Teknologi B - Htx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknologi B - Htx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012"

Transkript

1 Teknologi B - Htx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Denne Vejledning/Råd og vink indeholder forklarende kommentarer til nogle af disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Desuden gives eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration, og den udgør dermed et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. 0. Indhold 1. IDENTITET OG FORMÅL Identitet Formål 2 2. FAGLIGT MÅL OG FAGLIGT INDHOLD Faglige mål Kernestof Supplerende stof 9 3. TILRETTELÆGGELSE Didaktiske principper Arbejdsformer It Samspil med andre fag 13 Studieretningsprojektet EVALUERING Løbende evaluering Prøveform Bedømmelseskriterier 17 Undervisningsbeskrivelser 18 Vejledning / Råd og vink 2012 Htx Teknologi B 1

2 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faget teknologi er et af htx-uddannelsens profilfag. Omdrejningspunktet i faget er sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Eleverne arbejder med produktudvikling med udgangspunkt i samfundsmæssige problemstillinger, og teknologi(er) analyseres og sættes i sammenhæng med den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen. Faget giver eleverne elementer af en teknologisk dannelse, i form af: - En forståelse for samspillet mellem teknologi og samfund. Faget beskæftiger sig med produktudvikling på baggrund af analyser af samfundsmæssige problemstillinger, teknologivurdering og miljøvurdering. - Kritisk sans og evne til at løse praktisk/teoretiske problemstillinger. Fagets metode er problembaseret læring i projektforløb hvor teknisk og naturvidenskabelig viden kombineres med praktisk arbejde i værksteder og laboratorier. - En forståelse af hvordan teknologisk viden produceres gennem analyse og syntese i en samlet proces. I projektforløbene anvendes uddannelsens enkelte fag i en sammenhæng, hvor faglig viden kombineres på relevant måde, gennem skiftevis analyse af problemstillinger og syntese i form af løsningsforslag, som illustreret i figuren Formål Faget teknologi styrker elevernes forudsætninger for videregående uddannelse, særligt indenfor det teknisk/naturvidenskabelige område, gennem arbejde med problembaseret læring i længere projektforløb. Syntese Aktiv eksperimenteren Beskrive viden Konkrete erfaringer Finde et problem Abstrakt begrebsliggørelse Søge svar Refleksiv observeren Stille spørgsmål Analyse Frit efter Kolb s læringscirkel I projekterne anvender eleverne viden og metoder fra uddannelsens forskellige fag som redskab for analyse og formidling af problemstillinger, og de oplever sammenhængen mellem naturvidenskabelig viden og metoder og praktik i værksteder og laboratorier. Samtidig giver faget eleverne en forståelse af at teknologien jo er skabt af mennesker og at teknologi både løser og skaber problemer, så de kan forholde sig kritisk og reflekterende til den teknologiske og samfundsmæssige udvikling. Eleverne får indsigt i, at man i udviklingen af teknologien kan tage hensyn til teknologiens samfundsmæssige konsekvenser ved at inddrage de forskellige aktører, fx i forbindelse med teknologivurderinger og i produktudviklingen. Faget giver eleverne erfaring med idéudvikling og innovative og kreative processer i forbindelse med produktudvikling, og, fx gennem virksomhedsbesøg, kendskab til forskellige teknologier der anvendes i erhvervslivet. Vejledning / Råd og vink 2012 Htx Teknologi B 2

3 2. Fagligt mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål De faglige mål er beskrevet som kompetencemål og slutmål. Kompetence kan i en undervisningssammenhæng forstås som evnen til aktivt at vælge den viden man skal bruge i en given situation hvis man bliver stillet over for en problemstilling, ved man hvilket værktøj man skal bruge, og man ved hvordan det skal bruges. Slutmål vil sige, at det er de kompetencer, eleven skal have, altså det, eleven skal kunne, ved slutningen af forløbet. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at dele de enkelte kompetencer op i delkompetencer, eller i flere niveauer. For at nå de faglige mål, skal eleverne igennem kernestoffet og det supplerende stof, og undervisningen skal tilrettelægges så den støtter elevernes læring med henblik på at nå målene. Efter gennemført undervisning i teknologi skal eleverne selvstændigt kunne gennemføre et problembaseret projektforløb, hvor eleven vælger relevante værktøjer, særligt fra undervisningen i teknologi, men også relevante værktøjer fra uddannelsens øvrige fag. Et problembaseret projektforløb i teknologi B tager udgangspunkt i en samfundsmæssig problemstilling, som eleven skal analysere og dokumentere. På baggrund af analysen skal eleven systematisk udvikle et produkt, det vil sige gennemgå de forskellige faser i et produktudviklingsforløb, hvor de relevante aktiviteter gennemføres. Til sidst fremstilles produktet. Forløbet skal dokumenteres i en rapport, og undervejs i forløbet anvender eleven den viden og de kompetencer, eleven har fået, især gennem undervisningen i teknologi, men også gennem undervisningen i andre fag. 2.2 Kernestof Kernestoffet er følgende: Materialer og bearbejdningsprocesser - udvalgte materialer, deres egenskaber, opbygning og egnethed i forskellige sammenhænge Skolen vælger materialer, man ønsker at eleverne får mulighed for at beskæftige sig med. Materialerne kan f.eks. være: træ, metaller og legeringer, polymerer, kompositter, tekstiler, råvarer til kemi- og fødevareindustrien, byggematerialer. Egenskaberne kan være: fysiske, kemiske, funktionelle eller subjektive. En del af materialekendskabet kan opbygges gennem brug af branchekataloger. - udvalgte elektroniske komponenter, deres opbygning, virkemåde og anvendelse Skolen vælger elektroniske komponenter, man ønsker eleverne får mulighed for at beskæftige sig med. Som minimum kan tages udgangspunkt i el-teorien fra fysik, hvor der anlægges et mere anvendelsesorienteret perspektiv. - enhedsoperationer, processer, bearbejdnings- og sammenføjningsmetoder i tilknytning til de udvalgte materialer og komponenter. Enhedsoperationer kan være dekantering, filtrering, omrøring, inddampning, tørring, krystallisation, ekstraktion, destillation, formaling. Formålet er enten at blande eller adskille og rense produkter. Processer er fx elektrolyse og gæring. Bearbejdningsmetoder er fx konser- Vejledning / Råd og vink 2012 Htx Teknologi B 3

4 vering, støbning og spåntagning. Sammenføjningsmetoder er fx lodning, svejsning, limning og støbning. - sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde i værksteder og laboratorier Arbejdstilsynets regler for elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser skal følges, se: Elevers-prak-ovelser-gymnasie.aspx?sc_lang=da Teknologi- og miljøvurdering - teknologi som teknik, viden, organisation og produkt Faget teknologi er funderet på en bred teknologiopfattelse. Begrebet teknologi kan bredt defineres som et middel, mennesket anvender til at forbedre sine livsbetingelser. Denne definition ser teknologi som bestående af en fremstillingsproces, der resulterer i et produkt, som mennesket kan anvende. Fremstillingsprocessen består af teknik, viden og organisation. Teknik er arbejdsmidler, arbejdsgenstande og arbejdskraft, viden er kunnen, indsigt og intuition og organisation er ledelse og koordination af arbejdsdelingen. Resultatet af fremstillingsprocessen er et produkt, der indeholder brugsværdi og bytteværdi. Den brede teknologiopfattelse er nødvendig for at kunne forstå sammenhængen mellem teknologien og samfundet det er først, når der sker en fremstilling af produkter, og produkterne tages i brug, at teknologien for alvor får en samfundsmæssig betydning. En teknologianalyse foregår ved at dele teknologien op i de enkelte elementer og se på dem hver for sig: Hvad består teknikdelen af? Hvad består vidensdelen af? Hvordan er arbejdet organiseret? Hvad er produktet? Teknologianalysen kan foretages på forskellige niveauer, samfundsniveau (fx transportteknologi), individuelt niveau (min scooter), fremstillingsniveau (bilproduktion); eller historisk, hvordan så energiteknologi ud i vikingetiden, i middelalderen, i den industrielle revolution, i dag, i fremtiden - teknologiudvikling som lineær og interaktiv udvikling Den teknologiske udvikling kan anskues som en lineær proces, hvor teknologien ses som udsprunget af videnskabelig (grund-)forskning. Den lineære udviklingsmodel Videnskab Opfindelse Teknologi Innovation Spredning Kilde: Jørgensen, Ulrik et. al., 2009: I teknologiens laboratorium. Polyteknisk Forlag, Lyngby, p.62. Der forskes, opfindes, udvikles, konstrueres, produceres, markedsføres og forbruges. Vejledning / Råd og vink 2012 Htx Teknologi B 4

5 I virkelighedens verden bør den teknologiske udvikling dog snarere ses som en interaktion mellem virksomheden/institutionen, hvor udviklingen foregår, og de forskellige aktører og strukturer i samfundet, der har interesse i den konkrete udvikling, og dermed agerer og forsøger at påvirke den af gensidig interesse. Eksempler herpå er den mere almindelige teknologiske udvikling, eller produktudvikling, i forskellige virksomheder. Evt. kan udviklingen diskuteres på klassen fordele og ulemper ved de to modeller, med henblik på at eleverne forstår nødvendigheden af at inddrage de forskellige aktører (herunder virksomhedens kunder) i teknologiudviklingen, for at tage hensyn til teknologiens samfundsmæssige konsekvenser. - teknologivurdering som konsekvensvurdering, helhedsvurdering og konstruktiv vurdering Teknologivurdering er en vurdering af teknologiens samfundsmæssige konsekvenser. Er teknologien indført kan man foretage en konsekvensvurdering vi bygger et filter på kraftværket for at mindske miljøproblemerne. Er teknologien udviklet, men ikke valgt, kan man foretage en helhedsvurdering skal vi vælge kraftværk eller vindmøller? Er problemet beskrevet, men teknologien ikke udviklet, kan man foretage en konstruktiv teknologivurdering el-produktion er miljøbelastende, hvordan løser vi problemet? Vindmøller, energibesparelser eller noget helt andet? Konsekvensvurdering: Reaktiv, orienteret mod lappeløsninger begrænse skadevirkninger (filter). Helhedsvurdering: Proaktiv, opstiller ønskede funktioner eller egenskaber fremmer ønskelige teknologier (renere teknologi). Konstruktiv vurdering: Interaktiv, manøvrere i det fremtidige rum for teknologiske løsninger influere på tekniske ændringer (problemløsning). - globale, regionale og lokale miljøeffekters årsager og virkninger Ved de væsentligste miljøeffekter forstås drivhuseffekt, ozonnedbrydning, fotokemisk ozondannelse, forsuring og næringssaltbelastning. Eksempelvis indeholder kemibøger til gymnasial undervisning normalt beskrivelser af miljøeffekter. - miljøvurdering, vurdering af materialers og produkters påvirkning af miljøet Eleverne skal kunne redegøre for miljømæssige overvejelser i forbindelse med udvikling af produkter, fx bør de kunne argumentere for valg af materialer ud fra miljømæssige overvejelser. Der kan anvendes forskellige metoder, fx MEKA, Carbon Footprint, cradle-to-cradle. Miljøstyrelsens publikationsdatabase indeholder flere rapporter, der kan anvendes, se Vejledning / Råd og vink 2012 Htx Teknologi B 5

6 Produktudvikling, produktion og markedsføring - metoder til idéudvikling Stofområdet involverer teknikker som brainstorm, mind-map, associationsteknikker, cirkelmetoder og andre metoder, der betyder at idéudviklingsprocessen systematiseres. Mere komplette idéudviklingsmetoder som fx CIS (Creative Idea Solution), udviklet af Teknologisk Institut, kan også nævnes som en mulig indfaldsvinkel. Endelig kan nævnes Den Kreative Platform, der er en pædagogisk metode til at skabe en kreativ proces, udviklet på Aalborg Universitet - systematisk produktudvikling med faserne behovserkendelse, behovsundersøgelse, produktprincip, produktudformning, produktionsforberedelse Faserne i et produktudviklingsforløb dækker hele processen fra identifikation af problem eller behov over idéudvikling til løsningens udformning og produktets realisering. En kort beskrivelse af indholdet i de enkelte faser: Behovserkendelse Eleven finder, evt. fra et givet tema, et problem, der skal løses, og problemet formuleres. Behovsundersøgelse. Behovet eller problemet analyseres og dokumenteres. Der søges og indsamles informationer, som bearbejdes og som belyser problemstillingen, dens årsager og virkninger. Målgruppen defineres, fx geografisk, social status, alder, køn, livsform og livsstil. Produktprincip Princippet for løsningen skal bestemmes. Der undersøges, hvilke myndighedskrav der er til produktet, og der foretages en konkurrentanalyse. Der opstilles en række krav, som produktet skal opfylde. På baggrund af kravene udvikles ideer til løsninger, og der skitseres flere for- Vejledning / Råd og vink 2012 Htx Teknologi B 6

7 skellige løsningsmuligheder, der vurderes i forhold til de opstillede krav. Den bedste løsning udvælges, og der fremstilles evt. en model for at afklare funktioner. Produktudformning Løsningen skal leve op til kravene fra produktprincipfasen. Der argumenteres for udformningen/design, valg af materialer, komponenter, kemikalier, opstillinger, der foretages miljømæssige overvejelser. Evt. udarbejdes en brochure eller manual. Produktet skal kunne fremstilles med den teknologi, som skolen stiller til rådighed. Produktionsforberedelse Produktionen skal forberedes. Der laves tegninger, styklister, eldiagrammer, tegninger af forsøgsopstillinger, flow-sheets, samt indkøb af materialer og organisering af arbejdet. Der gøres rede for fremstillingsprocessen: teknik, viden og organisation. Realisering Produktet fremstilles og vurderes i forhold til de opstillede krav. - form og funktion i forbindelse med design af udvalgte produkter Design kan i denne forbindelse forstås som æstetisk udformning af produkter, hvor form og funktion følges ad. Form er produktets ydre geometri, mens funktion knytter sig til hensigten med og brugen af produktet. Udvalgte produkter kan være produkter, som læreren har valgt og som illustrerer betydningen af design. Produkter kan også udvælges af eleverne, i forbindelse med et designprojekt. Ved design af et produkt kan der fx tages hensyn til, hvem produktet er tilegnet, hvilken funktion produktet skal opfylde, ergonomiske hensyn, kraftoverføring ved brug, sikkerhed ved brug, hvor det skal bruges.. Formen bestemmes fx ud fra inspirationsmateriale, dansk design. Materiale- og farvevalg er også parametre, som kan have betydning for udformning af et produkt. - produktionsformer, enkeltstyks-, serie- og masseproduktion Enkeltstyksproduktion: Mange forskellige produkter, men meget små serier. Serieproduktion: Flere forskellige produkter i serier. Masseproduktion: Få forskellige produkter, men meget store serier. Projektarbejdsform - problemformulering Et projekt i teknologi tager udgangspunkt i et problem. Forskellige værktøjer til at identificere et problem er fx brainstorming, mindmap, begrebskort. Problemet afgrænses fx ved hjælp af et problemtræ eller tilsvarende årsag/virkningsanalyser. Når problemet er afgrænset, skal det formuleres i en problemformulering, evt. som en række spørgsmål, eleven vil besvare i rapporten. - problemanalyse og dokumentation af problemstilling ved indsamling, udvælgelse, bearbejdning af information Når problemet er formuleret, skal det analyseres. Det vil sige, at eleverne indsamler og udvælger informationer, der dokumenterer problemstillingen, fx problemets omfang, dets år- Vejledning / Råd og vink 2012 Htx Teknologi B 7

8 sager og konsekvenser. Informationerne bearbejdes for at besvare problemformuleringen. Problemstillingen skal dokumenteres, så den ikke fremstår som en påstand. - kvalitativ og kvantitativ metode til indsamling af oplysninger Oplysninger kan indsamles kvantitativt: Statistik, spørgeskemaundersøgelser, gentagne forsøgsrækker. Eller kvalitativt: Cases, eksempler, interview, forsøg der går i dybden. - projektplanlægning Et projektforløb skal planlægges. Det kan gøres med milestones, fx produktudviklingsforløbets faser, en disposition for arbejdet, fx for dokumentation i rapport, eller med en aktivitetsplan, der indeholder en beskrivelse af de arbejdsopgaver, der skal udføres med en angivelse af varighed og ansvarlig person. - samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere Forskellige former for gruppearbejde, hvordan grupper sammensættes og roller og kommunikation i gruppen. Hvordan gruppen bruger læreren som vejleder, og hvordan virksomheder og offentlige kontorer kontaktes. Dokumentation og præsentation - teknisk tegning Tekniske tegning udføres efter relevante standarder, efter retvinklet projektion på tegnepapir med ramme og tegningshoved. Gerne på CAD. Typisk indledes med et opslag, som er et arbejdspapir, der bliver lavet samtidigt med at konstruktionen foregår og arbejdstegninger, som en håndværker kan fremstille enkeltdele ud fra samt en samlingstegning. - arbejdstegninger, diagrammer, flow-diagrammer, samlingstegninger og stykliste En arbejdstegning er en tegning af en enkelt del/emne. En samlingstegning er en tegning af en komponent eller et produkt, der består af flere enkeltdele. Alle enkeltdele vises og angives med et positionsnummer. Styklisten er et papir med oplysninger om alle konstruktionens dele, både de indkøbte og de selv-fremstillede. Styklisten kan evt. placeres på samlingstegningen. Arbejdstegninger, samlingstegninger og styklisten forsynes med tegningsnumre. Diagrammer er fx el-diagrammer, eller diagrammer der viser forsøgsopstillinger. Flow-diagrammer/procesoversigter viser fremstillingen af et produkt med angivelse af delprocesser i kronologisk rækkefølge samt tilførte materialer. - opbygning af en teknisk rapport Projektforløbet dokumenteres i en teknisk rapport. En typisk teknologirapport kan opbygges med: o Forside med oplysninger om rapportens titel, gruppemedlemmer, skole og dato. o Titelblad med resumé, gerne på engelsk. o Indholdsfortegnelse. o Forord. Vejledning / Råd og vink 2012 Htx Teknologi B 8

9 o Indledning, hvor læseren indføres i problemstillingen. Problemet, dets årsager og konsekvenser beskrives. Indledningen afsluttes med en afgrænsning af den del af problemstillingen, projektet behandler, og en problemformulering. Indledningen svarer til behovserkendelsesfasen i produktudviklingsforløbet. o Problemanalyse, hvor problemerne fra problemformuleringen undersøges og dokumenteres. Indsamlede og udvalgte informationer analyseres for at give et svar på problemformuleringen. Problemanalysen svarer til behovsundersøgelsesfasen i produktudviklingsforløbet. o Udvikling af produkt, hvor der på baggrund af problemanalysen opstilles en række krav som produktet skal leve op til. Produktet konstrueres og dokumenteres med tegninger osv. Denne fase svarer til produktprincip-, produktudformnings- og produktionsforberedelsesfaserne i produktudviklingsforløbet. Herunder hører også en redegørelse for de miljømæssige overvejelser og anvendt naturvidenskabelig viden i forbindelse med udviklingen af produktet. o Perspektivering, hvor der redegøres for den udviklede teknologis samspil med samfundet, fx teknologivurdering, hvordan forskellige aktører er inddraget i udviklingen og hvordan teknologien implementeres. o Konklusion, hvor problemformuleringen besvares kort. o Kildeliste. o Bilag, dvs. projektbeskrivelse, tidsplan, tegninger, brochurer og andet materiale der henvises til i rapporten. Der kan også vedlægges en procesbeskrivelse, der beskriver elevernes arbejdsproces i projektforløbet. - visuelle værktøjer til præsentation af et projekt Herved forstås fx overheads, it-præsentationsprogrammer fx Power Point, Poster, modeller og animationer. Disse værktøjers anvendelsesmuligheder i forskellige situationer. - skriftlig og mundtlig formidling Skriftlig formidling: I progressionen mod den skriftlige rapport kan indgå øvelser, hvor eleverne øver sig i delelementer, fx teksttype, argumentation, analyse og anvendelse af kilder, brug af figurer. Mundtlig formidling: I progressionen mod fremlæggelse af projekter kan indgå øvelser i fx kropssprog, tale, komposition og indhold. - anvendelse og angivelse af kilder I teksten skal det tydeligt angives hvor der er anvendt kilder, og der skal henvises til kildelisten. Det anbefales at anvende Råd og vink om afskrift og plagiat ved projektarbejde på htx, Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr. 14, Supplerende stof I faget teknologi kan de faglige mål ikke nås udelukkende gennem kernestoffet. I forbindelse med elevernes projekter må der inddrages nye emneområder, som eleverne til dels selv sætter sig ind i. Samtidig må der inddrages supplerende stof, der uddyber og perspektiverer kernestoffet, fx i form af eksempler på miljø- og teknologivurderinger, og stof der giver mulighed for samspil med de øvrige fag i studieområdet og i studieretningen. Vejledning / Råd og vink 2012 Htx Teknologi B 9

10 3. Tilrettelæggelse I projektforløbene skal arbejdet i værksteder og laboratorier indgå i et væsentligt omfang. Samtidig skal eleverne gerne have mulighed for at fremstille produkter i flere forskellige værksteder i de enkelte projekter, så problemet bestemmer produktet og ikke omvendt. Den enkelte lærer vil typisk kunne varetage undervisningen i et enkelt værksted eller laboratorium på et professionelt grundlag, så det kan derfor være hensigtsmæssigt at undervisningen i faget ligger samtidigt for flere klasser. På den måde har eleven en projektvejleder i klassens lærer, og samtidig adgang til professionel vejledning i flere forskellige laboratorier/værksteder Didaktiske principper Undervisningsformen i faget teknologi er problembaseret læring i længere projektforløb, hvor eleverne så vidt muligt samarbejder i grupper. Eleverne skal dels lære at arbejde med projekter og dels med problemer, så der skal være en progression fra projekter med en given problemstilling til problemorienterede projekter, der tager udgangspunkt i en samfundsmæssig problemstilling. Der skal være fokus på gruppearbejdet eleverne skal så vidt muligt arbejde i grupper, det vil sige, at der skal særlige pædagogiske grunde til at den enkelte elev ikke deltager i gruppearbejdet. Formålet med gruppearbejdet skal ikke være arbejdsdeling, men vidensdeling og samarbejde om produktion af ny viden. Eleverne skal lære at samarbejde, udnytte hinandens kompetencer og viden, og dele den, samtidig med at de i projektarbejdet selv producerer ny viden i forbindelse med problem og produkt. Et forløb i teknologi B kan planlægges som følger: 1. år, grundforløbet: 1. Introduktion til faget teknologibegrebet, teknologianalyse, samarbejdsrelationer. Opgave. 2. Systematisk produktudvikling metal, materialer og bearbejdningsprocesser, teknisk dokumentation, idéudvikling. Disciplinorienteret projekt. 3. Systematisk produktudvikling træ, materialer og bearbejdningsprocesser, teknisk dokumentation, idéudvikling. Disciplinorienteret projekt. 4. Arbejdsmiljø sikkerhed og sundhed, samarbejdsrelationer, teknisk rapport, kilder, skriftlig formidling, kvalitative og kvantitative metoder. Projekt i Studieområdet med samfundsfag, dansk og kemi. Projekt med given problemstilling. 1. år, studieretningsforløbet: 5. Systematisk produktudvikling el, komponenter og anvendelse, teknisk dokumentation, idéudvikling. Disciplinorienteret projekt. 6. Systematisk produktudvikling proces, materialer og enhedsoperationer, teknisk dokumentation, idéudvikling. Disciplinorienteret projekt. 7. Klima og miljø problemformulering, informationssøgning, problemanalyse, miljøeffekter, mundtlig formidling, præsentation. Projekt i Studieområdet med dansk. Projekt med given problemstilling. 2. år: 1. Teknologiens historie teknologibegrebet, teknologianalyse i historisk perspektiv. Opgave. Fagligt samspil med teknologihistorie/idéhistorie. 2. Design idéudvikling, miljøvurdering, form og funktion. Young Enterprise Teknisk Messe projekt. 3. Den teknologiske udvikling teknologiudvikling som lineær og interaktiv udvikling, konsekvensvurdering, helhedsvurdering og konstruktiv teknologivurdering. Opgave. Fagligt samspil med teknologihistorie/idéhistorie. Vejledning / Råd og vink 2012 Htx Teknologi B 10

11 4. Sidste års eksamensprojekt projektplanlægning. Projekt i studieområdet med naturvidenskabelige fag og matematik. Problembaseret projekt. 5. Årets eksamensprojekt repetition efter behov af nødvendigt stof. På 2. år indlægges et kortere forløb med samspil mellem teknologi og matematik om modeller samt et kortere forløb i studieområdet med samspil mellem teknologi og dansk om skrivekompetencer. Undervisningen i de enkelte projekter kan variere som projektgruppearbejde, hvor eleverne arbejder med problemstillingen, arbejde med cases, opgaver eller kurser hvor der undervises i kernestof eller supplerende stof. I projekterne anvender eleverne deres viden fra faget og andre fag, så der inddrages teknisk og naturvidenskabelig viden, der foretages miljømæssige overvejelser i forbindelse med udvikling af produktet og samspillet mellem udviklingsprocessen, produktet og samfundet belyses. For hvert projekt skal læreren udarbejde et projektoplæg, hvor de faglige mål der er fokus på i projektet fremgår. Eleverne skal opleve de forskellige discipliner i faget som en helhed, så det er vigtigt at der er en sammenhængende progression i kernestof og faglige mål. Samtidig skal arbejde i værksteder og laboratorier indgå i væsentligt omfang i projektforløbene, og der skal lægges vægt på sammenhængen mellem teori og praksis. 3.2 Arbejdsformer Problembaseret læring Undervisningen i teknologi tilrettelægges med problembaserede projektforløb. Et projekt er et stykke arbejde der planlægges og gennemføres for at nå et bestemt mål og som ikke gentages, i modsætning til en opgave. Et projekt indeholder flere frihedsgrader for eleverne, så undervisningsformen med længere projekter skal læres. At undervisningen er problembaseret, betyder at undervisningen tager udgangspunkt i et problem, og ikke i et enkelt fag. For at undervisningsformen skal fungere, bør problemet være et konkret problem fra den samfundsmæssige virkelighed - og læreren må sikre sig at problemet også opfattes som et problem af eleverne. Der er en tæt sammenhæng mellem problembaseret læring og fagligt samspil, så metoder og viden fra uddannelsens forskellige fag bliver til redskaber i arbejdet med problemerne. Elevernes egne oplevede behov skal være motivationen for at lære, og teorier, metoder og teknikker læres, når arbejdet med problemet kræver det. Samtidig udvikles elevernes samfundsmæssige forståelse, hvor der dels stilles spørgsmål ved det hensigtsmæssige i forskellige samfundsmæssige sammenhænge, og dels stilles spørgsmål ved elevens opfattelse af samfundsmæssige sammenhænge. Cases For at udvide elevernes erfaringsgrundlag kan man arbejde med cases i undervisningen. En case er et konkret eksempel fra virkeligheden. Ved at bearbejde cases med de teoretiske værktøjer, de har fået i undervisningen, vil eleverne få en fornemmelse af, at deres viden bruges i den virkelige verden, og de vil kunne indlære en systematik og opnå et kendskab til erfaringer fra virkelige situationer. Som case-materiale kan anvendes eksempler på miljø- eller teknologivurderinger, informationer fra virksomheders hjemmesider, brochurer, reklame- eller præsentationsvideoer. Samarbejdsrelationer I teknologi skal eleverne lære at kunne arbejde sammen med andre elever i en gruppe, de skal kunne samarbejde med en vejleder og med andre, eksterne, samarbejdspartnere. Vejledning / Råd og vink 2012 Htx Teknologi B 11

12 Der skal være et formål med elevernes samarbejde i grupper er det arbejdsdeling eller vidensdeling/vidensproduktion og eleverne skal kunne respektere hinanden. Eleverne skal kunne bruge læreren som vejleder og læreren skal være sin vejlederrolle bevidst. Eleverne skal kunne kontakte eksterne samarbejdspartnere, fx virksomheder og myndigheder, på en ordentlig måde. Værksteds- og laboratoriearbejde Værksteds- og laboratoriearbejde fylder meget i htx-uddannelsen, i løbet af 1. år skal eleverne arbejde 100 timer i værksteder og laboratorier, heraf kan en stor del være i forbindelse med teknologiundervisningen. Produktet har en central plads i faget, så det er vigtigt, at eleverne har adgang til forskellige værksteder, hvor de lærer at bruge værktøjerne på en professionel måde. Eleverne skal gøres bekendt med relevante faglige arbejdsmetoder og brug af maskiner og udstyr i de værksteder og laboratorier, hvor de får mulighed for at fremstille produkter. Arbejdet i værksted/laboratorium skal planlægges og det tilhørende arbejdsgrundlag skal udarbejdes i form af fx tegninger, diagrammer, flow-sheets, skitser af forsøgsopstillinger, opskrifter osv. Arbejdsgrundlag og planlægning skal være af en kvalitet, så udenforstående kan forstå fremstillingsprocessen. Værkstedsundervisningen kan med fordel tilrettelægges som værkstedskørekort, så skolen i sin planlægning sørger for, at alle elever kommer i alle aktuelle værksteder. Et produkt i teknologi: - er resultatet af en produktudviklingsproces, så det har (en vis grad af) idé og originalitet - er et resultat af en fremstillingsproces hvor der indgår praktisk arbejde - fremstilles efter professionelle og relevante faglige metoder, som naturligt hører til teknologifaget, og hvor eleverne modtager eller har modtaget kvalificeret undervisning i disse metoder - udføres i de værksteder/laboratorier, som skolen stiller til rådighed for teknologiprojektet - udføres med omhu - vurderes i forhold til de krav, der er opstillet i produktudviklingsforløbet Skriftligt arbejde Gennem hele forløbet i faget skal eleverne dokumentere deres kompetencer ved skriftligt arbejde, og det skriftlige arbejde skal medvirke til faglig fordybelse. Formålet med det skriftlige arbejde i teknologi er, at eleverne lærer at formidle teknisk viden i rapporter. Det skriftlige arbejde kan have forskellige former undervejs, artikler, ppt-præsentationer, delrapporter, for at få progression i arbejdet mod den samlede teknologirapport. Ifølge læreplanen for studieområdet skal teknologi indgå i samarbejde med dansk, for netop at styrke elevernes kompetencer i forbindelse med skriftlig formidling. For at skriftligheden kan blive en løbende proces i den daglige undervisning kan elevernes afleveringsform og lærerens tilbagemelding have forskellige former. Fx som løbende aflevering, hvorved det skriftlige arbejde bliver til en skriveproces ved brug af elektroniske medier. Læreren kommenterer løbende og sender tilbage. Bedømmelse af skriftligt arbejde kan fx ske med en mundtlig tilbagemelding efter en fremlæggelse. Det afsluttende projektforløb Vejledning / Råd og vink 2012 Htx Teknologi B 12

13 Teknologi B afsluttes med et projektforløb, der tager udgangspunkt i et tema med projektoplæg udarbejdet af Undervisningsministeriet. I det afsluttende projekt skal eleverne arbejde sammen i grupper. Kun hvis særlige faglige eller pædagogiske hensyn gør sig gældende i forhold til den enkelte elev kan projektet gennemføres individuelt. Inden eleverne går i gang med deres projekt, skal eleverne udarbejde en projektbeskrivelse, der skal godkendes af læreren. Læreren skal sikre sig, at elevernes projekt er fagligt og niveaumæssigt relevant, at det er realistisk og at produktet kan fremstilles i skolens værksteder/laboratorier. En projektbeskrivelse, der godkendes, bør indeholde: a) En beskrivelse af problemet, dets årsager og virkninger. b) Forslag til produkt samt valg af værksted/laboratorium. c) Tidsplan for projektarbejdet og for fremstillingen af produktet. d) I tilfælde af at flere elever arbejder sammen, en redegørelse for arbejdsfordelingen. En projektbeskrivelse er godkendt, når læreren har skrevet den under. Den godkendte projektbeskrivelse skal vedlægges rapporten som bilag. Hvis eleverne i projektforløbet ønsker at ændre i projektbeskrivelsen påføres ændringen den godkendte projektbeskrivelse, når ændringen er godkendt af læreren. Ved uenighed mellem censor og lærer om fortolkning af eksamensprojektoplægget, bør bedømmelsen foretages ud fra det, som eleverne har fået godkendt. I den sidste uge i eksamensprojektperioden planlægger skolen ikke undervisning i andre fag. Ugen kan alene anvendes til teknologiprojektet. Projektperioden er en del af uddannelsens uddannelsestid, så eleverne må derfor gerne modtage hjælp og rådgivning. Der undervises ikke i nyt kernestof og supplerende stof, men det allerede gennemgåede stof kan repeteres. Eleverne skal vide, at produktet skal være udført med omhu, og at en væsentlig del af projektperioden skal anvendes i forbindelse med fremstilling af produktet. På det fastsatte tidspunkt afleverer gruppen/eleven rapport og enten et produkt eller dokumentation for et udført procesforløb. Både rapporten og produktet/dokumentationen er eksaminations- og bedømmelsesgrundlag, så begge dele skal afleveres for at eleven kan gå til prøve. Alle eleverne i gruppen har fælles ansvar for det afleverede, så der skal ikke i rapport eller tidsplan gøres rede for den enkelte elevs ansvar uanset om skolen vælger gruppeprøve eller individuel prøve. Produktet opbevares på skolens ansvar, indtil det udleveres til den mundtlige eksamination. Produktet skal ikke sendes til censor. Det anbefales, at eleverne afleverer 3 eksemplarer af rapporten, et til lærer, et til censor og et til skolen. Når eleverne har afleveret sit projekt gælder samme regler for håndteringen, som der gælder for andre skriftlige eksamensopgaver. 3.3 It It anvendes i teknologi som et naturligt redskab i forbindelse med projektarbejdet, til informationssøgning, rapportskrivning, beregninger, teknisk tegning, præsentation. 3.4 Samspil med andre fag Teknologi kan beskrives som et implicit samspil mellem uddannelsens fag. Et problem kan bearbejdes med naturvidenskabelige, tekniske, samfundsfaglige og humanistiske metoder. Det vil derfor pædagogisk være en fordel at bevidstgøre eleverne om, at de rent faktisk anvender deres viden fra andre fag til noget konkret. Vejledning / Råd og vink 2012 Htx Teknologi B 13

14 Særligt er det vigtigt at eleverne kan redegøre for den naturvidenskabelige viden, de anvender i projektforløbene, da det er et af fagets mål. For at styrke elevernes anvendelse af viden og metoder fra andre fag i deres teknologiprojekter, skal teknologi indgå i forløb med andre fag i studieområdet. Forløbene skal planlægges, så eleverne arbejder med mål fra både de indgående fag og studieområdet. Der skal som minimum planlægges: - et forløb med dansk i grundforløbet - et forløb med dansk i studieretningsforløbet Forløbene med dansk kan tilrettelægges som mindre forløb, hvor der er fokus på elementer af skriftlighed, som eleverne skal anvende når de skriver teknologirapporter. - et forløb med samfundsfag og mindst et naturvidenskabeligt fag i grundforløbet - et forløb med de naturvidenskabelige fag og matematik i studieretningsforløbet Disse forløb skal tilrettelægges som teknologiprojekter. Temaerne skal tilrettelægges, så de indgående fag bidrager med viden og metoder, eleverne kan anvende i forbindelse med projekter i teknologi. Se endvidere vejledningen for studieområdet. Ud over samspillet i studieområdet skal der i studieretningsforløbet planlægges et forløb sammen med matematik, hvor der ses på den teknisk/teknologiske og samfundsmæssige vinkel af matematiske modeller. Dette forløb kan tilrettelægges som et mindre forløb. Når teknologi indgår i fagligt samspil med andre fag fremmes fordybelsen i fagene, dels gennem anvendelse af viden og metoder fra de andre fag, og dels gennem en mere kvalificeret behandling af problemstillingerne i teknologi. Studieretningsprojektet På 3. år skal hver elev udarbejde et studieretningsprojekt, hvor et af de studieretningsfag, eleven har på A-niveau, samt et fag på mindst B-niveau indgår. Teknologi B kan således indgå i studieretningsprojektet. Studieretningsprojektet er ikke endnu et teknologiprojekt, men et fordybelsesprojekt, hvor eleven skal fordybe sig i et fagligt område, hvor eleven kan anvende metoder og viden fra begge de indgående fag. Det er derfor vigtigt at lærerne vurderer om der er en fornuftig sammenhæng mellem det valgte område og begge indgående fag. Kan eleven ikke redegøre for forslag til relevante faglige metoder på et relevant niveau fra begge indgående fag, og lærerne heller ikke har forslag, bør området eller det ene fag forkastes. Har eleven valgt at skrive studieretningsprojekt hvor teknologi indgår som fag, kan følgende retningslinier følges. Se endvidere vejledningen til studieretningsprojektet. Teknologi i studieretningsprojektet på htx Indhold Faget teknologi beskæftiger sig med samspillet mellem teknologi og samfund eller sammenhængen mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen. I faget indgår viden om materialer og bearbejdningsmetoder, metoder til teknologi- og miljøvurdering samt viden om og metoder indenfor produktudvikling, produktion og markedsføring. Vejledning / Råd og vink 2012 Htx Teknologi B 14

15 I de faglige mål er elevens evne til at kunne analysere en samfundsmæssig problemstilling og udvikle et produkt, der bidrager til løsning af problemet, i fokus. Eleven skal udvikle syntesekompetence. I studieretningsprojektet er der mulighed for at eleven gennem en fordybelse i enkelte elementer af processen øger sin viden, og derigennem styrker sine kompetencer. Gennem anvendelse af analysekompetencen styrkes syntesekompetencen. Rolle i studieretningsprojekter Faglig viden om materialer og bearbejdningsprocesser, der kan bruges til at belyse et fænomen fra et andet fag, eller uddybes med metoder og viden fra et andet fag Faglige metoder til analyse af konkrete eksempler på samspillet mellem teknologi og samfund sammen med metoder og viden fra et andet fag, fx teknologianalyse, teknologivurdering, miljøvurdering, interaktiv teknologiudvikling Viden om produktudvikling, produktion og markedsføring, der sammen med metoder og viden fra et andet fag kan anvendes til belysning og analyse af en konkret virksomhed eller et konkret produkt Metoder og redskaber Viden om komponenter og materialers egenskaber, opbygning og anvendelse i produkter samt viden om fremstillingsprocesser Teknologi som teknik, viden, organisation og produkt; teknologivurdering som konsekvensvurdering, helhedsvurdering og konstruktiv vurdering; teknologiudvikling som lineær og interaktiv udvikling; materialer og produkters påvirkning af miljøet Systematisk og integreret produktudvikling, fremstillingsprocesser, logistik, markedsføring af produkter, virksomhedens produktionsforhold, kvalitets- og miljøledelse Vejledning / Råd og vink 2012 Htx Teknologi B 15

16 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Der foretages en løbende evaluering af elevernes kompetencer, på baggrund af de mål, læreren har opstillet for de enkelte forløb og projekter, og på baggrund af de mål eleven selv har sat for forløbet. Det kan gøres ved fx retning af rapporter med fokus på mål, gruppens fremlæggelse for klassen, elevens refleksionsskrivning, individuelle samtaler eller samtaler med grupper. 4.2 Prøveform Prøveformen i teknologi B er en projektprøve med skriftlig rapport, et produkt/procesforløb og en mundtlig eksamination. Skolen vælger om prøven gennemføres som gruppeprøve eller som individuel prøve det vil sige, at der er to modeller for prøven: Model 1 2 Gruppearbejde Fælles ansvar for rapport og produkt Fælles ansvar for rapport og produkt Individuelt arbejde Særlige faglige eller pædagogiske forhold gør sig gældende for den enkelte elev Særlige faglige eller pædagogiske forhold gør sig gældende for den enkelte elev Prøve Gruppeprøve + individuel prøve for elever, hvor særlige faglige eller pædagogiske forhold gør sig gældende Individuel prøve for alle Før prøven skal censor og eksaminator have læst og vurderet gruppernes/elevernes rapporter. Eksaminator og censor drøfter hvilke problemstillinger der skal uddybes ved prøven, og eksaminator forbereder spørgsmål til gruppen og den enkelte elev med udgangspunkt i projektet og fagets mål i øvrigt. Den individuelle bedømmelse og karaktergivningen som helhed er en vurdering af i hvor høj grad den enkelte elevs præstation lever op til fagets mål, så supplerende spørgsmål med udgangspunkt i fagets mål indgår i prøven. Hvis særlige faglige eller pædagogiske forhold gør sig gældende kan skolen vælge at lade elever, der har arbejdet i grupper, gå til individuel prøve. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand, hvor eksaminandens fremlæggelse højst må omfatte halvdelen af eksaminationstiden. Ved gruppeprøver kan skolen vælge at forkorte eksaminationstiden med 6 minutter pr. eksaminand. Fremlæggelsen må stadig højst omfatte halvdelen af eksaminationstiden, så fx hvis 3 elever går til gruppeprøve kan eksaminationstiden være 72 minutter, hvoraf fremlæggelsen højst må vare 36 minutter. Undervisningsministeriet sørger for udarbejdelse af materiale til prøven med et fælles tema, hvor der indgår forskellige projektoplæg, eleven kan vælge imellem. Ved den mundtlige prøve fremlægger og præsenterer eleven sit projekt, gerne med støtte af fx powerpoint, evt. suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator for at hjælpe eleven på vej. Vejledning / Råd og vink 2012 Htx Teknologi B 16

17 Herefter former eksaminationen sig som en samtale, hvorunder eksaminator stiller eksaminanden de supplerende spørgsmål. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden. For censors rolle i forbindelse med eksaminationen, se eksamensbekendtgørelsens Bedømmelseskriterier Ved censors og eksaminators bedømmelse af elevens præstation kan med fordel anvendes et skema med bedømmelseskriterierne. Inden prøven vurderes rapporten, og ved prøven vurderes produkt og fremlæggelse. På skemaet kan skrives notater om præstation og karakterfastsættelse, der iflg. eksamensbekendtgørelsen 29 stk. 3 skal opbevares et år, af hensyn til evt. klager. Karakteren gives ud fra en helhedsbedømmelse, der omfatter rapport, produkt og den mundtlige prøve. Elevens karakter fastsættes efter følgende retningslinier: Karakter Beskrivelse 12 Fremragende Den valgte problemstilling er analyseret og dokumenteret med kun uvæsentlige mangler og rapporten har en høj kommunikationsværdi. Der argumenteres velbegrundet for foretagne valg og opstillede krav, og der er sagligt gjort rede for samspillet mellem produktudvikling, produkt og samfund. Produktet er fremstillet med stor omhu, har en tydelig idé, og lever op til de opstillede krav, med kun uvæsentlige mangler. Eleven præsenterer sit projekt meget velstruktureret og kan svare på uddybende og supplerende spørgsmål, med kun uvæsentlige mangler. 7 Godt Den valgte problemstilling er i rimelig grad analyseret og dokumenteret, og rapporten har en rimelig kommunikationsværdi. Der redegøres for foretagne valg og opstillede krav, og der er i rimelig grad gjort rede for samspillet mellem produktudvikling, produkt og samfund. Produktet er fremstillet med en vis omhu, og lever i rimelig grad op til de opstillede krav. Eleven præsenterer og evaluerer sit projekt sammenhængende og kan i rimelig grad svare på uddybende og supplerende spørgsmål. 02 Tilstrækkeligt Den valgte problemstilling er beskrevet, og rapporten har en vis struktur. Foretagne valg og opstillede krav er beskrevet. Der er i mindre grad gjort rede for samspillet mellem produktudvikling, produkt og samfund. Produktet lever i mindre grad op til de opstillede krav. Eleven præsenterer og evaluerer sit projekt noget usammenhængende og kan i mindre grad svare på uddybende og supplerende spørgsmål. Vejledning / Råd og vink 2012 Htx Teknologi B 17

18 Undervisningsbeskrivelser Ifølge htx-bekendtgørelsen skal der ved afslutningen af grundforløbet og ved afslutningen af et skoleår udarbejdes en undervisningsbeskrivelse det vil dog være en fordel at udarbejde beskrivelserne af de enkelte undervisningsforløb løbende, dels som en del af planlægningen af det enkelte forløb, og dels efterhånden som forløbene er gennemført. En skabelon findes på Undervisningsbeskrivelserne indgår i de faglige rammer for de mundtlige prøver, så censor skal have adgang til beskrivelserne, evt. på skolens hjemmeside. Eksempel på undervisningsbeskrivelse: Beskrivelse af undervisningsforløb Titel Indhold Omfang Særlige fokuspunkter Teknologi og miljø Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale: Globale, regionale og lokale miljøeffekters årsag og virkning Miljøeffekter, af: M. Iljoe, Forlaget Teknologi, 2001, s Projektarbejdsform Problemorienterede projekter, af: P. Roblem, Forlaget Teknologi, 2002, s Opbygning af en teknisk rapport Teknologirapporten, af: T. Eknologi, Forlaget Teknologi, 2003, s Anvendt uddannelsestid: 6 uger med i alt 24 timer Anvendt elevtid til skriftligt arbejde: 10 timer Kompetencer Eleverne får indsigt i sammenhængen mellem teknologi og samfundsudvikling, specielt de miljømæssige konsekvenser af den teknologiske udvikling. Eleverne får erfaring med problembaseret projektarbejde. Læreplanens mål - analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling og anvende metode til systematisk produktudvikling til udvikling af et produkt, der bidrager til problemets løsning - arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet - redegøre for de væsentligste miljøeffekters årsag og virkning - dokumentere og præsentere et projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt Progression Efter at have lært at udvikle og fremstille produkter i værksteder, skal eleverne nu arbejde problembaseret og planlægge et projekt. Arbejdet dokumenteres i en rapport. Væsentligste arbejdsformer Evaluering Projektet evalueres ved en fremlæggelse for klassen, med opponentgrupper. Problemorienteret projektarbejde vekslende med klasseundervisning. Værksteds/laboratoriearbejde. Vejledning / Råd og vink 2012 Htx Teknologi B 18

Vejledning / Råd og vink Arktisk teknologi C

Vejledning / Råd og vink Arktisk teknologi C Vejledning / Råd og vink Arktisk teknologi C Vejledning / Råd og vink Arktisk teknologi C 1 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger.

Læs mere

Teknologi A - Htx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012

Teknologi A - Htx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012 Teknologi A - Htx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

UDKAST AF 13. JUNI 2013. Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser

UDKAST AF 13. JUNI 2013. Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser UDKAST AF 13. JUNI 2013 Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser I medfør af 4, 6, stk. 2, og 7, stk. 3, i lov nr. 578 af 1. juni 2010 om studiekompetencegivende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Teknologi A Arne Lund Mogensen,

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2013 Institution HTX Sukkertoppen, Københavns Tekniske Skole Uddannelse

Læs mere

Teknologi B - Htx Undervisningsvejledning Juli 2008

Teknologi B - Htx Undervisningsvejledning Juli 2008 Teknologi B - Htx Undervisningsvejledning Juli 2008 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012, plan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2012 HTX- Sukkertoppen, Københavns Tekniske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forårssemester Januar- Maj 2010 Institution Htx, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Htx Teknisk Gymnasium Teknologi

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2015 Institution HTX Vibenhus - Københavns Tekniske Gymnasium

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Bilag 1-59: Læreplaner for fagene i den gymnasiale uddannelse

Bilag 1-59: Læreplaner for fagene i den gymnasiale uddannelse Bilag 1-59: Læreplaner for fagene i den gymnasiale uddannelse Oversigt: Alle fag: 1 Afsætning A... 13 2 Afsætning B... 17 3 Arktisk teknologi B... 22 4 Arktisk teknologi C... 29 5 Billedkunst B... 34 6

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2010 juni 2011 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2011 juni 2012 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Eksamensprojekt 2009 2010

Eksamensprojekt 2009 2010 Eksamen i teknikfag Eksamen i teknikfag består af et eksamensprojekt og en mundtlig prøve. I eksamensprojektet udarbejder den studerende/gruppen en rapport og et praktisk udført produkt på baggrund af

Læs mere

Teknikfag A Design og produktion

Teknikfag A Design og produktion Bilag 25 Htx, juni 2007 Teknikfag A Design og produktion 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknikfaget omfatter teknologiens anvendelse. Faget omhandler formgivning og udvikling, komponenter og materialer,

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Valby Uddannelse htx Fag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau (e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj - 2015 Grenå Tekniske

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 maj 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC Ringsted Htx Teknologi B Maskiningeniør

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: Januar 2011 HTX Sukkertoppen, Københavns Tekniske

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologiværksted. 10. klasse. Faghæfte 40

Fælles Mål 2009. Teknologiværksted. 10. klasse. Faghæfte 40 Fælles Mål 2009 Teknologiværksted 10. klasse Faghæfte 40 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 42 2009 Fælles Mål 2009 Teknologiværksted 10. klasse Faghæfte 40 Undervisningsministeriets håndbogsserie

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm..

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Design og Produktion, Elektronik ( redigeret 13/6-2015 ) Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Aflevere bøger, fumlebrædder, mm, oprydde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 010 juni 013 Institution Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2010 HTX Sukkertoppen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Januar 2009 HTX

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014

Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Campus Bornholm HTX Design B Christina Huth Panduro

Læs mere

Evalueringsplan for hhx- og htx-uddannelserne Grindsted Erhvervsskole

Evalueringsplan for hhx- og htx-uddannelserne Grindsted Erhvervsskole Evalueringsplan for hhx- og htx-uddannelserne Grindsted Erhvervsskole Nærværende evalueringsplan er udarbejdet med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 1346 af 15. december 2004 om uddannelsen til højere

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0 Læreroplæg Skrivning Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0 Dansk 10 timer Se tv-programmet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution International Business College Fredericia-Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-januar 09/10 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Studieområdet

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen Teknikfag A Proces, levnedsmiddel og sundhed

Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen Teknikfag A Proces, levnedsmiddel og sundhed Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen Teknikfag A Proces, levnedsmiddel og sundhed Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for gymnasiale uddannelser 2012 Teknikfag A: Proces, levnedsmiddel

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag Eksamensprojekt for HF-enkeltfag 2014/15 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

SPIL med tidsplan. Formål: Kernestof: Vejledning til opgaven:

SPIL med tidsplan. Formål: Kernestof: Vejledning til opgaven: Side 1 SPIL med tidsplan Formål: arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet dokumentere og

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen Teknikfag A Design og produktion

Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen Teknikfag A Design og produktion Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen Teknikfag A Design og produktion Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for gymnasiale uddannelser 2012 Htx-bekendtgørelsen juni 2012 bilag 26 1 Teknikfag

Læs mere

Projektbeskrivelse og Rapport-opbygning.

Projektbeskrivelse og Rapport-opbygning. Projektbeskrivelse og Rapport-opbygning. Samlet og redigeret af Anne, Poul, John, Valle. Senest redigeret d. 5/1-09 / Valle Et projektarbejde består af flere hovedbestanddele: 1) En Projektbeskrivelse,

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2010/2011 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Finansiering B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Finansiering B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Finansiering B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Bemærk følgende: 1. Se læreplan for billedkunst HF C i bilaget her. 2. Portfolio:

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve IBC International Business College Kolding Aabenraa Som afslutning på din elevuddannelse skal du op til en fagprøve. Fagprøven skal løses som en opgave, beskrives i et projekt/rapport og færdiggøres inden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar Maj 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Erhvervscase

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet for alle 1.g-klasser. NV-forløbet er et samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag sat sammen

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

FAQ til SO3 - DIO. Hvad kendetegner en god problemformulering?

FAQ til SO3 - DIO. Hvad kendetegner en god problemformulering? FAQ til SO3 - DIO Må skolen på vegne af en klasse eller årgang bestemme hvilke fag eleverne skal skrive i? Det er absolut ikke intentionerne i SO3, at skolen vælger fag, da det vanskeligt harmonerer med

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 B Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 Indhold: Prøvekalender for de almengymnasiale uddannelser 2015... s. 2 STX-bekendtgørelsens læreplaner

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Innovation C Arne Lund

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker Erhvervsuddannelse med ekstra bonus Elektriker Studiebog grundforløb Elektriker Mødeaktivitet Der er møde- og deltagelsespligt til undervisningen og studietimer. Eleverne skal følge Syddansk Erhvervsskoles

Læs mere

Vejledning til grundfaget teknologi

Vejledning til grundfaget teknologi Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Til fagbilag 22. Vejledning til grundfaget teknologi Indledning Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...

Læs mere

Manual med retningslinjer for eksamen/svendeprøven Datatekniker

Manual med retningslinjer for eksamen/svendeprøven Datatekniker Manual med retningslinjer for eksamen/svendeprøven Datatekniker Udarbejdet som delelement af forsøgs og udviklingsprojektet Udvikling af nye evaluerings- og eksamensformer Projektnummer: 107530 0. Indhold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2006 Institution Selandia Center for Erhvervsrettet Uddannelse Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) hhx

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Bornholm HTX/HHX Design C Christina Huth

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Studieplan for grundforløb og forår 1.g

Studieplan for grundforløb og forår 1.g Studieplan for grundforløb og forår 1.g Nedenstående studieplan er den overordnede studieplan for alle grundforløbsklasser, der starter i august, og skal ses i sammenhæng med klassens studieplan i Lectio,

Læs mere

Grundforløb tømrer og elektriker

Grundforløb tømrer og elektriker Grundforløb tømrer og elektriker EUX på DjH Studieforberedende samtaler Kommende EUX-grundforløbselever bliver indkaldt til en studieforberedende samtale før studiestart. Samtalen varer omkring 20 minutter,

Læs mere

TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM

TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM Teknikfag På 3. år på HTX uddannelsen kommer teknikfaget på skemaet. Det fylder ca. halvanden dag om ugen. Det obligatoriske teknikfag kan vælges frit på tværs af studieretningerne.

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Roskilde handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX IT B Frede Klejs

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere