Børnene skal lære mere, og der skal inkluderes i dagens dagtilbud

Transkript

1 Børnene skal lære mere, og der skal inkluderes i dagens dagtilbud Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 1

2 Forskellige former for daginstitutionspædagogik Der kan identificeres to hovedtraditioner, en engelskfransk, hvor hovedvægten ligger på tidlig indlæring af akademiske færdigheder, og en nordisk, hvor der lægges mest vægt på at stimulere børnenes udvikling til at blive frie mennesker Begge traditioner har mange gode sider, når de iværksættes på en passende måde i forhold til børnenes udviklingstrin og de bør derfor kombineres, hvad der igen med fordel kan ske i forbindelse med læreplaner, hvor kreativitet, leg og læring udvikles i aktiviteter, som går på sociale kompetencer, sprogstimulering, tidlig bogstav- og taltræning, indføring i naturen og introduktion til den fælles kultur. OECD (2002): Education Policy Analysis. OECD, Paris 2

3 OECD s undersøgelser OECD (2001): Starting strong Early Childhood Education and Care. OECD, Paris: Førskoletilbud kan bidrage til bedre resultater i skolen OECD (2002): Education Policy Analysis. OECD, Paris: Førskoleområdet er utroligt vigtigt, ikke bare for børnenes sikre pasning, men også for at gøre dem parate til det videre uddannelsesforløb og for at sætte ind over for risikobørn og dermed også den sociale arv OECD (2004): Learning for Tomorrows World. OECD, Paris: Børnehaven bidrager, målt i 15-års alderen, med et læringsudbytte, der svarer til op til godt 1 års skolegang og det er størst i lande, der lægger relativt mest vægt på læring. 3

4 Tiltag i Danmark 2003 Tosprogede skal have tilbud om sprogstimulering, hvis de har behov 2004 Udarbejdelse af pædagogiske læreplaner 2007 Alle 3-4 årige skal tilbydes sprogscreening i børnehaven 2012 Inklusion - er personalet klædt tilstrækkeligt på til disse udfordringer? - er der faktisk brug for flere systematiske initiativer, der kan udvikle dagtilbuddene? 4

5 Hvad viser forskningen? OECD 2002: Dagtilbud kan have en vigtig funktion over for børn med særlige behov PISA 2000 og 2003: Deltagelse i dagtilbud har en positiv effekt Behrend m.fl. (2004): Pædagogisk Analyse System virker i Fredericia SFI 2005: Det betaler sig at satse bevidst og målrettet på en tidlig indsats Jensen (2007): Den fede børnehave ligger i velhaverkvarteret Egelund m.fl (2007): Kommuner er godt i gang med at foretage screening i førskolealderen 5

6 Heckman Nobelprismodtager (2007)

7 SFI 2009 kortlægning Børns adgang til højkvalitetsbørnehaver øger generelt deres IQ, skoleparathed og dermed deres langsigtede udbytte af skolegangen. Således blev uddannelsesresultaterne i skolen bedre, flere fik en erhvervsuddannelse, flere klarede sig bedre på arbejdsmarkedet, færre fik overførselsindkomster, blev arbejdsløse og kriminelle. Højkvalitetsbørnehaver er karakteriseret ved, at personalet har en specialiseret uddannelse og har en god kontakt med børnene, samt at der er gode normeringer. 7

8 Bente Jensen 2009 Eksperimentel udvikling, igangsætte og evaluering af effekter af pædagogers arbejde med ændring af praksis Effekterne viste sig at være forskellige, fra positiv til fraværende, og det hang først og fremmest sammen med, om institutionernes ledelse og personale havde taget interventionen til sig i det daglige arbejde. 8

9 Hansen, Svinth og Winther- Lindqvist 2011 Resultater fra videoobservationer i børnehaver I Forskningen har generelt masser af eksempler på, hvordan man laver god pædagogisk intervention med udsatte børn, det gøres gennem strukturerede aktiviteter, gode rutiner og meget kontakt. Men den pædagogik har pædagogerne slet ikke tid til at gøre brug af, og de kender ofte heller ikke til den. Pædagogerne synes ikke at vide, hvad de skal stille op, og så trækker de sig fra kontakten med børnene. I stedet sidder de og snakker om fx parkeringsforholdene eller deres ferieplaner. 9

10 Fortsat Dagene i børnehaverne følger et bestemt mønster. Fra 7 til 10 kommer børn og pædagoger, klokken 11 holder de samling og spiser frokost, fra holder personalet pause, mens børnene er på legepladsen, og efter klokken 14 er det meste af personalet gået hjem. Ofte er der kun én pædagog på stuen resten af dagen. I mange institutioner er der kun er halvanden time om formiddagen, hvor personalet kan foretage sig noget meningsfuldt med børnene. Resten af tiden leger børnene selv, drysser rundt, keder sig eller venter på, at der skal ske noget. 10

11 Fortsat Undskyldningen for den på mange måder mangelfulde pædagogiske indsats er dels mangel på tid, herunder for dårlig normering og for stor andel af udsatte børn i institutionen, tidsforbrug til administrative opgaver, dårlig uddannelse og dårlig professionel kultur kombineret med svag ledelse. Spørgsmålet er imidlertid også, om pædagogfaget ikke domineres af et børnesyn, hvor selvforvaltningspædagogik er blevet til pas-dig-selvpædagogik, og hvor børnene især de yngste og svageste lades i stikken. Hvis det er tilfældet, som ovennævnte nye danske undersøgelser tyder på, er der behov for en ændring af fagets uddannelse og fagets normer. 11

12 Bauchmüller, Gørtz og Rasmussen 2011 Normeringen er den mest betydende kvalitetsfaktor, og at det er en fordel, at der er mandligt personale Det viser sig yderligere, at drenge profiterer mere af at have gået i børnehave end piger og at drengene har mest udbytte at en god normering Børn med indvandringsbaggrund profiterer særligt ved en lav personaleomsætning i institutionerne Med andre ord er det især drenge og børn med indvandringsbaggrund, der har glæde af at gå i en dansk højkvalitetsbørnehave. 12

13 Taskforcen,

14 Ledelse Politikere og forvaltning skal sætte dagtilbuddet på dagsordenen og stille krav til den enkelte institution Der skal være ledelsesmæssig kompetence som formulerer mål, der af personalet kan omsættes til noget håndgribeligt Område- eller klyngeledelse er en fordel. 14

15 Intenderet pædagogik Der skal være målrettede, planlagte og organiserede aktiviteter Der skal indstilles efter børnenes udviklingsniveau Det fysiske læringsmiljø skal tilpasses Personalet skal positioneres Det vi vil, er det pædagogiske valg, det vi gør er det didaktiske valg. 15

16 Kompetencer Institutionen skal være lærende i deres daglige praksis Der skal være både almenkompetencer og specialistkompetencer af hensyn til inklusion Af og til skal der indgå særlige kompetencer udefra af hensyn til inklusion Der skal være ledelseskompetencer. 16

17 Evaluering og dokumentation Skriftlighed i passende omfang Reflekteret praksis Kvalitativ dokumentation Kvantitativ dokumentation Forældreinddragelse og anerkendelse af forældrenes viden. 17

18 Kan vi blive enige om.? 18

19 Grundlæggende værdier i dagtilbud og skole Støtte af udvikling, læring og dannelse Respekt for det enkelte menneskes integritet Demokrati Respekt for det fælles miljø Ligeværd uanset køn, etnicitet og religion Solidaritet med svage og udsatte.

20 Dagtilbuddenes opgaver At være en hjælp til familierne i deres ansvar for børnenes opdragelse, udvikling og vækst At skulle fremme børns læreprocesser og være underholdende, tryg og lærerig for alle børn At være første og integrerede led i et livslangt læringsforløb bl.a. ved at sikre en god overgang til skolen.

21 Organisering af det pædagogiske arbejde De enkelte pædagogers og medhjælperes arbejde er organiseret én til to uger frem Arbejdet med at modtage og aflevere børn bør ikke forstyrre det pædagogiske arbejde med børn/grupper af børn Der arbejdes primært med én voksen til små børnegrupper Medhjælpere bærer en overvægt af det praktiske arbejde Møder holdes på optimale tidspunkter i forhold til antallet af børn på institutionen. 21

22 De seks læreplanstemaer Barnets alsidige personlige udvikling (er nok den sværeste) Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier. 22

23 Alsidige, personlige og sociale kompetencer Evnen til at skabe og vedligeholde et kontaktforhold (have venner) Evnen til at indgå i et fællesskab (på stuen) og i en organisering/et samarbejde (fx i lege) Empati, hjælpsomhed, lige rettigheder, sikkerhed, sundhed og miljøbevidsthed Positiv holdning til ændringer og udvikling Selvbevidsthed, selvtillid, tillid til andre, indrestyret motivation, egenkontrol, initiativ, beslutsomhed, udholdenhed og ansvar. 23

24 Symboler, lyde, bogstaver og tal Brugen af symboler, lyde, bogstaver, ord og tal skal spille på børnenes nysgerrighed og bruges som motivationsfaktor i forbindelse med lege. 24

25 Let overgangen til skole De ældste børn i børnehaven kommer på besøg i skolen Der leges regelmæssigt skole med de ældste børnehavebørn Det sidste halve år arbejdes regelmæssigt med skolerelaterede emner Sjette klasse på skolen er venskabsklasse med yngste klassetrin.

26 Dansk Clearinghouse om skoleparathed I Der er i Danmark ikke er nogen generel tilgang i forhold til skoleparathed. Der findes anbefalinger og retningslinjer fra ministerierne om, hvordan der kan arbejdes med overgangene fra dagtilbud til skole, men ingen formelle krav Det samme ses i de øvrige nordiske lande og Skotland. 26

27 Dansk Clearinghouse om skoleparathed II Der er der stor forskel på, hvordan de enkelte institutioner og kommuner i Danmark arbejder med at vurdere, om børn er skoleparate Når der er tvivl, om et barn er skoleparat eller ej, er det også meget forskelligt, hvordan det bliver vurderet fra institution til institution og fra kommune til kommune. 27

28 Dansk Clearinghouse om skoleparathed III Kortlægningen af forskningen viser, at dagtilbud spiller en stor rolle i børns skoleparathed Dagtilbud af høj kvalitet har en direkte positiv effekt på skoleparathed, mens en tidlig start i dagtilbud (15 måneder) har en negativ effekt på børns skoleparathed i forhold til udviklingen af deres sociale kompetencer. Dette ses især, når dagtilbuddene er af medium eller lavere kvalitet. 28

29 Dansk Clearinghouse om skoleparathed IV Brugen af standardiserede skoleparathedsvurderinger og indsatser har en positiv effekt på antallet, som vurderes skoleparate Forskningsdokumenterede vurderingsværktøjer og indsatser har også en positiv effekt på børns kognitive og sociale udvikling. 29

30 Det er i Danmark blevet moderne at tage til Canada 30

31 Canada De 3-4 årige arbejder i små grupper 31

32 Canada junior kindergarten Der er fællesskab og ro 32

33 Canada Læseindlæring starter tidligt 33

34 Canada junior kindergarten Systematisk arbejde med bogstaver 34

35 Canada junior kindergarten Tidlig talindlæring 35

36 Canada junior kindergarten Der arbejdes med sætninger 36

37 Canadiske børnehaver Selvforvaltning eksisterer stort set ikke Næsten alle aktiviteter er voksenstyrede Der arbejdes næsten hele tiden i små grupper og en voksen Der er ro Der er læring Forældre afleverer ved indgangen Børnehaven ligger som regel på skolen. 37

38 Tak for opmærksomheden 38