende et vejprojekt, uden at rejsning af en egentlig fredningssag med efterfølgende afsigelse af en kendelse efter 13 er anset for påkrævet. Der har i de sager, hvor fredningsnævn eller overfredningsnævn har nægtet godkendelse af et vejprojekt, ikke foreligget afgørelser, som har tilkendt vejmyndigheden erstatning i anledning af nægtelsen. 9 er for så vidt angår de i 2 nævnte områder indskærpet overfor vejmyndighederne m. fl. ved ministeriet for offentlige arbejders cirkulærskrivelse af 7. august Endvidere har en af byggeliniebestemmelserne i 25 siden 1961 angået veje. Efter den nævnte bestemmelse må indenfor en afstand af 100 m fra hovedlandeveje og landeveje af 1. og 2. klasse kun bygges med fredningsnævnets tilladelse, jfr. afsnit VIII nedenfor. b. Også en række andre bestemmelser i naturfredningsloven er af betydning i denne forbindelse, først og fremmest hovedbestemmelsen i 13 om afsigelse af fredningskendelser, idet anlæg af veje på de fredede arealer ofte vil være udelukket ved fredningsservitutten. I henhold til 2 er alle jordfaste fortidsminder fredet. Indenfor en omkreds af 100 m fra disse må der bl. a. ikke foretages beplantninger, ændringer i terrænet eller andre foranstaltninger, der i væsentlig grad kan virke skæmmende eller ødelæggende på fortidsmindet, uden tilladelse fra fredningsnævnet, der skal indhente udtalelse fra nationalmuseet. Anlæg af veje inden for de 100 m kræver derfor tilladelse efter 2. Til sløjfning af et fortidsminde kræves museets samtykke. Såfremt overfredningsnævnet i henhold til 55 har godkendt en af et fredningsplanudvalg udarbejdet fredningsplan, må tilstanden på de under planen inddragne områder ikke forandres uden udvalgets tilladelse. Så længe en fredningsplan er under udarbejdelse, kan ministeren for kulturelle anliggender efter begæring af et fredningsplanudvalg nedlægge forbud for maximalt 2 år mod en anvendelse, der må antages at komme i strid med planen. 2. Vejbestyrelsesloven. a. Loven inddeler de offentlige veje i: hovedlandeveje, der betjener landets fjerntrafik, landeveje af 1. klasse, der betjener den gennemgående trafik mellem købstæder indbyrdes eller mellem disse og hovedlandevejene samt veje, der kan ligestilles hermed, landeveje af 2. klasse, der fortrinsvis betjener oplandstrafikken til købstæder, samt veje, der kan ligestilles hermed, landeveje af 3. klasse, der har væsentlig færdselsmæssig betydning for et større område uden for den kommune, i hvilken de forløber, biveje af 1. og 2. klasse efter deres betydning for lokaltrafikken. Hovedlandeveje, der er anlagt eller udbygget som motorveje, bestyres af ministeriet for offentlige arbejder, vejdirektoratet. De øvrige hovedlandeveje og landeveje bestyres af amtsrådene, eller for så vidt angår strækninger indenfor byernes område, af by-

18 146 rådene. Biveje bestyres af kommunalbestyrelserne. b. En vejplan for hele landet udarbejdes af ministeren for offentlige arbejder efter forhandling med de pågældende kommunale vejbestyrelser. Vejplanen skal omfatte samtlige hovedlandeveje og landeveje samt de vigtigste biveje. Vejplanen omfatter foruden allerede anlagte offentlige veje også fremtidige vejlinier, jf. nedenfor d. om vejbyggelinier. En samlet vejplan for hele landet er endnu ikke udarbejdet. c. I hver amtsrådskreds nedsættes i henhold til 35 et udvalg, der gennemgår samtlige hovedlandeveje og landeveje samt de biveje, der er af særlig betydning for den gennemgående færdsel. Udvalget afgiver til ministeren for offentlige arbejder indstilling om, i hvilket omfang der bør fastsættes særlige bestemmelser med hensyn til tilslutning af nye veje, nye overkørsler og overgange og med hensyn til adgangen til vejen iøvrigt. Baggrunden for bestemmelsen er ønsket om at begrænse en udbredelse af randbebyggelsen med adgang direkte til vejene og derigennem at bevare vejene som gode og sikre færdselsårer. Beslutning om begrænsningen kundgøres i Statstidende, og når kundgørelse er sket, kan adgang til vejen kun tillades i det i adgangsbestemmelserne anførte omfang, dog kan ministeren for offentlige arbejder i særlige tilfælde efter indstilling fra vedkommende vejbestyrelse tillade undtagelser fra bestemmelserne. Adgangsbestemmelserne begrunder kun undtagelsesvis krav mod det offentlige, idet lodsejeren normalt vil kunne udnytte sin ejendom som hidtil. Hvis ejeren undtagelsesvis som følge af adgangsbestemmelserne afskæres fra en økonomisk rimelig udnyttelse af sit areal, svarende til den faktisk stedfindende udnyttelse af de omliggende til vejen stødende arealer, kan ejeren dog i henhold til 37 begære ejendommen overtaget i sin helhed mod erstatning. En forudsætning for erstatning er det, at der ikke anvises ham anden adgang til arealet, f. eks. ad en privat fællesvej. d. Vejbyggelinier. Vejbestyrelsen kan i henhold til 40 bestemme, at fremtidig bebyggelse ved vejen skal holdes bag ved byggelinier, når vejbestyrelsen finder, at der bør sikres en offentlig vej mulighed for udvidelse til større bredder, eller at færdselens tarv iøvrigt gør det fornødent. Afstanden mellem byggelinierne må ikke overstige ved hovedlandeveje og landeveje 40 m, ved andre offentlige veje 30 m. Med ministeren for offentlige arbejders godkendelse kan afstanden dog ved hovedlandeveje forøges indtil 100 m, ved landeveje og biveje i købstæder, København og Frederiksberg indtil 50 m. Amtsrådet kan i særlige tilfælde tillade, at afstanden ved sognekommunale biveje forøges indtil 50 m. Med henblik på at sikre gennemførelse af nye veje eller større forlægninger af bestående veje kan vedkommende vejbestyrelse i henhold til 41 bestemme, at bebyggelse skal holdes bag byggelinier. Det er en forudsætning, at den planlagte vej er optaget på vejplanen. Byggelinien skal angives på en af vejbestyrelsen udarbejdet plan, men nogen største indbyrdes afstand mellem byggelinierne er ikke foreskrevet. Det kan bestemmes, at vejen skal være helt eller delvis facadeløs. Når bestemmelser i henhold til 41 er under udarbejdelse, kan ministeren for offentlige arbejder nedlægge forbud normalt gældende for 1 år - mod, at en ejendom anvendes på en måde, der må antages at komme i strid med bestemmelserne i henhold til 41. Beslutninger i medfør af 40 og 41 kan indankes for amtsråd og minister. Dispensation fra byggeliniebestemmelser i medfør af 40 og 41 kan meddeles af ministeren for offentlige arbejder (hovedlandeveje og købstadkommunale landeveje) og amtsråd (landeveje og sognekommunale biveje) samt af vedkommende vejbestyrelse (biveje i købstæder, København og Frederiksberg). Heller ikke pålæg af byggelinier motiverer normalt noget krav mod det offentlige fra ejerne af de berørte ejendomme. Kun hvis ejeren afskæres fra en efter ejendommens beliggenhed og øvrige beskaffenhed økonomisk og forsvarlig udnyttelse af arealet, svarende til den af andre tilstødende arealer faktisk stedfindende udnyttelse, kan ejeren i hen-

19 147 hold til 46 begære arealet overtaget af vejbestyrelsen mod erstatning. 3. Lov om hovedlandeveje. Loven fastsætter, at det fremtidig bestemmes ved særlig lov, hvilke nye hovedlandeveje der skal anlægges, og at udgifterne fuldt ud skal afholdes af vejfonden. For så vidt angår motorvejsanlæg kan ministeren for offentlige arbejder enten træffe aftale med amtsråd eller andre kommunale myndigheder om, at anlæggets projektering skal forestås af vedkommende kommunale vejvæsen eller selv lade projekteringen udføre. Det samme gælder med hensyn til arbejdernes udførelse. Andre hovedlandevejsanlæg projekteres og udføres på ministerens vegne af den lokale vejbestyrelse. 4. Lov om tilskud til de offentlige veje. Efter denne lov skal en del af provenuet af motorafgifter, herunder omsætningsafgifter af motorkøretøjer samt benzinafgifter, henlægges i den vejfond, der bestyres af ministeren for offentlige arbejder, bortset fra tilskud til anlægsarbejder, der iværksættes med bekæmpelse af arbejdsløshed som væsentlig formål, idet disse tilskud administreres af arbejdsministeren. For finansåret 1966/67 er fondens udgifter anslået til ca. 900 mill. kr. Til delvis dækning af kommunernes udgifter til offentlige veje og stier refunderes amtskommunerne 75 % af anerkendte vejudgifter, medens refusionsprocenten for de øvrige kommuner er %, afhængig af længden af kommunernes offentlige veje, indbyggerantal m. v. Udgifter til offentlige stier (gang- og cyklestier) kan dog kun medregnes, såfremt ministeren for offentlige arbejder godkender det under hensyn til den pågældende stis færdselsmæssige betydning. Endvidere kan der i henhold til 7, stk. 3, ydes et tilskud på normalt 85 % af udgifter til bl. a. følgende formål: Anlæg eller udbygning af offentlige veje, som er af betydning for den gennemgående færdsel, eller systematisk forbedring af færdselsforholdene på større strækninger, herunder regulering af beplantnings- og bebyggelsesforhold, samt offentlige parkeringspladser (a, b og d). Anlæg af offentlige stier, som aflaster veje af betydning for den gennemgående færdsel (c). Nødvendige vejarbejder, der på grund af ekstraordinære forhold vil virke særligt tyngende på vedkommende kommunes økonomi, normalt 75 % (f). Arbejder på veje, gader og pladser, der ejes af staten og er åbne for almindelig færdsel samt vedligeholdelse m. v. af færdselsbroer over vandarealer (h). 5. Vejdirektoratets retningslinier for anlæg af veje. Vejdirektoratet har i 1943 udfærdiget vejledende retningslinier for anlæg af veje. Der arbejdes med en ajourføring indeholdende retningslinier for vejanlægenes indpasning i omgivelserne; dette udkast behandles for tiden i vejregeludvalget. 6. Byplanlovgivningen. Efter byplanlovens 2, stk. 2, nr. 1, kan en kommunalbestyrelse i en byplan træffe bestemmelse om vejes beliggenhed, retning og bredde m. v. samt om, at der fra de til planlagte hovedveje grænsende arealer ikke skal haves adgangs- eller anden facaderet til vejen. Efter byreguleringsloven må i yder- og mellemzonen vejanlæg ikke finde sted uden tilladelse fra byudviklingsudvalget. Landevej sanlæg kan dog finde sted efter forhandling med boligministeren. III. Samarbejde mellem naturfredningsmyndigheder og vejmyndigheder. A. Indledende bemærkninger. Den hidtidige ordning. Som foran nævnt er den samlede længde af de offentlige veje i landområderne i dag ca km. Den samlede længde af hovedlandeveje udgør i dag ca km, medens der findes ca. 100 km færdiganlagte motorvejslinier. En betydelig udvidelse af motorvejsnettet er

20 148 under udførelse eller projektering, og det samlede motorvejsnet påregnes inden for en nærmere årrække at ville udgøre henimod 900 km. Medens en stor del af det øvrige overordnede vejnet er tilkommet ved udvidelser og mindre forlægninger af eksisterende veje, kendetegner det motorvejene, at de som regel anlægges i helt nye tracéer i betydelig afstand fra eksisterende bebyggelse. De giver rigtigt anlagt derfor mulighed for åbning af nye store landskabelige værdier for en meget stor del af befolkningen. Motorvejene er som flersporede veje med midter- og siderabatter og med tilhørende tilkørselsanlæg meget arealkrævende. Karakteristisk for motorvejene er endvidere, at hensynet til de høje hastigheder kræver store kurveradier, hvilket igen medfører en betydelig stivhed i vejføringen. Der vil ofte være risiko for, at motorveje og hovedlandeveje må berøre områder, som er fredede eller på anden måde besidder sådanne kvaliteter, at et bredt vejanlæg kan føles så fremmed og ødelæggende, at det ikke kan accepteres. Det har tidligt været erkendt, at anlæg af veje kræver en betydelig hensyntagen til de interesser, som varetages gennem naturfredningsloven. Bestemmelserne i de fornævnte vejlove har i første række til formål at tilgodese færdselens tarv med fornøden hensyntagen til en økonomisk udførelse, men også spørgsmålet om vejenes tilpasning til omgivelserne er væsentligt for vejmyndighederne, jfr. foran side 143. Samtidig har det i henhold til naturfredningsloven påhvilet fredningsmyndighederne at sikre, at der ved vejanlæg tages de fornødne hensyn til de formål, som denne lov forfølger. I naturfredningslovens 9 er det som nævnt foreskrevet, at der skal foretages indberetning til fredningsnævnet om påtænkte vejarbejder, såfremt vejen skønnes at ville gribe forstyrrende ind i den bestående tilstand på de i 1 og 2 nævnte områder. Princippet i 9 - offentlige myndigheders pligt til at forelægge projekter, der kan gribe ind som anført, for fredningsnævnene - går tilbage til naturfredningsloven af Den udtrykkelige omtale af veje skriver sig fra Denne ordning er i tiden efter konsulentembedets etablering i 1947 og nedsættelse af fredningsplanudvalg med teknisk udbyggede sekretariater fra 1959 i praksis blevet suppleret med et samarbejde mellem vejmyndighederne og disse institutioner. Konsulenten har således været knyttet til vejdirektoratet som rådgiver, og amtsvejvæsenerne er repræsenterede i fredningsplanudvalgene. Denne udvikling fra forelæggelse på et ofte sent tidspunkt af konkrete sager for fredningsnævnene til øget og tidligt samarbejde mellem de planlæggende instanser - er i harmoni med det forhold, at der jævnsides med amtsvej inspektoraternes udbygning er sket en øget central indflydelse, jfr. navnlig vejbestyrelseslovens bestemmelser om vejplanlægning og hovedlandevejsloven. Som et eksempel på et samarbejde ved anlæg af hovedlandevej kan henvises til forslaget til lov nr. 237 af 14. juni 1965 om projektering m. v. af en nordsydgående motorvej i Jylland (Folketingstidende , tillæg A, sp. 4837). I vejdirektoratets forhandlinger på lokalt plan om de mulige linieføringer har konsulenten taget del, og vejdirektoratet har tillige forhandlet direkte med ministeriet for kulturelle anliggender. Det anføres endvidere i bemærkningerne til lovforslaget, at det er hensigten, at man ved detailprojekteringen vil forelægge de omhandlede projekter for vedkommende lokale fredningsnævn i henhold til naturfredningslovens 9. Generelt må det være såvel i vejmyndighedernes som i naturfredningsmyndighedernes interesse, at der etableres et samarbejde på det tidligst mulige tidspunkt under vejprojekteringen. Det må derfor anses for hensigtsmæssigt, at den vejprojekterende myndighed optager kontakt med fredningsmyndighederne, så snart der har manifesteret sig et behov for et vejanlæg, og at man undersøger mulighederne for at imødekomme dette behov. B. Kommissionens forslag. Naturfredningskommissionen har indgående overvejet, hvorledes det nødvendige samarbejde mellem naturfrednings- og vejmyndighederne bedst kan indpasses i disse myndigheders organisation og arbejdsområde, og skal herom anføre følgende: