It- fagets metoder, version 0.3
|
|
- Clara Lauritzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 It- fagets metoder, version 0.3 Et notat der beskriver it- fagenes metoder med specielt fokus på det nye forsøgsfag informationsteknologi i de gymnasiale uddannelser: stx, hhx, htx og hf. Michael E. Caspersen & Palle Nowack, Center for Scienceuddannelse, Aarhus Universitet. Introduktion... 2 Kategorier af forskningsmetoder... 2 Forskning fra idé til effekt: kompleksitet og usikkerhed... 3 Forskning: En iterativ og inkrementiel proces... 4 Professionsfagets metoder... 5 Undervisningsfagets metoder... 7 Et læringsforløb er ikke (nødvendigvis) det samme som et kernestofområde... 7 Læringsaktiviteter bør være applikations- orienterede... 7 Læringsaktiviteter bør understøtte en progression fra at bruge via at ændre til at skabe... 8 Læringsaktiviteter bør inkludere et antal substantielle worked examples... 9 Læringsaktiviteter bør illustrere trinvis forbedring, som en generel teknik til iterativ og inkrementiel udvikling af artefakter... 9 En metode for innovation?... 9
2 Introduktion Når vi taler om it- fagets metoder er det vigtigt at gøre sig klart, hvad vi mener med faget. I dette notat skelner vi mellem: Professionsfaget: Hvordan er man kreativt og konstruktivt skabende med it? Dvs. hvordan bruges it til at forstå, ændre og skabe produkter, services, processer og organisationer? Forskningsfaget: Hvordan bedriver man forskning indenfor it- faget? Dvs. hvordan tilvejebringer og skaber man ny viden om it? Undervisningsfaget: Hvordan underviser man i it? Dvs. hvordan skaber man effektive læreprocesser i it i f.eks. de gymnasiale uddannelser? For alle tre syn på faget, gælder det, at valget af metoder altid kan diskuteres, og at en given valgt metode altid skal tilpasses den konkrete situation, hvori den anvendes. Indenfor professionsfaget påvirkes valget af systemudviklingsmetode f.eks. af organisationens og projektlederens erfaring og kompetence, udviklernes ditto, time- to- market, tilgængeligheden og kompetencen af de fremtidige brugere, den valgte teknologi osv. Tilsvarende overvejelser gør sig gældende indenfor forskning og undervisning. I det følgende fokuserer vi på fagets forskningsmetoder, men til sidst i noten vender vi tilbage til professionsfaget og undervisningsfaget, og foreslår, at der er betydelige sammenfald i metoderne, hvilket kan udnyttes meget konstruktivt i undervisningen. Kategorier af forskningsmetoder Vi skelner mellem 5 kategorier af forskningsmetoder indenfor it- faget: Formelle metoder anvendes typisk til at bevise egenskaber ved algoritmer og systemer, f.eks. tidskompleksitet, pladskompleksitet, og korrekthed. Dette anvendes f.eks. til forskning i kryptografi og sikkerhed. Matematik og logik er centrale redskaber. Eksperimentelle metoder anvendes typisk til at evaluere nye løsninger på problemer, og er ofte opdelt i to faser: o En udforskende fase, hvor man finder/udvikler de meningsfyldte spørgsmål at stille eller kriterier at måle på (hvilket svarer til hypoteseformulering indenfor den naturvidenskabelige metode). o En evalueringsfase, hvor man forsøger at besvare ovenstående spørgsmål eller måle på de nævnte kriterier. Konstruktions- metoder består i at konstruere en digital artefakt, for at demonstrere, at det er muligt. For at kunne betragte dette som forskning, må egenskaber ved enten konstruktionsprocessen eller artefaktet kunne påvises at være nye. Proces- metoder anvendes til at forstå de processer, man anvender til at løse opgaver indenfor it. Dette gælder f.eks. indenfor systemudvikling, interaktionsdesign og kunstig intelligens.
3 Modellerings- metoder anvendes til at udforme abstrakte modeller af systemer. Modellen reducerer kompleksiteten af det virkelige/forestillede system og tillader derfor forskeren at fokusere på udvalgte egenskaber ved systemet, som vedkommende ønsker at undersøge. Det er vigtigt at understrege, at man som forsker indenfor it- faget anvender elementer fra flere forskellige kategorier, og at ovenstående kategorier kan kombineres på mange forskellige måder. Nogle få eksempler: Man kan konstruere en model af en proces. Dvs. at en proces kan betragtes som et system. Dette kan f.eks. være en udviklingsproces eller en brugsproces. En model af en proces kan danne udgangspunkt for en række af eksperimenter, f.eks. ved at benytte modellen til at konstruere en simulation af en proces, som kan afprøves på en computer. De formelle metoder kan anvendes til at bevise egenskaber ved en proces- model man har lavet. Forskning fra idé til effekt: kompleksitet og usikkerhed Uanset hvilke metoder fra ovennævnte kategorier man anvender, så følger de overordnet den samme proces. Med udgangspunkt i en idé ønsker man at opnå en effekt. Proces en kan være: en hypotese man ønsker afprøvet et problem man ønsker løst visionen om et produkt (eller en service, en proces eller en organisation) man ønsker udviklet Den ønskede effekt er så henholdsvis: ny viden baseret på afprøvning af en hypotese et løst problem et nyt produkt Hvis idéen (hypotesen, problemet, visionen) er relativ simpel og velforstået er der ofte ikke så langt fra idé til opnået effekt. Ud fra idéen er det ret åbenlyst, hvad der skal gøres for at opnå den ønskede effekt. Disse simple processer betragter vi sjældent som forskning. Når man bedriver forskning er det omvendt typisk fordi, at den situation, vores idé (hypotese, problem, vision) opstår i, er præget af høj usikkerhed eller/og høj kompleksitet.
4 Den slags processer kræver omtanke og systematik. Dette har Lars Mathiassen & Jan Stage sammenfattet 1 i følgende princip: Hvis vi er i en situation præget af kompleksitet er det typisk fordi, at vi har for meget information (kvantitet), og/eller at vi har at gøre med indviklet information (kvalitet). I dette tilfælde har vi brug for en analytisk tilgang for at reducere kompleksiteten. Hvis vi er i en situation præget af usikkerhed er det typisk fordi, at vi har for lidt information (kvantitet), og/eller at vi har at gøre med upålidelig information (kvalitet). I dette tilfælde har vi brug for en eksperimentel tilgang for at skaffe mere information. Bemærk at de to situationer og anbefalede tilgange er hinandens modsætninger: hvis vi er i en situation præget af kompleksitet og anvender analytiske tilgange, så reducerer vi mængden af information, som vi arbejder med, og dette skaber ny usikkerhed. Og vice versa. Dette ligger naturligt op til en arbejdsproces, hvor man benytter begge tilgange, så man hele tiden tilstræber at have en passende mængde information at arbejde med. Forskning: En iterativ og inkrementiel proces Uanset hvordan vi kombinerer vores analytiske og eksperimentelle aktiviteter, når vi arbejder, har vi brug for at planlægge og evaluere disse aktiviteter, og fordi vi hele tiden bliver klogere i vores arbejde skal planlægningen og evalueringen være en del af en iterativ og inkrementiel proces. Iterativt betyder, at vi gentager de samme processer flere gange (f.eks. en sekvens af planlægning, kravspecifikation, analyse, design, konstruktion, test og evaluering). Hvis vi ikke er tilfredse med resultatet af en proces, så gentager vi den. Ikke bevidstløs repetition af præcist det samme, men med variationer, som vi tror, kan bringe os tættere på den ønskede effekt. Inkrementielt betyder, at vi for hver gang, vi itererer, tilføjer noget af værdi til den effekt, som vi forsøger at opnå, hvad enten det er viden, problemløsninger eller produkter. 1 The Principle of Limited Reduction in Software Design, 1992.
5 Dette har vi udtrykt i nedenstående figur, der illustrerer en iterativ og inkrementiel proces, der fører os fra idé til effekt. Udføre Planlægge Evaluere Hver iteration består af en sekvens, hvor vi planlægger det skal udføres, så udfører vi det, og endelig evaluerer vi det. Hvis evalueringen resulterer i, at vi har opnået den ønskede effekt, så er vi færdige med processen, og alternativt, hvis vi endnu ikke har nået den ønskede effekt, så går vi tilbage til planlægningsprocessen og justerer vores plan, vores udførsel, og vores evaluering, osv. Dette er naturligvis meget simplificeret: hver iteration (illustreret ved den røde trekant) vil medføre nye idéer og nye effekter. Pointen er blot, at der er en idé, der udløser/igangsætter processen, og der er en effekt, som afslutter processen. Professionsfagets metoder Princippet fra forskningsmetoden kendes også fra professionsfagets metoder til systemudvikling, f.eks. iterativ og inkrementiel systemudvikling (a la Unified Process eller SCRUM) og teknikken trinvis forfinelse ("stepwise improvement ) kendt fra programmering. Analyse, Design og Implementation Indledende planlægning og kravspecifikation Organisatorisk Implementering Planlægge og kravspecificere Teste og Evaluere Bemærk at denne figur ikke fortæller hvordan opgaven skal nedbrydes eller hvilke specifikke metoder og teknikker, man anvender i hver enkelt kasse. Det vil helt afhænge af situationen. Men figuren udtrykker, at man gør det iterativt og inkrementielt. Eksempel 1: Mht. opgavenedbrydningen (eller projektplanlægningen om man vil), så kan man f. eks. diskutere om man skal følge denne rækkefølge af iterationer for et tænkt projekt:
6 1. lave et arkitekturskelet bestående af et databaselag, et servicelag, og et grænsefladelag, men hvor lagene kun er stubbe og drivere uden indhold. 2. lave kommunikationen mellem lagene 3. implementere en simpel førsteudgave af databasen (til testbrug) 4. implementere en simpel førsteudgave af grænsefladen (til testbrug) 5. implementere en simpel førsteudgave af servicelaget (til testbrug) 6. implementere et antal use- case tilhørende én aktør baseret på ovenstående skelet 7. implementere den rigtige (avancerede, ønskede) database 8. osv. Eksempel 2: Hvis vi er ved at lave et kalendersystem, kan vi f.eks. lave en første udgave, der antager, at alle måneder er lige lange. Det er ikke korrekt, men vi kan da lave noget, hvor man kan indtaste noget og få vist et output (ganske vist forkert, men så er der da hul igennem ). 2. udgave kan så tilpasses med månedernes korrekte længde, så vi får langt flere korrekte output. 3. udgave kan tage højde for skudår. 4. udgave kan gemme indtastede aftaler i en database. 5. udgave kan dele databasen/kalenderen mellem flere brugere via internettet. 6. udgave kan tilføje en anden brugergrænseflade. 7. udgave inkluderer en App- klient til en smartphone. Osv. Mht. de specifikke metoder og teknikker, man kan anvende, så findes der et hav af metoder til at planlægge, estimere tidsforbrug og fastlægge krav; lave analyse, design og implementere; samt teste og evaluere. Disse metoder og teknikker opstår i forskellige miljøer med deraf følgende meget forskellige fokus: f.eks. applikationsarkitektur, projektstyring, modellering, teknologier, brugergrænseflader, brugersamarbejde, osv. Beslutningen vedr. både projektplanlægning samt valg af metoder afhænger generelt af hvor der er usikkerhed og kompleksitet i projektet. Ikke bare i det system, man ønsker at konstruere, men også i de ressourcer man har til rådighed: teknologi, udviklere, brugere, tid, penge osv. Heldigvis er der ikke mangel på konsulenter, kurser og lærebøger, der vil sælge netop deres geniale løsning på denne udfordring. Trinvis forbedring er en ramme for iterativ og inkrementiel udvikling af artefakter. Teknikken beskriver, at enhver udvikling finder sted i henhold til tre ortogonale dimensioner: Fra det abstrakte til det konkrete (svarende til top- down design) Fra dele til helheder (svarende til bottom- up design) Fra det ustrukturerede til strukturerede (svarende til refaktorerings- teknikker kendt fra programmering og agil udvikling) Alternativt formuleret kan udviklingen af en artefakt beskrives som en blandet sekvens af konkretisering, udvidelse, og omstrukturering. Det er oplagt, at trinvis forbedring kan bruges som princip til at planlægge sine iterationer i et udviklingsforløb.
7 Undervisningsfagets metoder Princippet fra forskningsmetoden kendes også fra undervisningsfagets metoder. F. eks. kan man nemt reformulere Kolb s læringscyklus til at passe med vores metode 2 : Eksperiment & Erfaring Formulere Opnåede Planlægge nyt eksperiment Eftertænksomhed & Begrebsdannelse Det nye it- fag er opbygget omkring 5 didaktiske principper, som vi i det følgende relaterer til vores generelle metode for faget og ovenstående figur. Et læringsforløb er ikke (nødvendigvis) det samme som et kernestofområde Det nye fag er opbygget omkring 7 faglige kernestofområder, men konkrete læringsforløb går typisk på tværs af disse områder. Dette er naturligt, da opdelingen i kernestofområder er en måde at strukturere det faglige indhold på, hvorimod læringsforløb er en måde at strukturere indlæringsprocessen på. Dette kan knyttes til vores undervisningsmetode (og illustreres med vores figur) på den måde, at de indledende og afsluttende processer (de blå pile) er knyttet til kernestofområderne, hvorimod den iterative proces (de røde pile) er knyttet til læringsforløbene. Dette kan benyttes ved udformningen af læringsforløb, idet man up- front tager stilling til de ønskede i henhold til idéen, man designer det antal iterative forløb (eksperiment- erfaring- begrebsdannelse) eleverne skal igennem, samt tager stilling til, hvordan man vil måle på effekten af læringsaktiviteten i henhold til ene. Læringsaktiviteter bør være applikations- orienterede Traditionelt underviser man bottom- up i datalogi og mange andre tekniske fag. Det klassiske eksempel er, at eleverne skal lære at programmere et simpelt Hello World program, inden de får lov til at anvende databaser, grafiske brugergrænseflader, osv. Dette kan give mening, hvis formålet med undervisningen er at give eleverne veldefinerede snævre faglige kompetencer. Men for ikke teknisk- interesserede elever kan det give en alt for stejl indlæringskurve, inden de kan foretage sig noget meningsfyldt med teknologien, hvilket typisk giver sig udslag i udfordringer vedr. motivation. 2 Kolb skelner dog ikke som vi, mellem planlægning og udførsel af eksperiment. Til gengæld er han mere præcis, hvad angår forskellen på eksperiment, erfaring, eftertænksomhed og begrebsdannelse.
8 I det nye it- fag, hvor man sigter mod at skabe interesse for it- faget generelt, opøve kritisk tænkning, og give et bredere sæt af kompetencer ( computational thinking and practice ), giver det derfor mere mening at tage udgangspunkt i applikationer og teknologier, som eleverne på forhånd kender, er trygge ved og interesserede i: Facebook, YouTube, Photoshop, Skype, osv. I henhold til vores illustration af fagets metode, betyder det, at når man designer og anvender læringsforløb (den røde trekant), så bør man tage udgangspunkt i applikationer, som eleverne kender og måske alligevel bringer ind i klasselokalet. Progressionen i det iterative forløb vedr. en sådan applikation er udtrykt ved næste princip, og koblingen til ene (de blå pile) er udtrykt ved det forrige princip. Læringsaktiviteter bør understøtte en progression fra at bruge via at ændre til at skabe Dette princip er velkendt fra undervisning i programmering (f.eks. at man bruger en eksisterende variabel, procedure eller klasse inden man selv skal lave en), men vi mener, at det kan generaliseres og anvendes bredt i faget, når man designer læringsforløb. Eksperiment & Erfaring Formulere Opnåede Planlægge nyt eksperiment Eftertænksomhed & Begrebsdannelse Eksempel: Hvis man f.eks. designer et læringsforløb, hvor ét af ene er knyttet til kernestofområdet interaktionsdesign, så kunne man vælge at strukturere forløbet i tre iterationer, der direkte afspejler princippet: 1. Eleverne prøver i første iteration at bruge et eller flere systemer, der illustrerer velkendte mønstre og principper fra interaktionsdesign (f.eks gestalt- lovene). 2. Eleverne får i anden iteration udleveret et (dårligt?) interaktionsdesign, som de så skal foreslå ændringer til baseret på deres kendskab til mønstre og principper for godt design. 3. Eleverne prøver i tredje iteration at skabe et interaktionsdesign til deres egen applikations- idé, hvor de prøver at anvende (og teste op i mod) velkendte mønstre og principper. Hver af disse tre iterationer skal planlægges, udføres og evalueres (røde pile), og der skal sammenholdes med ene for de involverede kernestofområder (blå pile). Bemærk at ovenstående kan udføres som simple tænke- højt øvelser, med et simpelt prototype værktøj, eller i en reel programmeringsomgivelse, helt afhængig af elevernes
9 interesser og kompetencer. Princippet er således ikke knyttet til teknologi og praktisk håndelag, men snarere til forskellige måder at tænke på. Læringsaktiviteter bør inkludere et antal substantielle worked examples Et worked example, bestående af en problemformulering og en tilhørende beskrivelse af en systematisk proces for at løse problemet, er et effektivt redskab til at forbedre elevers mentale modeller af problemområder og løsninger. WE s kan således illustrere hvordan tilsvarende problemer kan løses. Princippet kendes også fra f.eks. Design Patterns indenfor objekt- orienteret programmering. WE benyttes ofte sammen med princippet om Faded Guidance, hvor en række øvelser, der ligner hinanden strukturelt, udføres i sekvens, mens man gradvist reducerer mængden af hjælp fra materialet og eller underviseren. Dette kan ligeledes knyttes sammen med vores generelle metode for undervisning i faget, da iterationerne kan udføres som en række gennemløb af WE s med stadig mindre hjælp fra underviserens side. Eksperiment & Erfaring Formulere Opnåede Planlægge nyt eksperiment Eftertænksomhed & Begrebsdannelse Læringsaktiviteter bør illustrere trinvis forbedring, som en generel teknik til iterativ og inkrementiel udvikling af artefakter Idet trinvis forbedring er en helt central teknik i professionsfagets metode, så er det oplagt, at man kan strukturere læringsforløb i henhold til denne. Bemærk, at når man anvender trinvis forbedring til at strukturere og inddele sine iterationer i et læringsforløb, så er der to forbedringer (værdiforøgelser) man søger for hver iteration: Dels en forbedring af selve artefaktet under udvikling (systemet, applikationen, algoritmen, datastrukturen, grænsefladen, proceduren, osv). Dels en forbedring af elevens viden, kompetencer og færdigheder. Se mere om trinvis forbedring under beskrivelsen af professionsfagets metoder. En metode for innovation? Innovation ( fra forskning til faktura ) er kendetegnet ved at være markedsdrevet. Hvor forskning sigter mod viden, der er nyt for verden, og læring sigter mod viden, der er nyt for den enkelte, så sigter innovation mod produkter, services, organisationer, og processer, der er nyt/nye for markedet.
10 Nogle gange er det problem, vi skal løse veldefineret ( lav et program, der løser andengradsligninger ), og andre gange arbejder vi på et problem som måske kun er diffust erkendt og vi måske ikke ved, om overhovedet kan løses, eller om det overhovedet opfylder et behov, som nogen har. F.eks. så er udviklingen af FaceBook og en ipod nok næppe startet med en klar idé om dens anvendelse, men mere med en fornemmelse af, at det måske kunne være sjovt at have et system, som gør sådan og sådan og muliggør dit og dat. I det første tilfælde vil man ofte starte med at lave en kravspecifikation, der angiver præcist, hvad vores system skal kunne (f.eks. hvad skal indtastes og hvordan skal resultatet præsenteres). I det andet tilfælde (som man kunne kalde innovation), så må vi søge inspiration, være kreative i vores arbejde, lave eksperimenter for at afprøve idéer, få nye idéer og prøve os frem. De to ovennævnte arketypiske scenarier udspænder et felt mellem veldefinerede problemer på den ene side og gryende erkendte muligheder på den anden side. De to arketyper finder vi sjældent i praksis. Det første måske som opgaver i lærebøger, og det andet måske som temaer for kreativitetsworkshops med vilde konsulenter. Langt de fleste reelle problemer og projekter ligger i spændingsfeltet imellem: noget ligger fast og noget er usikkert forholdet mellem disse størrelser varierer fra projekt til projekt, og typisk også over tid i det enkelte projekt efterhånden som vi bliver klogere. IT- fagets metoder dækker derfor begge aspekter, og blander det typisk i praksis. Vi tror på, at man kan skabe arbejdsbetingelser, der øger muligheden for (men bestemt ikke garanterer) at man kan være kreativ, få nye ideer, og skabe nye produkter, services, processer, og organisationer. Et centralt element i en sådan innovationsproces udgøres af eksperimenter, dvs. at man kan prøve forskellige idéer af i en relevant kontekst. Dette relaterer i høj grad til iterativ og inkrementiel udvikling. Men i stedet for at sigte efter et bestemt foruddefineret (kravspecificeret) mål, så udforsker vi i stedet mulighederne, og generelt kan man sige, at det system, som hver iteration resulterer i, ikke er et mål i sig selv. Den værdiforøgelse som hver iteration resulterer i, er derfor ikke et større eller bedre system, men den øgede viden, som processen har medført (dette kendes også som throw- away prototyping ). For yderligere diskussion af dette henviser vi til Ivan Aaen: Software Innovation (
It i gymnasiet En ny start
It i gymnasiet En ny start Michael E. Caspersen Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet It for alle It, et alment fag kreativt revolutionerende grænseoverskridende meningsfuldt udbud for alle inspiration
Læs mereInformatik B hhx, august 2017
Bilag 35 Informatik B hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Informatik er et almendannende og studieforberedende it-fag. Faget tager udgangspunkt i virkelighedsnære arbejdsprocesser og
Læs mereAccelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up
Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende
Læs mereLæseplan for valgfaget teknologiforståelse. (forsøg)
Læseplan for valgfaget teknologiforståelse (forsøg) Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.- 9. klassetrin 4 Design 4 Programmering 5 Indledning Valgfaget teknologiforståelse er etårigt og kan vælges i
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE EN NY FAGLIGHED I FOLKESKOLEN
28-03-2019 TEKNOLOGIFORSTÅELSE EN NY FAGLIGHED I FOLKESKOLEN Ved Birgitte Hansen, Stefan Hermann, Ole Sejer Iversen og Michael E. Caspersen TEKNOLOGIFORSTÅELSE - EN FUNDAMENTAL NY FAGLIGHED I DET 21. ÅRHUNDREDE
Læs mereLæseplan for valgfaget teknologiforståelse
Læseplan for valgfaget teknologiforståelse (forsøg) Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.- 9. klassetrin 4 Design 4 Programmering 5 Indledning Valgfaget teknologiforståelse er etårigt og kan vælges i
Læs mereHassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND
Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin
Læs mereW1-4: Informatik C - STX/HF
Metode og undervisningens tilrettelæggelse, indsatsområder og prøveform. Elisabeth Husum, Egaa Gymnasium Global kompetence Innovationskompetence Digital kompetence 1. Identitet og formål 1.1 Identitet
Læs mereALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE. Udfordring
ALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE Udfordring INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Overordnet beskrivelse tre sammenhængende forløb... 3 1.2 Resume... 5 1.3 Rammer
Læs mereWeDo 2.0 Eksperimenterende natur og teknologi
Fremtiden tilhører de kreative LEGO Education WeDo 2.0 Eksperimenterende natur og teknologi 1.-4. KLASSE NATUR/TEKNOLOGI OG PROGRAMMERING ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE Åbn døren
Læs mereFra ide til handling. Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design
Fra ide til handling Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design Bo Ditlev Pedersen, Cand.pæd.pæd., pædagogisk konsulent/underviser på læreruddannelsen 28. September 2018 Har vi en udfordring
Læs mereTeknologiforståelse. Måloversigt
Teknologiforståelse Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget teknologiforståelse udvikle faglige kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de konstruktivt og kritisk kan deltage i udvikling
Læs mereFIP INFORMATIK C/B IT A
FIP INFORMATIK C/B IT A KORT OM OS Anders Lindskjold (Campus Vejle) Jan Peter Klembach (Varde Handelsgymnasium) Er i erfarne IT-undervisere? HJÆLP TIL NYE UNDERVISERE CCT Center for Computational Thinking
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar Maj 2019 Institution Niels Brock Innovationsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Informatik
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereFra Computer til Virkelighed. TPE-kursus Elektroniske Systemer P1
Fra Computer til Virkelighed TPE-kursus Elektroniske Systemer P1 Fra Computer til Virkelighed En kort introduktion til kurset Systems Engineering Projektfaser Opsamling og opgave Om kurset Mål: at I lærer
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 17 VID
Læs mereAndet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø
Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø Indhold: Hvorfor en innovationsmodel?...3 Hvordan definerer vi innovation i Furesø?...3 Principper for innovation...3 Innovationsmodellen
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereLæreplaner Høringsforslag Informationsteknologi C [forsøgsfag] 1. Identitet og formål 1. Identitet og formål
Læreplaner 2013-2017 2013 Høringsforslag 2017 Informationsteknologi C [forsøgsfag] Informatik C 1. Identitet og formål 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Læs mereLegeinstruktørens pixiguide. Kom godt i gang
Legeinstruktørens pixiguide Kom godt i gang Denne pixiguide er skrevet til dig, der ønsker en kort introduktion til at komme i gang med digitale, inkluderende lege. Når en leg skal udvikles og bygges,
Læs mereMatematik B - hf-enkeltfag, april 2011
Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik
Læs mereInformatik C robotter
Informatik C robotter Robotter 1. Præsentation af Fable-robotten og indledende øvelser. Robotter 2. Brainstorm på anvendelser af robotter. Udarbejdelse af cases+userstories i grp. Robotter 3. Udarbejdelse
Læs mereMål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.
Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2019 VID Gymnasier
Læs mereProcedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling
LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2018 / Maj 2019 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Informationsteknologi
Læs mereSIP Digitale kompetencer
SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes
Læs mereAnden del af prøven er en individuel prøve med fokus på (simple) matematisk ræsonnementer og (simpel) bevisførelse.
Nye Mundtlige Prøver Gruppedelprøver i matematik på C- og B-niveau Læreplanernes formulering om de mundtlige prøver Der afholdes en todelt mundtlig prøve. Første del af prøven er en problemorienteret prøve
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereStudieordning del 4-2014
Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget
Læs mereSKurser. kolebaserede
SKurser kolebaserede IKV s SKOLEBASEREDE KURSUSUDBUD 2018-19 IKV udbyder 4 centrale kurser omkring Reform 17 og tilpasset de lokale skoleforhold: Desuden udbydes kurserne Lær at tænke ved at tale og IT-didaktik
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 HTX
Læs mereIntroduktion til projekter
Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi
Læs mereINTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK
INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive
Læs mereIntroduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse
Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-Januar 2016-2017 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Informationsteknologi
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereMål, undervisningsdifferentiering og evaluering
Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsgymnasiet Grindsted HHx Informatik C John Hansen (JO) Jan Søndergaard (JS) grundforløbshold HHxgf18a 1.AV18
Læs mereSmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0
SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med
Læs mere(forsøg) Informationsteknologi B/A1 - hhx 1. udgave, Hurtigt overblik
Informationsteknologi (forsøg) Informationsteknologi B/A1 - hhx 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761612182 Forfatter(e) Peter Zangenberg, Jens P. Jensen, Finn Dyrbye Mogensen Bogen beskriver primært databehandlingsteknologier
Læs mereSemesterbeskrivelse OID 3. semester.
Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mere6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater
6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater Når lærerne udarbejder didaktiske rammer hvor eleverne arbejder selvstændigt i inden for
Læs mereUdkast til studieordning. for 3. og 4. semester på. Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi ved Aalborg Universitet
Udkast til studieordning for 3. og 4. semester på Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi ved Aalborg Universitet 3. semester kandidat klinisk videnskab og teknologi Projektenhed Afprøvning
Læs mereRessourcen: Projektstyring
Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper
Læs mereHvornår i udviklingsforløbet laves papirprototyper?
Papirprototyper Af Julia Gardner, UNI-C Papirprototyper er et billigt og ekstremt nemt redskab til at få præcist feedback fra kommende brugere uden at skrive en eneste kodelinje. De sætter fokus på brugernes
Læs mereArbejdsformer i datalogiske forundersøgelser
Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 HTX
Læs mereVidenskab & Teknologi
Fremtiden tilhører de kreative LEGO Education Videnskab & Teknologi NYHED MAKER aktiviteter Her får du et undervisningsmateriale, der giver dine elever indsigt i, hvordan maskiner og mekanik fungerer.
Læs mereMatematikkommission Læreplaner og it
INSTITUT FOR MATEMATISKE FAG, KU Matematikkommission Læreplaner og it Matematikkommissionsrapport CAS indtager imidlertid for matematik en særstilling blandt de digitale teknologier: CAS er entydigt matematisk,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 16/17 Institution Frederikshvan Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Informationsteknologi
Læs mereDatalogi V-Systemdesign og HCI
Datalogi V-Systemdesign og HCI 4. feb 2002 I kurset behandles emnerne interaktive systemer, systemudvikling og projektledelse. Fokus er indledende tilegnelse af metoder, teknikker og værktøjer, som effektivt
Læs mere1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.
Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs merePÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG
PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 2. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.
Læs mereLEGO Education WeDo 2.0
Fremtiden tilhører de kreative LEGO Education WeDo 2.0 NATUR/TEKNOLOGI OG PROGRAMMERING 1.-4. KLASSE Eksperimenterende natur og teknologi ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE Åbn døren
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 3. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereInformationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010
Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereSemesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Kandidatuddannelsen
Læs mereInnovationens Syv Cirkler
Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereSupply Chain Netværk Design
Supply Chain Netværk Design Indsigt og forretningsværdi Den Danske Supply Chain Konference København den 8. juni 2016 Formålet med i dag Give en generel forståelse af hvad supply chain netværk design er
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsgymnasiet Grindsted HHx Informatik C Jan Søndergaard (JS) (til jul), grundforløbshold HHxgf18a John Hansen
Læs mereSemesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 2. semester
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereTeknologiforståelse og Digital Dannelse
Teknologiforståelse og Digital Dannelse Et sektorprojekt rettet mod nyt nationalt modul på læreruddannelsen ledet af Københavns Professionshøjskole i samarbejde med VIA University College Program Velkommen
Læs mereEvaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen
Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels
Læs mereBeacons og HTML/CSS/JavaScript
Beacons og HTML/CSS/JavaScript Præsentation af informationer på en innovativ måde Mads Bo Nielsen, Aarhus Handelsgymnasium (HHX) Lasse Tage Olsen, Skanderborg-Odder Center for Uddannelse (HHX og EUX) Plan
Læs mereSemesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereKategoriseringsmodel
Kategoriseringsmodel Kategoriseringsmodellen er udarbejdet og udgivet af: Fonden for Entreprenørskab Ejlskovgade 3D 5000 Odense C Mail: post@ffe-ye.dk 2018 Indhold Introduktion... 5 Fagligt indhold...
Læs mereErfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi. Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018
Erfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018 Baggrund Revision af ST SO som led i Selvevalueringshandlingsplan
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereEffektdrevet it-udvikling Status og erfaringer
Præsentation af kapitel til bogen Sundhedssektorens digitalisering: ledelse og effektmåling. Bogen er en antologi med bidrag fra forskere fra faggruppen 'Ledelse og effektmåling' under sundhedsitnet (www.sundhedsit.net).
Læs mereNotat Status over it strategi Dagtilbud & Skole
Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole 2016-2020 14. marts 2018 Formål Målet er, at børn og elever i Assens Kommune bliver kritiske undersøgere, analyserende modtagere, kreative producenter og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2018 Institution Det Blå Gymnasium, Tønder Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Informations Teknologi
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereUdarbejdet af CFU Absalon
Chatbots i Scratch Introduktion: En chatbot er et lille program, der kan chatte. De bruges mange steder på internettet, enten for at kunne hjælpe i nogle bestemte situationer eller for at underholde. De
Læs mereDIGITALE TEKNOLOGIER I GRUNDSKOLEN : AT FREMME ÅNDSFRIHED OG MEDBORGERSKAB I EN ALGORITME-CENTRERET VERDEN
www.engagingexperience.dk/cfu.pdf DIGITALE TEKNOLOGIER I GRUNDSKOLEN : AT FREMME ÅNDSFRIHED OG MEDBORGERSKAB I EN ALGORITME-CENTRERET VERDEN 1 HENRIK PONTOPPIDAN: ET GRUNDSKUD Foto: POLFOTO / ritzau/scanpix
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereLedelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S
Ledelse i TDC Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S November 2005 Indledning Nedenstående case er en beskrivelse af samarbejdet mellem TDC Koncern HR og
Læs mereEvaluering af matematik undervisning
Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om
Læs mereTeknologiforståelse præsentation af faglighed og pædagogik
Teknologiforståelse præsentation af faglighed og pædagogik DENNE KORTE, INTRODUCERENDE TEKST PRÆSENTERER TEKNOLOGFORSTÅELSE SOM FAGLIGHED OG PEGER PÅ NOGLE AF DE DIDAKTISKE FORSTÅELSER, SOM ER EN KONSTITUERENDE
Læs mereSoftware Dokumentation
Software Dokumentation Jan Boddum Larsen Teknologi B og A på HTX Dokumentation af software i Teknologi I samfundet sker der en bevægelse mod mere digitale løsninger i teknologi. Det betyder at software
Læs mereLær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus
Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus Kursus: Servicedesign 1 Serviceydelser udgør en stor andel af samfundsøkonomien. Ny teknologi ændrer eksisterende serviceydelser
Læs mereUdarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter
Læs mere