Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen"

Transkript

1 Greve Kommune LP-modellen - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

2 Indhold Indhold...2 Hvorfor LP-modellen?...3 LP-modellens oprindelse og perspektiv...4 LP-modellen som forandringsvej...5 Samarbejdsaftale...6 Forpligtelser og implementeringsplan...7 Uddannelse af det pædagogiske personale...8 Læs mere...14 Inklusionsværktøjskassen...16

3 Hvorfor LP-modellen? Det overordnede mål for arbejdet med LP-modellen er, at der i skolerne etableres gode læringsmiljøer med gunstige betingelser for både faglig og social læring hos alle elever. Skolerne og lærerne skal altså udvikle kompetencer i at forebygge og reducere lærings- og adfærdsproblemer (Nordahl, 2007). Skolerne og lærerne skal altså udvikle kompetencer i at forebygge og reducere lærings- og adfærdsproblemer (Nordahl, 2007). Det vigtigste virkemiddel med henblik på at realisere den målsætning er, at der arbejdes systematisk med en analysemodel, der præsenteres i dette hæfte. LP-modellen er et værktøj for det pædagogiske personale til at opnå en endnu bedre forståelse for de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds-, trivsels- og læringsproblemer. Ifølge den forskning, der er lavet af arbejdet med LP-modellen, kan arbejdet føre til at: De faglige præstationer øges De sociale kompetencer forbedres Uro i undervisningen reduceres Motivationen øges Konflikter mellem elever og mobning mindskes Lærernes arbejdsglæde øges Mere samarbejde mellem lærere/pædagoger Eleverne har fået bedre relationer til deres lærere Elever og lærere oplever, at der er en bedre struktur i undervisningen Relationerne mellem eleverne/klassemiljø er bedre og mere inkluderende Det nyskabende i udviklingsarbejdet ligger i at medarbejderne foretager en systematisk og vidensbaseret refleksion samt en systematiske evaluering som opfølgning på iværksatte tiltag.

4 LP-modellens oprindelse og perspektiv LP-modellen er udviklet ud fra forskningsbaseret viden fra især Thomas Nordahl, og den bygger på systemteori, hvor der lægges vægt på, at det enkelte individ er i interaktion med forskellige sociale systemer eller fællesskaber. I systemteorien antages det, at kommunikation og fælles handlinger etablerer de mønstre og den struktur, som senere påvirker interaktionerne i det sociale fællesskab. Påvirkning fra de sociale systemer vi deltager i, kan ingen unddrage sig, dvs. at social påvirkning finder sted enten vi ønsker det eller ikke. Sociale systemer reguleres blandt andet af relationer, roller, normer og ledelse. Perspektivet anerkender at der også er sammenhænge mellem elevernes individuelle forudsætninger og deres situation og udvikling i skolen: Men et ensidigt fokus på lærings- og adfærdsproblematik som en egenskab hos eleven eller vanskeligheder i hjemmet er sjældent tilstrækkeligt til at forstå og forklare de udfordringer, eleven møder i skolehverdagen. Desuden forholder det sig også sådan, at vi kun i ringe omfang kan ændre elevernes individuelle forudsætninger (Nordahl, 2007). LP-modellen tager udgangspunkt i mange års forskning og erfaring, der viser, at børns adfærd i skolen er stærkt styret af de relationer de er en del af. Derfor skal skolen være opmærksom på, hvilke relationer og fællesskaber vi giver børnene mulighed for at deltage i. Modellen giver således mulighed for at forstå elevernes adfærd og læringsstrategier gennem andre tilgange end det traditionelle individperspektiv. Dvs. at elevernes faglige læringsresultater i skolen ikke bare forklares af elevernes forudsætninger, men også af en række forhold tilknyttet læringsmiljøet og undervisningen i skolen.

5 LP-modellen som forandringsvej LP-modellen er et kulturændringsinitiativ, der i høj grad handler om, at lærere og pædagoger tager nye briller på, ser nye muligheder og handler i fællesskab derefter: I forskellige former for ændrings- og udviklingsarbejde i skolen fremstår implementeringen som en helt afgørende forudsætning for de resultater, der opnås. Kvalitativt gode planer, modeller og strategier, der ønskes gennemført, er ikke tilstrækkelige. Det er lige så vigtigt, at planerne bliver anvendt, sådan som det var tænkt, de skulle anvendes (Nordahl, 2007). LP-modellen arbejder ud fra en implementeringsplan, som er et vigtigt digitalt styringsinstrument. Planen omfatter de tiltag og tilpasninger, som institutionens ledelse har foretaget for at sikre det optimale udbytte af det treårige forløb. Implementeringsplanen kan løbende justeres gennem hele den treårige samarbejdsperiode. I starten af udviklingsarbejdet med LP-modellen foretages en kortlægningsundersøgelse. Dette gøres for at få et fotografi af skolen, så det bliver muligt at kvalificere det fortsatte udviklingsarbejde. Kortlægningsundersøgelsen omfatter børn, personale og forældre. Kortlægningen er en spørgeskemaundersøgelse, der besvares på internettet. Når pilotfasen er gennemført og evalueret, vil det være muligt at gentage kortlægningen efter to år for at vurdere, hvordan skolen har udviklet sig. Erfaringer viser dog, at modellen har en hurtig effekt. Allerede efter 2 uger kunne vi mærke en forskel. Klassekammeraterne fortalte i klassens time, at der havde været færre situationer hvor de havde mærket Jespers dårlige adfærd. Vi skulle som voksne lige have strammet lidt op omkring nogle af tiltagene som var vanskeligere at gennemføre end først antaget, men vi besluttede at gøre det bedre til næste gang. Efter 4 uger gik det bare så meget bedre... (Fortalt af en medarbejdergruppe der har arbejdet systematisk med LP-modellen i 2 år)

6 Samarbejdsaftale Når en skole ønsker at arbejde med LP-modellen, skal det helt konkret ske igennem samarbejde med University College Nordjylland, idet der indgås en forpligtigende samarbejdsaftale, som omhandler anvendelse af LP-modellen: LP-modellen er en skoleomfattende strategi, hvor det pædagogiske personale på skolen anvender analysemodellen regelmæssigt og systematisk for at skabe rum for forbedring af elevernes læringsudbytte, deres sociale kompetencer og hele skolens samarbejdskultur. Lærerne og pædagogerne skal gennem arbejdet med LP-modellen udvikle kompetencer i kortlægning og analyse af læringsmiljøet. På det grundlag skal de blive bedre til at forstå og håndtere forskellige pædagogiske udfordringer, der er relateret til enkelte elever, grupper og hele klasser. På skoler, hvor der ikke er et formaliseret samarbejde mellem undervisnings- og fritidsdelen, kan skolen undlade at omfatte pædagogerne i implementeringen af LP-modellen; men anvendelsen af analysemodellen begge steder skaber et unikt forum for fælles sprog, fælles forståelse og dermed en platform for effektiv og målrettet fælles indsats. Professionshøjskolen University College Nordjylland skal gennem kompetenceudvikling sikre, at PPR eller anden faglig rådgivning får den nødvendige kompetence til at kunne vejlede lærere og pædagoger i brug af analysemodellen, hvilket sker gennem et 40 timers uddannelsesforløb, der afvikles på Høgskolen i Hedmark under ledelse af professor Thomas Nordahl. ( )Endvidere har Professionshøjskolen University College Nordjylland ansvaret for indholdet i og tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbene i LP-modellen, således at lærere og pædagoger får mulighed for at opnå et relevant kompetenceløft. (Ovenstående er et uddrag fra samarbejdskontrakten)

7 Forpligtelser i forhold til implementeringsplanen I samarbejdskontrakten fremgår det også, hvilke forpligtigelser, der følger med valget af LPmodellen. Her bringes et uddrag af centrale punkter: Faglig rådgivning (f.eks. skolekonsulent eller PPR) skal: deltage med fagpersoner i udviklingsforløbet om LP-modellen. deltage i et uddannelsesforløb i LP-modellens teori og metode med mindst to fagpersoner. deltage i skolernes pædagogiske arrangement om LP-modellen fungere som vejledere i lærernes e-læringsforløb. deltage i LP-gruppernes møde minimum 2 gange pr. halvår. indgå som partner i samarbejdsaftalen mellem (kommunen,) skolen, PPR eller anden faglig rådgivning og Professionshøjskolen University College Nordjylland. Professionshøjskolen University College Nordjylland har det faglige ansvar for at rammesætte implementering af LP-modellen på skolerne har det faglige ansvar for indholdet i uddannelsesforløbene i LP-modellen vejleder PPR eller anden faglig rådgivning i kommunen. skal danne netværk for LP-modellens vejledere. udformer og forfatter e-læringsforløbene. har ansvaret for forskningsdatabasen. Høgskolen i Hedmark og Danmarks Pædagogiske Universitetskole har hovedansvaret for at gennemføre forskning og evaluering af arbejdet med LP-modellen lokalt, nationalt og i Norden. har ansvaret for, at der gennemføres evaluering på institutionsniveau. foretager den løbende informationsformidling af resultaterne.

8 Den konkrete anvendelse af modellen For at kunne arbejde efter principperne i LP-modellen og derved få en pædagogisk platform er det vigtigt, at det pædagogiske personale benytter samme begreber i forhold til arbejdet med LPmodellen. Det handler om: Fællesskab: At du bliver set og har værdi Opretholdende faktorer: Forklarer problemet Individ-perspektiv: Elevens iboende Kontekst-perspektiv: Hele læringsmiljøet Aktør-perspektiv: Der er en mening med det, vi gør På denne platform bygges LP-modellens udviklingsforløb, som er vist herunder og uddybet på de efterfølgende sider med eksempler undervejs. (Kilde: Nordahl, 2007)

9 1. Formulering af problemstillinger Formulering af problemstilling starter ved en udfordring, som er en tilbagevendende situation, hvor læreren eller pædagogen oplever, at der er stor afstand mellem den ønskede og den faktiske situation. Udgangspunktet bør være udfordringer, der har en rimelig sandsynlighed for at lykkes, når det gælder om at forbedre læringsudbyttet, udvikle læringsmiljøet eller reducere adfærdsproblemer. Eksempel på formulering af problemstilling Kortfattet beskrivelse: Anders melder meget fra i forhold til de faglige krav. Han laver ikke ballade, sidder stille og kigger. Vi tilbyder Anders hjælp, men han vil ikke. Anders værge siger, at han ikke kan gøre noget, det er vores opgave. Anders siger, han vil gå 9. kl. om i stedet for at komme i 10. kl., for så kan vi ikke smide ham ud! Problemformulering: Anders melder fra i forhold til de faglige krav og andre ukendte krav. Lavt selvværd. 2. Målformulering Målformuleringer må ikke være for åbne og generelle, da de herved mister betydning. Det bør så konkret som muligt forsøges at definere hvilke mål, der ønskes opnået gennem arbejdet med LPmodellen. Åben målformulering giverforskellige tolkningsmuligheder og ermere retningsgivende. Lukket målformuleringer så klar og præcis, at der ikke hersker tvivl om, hvad den går ud på. Eksempel på målformulering At Anders hver dag får lavet ganske lidt fagligt. Måske kan det dreje sig om et historisk emne eller dyr.

10 3. Indhentning af information For at kunne analysere hvilke faktorer der hænger sammen med udfordringerne, er det afgørende at indhente information om de situationer hvor udfordringen kommer til udtryk. Hensigten med informationsindhentning er at få belyst udfordringerne i skolen med forskellige virkelighedsopfattelser og positioner. Det er altid vigtigt at få belyst udfordringerne fra flere sider og derfor er det også vigtigt at indhente information om de forskellige situationer fra flere kilder. Eksempel på indhentning af information Det ved vi: Udsat for alvorlige svigt som lille. Mor narkoman, så måske udsat som foster. Har oplevet mange voksne, som under Anders opvækst, har opgivet at have Anders. Når vi stiller krav, vælger han at sidde stille, passiv, inaktiv. Han er velbegavet. Hans tidligere skolegang har været præget af nederlag. Det skal vi vide mere om: Hvilke krav stilles i hjemmet hos værgen? Hvad motiverer Anders? Hvilke interesser har han? Hvad er hans håb for fremtiden? Har Anders besluttet sig for ikke at lave noget, før han får lov til at gå 9. Kl. om?

11 4. Analyse og refleksion Analyse og refleksion danner grundlaget for de strategier og tiltag der senere skal iværksættes. Der fokuseres på de faktorer der opretholder udfordringen. Fokus skal være rettet mod interaktionen mellem eleverne og omgivelserne. Udfordringen betragtes ud fra de perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Det er de opretholdende faktorer der fokuseres på i ændringsarbejdet frem for selve udfordringen. Nogle typiske opretholdende faktorer: Dårlig relation mellem elev og lærer Utilfredsstillende struktur, mange skift Manglende proaktiv klasseledelse Uklare regler og stærkt negative konsekvenser Osv. Eksempel på analyse og refleksion De opretholdende faktorer: Anders lave selvværd. Formålsløshed. Anders er bange for fremtiden. Anders vil finde folks svagheder for at beskytte sig selv. Der er for mange ord i skolen.

12 5. Udvikling af strategier og tiltag Strategier er fremgangsmåder, der kan anvendes som en del af den daglige praksis. Tiltag refererer til mere specifikke metoder og aktiviteter. Det største potentiale for ændring og udvikling ligger i at lave om på forhold i miljøet omkring børn/ elever. Ofte anvendte strategier og tiltagsområder er vist herunder: Relationer Mellem elev og lærer Mellem eleverne Klassemiljø Klasseledelse Struktur i undervisningen Regler og håndhævelse af regler Læreren som tydelig leder Undervisningen Indholdet i de enkelte fag Variation i og systematik Social kompetence Udvikling og gennemførelse af lokale strategier Anvendelse af egne programmer Motiverende tiltag Vægt på mestring i undervisningen Brug af ros og opmuntring Brug af belønning Samarbejde med forældre Gensidig information Drøftelser af forældremedvirken Tilpasset undervisning Differentiering af undervisning Holddannelse Ændringstiltag Grænsesætning og konsekvenser Beskeder, advarsler, ignorering Andre tiltagsområder Arbejde med undervisningsmiljø Afklaring af lærernes holdninger/værdier Eksempel på udvikling af strategier og tiltag Skal Anders have en besøgsven/ en mentor? Skal han have belønning for udført funktion/arbejde? Det forsøges at få afklaring på Anders fremtid. Anders skal forberedes på skift.

13 6. Gennemførelse af strategier og tiltag Dette er den mest udfordrende fase i LP-modellen. Erfaringen viser, at det er langt lettere at drøfte mulige tiltag og strategier, end det er at udføre dem i praksis. Alle professionelle skal forpligte sig på at gennemføre tiltag og strategier præcist og struktureret indenfor en bestemt tidsramme. Det anbefales, at der føres en logbog. 7. Evaluering 2-4 uger efter iværksættelse bør der foretages en evaluering. Tidspunktet for evalueringen fastsættes så snart, der er valgt tiltag og strategier. Vigtige spørgsmål under evalueringen kan være: Er alle tiltagene blevet gennemført? Er de gennemført og kontinuerligt og systematisk? Hvilke faktorer har været til hinder for gennemførelsen af tiltag? Er udfordringerne blevet reduceret? Har der været en positiv udvikling? I hvilket omfang er målene blevet nået? 8. Revidering Hvis man ikke har konstateret, at udfordringen har ændret sig i positiv retning indenfor 2-4 uger, kan det være nødvendigt at revidere formulering af problem og målsætning, indhente mere information, etc. Når der ikke er opnået tilfredsstillende resultater, bør der som regel lægges stor vægt på at foretage en ny analyse Hvis positive resultater skal vare ved over længere tid, er det helt afgørende, at tiltagene, som har bidraget til at opnå resultaterne, opretholdes.

14 Litteratur Hansen, Ole & Nordahl, Thomas (red.) (2008): LP-modellen: Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse. Dafolo Nordahl, T. (2000): En skole to verdener. Et teoretisk og empirisk arbejd om problemadfærd og mistilpasning i et elev- og lærerperspektiv. NOVA-rapport 11/00. Oslo: Norsk institutt for forskning om opvekst, velferd og aldring Nordahl, T. (2001): Instrumentalisme og program for læring av social kompetanse. I: Norsk Pædagogisk Tidsskrift, 1: Nordahl, T. (2002): Eleven som aktør fokus på elevenes læring og handlinger i skolen. Oslo: Universitetsforlaget. Nordahl, T (2005): Læringsmiljø og pædagogisk analyse en beskrivelse og evaluering av LP-modellen NOVA-rapport 19/05. Oslo: Norsk institutt for forskning om opvekst, velferd og aldring. Nordahl, Thomas (2007): Arbejdet med LP-modellen. Beskrivelse af analysemodellen og strategier for implementering i skolen. med LP-modellen 2009%5B1%5D.pdf

15

16 Inklusionsværktøjskassen Ideelt skulle alle børn og unge have mulighed for at kunne bringe hele deres potentiale i spil for læring og udvikling i skolen. Det ville betyde at de møder en skole med et godt læringsmiljø og differentieret undervisning. Men sådan ser virkeligheden ikke altid ud, og det kan få betydning for problemadfærd i skolen, som er så ødelæggende for både den enkelte og for fællesskabet, at det der læres ikke er tilfredsstillende, og at nogle elever/ børn oplever mistrivsel og ekskludering af fællesskabet. Inklusionsværktøjskassen er en serie hæfter eller håndsrækninger om pædagogiske værktøjer, som er udvalgt med det formål at støtte og udvikle inkluderende læringsmiljøer i Greve Kommune. Værktøjskassen består af LP-modellen Aktionslæring Inkluderende IT Mange måder at lære på Klasserumsledelse Forældreinddragelse Camilla Poulsen LP-modellen 1. udgave, 1. oplag Center for Skoler, Greve Kommune 2010 Redaktion: Niels Westergård Håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen er titlen på en skriftserie, der udgives af Center for Skoler, Greve Kommune. Håndsrækningerne kan downloades via

LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen

LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen For at kunne arbejde efter principperne i LP-modellen og derved få en pædagogisk platform er det vigtigt, at alle benytter samme begreber i forhold til arbejdet

Læs mere

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Forord Folkeskolerne i Vordingborg Kommune er med i et landsdækkende forskningsog udviklingsarbejde om implementering af LP-modellen.

Læs mere

Motivation og mestring

Motivation og mestring Det ved vi om Motivation og mestring Af Terje Manger Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl..............................................

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,

Læs mere

"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.

Billeder af situationen i den danske grundskole, Thomas Nordahl og Niels Egelund Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole, Bent B. Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 399 Offentligt læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen.dk PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Til Medlemmet og suppleanter af FOLKETINGETS

Læs mere

Skovbakkeskolen, Odder

Skovbakkeskolen, Odder Dagens program: Skovbakkeskolen, Odder 17.00 Velkomst 17.10-18.00:Oplæg om v/ Bente Sloth 18.00-18.15: Pause med frugt 18.15-18.30: Introduktion til arbejde i mindre grupper 18.30-19.45: Gruppearbejde

Læs mere

Organisering af LP-modellen

Organisering af LP-modellen Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden

Læs mere

Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014

Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014 LP-modellen på CPH WEST Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014 Hvad er LP? Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Refleksions- og analysemodel - ikke en metode LP-modellens baggrund Udviklet i

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

TEAMGUIDE. Systemanalyse af Pædagogiske Udfordringer TEAMGUIDE SPU

TEAMGUIDE. Systemanalyse af Pædagogiske Udfordringer TEAMGUIDE SPU SPU TEAMGUIDE Systemanalyse af Pædagogiske Udfordringer 1 Indhold SPU-princippet SPU-modellens grundlag Systemteori Tre perspektiver Teamets opgaver Tovholderens ansvar Model til analyse af pædagogiske

Læs mere

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset LP-serien Anerkendelse, opmuntring, ros og positive tilbagemeldinger er noget, alle har behov for. Det styrker vores opfattelse og forståelse af os selv, og det fremmer vores motivation og arbejdsindsats.

Læs mere

Læringsmiljø og pædagogisk analyse

Læringsmiljø og pædagogisk analyse Læringsmiljø og pædagogisk analyse www.lp-modellen.dk Hjørring kommune 26. februar 2008 Ole Hansen 1 Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-Modellen Et værktøj for den skole som gerne vil. Evidens forskningsbaseret

Læs mere

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. 1 LP-modellen er ingen hekse-kur

Læs mere

Vurdering for læring

Vurdering for læring Det ved vi om Vurdering for læring Af Thomas Nordahl, Anne Kostøl, Anne-Karin Sunnevåg, Ann Margareth Aasen, Gro Løken, Stephen Dobson og Hege Knudsmoen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat

Læs mere

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? Morsø kommune 16. Januar 2008 Ole Hansen Projektchef På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole I skolen

Læs mere

Billeder af situationen i den danske grundskole

Billeder af situationen i den danske grundskole Billeder af situationen i den danske grundskole LP-modellen, forskningsbaseret viden vi gør det, der virker Udvalgte resultater fra den første kortlægningsundersøgelse i LP-modellen Thomas Nordahl og Niels

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen En udfordring for skolen. Undersøgelser viser, at hver tredje lærers formål med timen er at overleve. Relationer i skolen Lærere der formår at indgå i relationer med elever på en ligeværdig, venlig og

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Læsning og tolkning af resultater af kortlægningsundersøgelsen 2010 for T2 skoler

Læsning og tolkning af resultater af kortlægningsundersøgelsen 2010 for T2 skoler Læsning og tolkning af resultater af kortlægningsundersøgelsen 2010 for T2 skoler Læsning og tolkning af resultater af kortlægningsundersøgelsen i LP-modellen 2010 for T2 skoler Af: Thomas Nordahl og Anne-Karin

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

De pædagogiske pejlemærker

De pædagogiske pejlemærker De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne

Læs mere

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN www.lp-modellen.dk Professionshøjskolen, University College Nordjylland Ole Hansen 2007 1 Man ser det, man! 2 På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Citat fra folderen 'Børn skal favnes i fællesskab Om inklusion i Furesø Kommune':

Citat fra folderen 'Børn skal favnes i fællesskab Om inklusion i Furesø Kommune': Indhold Inkluderende læringsmiljøer i Furesø Kommune... 2 Hvad er PAF modellen?... 3 Hvorfor arbejde med PAF modellen?... 4 PAF mødet... 5 Tre forskellige perspektiver - tre forskellige vinkler... 6 PAF

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Beskrivelse af AKT-tilbuddet Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset Det ved vi om Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset Af Arne Tveit Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde Det ved vi om Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009 Vis skolen og skolens ansatte anerkendelse og skab understøttende refleksionsrum for egen praksis - så stiger alle de parametre (glæde, tillid, trivsel og læring) som alle I og omkring folkeskolen gerne

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Hvad er PALS? Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS - er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen.

Hvad er PALS? Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS - er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen. PALS på Haderup Skole Vi er en af 8 skoler i Herning Kommune, som deltager i projektet. Projektet er støttet af Servicestyrelsen, som har ansat en PALS- vejleder, der er uddannet i Norge, og som kommer

Læs mere

Evaluering af inklusion

Evaluering af inklusion Evaluering af inklusion Hvad skal der til for at være inkluderet Fysisk tilstedeværelse til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse fuldgyldig deltager Aktiv deltagelse Bidrager aktivt til fællesskabet

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland.

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Der har gennem tiderne hersket uenighed blandt forskere om, hvorvidt det var muligt at basere pædagogiske

Læs mere

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Af Bent B. Andresen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bent B. Andresen Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling 1. udgave,

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012

Læs mere

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Pixiudgave Til fagprofessionelle

Pixiudgave Til fagprofessionelle Pixiudgave Til fagprofessionelle Alle børn og unge er en del af fællesskabet - Herning Kommunes Inklusionsstrategi Implementeringsperiode 2016-2020 November 2015 Forord Denne pixiudgave af Alle børn og

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole

Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole Forord I Aabenraa Kommune har vi gennem de sidste par år arbejdet på at udvikle Den inkluderende skole, hvor der er plads til menneskers forskellighed. Der er lavet

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse

Læs mere

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud 1 Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud I dette hæfte forefindes standarder til brug for arbejdet på de sociale tilbud. Standardprogrammet er en del af, som også tæller De Sociale Indikatorprogrammer

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

Relationer og fællesskab. Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988

Relationer og fællesskab. Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Hamar d. 30 oktober-2008 Relationer og fællesskab Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Finn Skaarderud: Det undrer mig meget hvordan forestillingen om det selvstændige

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

KVALITET I PÆDAGOGISKE PROCESSER FORUDSÆTNING OG VIRKELIGGØRELSE AF INKLUSION

KVALITET I PÆDAGOGISKE PROCESSER FORUDSÆTNING OG VIRKELIGGØRELSE AF INKLUSION KVALITET I PÆDAGOGISKE PROCESSER FORUDSÆTNING OG VIRKELIGGØRELSE AF INKLUSION Tanja Miller ph.d. Projektchef 08.01. 2013 tnm@ucnact2learn.dk tlf. 72690334 SAMMENHÆNGE Politiske mål - inklusion Forskning

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en

Læs mere

PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil

PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil Ejsing Skole og børnehus - hvordan vi gør hos os i Skoleafdelingen - Hvad er PALS? PALS er et skoleomfattende program, hvor der sker en systematisk indførelse af

Læs mere

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN www.lp-modellen.dk Professionshøjskolen, University College Nordjylland Ole Hansen 2007 1 Man ser det, man! 2 På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Beskrivelse af DEN ERHVERVSPÆDAGOGISKE LÆRERUDDANNELSE PÅ UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO

Læs mere

Kære lærer - du er den vigtigste del af Psykiatrifondens trivselsforløb!

Kære lærer - du er den vigtigste del af Psykiatrifondens trivselsforløb! Kære lærer - du er den vigtigste del af Psykiatrifondens trivselsforløb! Til dig Dette informationshæfte er til dig, for at give dig et overblik over dit og din klasses udbytte af jeres deltagelse. Her

Læs mere

Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog

Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem

Læs mere

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen 1. Indledning Da vores nuværende viceskoleleder har søgt nye udfordringer, er stillingen som viceskoleleder ledig til besættelse snarest muligt.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

Greve Kommune. Klasserumsledelse. - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Klasserumsledelse. - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Klasserumsledelse - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Sprogbrug i forhold til skole og SFO...3 Hvorfor klasserumsledelse?...4

Læs mere

Læringsmiljø og pædagogisk analyse www.lp-modellen.dk

Læringsmiljø og pædagogisk analyse www.lp-modellen.dk Læringsmiljø og pædagogisk analyse www.lp-modellen.dk Professionshøjskolen, University College Nordjylland Ole Hansen 2008 1 På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole Skolen er på vej viser undersøgelsen

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer

Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret

Læs mere

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Jammerbugt Kommunes skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt

Læs mere

Pædagogisk læreruddannelse. på Tech College Aalborg

Pædagogisk læreruddannelse. på Tech College Aalborg Pædagogisk læreruddannelse på Tech College Aalborg Indhold Velkommen til din nye pædagogiske rejse... 2 Hvad er en pædagogisk diplomuddannelse (PD)?... 2 Formålet med uddannelsen.... 2 PD er en gevinst

Læs mere

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

LP-modellen som kvalitativt styringsredskab

LP-modellen som kvalitativt styringsredskab Erfaringer med LP-arbejdet på frisør- og kosmetikerafdelingen Next Tidligere kts og CPH WEST Hvad tænkte vi? Sammenhæng mellem teori/forskning og praksis Kvalificering af projektmøllen (Slankekur vs. Livsstilsændring)

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Gældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Frederiksværk skole Gældende fra den 26. november 2015 På Frederiksværk skole er det et fælles ansvar, at alle trives. Alle er derfor forpligtet til at bidrage til god trivsel på

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

En ny forskningsbaseret indsats udviklet til at skabe høj kvalitet og fremme inklusion i daginstitutioner i Ikast- Brande Kommune

En ny forskningsbaseret indsats udviklet til at skabe høj kvalitet og fremme inklusion i daginstitutioner i Ikast- Brande Kommune Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 258 Offentligt En ny forskningsbaseret indsats udviklet til at skabe høj kvalitet og fremme inklusion i daginstitutioner i Ikast- Brande Kommune

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted

UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted UDDANNELSESPLAN 1. Skolen som uddannelsessted Kontaktoplysninger Nordregårdsskolen Tejn Allé 3 2770 Kastrup Tlf.: 32514033 Sygetelefon.: 30760362 Mail: ng.uk@taarnby.dk Skoleleder: Niels Bahn Rasmussen

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Ansøgning A. P. Møller Fonden.

Ansøgning A. P. Møller Fonden. Punkt 8. Ansøgning A. P. Møller Fonden. 2014-20298. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgtes orientering og bekræftelse ansøgning til A. P. Møller Fonden. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen

Læs mere

Inklusion en fortsat proces

Inklusion en fortsat proces Inklusion en fortsat proces Af Birthe Rasmussen skoleleder på Slotsskolen Slotsskolen er en nybygget kommunal Folkeskole i Horsens, som i 2009 afløste den tidligere Vestbyskole. Skolen er beliggende i

Læs mere

Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger:

Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: 1 Forord Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: - at alle børn og unge oplever sig som en del af, og som værdifulde for,

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Zippys Venner. Information om Zippys Venner. et forsknings- og evidensbaseret internationalt undervisningssystem indenfor social emotionel læring

Zippys Venner. Information om Zippys Venner. et forsknings- og evidensbaseret internationalt undervisningssystem indenfor social emotionel læring Information om et forsknings- og evidensbaseret internationalt Zippys venner undervisningssystem indenfor social emotionel læring Anbefalet af Undervisningsprogrammet har som målsætning at lære børn i

Læs mere

Greve Kommune. Inkluderende it. - Nye muligheder for socialt og kognitivt udfordrede børn. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Inkluderende it. - Nye muligheder for socialt og kognitivt udfordrede børn. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Inkluderende it - Nye muligheder for socialt og kognitivt udfordrede børn En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på inkluderende it?...3 At HAVE

Læs mere

Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til?

Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til? Niels Grønbæk Nielsen Februar 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Ledelse og samarbejde mellem forskellige

Læs mere