Tillægsbevillinger og omplaceringer

Transkript

1 Note 1 Skatter Skatter (1.000 kr.) Budget Regnskab Indkomstskat Medfinansiering af det skrå skatteloft Selskabsskat Forskerskat Dødsboskat Grundskyld Grundskyld - tilbagebetaling vedr. fradrag for forbedringer Tilskud ifm. tilbagetaling af grundskyld Tilskud ifm. tilbagetaling af grundskyld Tilskud ifm. tilbagebetaling af grundskyld korrektion Dækningsafgift af offentlige ejendomme Skatter i alt Hovedparten af kommunens skatteindtægter udgøres af indkomstskat og grundskyld. Samlet set har Jammerbugt Kommune i modtaget 1.539,4 mio. kr. i skatteindtægter, hvor der i det vedtagne budget var budgetteret med 1.538,8 mio. kr. Dermed har Jammerbugt Kommune netto modtaget indtægter på 0,6 mio. kr. mere, end hvad der oprindelig var budgetteret med. Der er derfor i løbet af givet tillægsbevillinger til merindtægter på i alt 0,6 mio. kr. vedrørende skatterne. De væsentlige tillægsbevillinger vedrørende skatterne fordeler sig på følgende måde: 1. Jammerbugt Kommune budgetterede i med udgifter på knap 4 mio. kr. til medfinansiering af det skrå skatteloft. Den endelige afregning viste, at kommunens udgifter hertil blev 1,1 mio. kr. mindre end budgetteret. 2. Jammerbugt Kommune budgetterede i med 2 mio. kr. i indtægter fra forsker- og dødsboskat, hvilket baserede sig på tidligere års erfaringer. Kommunen modtog kun kr. i dødsboskat og kr. i forskerskat. Der blev derfor givet tillægsbevillinger til mindreindtægter på 0,1 mio. kr. og 1,4 mio. kr. 3. Budgetopfølgning 3- viste, at Jammerbugt Kommune ville modtage cirka 0,7 mio. kr. mere i grundskyld end budgetteret. 4. Budgetopfølgning 3 viste endvidere, at Jammerbugt Kommune skulle tilbagebetale grundskyld til en række grundejere, idet man har opkrævet for meget i grundskyld i sager vedrørende fradrag for forbedringer. Der blev givet tillægsbevillinger til tilbagebetalingen på 1,3 mio. kr. Herudover blev der givet en tillægsbevilling på en merindtægt på 1,3 mio. kr., som Jammerbugt Kommune modtager fra staten som kompensation for tilbagebetalingen af grundskylden. Slutteligt blev der netto givet en tillægsbevilling til en merindtægt på 0,4 mio. kr., som vedrører kompensation for en del af tilbagebetalingen af grundskylden vedrørende Efter afgivelse af tillægsbevillinger er der en afvigelse mellem regnskabsresultatet og det korrigerede budget på kr. 19

2 Note 2 Tilskud, udligning og momsrefusion Tilskud, udligning og momsrefusion (1.000 kr.) Budget Regnskab Landsudligning Kommuner med højt strukturelt underskud Korrektion vedr. overudligning Statstilskud Betinget bloktilskud - drift Betinget bloktilskud - anlæg Skatteændring fra 2012 til Midtvejsregulering af tilskud og udligning Udligning af selskabsskat Udligning vedr. udlændige Udviklingsbidrag til Region Nordjylland Tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner Tilskud fra kvalitetsfonden Beskæftigelsestilskud Midtvejsregulering af beskæftigelsestilskud Efterregulering af beskæftigelsestilskud Efterregulering af beskæftigelsestilskud Særtilskud til kommuner med dårlig udvikling i ledigheden Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud Tilskud til generelt løft i ældreplejen Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Tilskud og udligning i alt Momsrefusion Generelle tilskud m.v. i alt Jammerbugt Kommune har i budgetteret med 719,2 mio. kr. i generelle tilskud m.v., mens der er modtaget indtægter på 694,6 mio. kr. Dermed har Jammerbugt Kommune modtaget indtægter på 24,6 mio. kr. mindre, end hvad der oprindelig var budgetteret med. Der er i givet tillægsbevillinger til mindreindtægter på 27,6 mio. kr. vedrørende tilskud og udligning. ne vedrører hovedsageligt følgende afvigelser: 1. I fik Jammerbugt Kommune en negativ midtvejsregulering af sine tilskuds- og udligningsbeløb på 0,6 mio. kr. Reguleringen skyldes en række lovændringer, som for kommunerne vurderes at medføre mindreudgifter. 2. Der er foretaget en midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet, som udgør forskellen mellem et nyt skøn for udgifterne i og det beskæftigelsestilskud, som blev udmeldt til kommunerne for. For Jammerbugt Kommunes vedkommende medfører genberegningen en mindreindtægt på 7,3 mio. kr., som der er givet en tillægsbevilling til. 3. Herudover er der foretaget en efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for Efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet for 2012 udgør forskellen mellem en fornyet beregning af beskæftigelsestilskuddet for 2012, og det oprindeligt beregnede beskæftigelsestilskud for 2012 korrigeret for midtvejsreguleringen. 20

3 Note 2 Tilskud, udligning og momsrefusion (fortsat) Med de afgivne tillægsbevillinger er der ingen afvigelse mellem regnskabsresultatet og det korrigerede budget. Vedrørende momsrefusion er der i en merindtægt på 3,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Merindtægten skyldes primært korrektion vedrørende ændret konteringspraksis vedrørende udgifter til plejefamilier, og i den forbindelse er der vedrørende årene hjemtaget moms for 3,2 mio. kr. Note 3 - Børne- og Familieudvalg Børne- og Familieudvalg (1.000 kr.) Budget Regnskab 1. Dagtilbud Undervisning og fritid Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats I alt drift og refusion Dagtilbud Undervisning og fritid I alt anlæg I alt Børne- og Familieudvalg Børne- og Familieudvalget har i forhold til et samlet korrigeret budget på 699,7 mio. kr. en mindreudgift på 13,6 mio. kr. på driftssiden og en mindreudgift på 2,0 mio. kr. på anlæg. rne kommenteres nedenfor under de enkelte politikområder. 1. Dagtilbud Politikområde 1: Dagtilbud (1.000 kr.) Budget Regnskab 5.10 Fælles formål Dagpleje Børnehaver Særlige Dagtilbud Tilskud til privatinst. m.m I alt drift og refusion Børnehaver I alt anlæg I alt politikområde

4 Note 3 - Børne- og Familieudvalg (fortsat) Politikområdet dækker børnetilbudsområdet, som er organiseret i en række forskellige institutionstyper: kommunal dagpleje, privat dagpleje, børnehaver, og privatinstitutioner. Området dækker samtidig udgifter og indtægter vedrørende fripladser og søskendetilskud indenfor ovennævnte pasningsmuligheder samt udgifter til specialbørnehaver. Der er på driftssiden en samlet afvigelse i forhold til det korrigerede budget på -3,2 mio. kr. Nedenfor gives der bemærkninger til de største driftsområder og de væsentligste afvigelser. Områderne er omfattet af reglerne om decentral økonomi, hvor under- eller overskud indenfor 10 pct. af nettobudgettet - som hovedregel - overføres til budgettet året efter regnskabsåret. Der er fra 2012 til overført et overskud på 2,3 mio. kr., som er fordelt med 1,3 mio. kr. på fællesområdet, -0,8 mio. kr. på dagplejen, og endelig er der overført 1,8 mio. kr. vedrørende børnehaverne. Fælles formål Der er på baggrund af budgetopfølgning 3 lavet budgetomplaceringer internt på området for at tilpasse budgettet til forventet forbrug. Derudover er der overført 1,3 mio. fra 2012 til. Fælles formål har efter ovenstående korrektioner et budget på 13,3 mio. kr. Forbruget er på 12,3 mio. kr. Overskuddet på 1,0 mio. kr., som vedrører PAU-elever, overføres til 2014, hvor det finansierer udgiften til uddannelsesforløbet på de institutioner, der har PAU-elever. Dagplejen Dagplejens budget er blevet reduceret med i alt 1,0 mio. kr. Dels faldt børnetallet med 7 børn i forhold til budgettet, hvilket netto giver en mindreudgift på 0,6 mio. kr., og dels var der ændrede udgifter til økonomiske fripladser samt til betalinger til andre kommuner. Dagplejen har efter korrektionerne et budget på 41,5 mio. kr. Forbruget er på 42,9 mio. kr., hvilket giver et merforbrug på 1,5 mio. kr., hvoraf de 0,8 mio. kr. er overført fra tidligere år. Merforbruget for kan henføres til mange opsigelser af dagplejere, idet børnetallet er faldende. Dette har medført direkte udgifter til fratrædelsesgodtgørelse og ferie på cirka 0,9 mio. kr. Børnehaver Børnehaveområdet har et samlet overskud på 3,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 48,6 mio. kr. Fællesområdet for børnehaverne, som dækker over blandt andet budget til fripladser og forældrebetalinger har et samlet overskud på 1,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Børnehaverne har således et overskud på 2,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 67,5 mio. kr. Endvidere er der til de enkelte børnehaver tilført 1,3 mio. kr. Dette skyldes børnetalsreguleringen i børnehaver og småbørnsgrupper. Særlige dagtilbud Særlige dagtilbud og særlige klubber, som dækker over blandt andet 2 specialbørnehaver i kommunen samt betaling til andre kommuner, har et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 8,2 mio. kr. Dette skyldes hovedsagligt overskud på betaling til andre kommuner på 1,3 mio. kr. samt et overskud på svejens Specialbørnehave på 0,3 mio. kr. Privatinstitutioner og puljeordninger Der er på baggrund af budgetopfølgning 3 tilført området 0,7 mio. kr. for at tilpasse budgettet til forventet forbrug. Tillægsbevillingen er fordelt med 1,1 mio. kr. til privat institutioner på grund af flere børn, og med -0,4 mio. kr. til puljeordninger på grund af færre børn end budgetteret. Den sidste puljeordning, blev i omdannet til privat institution. 22

5 Note 3 - Børne- og Familieudvalg (fortsat) Området har efter ovenstående korrektioner et korrigeret budget på 17,5 mio. kr. Forbruget er på 18,9 mio. kr., hvilket giver et merforbrug på 1,4 mio. kr. Det skal bemærkes, at der i regnskabet for, er bogført udgifter, der vedrører 2014 svarende til cirka 1,0 mio. kr. På anlægssiden blev der afsat en samlet rammebevilling på i alt 7,0 mio. kr., som senere skulle frigives og fordeles til børnehavestruktur og renovering. Beløbet er efterfølgende nedsat med 3,5 mio. kr., således at der er et rådighedsbeløb på 3,5 mio. kr. Budgettet er forøget ved genbevillinger på 0,8 mio. kr. vedrørende renovering af Halvrimmen Børnehave og diverse mindre projekter overført fra driften. Endvidere er der overført 0,8 mio. kr. fra 2012 vedrørende udbygning af Børnehaven Kernehuset i Biersted i forbindelse med nedlæggelse af Bjessingbo Børnehave. Herudover er der givet en tillægsbevilling på 0,1 mio. kr. til udbygningen. Udbygningen er afsluttet i. I løbet af året er der frigivet 3,5 mio. kr. til tilbygning til Børnehuset Aabybro. Der er efterfølgende givet en tillægsbevilling på 1,3 mio. kr. til dette projekt. I forbindelse med at ikke alle midler er disponeret vedrørende tilbygning til Børnehuset Aabybro i, er der overført 3,6 mio. kr. til Undervisning og fritid Politikområde 2: Undervisning og fritid (1.000 kr.) Budget Regnskab 0.11 Beboelse Folkeskoler Fællesudg. samlede skolevæsen Syge- og hjemmeundervisning Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskole Specialunderv. i regionale tilbud Kommunale specialskoler Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomsskoler Ungdom. uddannelsesvejledning Ungdomsskolevirksomhed Tjenestemandspensioner I alt drift og refusion Folkeskoler I alt anlæg I alt politikområde

6 Note 3 - Børne- og Familieudvalg (fortsat) Politikområdet dækker undervisnings- og fritidsområdet, som blandt andet omfatter folkeskolen herunder specialundervisningen, bidrag til privat- og efterskoler, skolefritidsområdet, naturskoler og ungdomsskolen. Der er på driftssiden et samlet forbrug på 386,0 mio. kr. I forhold til det vedtagne budget på 405,1 mio. kr. er der således et mindreforbrug på 19,1 mio. kr. Budgettet er dog ved tillægsbevillinger reduceret med 14,2 mio. kr., hvorfor den samlede afvigelse til det korrigerede budget er et mindreforbrug på 4,9 mio. kr. Nedenfor gives der bemærkninger til de største driftsområder og de væsentligste afvigelser. Folkeskoler Skolerne er omfattet af reglerne om decentral økonomi. Underskud eller overskud indenfor 10 pct. af nettobudgettet overføres som hovedregel til næste år. Der er fra 2012 til overført et underskud på 4,2 mio. kr. Området er reduceret med 15,2 mio. kr. Heraf skyldes de nævnte 4,2 mio. kr. vedrørende underskud tidligere år. De resterende 11,0 mio. kr. kan hovedsageligt forklares ud fra de nedenstående poster. Der er ud fra resultatet af KTO-forhandlingerne foretaget en nedjustering af fremskrivningen på løn fra 2012 til på 1,9 mio. kr. I forbindelse med skolekonflikten i april måned er der sparet en lønudgift på 8,3 mio. kr., hvorfor skolernes budgetter er nedjusteret tilsvarende. Skolernes budgetter for skoleåret /2014 er reduceret med 1,4 mio. kr. på baggrund af færre elever og klasser. En tildeling til store klasser på 0,7 mio. kr. er trukket tilbage og endelig er budgettet på skolekonsulenter tilpasset til forventet forbrug med en mindreudgift på 0,6 mio. kr. Desuden er der er flyttet 1,9 mio. kr. fra området Kommunale Specialskoler til området Folkeskoler, og dette består af en regulering til faktisk forbrug på tosprogede og enkeltstøtte på den enkelte skole. Skolerne har efter ovenstående korrektioner et budget på 223,7 mio. kr. Forbruget er på 226,6 mio. kr., hvilket giver et underskud på 2,9 mio. kr. Underskuddet forventes overført til Skolefritidsordninger Skolefritidsordningerne er omfattet af reglerne om decentral økonomi. Underskud eller overskud indenfor 10 pct. af nettobudgettet overføres som hovedregel til næste år. Der er fra 2012 til overført et overskud på 1,4 mio. kr. Budgettet er forhøjet med 3,2 mio. kr. Heraf skyldes de 1,4 mio. kr. overførsel af overskud fra sidste år. Der er ud fra resultatet af KTO-forhandlingerne foretaget en nedjustering af fremskrivningen på løn fra 2012 til på 0,5 mio. kr. Der er tilført 1,8 mio. kr. i regulering af børnetal, søskendetilskud, fripladser og forældrebetaling. Endelig er der er flyttet 0,5 mio. kr. fra området Kommunale Specialskoler til området Skolefritidsordninger, og dette består af en regulering til faktisk forbrug på sprogstøtte og enkeltstøtte på den enkelte SFO. Skolefritidsordningerne har efter ovenstående korrektioner et budget på 46,7 mio. kr. Forbruget er på 43,8 mio. kr., hvilket giver et overskud på 2,9 mio. kr., som overføres til

7 Note 3 - Børne- og Familieudvalg (fortsat) Befordring Området for befordring dækker hovedsageligt befordring af skolebørn til og fra skole samt befordring af børn til specialundervisning indenfor og udenfor kommunen. På baggrund af nye konteringsregler fra Økonomi- og Indenrigsministeriet er der flyttet 7,6 mio. kr. fra området Befordring til området Specialundervisning i regionale tilbud og Kommunale specialskoler. Herudover er der overført 0,3 mio. kr. til politikområde 1 Dagtilbud vedrørende befordring i specialbørnehaver. Befordringen af elever er efter ovenstående reduktioner budgetteret med 6,0 mio. kr., hvilket svarer til forbruget på området. Specialundervisning Specialundervisningsområdet består af specialundervisning i regionale tilbud samt i kommunale specialklasser. Desuden budgetteres her udgifter til interne skoler samt fritidstilbud knyttet til alle tilbuddene. Det samlede budget var på 67,7 mio. kr. Budgettet er senere korrigeret til 73,5 mio. kr. Heraf skyldes de 1,0 mio. kr. overførsel af overskud på området fra 2012 til. Der er ud fra resultatet af KTO-forhandlingerne foretaget en nedjustering af fremskrivningen på løn fra 2012 til på 0,4 mio. kr. Der er overført 7,6 mio. kr. fra området Befordring på grund af nye konteringsregler fra indenrigsministeriet. Endelig er der overført 1,9 mio. kr. til området Folkeskoler, som er en regulering til faktisk forbrug på tosprogede og enkeltstøtte på den enkelte skole. Endelig er der flyttet 0,5 mio. kr. fra området Kommunale Specialskoler til området Skolefritidsordninger, og dette består af en regulering til faktisk forbrug på sprogstøtte og enkeltstøtte på den enkelte SFO. Specialundervisningsområdet er efter ovenstående korrektioner endt med et overskud på 5,0 mio. kr. Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdommens uddannelsesvejledning har et budget på 3,8 mio. kr. Forbruget er på 4,1 mio. kr., hvilket giver et underskud på 0,3 mio. kr. Dette skyldes at der under politikområde 2 er betalt en regning til UUV Øst-Vest i Brønderslev vedrørende Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU), som hører hjemme under Arbejdsmarkedsområdet (politikområde 5). Underskuddet på politikområde 2 modsvares at et tilsvarende overskud på politikområde 5. På skoleområdet blev der afsat 40,0 mio. kr. til opførelse af ny skole i Aabybro. Budgettet er efterfølgende nedsat med 5,0 mio. kr., således at der er et rådighedsbeløb på 35,0 mio. kr. Dette rådighedsbeløb er frigivet i året. Herudover blev der afsat en samlet rammebevilling på 5,0 mio. kr., som senere skulle frigives og fordeles til prioriterede anlægsprojekter på skoleområdet. Budgettet er efterfølgende forøget med 1,0 mio. kr. vedrørende renoveringsprojekter, der ikke blev færdiggjort i I løbet af året er der frigivet 3,5 mio. kr. til Nørhalne Skole. Herudover er der frigivet 0,7 mio. kr. til renovering af gulv på Trekroner Skole. Der er endvidere frigivet 0,7 mio. kr. til renovering af gulv på Ørebroskolen samt 0,2 mio. kr. til renovering af Ulveskov Skole og renovering af loft i gymnastiksalen på Vester Hjermitslev Skole. Disse projekter er dog ikke gennemført i året, hvorfor der er givet en negativ bevilling på -0,9 mio. kr. i året. I forbindelse med at ikke alle midler er disponeret i, er der givet en negativ bevilling på -19,8 mio. kr. Heraf er der overført 19,4 mio. kr. til 2014, mens 0,4 mio. kr. er tilført kassen. 25

8 Note 3 - Børne- og Familieudvalg (fortsat) Der er bogført udgifter for samlet 18,5 mio. kr., hvorfor der er et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. i. I regnskabets bind 2 er anlægsprojekterne opgjort enkeltvis. Uforbrugte midler vedrørende ikke afsluttede anlægsprojekter vil blive søgt overført til Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats Politikområde 3: Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats (1.000 kr.) Budget Regnskab 3.04 PPR Kommunale specialskoler Kommunal tandpleje Kommunal sundhedspleje Central Refusionsordning Klubber og andre socialpædagogiske fritidsaktiviteter Plejefamilier og opholdssteder Forebyggende foranstaltninger Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner Foreb.indsats for ældre og handicappede Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Kontaktpersoner og ledsageordning Kontante ydelser Administrativ organisation I alt drift og refusion I alt politikområde Politikområde 3 dækker Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats overfor børn og unge. I forhold til vedtaget budget er der i givet tillægsbevillinger og foretaget omplaceringer svarende til 7,5 mio. kr., og der er overført 1,3 mio. kr. fra Budgettet udgør herefter 156,7 mio. kr. Ved regnskabsafslutningen udviser forbruget 151,3 mio. kr., hvilket betyder et mindreforbrug på 5,5 mio. kr. samlet for politikområde 3. For PPR (herunder kommunale specialskoler, kommunikationscenter), den kommunale tandpleje samt kommunal sundhedspleje gælder, at disse er omfattet af reglerne om decentral økonomi, hvor under- eller overskud indenfor 10 pct. af nettobudgettet overføres til budgettet året efter regnskabsåret. Forebyggelses- og anbringelsesrammen Rammen til forebyggelse og anbringelse udgøres primært af områderne plejefamilier/opholdssteder, forebyggende foranstaltninger og døgninstitutioner, men også klubber og rådgivningsinstitutioner er omfattet. Vedtaget budget udgør samlet 96,4 mio. kr. 26

9 Note 3 - Børne- og Familieudvalg (fortsat) Ved Budgettjek blev budgettet forhøjet med 8,2 mio. kr. Der er desuden foretaget overførsel af uforbrugte budgetmidler fra 2012 svarende til 1,8 mio. kr. udgør herefter 106,4 mio. kr. Forbruget ved regnskabsafslutningen viser 101,6 mio. kr., hvilket betyder et mindreforbrug på 4,8 mio. kr. svarende til 4,5 %. Som en del af afvigelsen henstår 1,2 mio. kr., som teknisk skal overflyttes til politikområde 13 jf. aftale om finansiering af midlertidige medarbejderressourcer i en genopretningsperiode. n udgør herefter 3,6 mio. kr. Ved budgetopfølgning 3 var det forventet, at regnskabet ville vise et mindreforbrug svarende til 2,7 mio. kr. Der er i sidste kvartal af yderligere vist sig en mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Der er efterfølgende lavet konsekvensrettelser som følge af en kommunal refusionsudredning, hvilket har betydet en yderligere berigtigelse på integrationsområdet svarende til -0,7 mio. kr., udover de -1,6 mio. kr. der tidligere er givet tillægsbevilling til. Øvrige områder Ud over rammen til forebyggelse og anbringelse indeholder ovennævnte funktioner endvidere pulje til SSP-arbejde, Familiecenteret, pulje til omstilling samt Ungdomspensionen. Disse områder er omfattet af reglerne om decentral økonomi, hvorfor over- og underskud overføres til året efter regnskabsåret. Sikrede døgninstitutioner omfatter udgifter til anbringelse af unge på sikrede institutioner samt kriminalforsorgens institutioner. Kommunen betaler en grundtakst for egne unge anbragt på institutionerne. Udgifter, der ligger over grundtaksten, bliver objektivt fordelt mellem landets kommuner. Ud over den objektive finansiering har Jammerbugt kommune i betalt for ét påbegyndt ophold på en af kriminalforsorgens institutioner. Budgettet på området er på 2,4 mio. kr. Ved budgetopfølgning 3 blev budgettet reduceret med 0,5 mio. kr. Det korrigerede budget udgør herefter 1,9 mio. kr. Forbruget ved regnskabsafslutningen er på 1,6 mio. kr., hvilket betyder et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. Kontante ydelser omfatter udgifter til tabt arbejdsfortjeneste, merudgifter til børn med nedsat funktionsevne, samt udgifter i forbindelse med samværsret. Udgifterne på dette område bliver via refusioner medfinansieret med 50 pct. af staten. Herudover indeholder funktionen udgifter til hjemmetræning af handicappede børn. Under Administrativ organisation konteres udgifter til blandt andet tolkning og speciallægeerklæringer, som er personhenførbare. 27

10 Note 4 - Beskæftigelsesudvalg 5. Arbejdsmarkedsområdet Politikområde 5: Arbejdsmarkedsområdet (1.000 kr.) Budget Regnskab 11 Beboelse Produktionsskoler Erhvervsgrunduddanndelser Ungdomsudd. - unge med særlige behov Central refusionsordning Forebyggende foranstaltninger B & U Introduktionsprogram m.v Introduktionsydelse Repatriering Førtidspension med 50 pct.refusion Førtidspension med 35 pct.refusion Førtidspension med 35 pct. refusion Sygedagpenge Kontante ydelser - Sociale formål Kontanthjælp, passiv forsørgelse Kontanthjælp vedr. visse grp. flygtninge Kontanthjælp, aktiverende forsørgelse Dagpenge til forsikrede ledige Uddannelsesordning for ledige Revalidering Løntilskud m.v. til personer i fleksjob Ressourceforløb Driftsudgifter til den kommunale beskæf Løntilskud mv til forsikrede ledige Løn til forsikr. ledige ansat i kommuner Servicejob Seniorjob til personer over 55 år Beskæftigelsesordninger Sekretariat og forvaltninger I alt drift og refusion I alt politikområde Politikområdet dækker udgifter til forsørgelse, hvor der er sammenhæng mellem ydelserne og driftsudgifter i forbindelse med aktiverings- og uddannelsesindsatser på arbejdsmarkedsområdet både til forsikrede og ikke forsikrede ledige m.v. På området er der i samlet givet tillægsbevillinger for 15,2 mio. kr., hvilket hovedsagligt hænger sammen med en stor stigning af borgere på overførselsydelser hele året 2012 med deraf følgende udfordringer for, hvor budgettet ikke stod mål med behovet og den kommunale indsats i forbindelse hermed. Denne stigning er dog vendt i løbet af året. 28

11 Note 4 Beskæftigelsesudvalg (fortsat) Tillægsbevillingen på netto 15,2 mio. kr. fremkommer ved følgende: Der er samlet givet tillægsbevillinger for 13,2 mio. kr. vedrørende overførselsydelserne til kontanthjælp, sygedagpenge, fleksjob, ledighedsydelse, ressourceforløb, førtidspension samt særlig uddannelsesordning for dagpengemodtagere, der har opbrugt sin dagpengeret. Disse tillægsbevillinger hænger generelt sammen med, at der i 2012 var en fortsat stigning i antal borgere på disse overførselsydelser i forhold til tidligere år. Dette gælder dog ikke modtagere af særlig uddannelsesordning. Her var udfordringen, at disse ikke indgik i budget. Derudover er der givet tillægsbevillinger for 14,4 mio. kr. vedrørende alle øvrige områder, herunder seniorjob samt driftsudgifter i forbindelse med aktiveringsindsatser som følge af det øgede antal borgere på overførselsydelserne. Endelig er der givet negative tillægsbevillinger for -12,4 mio. kr. til A-dagpenge samt løntilskud mv. vedrørende forsikrede ledige, idet der har været en nedgang i antal forsikrede ledige i. De 12,4 mio. kr. samt yderligere cirka 11 mio. kr., som forlods var indregnet i driftsudgifterne i budget, skal imidlertid ses i sammenhæng med indtægter, der stammer fra beskæftigelsestilskuddet, som i et vist omfang må forventes at skulle tilbagebetales. Vedrørende udgifter til forsikrede ledige i har vi med midtvejsreguleringen tilbagebetalt 7,3 mio. kr. ultimo. Seneste prognose tyder på, at vi fortsat mangler at tilbagebetale cirka 10 mio. kr., som skal afregnes ultimo Registreringen heraf sker dog på området for generelle tilskud. I budget 2014 er de forsikrede ledige budgetteret på særskilt politikområde, således at et eventuel mindreforbrug reserveres til en efterfølgende eventuel tilbagebetaling. Erhvervsgrunduddannelse (EGU) Mindreudgift 0,2 mio. kr. skyldes færre helårspersoner og lavere gennemsnitstakst end forudsat. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) Området udviser en mindreudgift i forhold til korrigeret budget på 0,2 mio. kr. Den gennemsnitlige takst har været højere end forudsat, men antal helårspersoner har været færre end forventet. Integrationsprogram, integrationsydelse samt repatriering Det samlede udgiftsområde viser en besparelse på 1,7 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Besparelsen fremkommer ved merindtægter vedr. resultattilskud for bestået danskuddannelse og for opnåelse af ordinær beskæftigelse. Derudover ses en besparelse på ydelsesdelen, idet antallet af helårspersoner, som skulle modtage kontanthjælp, har været lavere end forudsat. Nettoudgifter til repatriering er 0, idet der er 100 pct. statsrefusion på området. Førtidspension På førtidspensionsområdet er der givet negative tillægsbevillinger på -4,4 mio. kr. i vedrørende indtægter i forbindelse med særlig analyse af mellemkommunale indtægter for tidligere år samt et generelt lavere antal førtidspensionister. Besparelse i forhold til det korrigerede budget på 0,7 mio. kr. vedrører yderligere indtægter fra andre kommuner. 29

12 Note 4 Beskæftigelsesudvalg (fortsat) Sygedagpenge Samlet er der et mindreforbrug vedrørende sygedagpenge på 0,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Det faktiske antal helårspersoner i er 319 helårspersoner med varighed på 5-52 uger samt 60 helårspersoner med varighed over 52 uger. I det korrigerede budget svarer det beregnede antal helårspersoner til 326 helårspersoner med varighed på 5-52 uger samt 62 helårspersoner med varighed på over 52 uger. Der er givet en negativ tillægsbevilling til sygedagpenge på -8,2 mio. kr. i, hvilket skyldes en nedgang i antal sager. Det oprindelige budget svarede til 373 helårspersoner med varighed på 5-52 uger samt 83 helårspersoner med varighed på over 52 uger. Kontanthjælp Regnskabsresultatet udviste et mindreforbrug vedrørende kontanthjælp på 0,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget er fremkommet på trods af et større antal kontanthjælpsmodtagere end forventet i. Mindreforbruget fremkommer primært ved en gennemgang af kontanthjælpsudgifterne i forbindelse med regnskabsafslutningen, hvor der er reguleret mellem kontanthjælpsudgifter med lav refusion og kontanthjælpsudgifter med høj refusion. Det beregnede faktiske antal helårspersoner af alle kontanthjælpsmodtagere var i 646 helårspersoner, hvor de 239 var passive og 407 aktive. Det korrigerede budget svarede til 639 kontanthjælpsmodtagere, hvoraf de 237 var passive og 402 aktive. Aktiveringsgraden i regnskab er 63%, hvilket svarer til det korrigerede budget på 62,9%. Andelen af den aktiverende kontanthjælp er 0,42 med høj refusion samt 0,58 med lav refusion. Denne fordeling var i det korrigerede budget 0,33 med høj refusion og 0,67 med lav refusion. Der er givet tillægsbevillinger til kontanthjælp på 15,5 mio. kr., hvilket hænger sammen med en fortsat stor stigning i antal borgere på kontanthjælp hele året For at imødegå denne stigning blev der i 2012 iværksat initiativer bl.a. i forhold til voksenlærlingekampagnen og produktionsskolen. Forventningerne i denne sammenhæng blev indarbejdet i budget. Det har dog først været muligt at få vendt denne stigning i løbet af, hvilket dermed har betydet, at det har været nødvendigt at hæve budgettet for. Dagpenge og løntilskud m.v. til forsikrede ledige Vedrørende dagpenge og løntilskud til forsikrede ledige er der et mindreforbrug i på 1,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Det beregnede faktiske antal helårspersoner med A- dagpenge svarer til 592 helårspersoner mod 598 i det korrigerede budget samt 24 helårspersoner med løntilskud mod 25 helårspersoner i det korrigerede budget. Der er givet negative tillægsbevillinger på -12,5 mio. kr. vedrørende forsikrede ledige som følge af en nedgang i antal forsikrede ledige i. Det har dermed været med til at finansiere tillægsbevillingerne på andre områder i. 30

13 Note 4 Beskæftigelsesudvalg (fortsat) Særlig uddannelsesordning for ledige Der er et merforbrug på området på 0,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Der var 48 helårspersoner i mod 46 i det korrigerede budget. Der er endvidere et lille merforbrug i driftsudgifterne, hvilket er en følge af en gennemgang af driftsudgifterne i forbindelse med aktiveringsindsatsen. Der er 50% statsrefusion af disse udgifter. Der er givet tillægsbevillinger på 5,8 mio. kr. til den særlige uddannelsesordning til dagpengemodtagere, der har opbrugt sin dagpengeret. Her var udfordringen, at disse ikke indgik i budget. Revalidering Merudgiften på 0,7 mio. kr. er blandt andet en følge af beskæftigelsesudvalgets beslutning ultimo om at ansætte yderligere ledige i kommunale puljejobs, hvor beskæftigelsesområdet finansierer arbejdsgiverudgiften. Fleksjob og ledighedsydelse Merforbruget i forhold til det korrigerede budget på 2,3 mio. kr. skyldes et større forbrug end forventet i december og supplementperioden. Løntilskud til fleksjob efter gammel ordning foregår efter anmodninger fra såvel private som offentlige arbejdsgivere. Der er stor forskel i hyppigheden af disse anmodninger. Det beregnede faktiske antal personer med fleksjob er i på 430 helårspersoner mod 398 i det korrigerede budget samt ledighedsydelse på 102 helårspersoner mod 100 helårspersoner i det korrigerede budget. Der er givet tillægsbevillinger på 4,1 mio. kr. til fleksjob og ledighedsydelse i, hvilket skyldes en stor stigning fra 2012 til i ledighedsydelse på over 18 måneder, samt at der ikke var taget tilstrækkeligt højde for det store antal i det oprindelige budget for. Aktiveringsudgifter Det samlede merforbrug vedrørende aktiveringsindsatsen i er 5,7 mio. kr. Det skyldes primært en mindre refusion på området end forventet i forhold til det korrigerede budget. Dette hænger sammen med, at den endelige opgørelse af helårspersoner i følge Arbejdsmarkedsstyrelsens statistik-portal Jobindsats hovedsagligt vedrørende forsikrede ledige har vist sig at være noget lavere end forventet. Skønnet over helårspersonerne i det korrigerede budget blev foretaget med udgangspunkt i såvel egne data som data fra Jobindsats. Det faktiske antal helårspersoner, som er medtaget i regnskab, er på 2278 helårspersoner, hvilket svarer til den endelige opgørelse fra Jobindsats. Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner På området er der givet negative tillægsbevillinger på -2,4 mio. kr. vedrørende løn til forsikrede ledige ansat i kommunen, som følge af et stort fald gennem hele i arbejdsgiverandelen af lønudgifterne til forsikrede ledige ansat i kommunen. Der er yderligere en besparelse på 0,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Seniorjob Der er i givet tillægsbevilling på 4,7 mio. kr. på grund af en betydelig tilgang af antal personer i seniorjob i løbet af. Regnskabet udviser en besparelse på 0,9 mio. kr., som fremkommer på grund af færre antal helårspersoner og lavere gennemsnitsløn end forudsat. 31

14 Note 4 Beskæftigelsesudvalg (fortsat) Beskæftigelsesordninger Vedrørende hjælpemidler, mentorudgifter samt vejledning og opkvalificering af unge årige er der et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på 0,5 mio. kr. Der er endvidere givet tillægsbevillinger hertil på 2,3 mio. kr. i. Sekretariat og forvaltninger Der er i foretaget budgetomplaceringer og givet tillægsbevillinger på 2,0 mio. kr. blandt andet vedrørende konsulentbistand, styrket kontrol med kautionsborgere samt speciallægeerklæringer. Regnskabet udviser en besparelse på 0,8 mio. kr., som fortrinsvis kan henføres til speciallægeerklæringer. Note 5 - Social- og Sundhedsudvalg Social- og Sundhedsudvalg (1.000 kr.) Budget Regnskab 6. Socialområdet Ældre- og handicapområdet Sundhedsområdet I alt drift og refusion Ældre- og handicapområdet I alt anlæg I alt Social- og Sundhedsudvalg Social- og Sundhedsudvalget har i forhold til et samlet korrigeret budget på 717 mio. kr. et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. på driftssiden og et mindreforbrug på 1,9 mio. kr. på anlæg. Disse afvigelser kommenteres nedenfor. 6. Socialområdet Politikområde 6: Socialområdet Budget (1.000 kr.) Regnskab 42 Botilbud for personer med særlige sociale problemer Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede Behandling af stofmisbrugere Personlige tillæg m.v Boligydelse til pensionister Boligsikring I alt drift og refusion I alt politikområde

15 Note 5 - Social- og Sundhedsudvalg (fortsat) Politikområde 6 dækker udgifter til alkohol- og stofmisbrugsbehandling, udgifter til personlige tillæg, boligsikring og boligydelse samt administration vedrørende jobcentre. Der er i samlet set givet tillægsbevillinger til området på -0,3 mio. kr. Personlige tillæg, boligydelse til pensionister samt boligsikring Regnskab viser et samlet merforbrug på 0,7 mio. kr. i forhold til såvel oprindelig som korrigeret budget. Der er ved budgetopfølgning foretaget budgetomplaceringer mellem personlige tillæg og boligydelse/boligsikring. Merforbruget vedrører personlige tillæg udgifter til medicin og varmetillæg (administreres af Udbetaling Danmark). 7. Ældre- og handicapområdet Politikområde 7: Ældre- og Budget handicapområdet (1.000 kr.) Regnskab 35. Andre fritidsfaciliteter Specialpædagogisk indsats Central refusionsordning Ældreboliger Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Plejehjem og beskyttede boliger Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende Botilbud til længerevarende ophold (SEL 108) Botilbud til midlertidigt ophold (SEL 107) Kontaktperson- og ledsageordninger (SEL 45, 97-99) Beskyttet beskæftigelse (SEL 103) Aktivitets- og samværstilbud (SEL 104) Kontante ydelser Sekretariat og forvaltninger I alt drift og refusion Servicearealer ombygning Klim Servicearealer Pandrup Plejecenter Bygning Pandrup Plejecenter Ombygning Klim (boliger) Ombygning Pandrup Plejecenter (boliger) Tilbygning Krabben Aktivitets- og samværstilbud Hjortdal I alt anlæg I alt politikområde

16 Note 5 - Social- og Sundhedsudvalg (fortsat) Politikområde 7 dækker tilbud til ældre og handicappede. Det vil sige områder som hjælp og pleje til ældre i egen bolig og på plejecentre, hjælp til udsatte og handicappede i eget hjem og i botilbud, aktivitets- og samværstilbud samt hjælpemidler. Der er på politikområdet et samlet mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på driften på 1,5 mio. kr. Nedenfor gives der bemærkninger til de største driftsområder og de væsentligste afvigelser. Ældreområdet Ældreområdet er organiseret efter en Bestiller-Udfører-Modtager-model (BUM-model). Bestillerfunktionen varetages af Myndighedsafdelingen, og her er det stort set lykkedes at holde rammen for visitationer til hjemmepleje og til plejecentre. Myndighedsafdelingen har en samlet afvigelse på 0,3 mio. kr., og det skyldes primært, at budgettet til hjemmesygepleje ikke har kunnet holdes på grund af stigning i antal visiterede timer. Alle timer på området stiger pt. grundet flere sager. Leverandørenheden har efter flere år med underskud vist, at driften nu er tilpasset budgettet. Leverandør - fælles udviser et merforbrug på 0,2 mio. kr., hvilket blandt andet skyldes ekstra administrative udgifter til rotationsprojekt på til 0,5 mio. kr. Øvrige udgifter på fælles, herunder køretøjer og kørselsgodtgørelse, udviser et mindreforbrug i alt på 0,2 mio. kr. Distrikterne inkl. de to diakonplejecentre udviser samlet set et lille merforbrug på 0,6 mio. kr. Årets tillægsbevillinger/omplaceringer på ældreområdet udgør 2,2 mio. kr. De væsentligste poster, der kan nævnes, er: overførte underskud fra på -2,0 mio. kr., -4,0 mio. kr. vedrørende mindreudgifter til plejecentrene på grund af lav belægning, på1,6 mio. kr. til SSA-timer (sygeplejeydelser), 3,3 mio. kr. til private leverandører, -2,2 mio. kr. i lønnedskrivning i forbindelse med KTO-forliget samt 3,8 mio. kr. i merudgifter til borgere på plejecentre i andre kommuner. Inden for hjælpemiddelområdet er budgettet reduceret med -2,7 mio. kr. på grund af fald i antal bevilligede handicapbiler samt for højt budget til høreapparater. I forhold til det korrigerede budget er der et merforbrug på 1,3 mio. kr. hovedsageligt på grund af store udgifter til boligindretning sidst på året. Handicapområdet Handicapafdelingen administrerer stort set den resterende del af politikområde 7 (funktionerne samt de dele af 5.32, der vedrører borgerstyret personlig assistance (BPA)). Der er foretaget ganske store omplaceringer mellem de forskellige funktioner på grund af en forskydning i tilbuddene. Generelt sker der en glidning fra Længerevarende botilbud (5.50) og Midlertidige botilbud (5.52) til Bostøtte (5.33). På området afløsning og aflastning udviser regnskabet et mindreforbrug på -1,5 mio.kr. Dette skyldes færre borgere i tilbud. På området Længerevarende Botilbud udviser regnskabet et mindreforbrug på - 0,8 mio. kr. og på området Midlertidige Botilbud udviser regnskabet et mindreforbrug på - 0,6 mio. kr. Forskellen mellem tallene i regnskabsoversigten og ovennævnte afgivelser skyldes mindre afgivelser inden for socialpsykiatrien. 34

17 Note 5 - Social- og Sundhedsudvalg (fortsat) På Ældre- og handicapområdet har der i været fire anlægsprojekter; ombygning af Pandrup Plejecenter, tilbygning til Krabben, ombygning Klim Plejecenter til enkeltmandsprojekt, samt ombygning af Aktivitets- og samværstilbud Hjortdal. Ombygning af Pandrup Plejecenter er påbegyndt ultimo 2011 og forventes afsluttet i Det samlede anlægsbudget for boligdelen udgør 62,1 mio. kr., denne er dog nedsat med 17,6 mio. kr. til 44,5 mio. kr. i 2012, og de 17,6 mio. kr. er overført til. Ved ombygningen er der ligeledes budgetteret med udgifter til servicearealer på 7,9 mio. kr. Der er afholdt udgifter for 18,3 mio. kr. vedrørende boligdelen i, ligesom der er afholdt udgifter for 4,5 mio. kr. vedrørende servicearealer. Tilbygning til Krabben er påbegyndt ultimo 2011 og afsluttet primo. Det samlede anlægsbudget er på 11,9 mio. kr., og der er afholdt udgifter for 0,2 mio. kr. i. Ombygning af Klim Plejecenter er påbegyndt i 2012 med et anlægsbudget på 2,3 mio. kr. vedrørende boligdelen samt 0,4 mio. kr. vedrørende servicearealer. Projektet forventes afsluttet i 2014, hvor der vil blive aflagt samlet regnskab for Kommunalbestyrelsen. Der er afholdt udgifter for 14,2 mio. kr. vedrørende boligdelen i samt 2,6 mio. kr. vedr. servicearealer. sprojektet vedrørende Aktivitets- og samværstilbud Hjortdal er påbegyndt i 2012 med et anlægsbudget på 0,9 mio. kr. Der er afholdt udgifter for 0,2 mio. kr. i. Projektet er afsluttet i. 8. Sundhedsområdet Politikområde 8: Sundhedsområdet (1.000 kr.) Budget Regnskab 35 Kirkegårde Aktivitetsbaseret medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelses træning Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut Sundhedsfremme og forebyggelse Andre sundhedsudgifter Forebyggende indsats for ældre og hand Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Øvrige sociale formål I alt drift og refusion I alt politikområde Sundhedsområdet under Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen er organiseret som en selvstændig afdeling. Sundhedsområdets opgaver omfatter blandt andet kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning, borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse. Herudover indeholder området aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet og betaling for vederlagsfri fysioterapi. 35

18 Note 5 - Social- og Sundhedsudvalg (fortsat) For den aktivitetsbaserede medfinansiering af sundhedsvæsenet er det oprindelige budget på 124,2 mio. kr. reduceret med 3,0 mio. kr. på grund af færre indlæggelser på regionens sygehuse. Regnskabet udviser et merforbrug på 1,4 mio. kr., hvilket skyldes en større efterregulering fra regionen end forventet. På området sundhedsfremme og forebyggelse viste det oprindelige budget 7,4 mio. kr., og det er senere korrigeret til et budget på 6,9 mio. kr. Regnskabet viser et forbrug på 5,9 mio. kr., hvilket giver et driftsmæssigt mindreforbrug på 1,0 mio. kr. Størstedelen af mindreforbruget skyldes puljemidler, som søges overført til 2014, idet de skal tilbagebetales, hvis de ikke bruges. Note 6 - Teknik- og Miljøudvalg Teknik- og Miljøudvalg (1.000 kr.) Budget Regnskab 9. Natur og Miljø Infrastruktur og beredskab I alt drift og refusion Natur og Miljø Infrastruktur og beredskab I alt anlæg I alt Teknik- og Miljøudvalg Teknik- og Miljøudvalget har i forhold til det korrigerede budget et samlet merforbrug på 2,8 mio. kr. på driften, mens der har været merindtægter/mindreudgifter på anlægssiden for i alt 0,2 mio. kr. Af det samlede merforbrug på 2,8 mio. kr. vedrører de 2,4 mio. kr. eksternt finansierede projekter omfattet af beslutning i økonomiudvalget om, at kommunen lægger ud for de udgifter, som projekterne har så længe de kører, hvorefter udgifterne søges hjem ved staten. Øvrige afvigelser kommenteres nedenfor. 36

19 Note 6 - Teknik- og Miljøudvalg (fortsat) 9. Natur og Miljø Politikområde 9: Natur og miljø (1.000 kr.) Budget Regnskab 0.10 Faste ejendomme - fælles Grønne områder og naturpladser Naturforvaltningsprojekter Natura Fredningserstatninger Skove Sandflugt Naturpleje Vedligeholdelse af vandløb Bidrag for vedligeholdelsesarbejde Miljøbeskyttelse - fælles formål Jordforurening Øvrig planlægning Fælles formål Skadedyrsbekæmpelse I alt drift og refusion I alt politikområde Politikområdet dækker udgifter til toiletbygninger, grønne områder og naturpladser, vedligeholdelse af diverse naturområder, miljøbeskyttelse, jordforurening og skadedyrsbekæmpelse. Udgifter til de eksternt finansierede projekter fordeler sig på områderne Natura 2000 med 1,5 mio. kr. med projekter på Saltum Midt, Syd, og B, Lien A, B og C, Strandengene Gjøl og Fruensholm samt Saltum Fælledvej. På Vedligeholdelse af vandløb med 0,1 mio. kr. til Haverslev Mølleå. På Øvrig Planlægning med 0,8 mio. kr. til Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO). I alt eksternt finansierede projekter på 2,4 mio. kr. På kontoen for Grønne områder har der været forøgede udgifter til strandene i form af strandrensning og renovation på disse. Derfor er der et merforbrug på 0,3 mio. kr. På kontoen for Skove har der i været en merindtægt på 0,2 mio. kr. Disse skal i henhold til skovloven bruges til at afholde udgifter til genplantning i de kommunale skove, der er fredsskov, det vil sige ved Klim Bjerg og Nørhalne. Der er tale om projekter, der var blevet udskudt fra

20 Note 6 - Teknik- og Miljøudvalg (fortsat) 10. Infrastruktur og beredskab. Politikområde 10: Infrastruktur og beredskab (1.000 kr.) Budget Regnskab 0.13 Andre faste ejendomme Redningsberedskab Transport og Infrastr. - fælles formål Arbejder for fremmed regning Driftsbygninger og pladser Vejvedligeholdelse Belægninger m.v Vintertjeneste Kollektiv trafik - fælles formål Busdrift Lystbådehavne I alt drift og refusion Faste ejendomme - fælles formål Belægninger m.v Vejanlæg Lystbådehavne I alt anlæg I alt politikområde Politikområdet dækker udgifter til redningsberedskab, vejvedligeholdelse og vintertjeneste. Nedenfor gives der bemærkninger til de væsentligste afvigelser. På området for Transport og infrastruktur var der varslet et merforbrug på 4,3 mio. kr. Dette skyldes et overført underskud på 1,2 mio. kr. fra 2012 til samt at den ventede effekt af reduktioner i 2012 på Vej og Park først ville få fuld virkning i på grund af opsigelsesvarsler. Resultatet blev kun et merforbrug på 0,2 mio. kr., hvilket skyldtes større indtjening på anlægsopgaver samt tilbageholdenhed på driften, der nu har et efterslæb, der skal indhentes i de kommende år. Driftsbudgettet på området for Transport og infrastruktur er korrigeret med -7,3 mio. kr. som følge af: -0,2 mio. kr. i tilbageført lønfremskrivning (KTO-forlig), -1,2 mio. kr. i overført underskud fra 2012 til, -4,8 mio. kr. asfaltmidler overført til anlæg, -1,5 mio. kr. fortovsmidler overført til anlæg samt tillægsbevilling på 0,4 mio. kr. til vejafvandingsbidrag. Derudover er -3,9 mio. kr. vedrørende udvendig vedligeholdelse overført til politikområde 15 Kommunale bygninger. 38