Dimittendundersøgelse af Masteruddannelsen i IT(MIT)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dimittendundersøgelse af Masteruddannelsen i IT(MIT)"

Transkript

1 Dimittendundersøgelse af Masteruddannelsen i IT(MIT) Af Sanne Fraas November 2012

2 Indhold Om undersøgelsen... 2 Baggrund... 2 Nuværende jobsituation... 3 Beskæftigelse... 3 Indflydelse på arbejdssituationen... 5 Om uddannelsernes indhold i forhold til arbejdslivet... 7 Erhvervsfaglige og personlige kompetencer... 7 Overordnede kompetencer... 7 Gennemgang af de overordnede kompetencer... 8 Vurdering af uddannelserne Erhvervssamarbejde i løbet af studiet Tværgående studieordningskompetencer Gennemgang af de tværgående studieordningskompetencer Gennemgang af linjespecifikke kompetencer Efterspurgte kompetencer It-ledelse og strategi (MILS) Gennemgang af linjespecifikke kompetencer Efterspurgte kompetencer Organisation og Implementering (MORI) Gennemgang af linjespecifikke kompetencer Efterspurgte kompetencer Softwarekonstruktion (MSOK) Gennemgang af linjespecifikke kompetencer Efterspurgte kompetencer

3 Om undersøgelsen Dimittendundersøgelsen er en del af akkrediteringsrapporten for Master i IT efteråret Der blev foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt færdige dimittender fra perioden dimittender har deltaget i undersøgelsen, ud af ca. 100 mulige. Heraf er der 50 mænd og 11 kvinder. Respondenterne fordeler sig på de fire studieretninger på følgende måde (figur 1): 1. Interaktionsdesign og multimedier: 20 % (12 respondenter). Herefter kaldet MINM. 2. Organisation og implementering: 16 % (10 respondenter) Herefter kaldet MORI. 3. IT-ledelse og strategi: 54 % (33 respondenter) Herefter kaldet MILS. 4. Softwarekonstruktion 10 % (6 respondenter) Herefter kaldet MSOK. De 12 besvarelser fra MINM er ud af en pulje på 18 mulige. De 10 besvarelser fra MORI er ud af en pulje på 16 mulige. De 33 besvarelser framils er ud af en pulje på 58 mulige. De 6 besvarelser fra MSOK er ud af en pulje på 11 mulige. Figur 1: Respondentfordeling Baggrund Flest har universitetsbaggrund og flest fik uddannelsen betalt af arbejdsgiver Respondenterne har overvejende universitetsuddannelser, når de starter på master i IT (figur 2). 41 % af respondenterne har en kandidatgrad som adgangsgivende uddannelse. 23 % har en universitetsbachelor, mens 20 % har en diplomuddannelse, og 11 % har en professionsbachelor. 72 % har haft en arbejdsgiver til at betale uddannelsen (figur 3). 2

4 Figur 2: Alle: Adgangsgivende uddannelse Figur 3: Alle: Financiering Nuværende jobsituation Beskæftigelse For de besvarelser, der omhandler beskæftigelse er der ingen synderlige forskelle mellem de fire uddannelseslinjer. Høj beskæftigelse og få jobskift Næsten alle er i beskæftigelse (98 %)(figur 4). Kun 25 % har skiftet job pga. deres master (figur 5). Figur 4: Alle: I beskæftigelse Figur 5: Alle: Jobskifte I nogen grad lønstigning 24 % svarer, at masteren i nogen grad har ført til lønstigninger, mens 12 % angiver, at masteren i høj eller meget høj grad har ført til lønstigninger (figur 6). 3

5 Figur 6: Lønstigning 4

6 Indflydelse på arbejdssituationen Masteren har indflydelse på arbejdssituation og arbejdsområder Næsten halvdelen (45 %) af alle respondenterne svarer, at masteren i nogen grad har haft indflydelse på deres nuværende arbejdssituation, mens 32 % svarer at den har i høj grad eller meget høj grad har haft indflydelse, i alt 87 % (figur 7). Også næsten halvdelen (45 %) mener, at de i nogen grad varetager nye arbejdsområder. Der er 17 % der i høj eller meget høj grad mener dette (figur 8). Figur 7: Alle: Indflydelse på arbejdssituation Figur 8: Alle: Nye arbejdsområder Der er flest MINM-respondenter, der varetager nye arbejdsområder, efterfulgt af MILS, MORI og MSOK i nævnte rækkefølge (figur 9, 10, 11, 12). Figur 9: MINM: Nye arbejdsområder Figur 10: MILS: Nye arbejdsområder Figur 11: MORI: Nye arbejdsområder Figur 12: MSOK: Nye arbejdsområder 5

7 Uddannelsen giver kompetenceløft, og de formelle kompetencer skaber anerkendelse Uddannelsen bliver primært brugt til et kompetenceløft i forhold til det job, dimittenderne i forvejen havde. En beskriver det som at udfylde sin stilling bedre. Dette svarer godt overens med, at det i de fleste tilfælde er arbejdsgiveren, der har betalt for uddannelsen (figur 3) og at det nuværende job for 91 % af dimittenderne ligger inden for masteruddannelsens fagområde (figur 6). Af andre former for indflydelse på respondenternes nuværende jobsituation nævnes, at de formelle komptetencer giver større respekt og gennemslagskraft i forhold til de arbejdsopgaver man i forvejen løste, og at ansvarsområderne er blevet udvidet, både i forhold til IT-faglige spørgsmål, men også i forhold til beslutningsdygtighed og perspektivering. Mit job er det samme, men uddannelsen giver jo en teoretisk basis som jeg anvender i alt hvis jeg laver - hvad enten det er strategi, ledelse eller projekter. Faktisk var det netop derfor jeg tog uddannelsen, det var ikke for at lave et karrierespring. Det giver prestige, og der bliver lyttet mere til en. Mulighed for andet job lettere og højere løn sandsynlig. Masteren underbygger min praktiske viden med teori. Det stiller en bedre ved diskussioner, at kunne perspektivere muligheder. Figur 13: Alle: Jobbet i forhold til fagområdet Jobskifte til ledelsesjob De, der har skiftet job, og i spørgeskemaet kommenteret på, hvilke job de har skiftet til, har skiftet til lederjobs. Der er dog kun få kommentarer på det. Jeg har skiftet 'retning' fra medarbejder til leder hvilket vil sige at arbejdet er helt anderledes. Jeg har skiftet firma og har nu et lederjob (igen). Konkrete, praktiske arbejdsopgaver og overordnede/strategiske arbejdsopgaver Masteren bliver anvendt både til arbejdsopgaver der er konkrete og praktiske som usability, konceptudvikling og systemudvikling, samt til mere overordnede/strategiske arbejdsopgaver, som vidensdeling, rådgivning og projektledelse. Blandt mange af mine arbejdsopgaver har jeg også ansvaret for at tjekke usability i vores CMS og er også med til enkelte brugertests for vores hjemmeside. Jeg kan inddrage nogle værktøjer, som mine kollegaer ikke vidste fandtes. F.eks, konceptudvikling eller interaktionsdesign. desuden har jeg haft projektledelses-kurser på ITU, som kan bruges i høj grad. Jeg arbejder som konsulent og rådgiver for IT chefer, samt som projektleder på større ERP (SAP) implementeringer. Jeg er it-projektleder, og som sådan hænger uddannelsen ikke direkte sammen med mit job. Men jobbet kræver generelle it kompetencer og kendskab til it-udviklingsprocesser m.v. som jeg bl.a. har fået gennem min master. 6

8 Uddannelsen stiller en bedre i forhold til arbejdsmarkedet Flere har brugt uddannelsen som en slags arbejdsløshedsforsikring, hvor man er mere fagligt attraktiv med nyeste viden og efterspurgte IT kompetencer. 90 % af respondenterne mener, at uddannelsen har gjort dem mere attraktive på arbejdsmarkedet (se afsnittet Vurdering af uddannelserne, figur 24). Jeg ser min master som cv-pleje og en slags arbejdsløshedsforsikring. Jeg gennemførte uddannelsen fordi min HR-R I/Ø er fra 1993, og jeg følte at der var behov for efteruddannelse og genopfriskning af gamle færdigheder. Om uddannelsernes indhold i forhold til arbejdslivet Erhvervsfaglige og personlige kompetencer Stort set alle har opnået både erhvervsfaglige og personlige kompetencer Generelt har dimittenderne i høj eller meget høj grad opnået erhvervsfaglige kompetencer (63 %) (figur 14). Ingen mener, at de i ringe grad eller slet ikke har opnået erhvervsfaglige kompetencer. 37 % har i nogen grad opnået disse kompetencer. Deler man den gennemsnitlige vurdering på 63 % op i de forskellige linjer, ses følgende procenttal: 1. MORI: 80 % 2. MILS: 67 % 3. MINM: 50 % 4. MSOK: 33 % Bidrag til de personlige kompetencer føler de fleste også, at man i nogen eller høj grad har fået, dog i lidt mindre grad end de erhvervsfaglige kompetencer (figur 15). 54 % svarer i nogen grad, og 39 % svar i høj eller meget høj grad, i alt 93 %. Figur 14: Alle: Erhvervsfaglige kompetencer Figur 15: Alle: Personlige kompetencer. Overordnede kompetencer De overordnede kompetencer er blevet styrket Respondenterne mener overvejende, at alle fem overordnede kompetencer er blevet styrket. Følgende rangordning af kompetencerne ses i nedenstående liste, hvor den øverste kompetence er den man i højest grad er blevet bedre til, og den nederste den man i mindst grad er blevet bedre til (dog stadigt overvejende højt vurderet): 1. Tilegne sig ny faglig viden som kan bruges i arbejdslivet 2. Arbejde løsningsorienteret med IT-relaterede problemstillinger 3. Arbejde innovativt med IT-relaterede problemstillinger 4. Koble praktisk viden fra arbejdslivet med forskningsbaseret viden 5. Samarbejde med mennesker med anden faglig baggrund 7

9 Gennemgang af de overordnede kompetencer Tilegnelse af ny faglig viden som kan bruges i arbejdslivet (figur 16): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener, at have opnået denne kompetence: : 67 % Respondenter, der i nogen grad mener, at have opnået denne kompetence: 29 % I alt: 96 % En dimittend nævner, at man har en større forståelse for ledelsesmæssig kommunikation og beslutningstagen. Det har givet en større faglig base at arbejde ud fra, og en langt større forståelse for ledelsesmæssig kommunikation og beslutningstagen. Arbejde løsningsorienteret med IT-relaterede problemstillinger (figur 17): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener, at have opnået denne kompetence: : 57 % Respondenter, der i nogen grad mener, at have opnået denne kompetence: 37 % I alt: 94 % Dimittenderne fra Softwareudvikling har dog i mindre grad end de tre andre linjer opnået disse kompetencer. Her svarer ingen, at de i høj eller meget høj grad har opnået disse kompetencer. Figur 16: Alle: Opnåede overordnede kompetencer Figur 17: Alle: Opnåede overordnede kompetencer Arbejde innovativt med IT-relaterede problemstillinger (figur 18): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener, at have opnået denne kompetence: 34 % Respondenter, der i nogen grad mener, at have opnået denne kompetence: 51 % I alt: 85 % Dimittenderne fra MINM har i højest grad opnået denne kompetence. 58 % har i høj eller meget høj grad opnået denne kompetence (figur 19). Dimittenderne fra MSOK har i mindst grad opnået denne kompetence. Her svarer ingen, at de i høj eller meget høj grad har opnået kompetencen, mens 83 % svarer, at de i nogen grad har opnået kompetencen (figur 20). Figur 18: Alle: Opnåede overordnede kompetencer 8

10 Figur 19: MINM: Opnåede overordnede kompetencer Figur 20: MSOK: Opnåede overordnede kompetencer Koble praktisk viden fra arbejdslivet med forskningsbaseret viden (figur 21): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener, at have opnået denne kompetence: : 39 % Respondenter, der i nogen grad mener, at have opnået denne kompetence: 41 % I alt: 80 % En respondent roser uddannelsen for at være god til koblingen mellem erhvervserfaring og forskning. Jeg synes, det er et godt koncept at anvende teorien på den praktiske virkelighed i dit arbejde, hvilket jeg har gjort meget, bl.a. i min afsluttende opgave. Særligt dimittenderne fra MORI har fået styrket denne kompetence. 70 % svarer, at de i høj grad har fremmet deres evner på dette område (figur 22). Figur 21: Alle: Opnåede overordnede kompetencer Figur 22: MORI: Opnåede overordnede kompetencer 9

11 Samarbejde med mennesker med anden faglig baggrund (figur 23): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener, at have opnået denne kompetence: 35 % Respondenter, der i nogen grad mener, at have opnået denne kompetence: 37 % I alt: 72 % En dimittend påpeger at blandingen mellem innovative og klassisk akademiske kurser gør det muligt at begå sig blandt flere typer kollegaer. God blanding af innovative, fremadrettede kurser og mere "almindelig" akademisk tilgang til andre kurser, hvilket gør at man også senere lettere kan begå sig blandt begge typer af kollegaer og løse tværgående opgaver Figur 23: Alle: Opnåede overordnede kompetencer Vurdering af uddannelserne Uddannelserne får en flot vurdering Respondenterne i spørgeskemaet vurderer uddannelsen meget højt, og stort set ingen vurderer den negativt. 82 % mener, at uddannelsen har gjort dem fagligt mere attraktive (figur 24), mens 78 % mener, at de også skaber mere værdi på arbejdsmarkedet (figur 25). 87 % mener, at de har fået stærkere IT-kompetencer (figur 26). 83 % vil anbefale andre at tage en masteruddannelse på IT Universitetet (figur 27). Ingen af linjerne skiller sig særligt ud fra disse vurderinger. Figur 24: Alle: Attraktiv på arbejdsmarkedet. Figur 25: Alle: Værdi på arbejdsmarkedet. 10

12 Figur 26: Alle: Stærkere IT-kompetencer. Figur 27: Alle: Anbefaling af ITU. Erhvervssamarbejde i løbet af studiet Over halvdelen af dimittenderne (56 %) har skrevet opgaver om den virksomhed, de selv er/var ansat i (figur 28). 71 % har også samarbejdet med andre virksomheder eller organisationer (figur 29). Figur 28: Alle: Samarbejde med egen arbejdsplads Figur 29: Alle: Samarbejde med andre virksomheder Tværgående studieordningskompetencer Overordnet set opnås de tværgående kompetencer fra studieordningen På tværs af linjerne ser det ud til, at respondenterne i nogen eller høj grad har fået de tværgående kompetencer som studieordningen stiller krav om. Kun enkelte mener, at de i ringe grad eller slet ikke har fået kompetencerne. MINM og MORI har noget højere vurderinger af enkelte kompetencer, mens MSOK-dimittenderne flere gange vurderer deres kompetencer under gennemsnittet. I følgende liste er disse kompetencer nævnt rangordnet med bedste vurdering øverst: 1. At kunne reflektere over og udvikle egen praksis i relation til udvikling eller implementering af IT 2. At kunne kommunikere om IT-faglige problemstillinger med såvel specialister som brugere og beslutningstagere 3. Selvstændigt at kunne planlægge, gennemføre og forestå udvikling eller implementering af IT 4. At kunne samarbejde om IT-faglige problemstillinger med såvel specialister som brugere og beslutningstagere 5. At kunne analysere IT-problemstillinger med anvendelse af modeller, ræsonnementer og repræsentationsmåder, der er karakteristiske for fagområdet 6. At kunne vurdere og evaluere IT-systemer og værktøjers betydning for den sammenhæng, de anvendes i 7. At kunne anvende og vurdere relevante teorier og metoder, der knytter sig til udvikling eller implementering af IT 11

13 Gennemgang af de tværgående studieordningskompetencer I det følgende gennemgås i hvor høj grad, dimittendernes gennemsnitligt mener, at de tværgående studieordningskompetencer er opnået. I de tilfælde, hvor en eller flere linjer skiller sig væsentligt ud fra gennemsnittet, er disse beskrevet. At kunne reflektere over og udvikle egen praksis i relation til udvikling eller implementering af IT (figur 30): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener, at have opnået denne kompetence: 62 % Respondenter, der i nogen grad mener, at have opnået denne kompetence: 29 % I alt: 91 % Her har særligt Organisation og Implementering og Interaktionsdesign og Multimedier vurderet denne kompetence højt, nemlig med 90 % fra MORI der svarer, at de i høj eller meget høj grad har opnået kompetencen, og 100 % fra MINM der svarer, at de i høj eller meget høj grad har opnået kompetencen (figur 31 og 32). Figur 30: Alle: Tværgående studieordningskompetencer Figur 31: MORI: Tværgående studieordningskompetencer Figur 32: MINM: Tværgående studieordningskompetencer 12

14 At kunne kommunikere om IT-faglige problemstillinger med såvel specialister som brugere og beslutningstagere (figur 33): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener, at have opnået denne kompetence: 60 % Respondenter, der i nogen grad mener, at have opnået denne kompetence: 31 % I alt: 91 % De 6 respondenter fra Softwarekonstruktion har i ringere grad end de andre linjer opnået denne kompetence (figur 34). 33 % (2 personer) svarer, at de i høj grad har opnået denne kompetence, mens 50 % (3 personer) svarer, at de i nogen grad har opnået denne kompetence(figur 34). Figur 33: Alle: Tværgående studieordningskompetencer Figur 34: MSOK: Tværgående studieordningskompetencer Selvstændigt at kunne planlægge, gennemføre og forestå udvikling eller implementering af IT (figur 35): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener, at have opnået denne kompetence: 34 % Respondenter, der i nogen grad mener, at have opnået denne kompetence: 57 % I alt: 91 % Igen har respondenterne fra Softwarekonstruktion i mindre grad end de andre linjer opnået denne kompetence. Her svarer 83 % (5 stk), at de i nogen grad har opnået kompetencen, mens 16 % (1 stk) mener, at de slet ikke har opnået kompetencen (figur 36). Figur 35: Alle: Tværgående studieordningskompetencer Figur 36: MSOK: Tværgående studieordningskompetencer 13

15 At kunne samarbejde om IT-faglige problemstillinger med såvel specialister som brugere og beslutningstagere (figur 37): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener, at have opnået denne kompetence: 55 % Respondenter, der i nogen grad mener, at have opnået denne kompetence: 38 % I alt: 93 % Interaktionsdesign og Multimedier har den bedste vurdering, med 72 % der i høj eller meget høj grad har opnået denne kompetence, mens Softwarekonstruktion har den dårligste vurdering, med 33 % der i høj grad har opnået kompetencen. Figur 37: Alle: Tværgående studieordningskompetencer Figur 38: MINM: Tværgående studieordningskompetencer Figur 39: MSOK: Tværgående studieordningskompetencer 14

16 At kunne analysere IT-problemstillinger med anvendelse af modeller, ræsonnementer og repræsentationsmåder, der er karakteristiske for fagområdet (figur 40): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener, at have opnået denne kompetence: 55 % Respondenter, der i nogen grad mener, at have opnået denne kompetence: 38 % I alt: 93 % Figur 40: Alle: Tværgående studieordningskompetencer At kunne vurdere og evaluere IT-systemer og værktøjers betydning for den sammenhæng, de anvendes i (figur 41): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener, at have opnået denne kompetence: 38 % Respondenter, der i nogen grad mener, at have opnået denne kompetence: 54 % I alt: 92 % Fra Organisation og Implementering har hele 80 % vurderet, at de i høj eller meget høj grad har opnået denne kompetence (figur 42). Figur 41: Alle: Tværgående studieordningskompetencer Figur 42: MORI: Tværgående studieordningskompetencer 15

17 At kunne anvende og vurdere relevante teorier og metoder, der knytter sig til udvikling eller implementering af IT (figur 43): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener, at have opnået denne kompetence: 31 % Respondenter, der i nogen grad mener, at have opnået denne kompetence: 60 % I alt: 91 % Igen har dimittenderne fra Organisation og Implementering haft en højere vurdering end de resterende linjer: 90 % har vurderet, at de i høj eller meget høj grad har opnået denne kompetence (figur 44). Figur 43: Alle: Tværgående studieordningskompetencer Figur 44: MORI: Tværgående studieordningskompetencer 16

18 Linjespecifikke kompetencer MINM vurderes højest, efterfulgt af MILS, MORI og MSOK Uddannelsesretningerne svinger noget i forhold til, i hvor høj grad de linjespecifikke kompetencer er nået. For alle linjerne undtagen MSOK, er kompetencerne dog overvejende højt vurderet. MINM-kompetencerne er i højest grad opnået, efterfulgt af MILS. Vurderingerne på MORI er mere midtsøgende, idet der både er færre meget høje vurderinger, og færre lave vurderinger, end på MINM og MILS. MSOK har flere kompetencemål, hvor de fleste dimittender i ringe grad eller slet ikke mener, at kompetencen er opnået. Igen er tallene for især MSOK dog noget usikre, da der kun var 6 respondenter fra denne uddannelsesretning. I det følgende gennemgås de fire linjer, først med en opsummering og derefter dykkes der ned i de enkelte kompetencemål. Interaktionsdesign og multimedier (MINM) Generelt opnås kompetencerne, og særligt kommunikation og at arbejde brugerorienteret er opnået Dimittenderne fra MINM føler sig mest kompetente til at kommunikere i digitale mediesammenhænge, og til at kunne anvende brugertests, brugercentrerede udviklingsmetoder og ekspertevalueringer. Det, man føler sig mindre godt klædt på til, er at kunne anvende æstetiske og formidlingsmæssige virkemidler, og at kunne udvikle indhold til flere platforme. Der er dog ingen, der i ringe grad eller slet ikke mener, de har fået disse kompetencer. MINM er den linje der i højest grad mener at have opnået de linjespecifikke kompetencer. I følgende liste er kompetencerne arrangeret faldende, med den højest vurderede kompetence øverst: 1. At kunne kommunikere i digitale mediesammenhænge. 2. At kunne anvende brugertests, brugercentrerede udviklingsmetoder og ekspertevalueringer 3. At kunne designe og forestå udvikling af realistiske løsninger som er innovative og klart kommunikerende 4. At kunne tilpasse sig til skiftende platforme inden for digitale teknologier og medier 5. At kunne arbejde med webarkitektur og digital interaktion 6. At kunne forestå udvikling interaktiv underholdning og oplevelsesdesign 7. At kunne anvende æstetiske og formidlingsmæssige virkemidler 8. At kunne designe og forestå udvikling af indhold der egner sig til flere digitale platforme Gennemgang af linjespecifikke kompetencer At kunne kommunikere i digitale mediesammenhænge (figur 45): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener, at have opnået denne kompetence: 91 % At kunne anvende brugertests, brugercentrerede udviklingsmetoder og ekspertevalueringer (figur 46): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener, at have opnået denne kompetence: 81 % Figur 45: MINM: Specifikke kompetencer Figur 46: MINM: Specifikke kompetencer 17

19 At kunne designe og forestå udvikling af realistiske løsninger som er innovative og klart kommunikerende (figur 47): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener, at have opnået denne kompetence: 63 %, heraf de 36 % meget høj grad At kunne arbejde med webarkitektur og digital interaktion (figur 48): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener, at have opnået denne kompetence: 63 %, heraf 18 % i meget høj grad Figur 47: MINM: Specifikke kompetencer Figur 48: MINM: Specifikke kompetencer At kunne tilpasse sig til skiftende platforme inden for digitale teknologier og medier (figur 49): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener, at have opnået denne kompetence: 64 %, heraf de 9 % i meget høj grad At kunne forestå udvikling interaktiv underholdning og oplevelsesdesign (figur 50): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener, at have opnået denne kompetence: 54 % Figur 49: MINM: Specifikke kompetencer Figur 50: MINM: Specifikke kompetencer 18

20 At kunne anvende æstetiske og formidlingsmæssige virkemidler (figur 51): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener, at have opnået denne kompetence: 36 %, heraf de 18 % i høj grad At kunne designe og forestå udvikling af indhold der egner sig til flere digitale platforme (figur 52): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener, at have opnået denne kompetence: 36 %, heraf ingen i høj grad Figur 51: MINM: Specifikke kompetencer Figur 52: MINM: Specifikke kompetencer Efterspurgte kompetencer Næsten halvdelen efterspørger kompetencer Næsten halvdelen af dimittenderne fra MINM (45 %) efterspørger kompetencer, som de mener masteruddannelsen burde have givet dem (figur 53). De væsentligste områder der savnes kompetencer indenfor, er udvikling (produktion af websites, apps, m.m.) som efterspørges af 60 %, og projektstyring og ledelse, som også efterspørges af 60 %. Herudover efterspørger 40 % konceptudvikling, og 40 % efterspørger også strategi (figur 54). Procentsatserne er beregnet ud fra de 45 % som savner kompetencer. I det hele taget efterspørges næsten alle de listede kompetencer, undtagen interaktionsdesign, digitale medier og kommunikation. Figur 53: MINM: Efterspørgsel af kompetencer Figur 54: MINM: Efterspurgte kompetenceområder 19

21 It-ledelse og strategi (MILS) Kompetencerne opnås med få undtagelser særligt ledelsesteori og metoder samt forretningsindsigt Med få undtagelser mener de fleste dimittender fra MILS, at de i nogen eller høj grad har opnået de kompetencer, der er målsætningen for deres linje. Flest mener i høj eller meget høj grad at kende teorier og metoder for ledelse, og at have indsigt i forretning og ledelse. I den anden ende af spektret er der 30 % der mener, at de i ringe grad har opnået at kunne opfinde og udvikle nye forretningsområder og forretningsgange sammen med topledelsen, og 23 % der i ringe grad har lært at kunne styre anskaffelse, drift og support af IT-systemer, hvad enten de anskaffes udefra eller udvikles internt. Studieordningen for MILS når altså sine mål i mindre grad, end når det gælder MINM, idet der både er færre der vurderer kompetencerne til at i høj eller meget høj grad at være nået, og flere der vurderer, at nogle af kompetencerne i ringe grad er opnået. I forhold til MORI og MSOK er vurderingerne højere, men der er også flere lave vurderinger på MILS end på MORI. Følgende liste rangordner kompetencerne efter, i hvor høj grad de bliver opnået: 1. At kende teorier og metoder for ledelse og bruge dem i forbindelse med IT-ledelse 2. At have tilstrækkelig indsigt i forretning og ledelse til at tale med topledelsen om alle virksomhedens forhold 3. At kunne formidle IT i en forretningsmæssig sammenhæng. 4. At kunne kommunikere IT-faglige emner klart til relevante målgrupper i virksomheden 5. At kunne gennemføre nødvendige organisatoriske ændringer sammen med andre ledere 6. At kunne lede en IT-afdeling forretningsmæssigt og med teknisk indsigt 7. At kunne analysere behov og forretningsmæssige mål og sikre, at de bliver nået 8. At kunne udforme IT-strategier, som støtter forretningen 9. At kunne opfinde og udvikle nye forretningsområder og forretningsgange sammen med topledelsen 10. At kunne styre anskaffelse, drift og support af IT-systemer, hvad enten de anskaffes udefra eller udvikles internt Gennemgang af linjespecifikke kompetencer At kende teorier og metoder for ledelse og bruge dem i forbindelse med IT-ledelse (figur 55): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener, at have opnået denne kompetence: 76 % At have tilstrækkelig indsigt i forretning og ledelse til at tale med topledelsen om alle virksomhedens forhold (figur 56): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener, at have opnået denne kompetence: 70 % Figur 55: MILS: Specifikke kompetencer Figur 56: MILS: Specifikke kompetencer 20

22 At kunne formidle IT i en forretningsmæssig sammenhæng (figur 57): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener, at have opnået denne kompetence: 63 % At kunne kommunikere IT-faglige emner klart til relevante målgrupper i virksomheden (figur 58): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener, at have opnået denne kompetence: 60 % Figur 57: MILS: Specifikke kompetencer Figur 58: MILS: Specifikke kompetencer At kunne gennemføre nødvendige organisatoriske ændringer sammen med andre ledere (figur 59): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener, at have opnået denne kompetence: 50 % Respondenter, der i ringe grad mener, at have opnået denne kompetence: 10 % At kunne lede en IT-afdeling forretningsmæssigt og med teknisk indsigt (figur 60): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener, at have opnået denne kompetence: 50 % Figur 59: MILS: Specifikke kompetencer Figur 60: MILS: Specifikke kompetencer 21

23 At kunne analysere behov og forretningsmæssige mål og sikre, at de bliver nået (figur 61): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener, at have opnået denne kompetence: 46 % At kunne udforme IT-strategier, som støtter forretningen (figur 62): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener, at have opnået denne kompetence: 40 % Figur 61: MILS: Specifikke kompetencer Figur 62: MILS: Specifikke kompetencer At kunne opfinde og udvikle nye forretningsområder og forretningsgange sammen med topledelsen (figur 63): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener, at have opnået denne kompetence: 37 % Respondenter, der i ringe grad mener, at have opnået denne kompetence: 30 % At kunne styre anskaffelse, drift og support af IT-systemer, hvad enten de anskaffes udefra eller udvikles internt (figur 64): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener, at have opnået denne kompetence: 26 % Respondenter, der i ringe grad mener, at have opnået denne kompetence: 23 % Figur 63: MILS: Specifikke kompetencer Figur 64: MILS: Specifikke kompetencer 22

24 Efterspurgte kompetencer Næsten halvdelen af MILS-dimittenderne efterspørger kompetencer Som det også gjaldt for MINM, efterspørger en lille halvdel (43 %) kompetencer, de mener uddannelsen burde have givet dem. De mest efterspurgte kompetenceområder er strategi (54 %) og organisation (46 %). Der savnes i det hele taget kompetencer indenfor alle de listede områder, på nær programmering, digitale medier og teoretiske og akademiske færdigheder. Procentsatserne er beregnet ud fra de 43 % som savner kompetencer. Figur 65: MILS: Efterspørgsel af kompetencer Figur 66: MILS: Efterspurgte kompetenceområder Organisation og Implementering (MORI) MORI-dimittenderne vurderer at specifikke kompetencer nogenlunde er opnået For MORI linjens dimittender, er der knap så mange, der vurderer, at de i høj eller meget høj grad opnår kompetencerne fra studieordningen. Der er til gengæld ingen, der vurderer at de i ringe eller ingen grad har opnået de nævnte kompetencer. Flest mener, at de i høj grad kan varetage projekt- og porteføljestyring (70 %), mens færrest mener, at man i høj grad kan varetage ledelse af virksomhedens IT-systemer (30 %). Disse respondenter er altså væsentligt mere midtsøgende i deres vurdering, end både respondenterne fra MINM, MILS og MSOK. Følgende rangordning af de specifikke kompetencer for MORI er foretaget, med den bedste vurdering øverst: 1. At kunne varetage projekt- og porteføljestyring 2. At kunne udnytte IT i forandringsprocesser 3. At kunne planlægge og lede udvikling af IT-systemer 4. At kunne skabe vidensdeling og læring i organisationen 5. At kunne arbejde strategisk med IT 6. At kunne varetage ledelse af virksomhedens IT-systemer 23

25 Gennemgang af linjespecifikke kompetencer At kunne varetage projekt- og porteføljestyring (figur 67): Respondenter, der i høj grad mener, at have opnået denne kompetence: 70 % (ingen i meget høj grad) At kunne udnytte IT i forandringsprocesser (figur 68): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener, at have opnået denne kompetence: 60 %, heraf 20 % i meget høj grad Figur 67: MORI: Specifikke kompetencer Figur 68: MORI: Specifikke kompetencer At kunne planlægge og lede udvikling af IT-systemer (figur 69): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener, at have opnået denne kompetence: 60 %, heraf 10 % i meget høj grad At kunne skabe vidensdeling og læring i organisationen (figur 70): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener, at have opnået denne kompetence: 60 %, heraf 10 % i meget høj grad Figur 69: MORI: Specifikke kompetencer Figur 70: MORI: Specifikke kompetencer 24

26 At kunne arbejde strategisk med IT (figur 71): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener, at have opnået denne kompetence: 50 % At kunne varetage ledelse af virksomhedens IT-systemer (figur 72): Respondenter, der i høj grad mener, at have opnået denne kompetence: 30 % (ingen i meget høj grad) Figur 71: MORI: Specifikke kompetencer Figur 72: MORI: Specifikke kompetencer Efterspurgte kompetencer Få kompetencer efterspørges 40 % af dimittenderne fra Organisation og Implementering efterspørger kompetencer, som de mener, masteruddannelsen burde have givet dem. Af disse 40 % efterspørges kernekompetencer, hvilket stemmer godt overens med, at så mange kun i nogen grad mener at have opnået linjekompetencerne fra studieordningen. Det, der efterspørges er strategi, kommunikation, projektstyring og ledelse, samt organisation. Der er langt færre kompetenceområder der bliver efterspurgt af MORI-dimittenderne, end af MINM- og MILSdimittenderne. Figur 73: MORI: Efterspørgsel af kompetencer Figur 74: MORI: Efterspurgte kompetenceområder 25

27 Softwarekonstruktion (MSOK) De linjespecifikke kompetencer for MSOK opnås i ringere grad end på de andre linjer Softwarekonstruktion er den linje, der i mindst grad vurderer, at kompetencerne for linjen er opnået. 67 % (4 personer) mener, at de i høj grad kan analysere og evaluere software og systemarkitekturer, og derefter går det ned ad bakke, med 50 % (3 personer) der mener i høj grad at kunne designe software og systemarkitekturer. Resten af kompetencerne mener under halvdelen, at de i høj grad har opnået. 33 % (2 personer) mener at de slet ikke hverken kan analysere og evaluere IT-sikkerhed, eller kan analysere og evaluere teknologier til at behandle store datamængder. MSOK-dimittender har altså noget lavere vurderinger, end vurderingerne fra de andre studieretninger. På trods af dette, udtrykker MSOK-dimittenderne tilfredshed med uddannelsen (afsnittet Vurdering af uddannelsen ). MSOK-respondenterne er også dem, der i mindst grad efterspørger kompetencer, de mener uddannelsen burde have givet, nemlig 17 %, som er én person (se afsnittet Efterspurgte kompetencer sidst i rapporten). Kompetencerne for Softwarekonstruktion er i det følgende listet med den bedst vurderede øverst: 1. At kunne analysere og evaluere software og systemarkitekturer 2. At kunne designe software og systemarkitekturer 3. At kunne forbedre softwarepålidelighed 4. At kunne analysere og evaluere IT-sikkerhed 5. At kunne udtrykke og evaluere alle aspekter af arbejdet med kravspecifikationer 6. At kunne forstå software performance i teori og praksis 7. At kunne forstå og vurdere principper og teknikker bag de nyeste teknologier som webteknologi og pervasive computing 8. At kunne analysere og evaluere teknologier til at behandle store datamængder 9. At kunne designe teknologier til at behandle store datamængder Gennemgang af linjespecifikke kompetencer At kunne analysere og evaluere software og systemarkitekturer (figur 75): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener at have opnået denne kompetence: 67 % (4 personer) Respondenter, der slet ikke mener at have opnået denne kompetence: 17 % (1person) At kunne designe software og systemarkitekturer (figur 76): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener at have opnået denne kompetence: 50 % (3 personer) Respondenter, der slet ikke mener at have opnået denne kompetence: 17 % (1person) Figur 75: MSOK: Specifikke kompetencer Figur 76: MSOK: Specifikke kompetencer 26

28 At kunne forbedre softwarepålidelighed (figur 77): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener at have opnået denne kompetence: 33 % (2 personer) Respondenter, der i ringe grad eller slet ikke mener at have opnået denne kompetence: 33 % (2 personer) At kunne analysere og evaluere IT-sikkerhed (figur 78): Respondenter, der i høj eller meget høj grad mener, at have opnået denne kompetence: 33 % (2 personer) Respondenter, der slet ikke mener at have opnået denne kompetence: 33 % (2 personer) Figur 77: MSOK: Specifikke kompetencer Figur 78: MSOK: Specifikke kompetencer At kunne udtrykke og evaluere alle aspekter af arbejdet med kravspecifikationer (figur 79): Respondenter, der i høj grad mener, at have opnået denne kompetence: 17 % (1 person) Respondenter, der i ringe grad mener at have opnået denne kompetence: 17 % (1 person) At kunne forstå software performance i teori og praksis (figur 80): Respondenter, der i meget høj grad mener at have opnået denne kompetence: 17 % (1 person) Respondenter, der i ringe grad, eller slet ikke mener at have opnået denne kompetence: 67 % (4 personer) Figur 79: MSOK: Specifikke kompetencer Figur 80: MSOK: Specifikke kompetencer At kunne forstå og vurdere principper og teknikker bag de nyeste teknologier som webteknologi og pervasive computing (figur 81): Respondenter, der i meget høj grad mener at have opnået denne kompetence: 17 % (1 person) Respondenter, der i ringe grad eller slet ikke mener at have opnået denne kompetence: 67 % (4 personer) 27

29 At kunne analysere og evaluere teknologier til at behandle store datamængder (figur 82): Respondenter, der i meget høj grad mener at have opnået denne kompetence: 0 % Respondenter, der i ringe grad eller slet ikke mener at have opnået denne kompetence: 50 % (3 personer) Figur 81: MSOK: Specifikke kompetencer Figur 82: MSOK: Specifikke kompetencer At kunne designe teknologier til at behandle store datamængder (figur 83): Respondenter, der i meget høj grad mener at have opnået denne kompetence: 0 % Respondenter, der i ringe grad, eller slet ikke mener at have opnået denne kompetence: 67 % (4 personer) Figur 83: MSOK: Specifikke kompetencer Efterspurgte kompetencer Kun én efterspørger flere kompetencer Kun én respondent fra MSOK-linjen efterspørger kompetencer, som masteruddannelsen burde have givet (figur 84 %). Det gennemgås derfor ikke, hvilke kompetenceområder der efterspørges. Figur 84: MSOK: Specifikke kompetencer 28

30 29

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I IT STYRK DIN KARRIERE itu.dk/master OM MASTER I IT Master i IT er en videreuddannelse til dig, som ønsker at opnå specialiserede kompetencer inden for relevante IT-faglige

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Evalueringsrapport, Fagpakken Masterprojekt, linjen i Organisation, efterår 2012

Evalueringsrapport, Fagpakken Masterprojekt, linjen i Organisation, efterår 2012 Evalueringsrapport Fagpakken Masterprojekt Masteruddannelsen i it, linjen i Organisation Skolen for Erkendelses- og Forandringsprocesser & Master i it-sekretariatet, Aalborg Universitet Efterår 2012 1

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

På hvilke(n) institution(er), har du fulgt fagpakker i løbet af din uddannelse til Master i it?

På hvilke(n) institution(er), har du fulgt fagpakker i løbet af din uddannelse til Master i it? Evalueringsrapport, Fagpakken Masterprojekt, efterår 2015 Evalueringsundersøgelsen blev sendt til 4 studerende den 2/2 2016. Tre har gennemført hele undersøgelsen, mens en kun har besvaret en del af undersøgelsen,

Læs mere

100% Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu?

100% Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu? Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu? 100% ATTRAKTIV Om mulighederne for et udviklende studiejob, en praktikplads eller fast ansættelse - fra en kommune der gerne vil kende sin besøgelsestid...

Læs mere

Ansøgningsvejledning efterår 2010. Side 1 af 6. Sådan søger du

Ansøgningsvejledning efterår 2010. Side 1 af 6. Sådan søger du Side 1 af 6 Sådan søger du Udfyld ansøgningsskemaet i overensstemmelse med nedenstående udfyldningsvejledning (side 3). Skriv tydeligt, hvis du udfylder ansøgningsskemaet i hånden. Skriv en motiveret ansøgning,

Læs mere

Dimittend- undersøgelse 2011. Baseret på spørgeskema blandt dimittender fra 2008 2011 IT-Universitetet i København

Dimittend- undersøgelse 2011. Baseret på spørgeskema blandt dimittender fra 2008 2011 IT-Universitetet i København Dimittend- undersøgelse 2011 Baseret på spørgeskema blandt dimittender fra 2008 2011 IT-Universitetet i København Indhold Om undersøgelsen side 3 Samlede resultater side 7 Opsummering side 16 Data side

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2015 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Startede du med at følge brobygningsforløb på din uddannelse til Master i it?

Startede du med at følge brobygningsforløb på din uddannelse til Master i it? Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier Rendsburggade 14 9000 Aalborg Evaluering 01-03-2016 Master i IT (MIT) Fagpakken Interaktionsdesign og Multimedier Udsendt til 1 personer Svar: 1 personer

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIPLOM I IT NY VIDEN - NYE KOMPETENCER itu.dk/diplom NYE KOMPETENCER PÅ DELTID Diplomuddannelsen på IT-Universitet er til dig, som gerne vil tage en kompetencegivende akademisk

Læs mere

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

1. Opfølgning E05A Dimittend undersøgelse

1. Opfølgning E05A Dimittend undersøgelse 1. Opfølgning E05A Dimittend undersøgelse Evalueringsansvarlig: Lektor Anette J. Madsen Udfærdigelse af rapport: Studentermedarbejder Søren Ebsen Futtrup Indholdsfortegnelse Besvarelsesprocent: 54,5 1.0

Læs mere

Dimittend 2. opfølgning. Besvarelsesprocent 52% Hold: E05A. Dato: 24.08.2010

Dimittend 2. opfølgning. Besvarelsesprocent 52% Hold: E05A. Dato: 24.08.2010 Dimittend 2. opfølgning Besvarelsesprocent 52 Hold: E05A Dato: 24.08.2010 Evaluering foretaget af: Anette J. Madsen Udarbejdelse af rapport: Karina M. Nielsen 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse

Læs mere

Studieordning for masteruddannelse i it ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i it ved IT-Universitetet i København Studieordning for masteruddannelse i it ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret per 9. maj 2012 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens formål, varighed og titulatur

Læs mere

IT-EFTER- UDDANNELSE \ FRA AUTODIDAKT TIL AKADEMIUDDANNET \ FRA FAGLÆRT TIL AKADEMIUDDANNET \ FRA AKADEMIUDDANNET TIL DIPLOMUDDANNET

IT-EFTER- UDDANNELSE \ FRA AUTODIDAKT TIL AKADEMIUDDANNET \ FRA FAGLÆRT TIL AKADEMIUDDANNET \ FRA AKADEMIUDDANNET TIL DIPLOMUDDANNET IT-EFTER- UDDANNELSE \ FRA AUTODIDAKT TIL AKADEMIUDDANNET \ FRA FAGLÆRT TIL AKADEMIUDDANNET \ FRA AKADEMIUDDANNET TIL DIPLOMUDDANNET BLIV BEDRE TIL DET, DU GØR. Det bedste du kan gøre i en foranderlig

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,

Læs mere

Evalueringsrapport Fagpakken Masterprojekt

Evalueringsrapport Fagpakken Masterprojekt Evalueringsrapport Fagpakken Masterprojekt Masteruddannelsen i it, linjen i Organisation Skolen for Erkendelses- og Forandringsprocesser & Master i it-sekretariatet, Aalborg Universitet Forår 2012 Evalueringsrapport,

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I INTERAKTIONSDESIGN Fra User Experience og digitale designprocesser til innovation og konceptudvikling MASTER I INTERAKTIONSDESIGN Masteruddannelsen er til dig, som

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Modul Kommunikation og ledelse, E13

Modul Kommunikation og ledelse, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

Brugertest af folkeskolen.dk

Brugertest af folkeskolen.dk Folkeskolen.dk Brugertest af folkeskolen.dk Undersøgelsen er udført af Peytz Analyse via en exit-pop på folkeskolen.dk. Undersøgelsen blev foretaget fra d. 2. juni 14. juni 2010. I alt har 818 gennemført

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØBENHAVNS UNIVERSITET Dimittendundersøgelse 2011 Human ernæring Malene Bødker Kim Nørgaard Helmersen Lotte Lynggaard-Johansen

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske

Læs mere

Kapitel 1. Uddannelsernes faglige profil. Formål

Kapitel 1. Uddannelsernes faglige profil. Formål Studieordning for masteruddannelse i it-ledelse, masteruddannelse i interaktionsdesign og masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I LANDINSPEKTØRVIDENSKAB AAU KØBENHAVN UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Undersøgelse af Lederkompetencer

Undersøgelse af Lederkompetencer Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Realiseret: ansøgere. Budget: frafald. I alt (personer) 40 132 49 47 46. Realiseret: ansøgere. Budget: efter tidligt. frafald

Realiseret: ansøgere. Budget: frafald. I alt (personer) 40 132 49 47 46. Realiseret: ansøgere. Budget: efter tidligt. frafald Bilag 5 Analyseenheden Ref.: Jane Andersen 6. november 2008 Optag af studerende i 2008 Dette notat beskriver og kommenterer optaget af studerende på IT- Universitetet i 2008 (oktober 2007 september 2008).

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse

Læs mere

Skab forandring med it

Skab forandring med it Master i it Skab forandring med it Læs Master i it en fleksibel efteruddannelse 2014 SOFTWAREARKITEKTUR OG DESIGN SIDE 4 FORRETNINGSUDVIKLING MED IT SIDE 6 UDVIKLING MED OG TIL BRUGERNE SIDE 8 STUDERENDE

Læs mere

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Master of Business Administration Telefon: 9940 8255 Email: mba@aaumba.dk september 2015 MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Aalborg Universitet udbyder

Læs mere

Skab forandring med it

Skab forandring med it Skab forandring med it Læs en fleksibel efteruddannelse 2014 SOFTWAREARKITEKTUR OG DESIGN SIDE 4 FORRETNINGSUDVIKLING MED IT SIDE 6 UDVIKLING MED OG TIL BRUGERNE SIDE 8 STUDERENDE PÅ DELTID SIDE 10 Masteruddannelsen

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Skab forandring med it

Skab forandring med it Skab forandring med it Læs Master i it en fleksibel efteruddannelse Master i it SOFTWARE- ARKITEKTUR OG DESIGN SIDE 4 FORRETNINGS- UDVIKLING MED IT SIDE 6 PRODUKT- OG SERVICE- UDVIKLING SIDE 8 STUDERENDE

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering...

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering... 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Tidsplan...2 Målgruppe...3 Spørgeskema...3 Kode eksempler...5 Procesbeskrivelse...7 Evaluering...8 Bilag - Spørgeskema...9 Indledning - Jeg har som skoleprojekt fået

Læs mere

DET behøver IKKE TAGE TRE ÅR AT få ET ansvar

DET behøver IKKE TAGE TRE ÅR AT få ET ansvar DET behøver IKKE TAGE TRE ÅR AT få ET ansvar ERHVERVSJURIDISK FULDMÆGTIG I ET ADVOKATFIRMA 1 Løft blikket TM ERHVERVSJURIDISK FULDMÆGTIG Om os Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith er et af landets

Læs mere

Evalueringsrapport Master i it

Evalueringsrapport Master i it Evalueringsrapport Master i it Masterprojektet på Linjen i Organisation Studienævn for Uddannelse, læring og forandring Skolen for Erkendelses- og forandringsprocesser Master i it-sekretariatet på AAU

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

Praktikant eller studiejobber

Praktikant eller studiejobber Hej studerende Praktikant eller studiejobber også noget for dig! I en praktik eller et studiejob kan du som studerende fra en relevant uddannelse byde ind på at løse opgaver ude hos virksomhederne med

Læs mere

Trivselsmåling. Nordfyns kommune. Totalrapport. Antal besvarelser: 1304

Trivselsmåling. Nordfyns kommune. Totalrapport. Antal besvarelser: 1304 Nordfyns kommune Totalrapport Antal besvarelser: 1304 Denne rapport har i alt 1304 respondenter. Svarprocenten for den samlede trivselsmåling for Nordfyns Kommune er på52,9%. Undersøgelsen blev gennemført

Læs mere

Bilag 1 - Resultat af borgerundersøgelse blandt borgere i nyttejob

Bilag 1 - Resultat af borgerundersøgelse blandt borgere i nyttejob Til Kopi til Fra Jobcentret Indtast Kopi til Heidi Mortensen Kvalitetsenheden Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro 12 9000 Aalborg Sagsnr. 2014-28951 Init.: HIM Bilag 1 - Resultat af borgerundersøgelse

Læs mere

Hvilke kompetencer har cand.it.er og hvordan skaber de værdi? cand.it.-dimittender fra

Hvilke kompetencer har cand.it.er og hvordan skaber de værdi? cand.it.-dimittender fra Hvilke kompetencer har cand.it.er og hvordan skaber de værdi? 3.499-14 aktuelle cand.it.-uddannelser fordelt på tre universiteter - uddannelserne har forskelligt fokus på teknologi, design og organisation

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Tilfredshed, engagement og passion

Tilfredshed, engagement og passion Tilfredshed, engagement og passion Lederne December 214 Indledning Undersøgelsen belyser om respondenterne er tilfredse med deres nuværende job om jobbet giver mening, og hvor engagererede de er i jobbet

Læs mere

ADMINISTRATIVE UDDANNELSER

ADMINISTRATIVE UDDANNELSER ADMINISTRATIVE UDDANNELSER SERVICEØKONOM erhvervsuddannelse + specifikke krav SPORTSMANAGEMENT, PROF.BA (overbygning) ADGANGSKRAV: Markedsføringsøkonom, serviceøkonom, finansøkonom INTERNATIONAL HOSPITALITY

Læs mere

Spørgeskema til private og offentlige virksomheder

Spørgeskema til private og offentlige virksomheder Behovet for IT-arbejdskraft og ITkompetencer Spørgeskema til private og offentlige virksomheder Behovet for IT-arbejdskraft og IT-kompetencer 1 Virksomhedens IT-medarbejdere 1. Hvor mange medarbejdere

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Evaluering af Fagpakken Masterprojekt - linjen i Organisation Efterårssemestret 2016 Master i IT

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Evaluering af Fagpakken Masterprojekt - linjen i Organisation Efterårssemestret 2016 Master i IT SurveyXact Semesterevalueringsrapport Evaluering af Fagpakken Masterprojekt - linjen i Organisation Efterårssemestret 2016 Master i IT Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 3 studerende

Læs mere

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed Dimittendundersøgelse 0 PB i Ernæring og Sundhed Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5 5.0 Fastholdelse 8

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Evalueringsrapport Master i it

Evalueringsrapport Master i it Evalueringsrapport Master i it Master i IT Fagpakken Masterprojektet Studienævn for It og Læring, AAU. Studienævn for Uddannelse, Læring og Forandring, AAU Forår 2015 Evalueringsrapport, Masterprojektet,

Læs mere

Uddannelsesevaluering 2013

Uddannelsesevaluering 2013 Uddannelsesevaluering 2013 Uddannelserne under studienævnet for Humanistisk Informatik Antal dimittender 1 Svar % BA HumInf - 13 6 46 Informationsvidenskab AAL BA HumInf - 74 25 34 Kommunikation AAL BA

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for

Læs mere

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvilke kompetencer privatansatte topledere, mellemledere og linjeledere mener, er de vigtigste i deres

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Digitale læremidler som forandringsmotor

Digitale læremidler som forandringsmotor Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 TYSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes forsatte karriere...7 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15

Læs mere

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tør påstå, at medlemmernes udvikling i endnu højere grad end nu vil være omdrejningspunkt

Læs mere

ADMINISTRATIVE UDDANNELSER ØKONOMI

ADMINISTRATIVE UDDANNELSER ØKONOMI ØKONOMI ADMINISTRATIONSØKONOM FINANSØKONOM LOGISTIKØKONOM ADGANGSKRAV: Gymnasial uddannelse Uddannelse inden for hvordan samarbejdet mellem borger og forvaltninger samt kunder og virksomheder fungerer.

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Karriereprogram for HR-konsulenter

Karriereprogram for HR-konsulenter Karriereprogram for HR-konsulenter Marts 2011 Karriereprogram for HR-konsulenter Den offentlige sektor har brug for kompetente og engagerede HR-funktioner, der fokuserer på opgaver, der skaber værdi for

Læs mere

Diplom i. erhvervsøkonomi

Diplom i. erhvervsøkonomi Diplom i erhvervsøkonomi HD 2 HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse Mange traditionelle job er på vej ud af arbejdsmarkedet. Fleksible medarbejdere er på vej ind de såkaldte omstillingsparate. Vi lever

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2014

Dimittendundersøgelse 2014 Dimittendundersøgelse 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Maj 2014 Indhold 1. Om undersøgelsen... 1 2. Dataindsamlingen... 1 3. Spørgeskemaet... 1 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation... 2 5. Dimittendernes

Læs mere

Udkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København

Udkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København Bilag 6 Økonomisektionen Ref.: Georg Dam Steffensen 05. november 2010 Udkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København På baggrund af bestyrelsens godkendelse af de overordnede budgetrammer for

Læs mere

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 CIOViewpoint 2010 KRISENS SPOR Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 Den verserende krises nøjagtige omfang og betydning for danske virksomheder kendes formentlig først, når krisen engang er veloverstået.

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

hvilke slags arbejde kan man have som uddannet tøj designer hvilke ting skal man være god til som tøj designer Hvorfor er mænd løn højere end kvinders

hvilke slags arbejde kan man have som uddannet tøj designer hvilke ting skal man være god til som tøj designer Hvorfor er mænd løn højere end kvinders 2014/2015 tøj designer Indledning: jeg er ikke helt klar på endnu om hvad jeg gerne vil være når jeg bliver ældre. Jeg har valgt tøj designer hvor jeg specielt har fokus på Tekstil/tøjområdet. Det har

Læs mere

Cand.it. i it-ledelse, Semester- og uddannelsesevaluering, fora r 2015

Cand.it. i it-ledelse, Semester- og uddannelsesevaluering, fora r 2015 Cand.it. i it-ledelse, Semester- og uddannelsesevaluering, fora r 2015 Indhold Elektronisk semester- og uddannelsesevaluering... 2 Specialevejleder... 2 Samarbejdet med evt. case-virksomhed... 2 Hvad har

Læs mere

1. Indledning. 2. Laswell s fem spørgsmål. Hvem (afsender) Siger hvad (budskab)

1. Indledning. 2. Laswell s fem spørgsmål. Hvem (afsender) Siger hvad (budskab) Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Laswell s fem spørgsmål... 2 Hvem (afsender)... 2 Siger hvad (budskab)... 2 I Hvilken Kanal (Mediet)... 3 Til Hvem (Modtageren)... 3 Og Med Hvilken Effekt (Virkningen)...

Læs mere

9. semester, Humanistisk Informatik, Interaktive digitale medier, Aalborg Besvaret af:16 + 3 med nogle svar

9. semester, Humanistisk Informatik, Interaktive digitale medier, Aalborg Besvaret af:16 + 3 med nogle svar Studienævnet for Humanistisk Informatik 9. semester, Humanistisk Informatik, Interaktive digitale medier, Aalborg Besvaret af:16 + 3 med nogle svar Har du været i praktik i dette semester? Hvilke jobfunktioner

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Dimittendundersøgelsen 2014

Dimittendundersøgelsen 2014 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelsen 2014 Sociologisk Institut Line Græsted Bjerring April 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Formål Kortene kan bruges til at starte en fælles drøftelse om hinandens arbejdsområder og udviklingsønsker, gennem at give indblik i, hvad der optager ens kollegaer

Læs mere

Kompetenceprofiler for

Kompetenceprofiler for Kompetenceprofiler for medarbejder, teams, afdelingsleder og direktør Vi spiller hinanden gode på vores forskellige niveauer 13. januar 2015 1 MEDARBEJDER PRIORITET Som medarbejder skal jeg levere løsninger

Læs mere

Nedenstående opsummerer uddannelsesevalueringerne for uddannelserne under studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier 2015.

Nedenstående opsummerer uddannelsesevalueringerne for uddannelserne under studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier 2015. Uddannelsesevaluering 2015 Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier Nedenstående opsummerer uddannelsesevalueringerne for uddannelserne under studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier

Læs mere

30.10.2009 CA a-kasse 1

30.10.2009 CA a-kasse 1 Løn, kontrakt, forhandling 30.10.2009 CA a-kasse 1 Eftermiddagens program 14.25 Introduktion 14.30 Løn og kontrakt Marielle Høgenhaug, C3 Ledelse og Økonomi 15.10 Pause 15.20 Forhandlingsteknik Jimmy Buchmann,

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Lederuddannelse i Ingleby Farms

Lederuddannelse i Ingleby Farms Lederuddannelse i Ingleby Farms Målgruppe 22 driftsledere Leder for 1-5 ansatte Uddannelsesniveau svarende til landmandsuddannelsen (trin 1 og 2) i Danmark Fra hhv. Letland, Lithavn, Rumænien og Danmark

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Tabelrapport. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Tabelrapport. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Tabelrapport Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 2015 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... Fejl! Bogmærke

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Iværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007

Iværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007 Iværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007 En undersøgelse af overlevelsesevnen blandt de iværksættere, som Erhvervssekretariatet i Gladsaxe kommune, har været i kontakt med i 2007 Kort om undersøgelsen

Læs mere

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 De kommende børnehaveklassebørn er klar til den digitale skole Resumé KL har fået gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til kommende

Læs mere