Privat finansiering af offentlig infrastruktur. Hanne Mølbeck, partner Bech-Bruun 6. december 2018 (D9)

Transkript

1 Privat finansiering af offentlig infrastruktur Hanne Mølbeck, partner Bech-Bruun 6. december 2018 (D9)

2 2 Finansiering Offentlige veje er en offentlig opgave, jf. vejlovens 8, men er der alligevel en mulighed for privat finansiering? Ingen hjemmel til at opkræve brugerbetaling (endnu). Eksempler på konkrete situationer: Storebæltsbroen Øresundsbroen Fjordforbindelsen Frederikssund Andre muligheder?

3 3 Udbygningsaftale Er kravene opfyldt? Aftale Aftale iht. vejlovens 8, stk. 3 Er kravene opfyldt? Muligheder for privat finansiering Aftale på ulovbestemt grundlag Afgørelse om vejbidrag, jf. vejlovens kap. 4 Er det lovligt? Dækker hjemlen behovet? Afgørelse Afgørelse iht. vejlovens 49 eller 50 Dækker hjemlen behovet? Lokalplanbestemmelser Dækker hjemlen behovet?

4 Aftale 4

5 Udbygningsaftale 5 Planlovens 21 b og 21 c. Vejledning nr af 5. august 2014 om bygherres bidrag til udarbejdelse af lokalplaner, sikkerhedsstillelse og frivillige aftaler om udbygning af infrastruktur efter planloven. Bliver stadig mere udbredt nogle gange kommer grundejeren med et færdigt aftaleudkast.

6 Udbygningsaftale - opmærksomhedspunkter 6 Der skal være sammenhæng mellem lokalplanen og udbygningsaftalen - Lokalplanen må ikke sendes i ekstern høring, før der foreligger udkast til lokalplanen Der skal være en god projektbeskrivelse, der vedlægges som bilag - Indgås aftalen på skitseprojektniveau kan der henvises til, at vejmyndigheden skal godkende detailprojektet Vær opmærksom på grænseflader er der andre, der skal håndteres, og skal de evt. være aftalepart - Er det fx nødvendigt at erhverve areal fra tredjemand? Husk sikkerhedsstillelse og overdragelsesbestemmelser

7 Vejlovens 8 7 Vejmyndigheden kan indgå aftaler med en anden vejmyndighed eller en fysisk eller en juridisk person om, at denne helt eller delvist afholder udgifterne til arbejder på vejen, som ikke er omfattet af ansvarsforpligtelsen i stk. 1 Ny bestemmelse - indsat ved lov nr af 27. december 2014 Klar hjemmel til, at private kan yde bidrag til drift eller vedligeholdelse af offentlige veje Må ikke være arbejder, som vejmyndighed har pligt til at udføre efter 8, stk. 1 Eksempel: Etablering og vedligeholdelse af hastighedsdæmpende foranstaltninger

8 Aftale på ulovbestemt grundlag 8 Situationen Der kan ikke indgås en udbygningsaftale eller en aftale efter vejloven, men den private vil gerne betale. Kan den private bidrage alligevel? Kan der indgås aftale på ulovbestemt grundlag? KL s spørgsmål "Det fremgår ikke klart af lovudkastet, om kommunerne kan fortsætte med hidtidig praksis inden for den fri aftaleret. Hvis det ikke er tilfældet, vil udbygningsaftaler komme til at begrænse byomdannelsen. Ofte indgås aftaler mellem kommunen og developer om ejendomshandel, infrastruktur osv., før der udarbejdes en lokalplan. Hvis kommunen ikke kan det, vil det vanskeliggøre igangsættelse af byomdannelse."

9 Aftale på ulovbestemt grundlag 9 Miljøministeriets svar Mht. spørgsmålet om [lovforslaget] forhindrer fortsættelse af den hidtidige praksis inden for den fri aftaleret, henvises der til ( ) at indgåelse af aftaler mellem private og kommuner om finansiering af infrastrukturanlæg mv. ved byomdannelse og byudvikling praktiseres i vid udstrækning allerede uden lovgrundlag, og parterne befinder sig derfor i en juridisk gråzone, hvor rammerne for indgåelsen af aftalerne er præget af uklarhed og manglende offentlighed. Det er baggrunden for at udforme regler om frivillige udbygningsaftaler i planloven, der skal sikre offentlighed om indgåelsen af aftaler i forbindelse med planlægningen, før kommunalbestyrelsen træffer de endelige beslutninger herom. De fremførte bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget."

10 Aftale på ulovbestemt grundlag 10 Er det så stadig muligt med aftale på ulovbestemt grundlag? Vores holdning: Ja! Men utvivlsomt korrekt at det er en juridisk gråzone. Derfor: Overvej nøje, om aftaleindgåelse på ulovbestemt grundlag er en farbar vej, henset til karakteren af det konkrete anlægsprojekt.

11 Afgørelse 11

12 Vejlovens 27 - vejbidrag 12 Vejmyndigheden kan pålægge ejere af ejendomme at betale vejbidrag, hvis ejendommen grænser til eller kommer til at grænse til en offentlig vej. Ved vejbidrag kan ejere pålægges helt eller delvis at betale udgifterne til anlæg af nye offentlige veje eller til udvidelse af befæstede arealer af en offentlig vej. I tilknytning hertil kan ejere af ejendomme pålægges at betale administrationstillæg, jf. 30, til dækning af vejmyndighedens dokumenterede administrative omkostninger ved de projekter, der er nævnt i 2. pkt. Stk. 2. Vejbidraget kan kun pålægges, hvis vejmyndighedens beslutning efter stk. 1 er meddelt de bidragspligtige grundejere inden påbegyndelsen af det pågældende anlægsarbejde. Acontoopkrævning af vejbidrag kan påbegyndes inden arbejdet er udført. Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan betalingen af vejbidraget skal ske, herunder om udsættelse af betalingen og om sikkerhedsstillelse.

13 Vejbidrag - opmærksomhedspunkter 13 Der er grænser for, hvad der kan opkræves vejbidrag til. Vejbidrag kan kun pålægges, hvis beslutningen er meddelt, inden arbejdet er udført. Vær meget opmærksom på procedurereglerne! Ikke alle steder er der opbakning til vejbidrag nogle steder betragtes offentlige veje fortsat som noget, der skal finansieres via skatteindtægter og lign.

14 Vejlovens 49 krav ved tilladelser 14 Nye adgange og udvidelse af eksisterende adgange til offentlige veje og stier må ikke etableres uden vejmyndighedens tilladelse. Stk.2.Den,deransøgeromennyadgangellerudvidelseafeneksisterendeadgangtilenoffentligvejellersti, afholder udgifterne til etablering, medmindre andet er aftalt mellem vejmyndigheden og ansøgeren.(..) Stk. 4. Skønnes det påkrævet af vejtekniske eller færdselsmæssige grunde, kan vejmyndigheden som betingelse for tilladelse efter stk. 1 stille krav til placering, udformning og benyttelse af adgangen.(..) Stk. 5. Vejmyndigheden kan gøre tilladelsen betinget af, at den offentlige vej ombygges med midterrabat, kanalisering, lyssignal og lign., når det på grund af en adgang efter stk. 1 skønnes trafikalt nødvendigt. (..)

15 Vejlovens 50 krav ved tilladelser 15 Eksisterende adgange må kun benyttes af de ejendomme, for hvilke de er anlagt, medmindre vejmyndigheden har givet tilladelse til, at andre ejendomme kan benytte dem. Stk. 2. Vejmyndighedens tilladelse kræves, hvis en adgang til en mark ønskes benyttet til anden færdsel end rent landbrugsmæssig færdsel. Stk. 3. En bestående adgang må ikke uden vejmyndighedens tilladelse benyttes af ejendomme, der fremkommer eller ændres ved udstykning, matrikulering, sammenlægning eller arealoverførsel. Stk. 4. I særlige tilfælde, hvor der konstateres en markant ændring i benyttelse af adgangen, uden at ejendommen er ændret matrikulært, kan vejmyndigheden træffe nye bestemmelser om benyttelse af en eksisterende vejadgang. Stk. 5. Ind- og udkørsel uden for de godkendte adgange og vejtilslutninger må ikke finde sted uden vejmyndighedens tilladelse. Stk. 6. Vejmyndigheden skal indhente Vejdirektoratets tilladelse, når der indhentes tilladelse efter stk. 1-3 og 5 for adgange ved kommunevej i mindre afstand end 100 m, dog 50 m i byer og bymæssige områder, fra en statsvej. Stk. 7. Tilladelse efter stk. 1-3 og 5 kan betinges af de samme vilkår, som er nævnt i 49, stk. 5 og 6.

16 Afgørelser iht. 49 eller Opmærksomhedspunkter: Det, der skal anlægges, kan godt ligge et stykke væk fra den berørte ejendom, men der skal være en sammenhæng. Overvej altid proportionalitet og saglighed. Det er en afgørelse vær opmærksom på forvaltningsrettens krav om partshøring, begrundelse, lovhenvisning m.v.

17 Lokalplankataloget planlovens 15, stk I en lokalplan kan der bl.a. optages bestemmelser om: Nr. 12) tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for det af planen omfattede område som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse Nr. 13) foretagelse af afskærmningsforanstaltninger såsom anlæg af beplantningsbælte, støjvold, mur og lignende som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse eller ændret anvendelse af et ubebygget areal Nr. 14) oprettelse af grundejerforeninger for nye haveboligområder, erhvervsområder, områder for fritidsbebyggelse eller byomdannelsesområder, herunder om medlemspligt og om foreningens ret og pligt til at forestå etablering, drift og vedligeholdelse af fællesarealer og fællesanlæg

18 Planlovens 15, stk Opmærksomhedspunkter: Meget nyttig bestemmelse, når nye områder udbygges effektivt redskab! Tvivlsomt om bestemmelsen kan bruges om offentlige anlæg, men er nok mest til private fællesveje og lign.

19 Kommunerne er (for) tilbageholdende.. 19 Der er mange muligheder for at få offentlig infrastruktur betalt af private, men kommunerne er (for) tilbageholdende. Hvis I mangler argumenter se også Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Investeringer i veje forøgelse af ejendommenes værdi, og det er fuldt ud rimeligt, at de private (med)finansierer.