Tillæg til MILJØGODKENDELSE

Transkript

1 Schultz Stevedoring A/S Vestre Havneplads Kaalundborg Virksomheder J.nr. MST Ref. kalar /aslic Den 2. marts 2016 Tillæg til MILJØGODKENDELSE Risikoaccept og Tilladelse til direkte udledning af regnvand For: Schultz Stevedoring A/S Adresse Sydhavnen 11 Postnummer by 4400 Kalundborg Matrikel nr.: 75xs Kalundborg Markjorde CVR-nummer: P-nummer: Listepunkt nummer: D201 og J 209 J. nummer: MST Godkendelsen omfatter: Tillæg til miljøgodkendelse, risikoaccept og tilladelse til direkte udledning af regnvand på lokaliteten. Dato: Godkendt: Karin Annonceres den Klagefristen udløber den Søgsmålsfristen udløber den Miljøstyrelsen: Strandgade 29, 1401 København Tlf CVR EAN (drift) (tilskud) mst@mst.dk

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING AFGØRELSE OG VILKÅR Vilkår for miljøgodkendelsen...4 A. Generelle forhold... 4 B. Indretning og drift... 4 C. Støj... 4 D. Indberetning/rapportering... 5 E. Driftsforstyrrelser og uheld... 6 F. Ophør Øvrige forhold VURDERING OG BEMÆRKNINGER Begrundelse for afgørelse Miljøteknisk vurdering Planforhold og beliggenhed Generelle forhold Indretning og drift Luftforurening og lugt Overfladevand Støj Affald Jord og grundvand Til og frakørsel Indberetning/rapportering Sikkerhedsstillelse Driftsforstyrrelser og uheld Risiko/forebyggelse af større uheld Ophør Bedst tilgængelige teknik Udtalelser/høringssvar Udtalelse fra andre myndigheder Udtalelse fra virksomheden FORHOLDET TIL LOVEN Lovgrundlag Miljøgodkendelsen Listepunkt BREF Revurdering Risikobekendtgørelsen VVM-bekendtgørelsen Habitatdirektivet Øvrige gældende godkendelser og påbud Tilsyn med virksomheden Offentliggørelse og klagevejledning Søgsmål Liste over modtagere af kopi af afgørelsen BILAGSOVERSIGT

3 1. INDLEDNING Schultz Stevedoring A/S er allerede miljøgodkendt af Kalundborg Kommune til et mindre oplag godkendelse af 26. maj 2014 med tilhørende påbud af 28.maj 2015, som begrænser oplagsmængden. Godkendelsen af 26. maj 2014 er ikke i overensstemmelse med risikobekendtgørelsen 1. Virksomheden har den 22. december 2015 ansøgt Miljøstyrelsen om en tillægsgodkendelse til oplag større mænge stoffer, som er omfattet af risikobekendtgørelsen. Der skal fremover i lagerhal 2, som ligger på Sydhavnen 11, 4400 Kalundborg opbevares tons kaliumnitrat emballeret i storsække eller tons gødning. Der er ikke samtidig oplag af kaliumnitrat og gødning. Stofferne, som er omfattet af risikobekendtgørelsen, er på fast form og klassificeret brandnærende. Der opbevares ingen væsker eller fast stof, som er klassificeret miljøfarlige. Godkendelsen gives som et tillæg til virksomhedens miljøgodkendelse af 26. maj 2014 med efterfølgende ændring og gives under forudsætning af, at såvel de vilkår, der er anført i denne godkendelse som vilkår i virksomhedens øvrige gældende godkendelser, overholdes. Virksomheden er omfattet af regler om udarbejdelse af VVM, da virksomheden er omfattet af Risikobekendtgørelsens 5, kolonne 3-virksomhed. Virksomhedens aktiviteter vurderes at være i overensstemmelse med både lokalplaner og kommuneplanrammer. Virksomheder har en betydelig transport af lastbiler til og fra virksomheden og derfor har Miljøstyrelsen meddelt vilkår til regulering støjen på virksomheden. Virksomheden har ved beregning dokumenteret, at ved et større uheld, hvor kaliumnitrat kan dekomponere og derved dannes nitrøse gasser, kan virksomheden ikke forårsage skade uden for virksomhedens skel. Sandsynligheden for, at et sådant uheld sker, er relativt lille mindre end Virksomheden er ikke omfattet af reglerne om udarbejdelse af basistilstandsrapport, da virksomheden er en bilag 2 virksomhed jf. godkendelsesbekendtgørelsen 2. Miljøstyrelsen vurderer, at virksomheden er indrettet og vil blive drevet, så den miljømæssige påvirkning af området er minimal. Miljøstyrelsen vurderer ligeledes, at virksomhedens sikkerhedsrapport dokumenterer, at sikkerhedsniveauet på virksomheden er acceptabelt. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr af 2/

4 2. AFGØRELSE OG VILKÅR På grundlag af oplysningerne i afsnit 3 og bilag A, ansøgning om miljøgodkendelse, meddeler Miljøstyrelsen hermed risikoaccept og tillæg til eksisterende miljøgodkendelse af 26. maj 2014 (Kalundborg Kommune) samt tilladelse til direkte udledning af regnvand på lokaliteten. Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven. Godkendelsen gives på følgende vilkår, der som udgangspunkt er retsbeskyttede i en periode på 8 år fra godkendelsens dato. Godkendelsen tages dog op til revurdering i overensstemmelse med reglerne i miljøbeskyttelseslovens 41a, stk Vilkår for miljøgodkendelsen A. Generelle forhold A1 Godkendelsen bortfalder, hvis driften ikke er startet inden 3 år fra godkendelsens dato. B. Indretning og drift B1 Virksomheden skal indberette til tilsynsmyndigheden i sin årsrapport, hvis virksomheden har haft transport på området i tidsrummet kl C. Støj Støjgrænser C1 Driften af virksomheden må ikke medføre, at virksomhedens samlede bidrag til støjbelastningen i naboområderne overstiger nedenstående grænseværdier. De angivne værdier for støjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede lydniveauer i db(a). 1 Erhvervs- og industriområder. Det blå område i lokalplanen. 2 Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne) Det røde område i lokalplanen 3 Boligområder for åben og lav boligbebyggelse Det brune område i lokalplanen 4 Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder, særlige naturområder. Det grønne område i lokalplanen og kommuneplanen. Mandagfredag Kl. Referencetidsrum (timer) 1 db(a ) 2 db(a ) 3 db(a ) Lørdag Lørdag Søn- & helligdag e db(a ) 4

5 Alle dage Alle dage , Maksimal værdi Områderne fremgår af bilag X [lokalplankort/kommuneplanrammer]. Støjgrænsen gælder ved det mest støjbelastede punkt i enhver højde af vinduer og altaner på bygningsfacaden. C2 Kontrol af støj Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at virksomheden skal dokumentere, at støjvilkåret for støj, jf. vilkår C1, er overholdt. Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat, tilsendes tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen. Krav til målinger Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling og beregning efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, p.t. nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Måling skal foretages, når virksomheden er i fuld drift, med mindre der er truffet anden aftale med tilsynsmyndigheden. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Støjdokumentationen skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis støj er overholdt, kan der højest kræves én årlig bestemmelse. Udgifterne hertil afholdes af virksomheden. C3 Definition på overholdte støjgrænser Grænseværdien for støj anses for overholdt, hvis målte eller beregnede værdier fratrukket ubestemtheden er mindre end eller lig med støjgrænserne. Målingernes og beregningernes samlede ubestemthed fastsættes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens anvisninger. D. Indberetning/rapportering Straks indberetning D1 Ved spild af større mængder mere 1 m 3 risikostof (kaliumnitrat og/eller gødning) skal spildet straks indberettes til tilsynsmyndigheden. En skriftlig redegørelse for hændelsesforløbet skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest næst kommende hverdag efter hændelsen. Det skal fremgå af redegørelsen, hvilke tiltag der vil blive iværksat for at imødegå lignende driftsforstyrrelser eller uheld. Er en eller flere af stofferne nået Kalundborg Fjord skal der redegøres for om recipienten er blevet påvirket af udledningen. 5

6 Årsindberetning D2 Én gang om året skal virksomheden sende en opgørelse til tilsynsmyndigheden med følgende oplysninger: Antallet af transporter om natten mellem kl 22 og kl 6. Opgørelse over spild på ubefæstede og befæstede arealer, som er forekommet i løbet af det sidste år E. Driftsforstyrrelser og uheld E1 Spild af stof på befæstede og ubefæstede arealer skal straks fjernes. E2 Regnvandsafløb skal lukkes, når lastbiler læses eller tømmes, hvis der nedbør i en mængde, som giver anledning til så kraftig afstrømning, at vandet kan flytte kaliumnitraten eller gødningen. F. Ophør F1 Risikostofferne skal fjernes inden ophør. 6

7 2.2 Øvrige forhold I afsnit 2.1 er angivet vilkår for miljøgodkendelsen. Virksomheden er omfattet af andre krav end dem, som er givet i miljøgodkendelsen. For at vejlede virksomheden er nogle af kravene er angivet i dette afsnit. Eksempelvis indeholder virksomhedens sikkerhedsrapport med tilhørende procedurer en række oplysninger om, hvorledes virksomheden skal drives og hvilke forholdsregler, der skal iagttages. Virksomheden er forpligtet til at gennemføre og følge de foranstaltninger, som fremgår af virksomhedens sikkerhedsrapport inkl. procedurer, jf. Risikobekendtgørelsens 7. Det betyder, at virksomheden - helt på niveau med afgørelsens vilkår er bundet af de forebyggende og afhjælpende foranstaltninger, som er angivet i sikkerhedsrapporten og af de procedure og beskrivelser, som virksomheden har oplyst til risikomyndighederne. Virksomheden skal endvidere ved ændringer på virksomheden - også organisatoriske ændringer anvende sin ændringsprocedure til at afgøre om ændringen har indflydelse på sikkerhedsniveauet. Risikomyndighederne kan ved inspektion bede om at se virksomhedens egne risikovurderinger for at afgøre om vurderingen er udført korrekt. Alle ændringer på virksomheden ud over 1:1, som viser sig at have betydning for risikoniveauet, skal meddeles til risikomyndighederne, så myndighederne kan vurdere om ændringen gør, at sandsynligheden for at der sker større uheld stiger. Hvis ændringen er væsentlig, skal der fremsendes en ansøgning om miljøgodkendelse sammen med en ny anmeldelse og en revideret sikkerhedsrapport, jf. Risikobekendtgørelsen 8. Procedurer og/eller instrukser, der er tilknyttet beredskabsplanen skal afprøves mindst hvert 3. år - bl.a. øvelsen med at hæve de miljøfarlige stoffer for at undgå at de påvirkes af en oversvømmelse. Det fremgår af risikobekendtgørelsens 7 stk. 4. Det fremgår af Jordforureningslovens 41, at miljømyndigheden kan give påbud om, at en forurening skal fjernes. Der skal ryddes op til den hidtidige tilstand. Det betyder at alle miljøfremmede stoffer, herunder olie. Et eksemplar af godkendelsen bør til enhver tid være tilgængeligt på virksomheden. Driftspersonalet skal være orienteret om godkendelsens indhold. 7

8 3. VURDERING OG BEMÆRKNINGER 3.1 Begrundelse for afgørelse Miljøstyrelsen vurderer, at virksomheden Schultz Stevedoring er indrettet og kan drives - uden væsentlige gener for omgivelserne og indvirkninger på miljøet. Miljøstyrelsen vurderer ligeledes, at virksomhedens sikkerhedsrapport dokumenterer, at sikkerhedsniveauet på virksomheden er acceptabelt. Der er i VVM redegørelsen af xx 2015 belyst, at Natura 200 området og den beskyttede natur ikke påvirkes af virksomhedens aktivitet. 3.2 Miljøteknisk vurdering Planforhold og beliggenhed Området er omfattet af kommuneplanens rammeområde nr. K06.E01, erhvervsområde bilag xx. Området er udlagt til havneområde med kajanlæg, transportanlæg samt virksomheder med naturlig driftsmæssig tilknytning til havnen eller havneområdet. Lokalplan nr. 49b-1, Kalundborg Havn, Havneområde i Sydhavnen er gældende. Der er ikke etableret boliger i området. Nærmeste boligområder ligger i afstand på meter i østlig retning. Mod nord ligger der et centerområde i en afstand på 650 meter. Miljøstyrelsen vurderer, at de planmæssige rammer kan indeholde den ansøgte aktivitet. Udpegningsgrundlaget for det nærliggende Natura 2000-område samt arter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV og som potentielt kan blive påvirket som følge af projektet er beskrevet i VVM en. Natura 2000-område nr. 166: Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord Natura 2000-område nr. 166 ligger omkring 1,5 km vest for projektområdet. Natura 2000-område nr. 166 bestod oprindeligt af Røsnæs Kystskrænter og Røsnæs Rev. I 2010 blev området udvidet til også at omfatte Kalundborg Fjord. Udpegningen af Kalundborg Fjord er sket som led i en supplerende udpegning af marine habitatområder i hele landet bl.a. med henblik på at forbedre beskyttelsen af marsvin. Natura 2000-området har et areal på ha, hvoraf kun 324 ha er land. Den resterende del er havområde hovedsageligt bestående af Kalundborg Fjord og Røsnæs Rev, som er forlængelsen af Røsnæs-halvøen ud i havet. Røsnæs halvøen er en del af en bueformet randmoræne, der fortsætter over Storebælt til Fyns hoved. Den fremstår som en vold af ler, sand, grus og sten, som blev efterladt langs randen af en gletsjer, der under sidste istid skød frem fra syd gennem Storebælt. Natura 2000-området består udelukkende af habitatområde nr. H195: Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord. Udpegningsgrundlaget for habitatområde H195 fremgår af tabel neden for. Habitatområdet er blandt andet udpeget på grundlag af en væsentlig tilstedeværelse af følgende naturtyper og arter: kalkoverdrev (6210), tørt kalksandoverdrev (6120), kystklint (1230), klokkefrø og marsvin. 8

9 Tabel: Udpegningsgrundlag for habitatområde H195: Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord. * Angiver særligt truede naturtyper og arter på europæisk plan (såkaldt prioriterede). Kode Art/naturtype 1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1188 Klokkefrø (Bombina bombina) 1351 Marsvin (Phocoena phocoena) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1230 Klinter eller klipper ved kysten 1330 Strandenge 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 6120 * Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 9130 Bøgeskove på muldbund De nærmeste terrestriske habitatnaturtyper ligger mere end 5 km vest for projektområdet, og på grund af projektets karakter og den betydelige afstand vurderes der ikke at være risiko for, at projektet påvirker disse habitatnaturtyper. Det vurderes, at det udelukkende er de marine habitatnaturtyper større lavvandede bugter og vige samt rev, som kan være relevante i forhold til nærværende projekt. Udbredelsen af de marine habitatnaturtyper indenfor H195 fremgår af bilag xx. Kortlægningen er foretaget på baggrund af en screening i 2012 (Naturstyrelsen, 2014). I forbindelse med denne screening blev der endvidere kortlagt 6,6 ha sandbanker (habitatnaturtype 1110), der dog ikke er en del af områdets udpegningsgrundlag. I forhold til arter på udpegningsgrundlaget så skal oplaget af gødning og kaliumnitrat ske i eksisterende bygninger, og der skal ikke inddrages nye arealer, foretages ændringer i befæstede arealer, fældes træer eller lignende. Derfor er der ikke risiko for, at projektet vil kunne påvirke skæv vindelsnegl, stor vandsalamander eller klokkefrø. De eneste arter på udpegningsgrundlaget, som vurderes at være relevante i forhold til nærværende projekt, er marsvin og spættet sæl. Disse arter beskrives kortfattet i det følgende. Marsvin (Phocoena phocoena) er den mest almindelige hvalart i Danmark og kan ses året rundt i de danske farvande. Der kendes ikke til specifikke yngleområder for marsvin i danske farvande. Det kan skyldes, at marsvinefødsler uhyre sjældent bliver observeret. Desuden er ungerne svære at se i de første måneder, hvor de svømmer meget tæt ved moderen. Der vurderes at være tre bestande af marsvin i danske farvande - én i Østersøen, én i de indre danske farvande inklusive Kattegat samt én i Nordsøen/Skagerrak. Marsvinene i Kalundborg Fjord tilhører bestanden fra de indre danske farvande. Bestandsoptællinger af marsvin i de indre danske farvande er foretaget i 1994, 9

10 2005 og Optællingen viste en halvering af bestandsestimatet fra ca individer i 1994 til individer i I 2012 var bestandsestimatet steget til individer. De individuelle estimater er dog ikke statistisk signifikant forskellige fra hinanden. Der er ikke foretaget specifikke bestandsopgørelser af marsvin i Kalundborg Fjord. Spættet sæl (Phoca vitulina) er den mest almindelige sælart i Danmark. Den forekommer især i de kystnære farvande, hvor der er rigelig føde, og hvor der findes uforstyrrede yngle-/hvilepladser på sandbanker, rev, holme og øer. Den danske sælbestand blev i 1998 og 2002 ramt af en virus, der slog en større del af bestanden ihjel. Efterfølgende er bestanden steget markant, og den samlede danske bestand af spættet sæl er i 2011 opgjort til dyr. Spættet sæl ses ofte i havområdet omkring Røsnæs, men der findes ikke optællinger af spættet sæl her. Der findes ingen oplagte landgangspladser for spættet sæl i dette område, og det er derfor ikke muligt at etablere yderligere beskyttelse af sælerne (Therkildsen, et al., 2013). Bilag IV-arter Indenfor eller i umiddelbar nærhed af projektområdet findes en række arter, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Ifølge Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV (Søgaard & Asferg, 2007) kan der i det 10 x 10 km kvadrat, som projektområdet omfatter, samt de tre nærliggende kvadrater potentielt være følgende bilag IV-arter: marsvin, vandflagermus, sydflagermus, dværgflagermus, markfirben, klokkefrø, stor vandsalamander og spidssnudet frø. Eftersom oplaget skal ske i eksisterende bygninger, og der ikke skal inddrages nye arealer, foretages ændringer i befæstede arealer, fældes træer eller lignende, vil projektet ikke medføre påvirkninger af flagermus, padder eller markfirben. Den eneste art af hvaler, som forekommer regelmæssigt tæt på projektområdet og som potentielt kan blive påvirket af projektet, er marsvin. Marsvin er også på udpegningsgrundlaget for habitatområde H195 og er derfor beskrevet i forbindelse med Natura 2000-området Generelle forhold Vilkåret A1 er en følge af 32 i godkendelsesbekendtgørelsen og en lempelse ift. til godkendelsen af 26. maj Miljøstyrelsen skal orienteres om et eventuelt ejerskifte jf. godkendelse af 25. maj 2014, da Miljøstyrelsen som koordinerende myndighed inden for risikoområdet skal igangsætte en sagsbehandling på risikoområdet, hvis der sker ejerskifte Indretning og drift Virksomheden oplyser at der ikke er aktivitet på området om natten kl 22 til kl 6. For at fremtidssikre godkendelsen er der ikke sat krav om at der ikke må være aktivitet om natten, men virksomheden skal indberette i årsrapporten, hvis der har været aktivitet om natten i løbet af året. Det kan på den baggrund vurderes om det giver anledning til ændring af godkendelsen Luftforurening og lugt Virksomheden opbevarer primært stoffer på fast form, så de vil ikke give anledningen til lugt. Stofferne er pakket i sække af plast så håndtering vil ikke give anledning til støvemissioner. 10

11 3.2.5 Overfladevand Der er ikke industrispildevand på virksomheden. Der er udledning af regnvand fra tage, og områder med fast belægning. Området er separatkloakeret. På Sydhavnen afledes tag- og overfladevand til havnens regnvandsledning, der afleder til Kalundborg Fjord ved Sydhavnen. Sanitært spildevand afledes til Kalundborg Renseanlæg. Kloakplaner fremgår af bilag xx Der opbevares kun faste stoffer, som er emballeret, så Miljøstyrelsen vurderer, at det kun er ved spild at der er risiko for at stoffer udledes til recipient. Der er sat vilkår om, at virksomheden straks skal opsamle eventuelt spild samt at virksomheden skal kunne lukke/tildække afløb, når der kraftig nedbør, som giver anledning til hurtig afstrømning, der hydraulisk kan flytte stofferne i tilfælde af spild. Det er for undgå at stofferne kan blive udledt til Kalundborg Havn gennem Havnens regnvandsledning Støj Området omkring virksomheden er udlagt til erhverv. Der er ikke etableret boliger i området. Nærmeste boligområder ligger i afstand på meter i østlig retning. Mod nord ligger der et centerområde i en afstand på 650 meter. Støjgrænserne er fastsat med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder. Der er fastsat definition på dag /aften og nat- perioder, og der er fastsat maksimal natstøjgrænser for områder som indeholder boliger. I egenkontrollen er der fastsat krav til kontrol- og målemetode, og det er anført, hvorledes måleresultaterne skal være tilgængelige for tilsynsmyndigheden, alt sammen for at vilkåret skal kunne kontrolleres entydigt og korrekt. I virksomheden eksisterende godkendelser er der fastsat støjkrav. Disse støjgrænser er ikke ændret, men det er præciseret hvorledes eventuelle målinger og beregninger skal foregå. Virksomheden har i ansøgningen beskrevet transportmønstret, da det den væsentligste støjkilde. Stofferne kaliumnitrat og gødning transporteres til og fra virksomheden med lastbil og skib. Transporten foregår primært mandag fredag mellem kl 6 og kl 18. Ved spidsbelastninger er der også transporter mellem kl 18 og 22 alle ugens dage. Endvidere oplyser virksomheden, at der ikke er aktivitet om natten. Ifølge virksomheden er antallet af lastbiltransporter på 1 år er af størrelsesorden 1200 transporter og maksimalt 100 på et døgn. Virksomheden oplyser, at der mellem kl. 18 til 22 kan der være omkring 6 transporter i det tidsrum. Der er ca. 6 skibsanløb om året til virksomheden. Virksomheden har ikke andre væsentlige støjkilder ud over motorstøj fra lastbiler. Skibsstøjen er ikke omfattet af denne afgørelse, da kajen er havnens område ligesom losning og lastning med kran ikke er omfattet af afgørelsen, da kranen tilhører havnen og derfor ikke reguleret af denne godkendelse. Støjbidraget fra en lastbil kan være alt mellem 60 og 100 db(a) afhængig af motorens omdrejningshastighed. Støjberegning er udarbejdet med udgangspunkt i at motoren har høj omdrejningshastighed ca. 100 db(a) 11

12 Støjredegørelsen viser, at virksomheden kan overholde de fastsatte støjgrænser om dagen og om aftenen. Områderne omkring virksomheden er udlagt til industri, så Miljøstyrelsen vurderer, at virksomheden vil kunne overholde de vejledende støjgrænser også om natten, hvis der er få transporter Affald Virksomhedens ikke-genanvendelige affald skal håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med kommunens affaldsregulativ/anvisninger. Der er derfor ikke stillet vilkår herom i denne miljøgodkendelse. Virksomheden har kun oplag og ingen aktiviteter, som generer affald andet end papir og pap Jord og grundvand Der er ingen oplag af væsker på området, så derfor er der ikke krav ift. beskyttelse mod forurening af jord og grundvand. Område er område-klassificeret jf. Jordforureningsloven Til og frakørsel Transportmønstret er beskrevet i afsnittet om støj Indberetning/rapportering Spild, der er mere 1 m 3, skal indberettes til tilsynsmyndigheden på først kommende hverdag og der skal samtidig fremsendes en redegørelse, som beskriver om der er ryddet op og recipienten er blevet belastet. Årsindberetning skal foretages som opsummering af eventuelle spild på virksomheden i løbet af året. Det er vigtigt, at virksomheden opbevarer journalerne på en sådan måde, at de umiddelbart kan genfindes - både til virksomhedens eget brug og til brug for myndigheden ved tilsyn. Hensynet til at begrænse omfanget af data, betyder, at der bør stilles krav om hvor længe data skal opbevares og være tilgængelige for tilsynsmyndigheden Sikkerhedsstillelse Virksomheden er ikke omfattet af kravet Driftsforstyrrelser og uheld Lodsning af gødning foregår over kajkant, hvilket bevirker at gødningen kan tabes ud i haven. Det er ikke omfattet af afgørelsen, da det foregår uden for virksomhedens areal. Virksomheden har krav om ved spild at straks at rydde op. Der er også krav om at fast stof skal stofferne kunne opsamles også selvom der samtidig er kraftig regn, se afsnitter om overfladevand Risiko/forebyggelse af større uheld Virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsen og har udarbejdet en sikkerhedsrapport, som er grundlaget for Miljøstyrelsens afgørelse og accept af risikoniveauet på anlægget. Sikkerhedsrapporten beskriver virksomhedens 12

13 sikkerhedsledelsessystem og dermed de procedurer og instrukser, som er grundlaget for virksomhedens drift. Virksomheden skal sikre, at alle ændringer, der kan påvirke risikoforhold, dokumenteres og risikovurderes efter gældende procedurer. Det gælder fx anskaffelse af udstyr, etablering eller ændring af bygninger, anvendelse af brandfarlige stoffer og produkter eller anvendelse af udstyr, der kan medvirke til gnistdannelse. Ændringer kan være både permanente og midlertidige. Der stilles vilkår herom. Stiger eksempelvis mængden af de stoffer, som fremgår af virksomhedens risikoanmeldelse, anser Miljøstyrelsen det for en ændring, som skal oplyses til Miljøstyrelsen/risikomyndighederne. Oplag af andre stoffer, som omfattes af risikobekendtgørelsen, anses som en ændring ud over 1:1, hvilket betyder at virksomheden skal følge sin procedure for ændringer. Myndighederne vurderer, om ændringen afføder, at der skal udarbejdes et tillæg til sikkerhedsrapporten. Miljøstyrelsen vurderer, at forudsætningerne for løbende at vedligeholde og forbedre virksomhedens sikkerhedsniveau er til stede med baggrund i sikkerhedsrapporten. Det er en forudsætning for myndighedernes fortsatte tillid til de udførte sikkerhedsvurderinger, at alle fysiske barrierer (foranstaltninger med sikkerhedsmæssig betydning) er omfattet af virksomhedens interne audit. Forebyggende vedligehold og test af eventuelle funktioner/aktioner, der er knyttet til disse barrierer skal også indgå i den interne audit. Der stilles derfor vilkår om, at det forebyggende vedligehold af alle de fysiske barrierer er fastholdt i ledelsessystemets kontrolprocedurer, og at den skal kunne fremvises ved tilsynsmyndighedens forlangende. Dokumentationen for at der er udført forebyggende vedligehold og funktionstests af relevant udstyr skal fremgå af virksomhedens journaler. Miljøstyrelsen skal ved inspektioner have mulighed for at se disse journaler. Der stilles vilkår om dette. Virksomheden foretager interne audits af sikkerhedssystemet. Resultaterne af disse audits skal vise, om sikkerhedssystemet er fuldt implementeret i virksomhedens daglige drift og om forudsætningerne for løbende at forbedre og vedligeholde sikkerhedsniveauet til stadighed er til stede. Der stilles vilkår om, at sikkerhedssystemet evalueres, og der skal løbende følges op på eventuelle afvigelser. Det fremfår at risikobekendtgørelsens 7 stk. 1, at virksomheden skal gennemføre de foranstaltninger, som fremgår af sikkerhedsrapporten. Det betyder at miljømyndigheden forventer, at virksomheden følger den skrevne tekst i sikkerhedsrapporten med tilhørende procedurer. Fraviger virksomheden de oplysninger, som der er angivet i sikkerhedsrapporten, procedurer mv., skal virksomheden jf. risikobekendtgørelsens 8, indberette ændringen til Miljøstyrelsen. Sikkerhedsrapporten indeholder fire scenarier for større uheld med dekomponering af kaliumnitrat og gødning, hvor, der er brand i lastbil/sættevogn og frontlæsser, som vil kunne føre til opvarmning og dekomponering af kaliumnitrat. Brand i lastbil og frontlæsser kan forekomme ved antændelse af køretøjernes brandstof. 13

14 Beregning viste, at det mest omfattende scenarie, er brand i lastbil/sættevogn med antændelse og dekomponering af gødningen. Der er regnet på worst case, hvor lastbilen/sættevognen har 600 l brandstof i tanken og hvor dæk også brænder. Phast vers 6.7 er anvendt til beregningen af NO 2 udbredelsen. Der er regnet på fem vejrstabilitetsklasser med en terrænruhed på 50 cm og en omgivelsestemperatur på 10 o C. Virksomheden har i sikkerhedsrapporten angivet resultatet af beregningen af NO 2 udbredelsen ved dekomponering af kaliumnitrat, hvor kurven for AGL3 er aftegnet. Kurven angiver maksimalt konsekvensafstand. Kurven ligger uden for virksomhedens skel, hvilket betyder, at virksomheden skal beregne isorisikokurver for den stedbundne individuelle risiko, så det kan dokumenteres, hvad sandsynligheden for, at mest omfattende hændelserne vil forekomme. Iso-risikokurver for den stedbundne individuelle risiko viser, at sandsynligheden for, at omgivelser påvirkes af et større uheld, er mindre end Der opbevares ikke brandbare materialer sammen med stofferne, der kan dekomponere. Det er derfor kun brændstoffet i lastbiler og truck, som kan brænde. Virksomheden oplyser, at der ikke er fundet kumulative sikkerhedsmæssige påvirkninger (dominoeffekter) hverken i samspil med eksisterende risikovirksomheder eller i samspil med øvrige virksomheder. Et større uheld (brand, der udløser dekomponering og udvikling af nitrøse gasser) på Schultz Stevedoring vil ikke kunne udløse større uheld på nabovirksomheder. Tilsvarende har vi ikke identificeret risikoforhold på nabovirksomheder, som vil kunne udløse et større uheld på Schultz Stevedoring A/S. Miljøstyrelsen vurderer ligeledes, at virksomhedens sikkerhedsrapport dokumenterer, at sikkerhedsniveauet på virksomheden er acceptabelt Ophør Virksomheden skal i forbindelse med ophør træffe de nødvendige foranstaltninger for at imødegå fremtidig forurening, herunder skal virksomheden fjerne de stoffer, som er omfattet af risikobekendtgørelsen. Der stilles vilkår i den godkendelse af 26. maj 2014 om, at der skal fremsendes en redegørelse for disse foranstaltninger senest 3 måneder efter ophør. I denne afgørelse er der som supplement krav om at risikostoffer skal fjernes ved ophør Bedst tilgængelige teknik Virksomheden oplyser, at der ikke er referencer til renere teknologi for oplag af kaliumnitrat, men i det horisontale BAT referencedokument (BREF, 2006) om bedste tilgængelige teknik med titlen Emission fra oplagring er generelle betragtninger beskrevet. I kapitel 4 og 5 i BREF en beskrives de teknikker, der jf. bestemmelserne i BAT, skal anvendes for at forebygge støveemission for oplagring, transport og håndtering af faste stoffer herunder minimering af støvemissioner fra de forskellige transport-teknikker. Virksomheden vurderer, at oplag, transport og håndtering af gødning og kaliumnitrat til og fra virksomheden lastvogn foretages i overensstemmelse med BREF noterne. Dette begrundes med, at både gødningen og kaliumnitrat er emballeret i sække, ADR-stykgods er emballeret i godkendt emballage/palletanke, der ikke sker om-emballering eller neddeling til mindre emballager samt at afstanden fra lastvogn til lager er meget kort. 14

15 Kørsel på offentlige såvel som befæstede arealer på Kalundborg havn vil sker efter forholdene og gældende regler, ligesom der vil ske renholdelse af områder, hvor der kan forekomme spild. Miljøstyrelsen vurderer, at virksomhedens BAT-redegørelse er tilstrækkelig. 3.3 Udtalelser/høringssvar Udtalelse fra andre myndigheder Kalundborg Kommunes bemærkninger 5. februar 2016: Bilag IV-arter: Ingen bemærkninger Planforhold: Kalundborg Kommune henviser fortsat til tidligere udtalelser som er indgivet i forbindelse med den forestående VVM redegørelse af hhv. 12. juni 2015 og 3. november I den forbindelse er der henvist til en øget fokus på de kumulative påvirkninger ved det givne projekt, ved især trafikale forhold og sikkerhedsmæssige påvirkninger. Det forventes at de forhold afklares nærmere i den kommende VVM-redegørelse også set i sammenhold med igangværende projekter i området. I den fremsendte Miljøansøgning findes det ikke at projektet er ændret i forhold til kommunens udtalelse den 12. juni 2015 i forhold til de planmæssige forhold. Ingen bemærkninger ift. vandplanen. Spildevandsforhold: Ingen bemærkninger. Trafikale forhold: Se svar under planforhold Udtalelse fra virksomheden 15

16 3 FORHOLDET TIL LOVEN 4.1 Lovgrundlag Oversigt over det anvendte lovgrundlag findes i bilag Miljøgodkendelsen Denne godkendelse gives i henhold til 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven og omfatter kun de miljømæssige forhold, der reguleres af denne lov. Godkendelsen gives som et tillæg til virksomhedens miljøgodkendelse af 26. maj 2014 med efterfølgende ændring 28. maj 2015 (Kalundborgs Kommunes godkendelse) og gives under forudsætning af, at såvel de vilkår, der er anført i denne godkendelse som vilkår i førnævnte godkendelse overholdes. Efter ibrugtagning vil godkendelsen bortfalde, hvis den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. miljøbeskyttelseslovens 78a Listepunkt Virksomheden er omfattet af listepunkt D201 og J 209, bilag 2 virksomhed BREF Virksomheden er ikke omfattet EU s BREF konklusioner, da det er bilag 2 virksomhed jf. godkendelsesbekendtgørelsen Revurdering Virksomheden er ikke omfattet af regelmæssig revurdering Risikobekendtgørelsen Virksomheden er omfattet af 5 i risikobekendtgørelsen. Der er foretaget en særskilt vurdering af risikoforholdene og de foranstaltninger, virksomheden etablerer for at forebygge større uheld og imødegå følgerne deraf. Vilkår, der regulerer risikobetonede forhold, er indarbejdet i godkendelsen VVM-bekendtgørelsen Virksomheden er opført på bilag 1 i VVM-bekendtgørelsen. Miljøstyrelsen har den 7. oktober 2015 truffet afgørelse om, at oplag af produkter er VVM-pligtig, og der er efterfølgende gennemført en særskilt VVM af anlæggets virkning på miljøet. Denne godkendelse erstatter VVM-tilladelsen jf. 9, stk. 4 i VVMbekendtgørelsen Habitatdirektivet Virksomheden ligger i nærheden af Natura 2000-område nr. 166 og en række bilag 4 arter. Virksomheden er derfor omfattet af reglerne i habitatbekendtgørelsen. Der er hverken fredskov eller områder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 indenfor eller i umiddelbar nærhed af virksomheden, ligesom lagerbygningerne ikke ligger indenfor beskyttelses- eller byggelinjer. Det vurderes derfor, at der ikke er risiko for påvirkning af disse naturforhold, og der redegøres ikke yderligere for dette i VVM-redegørelsen. Projektområdet ligger omkring 1,5 km øst for Natura 2000-område nr. 166, og der er i VVM en foretaget en vurdering af, hvorvidt projektet kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområder. I afsnittet er der 3 Bekendtgørelse nr af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 16

17 desuden foretaget en vurdering af påvirkninger af arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Se afsnit Øvrige gældende godkendelser og påbud Ud over denne godkendelse gælder følgende godkendelse fortsat: Kalundborgs Kommunes godkendelse af 26. maj 2014 Påbud af 28. maj 2015 ophæves, da virksomheden ikke længere har begrænsninger i oplagsmængder. Ligeledes ophæves vilkår: 2, 9 Dele af godkendelsen af 26. maj 2014 er ikke længer aktuel. Følgende vilkår er erstattet af risikorapporten og flere vilkårene omhandler det er beredskabet og/eller Arbejdstilsynets myndighedsområde: vilkår: 3, 4, 6, 7, 8, 10, 11, 12, 14, 16, 17, 18, 29, 30, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 37, 40, 41 Følgende vilkår er reguleret af anden lovgivning: vilkår 19, 25 Følgende vilkår er præciseret: 39, Tilsyn med virksomheden Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed for virksomheden. Dog er Kalundborg Kommune tilsynsmyndighed for så vidt angår bortskaffelse af affald samt afledningen af spildvandet til det kommunale spildevandsrenseanlæg. 4.4 Offentliggørelse og klagevejledning Denne miljøgodkendelse vil blive annonceret på Følgende parter kan klage over miljøgodkendelsen til Natur- og Miljøklagenævnet ansøgeren enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald kommunalbestyrelsen Sundhedsstyrelsen landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens 99 og 100 lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål, og som har ønsket underretning om afgørelsen Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. 17

18 Klagen skal være modtaget senest den [Annoncedato+4 uger - Bemærk at en klagefrist ikke kan udløbe på lørdage og helligdage. Den skal i så fald forlænges til den følgende hverdag]. Du kan læse mere om gebyrordningen og klage på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside ( Betingelser, mens en klage behandles Virksomheden vil kunne udnytte miljøgodkendelsen, mens Natur- og Miljøklagenævnet behandler en eventuel klage, medmindre nævnet bestemmer noget andet. Forudsætningen for det er, at virksomheden opfylder de vilkår, der er stillet i godkendelsen. Udnyttes miljøgodkendelsen indebærer dette dog ingen begrænsning for Natur- og Miljøklagenævnets mulighed for at ændre eller ophæve godkendelsen. Søgsmål Hvis man ønsker at anlægge et søgsmål om miljøgodkendelsen ved domstolene, skal det ske senest 6 måneder efter, at Miljøstyrelsen har offentliggjort afgørelsen. 4.5 Liste over modtagere af kopi af afgørelsen Kalundborg Kommune: kalundborg@kalundborg.dk Kommunalt beredskab: Jan Clausen, Jan.Clausen@kalundborg.dk Arbejdstilsynet: Pernille Jensen, pje@at.dk Beredskabsstyrelsen: Allan Thomsen, at@brs.dk Danmarks Naturfredningsforening: dn@dn.dk Friluftrådet: fr@friluftsraadet.dk Med venlig hilsen Karin Larsen kalar@mst.dk 18

19 4 BILAGSOVERSIGT Bilag A: Ansøgning om miljøgodkendelse/miljøteknisk beskrivelse Bilag B: Kort over virksomhedens beliggenhed i 1: Bilag C: Virksomhedens omgivelser (temakort) Bilag D: Lovgrundlag - Referenceliste Bilag E: Liste over sagens akter 19