Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Transkript

1 Greve Kommune LP-modellen - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

2 Indhold Indhold...2 Hvorfor LP-modellen?...3 LP-modellens oprindelse og perspektiv...4 LP-modellen som forandringsvej...5 Samarbejdsaftale...6 Forpligtelser og implementeringsplan...7 Uddannelse af det pædagogiske personale...8 Læs mere...14 Inklusionsværktøjskassen...16

3 Hvorfor LP-modellen? Det overordnede mål for arbejdet med LP-modellen er, at der i skolerne etableres gode læringsmiljøer med gunstige betingelser for både faglig og social læring hos alle elever. Skolerne og lærerne skal altså udvikle kompetencer i at forebygge og reducere lærings- og adfærdsproblemer (Nordahl, 2007). Skolerne og lærerne skal altså udvikle kompetencer i at forebygge og reducere lærings- og adfærdsproblemer (Nordahl, 2007). Det vigtigste virkemiddel med henblik på at realisere den målsætning er, at der arbejdes systematisk med en analysemodel, der præsenteres i dette hæfte. LP-modellen er et værktøj for det pædagogiske personale til at opnå en endnu bedre forståelse for de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds-, trivsels- og læringsproblemer. Ifølge den forskning, der er lavet af arbejdet med LP-modellen, kan arbejdet føre til at: De faglige præstationer øges De sociale kompetencer forbedres Uro i undervisningen reduceres Motivationen øges Konflikter mellem elever og mobning mindskes Lærernes arbejdsglæde øges Mere samarbejde mellem lærere/pædagoger Eleverne har fået bedre relationer til deres lærere Elever og lærere oplever, at der er en bedre struktur i undervisningen Relationerne mellem eleverne/klassemiljø er bedre og mere inkluderende Det nyskabende i udviklingsarbejdet ligger i at medarbejderne foretager en systematisk og vidensbaseret refleksion samt en systematiske evaluering som opfølgning på iværksatte tiltag.

4 LP-modellens oprindelse og perspektiv LP-modellen er udviklet ud fra forskningsbaseret viden fra især Thomas Nordahl, og den bygger på systemteori, hvor der lægges vægt på, at det enkelte individ er i interaktion med forskellige sociale systemer eller fællesskaber. I systemteorien antages det, at kommunikation og fælles handlinger etablerer de mønstre og den struktur, som senere påvirker interaktionerne i det sociale fællesskab. Påvirkning fra de sociale systemer vi deltager i, kan ingen unddrage sig, dvs. at social påvirkning finder sted enten vi ønsker det eller ikke. Sociale systemer reguleres blandt andet af relationer, roller, normer og ledelse. Perspektivet anerkender at der også er sammenhænge mellem elevernes individuelle forudsætninger og deres situation og udvikling i skolen: Men et ensidigt fokus på lærings- og adfærdsproblematik som en egenskab hos eleven eller vanskeligheder i hjemmet er sjældent tilstrækkeligt til at forstå og forklare de udfordringer, eleven møder i skolehverdagen. Desuden forholder det sig også sådan, at vi kun i ringe omfang kan ændre elevernes individuelle forudsætninger (Nordahl, 2007). LP-modellen tager udgangspunkt i mange års forskning og erfaring, der viser, at børns adfærd i skolen er stærkt styret af de relationer de er en del af. Derfor skal skolen være opmærksom på, hvilke relationer og fællesskaber vi giver børnene mulighed for at deltage i. Modellen giver således mulighed for at forstå elevernes adfærd og læringsstrategier gennem andre tilgange end det traditionelle individperspektiv. Dvs. at elevernes faglige læringsresultater i skolen ikke bare forklares af elevernes forudsætninger, men også af en række forhold tilknyttet læringsmiljøet og undervisningen i skolen.

5 LP-modellen som forandringsvej LP-modellen er et kulturændringsinitiativ, der i høj grad handler om, at lærere og pædagoger tager nye briller på, ser nye muligheder og handler i fællesskab derefter: I forskellige former for ændrings- og udviklingsarbejde i skolen fremstår implementeringen som en helt afgørende forudsætning for de resultater, der opnås. Kvalitativt gode planer, modeller og strategier, der ønskes gennemført, er ikke tilstrækkelige. Det er lige så vigtigt, at planerne bliver anvendt, sådan som det var tænkt, de skulle anvendes (Nordahl, 2007). LP-modellen arbejder ud fra en implementeringsplan, som er et vigtigt digitalt styringsinstrument. Planen omfatter de tiltag og tilpasninger, som institutionens ledelse har foretaget for at sikre det optimale udbytte af det treårige forløb. Implementeringsplanen kan løbende justeres gennem hele den treårige samarbejdsperiode. I starten af udviklingsarbejdet med LP-modellen foretages en kortlægningsundersøgelse. Dette gøres for at få et fotografi af skolen, så det bliver muligt at kvalificere det fortsatte udviklingsarbejde. Kortlægningsundersøgelsen omfatter børn, personale og forældre. Kortlægningen er en spørgeskemaundersøgelse, der besvares på internettet. Når pilotfasen er gennemført og evalueret, vil det være muligt at gentage kortlægningen efter to år for at vurdere, hvordan skolen har udviklet sig. Erfaringer viser dog, at modellen har en hurtig effekt. Allerede efter 2 uger kunne vi mærke en forskel. Klassekammeraterne fortalte i klassens time, at der havde været færre situationer hvor de havde mærket Jespers dårlige adfærd. Vi skulle som voksne lige have strammet lidt op omkring nogle af tiltagene som var vanskeligere at gennemføre end først antaget, men vi besluttede at gøre det bedre til næste gang. Efter 4 uger gik det bare så meget bedre... (Fortalt af en medarbejdergruppe der har arbejdet systematisk med LP-modellen i 2 år)

6 Samarbejdsaftale Når en skole ønsker at arbejde med LP-modellen, skal det helt konkret ske igennem samarbejde med University College Nordjylland, idet der indgås en forpligtigende samarbejdsaftale, som omhandler anvendelse af LP-modellen: LP-modellen er en skoleomfattende strategi, hvor det pædagogiske personale på skolen anvender analysemodellen regelmæssigt og systematisk for at skabe rum for forbedring af elevernes læringsudbytte, deres sociale kompetencer og hele skolens samarbejdskultur. Lærerne og pædagogerne skal gennem arbejdet med LP-modellen udvikle kompetencer i kortlægning og analyse af læringsmiljøet. På det grundlag skal de blive bedre til at forstå og håndtere forskellige pædagogiske udfordringer, der er relateret til enkelte elever, grupper og hele klasser. På skoler, hvor der ikke er et formaliseret samarbejde mellem undervisnings- og fritidsdelen, kan skolen undlade at omfatte pædagogerne i implementeringen af LP-modellen; men anvendelsen af analysemodellen begge steder skaber et unikt forum for fælles sprog, fælles forståelse og dermed en platform for effektiv og målrettet fælles indsats. Professionshøjskolen University College Nordjylland skal gennem kompetenceudvikling sikre, at PPR eller anden faglig rådgivning får den nødvendige kompetence til at kunne vejlede lærere og pædagoger i brug af analysemodellen, hvilket sker gennem et 40 timers uddannelsesforløb, der afvikles på Høgskolen i Hedmark under ledelse af professor Thomas Nordahl. ( )Endvidere har Professionshøjskolen University College Nordjylland ansvaret for indholdet i og tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbene i LP-modellen, således at lærere og pædagoger får mulighed for at opnå et relevant kompetenceløft. (Ovenstående er et uddrag fra samarbejdskontrakten)

7 Forpligtelser i forhold til implementeringsplanen I samarbejdskontrakten fremgår det også, hvilke forpligtigelser, der følger med valget af LPmodellen. Her bringes et uddrag af centrale punkter: Faglig rådgivning (f.eks. skolekonsulent eller PPR) skal: deltage med fagpersoner i udviklingsforløbet om LP-modellen. deltage i et uddannelsesforløb i LP-modellens teori og metode med mindst to fagpersoner. deltage i skolernes pædagogiske arrangement om LP-modellen fungere som vejledere i lærernes e-læringsforløb. deltage i LP-gruppernes møde minimum 2 gange pr. halvår. indgå som partner i samarbejdsaftalen mellem (kommunen,) skolen, PPR eller anden faglig rådgivning og Professionshøjskolen University College Nordjylland. Professionshøjskolen University College Nordjylland har det faglige ansvar for at rammesætte implementering af LP-modellen på skolerne har det faglige ansvar for indholdet i uddannelsesforløbene i LP-modellen vejleder PPR eller anden faglig rådgivning i kommunen. skal danne netværk for LP-modellens vejledere. udformer og forfatter e-læringsforløbene. har ansvaret for forskningsdatabasen. Høgskolen i Hedmark og Danmarks Pædagogiske Universitetskole har hovedansvaret for at gennemføre forskning og evaluering af arbejdet med LP-modellen lokalt, nationalt og i Norden. har ansvaret for, at der gennemføres evaluering på institutionsniveau. foretager den løbende informationsformidling af resultaterne.

8 Den konkrete anvendelse af modellen For at kunne arbejde efter principperne i LP-modellen og derved få en pædagogisk platform er det vigtigt, at det pædagogiske personale benytter samme begreber i forhold til arbejdet med LPmodellen. Det handler om: Fællesskab: At du bliver set og har værdi Opretholdende faktorer: Forklarer problemet Individ-perspektiv: Elevens iboende Kontekst-perspektiv: Hele læringsmiljøet Aktør-perspektiv: Der er en mening med det, vi gør På denne platform bygges LP-modellens udviklingsforløb, som er vist herunder og uddybet på de efterfølgende sider med eksempler undervejs. (Kilde: Nordahl, 2007)

9 1. Formulering af problemstillinger Formulering af problemstilling starter ved en udfordring, som er en tilbagevendende situation, hvor læreren eller pædagogen oplever, at der er stor afstand mellem den ønskede og den faktiske situation. Udgangspunktet bør være udfordringer, der har en rimelig sandsynlighed for at lykkes, når det gælder om at forbedre læringsudbyttet, udvikle læringsmiljøet eller reducere adfærdsproblemer. Eksempel på formulering af problemstilling Kortfattet beskrivelse: Anders melder meget fra i forhold til de faglige krav. Han laver ikke ballade, sidder stille og kigger. Vi tilbyder Anders hjælp, men han vil ikke. Anders værge siger, at han ikke kan gøre noget, det er vores opgave. Anders siger, han vil gå 9. kl. om i stedet for at komme i 10. kl., for så kan vi ikke smide ham ud! Problemformulering: Anders melder fra i forhold til de faglige krav og andre ukendte krav. Lavt selvværd. 2. Målformulering Målformuleringer må ikke være for åbne og generelle, da de herved mister betydning. Det bør så konkret som muligt forsøges at definere hvilke mål, der ønskes opnået gennem arbejdet med LPmodellen. Åben målformulering giverforskellige tolkningsmuligheder og ermere retningsgivende. Lukket målformuleringer så klar og præcis, at der ikke hersker tvivl om, hvad den går ud på. Eksempel på målformulering At Anders hver dag får lavet ganske lidt fagligt. Måske kan det dreje sig om et historisk emne eller dyr.

10 3. Indhentning af information For at kunne analysere hvilke faktorer der hænger sammen med udfordringerne, er det afgørende at indhente information om de situationer hvor udfordringen kommer til udtryk. Hensigten med informationsindhentning er at få belyst udfordringerne i skolen med forskellige virkelighedsopfattelser og positioner. Det er altid vigtigt at få belyst udfordringerne fra flere sider og derfor er det også vigtigt at indhente information om de forskellige situationer fra flere kilder. Eksempel på indhentning af information Det ved vi: Udsat for alvorlige svigt som lille. Mor narkoman, så måske udsat som foster. Har oplevet mange voksne, som under Anders opvækst, har opgivet at have Anders. Når vi stiller krav, vælger han at sidde stille, passiv, inaktiv. Han er velbegavet. Hans tidligere skolegang har været præget af nederlag. Det skal vi vide mere om: Hvilke krav stilles i hjemmet hos værgen? Hvad motiverer Anders? Hvilke interesser har han? Hvad er hans håb for fremtiden? Har Anders besluttet sig for ikke at lave noget, før han får lov til at gå 9. Kl. om?

11 4. Analyse og refleksion Analyse og refleksion danner grundlaget for de strategier og tiltag der senere skal iværksættes. Der fokuseres på de faktorer der opretholder udfordringen. Fokus skal være rettet mod interaktionen mellem eleverne og omgivelserne. Udfordringen betragtes ud fra de perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Det er de opretholdende faktorer der fokuseres på i ændringsarbejdet frem for selve udfordringen. Nogle typiske opretholdende faktorer: Dårlig relation mellem elev og lærer Utilfredsstillende struktur, mange skift Manglende proaktiv klasseledelse Uklare regler og stærkt negative konsekvenser Osv. Eksempel på analyse og refleksion De opretholdende faktorer: Anders lave selvværd. Formålsløshed. Anders er bange for fremtiden. Anders vil finde folks svagheder for at beskytte sig selv. Der er for mange ord i skolen.

12 5. Udvikling af strategier og tiltag Strategier er fremgangsmåder, der kan anvendes som en del af den daglige praksis. Tiltag refererer til mere specifikke metoder og aktiviteter. Det største potentiale for ændring og udvikling ligger i at lave om på forhold i miljøet omkring børn/ elever. Ofte anvendte strategier og tiltagsområder er vist herunder: Relationer Mellem elev og lærer Mellem eleverne Klassemiljø Klasseledelse Struktur i undervisningen Regler og håndhævelse af regler Læreren som tydelig leder Undervisningen Indholdet i de enkelte fag Variation i og systematik Social kompetence Udvikling og gennemførelse af lokale strategier Anvendelse af egne programmer Motiverende tiltag Vægt på mestring i undervisningen Brug af ros og opmuntring Brug af belønning Samarbejde med forældre Gensidig information Drøftelser af forældremedvirken Tilpasset undervisning Differentiering af undervisning Holddannelse Ændringstiltag Grænsesætning og konsekvenser Beskeder, advarsler, ignorering Andre tiltagsområder Arbejde med undervisningsmiljø Afklaring af lærernes holdninger/værdier Eksempel på udvikling af strategier og tiltag Skal Anders have en besøgsven/ en mentor? Skal han have belønning for udført funktion/arbejde? Det forsøges at få afklaring på Anders fremtid. Anders skal forberedes på skift.

13 6. Gennemførelse af strategier og tiltag Dette er den mest udfordrende fase i LP-modellen. Erfaringen viser, at det er langt lettere at drøfte mulige tiltag og strategier, end det er at udføre dem i praksis. Alle professionelle skal forpligte sig på at gennemføre tiltag og strategier præcist og struktureret indenfor en bestemt tidsramme. Det anbefales, at der føres en logbog. 7. Evaluering 2-4 uger efter iværksættelse bør der foretages en evaluering. Tidspunktet for evalueringen fastsættes så snart, der er valgt tiltag og strategier. Vigtige spørgsmål under evalueringen kan være: Er alle tiltagene blevet gennemført? Er de gennemført og kontinuerligt og systematisk? Hvilke faktorer har været til hinder for gennemførelsen af tiltag? Er udfordringerne blevet reduceret? Har der været en positiv udvikling? I hvilket omfang er målene blevet nået? 8. Revidering Hvis man ikke har konstateret, at udfordringen har ændret sig i positiv retning indenfor 2-4 uger, kan det være nødvendigt at revidere formulering af problem og målsætning, indhente mere information, etc. Når der ikke er opnået tilfredsstillende resultater, bør der som regel lægges stor vægt på at foretage en ny analyse Hvis positive resultater skal vare ved over længere tid, er det helt afgørende, at tiltagene, som har bidraget til at opnå resultaterne, opretholdes.

14 Litteratur Hansen, Ole & Nordahl, Thomas (red.) (2008): LP-modellen: Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse. Dafolo Nordahl, T. (2000): En skole to verdener. Et teoretisk og empirisk arbejd om problemadfærd og mistilpasning i et elev- og lærerperspektiv. NOVA-rapport 11/00. Oslo: Norsk institutt for forskning om opvekst, velferd og aldring Nordahl, T. (2001): Instrumentalisme og program for læring av social kompetanse. I: Norsk Pædagogisk Tidsskrift, 1: Nordahl, T. (2002): Eleven som aktør fokus på elevenes læring og handlinger i skolen. Oslo: Universitetsforlaget. Nordahl, T (2005): Læringsmiljø og pædagogisk analyse en beskrivelse og evaluering av LP-modellen NOVA-rapport 19/05. Oslo: Norsk institutt for forskning om opvekst, velferd og aldring. Nordahl, Thomas (2007): Arbejdet med LP-modellen. Beskrivelse af analysemodellen og strategier for implementering i skolen. med LP-modellen 2009%5B1%5D.pdf

15

16 Inklusionsværktøjskassen Ideelt skulle alle børn og unge have mulighed for at kunne bringe hele deres potentiale i spil for læring og udvikling i skolen. Det ville betyde at de møder en skole med et godt læringsmiljø og differentieret undervisning. Men sådan ser virkeligheden ikke altid ud, og det kan få betydning for problemadfærd i skolen, som er så ødelæggende for både den enkelte og for fællesskabet, at det der læres ikke er tilfredsstillende, og at nogle elever/ børn oplever mistrivsel og ekskludering af fællesskabet. Inklusionsværktøjskassen er en serie hæfter eller håndsrækninger om pædagogiske værktøjer, som er udvalgt med det formål at støtte og udvikle inkluderende læringsmiljøer i Greve Kommune. Værktøjskassen består af LP-modellen Aktionslæring Inkluderende IT Mange måder at lære på Klasserumsledelse Forældreinddragelse Camilla Poulsen LP-modellen 1. udgave, 1. oplag Center for Skoler, Greve Kommune 2010 Redaktion: Niels Westergård Håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen er titlen på en skriftserie, der udgives af Center for Skoler, Greve Kommune. Håndsrækningerne kan downloades via