HVORDAN SIKRER VI MÅL- OPFYLDELSE MED KVALITETS- ELEMENTET VANDPLANTER?
|
|
|
- Caspar Kvist
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HVORDAN SIKRER VI MÅL- OPFYLDELSE MED KVALITETS- ELEMENTET VANDPLANTER? Annette Baattrup-Pedersen
2 EMNER Ganske kort om udviklingen af DVPI DVPI i praksis DVPI og plantesamfundene DVPI og påvirkninger Virkemidler og vejen mod målopfyldelse med DVPI
3 REFERENCE OG ØKOLOGISK KVALITET Referencetilstanden er i VRD defineret som en tilstand, der svarer til den uberørte eller kun ubetydeligt påvirkede tilstand
4 REFERENCE TILSTAND Fastsættelse af referencetilstand er nødvendig for at fastsætte økologisk tilstand men dette er ikke simpelt i områder med megen landbrug og industri
5 CENTRALE SPØRGSMÅL Eksperter Model EU og interkalibrering Er eksperter enige om hvordan vandplantesamfund i høj, god, modrat, ringe og dårlig økologisk tilstand ser ud? Kan eksperternes opfattelse af økologisk tilstand overføres til en model? Hvordan harmonerer modellens opfattelse af økologisk tilstand med EU s?
6 DANSK VANDLØBSPLANTE INDEKS: METODE Eksperter Model Interkalibrering Eksperter er enige om hvordan vandplantesamfund i høj, god, moderat, ringe og dårlig økologisk tilstand ser ud Eksperternes opfattelse af økologisk tilstand er overført til en statistisk model som har fået navnet Dansk Vandløbsplante Indeks (DVPI) Grænsefastsættelsen er blevet harmoniseret med EU
7 VERIFIKATION AF DVPI MED HISTORISKE DATA
8 DVPI I PRAKSIS Planteindekset bruger arternes dækningsgrad til bestemmelse af økologisk tilstand og sandsynligheden for tilhørsforhold til kvalitetsklasser til beregning af EQR De harmoniserede grænser er: høj/god=0,70; god/moderat=0,50 moderat/ringe=0,35 ringe/dårlig=0,20 Art Dækning (%) Høj sødgræs 19,1 Liden andemad 15,8 Enkelt 7,5 pindsvineknop Rørgræs 3,5 Langbladet vandaks 2,6 Hjertebladet 0,9 vandaks Stor andemad 0,9 Frøbid 0,6 Kryb-hvene 0,4 Vandpest 0,2 Spring-balsamin 0,2 Stor nælde 0,1 Kær-Galtetand 0,1 Vandstjerne sp. 0,1 x x
9 Planteegenskaber og DVPI
10 DER ER MANGE SAMTIDIGT-VIRKENDE PÅVIRKNINGER I DANSKE VANDLØB Kanalisering Næringsstoffer Grødeskæring og opgravning Manglende målopfyldelse med DVPI
11 DVPI OG KANALISERING 0 Lige kanaliseret (SI < 1,05) 1 Svagt sinuøst (slynget) (1,05 < SI < 1,25) 2 Sinuøst (slynget) (1,25 < SI < 1,50) 3 Mæandrerende (SI > 1,50) 0 Tværsnittet tydeligt rektangulært og kanaliseret 1 Semi-naturlig (dybt) Overordnet rektangulært tværsnit med tydelige tegn på tidligere kanalisering. 2 Semi-naturlig (ikke dybt) Tegn på tidligere kanalisering. Vandløbet er ikke markant nedgravet under terræn. Der er nogen hydrologisk kontakt med de omkringliggende arealer. 3 Naturligt ingen tydelige tegn på kanalisering naturlig kontakt mellem vandløb og vandløbsnært areal
12 DVPI OG NÆRINGSSTOFFER
13 DVPI OG GRØDESKÆRING
14 Planteegenskaber kan bruges til at skelne mellem nogle af de væsentligste årsager der kan være til manglende målopfyldense Vækstpunkt: Grødeskæring basal vækst fremelskes; apikale arter forsvinder Livsformer: Kanalisering flydebladsplanter fremelskes; heterophylle arter forsvinder Økologiske præferencer: Eutrofiering multi-apikal vækst fremelskes; Lav Ellenberg N fremelskes Grødeskæring og eutrofiering Høj Ellenberg N fremelskes; basal vækst fremelskes
15 VIRKEMIDLER OG DVPI Hvor lang tid går der før vi ser en effekt på DVPI? Reduceres forekomsten af robuste arter med basal vækst (fx Pindsvineknop)? Hvor lang tid går der før vegetationens sammensætning ændrer sig? Kommer vandaks-arterne tilbage? Og hvad med de andre sjældne arter?
16 OPSAMLING: HVAD SKAL DER TIL FOR AT NÅ MÅLOPFYLDELSE? Vi ved at følgende forhold ville kunne forbedre forholdene for vandplantesamfundene: Mere vandløbs-dynamik og naturlig hydrologi Mindre grødeskæring Meget mere plads til naturnær vegetation langs vandløbene Færre næringsstoffer i vandløb og på vandløbsnære arealer
17 ... EN LAVT HÆNGENDE FRUGT? Der findes intet mere sikkert tegn på sindssyge end at gøre det samme om og om igen og så forvente, at resultatet hver gang er anderledes (A. Einstein) Baseret på data fra i alt grødeskæringer i 126 danske vandløb. Genvækst beregnet som cm vandstandsstigning pr. dag over tre uger.
DVPI OG ØKOLOGISK TILSTAND: KARAKTERISTIK AF PLANTESAMFUNDENE OG RELATION TIL PÅVIRKNINGER
DVPI OG ØKOLOGISK TILSTND: KRKTERISTIK F PLNTESMFUNDENE OG RELTION TIL PÅVIRKNINGER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 135 2015 U RHUS UNIVERSITET DCE NTIONLT CENTER
Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve)
Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr.: TA-OP 5 Titel: Gyldig fra: 27.5 2010 Kortlægning
FOR LIDT VAND OG FOR MEGET:
FOR LIDT VAND OG FOR MEGET: BELYSNING AF FAGLIGE PROBLEMSTILLINGER I RELATION TIL VANDLØBS- OG ÅDALSNATUREN. Annette Baattrup-Pedersen, Daniel Graeber og Dagmar Kappel Andersen UDVIKLINGEN I AFSTRØMNINGEN
Økologisk tilstand i blødbundsvandløb ER DER ET NYT MAKROINVERTEBRAT INDEKS PÅ VEJ?
Økologisk tilstand i blødbundsvandløb ER DER ET NYT MAKROINVERTEBRAT INDEKS PÅ VEJ? Peter Wiberg-Larsen FINDES BLØDBUNDSVANDLØB? Og hvordan ser de ud den nationale vandløbstype 4? BEK nr. 1433 af 06/12/2009
Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: [email protected] DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE
Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner
Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen
Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder
Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle
Ophør af grødeskæring - hvor, hvordan og hvilke effekter?
Ferskvandssymposiet 2010 Ophør af grødeskæring - hvor, hvordan og hvilke effekter? Bjarne Moeslund [email protected] Grøn Vækst og vandplanerne: Hvor? Op mod 7.300 km vandløb og strækninger er udpeget i
Identifikation af referencevandløb. af vandrammedirektivet i Danmark. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 669, 2008 Identifikation af referencevandløb til implementering af vandrammedirektivet i Danmark [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser
På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015
Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede
Tør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen.
er et almindeligt plantesamfund på næringsrige og relativt tørre jorder i hele landet. I ådale ses samfundet typisk på veldrænede jorder på ådalsskrænten, hvor vegetationen er under udvikling fra dyrket
Fysisk kvalitet i vandløb
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 590, 2006 Fysisk kvalitet i vandløb Test af to danske indices og udvikling af et nationalt indeks til brug ved overvågning i vandløb
VANDLØBSNATUR OG HVOR MANGE STEN ER DER PLADS TIL OG BRUG FOR I DE DANSKE VANDLØB ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN
VANDLØBSNATUR OG HVOR MANGE STEN ER DER PLADS TIL OG BRUG FOR I DE DANSKE VANDLØB ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN NATUR OG MILJØ, 2017 DER ER ET STOR ANTAL TRUEDE ARTER I FERSKVAND Artsdiversiteten pr. arealenhed
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Figurtekst og fotograf mangler
Referencestatus i danske vandløb Vandrammedirektivet (VRD) indeholder et fælles mål om god økologisk tilstand inden år 2015. Den økologiske tilstand skal måles ud fra en række biologiske kvalitetselementer
BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?
30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet
Aalborgmetodens effekt på plante- og smådyrssamfund i vandløb
Aalborgmetodens effekt på plante- og smådyrssamfund i vandløb Når grødeskæring udføres regelmæssigt i vandløbene, påvirkes vandløbenes planter og smådyr. Grødeskæring kan udføres dels ved anvendelse af
BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB
AARHUS UNIVERSITET BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB Peter Wiberg-Larsen, Daniel Graeber m.fl. 5. NOVEMBER 2015 FOKUS PÅ INDVINDING AF GRUNDVAND VANDFØRING OG LEVESTEDER Vegetation Vandføring
Vækstvirksomheder. - tal & fakta. Glenda Napier Analysechef 28. april, 2009
Vækstvirksomheder - tal & fakta Glenda Napier Analysechef 28. april, 29 Præsentation > FORA vækstprojekt > Vækstvirksomheder? > Vækstvirksomheders DNA? Hvad er vækstvirksomheder? Vækstvirksomheder er alle
Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner
Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele
Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014
Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...
Nyorientering af verden
1 Nyorientering af verden World Goodwill www.visdomsnettet.dk 2 Nyorientering af verden Fra World Goodwill (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Den gode vilje Håbet for verdens fremtid ligger
Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. november 2014
Vurdering af effekten af vandindvinding på vandløbs økologiske tilstand Implementering af retningslinjer for effekten af vandindvinding i forbindelse med vandplanlægning og administration af vandforsyningsloven
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Fosfors påvirkning af vandmiljøet
Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet. Forskellige metoder, forskellige resultater
Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet Forskellige metoder, forskellige resultater August 2011 1 Baggrund KREVI offentliggjorde i maj 2011 en analyse af folkeskolernes faglige
Sådan bruger du Spor. Schultz
Sådan bruger du Spor Schultz Hvad kan jeg bruge Spor til? Spor hjælper dig, når du skal vælge uddannelse og job. Først skal du svare på, hvad du vil, og hvad du kan. Resultatet er en liste med job, der
Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.
svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder
Kursus 02402 Introduktion til Statistik. Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, (7.7-7.8,8.1-8.5) Per Bruun Brockhoff
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, (7.7-7.8,8.1-8.5) Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks
Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Administration af tilladelser til markvanding under forandring Kommunalreform (fra amt
Anne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK
Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt
Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.
ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
Esben Astrup Kristensen, Niels Jepsen, Jan Nielsen, Stig Pedersen og Anders Koed
Vandløb Esben Astrup Kristensen, Niels Jepsen, Jan Nielsen, Stig Pedersen og Anders Koed Økologisk status I følge Vandrammedirektivet skal den økologiske status i vandløb måles vha. 5 forskellige biologiske
Hvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ
UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan
Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?
NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen
Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger
Økonomisk analyse 27. februar 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU.
Plantesamfundet å-mudderbanke findes på mudret bund ved bredden af dynamiske vandløb og langs bredden af søer, hvor jordbunden er forstyrret, fx som følge af en svingende vandstand og/eller optrampning.
Vurdering af forskellige metoder til fastlæggelse af krav til grødeskæring i vandløbene
Vurdering af forskellige metoder til fastlæggelse af krav til grødeskæring i vandløbene Maj 2004 Kristian Vestergaard Civilingeniør, Ph.D, M.IDA KV MiljøFormidling Horsensvej 31, 8653 Them tlf. 8684 8814
Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)
Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:
Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov
Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger
Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer
Mejeri & sundhed Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Danskernes holdning til mælk Spørgsmål Hvordan opfattes mælk? Hvordan påvirker medieomtale og anbefalinger? Undersøgelsen Kilde: Danskernes
VINDMØLLE PROJEKT KØBENHAVNERHEDEN, ISENVAD. Rapporten er lavet på vegne af Fremtidens Isenvad 30.12.2015. Skal det koste Isenvads borgere og opland
VINDMØLLE PROJEKT KØBENHAVNERHEDEN, ISENVAD Rapporten er lavet på vegne af Fremtidens Isenvad 30.12.2015 Skal det koste Isenvads borgere og opland 90 millioner at være med på den grønne bølge? Udarbejdet
Kvælstofdeposition og NOVANA
Kvælstofdeposition og NOVANA Christian Damgaard Afdeling for Terrestrisk Økologi Ændringer i den danske natur Tidligere fandtes bølget bunke ikke på danske klitheder (Warming 1905; Böcher, 1937) Nu er
Beskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status
Beskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status Indledning Naturstyrelsen har i samarbejde med Aarhus Universitet (DCE
KLIMATILPASNING: VIRKEMIDDEL
KLIMATILPASNING: GRØDESKÆRING SOM VIRKEMIDDEL Se niorforske r Anne tte Ba a ttrup-pedersen, Bioscience, Se ktion for Vandløbs- og Ådalsøkologi Rådgiver Niels Ovesen, Bioscience, Se ktion for Oplandsanalyse
Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare-
