It- fagets metoder, version 0.3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "It- fagets metoder, version 0.3"

Transkript

1 It- fagets metoder, version 0.3 Et notat der beskriver it- fagenes metoder med specielt fokus på det nye forsøgsfag informationsteknologi i de gymnasiale uddannelser: stx, hhx, htx og hf. Michael E. Caspersen & Palle Nowack, Center for Scienceuddannelse, Aarhus Universitet. Introduktion... 2 Kategorier af forskningsmetoder... 2 Forskning fra idé til effekt: kompleksitet og usikkerhed... 3 Forskning: En iterativ og inkrementiel proces... 4 Professionsfagets metoder... 5 Undervisningsfagets metoder... 7 Et læringsforløb er ikke (nødvendigvis) det samme som et kernestofområde... 7 Læringsaktiviteter bør være applikations- orienterede... 7 Læringsaktiviteter bør understøtte en progression fra at bruge via at ændre til at skabe... 8 Læringsaktiviteter bør inkludere et antal substantielle worked examples... 9 Læringsaktiviteter bør illustrere trinvis forbedring, som en generel teknik til iterativ og inkrementiel udvikling af artefakter... 9 En metode for innovation?... 9

2 Introduktion Når vi taler om it- fagets metoder er det vigtigt at gøre sig klart, hvad vi mener med faget. I dette notat skelner vi mellem: Professionsfaget: Hvordan er man kreativt og konstruktivt skabende med it? Dvs. hvordan bruges it til at forstå, ændre og skabe produkter, services, processer og organisationer? Forskningsfaget: Hvordan bedriver man forskning indenfor it- faget? Dvs. hvordan tilvejebringer og skaber man ny viden om it? Undervisningsfaget: Hvordan underviser man i it? Dvs. hvordan skaber man effektive læreprocesser i it i f.eks. de gymnasiale uddannelser? For alle tre syn på faget, gælder det, at valget af metoder altid kan diskuteres, og at en given valgt metode altid skal tilpasses den konkrete situation, hvori den anvendes. Indenfor professionsfaget påvirkes valget af systemudviklingsmetode f.eks. af organisationens og projektlederens erfaring og kompetence, udviklernes ditto, time- to- market, tilgængeligheden og kompetencen af de fremtidige brugere, den valgte teknologi osv. Tilsvarende overvejelser gør sig gældende indenfor forskning og undervisning. I det følgende fokuserer vi på fagets forskningsmetoder, men til sidst i noten vender vi tilbage til professionsfaget og undervisningsfaget, og foreslår, at der er betydelige sammenfald i metoderne, hvilket kan udnyttes meget konstruktivt i undervisningen. Kategorier af forskningsmetoder Vi skelner mellem 5 kategorier af forskningsmetoder indenfor it- faget: Formelle metoder anvendes typisk til at bevise egenskaber ved algoritmer og systemer, f.eks. tidskompleksitet, pladskompleksitet, og korrekthed. Dette anvendes f.eks. til forskning i kryptografi og sikkerhed. Matematik og logik er centrale redskaber. Eksperimentelle metoder anvendes typisk til at evaluere nye løsninger på problemer, og er ofte opdelt i to faser: o En udforskende fase, hvor man finder/udvikler de meningsfyldte spørgsmål at stille eller kriterier at måle på (hvilket svarer til hypoteseformulering indenfor den naturvidenskabelige metode). o En evalueringsfase, hvor man forsøger at besvare ovenstående spørgsmål eller måle på de nævnte kriterier. Konstruktions- metoder består i at konstruere en digital artefakt, for at demonstrere, at det er muligt. For at kunne betragte dette som forskning, må egenskaber ved enten konstruktionsprocessen eller artefaktet kunne påvises at være nye. Proces- metoder anvendes til at forstå de processer, man anvender til at løse opgaver indenfor it. Dette gælder f.eks. indenfor systemudvikling, interaktionsdesign og kunstig intelligens.

3 Modellerings- metoder anvendes til at udforme abstrakte modeller af systemer. Modellen reducerer kompleksiteten af det virkelige/forestillede system og tillader derfor forskeren at fokusere på udvalgte egenskaber ved systemet, som vedkommende ønsker at undersøge. Det er vigtigt at understrege, at man som forsker indenfor it- faget anvender elementer fra flere forskellige kategorier, og at ovenstående kategorier kan kombineres på mange forskellige måder. Nogle få eksempler: Man kan konstruere en model af en proces. Dvs. at en proces kan betragtes som et system. Dette kan f.eks. være en udviklingsproces eller en brugsproces. En model af en proces kan danne udgangspunkt for en række af eksperimenter, f.eks. ved at benytte modellen til at konstruere en simulation af en proces, som kan afprøves på en computer. De formelle metoder kan anvendes til at bevise egenskaber ved en proces- model man har lavet. Forskning fra idé til effekt: kompleksitet og usikkerhed Uanset hvilke metoder fra ovennævnte kategorier man anvender, så følger de overordnet den samme proces. Med udgangspunkt i en idé ønsker man at opnå en effekt. Proces en kan være: en hypotese man ønsker afprøvet et problem man ønsker løst visionen om et produkt (eller en service, en proces eller en organisation) man ønsker udviklet Den ønskede effekt er så henholdsvis: ny viden baseret på afprøvning af en hypotese et løst problem et nyt produkt Hvis idéen (hypotesen, problemet, visionen) er relativ simpel og velforstået er der ofte ikke så langt fra idé til opnået effekt. Ud fra idéen er det ret åbenlyst, hvad der skal gøres for at opnå den ønskede effekt. Disse simple processer betragter vi sjældent som forskning. Når man bedriver forskning er det omvendt typisk fordi, at den situation, vores idé (hypotese, problem, vision) opstår i, er præget af høj usikkerhed eller/og høj kompleksitet.

4 Den slags processer kræver omtanke og systematik. Dette har Lars Mathiassen & Jan Stage sammenfattet 1 i følgende princip: Hvis vi er i en situation præget af kompleksitet er det typisk fordi, at vi har for meget information (kvantitet), og/eller at vi har at gøre med indviklet information (kvalitet). I dette tilfælde har vi brug for en analytisk tilgang for at reducere kompleksiteten. Hvis vi er i en situation præget af usikkerhed er det typisk fordi, at vi har for lidt information (kvantitet), og/eller at vi har at gøre med upålidelig information (kvalitet). I dette tilfælde har vi brug for en eksperimentel tilgang for at skaffe mere information. Bemærk at de to situationer og anbefalede tilgange er hinandens modsætninger: hvis vi er i en situation præget af kompleksitet og anvender analytiske tilgange, så reducerer vi mængden af information, som vi arbejder med, og dette skaber ny usikkerhed. Og vice versa. Dette ligger naturligt op til en arbejdsproces, hvor man benytter begge tilgange, så man hele tiden tilstræber at have en passende mængde information at arbejde med. Forskning: En iterativ og inkrementiel proces Uanset hvordan vi kombinerer vores analytiske og eksperimentelle aktiviteter, når vi arbejder, har vi brug for at planlægge og evaluere disse aktiviteter, og fordi vi hele tiden bliver klogere i vores arbejde skal planlægningen og evalueringen være en del af en iterativ og inkrementiel proces. Iterativt betyder, at vi gentager de samme processer flere gange (f.eks. en sekvens af planlægning, kravspecifikation, analyse, design, konstruktion, test og evaluering). Hvis vi ikke er tilfredse med resultatet af en proces, så gentager vi den. Ikke bevidstløs repetition af præcist det samme, men med variationer, som vi tror, kan bringe os tættere på den ønskede effekt. Inkrementielt betyder, at vi for hver gang, vi itererer, tilføjer noget af værdi til den effekt, som vi forsøger at opnå, hvad enten det er viden, problemløsninger eller produkter. 1 The Principle of Limited Reduction in Software Design, 1992.

5 Dette har vi udtrykt i nedenstående figur, der illustrerer en iterativ og inkrementiel proces, der fører os fra idé til effekt. Udføre Planlægge Evaluere Hver iteration består af en sekvens, hvor vi planlægger det skal udføres, så udfører vi det, og endelig evaluerer vi det. Hvis evalueringen resulterer i, at vi har opnået den ønskede effekt, så er vi færdige med processen, og alternativt, hvis vi endnu ikke har nået den ønskede effekt, så går vi tilbage til planlægningsprocessen og justerer vores plan, vores udførsel, og vores evaluering, osv. Dette er naturligvis meget simplificeret: hver iteration (illustreret ved den røde trekant) vil medføre nye idéer og nye effekter. Pointen er blot, at der er en idé, der udløser/igangsætter processen, og der er en effekt, som afslutter processen. Professionsfagets metoder Princippet fra forskningsmetoden kendes også fra professionsfagets metoder til systemudvikling, f.eks. iterativ og inkrementiel systemudvikling (a la Unified Process eller SCRUM) og teknikken trinvis forfinelse ("stepwise improvement ) kendt fra programmering. Analyse, Design og Implementation Indledende planlægning og kravspecifikation Organisatorisk Implementering Planlægge og kravspecificere Teste og Evaluere Bemærk at denne figur ikke fortæller hvordan opgaven skal nedbrydes eller hvilke specifikke metoder og teknikker, man anvender i hver enkelt kasse. Det vil helt afhænge af situationen. Men figuren udtrykker, at man gør det iterativt og inkrementielt. Eksempel 1: Mht. opgavenedbrydningen (eller projektplanlægningen om man vil), så kan man f. eks. diskutere om man skal følge denne rækkefølge af iterationer for et tænkt projekt:

6 1. lave et arkitekturskelet bestående af et databaselag, et servicelag, og et grænsefladelag, men hvor lagene kun er stubbe og drivere uden indhold. 2. lave kommunikationen mellem lagene 3. implementere en simpel førsteudgave af databasen (til testbrug) 4. implementere en simpel førsteudgave af grænsefladen (til testbrug) 5. implementere en simpel førsteudgave af servicelaget (til testbrug) 6. implementere et antal use- case tilhørende én aktør baseret på ovenstående skelet 7. implementere den rigtige (avancerede, ønskede) database 8. osv. Eksempel 2: Hvis vi er ved at lave et kalendersystem, kan vi f.eks. lave en første udgave, der antager, at alle måneder er lige lange. Det er ikke korrekt, men vi kan da lave noget, hvor man kan indtaste noget og få vist et output (ganske vist forkert, men så er der da hul igennem ). 2. udgave kan så tilpasses med månedernes korrekte længde, så vi får langt flere korrekte output. 3. udgave kan tage højde for skudår. 4. udgave kan gemme indtastede aftaler i en database. 5. udgave kan dele databasen/kalenderen mellem flere brugere via internettet. 6. udgave kan tilføje en anden brugergrænseflade. 7. udgave inkluderer en App- klient til en smartphone. Osv. Mht. de specifikke metoder og teknikker, man kan anvende, så findes der et hav af metoder til at planlægge, estimere tidsforbrug og fastlægge krav; lave analyse, design og implementere; samt teste og evaluere. Disse metoder og teknikker opstår i forskellige miljøer med deraf følgende meget forskellige fokus: f.eks. applikationsarkitektur, projektstyring, modellering, teknologier, brugergrænseflader, brugersamarbejde, osv. Beslutningen vedr. både projektplanlægning samt valg af metoder afhænger generelt af hvor der er usikkerhed og kompleksitet i projektet. Ikke bare i det system, man ønsker at konstruere, men også i de ressourcer man har til rådighed: teknologi, udviklere, brugere, tid, penge osv. Heldigvis er der ikke mangel på konsulenter, kurser og lærebøger, der vil sælge netop deres geniale løsning på denne udfordring. Trinvis forbedring er en ramme for iterativ og inkrementiel udvikling af artefakter. Teknikken beskriver, at enhver udvikling finder sted i henhold til tre ortogonale dimensioner: Fra det abstrakte til det konkrete (svarende til top- down design) Fra dele til helheder (svarende til bottom- up design) Fra det ustrukturerede til strukturerede (svarende til refaktorerings- teknikker kendt fra programmering og agil udvikling) Alternativt formuleret kan udviklingen af en artefakt beskrives som en blandet sekvens af konkretisering, udvidelse, og omstrukturering. Det er oplagt, at trinvis forbedring kan bruges som princip til at planlægge sine iterationer i et udviklingsforløb.

7 Undervisningsfagets metoder Princippet fra forskningsmetoden kendes også fra undervisningsfagets metoder. F. eks. kan man nemt reformulere Kolb s læringscyklus til at passe med vores metode 2 : Eksperiment & Erfaring Formulere Opnåede Planlægge nyt eksperiment Eftertænksomhed & Begrebsdannelse Det nye it- fag er opbygget omkring 5 didaktiske principper, som vi i det følgende relaterer til vores generelle metode for faget og ovenstående figur. Et læringsforløb er ikke (nødvendigvis) det samme som et kernestofområde Det nye fag er opbygget omkring 7 faglige kernestofområder, men konkrete læringsforløb går typisk på tværs af disse områder. Dette er naturligt, da opdelingen i kernestofområder er en måde at strukturere det faglige indhold på, hvorimod læringsforløb er en måde at strukturere indlæringsprocessen på. Dette kan knyttes til vores undervisningsmetode (og illustreres med vores figur) på den måde, at de indledende og afsluttende processer (de blå pile) er knyttet til kernestofområderne, hvorimod den iterative proces (de røde pile) er knyttet til læringsforløbene. Dette kan benyttes ved udformningen af læringsforløb, idet man up- front tager stilling til de ønskede i henhold til idéen, man designer det antal iterative forløb (eksperiment- erfaring- begrebsdannelse) eleverne skal igennem, samt tager stilling til, hvordan man vil måle på effekten af læringsaktiviteten i henhold til ene. Læringsaktiviteter bør være applikations- orienterede Traditionelt underviser man bottom- up i datalogi og mange andre tekniske fag. Det klassiske eksempel er, at eleverne skal lære at programmere et simpelt Hello World program, inden de får lov til at anvende databaser, grafiske brugergrænseflader, osv. Dette kan give mening, hvis formålet med undervisningen er at give eleverne veldefinerede snævre faglige kompetencer. Men for ikke teknisk- interesserede elever kan det give en alt for stejl indlæringskurve, inden de kan foretage sig noget meningsfyldt med teknologien, hvilket typisk giver sig udslag i udfordringer vedr. motivation. 2 Kolb skelner dog ikke som vi, mellem planlægning og udførsel af eksperiment. Til gengæld er han mere præcis, hvad angår forskellen på eksperiment, erfaring, eftertænksomhed og begrebsdannelse.

8 I det nye it- fag, hvor man sigter mod at skabe interesse for it- faget generelt, opøve kritisk tænkning, og give et bredere sæt af kompetencer ( computational thinking and practice ), giver det derfor mere mening at tage udgangspunkt i applikationer og teknologier, som eleverne på forhånd kender, er trygge ved og interesserede i: Facebook, YouTube, Photoshop, Skype, osv. I henhold til vores illustration af fagets metode, betyder det, at når man designer og anvender læringsforløb (den røde trekant), så bør man tage udgangspunkt i applikationer, som eleverne kender og måske alligevel bringer ind i klasselokalet. Progressionen i det iterative forløb vedr. en sådan applikation er udtrykt ved næste princip, og koblingen til ene (de blå pile) er udtrykt ved det forrige princip. Læringsaktiviteter bør understøtte en progression fra at bruge via at ændre til at skabe Dette princip er velkendt fra undervisning i programmering (f.eks. at man bruger en eksisterende variabel, procedure eller klasse inden man selv skal lave en), men vi mener, at det kan generaliseres og anvendes bredt i faget, når man designer læringsforløb. Eksperiment & Erfaring Formulere Opnåede Planlægge nyt eksperiment Eftertænksomhed & Begrebsdannelse Eksempel: Hvis man f.eks. designer et læringsforløb, hvor ét af ene er knyttet til kernestofområdet interaktionsdesign, så kunne man vælge at strukturere forløbet i tre iterationer, der direkte afspejler princippet: 1. Eleverne prøver i første iteration at bruge et eller flere systemer, der illustrerer velkendte mønstre og principper fra interaktionsdesign (f.eks gestalt- lovene). 2. Eleverne får i anden iteration udleveret et (dårligt?) interaktionsdesign, som de så skal foreslå ændringer til baseret på deres kendskab til mønstre og principper for godt design. 3. Eleverne prøver i tredje iteration at skabe et interaktionsdesign til deres egen applikations- idé, hvor de prøver at anvende (og teste op i mod) velkendte mønstre og principper. Hver af disse tre iterationer skal planlægges, udføres og evalueres (røde pile), og der skal sammenholdes med ene for de involverede kernestofområder (blå pile). Bemærk at ovenstående kan udføres som simple tænke- højt øvelser, med et simpelt prototype værktøj, eller i en reel programmeringsomgivelse, helt afhængig af elevernes

9 interesser og kompetencer. Princippet er således ikke knyttet til teknologi og praktisk håndelag, men snarere til forskellige måder at tænke på. Læringsaktiviteter bør inkludere et antal substantielle worked examples Et worked example, bestående af en problemformulering og en tilhørende beskrivelse af en systematisk proces for at løse problemet, er et effektivt redskab til at forbedre elevers mentale modeller af problemområder og løsninger. WE s kan således illustrere hvordan tilsvarende problemer kan løses. Princippet kendes også fra f.eks. Design Patterns indenfor objekt- orienteret programmering. WE benyttes ofte sammen med princippet om Faded Guidance, hvor en række øvelser, der ligner hinanden strukturelt, udføres i sekvens, mens man gradvist reducerer mængden af hjælp fra materialet og eller underviseren. Dette kan ligeledes knyttes sammen med vores generelle metode for undervisning i faget, da iterationerne kan udføres som en række gennemløb af WE s med stadig mindre hjælp fra underviserens side. Eksperiment & Erfaring Formulere Opnåede Planlægge nyt eksperiment Eftertænksomhed & Begrebsdannelse Læringsaktiviteter bør illustrere trinvis forbedring, som en generel teknik til iterativ og inkrementiel udvikling af artefakter Idet trinvis forbedring er en helt central teknik i professionsfagets metode, så er det oplagt, at man kan strukturere læringsforløb i henhold til denne. Bemærk, at når man anvender trinvis forbedring til at strukturere og inddele sine iterationer i et læringsforløb, så er der to forbedringer (værdiforøgelser) man søger for hver iteration: Dels en forbedring af selve artefaktet under udvikling (systemet, applikationen, algoritmen, datastrukturen, grænsefladen, proceduren, osv). Dels en forbedring af elevens viden, kompetencer og færdigheder. Se mere om trinvis forbedring under beskrivelsen af professionsfagets metoder. En metode for innovation? Innovation ( fra forskning til faktura ) er kendetegnet ved at være markedsdrevet. Hvor forskning sigter mod viden, der er nyt for verden, og læring sigter mod viden, der er nyt for den enkelte, så sigter innovation mod produkter, services, organisationer, og processer, der er nyt/nye for markedet.

10 Nogle gange er det problem, vi skal løse veldefineret ( lav et program, der løser andengradsligninger ), og andre gange arbejder vi på et problem som måske kun er diffust erkendt og vi måske ikke ved, om overhovedet kan løses, eller om det overhovedet opfylder et behov, som nogen har. F.eks. så er udviklingen af FaceBook og en ipod nok næppe startet med en klar idé om dens anvendelse, men mere med en fornemmelse af, at det måske kunne være sjovt at have et system, som gør sådan og sådan og muliggør dit og dat. I det første tilfælde vil man ofte starte med at lave en kravspecifikation, der angiver præcist, hvad vores system skal kunne (f.eks. hvad skal indtastes og hvordan skal resultatet præsenteres). I det andet tilfælde (som man kunne kalde innovation), så må vi søge inspiration, være kreative i vores arbejde, lave eksperimenter for at afprøve idéer, få nye idéer og prøve os frem. De to ovennævnte arketypiske scenarier udspænder et felt mellem veldefinerede problemer på den ene side og gryende erkendte muligheder på den anden side. De to arketyper finder vi sjældent i praksis. Det første måske som opgaver i lærebøger, og det andet måske som temaer for kreativitetsworkshops med vilde konsulenter. Langt de fleste reelle problemer og projekter ligger i spændingsfeltet imellem: noget ligger fast og noget er usikkert forholdet mellem disse størrelser varierer fra projekt til projekt, og typisk også over tid i det enkelte projekt efterhånden som vi bliver klogere. IT- fagets metoder dækker derfor begge aspekter, og blander det typisk i praksis. Vi tror på, at man kan skabe arbejdsbetingelser, der øger muligheden for (men bestemt ikke garanterer) at man kan være kreativ, få nye ideer, og skabe nye produkter, services, processer, og organisationer. Et centralt element i en sådan innovationsproces udgøres af eksperimenter, dvs. at man kan prøve forskellige idéer af i en relevant kontekst. Dette relaterer i høj grad til iterativ og inkrementiel udvikling. Men i stedet for at sigte efter et bestemt foruddefineret (kravspecificeret) mål, så udforsker vi i stedet mulighederne, og generelt kan man sige, at det system, som hver iteration resulterer i, ikke er et mål i sig selv. Den værdiforøgelse som hver iteration resulterer i, er derfor ikke et større eller bedre system, men den øgede viden, som processen har medført (dette kendes også som throw- away prototyping ). For yderligere diskussion af dette henviser vi til Ivan Aaen: Software Innovation (http://iftek.dk/innovation).

It i gymnasiet En ny start

It i gymnasiet En ny start It i gymnasiet En ny start Michael E. Caspersen Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet It for alle It, et alment fag kreativt revolutionerende grænseoverskridende meningsfuldt udbud for alle inspiration

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Fra Computer til Virkelighed. TPE-kursus Elektroniske Systemer P1

Fra Computer til Virkelighed. TPE-kursus Elektroniske Systemer P1 Fra Computer til Virkelighed TPE-kursus Elektroniske Systemer P1 Fra Computer til Virkelighed En kort introduktion til kurset Systems Engineering Projektfaser Opsamling og opgave Om kurset Mål: at I lærer

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK

INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 HTX

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Objektorienteret Analyse & Design

Objektorienteret Analyse & Design Objektorienteret Analyse & Design Lars Mathiassen, Andreas Munk-Madsen, Peter Axel Nielsen og Jan Stage ISBN: 87-7751-153-0 Udgave: 3. udgave Udgivelsesår: 2001 Antal sider: 452 Pris: Kr. 410,00 På de

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods

Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods Innovationsprocesser Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods A A R H U S U N I V E R S I T E T Department of Computer Science 1 Innovation & ICT development *** Innovation *** * ***

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Forløb kreativ-kommunikativ toning

Forløb kreativ-kommunikativ toning Forløb kreativ-kommunikativ toning C - Interaktive test C/B - Reklamespil B Digitale Billeder B Kvidder/Fjæsbog Interaktive Test 1. Analyse af interaktive test og deres betydning for brugerens valg. 2.

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt

teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt ForskningsLab: It og Lærings Design læringsdesignit, Le Forskningstemaer Elever som producenter og designere Spil, leg og læring IT og fagdidaktik

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Lavet af Danni jensen og David Olsen

Lavet af Danni jensen og David Olsen Projekt Delfin Lavet af Danni jensen og David Olsen 19/5-2008 Indholdsfortegnelse. Side 1: Indholdsfortegnelse og forord. Side 2: Kravsliste. Side 3: Use Case Model. Side 4: Formandens aktørbeskrivelse

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret januar 2015 Side 0 af 10 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Mathias Turac 01-12-2008

Mathias Turac 01-12-2008 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Eksponentiel Tværfagligt tema Matematik og informationsteknologi Mathias Turac 01-12-2008 Indhold 1.Opgaveanalyse... 3 1.1.indledning... 3 1.2.De konkrete krav til opgaven...

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

IT-SYSTEMERS BETYDNING FOR OG PÅVIRKNING AF MENNESKELIG AKTIVITET. Susanne Bødker

IT-SYSTEMERS BETYDNING FOR OG PÅVIRKNING AF MENNESKELIG AKTIVITET. Susanne Bødker IT-SYSTEMERS BETYDNING FOR OG PÅVIRKNING AF MENNESKELIG AKTIVITET Susanne Bødker SUSANNE Professor i Menneske-Maskine Interaktion Arbejdet med samspil mellem design og brug siden 1980erne Underviser i

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

DM502. Peter Schneider-Kamp (petersk@imada.sdu.dk) http://imada.sdu.dk/~petersk/dm502/

DM502. Peter Schneider-Kamp (petersk@imada.sdu.dk) http://imada.sdu.dk/~petersk/dm502/ DM502 Peter Schneider-Kamp (petersk@imada.sdu.dk) http://imada.sdu.dk/~petersk/dm502/ 1 DM502 Bog, ugesedler og noter De første øvelser Let for nogen, svært for andre Kom til øvelserne! Lav opgaverne!

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Skolen i Midten Nørremarksvej 1 8783 Hornsyld Bråskovgård Efterskole Bråskovvej 59 8783 Hornsyld Erhverv: Kildeparken 30 8722 Hedensted

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

2. Metode. 2.1 Interessentanalyse Interessenterne i projektet er vist i nedenstående figur: Aftalekalenderprojektet. Indledning

2. Metode. 2.1 Interessentanalyse Interessenterne i projektet er vist i nedenstående figur: Aftalekalenderprojektet. Indledning 2. Metode Indledning Projektet er udført med flg. faser: Foranalyse (uden iterationer) Analyse (udarbejdelse af kravspecifikation afsnit 9.1, herunder use case beskrivelser afsnit 9.2) Design af skærmbilleder

Læs mere

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393.

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Broer, skak og netværk Side 1 af 6 Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Eksempler på praktiske anvendelser af matematik og nogle uløste problemer Indledning Figur

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Fagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel

Fagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel Fagdidaktisk kursus i Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) 09.09.14 ( kl 14.00) 11.09.14 ( kl 16.00) Vejle Center Hotel Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle ( Modul

Læs mere

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven SIDE 1 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK Udstykning af skolehaven SIDE 2 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 3 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN INTRODUKTION

Læs mere

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet!

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Vejledning til introperioden Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Indholdsfortegnelse Vejledning til introperioden... 1 Indledning...

Læs mere

Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528)

Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528) Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528) Institut for Matematik & Datalogi Syddansk Universitet Tirsdag den 20 Januar 2009, kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler (lærebøger, notater etc.) samt brug

Læs mere

Præsentation og praktisk anvendelse af PROC GLMSELECT

Præsentation og praktisk anvendelse af PROC GLMSELECT Præsentation og praktisk anvendelse af PROC GLMSELECT Kristina Birch, projektchef Copyright 2011 SAS Institute Inc. All rights reserved. Præsentation og praktisk anvendelse af PROC GLMSELECT Abstract I

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

IT og økonomi. Organisering af IT. Strategi og planlægning. Systemudvikling 3 Systemudvikling og systemanskaffelse. Hovedopgaver

IT og økonomi. Organisering af IT. Strategi og planlægning. Systemudvikling 3 Systemudvikling og systemanskaffelse. Hovedopgaver IT og økonomi Systemudvikling 3 Systemudvikling og systemanskaffelse Organisering af IT Hovedopgaver Strategi og planlægning Udvikling og anskaffelse Drift Brugersupport Strategi og planlægning Topledelsen

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Matematik, sprog, kreativitet og programmering. Lærervejledning. Stefan Mandal Winther VIA Center for Undervisningsmidler 01-05-2015

Matematik, sprog, kreativitet og programmering. Lærervejledning. Stefan Mandal Winther VIA Center for Undervisningsmidler 01-05-2015 Matematik, sprog, kreativitet og programmering 2015 Lærervejledning Stefan Mandal Winther VIA Center for Undervisningsmidler 01-05-2015 Indhold Indledning... 2 CFU og kodning i undervisningen... 2 Læringsmål

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Hvordan fremmer vi god implementering?

Hvordan fremmer vi god implementering? Hvordan fremmer vi god implementering? Et arbejdsredskab for implementeringsgrupper, team og ledelse Workshop Årsmøde 2013 Dansk Implementeringsnetværk Fredericia Helle Høgh, Christiane Petersen, CFK-Folkesundhed

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

BAAN IVc. Brugervejledning til BAAN Data Navigator

BAAN IVc. Brugervejledning til BAAN Data Navigator BAAN IVc Brugervejledning til BAAN Data Navigator En udgivelse af: Baan Development B.V. P.O.Box 143 3770 AC Barneveld Holland Trykt i Holland Baan Development B.V. 1997. Alle rettigheder forbeholdes.

Læs mere

Fremtiden tilhører de kreative

Fremtiden tilhører de kreative LEGO DUPLO Mekanik Fremtiden tilhører de kreative LEGO, the LEGO logo, DUPLO and the Brick configuration are trademarks of the LEGO Group. 2008 The LEGO Group. Mikro Værkstedet is an authorized LEGO Education

Læs mere

Læringsprogram. Christian Hjortshøj, Bjarke Sørensen og Asger Hansen Vejleder: Karl G Bjarnason Fag: Programmering Klasse 3.4

Læringsprogram. Christian Hjortshøj, Bjarke Sørensen og Asger Hansen Vejleder: Karl G Bjarnason Fag: Programmering Klasse 3.4 Læringsprogram Christian Hjortshøj, Bjarke Sørensen og Asger Hansen Vejleder: Karl G Bjarnason Fag: Programmering Klasse 3.4 R o s k i l d e T e k n i s k e G y m n a s i u m Indholdsfortegnelse FORMÅL...

Læs mere

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Specialister i softwareudvikling Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Projekter med Centic 1) Udgangspunktet er jeres virksomhed Den it-løsning vi leverer til jeres

Læs mere

Excel anvendt på laboratoriet

Excel anvendt på laboratoriet U D K A S T Plan for kursusforløb Excel anvendt på laboratoriet Statens Seruminstitut Foråret 2006 KURSUSFORLØB Det forventes, at der vil blive tale om 2 parallelle forløb: A: Forløb for deltagere på begynder-niveau

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på stx Informationsteknologi C. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på stx Informationsteknologi C. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på stx Informationsteknologi C Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Informationsteknologi C - stx Vejledning / Råd og vink Kontoret for

Læs mere

Udfordringer og problemstillinger. En liste over de udfordringer og problemstillinger, der er ved Java og JEE udvikling

Udfordringer og problemstillinger. En liste over de udfordringer og problemstillinger, der er ved Java og JEE udvikling Java og JEE 1 2 Udfordringer og problemstillinger En liste over de udfordringer og problemstillinger, der er ved Java og JEE udvikling 3 Generelt om Java og JEE 4 Generelt, I Man undervurderer hvor mange

Læs mere

ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM. Læringsprogram. Lommeregner

ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM. Læringsprogram. Lommeregner ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Læringsprogram Lommeregner Programmering Malte Fibiger, Rasmus Ketelsen, Nicojal Jensen og Leon Bøgelund, Klasse 3.36 04-12-2012 Indholdsfortegnelse Indledende afsnit... 3 Problemformulering...

Læs mere

Dm071 / Dm072 - Obligatorisk projekt 3: Design af model

Dm071 / Dm072 - Obligatorisk projekt 3: Design af model Dm071 / Dm072 - Obligatorisk projekt 3: Design af model Fag: Projektet omhandler emner fra fagene Software Design og Software Konstruktion. Formål: Formålet med projektet er at give dig mulighed for sammen

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

DIKUs Undervisningsudvalg. Vedr.: 41. møde den 1. november 2012. Sagsbehandler: Lisa Ibenfeldt Schultz

DIKUs Undervisningsudvalg. Vedr.: 41. møde den 1. november 2012. Sagsbehandler: Lisa Ibenfeldt Schultz D A T A L O G I S K I N S T I T U T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET DIKUs Undervisningsudvalg R E F E R A T 28. NOVEMBER 2012 Vedr.: 41. møde den 1. november 2012 DATALOGISK INSTITUT Sagsbehandler:

Læs mere

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE + Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE Hvorfor? + Hvad? Hvordan? + Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser? Øget

Læs mere

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Gældende

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

LEGO MINDSTORMS Education EV3

LEGO MINDSTORMS Education EV3 LEGO MINDSTORMS Education EV3 Fremtiden tilhører de kreative πr ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE EV3 en evolution af MINDSTORMS Education! LEGO MINDSTORMS Education har bevist, at det

Læs mere

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovation og innovativ undervisning hvad forstår vi ved det? Hvad er din forståelse af begrebet

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

Formål for faget Matematik

Formål for faget Matematik Formål for faget Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal?

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Det er ret let at svare på: arealet af en trekant, husker vi fra vor kære folkeskole, findes ved at gange

Læs mere

Organisatorisk læring

Organisatorisk læring Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Læringsprogram. Talkonvertering. Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen. Klasse 2.4. 1.

Læringsprogram. Talkonvertering. Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen. Klasse 2.4. 1. Læringsprogram Talkonvertering Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen Klasse 2.4 1. marts 2011 Fag: Vejleder: Skole: Informationsteknologi B Karl G. Bjarnason Roskilde

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere