It- fagets metoder, version 0.3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "It- fagets metoder, version 0.3"

Transkript

1 It- fagets metoder, version 0.3 Et notat der beskriver it- fagenes metoder med specielt fokus på det nye forsøgsfag informationsteknologi i de gymnasiale uddannelser: stx, hhx, htx og hf. Michael E. Caspersen & Palle Nowack, Center for Scienceuddannelse, Aarhus Universitet. Introduktion... 2 Kategorier af forskningsmetoder... 2 Forskning fra idé til effekt: kompleksitet og usikkerhed... 3 Forskning: En iterativ og inkrementiel proces... 4 Professionsfagets metoder... 5 Undervisningsfagets metoder... 7 Et læringsforløb er ikke (nødvendigvis) det samme som et kernestofområde... 7 Læringsaktiviteter bør være applikations- orienterede... 7 Læringsaktiviteter bør understøtte en progression fra at bruge via at ændre til at skabe... 8 Læringsaktiviteter bør inkludere et antal substantielle worked examples... 9 Læringsaktiviteter bør illustrere trinvis forbedring, som en generel teknik til iterativ og inkrementiel udvikling af artefakter... 9 En metode for innovation?... 9

2 Introduktion Når vi taler om it- fagets metoder er det vigtigt at gøre sig klart, hvad vi mener med faget. I dette notat skelner vi mellem: Professionsfaget: Hvordan er man kreativt og konstruktivt skabende med it? Dvs. hvordan bruges it til at forstå, ændre og skabe produkter, services, processer og organisationer? Forskningsfaget: Hvordan bedriver man forskning indenfor it- faget? Dvs. hvordan tilvejebringer og skaber man ny viden om it? Undervisningsfaget: Hvordan underviser man i it? Dvs. hvordan skaber man effektive læreprocesser i it i f.eks. de gymnasiale uddannelser? For alle tre syn på faget, gælder det, at valget af metoder altid kan diskuteres, og at en given valgt metode altid skal tilpasses den konkrete situation, hvori den anvendes. Indenfor professionsfaget påvirkes valget af systemudviklingsmetode f.eks. af organisationens og projektlederens erfaring og kompetence, udviklernes ditto, time- to- market, tilgængeligheden og kompetencen af de fremtidige brugere, den valgte teknologi osv. Tilsvarende overvejelser gør sig gældende indenfor forskning og undervisning. I det følgende fokuserer vi på fagets forskningsmetoder, men til sidst i noten vender vi tilbage til professionsfaget og undervisningsfaget, og foreslår, at der er betydelige sammenfald i metoderne, hvilket kan udnyttes meget konstruktivt i undervisningen. Kategorier af forskningsmetoder Vi skelner mellem 5 kategorier af forskningsmetoder indenfor it- faget: Formelle metoder anvendes typisk til at bevise egenskaber ved algoritmer og systemer, f.eks. tidskompleksitet, pladskompleksitet, og korrekthed. Dette anvendes f.eks. til forskning i kryptografi og sikkerhed. Matematik og logik er centrale redskaber. Eksperimentelle metoder anvendes typisk til at evaluere nye løsninger på problemer, og er ofte opdelt i to faser: o En udforskende fase, hvor man finder/udvikler de meningsfyldte spørgsmål at stille eller kriterier at måle på (hvilket svarer til hypoteseformulering indenfor den naturvidenskabelige metode). o En evalueringsfase, hvor man forsøger at besvare ovenstående spørgsmål eller måle på de nævnte kriterier. Konstruktions- metoder består i at konstruere en digital artefakt, for at demonstrere, at det er muligt. For at kunne betragte dette som forskning, må egenskaber ved enten konstruktionsprocessen eller artefaktet kunne påvises at være nye. Proces- metoder anvendes til at forstå de processer, man anvender til at løse opgaver indenfor it. Dette gælder f.eks. indenfor systemudvikling, interaktionsdesign og kunstig intelligens.

3 Modellerings- metoder anvendes til at udforme abstrakte modeller af systemer. Modellen reducerer kompleksiteten af det virkelige/forestillede system og tillader derfor forskeren at fokusere på udvalgte egenskaber ved systemet, som vedkommende ønsker at undersøge. Det er vigtigt at understrege, at man som forsker indenfor it- faget anvender elementer fra flere forskellige kategorier, og at ovenstående kategorier kan kombineres på mange forskellige måder. Nogle få eksempler: Man kan konstruere en model af en proces. Dvs. at en proces kan betragtes som et system. Dette kan f.eks. være en udviklingsproces eller en brugsproces. En model af en proces kan danne udgangspunkt for en række af eksperimenter, f.eks. ved at benytte modellen til at konstruere en simulation af en proces, som kan afprøves på en computer. De formelle metoder kan anvendes til at bevise egenskaber ved en proces- model man har lavet. Forskning fra idé til effekt: kompleksitet og usikkerhed Uanset hvilke metoder fra ovennævnte kategorier man anvender, så følger de overordnet den samme proces. Med udgangspunkt i en idé ønsker man at opnå en effekt. Proces en kan være: en hypotese man ønsker afprøvet et problem man ønsker løst visionen om et produkt (eller en service, en proces eller en organisation) man ønsker udviklet Den ønskede effekt er så henholdsvis: ny viden baseret på afprøvning af en hypotese et løst problem et nyt produkt Hvis idéen (hypotesen, problemet, visionen) er relativ simpel og velforstået er der ofte ikke så langt fra idé til opnået effekt. Ud fra idéen er det ret åbenlyst, hvad der skal gøres for at opnå den ønskede effekt. Disse simple processer betragter vi sjældent som forskning. Når man bedriver forskning er det omvendt typisk fordi, at den situation, vores idé (hypotese, problem, vision) opstår i, er præget af høj usikkerhed eller/og høj kompleksitet.

4 Den slags processer kræver omtanke og systematik. Dette har Lars Mathiassen & Jan Stage sammenfattet 1 i følgende princip: Hvis vi er i en situation præget af kompleksitet er det typisk fordi, at vi har for meget information (kvantitet), og/eller at vi har at gøre med indviklet information (kvalitet). I dette tilfælde har vi brug for en analytisk tilgang for at reducere kompleksiteten. Hvis vi er i en situation præget af usikkerhed er det typisk fordi, at vi har for lidt information (kvantitet), og/eller at vi har at gøre med upålidelig information (kvalitet). I dette tilfælde har vi brug for en eksperimentel tilgang for at skaffe mere information. Bemærk at de to situationer og anbefalede tilgange er hinandens modsætninger: hvis vi er i en situation præget af kompleksitet og anvender analytiske tilgange, så reducerer vi mængden af information, som vi arbejder med, og dette skaber ny usikkerhed. Og vice versa. Dette ligger naturligt op til en arbejdsproces, hvor man benytter begge tilgange, så man hele tiden tilstræber at have en passende mængde information at arbejde med. Forskning: En iterativ og inkrementiel proces Uanset hvordan vi kombinerer vores analytiske og eksperimentelle aktiviteter, når vi arbejder, har vi brug for at planlægge og evaluere disse aktiviteter, og fordi vi hele tiden bliver klogere i vores arbejde skal planlægningen og evalueringen være en del af en iterativ og inkrementiel proces. Iterativt betyder, at vi gentager de samme processer flere gange (f.eks. en sekvens af planlægning, kravspecifikation, analyse, design, konstruktion, test og evaluering). Hvis vi ikke er tilfredse med resultatet af en proces, så gentager vi den. Ikke bevidstløs repetition af præcist det samme, men med variationer, som vi tror, kan bringe os tættere på den ønskede effekt. Inkrementielt betyder, at vi for hver gang, vi itererer, tilføjer noget af værdi til den effekt, som vi forsøger at opnå, hvad enten det er viden, problemløsninger eller produkter. 1 The Principle of Limited Reduction in Software Design, 1992.

5 Dette har vi udtrykt i nedenstående figur, der illustrerer en iterativ og inkrementiel proces, der fører os fra idé til effekt. Udføre Planlægge Evaluere Hver iteration består af en sekvens, hvor vi planlægger det skal udføres, så udfører vi det, og endelig evaluerer vi det. Hvis evalueringen resulterer i, at vi har opnået den ønskede effekt, så er vi færdige med processen, og alternativt, hvis vi endnu ikke har nået den ønskede effekt, så går vi tilbage til planlægningsprocessen og justerer vores plan, vores udførsel, og vores evaluering, osv. Dette er naturligvis meget simplificeret: hver iteration (illustreret ved den røde trekant) vil medføre nye idéer og nye effekter. Pointen er blot, at der er en idé, der udløser/igangsætter processen, og der er en effekt, som afslutter processen. Professionsfagets metoder Princippet fra forskningsmetoden kendes også fra professionsfagets metoder til systemudvikling, f.eks. iterativ og inkrementiel systemudvikling (a la Unified Process eller SCRUM) og teknikken trinvis forfinelse ("stepwise improvement ) kendt fra programmering. Analyse, Design og Implementation Indledende planlægning og kravspecifikation Organisatorisk Implementering Planlægge og kravspecificere Teste og Evaluere Bemærk at denne figur ikke fortæller hvordan opgaven skal nedbrydes eller hvilke specifikke metoder og teknikker, man anvender i hver enkelt kasse. Det vil helt afhænge af situationen. Men figuren udtrykker, at man gør det iterativt og inkrementielt. Eksempel 1: Mht. opgavenedbrydningen (eller projektplanlægningen om man vil), så kan man f. eks. diskutere om man skal følge denne rækkefølge af iterationer for et tænkt projekt:

6 1. lave et arkitekturskelet bestående af et databaselag, et servicelag, og et grænsefladelag, men hvor lagene kun er stubbe og drivere uden indhold. 2. lave kommunikationen mellem lagene 3. implementere en simpel førsteudgave af databasen (til testbrug) 4. implementere en simpel førsteudgave af grænsefladen (til testbrug) 5. implementere en simpel førsteudgave af servicelaget (til testbrug) 6. implementere et antal use- case tilhørende én aktør baseret på ovenstående skelet 7. implementere den rigtige (avancerede, ønskede) database 8. osv. Eksempel 2: Hvis vi er ved at lave et kalendersystem, kan vi f.eks. lave en første udgave, der antager, at alle måneder er lige lange. Det er ikke korrekt, men vi kan da lave noget, hvor man kan indtaste noget og få vist et output (ganske vist forkert, men så er der da hul igennem ). 2. udgave kan så tilpasses med månedernes korrekte længde, så vi får langt flere korrekte output. 3. udgave kan tage højde for skudår. 4. udgave kan gemme indtastede aftaler i en database. 5. udgave kan dele databasen/kalenderen mellem flere brugere via internettet. 6. udgave kan tilføje en anden brugergrænseflade. 7. udgave inkluderer en App- klient til en smartphone. Osv. Mht. de specifikke metoder og teknikker, man kan anvende, så findes der et hav af metoder til at planlægge, estimere tidsforbrug og fastlægge krav; lave analyse, design og implementere; samt teste og evaluere. Disse metoder og teknikker opstår i forskellige miljøer med deraf følgende meget forskellige fokus: f.eks. applikationsarkitektur, projektstyring, modellering, teknologier, brugergrænseflader, brugersamarbejde, osv. Beslutningen vedr. både projektplanlægning samt valg af metoder afhænger generelt af hvor der er usikkerhed og kompleksitet i projektet. Ikke bare i det system, man ønsker at konstruere, men også i de ressourcer man har til rådighed: teknologi, udviklere, brugere, tid, penge osv. Heldigvis er der ikke mangel på konsulenter, kurser og lærebøger, der vil sælge netop deres geniale løsning på denne udfordring. Trinvis forbedring er en ramme for iterativ og inkrementiel udvikling af artefakter. Teknikken beskriver, at enhver udvikling finder sted i henhold til tre ortogonale dimensioner: Fra det abstrakte til det konkrete (svarende til top- down design) Fra dele til helheder (svarende til bottom- up design) Fra det ustrukturerede til strukturerede (svarende til refaktorerings- teknikker kendt fra programmering og agil udvikling) Alternativt formuleret kan udviklingen af en artefakt beskrives som en blandet sekvens af konkretisering, udvidelse, og omstrukturering. Det er oplagt, at trinvis forbedring kan bruges som princip til at planlægge sine iterationer i et udviklingsforløb.

7 Undervisningsfagets metoder Princippet fra forskningsmetoden kendes også fra undervisningsfagets metoder. F. eks. kan man nemt reformulere Kolb s læringscyklus til at passe med vores metode 2 : Eksperiment & Erfaring Formulere Opnåede Planlægge nyt eksperiment Eftertænksomhed & Begrebsdannelse Det nye it- fag er opbygget omkring 5 didaktiske principper, som vi i det følgende relaterer til vores generelle metode for faget og ovenstående figur. Et læringsforløb er ikke (nødvendigvis) det samme som et kernestofområde Det nye fag er opbygget omkring 7 faglige kernestofområder, men konkrete læringsforløb går typisk på tværs af disse områder. Dette er naturligt, da opdelingen i kernestofområder er en måde at strukturere det faglige indhold på, hvorimod læringsforløb er en måde at strukturere indlæringsprocessen på. Dette kan knyttes til vores undervisningsmetode (og illustreres med vores figur) på den måde, at de indledende og afsluttende processer (de blå pile) er knyttet til kernestofområderne, hvorimod den iterative proces (de røde pile) er knyttet til læringsforløbene. Dette kan benyttes ved udformningen af læringsforløb, idet man up- front tager stilling til de ønskede i henhold til idéen, man designer det antal iterative forløb (eksperiment- erfaring- begrebsdannelse) eleverne skal igennem, samt tager stilling til, hvordan man vil måle på effekten af læringsaktiviteten i henhold til ene. Læringsaktiviteter bør være applikations- orienterede Traditionelt underviser man bottom- up i datalogi og mange andre tekniske fag. Det klassiske eksempel er, at eleverne skal lære at programmere et simpelt Hello World program, inden de får lov til at anvende databaser, grafiske brugergrænseflader, osv. Dette kan give mening, hvis formålet med undervisningen er at give eleverne veldefinerede snævre faglige kompetencer. Men for ikke teknisk- interesserede elever kan det give en alt for stejl indlæringskurve, inden de kan foretage sig noget meningsfyldt med teknologien, hvilket typisk giver sig udslag i udfordringer vedr. motivation. 2 Kolb skelner dog ikke som vi, mellem planlægning og udførsel af eksperiment. Til gengæld er han mere præcis, hvad angår forskellen på eksperiment, erfaring, eftertænksomhed og begrebsdannelse.

8 I det nye it- fag, hvor man sigter mod at skabe interesse for it- faget generelt, opøve kritisk tænkning, og give et bredere sæt af kompetencer ( computational thinking and practice ), giver det derfor mere mening at tage udgangspunkt i applikationer og teknologier, som eleverne på forhånd kender, er trygge ved og interesserede i: Facebook, YouTube, Photoshop, Skype, osv. I henhold til vores illustration af fagets metode, betyder det, at når man designer og anvender læringsforløb (den røde trekant), så bør man tage udgangspunkt i applikationer, som eleverne kender og måske alligevel bringer ind i klasselokalet. Progressionen i det iterative forløb vedr. en sådan applikation er udtrykt ved næste princip, og koblingen til ene (de blå pile) er udtrykt ved det forrige princip. Læringsaktiviteter bør understøtte en progression fra at bruge via at ændre til at skabe Dette princip er velkendt fra undervisning i programmering (f.eks. at man bruger en eksisterende variabel, procedure eller klasse inden man selv skal lave en), men vi mener, at det kan generaliseres og anvendes bredt i faget, når man designer læringsforløb. Eksperiment & Erfaring Formulere Opnåede Planlægge nyt eksperiment Eftertænksomhed & Begrebsdannelse Eksempel: Hvis man f.eks. designer et læringsforløb, hvor ét af ene er knyttet til kernestofområdet interaktionsdesign, så kunne man vælge at strukturere forløbet i tre iterationer, der direkte afspejler princippet: 1. Eleverne prøver i første iteration at bruge et eller flere systemer, der illustrerer velkendte mønstre og principper fra interaktionsdesign (f.eks gestalt- lovene). 2. Eleverne får i anden iteration udleveret et (dårligt?) interaktionsdesign, som de så skal foreslå ændringer til baseret på deres kendskab til mønstre og principper for godt design. 3. Eleverne prøver i tredje iteration at skabe et interaktionsdesign til deres egen applikations- idé, hvor de prøver at anvende (og teste op i mod) velkendte mønstre og principper. Hver af disse tre iterationer skal planlægges, udføres og evalueres (røde pile), og der skal sammenholdes med ene for de involverede kernestofområder (blå pile). Bemærk at ovenstående kan udføres som simple tænke- højt øvelser, med et simpelt prototype værktøj, eller i en reel programmeringsomgivelse, helt afhængig af elevernes

9 interesser og kompetencer. Princippet er således ikke knyttet til teknologi og praktisk håndelag, men snarere til forskellige måder at tænke på. Læringsaktiviteter bør inkludere et antal substantielle worked examples Et worked example, bestående af en problemformulering og en tilhørende beskrivelse af en systematisk proces for at løse problemet, er et effektivt redskab til at forbedre elevers mentale modeller af problemområder og løsninger. WE s kan således illustrere hvordan tilsvarende problemer kan løses. Princippet kendes også fra f.eks. Design Patterns indenfor objekt- orienteret programmering. WE benyttes ofte sammen med princippet om Faded Guidance, hvor en række øvelser, der ligner hinanden strukturelt, udføres i sekvens, mens man gradvist reducerer mængden af hjælp fra materialet og eller underviseren. Dette kan ligeledes knyttes sammen med vores generelle metode for undervisning i faget, da iterationerne kan udføres som en række gennemløb af WE s med stadig mindre hjælp fra underviserens side. Eksperiment & Erfaring Formulere Opnåede Planlægge nyt eksperiment Eftertænksomhed & Begrebsdannelse Læringsaktiviteter bør illustrere trinvis forbedring, som en generel teknik til iterativ og inkrementiel udvikling af artefakter Idet trinvis forbedring er en helt central teknik i professionsfagets metode, så er det oplagt, at man kan strukturere læringsforløb i henhold til denne. Bemærk, at når man anvender trinvis forbedring til at strukturere og inddele sine iterationer i et læringsforløb, så er der to forbedringer (værdiforøgelser) man søger for hver iteration: Dels en forbedring af selve artefaktet under udvikling (systemet, applikationen, algoritmen, datastrukturen, grænsefladen, proceduren, osv). Dels en forbedring af elevens viden, kompetencer og færdigheder. Se mere om trinvis forbedring under beskrivelsen af professionsfagets metoder. En metode for innovation? Innovation ( fra forskning til faktura ) er kendetegnet ved at være markedsdrevet. Hvor forskning sigter mod viden, der er nyt for verden, og læring sigter mod viden, der er nyt for den enkelte, så sigter innovation mod produkter, services, organisationer, og processer, der er nyt/nye for markedet.

10 Nogle gange er det problem, vi skal løse veldefineret ( lav et program, der løser andengradsligninger ), og andre gange arbejder vi på et problem som måske kun er diffust erkendt og vi måske ikke ved, om overhovedet kan løses, eller om det overhovedet opfylder et behov, som nogen har. F.eks. så er udviklingen af FaceBook og en ipod nok næppe startet med en klar idé om dens anvendelse, men mere med en fornemmelse af, at det måske kunne være sjovt at have et system, som gør sådan og sådan og muliggør dit og dat. I det første tilfælde vil man ofte starte med at lave en kravspecifikation, der angiver præcist, hvad vores system skal kunne (f.eks. hvad skal indtastes og hvordan skal resultatet præsenteres). I det andet tilfælde (som man kunne kalde innovation), så må vi søge inspiration, være kreative i vores arbejde, lave eksperimenter for at afprøve idéer, få nye idéer og prøve os frem. De to ovennævnte arketypiske scenarier udspænder et felt mellem veldefinerede problemer på den ene side og gryende erkendte muligheder på den anden side. De to arketyper finder vi sjældent i praksis. Det første måske som opgaver i lærebøger, og det andet måske som temaer for kreativitetsworkshops med vilde konsulenter. Langt de fleste reelle problemer og projekter ligger i spændingsfeltet imellem: noget ligger fast og noget er usikkert forholdet mellem disse størrelser varierer fra projekt til projekt, og typisk også over tid i det enkelte projekt efterhånden som vi bliver klogere. IT- fagets metoder dækker derfor begge aspekter, og blander det typisk i praksis. Vi tror på, at man kan skabe arbejdsbetingelser, der øger muligheden for (men bestemt ikke garanterer) at man kan være kreativ, få nye ideer, og skabe nye produkter, services, processer, og organisationer. Et centralt element i en sådan innovationsproces udgøres af eksperimenter, dvs. at man kan prøve forskellige idéer af i en relevant kontekst. Dette relaterer i høj grad til iterativ og inkrementiel udvikling. Men i stedet for at sigte efter et bestemt foruddefineret (kravspecificeret) mål, så udforsker vi i stedet mulighederne, og generelt kan man sige, at det system, som hver iteration resulterer i, ikke er et mål i sig selv. Den værdiforøgelse som hver iteration resulterer i, er derfor ikke et større eller bedre system, men den øgede viden, som processen har medført (dette kendes også som throw- away prototyping ). For yderligere diskussion af dette henviser vi til Ivan Aaen: Software Innovation (http://iftek.dk/innovation).

It i gymnasiet En ny start

It i gymnasiet En ny start It i gymnasiet En ny start Michael E. Caspersen Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet It for alle It, et alment fag kreativt revolutionerende grænseoverskridende meningsfuldt udbud for alle inspiration

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Fra Computer til Virkelighed. TPE-kursus Elektroniske Systemer P1

Fra Computer til Virkelighed. TPE-kursus Elektroniske Systemer P1 Fra Computer til Virkelighed TPE-kursus Elektroniske Systemer P1 Fra Computer til Virkelighed En kort introduktion til kurset Systems Engineering Projektfaser Opsamling og opgave Om kurset Mål: at I lærer

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Computerspil som vindue til læring

Computerspil som vindue til læring Computerspil som vindue til læring Space Marines Stave Challenger Series Af Nikolaj Egholk Jakobsen og Suayb Köse Roskilde Tekniske Gymnasium Informationsteknologi B 9/1 2014 1 Indledning Analyse Danmark

Læs mere

Introduktion til projekter

Introduktion til projekter Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-Januar 2016-2017 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Informationsteknologi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 HTX

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK

INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere. Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Hvornår i udviklingsforløbet laves papirprototyper?

Hvornår i udviklingsforløbet laves papirprototyper? Papirprototyper Af Julia Gardner, UNI-C Papirprototyper er et billigt og ekstremt nemt redskab til at få præcist feedback fra kommende brugere uden at skrive en eneste kodelinje. De sætter fokus på brugernes

Læs mere

Supply Chain Netværk Design

Supply Chain Netværk Design Supply Chain Netværk Design Indsigt og forretningsværdi Den Danske Supply Chain Konference København den 8. juni 2016 Formålet med i dag Give en generel forståelse af hvad supply chain netværk design er

Læs mere

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater 6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater Når lærerne udarbejder didaktiske rammer hvor eleverne arbejder selvstændigt i inden for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 HTX

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 2. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt

teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt ForskningsLab: It og Lærings Design læringsdesignit, Le Forskningstemaer Elever som producenter og designere Spil, leg og læring IT og fagdidaktik

Læs mere

Naturvidenskabelig arbejdsmetode

Naturvidenskabelig arbejdsmetode Naturvidenskabelig arbejdsmetode Introduktion til Naturvidenskabelig arbejdsmetode: I denne opgave skal I lære om en arbejdsmodel, som I kan bruge, når I skal løse en åben opgave. Arbejdsmodellen kan I

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

LEGO Education WeDo 2.0

LEGO Education WeDo 2.0 Fremtiden tilhører de kreative LEGO Education WeDo 2.0 NATUR/TEKNOLOGI OG PROGRAMMERING 1.-4. KLASSE Eksperimenterende natur og teknologi ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE Åbn døren

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2)

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) PROJEKTFORMIDLING 7mm i SLP Lars Peter Jensen Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling af projektarbejdet. Forelæsnings- og øvelsestema: Kritiske punkter i rapportskrivning.

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Datalogi V-Systemdesign og HCI

Datalogi V-Systemdesign og HCI Datalogi V-Systemdesign og HCI 4. feb 2002 I kurset behandles emnerne interaktive systemer, systemudvikling og projektledelse. Fokus er indledende tilegnelse af metoder, teknikker og værktøjer, som effektivt

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Fremtiden tilhører de kreative. WeDo 2.0. Eksperimenterende natur og teknologi ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE

Fremtiden tilhører de kreative. WeDo 2.0. Eksperimenterende natur og teknologi ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE Fremtiden tilhører de kreative WeDo 2.0 Eksperimenterende natur og teknologi ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE Åbn døren til en ny læringskorridor WeDo 2.0 åbner en ny korridor til læring

Læs mere

Datalogistudiet. Rolf Fagerberg. Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet. Studiestart, 1. september 2014

Datalogistudiet. Rolf Fagerberg. Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet. Studiestart, 1. september 2014 Datalogistudiet Rolf Fagerberg Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet Studiestart, 1. september 2014 Datalogistudiet Studiestart, 1. september, 2014 1 / 15 Hvad arbejder du med bagefter?

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Objektorienteret Analyse & Design

Objektorienteret Analyse & Design Objektorienteret Analyse & Design Lars Mathiassen, Andreas Munk-Madsen, Peter Axel Nielsen og Jan Stage ISBN: 87-7751-153-0 Udgave: 3. udgave Udgivelsesår: 2001 Antal sider: 452 Pris: Kr. 410,00 På de

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI Den 2-årige kandidatuddannelse (MSc) i Softwareudvikling og teknologi er en moderne

Læs mere

Projektopgave Matematik A. Vejleder: Jørn Bendtsen. Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 2,4 Roskilde Tekniske Gymnasium

Projektopgave Matematik A. Vejleder: Jørn Bendtsen. Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 2,4 Roskilde Tekniske Gymnasium Projektopgave Matematik A Tema: Eksponentielle modeller Vejleder: Jørn Bendtsen Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 2,4 Roskilde Tekniske Gymnasium Dato: 01-01-2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1.

Læs mere

Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528)

Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528) Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528) Institut for Matematik & Datalogi Syddansk Universitet Tirsdag den 20 Januar 2009, kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler (lærebøger, notater etc.) samt brug

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Udfordringer og problemstillinger. En liste over de udfordringer og problemstillinger, der er ved Java og JEE udvikling

Udfordringer og problemstillinger. En liste over de udfordringer og problemstillinger, der er ved Java og JEE udvikling Java og JEE 1 2 Udfordringer og problemstillinger En liste over de udfordringer og problemstillinger, der er ved Java og JEE udvikling 3 Generelt om Java og JEE 4 Generelt, I Man undervurderer hvor mange

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Eksperimentel matematikundervisning. Den eksperimentelle matematik som didaktisk princip for tilrettelæggelse af undervisningen

Eksperimentel matematikundervisning. Den eksperimentelle matematik som didaktisk princip for tilrettelæggelse af undervisningen Eksperimentel matematikundervisning Den eksperimentelle matematik som didaktisk princip for tilrettelæggelse af undervisningen Matematikkens ansigter Ligesom den græske gud Morpheus, der i kunstneren Lionel

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Formgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4

Formgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4 Formgiv dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 4 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og handlinger i formgiv fasen At deltagerne fortsætter deres planlægning af

Læs mere

Skabeloner for forretningsmodellering

Skabeloner for forretningsmodellering Skabeloner for forretningsmodellering En kreativ proces for generering af forretningsmodeller Søren Eskildsen, Forretningsudvikler, Alexandra Instituttet A/S Hvad er en forretningsmodel? En beskrivelse

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S Ledelse i TDC Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S November 2005 Indledning Nedenstående case er en beskrivelse af samarbejdet mellem TDC Koncern HR og

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Rammer for delprojekter i edidaktik

Rammer for delprojekter i edidaktik Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Formål. Med udgangspunkt i den socialkonstruktivistiske e-læringsform fra den e-didaktiske overvejelsesmodel

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Indhold. Indledning 7 Læsevejledning 9

Indhold. Indledning 7 Læsevejledning 9 Indhold Indledning 7 Læsevejledning 9 1 Hvad er åbne opgaver? 13 2 Hvorfor arbejde med åbne opgaver? 17 3 Udfordringer i arbejdet med åbne opgaver 19 4 En ny didaktisk kontrakt 21 5 Et par eksempler 23

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 HTX

Læs mere

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Specialister i softwareudvikling Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Projekter med Centic 1) Udgangspunktet er jeres virksomhed Den it-løsning vi leverer til jeres

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Kontekst - åbenhed. Problemløsningsaksen

Kontekst - åbenhed. Problemløsningsaksen Åbenhed Komfortzone Problemløsning Kontekst - åbenhed projekt Åben og undersøgende matematik træning etablerings opgaver Kontekst Problemløsningsaksen projekt Åben og undersøgende etablerings opgaver træning

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen Pædagogisk kursus for instruktorer 2013 2. gang Gry Sandholm Jensen Fra sidste gang Uklare punkter fra sidste gang: 1. De studerendes forberedelse og motivation Forventningsafstemning med både VIP og de

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Personlig interaktiv hjemmeside

Personlig interaktiv hjemmeside 2012 Vision Ortopædkirurgisk Afdeling ESA 2 på Aarhus Universitetshospital ønsker at skabe et mere målrettet og personligt informations- og vejledningskoncept til patienter, som skal have nyt hofteled.

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Om forretningsmæssige kompetencer

Om forretningsmæssige kompetencer Om forretningsmæssige kompetencer Uddanner universiteterne kun i det de forsker i? DI, Industriens Hus - 22. september 2009 Jørn Johansen JoJ@delta.dk www.deltaaxiom.com www.delta.dk Tlf.: 72194421 1 Delta

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

SPIL med tidsplan. Formål: Kernestof: Vejledning til opgaven:

SPIL med tidsplan. Formål: Kernestof: Vejledning til opgaven: Side 1 SPIL med tidsplan Formål: arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet dokumentere og

Læs mere

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I SOFTWAREUDVIKLING

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I SOFTWAREUDVIKLING IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I SOFTWAREUDVIKLING BLIV BACHELOR I SOFTWAREUDVIKLING HVEM STUDERER SOFTWAREUDVIKLING? Verdens mest succesfulde virksomheder som Google og Apple er skabt af mennesker

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE + Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE Hvorfor? + Hvad? Hvordan? + Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser? Øget

Læs mere

Status på modulevalueringer ved Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus 2014 og handlingsplan for 2015

Status på modulevalueringer ved Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus 2014 og handlingsplan for 2015 Dato: 10-03-2015 Revideret: 29-09-2015 Journalnr.: U0251-4-04-1-14 Ref.: ktho/tiht Status på modulevalueringer ved Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus 2014 og handlingsplan for 2015 Jf. uddannelsens procedurebeskrivelse

Læs mere

sådan kører vi processen

sådan kører vi processen VERTICA sådan kører vi processen Når du som ny kunde skal have udviklet en ny e-handelsløsning eller app til din virksomhed, kan det være svært at overskue den proces, der følger. Hos Vertica har vi været

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens

Læs mere

Læringsprogram. Talkonvertering. Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen. Klasse 2.4. 1.

Læringsprogram. Talkonvertering. Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen. Klasse 2.4. 1. Læringsprogram Talkonvertering Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen Klasse 2.4 1. marts 2011 Fag: Vejleder: Skole: Informationsteknologi B Karl G. Bjarnason Roskilde

Læs mere

Den store opdagelsesrejse for de helt små. Danmarks Læringsfestival 2017

Den store opdagelsesrejse for de helt små. Danmarks Læringsfestival 2017 Den store opdagelsesrejse for de helt små Danmarks Læringsfestival 2017 Hvem er vi? Kjetil Sandvik (KU) Stine Liv Johansen (AU) Klaus Thestrup (AU) Jacob Knudsen (VIFIN) Anne Charlotte Petersen (VIFIN)

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere