BETÆNKNING NATURFREDNING. Afgivet af den af Ministeriet for kulturelle anliggender under 23. november 1961 nedsatte Naturfredningskommission

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BETÆNKNING NATURFREDNING. Afgivet af den af Ministeriet for kulturelle anliggender under 23. november 1961 nedsatte Naturfredningskommission"

Transkript

1 BETÆNKNING OM NATURFREDNING II Afgivet af den af Ministeriet for kulturelle anliggender under 23. november 1961 nedsatte Naturfredningskommission BETÆNKNING NR

2 AARHUUS STIFTSBOGTRYKKERI A/S

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 3. del Anlæg i det åbne land VIII. Veje I. Indledning II. Gældende lovgivning 1. Naturfredningsloven 2. Vejbestyrelsesloven a. Lovens inddeling af de offentlige veje b. Vejplan c. Vejudvalg i henhold til 35 d. Vej byggelinier 3. Lov om hovedlandeveje 4. Lov om tilskud til de offentlige veje 5. Vejdirektoratets retningslinier for anlæg af veje 6. Byplanlovgivningen III. Samarbejde mellem naturfredningsmyndighederne og vejmyndighederne A. Indledende bemærkninger. - Den hidtidige ordning B. Kommissionens forslag a. Vejanlæg i det åbne land 1. Anlæg af hovedlandeveje, herunder motorveje 2. Anlæg af landeveje og biveje b. Princippet i nl's 9 c. Vejanlæg indenfor bymæssige områder d. Supplering af naturfredningslovens 9 e. Repræsentation af fredningsinteresser i vejnævnet f. Sidevejsanlæg IV. Udflugtsveje og grønne veje V. Særligt om stier VI. Beplantninger i forbindelse med vejanlæg VII. Ukrudtsbekæmpelser på rabatter, skråninger, grøfter m. v. langs offentlige veje VIII. Vej byggelinien 1. Reglens indhold og hidtidige praktisering 2. Hvilke hensyn kan vej byggelinien tilgodese? 3. Kommissionens forslag 1 ændring af vej byggeliniens udstrækning 2 kriteriet for dispensationer fra vej byggelinien 3 hvornår kan der siges at foreligge en vej i henhold til naturfredningslovens 25, stk. 4? 4. Overvejelser om koordinering med vejlovgivningen IX. Specielt om benzintankanlæg

4 IX. El-anlæg I. Indledning. Arbejdet i arbejdsgruppen. Ministeriet for kulturelle anliggenders cirkulæreskrivelse af 2. september Indledning 2. Arbejdet i arbejdsgruppen. Ministeriet for kulturelle anliggenders cirkulæreskrivelse af 2. september 1966 II. Baggrunden for den eksisterende ordning 1. Det eksisterende lovgrundlag og fredningsmyndighedernes hidtidige praksis 2. Organisatoriske, tekniske og økonomiske forudsætninger 3. Forholdene i udlandet III. Kommissionens overvejelser 1. Samarbejde mellem el-selskaberne og naturfredningsmyndighederne 2. Afholdelse af eventuelle merudgifter 3. De fredningsmæssige hensyn.- Placering af el-master 4. El-ledningerne og fuglefaunaen 5. Ledningsnettets æstetetiske kvalitet 6. Nye kraftværkers placering IV. Kommissionens forslag X. Udnyttelse af råstoffer i jorden (grus m. v.) I. Indledning og oversigt over indholdet 1. Indledning 2. Hvilke råstoffer? 3. Naturfredningshensynene 4. Kommissionens forslag i hovedtræk II. Gældende dansk lovgivning og praksis A. Naturfredningsloven B. Anden lovgivning 1. Kystfredningsloven - Kystsikringsloven - Digeloven 2. Lov om brunkulslejer Sandflugtsloven Skovloven - Lov om landbrugsejendomme 3. Bygge- og byplanlovgivningen III. Udenlandsk lovgivning vedrørende gravningret A. Sverige B. Finland IV. Råstofforekomster og forbrug set i relation til naturfredningsinteresser 1. Kalk og kridt 2. Ler, især kvartært, stenfrit ler 3. Sand, grus og sten 4. Moler og kiselgur 5. Højmosetørv 6. Tungsand 7. Særligt om Bornholm Konklusion V. Forslag om overvejelse af en koncessiosordning VI. Foranstaltninger til beskyttelse af kysterne VIL Anmeldelse til fredningsmyndighederne. Vilkår

5 XL Andre offentlige og private anlæg (ændring af den nugældende 9) A. Kort oversigt over indholdet B. Oversigt over typer af anlægsarbejde og andre foranstaltninger 1. Offentlige anlæg 2. Private anlægsarbejder C. Gældende regler i naturfredningsloven, særlig 9 1. Andre regler end 9 2. Naturfredningslovens 9 a. Bestemmelsens ordlyd b. Motiver og tilblivelseshistorie c. Fortolkning og praksis. Procesbestemmelsen i 9, stk. 2 D. Almindelige synspunkter om samarbejde mellem naturfredningsmyndighederne og andre offentlige myndigheder om offentlige og private anlægsarbejder 1. Hvorfor er 9 ikke tilfredsstillende? 2. Samarbejdets tilrettelæggelse og indhold E. Kommissionens forslag til afløsning af 9 vedrørende offentlige anlægsarbejder 1. Kommissionens forslag i hovedtræk 2. Den foreslåede ordnings enkeltheder 3. For hvilke offentlige arbejder kan der blive tale om anmeldelse? a. De i kommissionen behandlede tilfælde: el-anlæg og vejarbejder; kommunale anlæg til vandindvinding fra overfladevand - kommunale spildevandsanlæg b. De i kommissionen ikke behandlede tilfælde: forsvarsanlæg, jernbaner, flyvepladser, havne F. Kommissionens forslag vedrørende private anlægsarbejder m. v I. Bilkirkegårde, andre oplagspladser, motor- og andre væddeløbsbaner, tankstationer, campingpladser o. lign II. Private anlægsarbejder i øvrigt 1. Forelæggelsesordning 2. Rejsning af fredningssag ved ikke-godkendelse af forelagte projekter 3. Særlige ordninger 1 råstoffer i jorden 2 dambrug 3 andre vandløbsreguleringer 4 pelsdyrfarme 4. Frister for afgørelse i disse sager XII. Tilvejebringelse af støttepunkter for friluftslivet - Camping I. Indledning II. Friluftslivets behov III. Camping A. Indledning B. Gældende ret med hensyn til etablering af campingpladser og henstilling af campingvogne m. v. i det åbne land 1. Byplan- og byreguleringsloven 2. Byggelovgivningen 3. Sundhedsvedtægter 4. Vejbestyrelsesloven

6 XIII. Friluftsreklamer 5. Skovloven 6. Sandflugtsloven 7. Naturfredningsloven C. Kommissionens overvejelser D. Kommissionens forslag 1. Etablering af campingpladsen 2. Anbringelse af telte og campingvogne uden for campingpladser. I. Historisk udvikling og gældende ret 1. Naturfredningslovens 30. Ændringerne i Bestemmelser i henhold til anden lovgivning II. Kommissionens overvejelser 1. Gade, veje og pladser i byer og bymæssig bebyggelse 2. Reklamer anbragt i umiddelbar tilknytning til den næringsdrift eller virksomhed, for hvilke der reklameres 3. Spørgsmålet om udstillingsbygninger o. 1. langs vejene 4. Valgplakater, trafikpropagandaskilte 5. Særligt dominerende reklamer, 30, stk. 1, 3. pkt III. Kommissionens forslag del Særlige landskabselementer XIV. Skoven I. Historisk udvikling II. Skoven i dag III. Skovens betydning for de elementer eller interesser, herunder de videnskabelige og rekreative, som varetages gennem naturfredningsloven, og den lovgivning, der knytter sig hertil IV. Administrative forhold V. Overvejelser og forslag VI. Skovbyggelinien XV. Bebyggelse ved kysterne. Strandbyggelinien I. Almindelige bemærkninger 1. Kysternes landskabelige betydning 2. Forholdene i udlandet 3. Forudsætningerne for den nuværende ordning II. Naturfredningslovens 25, stk. 1, jfr. stk. 3 og 5 1. Reglen og dens rækkevidde 2. Hovedbestemmelsen a. Udgangspunktet for strandbyggeliniens beregning b. Hvilke konstruktioner omfatter forbudet? 3. Undtagelserne a. Landbrugs-, skovbrugs- og fiskerierhvervets bygninger b. Befæstningsanlæg og havnearealer c. Kyststrækninger fredet i henhold til sandflugtsloven

7 d. Købstædernes bygrunde m. v e. Offentlig vej langs strandbredden f. Arealer bebygget inden 15. december 1936 g. Bestemt afgrænsede områder h. Konkret fastlagte byggelinier i. Konkrete dispensationer 4. Dispensationspraksis III. 25, stk. 7 IV. Sammenfatning XVI. Søterritoriet I. Søterritoriets afgrænsning II. Specielle regler for søterritoriet III. Naturfredningsregler for søterritoriet IV. Naturfredningsinteresser på søterritoriet V. Konklusion XVII. Ferske vande I. Indledning A. Vandløbene i landskabet. Deres nuværende tilstand og betydning.. B. Fredningsinteresser 1. Den landskabelige interesse 2. De videnskabelige og pædagogiske interesser 3. Befolkningens fritidsinteresser C. Anden lovgivning D. Den gældende naturfredningslovs regler. Praksis E. De naturfredningsmæssige ønsker vedrørende de ferske vande F. Midler til opnåelse af foranstående II. Regulering m. v. af vandløb, landvinding A. Vandløbsreguleringers indvirkning på landskabet og dets flora og fauna B. Foreliggende lovregler og praksis 1. Vandløbsloven 2. Grundforbedrings- og landvindingslovene. Landvinding, der kræver særlov a. Grundforbedringsloven b. Landvindingsloven 3. Landvinding fra søterritoriet G. Naturfredningsinteressernes varetagelse og konklusioner 1. Grundforbedrings- og landvindingsspørgsmål a. Betænkningen om grundforbedring b. Betænkningen om landvinding 2. Tilvejebringelse af en særlov ved landvinding for store samlede områder 3. Om grundforbedring og landvindingsspørgsmål i øvrigt 4. Naturfredningslovens 25, stk. 4 III. Dambrug A. Indledning. Vandløbslovgivningen B. Sammenfatning om naturfredningsinteresserne

8 C. Særligt om dambrugs påvirkning af dyrelivet i vandløb 1. Dambrugets ændringer af vandløbet 2. Sammenfattende bemærkninger D. Naturfredningsinteressernes varetagelse. Konklusion IV. Vandingsanlæg A. Indledning. Vandløbslovgivningen B. Naturfredningsinteressernes varetagelse. Konklusion V. Vandforsyning A. Vandforsynings- og vandløbslovgivning m. v 1. Grundvand 2. Overfladevand 3. Revision af vandforsyningsloven 4. Forholdet til vandløbsloven B. Naturfredningsinteresserne a. Grundvand b. Overfladevand 1. Oversigt over vandforsyningens behov. De sjællandske søer.. 2. De fredningsmæssige relevante faktorer ved søernes udnyttelse som reservoir C. Konklusion vedrørende udnyttelse af vandløb til vandforsyning Almindelige bemærkninger om samarbejde og offentlig planlægning 2. Kommissionens forslag Ophævelse af fredninger Søbyggelinien m.fl VI. Forurening A. Indledende bemærkninger B. Lovgivningen om beskyttelse af ferske vande mod forurening, herunder spildevandskommissioncns betænkning a. Vandløbslovens 5 b. Vandløbslovens 71 c. Rejsning af vandløbssager og finansiering d. Vandløbslovens 73 e. Forslag om udvidelse af kredsen af de myndigheder, der skal indvarsles G. Naturfredningsinteressernes varetagelse. Konklusion XVIII. Fauna og flora I. Indledning II. Den retlige og faktiske situation 1. Naturfredningslovens Naturfredningslovens 1 3. Reservatloven a. 15 b. 7 c Statsskovsreservater 5. Private og kommunale beskyttelsesområder 6. Faktiske, statslige reservater III. Kommissionens overvejelser 1. Den nye jagtlov

9 2. Forskelligt initiativ for at sikre biotopen 3. Administrative problemer IV. Forslag XIX. Jordfaste fortidsminder I. Indledning II. Oversigt over grupper af fortidsminder a. Grave og gravpladser b. Ruiner og voldsteder m. v c. Dæmninger, gærder o. 1 d. Bopladser e. Dyrknings- og færdselsspor f. Monumenter, bavtasten m. v g. Kultsteder m. v Sammenfatning III. Almindelige lovgivningsbetragtninger IV. Tilsyn og vedligeholdelse V. Omgivelserne VI. Beskyttelseszoner VII. Afmærkning VIII. Udstykning IX. Kommissionens forslag del XX. Almenhedens opholds- og færdselsret i landskabet I. Indledning II. Retsudviklingen III. Fremmed ret IV. Almindelig sammenfatning V. Kysterne Konklusion vedrørende kysterne VI. Skovene Udkast til ny formulering af den nuværende 24 VII. Søer og vandløb VIII. Jordfaste fortidsminder IX. Udmark del Administrative forhold XXI. Organisation og proces A. Fredningsmyndighederne I. Gældende ordning a. Fredningsnævn b. Overfredningsnævnet

10 c. Ankenævn d. Taksationskommissionen e. Fredningsplanudvalg f. Naturfredningsrådet g. Rigsantikvaren h. Ministeren for kulturelle anliggender i. Statens naturfrednings- og landskabskonsulent k. Anerkendte foreninger og institutioner II. Kommissionens forslag ad a. Fredningsnævn ad b. Overfredningsnævnet ad c. Ankenævn ad d. Taksationskommissionen ad e. Fredningsplanudvalg ad f. Naturfredningsrådet ad h. Ministeren for kulturelle anliggender ad i. Statens naturfrednings- og landskabskonsulent ad k. Anerkendte foreninger og institutioner B. Fredningssagernes behandling I. Gældende ret A. Egentlige fredningssager 1. Sagens rejsning 2. Tilvejebringelse af grundlaget for en afgørelse 3. Sagens afgørelse 4. Anke og forelæggelse for overfredningsnævnet 5. Erstatningens udredelse B. Andre sager II. Kommissionens forslag a. Indledning b. Sagens rejsning c. Tilvejebringelse af grundlaget for sagens afgørelse 1. Indkaldelse af interesserede 2. Virkning af ikke-møde d. Sagens afgørelse e. Indbringelse for overfredningsnævnet og dettes sagsbehandling... f. Nogle erstatningsretlige problemer 1. Forsinkelseserstatning A. Reglens tilblivelse B. Reglens hidtidige anvendelse C. Spørgsmålet om reglens opretholdelse 2. Erstatning for mistet byggechance 3. Vurderingstidspunkt og renteberegning g. Panthavernes stilling 1. I hvilket omfang skal panthaverne have erstatning a. Naturfredningsloven b. Beslægtet lovgivning 2. Fordelingen af erstatningen mellem panthaverne h. Forelæggelse for finansudvalget i. Ophævelse af fredning

11 XXII. Naturfredning og beskatning A. Ejendomsskatter 1. Gældende ret 2. Kommissionens vurdering B. Kapitalbindingsskat (særlig indkomstskat) 1. Gældende ret 2. Kommissionens vurdering G. Indkomst- og formuebeskatning D. Afgift af arv og gave del XXIII. Baggrund og perspektiver A. Arealanvendelse og arealknaphed B. Landbruget G. Fritid og rekreation D. Landskabspleje E. Den biologiske sammenhæng mellem levende organismer Bilag 7. Lov nr. 595 af 13. november 1940 om Stianlæg m. v. i Københanvsegnens grønne områder Bilag 8. Ministeriet for kulturelle anliggenders cirkulæreskrivelse nr. 185 af 2. september 1966 om fremgangsmåden ved fredningsmyndighedernes behandling af planer om el-anlæg Bilag 9. Landsforeningen Natur og Ungdoms skrivelse af 26. maj 1967 til naturfredningskommissionen Bilag 10. Dansk Ornitologisk Forenings Fredningsudvalgs skr. af 1. september 1967 til naturfredningskommissionen Bilag 11. Oversigt over vildtreservater Bilag 12. Åbent brev til regering og folketing indeholdende Friluftsrådets bemærkninger til jagtlovkommissionens forslag m. v Bilag 13. Lov nr. 94 af om reservater for pattedyr og fugle Bilag 14 b. Amtsvis opgørelse af kysttyperne Bilag 15. Forslag til lov om naturfredning. Gældende lov om naturfredning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 194 af Sag- og navneregister Lovregister

12

13 KOMMISSIONENS FORTSATTE ARBEJDE Efter afgivelsen af bind I af kommissionens betænkning i september 1967 har kommissionen afholdt en række plenarmøder til drøftelse af indholdet i nærværende bind II. Det afsluttende møde afholdtes den 9. november Under disse drøftelser har man færdigbearbejdet arbejdsresultaterne fra de side omtalte arbejdsgrupper, idet man dog har fundet, at problemerne omkring tilsyn med og vedligeholdelse af fredede områder m. v. først vil kunne afklares i fortsættelse af en ny naturfredningslovs gennemførelse og derfor må overvejes videre udenfor kommissionen, jfr. side 340. Yderligere arbejde, der har en vis berøring med kommissionsarbejdet, er igang i andre specielle udvalg, således det med repræsentanter for Grønlandsministeriet og ministeriet for kulturelle anliggender nedsatte udvalg til drøftelse af en evt. overførelse til ministeriet for kulturelle anliggenders ressort af bevaringsproblemerne omkring landskaber, fortidsminder og bygninger på Grønland. Endvidere er der med repræsentanter for ministeriet for offentlige arbejder og ministeriet for kulturelle anliggender nedsat et udvalg til behandling af problemer omkring ralgravning langs den Jyske Vestkyst. Kommissionen er opmærksom på de overvejelser, der i regeringen og partierne foregår om en revision af planlægningslovgivningen. I kap. XXIII om kommissionsarbejdets baggrund og perspektiver er anført betragtninger i anledning heraf.

14

15 3. DEL ANLÆG I DET ÅBNE LAND Kap. VIII VEJE. I. Indledning. 1. Det danske landskab er med sine beskedne dimensioner meget sårbart over for bl. a. bebyggelse og større tekniske anlæg. Jernbaneanlæg og veje bliver således stærke træk i landskabet, hvor de tegner sig som synlige bånd - jo synligere, jo dybere og mere lige, de skærer sig ind i bakkerne, og jo højere og mere lige, de anlægges i dalene. Visse landskaber er af en sådan art, at de slet ikke lader sig bevare i forbindelse med anlæg af veje. På den anden side kan et velformet vejanlæg også arkitektonisk fremhæve et landskab. Samfundets ansvar med hensyn til naturværdierne og i det hele overfor det ydre miljø er andetsteds fremhævet. Dette ansvar gør sig ikke mindst gældende med hensyn til vejnettet, der indgår som en integrerende del af naturen og danner basis for vor oplevelse af denne. Det danske vejnet er meget tætmasket. Den samlede længde af de offentlige veje er efter en opgørelse i 1964 ca km, hvoraf ca km i byerne og ca km i landområderne. 2. De forhold i den stedfindende udvikling, der særligt har betydning på dette område, kan groft inddeles i dem, der knytter sig til vejenes omgivelser, og dem, der vedrører vejenes udformning. Helt kan disse to faktorer dog ikke skilles ad, idet udformningen selvsagt også har betydning for oplevelsen af vejene i landskabet. Problemerne er temmelig forskelligartede for vejene i de bymæssige områder og vejene i det åbne land. Til de forhold, der knytter sig til vejenes omgivelser, hører i særlig grad randbebyggelsen langs landevejene. Hvis denne form for bebyggelse ikke begrænses, vil de muligheder, der endnu er for udblik til det omgivende landskab, gradvis gå tabt. Mange veje vil efterhånden blive lukket af bebyggelse og få karakter af bygader og dermed miste deres landskabelige kvaliteter. Også anlæg af nye veje må ske under hensyntagen til de omgivelser, disse veje vil få, ligesom vejanlægget i sig selv betyder et indgreb i landskabet. Såvel randbebyggelsen som nye vejes placering hører til de sagsområder, der traditionelt anses for ikke blot at høre hjemme i byplan- og vejlovgivningen, men tillige at angå naturfredningslovgivningen. Den anden problemgruppe om vejenes udformning er i ikke mindre grad et anliggende af interesse for naturfredningen. De fleste af vore fortidige monumentale eller historiske veje er under den hidtidige udvikling blevet forandret fra landskabeligt markante alléer til karakterløse landeveje eller bygader uden arkitektonisk kvalitet. Roskildevej og Kongevejen til Hillerød er eksempler på denne udvikling. Det er endvidere sket, at smukt forløbende mindre veje er rettet ud, hvorved deres skønhed er gået tabt. Samtidig må det dog konstateres, at der også er talrige eksempler på anlæg af veje, der er passet smukt ind i det omgivende landskab. 3. Kommissionen kan anbefale, at bestræbelserne for at anlægge smukt forløbende veje fortsættes og forstærkes, og at der i det hele lægges vægt på at skabe sådanne regler for vejenes udformning og deres omgivelsers friholdelse, at vejene får det rette forhold til landskabet. Allerede i dag medvirker landskabsæstetiske konsulenter ved betydningsfulde vejanlæg. Man skal anbefale, at denne

16 144 landskabsæstetiske bistand ved betydningsfulde vej- og andre tekniske anlæg, såsom broanlæg og vejviadukter, videreudvikles, samt at der etableres en forskning, der kan understøtte samfundets bestræbelser på dette område. Forskningen må naturligt beskæftige sig med de tekniske anlæg i forbindelse med vejene, såsom jordarbejder, vejprofiler, broer, belysning af veje, herunder masters anbringelse ved veje, såvel i landskabs- som i bymiljø, men også vejenes placering i det åbne landskab og beplantningsproblemer bør være blandt den æstetiske forsknings emner. I denne forbindelse er det vigtigt at sikre en uddannelse af landskabsarkitekter, som såvel kvalitativt som kvantitativt kan muliggøre disse bestræbelsers gennemførelse. 4. Problemerne omkring forholdet mellem landskaber og veje er internationale. I et budskab af 8. februar 1965 fra den amerikanske præsident om»vort lands naturskønhed«fremhæves således specielt, at den amerikanske vejlovgivning tillader, at der anvendes indtil 3 % af alle Federal-Aid Funds til naturfredning, men denne bemyndigelse har hidtil ikke været anvendt i det omfang, kongressen havde forudsat, og det varsles i budskabet, at man vil sikre, at disse midler anvendes til at bevare naturen langs med det amerikanske motorvejssystem. Præsidenten udtrykker håbet om, at både planlæggere og vejteknikere vil have i erindring, at motorvejes tilpasning til landskabet er mere end dette blot at plante træer og at sikre landskabelige udsigter. Vejene bør ved deres placering og udformning vise forøget hensyn til naturens uberørthed og enheden i de landskaber og bysamfund, de passerer. I en senere afholdt White-House-conference har man bl. a. beskæftiget sig en del med de samme problemer. På baggrund af, at gennemsnitsamerikaneren tilbringer næsten 2 måneder hvert år af sit liv bag rattet, hvortil endda kommer feriekørsel, finder man, at det er afgørende nødvendigt, at der lægges stor vægt på vejenes placering og udformning, og der peges navnlig på, at æstetiske kvaliteter ganske særligt i højere grad end hidtil må indarbejdes i projekteringen af vejene. I Sverige foreskriver lovgivningen både en hensyntagen fra vejmyndighedernes side og en særlig forelæggelse for naturfredningsmyndighederne. I den svenske vägstadgan af 30. juni 1943 bestemmer 15, at vejføringen såvidt muligt skal fastlægges således,»att vägen erhåller en mjuk och naturlig inpassning i landskapet och att fornlämning och naturföremål, som är av särskilt interesse för kännedom om landets natur eller som på grund av märklig naturbeskaffenhet eller eljest bör för framtiden skyddas, inte beröres av företaget«. Samtidig foreskrives, at projekteringen i det hele skal ske i samråd med lensstyrelsen, vägnämnden og øvrige myndigheder, lokale organer og sammenslutninger, som har væsentlig interesse i projektet. I naturvårdslagen af 11. december 1964 bestemmer 20, at foranstaltninger, der vil ændre landskabsbilledet væsentligt, skal forelægges lensstyrelsen. Således underretter vejforvaltningen lensstyrelsen og dennes»naturvårdsråd«samt lensarkitekten om projekteringsprogram for det kommende år - i visse tilfælde forelægges 5-årsplaner. Når der foreligger et detailprojekt, forelægges dette ligeledes for lensstyrelsen, som det påhviler at give vedkommende myndigheder adgang til at fremkomme med bemærkninger. Statens naturvårdsnämnd (nu Statens naturvårdsverk) virker som centralt rådgivende organ og har ifølge instruks af 28. juni 1963 bl. a. til opgave»att följa utvecklingen beträffande andre arbetsföretag, såsom vattenkraftsutbyggnad, vägbyggnad och anläggande av flygfält, vilka medföra bestående ändring av naturförhållandena, samt verka för att dylika arbetsföretag planläggas och utföres med beaktande av deres inverkan på naturen«. 5. Medens udviklingen herhjemme op til midten af det 19. århundrede gik i retning af en stadig større statslig indflydelse på vejenes anlæg og vedligeholdelse, blev vejvæsenet i vidt omfang overladt til kommunerne ved to love af Dette skete under indtryk af det stadigt voksende anlæg af jernbaner og af en forventning om, at disse i fremtiden kunne overtage samfærdselen over større afstande. Med motoriseringen ændredes billedet påny, og selv om vejnettet i høj grad er præget af

17 145 det lokale selvstyre, er den statslige indflydelse påny stigende, jfr. lov om tilskud til offentlige veje af 7. juni 1958, vejbestyrelsesloven, jfr. lovbekendtgørelse af 9. december 1964, samt lov om hovedlandeveje af 31. maj II. Gældende lovgivning. 1. Naturfredningsloven. a. Nogle bestemmelser i naturfredningsloven vedrører direkte vejspørgsmål. Efter 9 skal enhver offentlig myndighed, der kommer til kendskab om foranstaltninger, som skønnes at ville gribe forstyrrende ind i de i 1 og 2 nævnte områder (d. v. s. områder, der er fredningsværdige, jfr. opregningen i 1, eller ligger indenfor 100 m fra jordfaste fortidsminder) uopholdelig underrette formanden for fredningsnævnet. Ved en lovændring i 1937 præciseredes, at det, hvis der er tale om påtænkte vejarbejder, påhviler vedkommende kommunale råd inden arbejdets påbegyndelse at gøre indberetning til fredningsnævnet. 9 har stedse været praktiseret således, at fredningsnævnet kan godkende eller nægte at godkende et vejprojekt, uden at rejsning af en egentlig fredningssag med efterfølgende afsigelse af en kendelse efter 13 er anset for påkrævet. Der har i de sager, hvor fredningsnævn eller overfredningsnævn har nægtet godkendelse af et vejprojekt, ikke foreligget afgørelser, som har tilkendt vejmyndigheden erstatning i anledning af nægtelsen. 9 er for så vidt angår de i 2 nævnte områder indskærpet overfor vejmyndighederne m. fl. ved ministeriet for offentlige arbejders cirkulærskrivelse af 7. august Endvidere har en af byggeliniebestemmelserne i 25 siden 1961 angået veje. Efter den nævnte bestemmelse må indenfor en afstand af 100 m fra hovedlandeveje og landeveje af 1. og 2. klasse kun bygges med fredningsnævnets tilladelse, jfr. afsnit VIII nedenfor. b. Også en række andre bestemmelser i naturfredningsloven er af betydning i denne forbindelse, først og fremmest hovedbestemmelsen i 13 om afsigelse af fredningskendelser, idet anlæg af veje på de fredede arealer ofte vil være udelukket ved fredningsservitutten. I henhold til 2 er alle jordfaste fortidsminder fredet. Indenfor en omkreds af 100 m fra disse må der bl. a. ikke foretages beplantninger, ændringer i terrænet eller andre foranstaltninger, der i væsentlig grad kan virke skæmmende eller ødelæggende på fortidsmindet, uden tilladelse fra fredningsnævnet, der skal indhente udtalelse fra nationalmuseet. Anlæg af veje inden for de 100 m kræver derfor tilladelse efter 2. Til sløjfning af et fortidsminde kræves museets samtykke. Såfremt overfredningsnævnet i henhold til 55 har godkendt en af et fredningsplanudvalg udarbejdet fredningsplan, må tilstanden på de under planen inddragne områder ikke forandres uden udvalgets tilladelse. Så længe en fredningsplan er under udarbejdelse, kan ministeren for kulturelle anliggender efter begæring af et fredningsplanudvalg nedlægge forbud for maximalt 2 år mod en anvendelse, der må antages at komme i strid med planen. 2. Vejbestyrelsesloven. a. Loven inddeler de offentlige veje i: hovedlandeveje, der betjener landets fjerntrafik, landeveje af 1. klasse, der betjener den gennemgående trafik mellem købstæder indbyrdes eller mellem disse og hovedlandevejene samt veje, der kan ligestilles hermed, landeveje af 2. klasse, der fortrinsvis betjener oplandstrafikken til købstæder, samt veje, der kan ligestilles hermed, landeveje af 3. klasse, der har væsentlig færdselsmæssig betydning for et større område uden for den kommune, i hvilken de forløber, biveje af 1. og 2. klasse efter deres betydning for lokaltrafikken. Hovedlandeveje, der er anlagt eller udbygget som motorveje, bestyres af ministeriet for offentlige arbejder, vejdirektoratet. De øvrige hovedlandeveje og landeveje bestyres af amtsrådene, eller for så vidt angår strækninger indenfor byernes område, af by-

18 146 rådene. Biveje bestyres af kommunalbestyrelserne. b. En vejplan for hele landet udarbejdes af ministeren for offentlige arbejder efter forhandling med de pågældende kommunale vejbestyrelser. Vejplanen skal omfatte samtlige hovedlandeveje og landeveje samt de vigtigste biveje. Vejplanen omfatter foruden allerede anlagte offentlige veje også fremtidige vejlinier, jf. nedenfor d. om vejbyggelinier. En samlet vejplan for hele landet er endnu ikke udarbejdet. c. I hver amtsrådskreds nedsættes i henhold til 35 et udvalg, der gennemgår samtlige hovedlandeveje og landeveje samt de biveje, der er af særlig betydning for den gennemgående færdsel. Udvalget afgiver til ministeren for offentlige arbejder indstilling om, i hvilket omfang der bør fastsættes særlige bestemmelser med hensyn til tilslutning af nye veje, nye overkørsler og overgange og med hensyn til adgangen til vejen iøvrigt. Baggrunden for bestemmelsen er ønsket om at begrænse en udbredelse af randbebyggelsen med adgang direkte til vejene og derigennem at bevare vejene som gode og sikre færdselsårer. Beslutning om begrænsningen kundgøres i Statstidende, og når kundgørelse er sket, kan adgang til vejen kun tillades i det i adgangsbestemmelserne anførte omfang, dog kan ministeren for offentlige arbejder i særlige tilfælde efter indstilling fra vedkommende vejbestyrelse tillade undtagelser fra bestemmelserne. Adgangsbestemmelserne begrunder kun undtagelsesvis krav mod det offentlige, idet lodsejeren normalt vil kunne udnytte sin ejendom som hidtil. Hvis ejeren undtagelsesvis som følge af adgangsbestemmelserne afskæres fra en økonomisk rimelig udnyttelse af sit areal, svarende til den faktisk stedfindende udnyttelse af de omliggende til vejen stødende arealer, kan ejeren dog i henhold til 37 begære ejendommen overtaget i sin helhed mod erstatning. En forudsætning for erstatning er det, at der ikke anvises ham anden adgang til arealet, f. eks. ad en privat fællesvej. d. Vejbyggelinier. Vejbestyrelsen kan i henhold til 40 bestemme, at fremtidig bebyggelse ved vejen skal holdes bag ved byggelinier, når vejbestyrelsen finder, at der bør sikres en offentlig vej mulighed for udvidelse til større bredder, eller at færdselens tarv iøvrigt gør det fornødent. Afstanden mellem byggelinierne må ikke overstige ved hovedlandeveje og landeveje 40 m, ved andre offentlige veje 30 m. Med ministeren for offentlige arbejders godkendelse kan afstanden dog ved hovedlandeveje forøges indtil 100 m, ved landeveje og biveje i købstæder, København og Frederiksberg indtil 50 m. Amtsrådet kan i særlige tilfælde tillade, at afstanden ved sognekommunale biveje forøges indtil 50 m. Med henblik på at sikre gennemførelse af nye veje eller større forlægninger af bestående veje kan vedkommende vejbestyrelse i henhold til 41 bestemme, at bebyggelse skal holdes bag byggelinier. Det er en forudsætning, at den planlagte vej er optaget på vejplanen. Byggelinien skal angives på en af vejbestyrelsen udarbejdet plan, men nogen største indbyrdes afstand mellem byggelinierne er ikke foreskrevet. Det kan bestemmes, at vejen skal være helt eller delvis facadeløs. Når bestemmelser i henhold til 41 er under udarbejdelse, kan ministeren for offentlige arbejder nedlægge forbud normalt gældende for 1 år - mod, at en ejendom anvendes på en måde, der må antages at komme i strid med bestemmelserne i henhold til 41. Beslutninger i medfør af 40 og 41 kan indankes for amtsråd og minister. Dispensation fra byggeliniebestemmelser i medfør af 40 og 41 kan meddeles af ministeren for offentlige arbejder (hovedlandeveje og købstadkommunale landeveje) og amtsråd (landeveje og sognekommunale biveje) samt af vedkommende vejbestyrelse (biveje i købstæder, København og Frederiksberg). Heller ikke pålæg af byggelinier motiverer normalt noget krav mod det offentlige fra ejerne af de berørte ejendomme. Kun hvis ejeren afskæres fra en efter ejendommens beliggenhed og øvrige beskaffenhed økonomisk og forsvarlig udnyttelse af arealet, svarende til den af andre tilstødende arealer faktisk stedfindende udnyttelse, kan ejeren i hen-

19 147 hold til 46 begære arealet overtaget af vejbestyrelsen mod erstatning. 3. Lov om hovedlandeveje. Loven fastsætter, at det fremtidig bestemmes ved særlig lov, hvilke nye hovedlandeveje der skal anlægges, og at udgifterne fuldt ud skal afholdes af vejfonden. For så vidt angår motorvejsanlæg kan ministeren for offentlige arbejder enten træffe aftale med amtsråd eller andre kommunale myndigheder om, at anlæggets projektering skal forestås af vedkommende kommunale vejvæsen eller selv lade projekteringen udføre. Det samme gælder med hensyn til arbejdernes udførelse. Andre hovedlandevejsanlæg projekteres og udføres på ministerens vegne af den lokale vejbestyrelse. 4. Lov om tilskud til de offentlige veje. Efter denne lov skal en del af provenuet af motorafgifter, herunder omsætningsafgifter af motorkøretøjer samt benzinafgifter, henlægges i den vejfond, der bestyres af ministeren for offentlige arbejder, bortset fra tilskud til anlægsarbejder, der iværksættes med bekæmpelse af arbejdsløshed som væsentlig formål, idet disse tilskud administreres af arbejdsministeren. For finansåret 1966/67 er fondens udgifter anslået til ca. 900 mill. kr. Til delvis dækning af kommunernes udgifter til offentlige veje og stier refunderes amtskommunerne 75 % af anerkendte vejudgifter, medens refusionsprocenten for de øvrige kommuner er %, afhængig af længden af kommunernes offentlige veje, indbyggerantal m. v. Udgifter til offentlige stier (gang- og cyklestier) kan dog kun medregnes, såfremt ministeren for offentlige arbejder godkender det under hensyn til den pågældende stis færdselsmæssige betydning. Endvidere kan der i henhold til 7, stk. 3, ydes et tilskud på normalt 85 % af udgifter til bl. a. følgende formål: Anlæg eller udbygning af offentlige veje, som er af betydning for den gennemgående færdsel, eller systematisk forbedring af færdselsforholdene på større strækninger, herunder regulering af beplantnings- og bebyggelsesforhold, samt offentlige parkeringspladser (a, b og d). Anlæg af offentlige stier, som aflaster veje af betydning for den gennemgående færdsel (c). Nødvendige vejarbejder, der på grund af ekstraordinære forhold vil virke særligt tyngende på vedkommende kommunes økonomi, normalt 75 % (f). Arbejder på veje, gader og pladser, der ejes af staten og er åbne for almindelig færdsel samt vedligeholdelse m. v. af færdselsbroer over vandarealer (h). 5. Vejdirektoratets retningslinier for anlæg af veje. Vejdirektoratet har i 1943 udfærdiget vejledende retningslinier for anlæg af veje. Der arbejdes med en ajourføring indeholdende retningslinier for vejanlægenes indpasning i omgivelserne; dette udkast behandles for tiden i vejregeludvalget. 6. Byplanlovgivningen. Efter byplanlovens 2, stk. 2, nr. 1, kan en kommunalbestyrelse i en byplan træffe bestemmelse om vejes beliggenhed, retning og bredde m. v. samt om, at der fra de til planlagte hovedveje grænsende arealer ikke skal haves adgangs- eller anden facaderet til vejen. Efter byreguleringsloven må i yder- og mellemzonen vejanlæg ikke finde sted uden tilladelse fra byudviklingsudvalget. Landevej sanlæg kan dog finde sted efter forhandling med boligministeren. III. Samarbejde mellem naturfredningsmyndigheder og vejmyndigheder. A. Indledende bemærkninger. Den hidtidige ordning. Som foran nævnt er den samlede længde af de offentlige veje i landområderne i dag ca km. Den samlede længde af hovedlandeveje udgør i dag ca km, medens der findes ca. 100 km færdiganlagte motorvejslinier. En betydelig udvidelse af motorvejsnettet er

20 148 under udførelse eller projektering, og det samlede motorvejsnet påregnes inden for en nærmere årrække at ville udgøre henimod 900 km. Medens en stor del af det øvrige overordnede vejnet er tilkommet ved udvidelser og mindre forlægninger af eksisterende veje, kendetegner det motorvejene, at de som regel anlægges i helt nye tracéer i betydelig afstand fra eksisterende bebyggelse. De giver rigtigt anlagt derfor mulighed for åbning af nye store landskabelige værdier for en meget stor del af befolkningen. Motorvejene er som flersporede veje med midter- og siderabatter og med tilhørende tilkørselsanlæg meget arealkrævende. Karakteristisk for motorvejene er endvidere, at hensynet til de høje hastigheder kræver store kurveradier, hvilket igen medfører en betydelig stivhed i vejføringen. Der vil ofte være risiko for, at motorveje og hovedlandeveje må berøre områder, som er fredede eller på anden måde besidder sådanne kvaliteter, at et bredt vejanlæg kan føles så fremmed og ødelæggende, at det ikke kan accepteres. Det har tidligt været erkendt, at anlæg af veje kræver en betydelig hensyntagen til de interesser, som varetages gennem naturfredningsloven. Bestemmelserne i de fornævnte vejlove har i første række til formål at tilgodese færdselens tarv med fornøden hensyntagen til en økonomisk udførelse, men også spørgsmålet om vejenes tilpasning til omgivelserne er væsentligt for vejmyndighederne, jfr. foran side 143. Samtidig har det i henhold til naturfredningsloven påhvilet fredningsmyndighederne at sikre, at der ved vejanlæg tages de fornødne hensyn til de formål, som denne lov forfølger. I naturfredningslovens 9 er det som nævnt foreskrevet, at der skal foretages indberetning til fredningsnævnet om påtænkte vejarbejder, såfremt vejen skønnes at ville gribe forstyrrende ind i den bestående tilstand på de i 1 og 2 nævnte områder. Princippet i 9 - offentlige myndigheders pligt til at forelægge projekter, der kan gribe ind som anført, for fredningsnævnene - går tilbage til naturfredningsloven af Den udtrykkelige omtale af veje skriver sig fra Denne ordning er i tiden efter konsulentembedets etablering i 1947 og nedsættelse af fredningsplanudvalg med teknisk udbyggede sekretariater fra 1959 i praksis blevet suppleret med et samarbejde mellem vejmyndighederne og disse institutioner. Konsulenten har således været knyttet til vejdirektoratet som rådgiver, og amtsvejvæsenerne er repræsenterede i fredningsplanudvalgene. Denne udvikling fra forelæggelse på et ofte sent tidspunkt af konkrete sager for fredningsnævnene til øget og tidligt samarbejde mellem de planlæggende instanser - er i harmoni med det forhold, at der jævnsides med amtsvej inspektoraternes udbygning er sket en øget central indflydelse, jfr. navnlig vejbestyrelseslovens bestemmelser om vejplanlægning og hovedlandevejsloven. Som et eksempel på et samarbejde ved anlæg af hovedlandevej kan henvises til forslaget til lov nr. 237 af 14. juni 1965 om projektering m. v. af en nordsydgående motorvej i Jylland (Folketingstidende , tillæg A, sp. 4837). I vejdirektoratets forhandlinger på lokalt plan om de mulige linieføringer har konsulenten taget del, og vejdirektoratet har tillige forhandlet direkte med ministeriet for kulturelle anliggender. Det anføres endvidere i bemærkningerne til lovforslaget, at det er hensigten, at man ved detailprojekteringen vil forelægge de omhandlede projekter for vedkommende lokale fredningsnævn i henhold til naturfredningslovens 9. Generelt må det være såvel i vejmyndighedernes som i naturfredningsmyndighedernes interesse, at der etableres et samarbejde på det tidligst mulige tidspunkt under vejprojekteringen. Det må derfor anses for hensigtsmæssigt, at den vejprojekterende myndighed optager kontakt med fredningsmyndighederne, så snart der har manifesteret sig et behov for et vejanlæg, og at man undersøger mulighederne for at imødekomme dette behov. B. Kommissionens forslag. Naturfredningskommissionen har indgående overvejet, hvorledes det nødvendige samarbejde mellem naturfrednings- og vejmyndighederne bedst kan indpasses i disse myndigheders organisation og arbejdsområde, og skal herom anføre følgende:

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. april 2010 09/07866 EKSPROPRIATION TIL OFFENTLIG VEJ Vejdirektoratet har behandlet en klage fra advokaten på vegne af K og N C T over Kommunens afgørelse af

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. februar 2013 12/13320 AFVISNING AF KLAGE OG VEJLEDNING OM DOBBELTKOTELETBEN Vejdirektoratet har behandlet din forespørgsel af 15. november 2012. Du har henvendt

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 NEDKLASSIFICERING AF KOMMUNEVEJE Kommunen har i mail af 4. april 2013 stillet Vejdirektoratet en

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til.

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. august 2008 08/05640 KOMMUNENS MANGLENDE UDSKILLELSE AF OFFENTLIG VEJ I MATRIKLEN Hvornår er en vej en offentlig vej? Om udskillelse af en offentlig vej i matriklen.

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. januar 2013 12/04047 EKSPROPRIATION AF DEL AF EJENDOM Vejdirektoratet har behandlet din klage af 12. april 2012 på vegne af klager over Kommunens ekspropriationsbeslutning

Læs mere

HADEBSLEV KOMMUNE. ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup,

HADEBSLEV KOMMUNE. ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup, HADEBSLEV KOMMUNE ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup, HADERSLEV KOMMUNE PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR/14. Byplanvedtægt nr. 14 for et område øst for Starup«I medfør af byplanloven ( lovbekendtgørelse

Læs mere

Hvorfor offentliggøre data?

Hvorfor offentliggøre data? Hvorfor offentliggøre data? Sikre overholdelse af bestemmelser Arbejde mod et samlet sted hvor alle begrænsninger kan findes Digitale data til rådighed for alle myndigheder for effektiv sagsbehandling

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 Randers Kommune Miljø og teknik Veje og trafik Laksetorvet 8900 Randers AFGØRELSE AF KLAGEN

Læs mere

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane vil strække sig over 27 km fra Lyngby til Ishøj og er planlagt til at åbne i 2021. Den vil køre på tværs af S-togsnettet

Læs mere

2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting.

2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting. Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Harevænget. 2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting. Kap. 2 Foreningens

Læs mere

Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse af den private fællesvej, Sygehusvej

Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse af den private fællesvej, Sygehusvej Dato 10. februar 2015 Sagsbehandler Bjarne Jess Vennike Mail bjv@vd.dk Telefon 72 44 30 22 Dokument 14/12597-17 Side 1/7 Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune.

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde 27-09- 2010 TILSYNET Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Statsforvaltningen Midtjylland godkendte ved brev af 16. april 2007, at Syddjurs

Læs mere

Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget

Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget Dato 27. juni 2014 Dokument 13/18431-27 Side 1/7 Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget I e-mail og brev af henholdsvis 18. og 11. september 2013 har du på vegne af samtlige grundejere

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 3. september 2012 12/06521 BETALING FOR VEJBELYSNING Vejdirektoratet har behandlet din klage af 21. juni 2012, hvor du som formand for foreningen klager over Kommunens

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Cirkulære om lov om offentlige veje

Cirkulære om lov om offentlige veje Cirkulære om lov om offentlige veje (til samtlige vejbestyrelser) CIR nr 132 af 06/12/1985 (Gældende) Forskriftens fulde tekst Cirkulære om lov om offentlige veje (til samtlige vejbestyrelser) Lov om offentlige

Læs mere

***** 1. Bemærkninger angående digital offentlig bekendtgørelse af fredningsforslag

***** 1. Bemærkninger angående digital offentlig bekendtgørelse af fredningsforslag NOTAT Til ministeren 24. september 2012 Kommenteret høringsnotat om udkast til forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (Mulighed for digital bekendtgørelse,

Læs mere

Afgørelse af klage over udgiftsfordeling til anlæg af privat fællesvej kommunens sagsnr. 05.02.01-G01-1-14

Afgørelse af klage over udgiftsfordeling til anlæg af privat fællesvej kommunens sagsnr. 05.02.01-G01-1-14 Dato 18. maj 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon 7244 3065 Dokument 15/05824-6 Side 1/5 Afgørelse af klage over udgiftsfordeling til anlæg af privat fællesvej kommunens sagsnr.

Læs mere

2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning.

2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning. 2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning. Resumé: Udtalt at Gribskov kommune hverken efter vandløbslovens regler eller efter kommunalfuldmagtsreglerne har hjemmel til at vedligeholde

Læs mere

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk i juni 2006 J.nr. 112098 Gravhøj SKJERNVEJ TRØSTRUPVEJ Områdegrænse Delområdegrænse Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk Kommune Lokalplan nr. 108 med tilhørende tillæg

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune)

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 15.11.2011 blevet delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 316 For et område til boligformål ved Minervavej,

Læs mere

Stempel: kr. øre D E K L A R A T I O N.

Stempel: kr. øre D E K L A R A T I O N. Fællesdeklaration tinglyst på matr. 4 e, 7 a, 7 æ, 8 a og 11 a, avnsø By, Føllenslev Sogn, Skippinge erred, olbæk Amt. Tinglyst 16-6-1970: Dokument om benyttelse, bebyggelse, hegn, veje, grundejerforening

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. februar 2013 11/16848 EGENBETALING AF VEJBELYSNING I brev af 26. oktober 2011 har grundejerforeningen klaget over Kommunens afgørelse af 29. september 2011 om

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT. PARTIEL nr: 16. for et område, KOMMUNE NYBORG

BYPLANVEDTÆGT. PARTIEL nr: 16. for et område, KOMMUNE NYBORG PARTIEL nr: 16 BYPLANVEDTÆGT for et område, vest for Delfinvej mellem Nyborg Fjord, Provst Hjortsvej, Gormsvej, Jernbanen, Knudshovedvej, Storebæltsvej og Motorvej A 1. august -1977 NYBORG KOMMUNE I medfør

Læs mere

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle På den ordinær generalforsamling lørdag den 27. marts 2010 i Trans-Danmark blev der vedtaget en ny vedtægt, der vises herunder. Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 6. august 2012 12/05626 BET. FOR VEJBELYS. Vejdirektoratet har behandlet din klage af 29. maj 2012 over Kommunens afgørelse af 22. maj 2012 vedrørende betaling

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt 11 Vest for Hørsholm Hovedgade HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan 11 for området vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt for området vest for Hørsholm Hovedgade. I medfør af lov om byplaner,

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Del af 177a m.fl. Søgård Hovedgård Holmsland klit

Del af 177a m.fl. Søgård Hovedgård Holmsland klit Mtr. nr., ejerlav, sogn: (i København kvarter) eller (i at sønderjydsk Landsdele)bd, og bl..i tingbogen, art. nr., e/er/av, sogn. Gade og hus nr.: Stempel: kr. øre Del af 177a m.fl. Søgård Hovedgård Holmsland

Læs mere

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer.

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer. Roskilde Kommune Teknik-og Miljøudvalget Postboks 100 4000 Roskilde Ballerup, den 21. oktober 2005 J.nr. 7308 eg/bt Vedr.:J.nr. 13.06.04P20 Støjskærm langs Holbækvej Grundejerforeningen Hyrdehøj ---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

- l - Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk

- l - Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk - l - Videbæk kommune Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk by. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 6 J af 2o. februar 19?o), fastsættes følgende bestemmelser for det i

Læs mere

Ordinær generalforsamling 2009. Gældende regler. Forslag til ændringer. Side 1 af 5. Vedtægt for Ålsgårde Kystsikringslag

Ordinær generalforsamling 2009. Gældende regler. Forslag til ændringer. Side 1 af 5. Vedtægt for Ålsgårde Kystsikringslag Vedtægt for Kystsikringslaget - Ålsgårde Boderne Ellekilde (Vedtaget 14-08-2000, godkendt 14.08.2001). 1. Kystsikringslagets dannelse Ålsgårde kystsikringslag er oprettet i henhold til lov nr. 235 af 12.

Læs mere

Vi skal derfor anmode kommunen om at genoptage sagen til fornyet behandling og træffe en ny lovlig afgørelse.

Vi skal derfor anmode kommunen om at genoptage sagen til fornyet behandling og træffe en ny lovlig afgørelse. Dato 2. december 2014 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon 7244 3119 Dokument 14/15740-7 Side 1/5 Godkendelse af udlæg af privat fællesvej, matr. nr. 1 c Snejbjerg By, Snejbjerg

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget Karsemosen

Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget Karsemosen By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53, 2100 København Ø Fremsendt via Gribskov Kommune Frederiksberg, den 19. oktober 2010 Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget

Læs mere

Redegørelse om fordeling af vejbidrag ved anlæg af Ny Absalonsvej og Hærvejsstien i byudviklingsområdet

Redegørelse om fordeling af vejbidrag ved anlæg af Ny Absalonsvej og Hærvejsstien i byudviklingsområdet Aarhus Ryhavevej 7 8210 Aarhus V 7733 2121 www.le34.dk Thomas Normann Asmussen +45 7733 2106 D +45 3163 9206 M TNA@le34.dk 19. august 2015 Projekt: 1504348 Dokument: D15-150090 Side 1 af 7 Redegørelse

Læs mere

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING År 1978 den 25. oktober blev i Odense by- og herredsrets 5. afd. i BS 614/78 Andelsselskabet Nr. Lyndelse Vandværk, Nr. Lyndelse, B mod afsagt

Læs mere

Varde Kommunes afgørelse af 17. november 2014 om sten langs vejene i Jegum Ferieland

Varde Kommunes afgørelse af 17. november 2014 om sten langs vejene i Jegum Ferieland Dato 25. februar 2015 Sagsbehandler Ivan Skaaning Hansen Mail ih5@vd.dk Telefon 7244 3112 Dokument 14/17548-5 Side 1/5 Varde Kommunes afgørelse af 17. november 2014 om sten langs vejene i Jegum Ferieland

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

H O L M S L A N D K O M M U N E RETNINGSPLAN NR. l

H O L M S L A N D K O M M U N E RETNINGSPLAN NR. l H O L M S L A N D RETNINGSPLAN NR. l K O M M U N E Mtr. nr., ejerlav, sogn: Stempel: kr. øre Akt: Skab nr. (i København kvarter) bd. og bl. i tingbogen, bopæl: (udfyldes af dommerkontoret) HOLMSLAND KOMMUNE.

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave)

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave) VEDTÆGTER for Codan A/S CVR-nr. 56 77 12 12 (2015-udgave) CODAN A/S 1 I. Almindelige bestemmelser 1. Selskabets navn er Codan A/S. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnet Codan Limited A/S.

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er»grundejerforeningen Tofteengen«2. Foreningens hjemsted er Roskilde Kommune under Roskilde retskreds,

Læs mere

Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet

Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet Side 1 af 5 LOV nr 431 af 09/06/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 10-06-2004 Finansministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Den fulde tekst Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune.

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk Den 10.april 2006 J.nr.: 03-31/600-0101 LTP Afgørelse i sagen

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20. marts 2013 12/12512 AFGØRELSE OM FORHOLD VEDR. CARPORT PÅ GADE Vejdirektoratet har behandlet klage af 31. oktober 2012 fra dig som ejer af ejendommen B gade

Læs mere

2014 Udgivet den 30. december 2014. 27. december 2014. Nr. 1520. Lov om offentlige veje m.v. 1)

2014 Udgivet den 30. december 2014. 27. december 2014. Nr. 1520. Lov om offentlige veje m.v. 1) Lovtidende A 2014 Udgivet den 30. december 2014 27. december 2014. Nr. 1520. Lov om offentlige veje m.v. 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget

Læs mere

Udbygningsaftale. Mellem. Landbrug & Fødevarer. Århus Kommune

Udbygningsaftale. Mellem. Landbrug & Fødevarer. Århus Kommune Udbygningsaftale Mellem Landbrug & Fødevarer og Århus Kommune Mellem Landbrug og Fødevarer Axeltorv, Axeltorv 3 1609 København V Cvr. nr. 25529529 (herefter benævnt Ejeren ) og Aarhus Kommune Rådhuset

Læs mere

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 152342 DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA AF ANDERS VALENTINER-BRANTH OG HENRIK SAUER Folketinget har vedtaget en ny privatvejslov,

Læs mere

LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1986 LOKALPLANOMRADE

LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1986 LOKALPLANOMRADE LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ kovlundv Jf/ " LOKALPLANOMRADE SKANDERBORG KOMMUNE 1986 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag Dato 11. marts 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 14/03405-40 Side 1/7 Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger.

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger. Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger. 20-04- 2007 De har ved mails af 4. og 5. december 2006 klaget over Esbjerg Kommunes anvendelse af skattemidler til afskedsfest m.v. Deres henvendelse

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb Driftsbevillinger Driftsbevillinger meddeles af Byrådet ved vedtagelse af årsbudgettet. Driftsbevillinger er etårige og bortfalder ved regnskabsårets udgang. Driftsbevillingerne fremgår af den til budgettet

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 16

BYPLANVEDTÆGT NR. 16 Et byområde i Egebæk-Hviding BYPLANVEDTÆGT NR. 16 Ribe kommune Partiel "byplanvedtægt nr. 16 BYPLANVEDTÆGT H R. 16 for Et byområde i Egebæk Hviding I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af

Læs mere

Statsforvaltningens udtalelse af 30. november 2007 til en borger:

Statsforvaltningens udtalelse af 30. november 2007 til en borger: Statsforvaltningens udtalelse af 30. november 2007 til en borger: 30.11.2007 De har klaget over, at Solrød Kommune afholder udgifter til nedgravning af elkabler og fibernet, og at den opkræver betaling

Læs mere

Lov om indfødsretsprøve

Lov om indfødsretsprøve Høringsudkast af 09. marts 2006. Fremsat den af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om indfødsretsprøve 1. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bemyndiges til at etablere

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ]

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ] Lovafdelingen Dato: 22. maj 2013 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Thomas Klyver Sagsnr.: 2013-750-0098 Dok.: 773805 Notat om visse juridiske aspekter i forbindelse med overvejelser om

Læs mere

Udkast, 7. nov. 2013

Udkast, 7. nov. 2013 Udkast, 7. nov. 2013 Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond VEDTÆGTER for Grundejernes Investeringsfond København 2005 Grundejernes Investeringsfond er en selvejende institution med hjemsted i København. Fonden er oprettet ved lov af 14. februar 1967 om midlertidig

Læs mere

BYPLAN. Nr. 74. For området Kronprinsessegade, Klerkegade, Rigensgade og Fredericiagade KØBENHAVNS KOMMUNE

BYPLAN. Nr. 74. For området Kronprinsessegade, Klerkegade, Rigensgade og Fredericiagade KØBENHAVNS KOMMUNE BYPLAN Nr. 74 For området Kronprinsessegade, Klerkegade, Rigensgade og Fredericiagade KØBENHAVNS KOMMUNE Byplanvedtægt. I medfm af byplanloven (lovbekendtg~relse nr. 63 af 20. februar 1970) pålægges området

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

FORDELING AF UDGIFTER TIL ANLÆG AF PRIVAT FÆLLESVEJ OG OMBYGNING AF VEJ

FORDELING AF UDGIFTER TIL ANLÆG AF PRIVAT FÆLLESVEJ OG OMBYGNING AF VEJ DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 1 november 2012 12/00840 FORDELING AF UDGIFTER TIL ANLÆG AF PRIVAT FÆLLESVEJ OG OMBYGNING AF VEJ Vejdirektoratet har behandlet klage af 17. januar 2012 fra advokaten

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S

Lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S Side 1 af 7 Lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S LOV nr 551 af 06/06/2007 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet

Læs mere

Byplanvedtægt 15. Gildbroterrasserne, Køge Bugt Uddannelsescenter

Byplanvedtægt 15. Gildbroterrasserne, Køge Bugt Uddannelsescenter Byplanvedtægt 15 Gildbroterrasserne, Køge Bugt Uddannelsescenter Ishøj Kommune 2003 PARTIEL BYPLAMAljTÆQT NR. 15. ISHØJ KOMMUNE. Byplanvedtægt for et område mellem S-banen, Ishøj Stationsvej, Vejlebrovej

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren Side 1 af 5 Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren LOV nr 338 af 18/05/2005 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMRÅDE VED EGENSE

BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMRÅDE VED EGENSE BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMRÅDE VED EGENSE BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMUDE VED EGENSE I medfør af byplanloven (1ovbekendtgØrelse nr. 63 af 20. februar 1970)

Læs mere

Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. Århus Kommunes salg af areal på havnen.

Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. Århus Kommunes salg af areal på havnen. Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C 15-12- 2009 TILSYNET Vedr. Århus Kommunes salg af areal på havnen. X har ved brev af 9. august 2008 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, som i medfør

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN SKOVSØPARKEN

GRUNDEJERFORENINGEN SKOVSØPARKEN Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K e-mail: vd@vd.dk Dato: 7. oktober 2012 Jeres sagsnr.: 11/16746 og 11/17630 Med brev af 6. september 2012 har I fremsendt udkast til afgørelse og anmodet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014 Sag 235/2013 (2. afdeling) A, B, C, D, E, F, G og H (advokat Gert M. Lund for alle) mod Haderslev Kommune (advokat Erik Gram) I tidligere instanser er

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen.

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen. 00970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00 Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej Domme Taksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 21-04-1945 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen KILDEBUEN. 2. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune under Retten i Viborg,

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

F U N D A T S FOR INGENIØRFORENINGENS VIDENFORMIDLINGSFOND

F U N D A T S FOR INGENIØRFORENINGENS VIDENFORMIDLINGSFOND F U N D A T S FOR INGENIØRFORENINGENS VIDENFORMIDLINGSFOND I FONDENS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Fondens navn, hjemsted (1) Fonden er stiftet af Teknisk Forlag A/S den 1. januar 1962, og fondens navn er

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ Stk.1: Foreningens navn er Grundejerforeningen FÆRGEBAKKERNE. Dens hjemsted er Orø, Holbæk Kommune. 1 Stk. 2: Grundejerforeningens formål er at varetage

Læs mere