HVORDAN SIKRER VI MÅL- OPFYLDELSE MED KVALITETS- ELEMENTET VANDPLANTER?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVORDAN SIKRER VI MÅL- OPFYLDELSE MED KVALITETS- ELEMENTET VANDPLANTER?"

Transkript

1 HVORDAN SIKRER VI MÅL- OPFYLDELSE MED KVALITETS- ELEMENTET VANDPLANTER? Annette Baattrup-Pedersen

2 EMNER Ganske kort om udviklingen af DVPI DVPI i praksis DVPI og plantesamfundene DVPI og påvirkninger Virkemidler og vejen mod målopfyldelse med DVPI

3 REFERENCE OG ØKOLOGISK KVALITET Referencetilstanden er i VRD defineret som en tilstand, der svarer til den uberørte eller kun ubetydeligt påvirkede tilstand

4 REFERENCE TILSTAND Fastsættelse af referencetilstand er nødvendig for at fastsætte økologisk tilstand men dette er ikke simpelt i områder med megen landbrug og industri

5 CENTRALE SPØRGSMÅL Eksperter Model EU og interkalibrering Er eksperter enige om hvordan vandplantesamfund i høj, god, modrat, ringe og dårlig økologisk tilstand ser ud? Kan eksperternes opfattelse af økologisk tilstand overføres til en model? Hvordan harmonerer modellens opfattelse af økologisk tilstand med EU s?

6 DANSK VANDLØBSPLANTE INDEKS: METODE Eksperter Model Interkalibrering Eksperter er enige om hvordan vandplantesamfund i høj, god, moderat, ringe og dårlig økologisk tilstand ser ud Eksperternes opfattelse af økologisk tilstand er overført til en statistisk model som har fået navnet Dansk Vandløbsplante Indeks (DVPI) Grænsefastsættelsen er blevet harmoniseret med EU

7 VERIFIKATION AF DVPI MED HISTORISKE DATA

8 DVPI I PRAKSIS Planteindekset bruger arternes dækningsgrad til bestemmelse af økologisk tilstand og sandsynligheden for tilhørsforhold til kvalitetsklasser til beregning af EQR De harmoniserede grænser er: høj/god=0,70; god/moderat=0,50 moderat/ringe=0,35 ringe/dårlig=0,20 Art Dækning (%) Høj sødgræs 19,1 Liden andemad 15,8 Enkelt 7,5 pindsvineknop Rørgræs 3,5 Langbladet vandaks 2,6 Hjertebladet 0,9 vandaks Stor andemad 0,9 Frøbid 0,6 Kryb-hvene 0,4 Vandpest 0,2 Spring-balsamin 0,2 Stor nælde 0,1 Kær-Galtetand 0,1 Vandstjerne sp. 0,1 x x

9 Planteegenskaber og DVPI

10 DER ER MANGE SAMTIDIGT-VIRKENDE PÅVIRKNINGER I DANSKE VANDLØB Kanalisering Næringsstoffer Grødeskæring og opgravning Manglende målopfyldelse med DVPI

11 DVPI OG KANALISERING 0 Lige kanaliseret (SI < 1,05) 1 Svagt sinuøst (slynget) (1,05 < SI < 1,25) 2 Sinuøst (slynget) (1,25 < SI < 1,50) 3 Mæandrerende (SI > 1,50) 0 Tværsnittet tydeligt rektangulært og kanaliseret 1 Semi-naturlig (dybt) Overordnet rektangulært tværsnit med tydelige tegn på tidligere kanalisering. 2 Semi-naturlig (ikke dybt) Tegn på tidligere kanalisering. Vandløbet er ikke markant nedgravet under terræn. Der er nogen hydrologisk kontakt med de omkringliggende arealer. 3 Naturligt ingen tydelige tegn på kanalisering naturlig kontakt mellem vandløb og vandløbsnært areal

12 DVPI OG NÆRINGSSTOFFER

13 DVPI OG GRØDESKÆRING

14 Planteegenskaber kan bruges til at skelne mellem nogle af de væsentligste årsager der kan være til manglende målopfyldense Vækstpunkt: Grødeskæring basal vækst fremelskes; apikale arter forsvinder Livsformer: Kanalisering flydebladsplanter fremelskes; heterophylle arter forsvinder Økologiske præferencer: Eutrofiering multi-apikal vækst fremelskes; Lav Ellenberg N fremelskes Grødeskæring og eutrofiering Høj Ellenberg N fremelskes; basal vækst fremelskes

15 VIRKEMIDLER OG DVPI Hvor lang tid går der før vi ser en effekt på DVPI? Reduceres forekomsten af robuste arter med basal vækst (fx Pindsvineknop)? Hvor lang tid går der før vegetationens sammensætning ændrer sig? Kommer vandaks-arterne tilbage? Og hvad med de andre sjældne arter?

16 OPSAMLING: HVAD SKAL DER TIL FOR AT NÅ MÅLOPFYLDELSE? Vi ved at følgende forhold ville kunne forbedre forholdene for vandplantesamfundene: Mere vandløbs-dynamik og naturlig hydrologi Mindre grødeskæring Meget mere plads til naturnær vegetation langs vandløbene Færre næringsstoffer i vandløb og på vandløbsnære arealer

17 ... EN LAVT HÆNGENDE FRUGT? Der findes intet mere sikkert tegn på sindssyge end at gøre det samme om og om igen og så forvente, at resultatet hver gang er anderledes (A. Einstein) Baseret på data fra i alt grødeskæringer i 126 danske vandløb. Genvækst beregnet som cm vandstandsstigning pr. dag over tre uger.

DVPI OG ØKOLOGISK TILSTAND: KARAKTERISTIK AF PLANTESAMFUNDENE OG RELATION TIL PÅVIRKNINGER

DVPI OG ØKOLOGISK TILSTAND: KARAKTERISTIK AF PLANTESAMFUNDENE OG RELATION TIL PÅVIRKNINGER DVPI OG ØKOLOGISK TILSTND: KRKTERISTIK F PLNTESMFUNDENE OG RELTION TIL PÅVIRKNINGER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 135 2015 U RHUS UNIVERSITET DCE NTIONLT CENTER

Læs mere

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve)

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve) Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr.: TA-OP 5 Titel: Gyldig fra: 27.5 2010 Kortlægning

Læs mere

FOR LIDT VAND OG FOR MEGET:

FOR LIDT VAND OG FOR MEGET: FOR LIDT VAND OG FOR MEGET: BELYSNING AF FAGLIGE PROBLEMSTILLINGER I RELATION TIL VANDLØBS- OG ÅDALSNATUREN. Annette Baattrup-Pedersen, Daniel Graeber og Dagmar Kappel Andersen UDVIKLINGEN I AFSTRØMNINGEN

Læs mere

Økologisk tilstand i blødbundsvandløb ER DER ET NYT MAKROINVERTEBRAT INDEKS PÅ VEJ?

Økologisk tilstand i blødbundsvandløb ER DER ET NYT MAKROINVERTEBRAT INDEKS PÅ VEJ? Økologisk tilstand i blødbundsvandløb ER DER ET NYT MAKROINVERTEBRAT INDEKS PÅ VEJ? Peter Wiberg-Larsen FINDES BLØDBUNDSVANDLØB? Og hvordan ser de ud den nationale vandløbstype 4? BEK nr. 1433 af 06/12/2009

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: [email protected] DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

Ophør af grødeskæring - hvor, hvordan og hvilke effekter?

Ophør af grødeskæring - hvor, hvordan og hvilke effekter? Ferskvandssymposiet 2010 Ophør af grødeskæring - hvor, hvordan og hvilke effekter? Bjarne Moeslund [email protected] Grøn Vækst og vandplanerne: Hvor? Op mod 7.300 km vandløb og strækninger er udpeget i

Læs mere

Identifikation af referencevandløb. af vandrammedirektivet i Danmark. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet

Identifikation af referencevandløb. af vandrammedirektivet i Danmark. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 669, 2008 Identifikation af referencevandløb til implementering af vandrammedirektivet i Danmark [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Tør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen.

Tør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen. er et almindeligt plantesamfund på næringsrige og relativt tørre jorder i hele landet. I ådale ses samfundet typisk på veldrænede jorder på ådalsskrænten, hvor vegetationen er under udvikling fra dyrket

Læs mere

Fysisk kvalitet i vandløb

Fysisk kvalitet i vandløb Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 590, 2006 Fysisk kvalitet i vandløb Test af to danske indices og udvikling af et nationalt indeks til brug ved overvågning i vandløb

Læs mere

VANDLØBSNATUR OG HVOR MANGE STEN ER DER PLADS TIL OG BRUG FOR I DE DANSKE VANDLØB ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN

VANDLØBSNATUR OG HVOR MANGE STEN ER DER PLADS TIL OG BRUG FOR I DE DANSKE VANDLØB ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN VANDLØBSNATUR OG HVOR MANGE STEN ER DER PLADS TIL OG BRUG FOR I DE DANSKE VANDLØB ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN NATUR OG MILJØ, 2017 DER ER ET STOR ANTAL TRUEDE ARTER I FERSKVAND Artsdiversiteten pr. arealenhed

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Figurtekst og fotograf mangler

Figurtekst og fotograf mangler Referencestatus i danske vandløb Vandrammedirektivet (VRD) indeholder et fælles mål om god økologisk tilstand inden år 2015. Den økologiske tilstand skal måles ud fra en række biologiske kvalitetselementer

Læs mere

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? 30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet

Læs mere

Aalborgmetodens effekt på plante- og smådyrssamfund i vandløb

Aalborgmetodens effekt på plante- og smådyrssamfund i vandløb Aalborgmetodens effekt på plante- og smådyrssamfund i vandløb Når grødeskæring udføres regelmæssigt i vandløbene, påvirkes vandløbenes planter og smådyr. Grødeskæring kan udføres dels ved anvendelse af

Læs mere

BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB

BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB AARHUS UNIVERSITET BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB Peter Wiberg-Larsen, Daniel Graeber m.fl. 5. NOVEMBER 2015 FOKUS PÅ INDVINDING AF GRUNDVAND VANDFØRING OG LEVESTEDER Vegetation Vandføring

Læs mere

Vækstvirksomheder. - tal & fakta. Glenda Napier Analysechef 28. april, 2009

Vækstvirksomheder. - tal & fakta. Glenda Napier Analysechef 28. april, 2009 Vækstvirksomheder - tal & fakta Glenda Napier Analysechef 28. april, 29 Præsentation > FORA vækstprojekt > Vækstvirksomheder? > Vækstvirksomheders DNA? Hvad er vækstvirksomheder? Vækstvirksomheder er alle

Læs mere

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

Nyorientering af verden

Nyorientering af verden 1 Nyorientering af verden World Goodwill www.visdomsnettet.dk 2 Nyorientering af verden Fra World Goodwill (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Den gode vilje Håbet for verdens fremtid ligger

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. november 2014

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. november 2014 Vurdering af effekten af vandindvinding på vandløbs økologiske tilstand Implementering af retningslinjer for effekten af vandindvinding i forbindelse med vandplanlægning og administration af vandforsyningsloven

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Fosfors påvirkning af vandmiljøet

Fosfors påvirkning af vandmiljøet Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet. Forskellige metoder, forskellige resultater

Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet. Forskellige metoder, forskellige resultater Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet Forskellige metoder, forskellige resultater August 2011 1 Baggrund KREVI offentliggjorde i maj 2011 en analyse af folkeskolernes faglige

Læs mere

Sådan bruger du Spor. Schultz

Sådan bruger du Spor. Schultz Sådan bruger du Spor Schultz Hvad kan jeg bruge Spor til? Spor hjælper dig, når du skal vælge uddannelse og job. Først skal du svare på, hvad du vil, og hvad du kan. Resultatet er en liste med job, der

Læs mere

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder

Læs mere

Kursus 02402 Introduktion til Statistik. Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, (7.7-7.8,8.1-8.5) Per Bruun Brockhoff

Kursus 02402 Introduktion til Statistik. Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, (7.7-7.8,8.1-8.5) Per Bruun Brockhoff Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, (7.7-7.8,8.1-8.5) Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks

Læs mere

Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Administration af tilladelser til markvanding under forandring Kommunalreform (fra amt

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt

Læs mere

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt. ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe

Læs mere

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.

Læs mere

Esben Astrup Kristensen, Niels Jepsen, Jan Nielsen, Stig Pedersen og Anders Koed

Esben Astrup Kristensen, Niels Jepsen, Jan Nielsen, Stig Pedersen og Anders Koed Vandløb Esben Astrup Kristensen, Niels Jepsen, Jan Nielsen, Stig Pedersen og Anders Koed Økologisk status I følge Vandrammedirektivet skal den økologiske status i vandløb måles vha. 5 forskellige biologiske

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger Økonomisk analyse 27. februar 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU.

Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU. Plantesamfundet å-mudderbanke findes på mudret bund ved bredden af dynamiske vandløb og langs bredden af søer, hvor jordbunden er forstyrret, fx som følge af en svingende vandstand og/eller optrampning.

Læs mere

Vurdering af forskellige metoder til fastlæggelse af krav til grødeskæring i vandløbene

Vurdering af forskellige metoder til fastlæggelse af krav til grødeskæring i vandløbene Vurdering af forskellige metoder til fastlæggelse af krav til grødeskæring i vandløbene Maj 2004 Kristian Vestergaard Civilingeniør, Ph.D, M.IDA KV MiljøFormidling Horsensvej 31, 8653 Them tlf. 8684 8814

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Mejeri & sundhed Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Danskernes holdning til mælk Spørgsmål Hvordan opfattes mælk? Hvordan påvirker medieomtale og anbefalinger? Undersøgelsen Kilde: Danskernes

Læs mere

VINDMØLLE PROJEKT KØBENHAVNERHEDEN, ISENVAD. Rapporten er lavet på vegne af Fremtidens Isenvad 30.12.2015. Skal det koste Isenvads borgere og opland

VINDMØLLE PROJEKT KØBENHAVNERHEDEN, ISENVAD. Rapporten er lavet på vegne af Fremtidens Isenvad 30.12.2015. Skal det koste Isenvads borgere og opland VINDMØLLE PROJEKT KØBENHAVNERHEDEN, ISENVAD Rapporten er lavet på vegne af Fremtidens Isenvad 30.12.2015 Skal det koste Isenvads borgere og opland 90 millioner at være med på den grønne bølge? Udarbejdet

Læs mere

Kvælstofdeposition og NOVANA

Kvælstofdeposition og NOVANA Kvælstofdeposition og NOVANA Christian Damgaard Afdeling for Terrestrisk Økologi Ændringer i den danske natur Tidligere fandtes bølget bunke ikke på danske klitheder (Warming 1905; Böcher, 1937) Nu er

Læs mere

Beskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status

Beskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status Beskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status Indledning Naturstyrelsen har i samarbejde med Aarhus Universitet (DCE

Læs mere

KLIMATILPASNING: VIRKEMIDDEL

KLIMATILPASNING: VIRKEMIDDEL KLIMATILPASNING: GRØDESKÆRING SOM VIRKEMIDDEL Se niorforske r Anne tte Ba a ttrup-pedersen, Bioscience, Se ktion for Vandløbs- og Ådalsøkologi Rådgiver Niels Ovesen, Bioscience, Se ktion for Oplandsanalyse

Læs mere

Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje?

Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare-

Læs mere