Medicinsk kastration. Side 1 af En etisk vurdering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medicinsk kastration. Side 1 af 87. - En etisk vurdering"

Transkript

1

2 Side 1 af 87 Medicinsk kastration - En etisk vurdering Et projekt udarbejdet af: Alexander Guld Riis (K2) Aske Mattias Folkmann Drost (K1) Lone Nielsen (K1) Vejleder: Thomas Søbirk Petersen Roskile Universitet. Filosofi og Videnskabsteori. Gruppe 46. Faglige kriterier for rapporten: filosofi. Udarbejdet i efteråret 2011.

3 Side 2 af 87 Abstract In this project we deal with the question of whether using chemical castration as a means of treating sex offenders can be defended as morally permissible. Our focus is on perceiving the treatment as a means of improving the situation of the sex offender (whilst naturally considering public safety concerns), and is divided between a coercive and a voluntary approach to the treatment. In light of this focus our chosen literature is mainly made up of discussions regarding paternalism. To test the moral permissibility of the treatment we construct four cases, each describing a sex offender with a distinct background story, and weigh arguments for and against treatment in each case. This approach was chosen in order to make sure that our examination didn t overlook the diversity of various real instances of sex crimes. We conclude that chemical castration can be regarded as morally permissible when used in a voluntary treatment model. Considering chemical castration in a coercive treatment model we conclude that the treatment could in theory be regarded as morally legitimate in some cases but in practice shows to be problematic due to the empirical evidence suggesting its deficiency as a means of preventing relapse.

4 Side 3 af 87 Indholdsfortegnelse: Indledning... 5! Problemformulering... 8! Fremgangsmåde... 8! Hvad er medicinsk kastration og hvorledes bruges det i dag?... 10! Medicinsk kastration i Danmark... 11! Medicinsk kastration i USA... 15! Begrebsafklaring... 17! Straffeetik... 17! Retributivisme... 18! Utilitarisme... 20! Skadeprincippet... 22! Indgreb i den enkeltes selvbestemmelse... 25! Handlefrihed og autonomi... 27! Afklaring af termen autonomi... 27! At skelne handlefrihed fra autonomi... 30! Paternalisme... 33! Hård paternalisme... 35! Blød paternalisme... 37! Praktisk vurdering af medicinsk kastration... 42! Sædelighedskriminel # ! Tilbud om medicinsk kastration... 44! Placering af ansvaret... 44! Tvangsmæssig medicinsk kastration... 46! Samfundsgavnlig effekt?... 48! Sædelighedskriminel # ! Tilbud om medicinsk kastration... 51! Behandlingen forbedrer den sædelighedskriminelles liv... 51! Et bedre liv?... 53! Er det virkelig frivilligt?... 54! Samfundsgavnlig effekt?... 56! Tvangsmæssig medicinsk kastration... 57!

5 Side 4 af 87 Kriminelles autonomirettigheder?... 57! Et skub i den rigtige retning... 58! Sædelighedskriminel # ! Tilbud om medicinsk kastration... 61! Vil han tage imod tilbuddet?... 61! Individuelle perspektiver... 62! Samfundsmæssige perspektiver... 63! Tvangsmæssig medicinsk kastration... 64! Samfundsmæssige perspektiver... 65! Individuelle perspektiver... 67! Sædelighedskriminel # ! Tilbud om medicinsk kastration... 70! Er medicinsk kastration etisk forsvarligt?... 71! Er der tale om et tilbud?... 72! Tvangsmæssig medicinsk kastration... 75! Disrespekt for autonomi, værdighed eller integritet?... 75! Tvangsbehandling i praksis... 77! Konklusion... 79! Litteraturliste... 84! Artikler og rapporter... 84! Bøger... 86! Hjemmesider... 87!

6 Side 5 af 87 Indledning Når en kriminel handling begås, skal den kriminelle straffes; dette er en integreret del af retssamfundet, og så længe straf her forstås som en retslig sanktion, er der ikke mange, som vil modsætte sig et sådant princip (med mindre man er fortaler for en gennemført anarkisme). Hvordan straffen skal udformes, er der straks mindre konsensus om, og der kan findes flere forskellige tilgange. Historisk har vi blandt andet set eksempler på, at tortur er blevet anvendt som straf, at henrettelse er blevet anvendt som straf, og at indespærring er blevet anvendt som straf. Selve straffen, som den tager sig ud i praksis, er forbundet med en bagvedliggende tanke om, hvad den skal gøre godt for. Straffen kan for eksempel være tænkt som en metode til at etablere en følelse af retfærdighed hos de, som har været berørt af den kriminelles handlinger, straffen kan være tænkt som et middel til at holde den kriminelle væk fra det omkringliggende samfund og derved forhindre fremtidig kriminalitetsudøvelse, straffen kan have en præventiv effekt på andre potentielle kriminelle, eller straffen kan være tænkt som en metode til at rehabilitere den kriminelle, således at denne kan genindsættes i samfundet og dér spille en gavnlig rolle og skabe sig et almindeligt og lovlydigt liv. I dette projekt er vi interesserede i straffen af sædelighedskriminelle, mere specifikt om medicinsk kastration bør være en del af straffen, om det bør indgå som et behandlingstilbud, eller om medicinsk kastration må betragtes som en etisk problematisk praksis. Det er således distinktionen mellem medicinsk kastration som en straf, altså en tvungen model, over for en frivillig model, hvor medicinsk kastration indgår som et behandlingstilbud, som vi er interesserede i at undersøge. Medicinsk kastration kan på nogle punkter siges at minde om den elektroniske fodlænke, som er blevet en del af de tilgængelige straffe i

7 Side 6 af 87 Danmark. Denne type straffe skal fratage den kriminelle visse muligheder, for fodlænkens vedkommende muligheden for at færdes bestemte steder og for medicinsk kastrations vedkommende seksuelle impulser, og således etablere en kravlegårdstilstand, der giver den kriminelle mulighed for at befinde sig uden for fængslet, uden at dette er forbundet med samme risici, som kunne tænkes forbundet med en traditionel løsladelse. En sådan tilgang kan således åbne op for, at den kriminelle i et vist omfang kan indgå i samfundet. Vi finder spørgsmålet om medicinsk kastration, særligt spørgsmålet om mulighederne for brug af tvangsmæssig medicinsk kastration, interessant af flere årsager. Behandlingen af sædelighedskriminelle er en kompliceret størrelse, da der ofte er tale om sager, som efterlader et kraftigt psykisk mén hos den forulempede part og som vækker stærke følelser i både den brede befolkning og i de personer, som den sædelighedskriminelle skal afsone sin dom med. Der er altså mange faktorer at tage hensyn til i udmålingen af straffen. Vi finder det interessant at undersøge, om medicinsk kastration kan være en tilgang, der potentielt kan balancere disse faktorer. Medicinsk kastration er et meget direkte indgreb i den kriminelles selvbestemmelse 1 ; indgrebet sigter efter at gennemtvinge ændringer af den kriminelles person, således at denne ikke længere føler trang til at udøve sædelighedskriminalitet. Et sådan indgreb kan dog også betragtes som frigørende i og med, at den kriminelle befries for de impulser, som tidligere har ført til kriminel adfærd. Med dette perspektiv kan den 1 Dette begreb vil senere i rapporten blive opdelt i henholdsvis handlefrihed og autonomi, da vi har fundet dette fordelagtigt af hensyn til den overordnede begrebsklarhed. Når vi bruger termen selvbestemmelse, kan den således dække over både handlefrihed og autonomi.

8 Side 7 af 87 sædelighedskriminelle siges at blive sygeliggjort, således at den kriminelle handling opfattes som et symptom på en sygdom, der kalder på behandling, og ikke blot på straf. Der gemmer sig heri en interessant vægtning af den sædelighedskriminelles ønsker over for det potentiale, som den medicinske kastration eventuelt kan udløse. Vores tilgang til, hvad der i sin essens er spørgsmålet om, hvad der kan siges at karakterisere den ideelle form for straf for en nogenlunde afgrænset gruppe af nogle af de mest ildesete kriminelle, har været at undersøge, hvorledes straffen kan optimeres, således at der tages hensyn til ofret og den generelle sikkerhed i samfundet, samtidig med, og dette er hvad vi i sidste ende er mest interesserede i, at den kriminelles situation tages alvorligt og forsøges forbedret. Det er altså vores primære mål at undersøge, hvordan det på bedste vis lader sig gøre at fremme den sædelighedskriminelles muligheder for at kunne indgå i samfundet samt at mindske tilbagefald til ny sædelighedskriminalitet. Dette fokus har ført os til at lave en undersøgelse, der ser på mulighederne for at fundere en eventuel anvendelse af medicinsk kastration, på henholdsvis frivillig og tvangsmæssig basis, i paternalistisk argumentation. Da paternalisme er et centralt begreb i projektet, gives der senere i afsnittet om paternalisme en mere fyldestgørende redegørelse for begrebet. Ganske kort har vi fundet begrebet relevant, da paternalisme er at gribe ind i andre menneskers handlefrihed og/eller autonomi ud fra begrundelser om, at et sådan indgreb vil fremme deres velfærd. Det er temmelig almindeligt at se forsøg på argumentation for paternalistiske indgreb angrebet med skadeprincippet 2, men da vi her har at gøre med 2 Skadeprincippet vil blive behandlet senere i rapporten, men ganske kort sagt plæderer princippet for den position, at man kun må gribe ind i en persons selvbestemmelse, hvis personen er til skade for andre.

9 Side 8 af 87 kriminelle, der allerede har forbrudt sig imod dette princip, kan det umiddelbart se ud som om, det er sat ud af spil. Dette til trods var vi internt i gruppen af den opfattelse, at det ikke kunne være rigtigt, at der så at sige var frit spil med hensyn til, hvordan man kunne behandle kriminelle 3. Det var samtidig vores opfattelse, at graden hvortil den kriminelles autonomi skulle respekteres, samt graden hvortil det i det hele taget gav mening at anvende en bestemt type behandling, måtte variere fra sag til sag, og derfor formede vi vores undersøgelse omkring fire konstruerede cases, der hver i sær repræsenterer en bestemt type sædelighedskriminel. Vores mål har altså været, ud fra disse fire cases, at vurdere, hvorvidt behandling med medicinsk kastration kan retfærdiggøres over for den kriminelle, samtidig med at vi naturligvis vurderer hensyn til den offentlige sikkerhed. Problemformulering Bør vi anvende medicinsk kastration i behandlingen af sædelighedskriminelle? En kritisk diskussion af argumenter for og imod. Fremgangsmåde I dette afsnit vil vi i korte vendinger forsøge at skitsere vores opbygning af rapporten, og begrunde hvorfor vi har fundet denne fremgangsmåde fordelagtig for besvarelsen af problemformuleringen. Introduktionen er tænkt som en appetitvækker, der skal fremhæve problemstillingen og skitsere, hvad vores overordnede ambitioner med rapporten har været. 3 Historisk set har vi opgivet både dødsstraf og tortur i selv de sager, hvor der vækkes overordentlig vrede og hævngerrige følelser i den brede befolkning, så der bliver altså rent praktisk heller ikke bare givet frit lejde på straffeområdet.

10 Side 9 af 87 Herefter følger et afsnit, hvori vi beskriver, hvad behandlingen med medicinsk kastration i praksis indebærer, ligesom vi i samme afsnit inddrager erfaringer fra henholdsvis Danmark og USA, der giver et billede af, hvilke resultater behandlingen både på frivillig og tvangsmæssig basis har kastet af sig. Vi har valgt at placere dette afsnit inden vores begrebsafklaring af to årsager: For det første mener vi, at det er vigtigt at læseren på et tidligt tidspunkt indføres i de praktiske omstændigheder, som hele rapporten kan siges at cirkulere omkring, både fordi læseren skal føle sig ordentligt informeret om de praktiske forhold og for ikke at give læseren følelsen af tøven med hensyn til at komme til sagen. For det andet fandt vi, at afsnittet adskilte sig fra afsnittene placeret under begrebsafklaringen ved netop sin praktiske natur. Vi foretager godt nok i afsnittet en afklaring af, hvad begrebet medicinsk kastration dækker over, men dette sker ud fra praktiske erfaringer, modsat afsnittene i begrebsafklaringen, der er holdt på et teoretisk niveau. I begrebsafklaringen tager vi fat på en afdækning af de moralske teorier, begreber og metoder, som vi anvender i vurderingen af casene. Indledningsvis har vi placeret en kortere indføring i straffeetik, hvori vi præsenterer en tilbage- og en fremadskuende teori; henholdsvis retributivisme og utilitarisme. Afsnittet har, ud over på et generelt plan at præsentere to fremtrædende tilgange til straf, det formål at give os mulighed for at vise, hvorfor vi mener det for vores projekts vedkommende er mest interessant at anlægge et fremadskuende syn på sagen. Afsnittet om skadeprincippet skal præsentere et bredt anvendt om end fortsat debatteret princip, der kan benyttes til at sætte grænser for rimeligheden af intervention i individers selvbestemmelse. Afsnittet

11 Side 10 af 87 indeholder ligeledes en opdeling af begrebet selvbestemmelse i begreberne handlefrihed og autonomi. Denne opdeling er relevant, da den kan konkretisere, hvad det er, folk kan være bekymrede for bliver overtrumfet, når der udøves paternalisme. Afslutningsvis følger afdækningen af termen paternalisme. Heri opdeler vi paternalistisk intervention i fire forskellige typer, hvilket vil sige hård paternalisme og tre varianter af blød paternalisme. Grunden til at vi har valgt at beskæftige os med primært paternalistiske argumenter for medicinsk kastration af sædelighedskriminelle er som sagt funderet i det forhold, at vi ønsker at anlægge et fremadskuende blik på mulighederne for at forbedre de kriminelles vilkår. Af denne grund har vi fundet det nødvendigt at inddrage et afsnit, hvori vi belyser tankerne bag paternalistisk intervention. Vores egentlige undersøgelse af, hvorvidt medicinsk kastration af sædelighedskriminelle kan retfærdiggøres, er inddelt i fire cases. Hver case består af en vurdering af en til formålet konstrueret sædelighedskriminel (alle fire sædelighedskriminelle har begået voldtægt). Disse sædelighedskriminelles karaktertræk og omstændig-hederne omkring voldtægten er konstrueret således, at variationerne gerne skulle muliggøre en så omfattende vurdering af sagen som muligt. For hver af de sædelighedskriminelles vedkommende vil vi vurdere argumenter for og imod medicinsk kastration i et henholdsvis frivilligt og tvangsmæssigt scenarium. Hvad er medicinsk kastration og hvorledes bruges det i dag? For at kunne tilnærme en fyldestgørende vurdering af en behandling som medicinsk kastration er et nærmere kendskab til behandlingens beskaffenhed og anvendelsesmuligheder påkrævet. I følgende afsnit vil vi

12 Side 11 af 87 af denne grund skitsere de eksisterende erfaringer på området og herunder beskrive behandlingens karakter. Afsnittet indeholder indledningsvis en beskrivelse af danske forhold, der er kendetegnet ved udelukkende at have erfaringer med medicinsk kastration på frivillig basis. Herefter følger en beskrivelse af erfaringer fra USA, der ligeledes indbefatter tvangsmæssig medicinsk kastration af sædelighedskriminelle. Medicinsk kastration i Danmark Medicinsk kastration har i Danmark siden slutningen af 1980 erne indgået som et behandlingstilbud til visse sædelighedskriminelle. I en undersøgelse af effekten af medicinsk kastration, som er foretaget i Anstalten ved Herstedvester og udarbejdet af Sten Mollerup, Gorm Gabrielsen og Birgit Jessen-Petersen i 2006, fremgår det at medicinsk kastration tilbydes til de personer, hvor det vurderes at forskellige former for psykoterapeutisk behandling, eller en anden form for medicinsk behandling, ikke vil være tilstrækkelig i forbindelse med at forebygge en risiko for ny sædelighedskriminalitet. Gruppen af kriminelle, der tilbydes behandlingen, vurderes som værende farlige, og der er tale om personer som har fået en lang straf eller en tidsubestemt straf, altså forvaring (Mollerup et al., 2006: 9). Undersøgelsesrapportens formål er todelt. For det første sigter den efter at give et indblik i den gruppe af sædelighedskriminelle, der tilbydes behandling med kønsdriftsdæmpende medicin, og for det andet er målet: ( ) ved sammenligning af denne gruppe med andre sædelighedskriminelle, indsat i Anstalten ved Herstedvester på samme

13 Side 12 af 87 tidspunkt, at belyse indikationsområdet 4, forløb af behandling samt kriminelt recidiv til sædelighedskriminalitet (Mollerup et al., 2006: 10). Yderligere nævnes det, at man er opmærksom på, at der er visse etiske problemstillinger forbundet med medicinsk kastration, som nok er et tilbud til de indsatte i Anstalten ved Herstedvester, men som også er et vilkår for frihedsgoder i forbindelse med udgang, prøveløsladelse og prøveudskrivning fra forvaring (Mollerup et al., 2006: 3). De etiske overvejelser tages imidlertid ikke efterfølgende op i undersøgelsesrapporten, hvor det blot nævnes, at de sager hvor medicinsk kastration er et vilkår for frihedsgoder, prøveløsladelse og prøveudskrivning, siden 1997 er blevet forelagt for Retslægerådet. Rapporten undlader således at vurdere de etiske problemer, som kan være forbundet med eksempelvis at blande behandling og straf. Selve behandlingen af de sædelighedskriminelle foregår ved depotbehandling med kønsdriftsdæmpende medicin (leuprorelin) kombineret med psykoterapi, og behandlingen beskrives som havende følgende formål: Den medicinske kastration har til formål i kombination med psykoterapi at befri den sædelighedskriminelle for tvangsprægede og voldelige seksuelle fantasier samtidig med, at man forsøger at nedsætte det seksuelle driftspres med henblik på at undgå nye seksuelle lovovertrædelser. Behandlingens formål er ikke at gøre den indsatte impotent (Mollerup et al., 2006: 7). I tidsperioden fra 1989 og frem til 2006 har 48 personer været i denne form for behandling, hvoraf de 35 er blevet løsladt på vilkår af at 4 Hvilke personer, der er egnede til at modtage behandlingen.

14 Side 13 af 87 fortsætte med psykiatrisk behandling samt behandling med kønsdriftsdæmpende medicin (Mollerup et al., 2006: 6). Hvis man som indsat indgår i et behandlingsforløb med kønsdriftsdæmpende medicin, underskrives en samtykkeerklæring, og den indsatte gøres i den forbindelse opmærksom på de mulige bivirkninger ved medicinen. Af fysiske bivirkninger nævnes afkalkning af knoglerne, leverbeskadigelse, som ophører når man stopper indtagelsen af medicinen, vægtøgning, svedtendenser samt brystspændinger og en forstørrelse af brysterne. Angående spørgsmålet om, hvorvidt behandlingen er reversibel, således at den kønsdriftsdæmpende effekt forsvinder når medicinen ikke længere indtages, har Anstalten ved Herstedvester forelagt spørgsmålet til en speciallæge i urologi, da de anvendte præparater ved medicinsk kastration også anvendes til behandling af prostatacancerpatienter, og herfra er det blevet oplyst, at effekten aftager efter 3 til 9 måneder (Mollerup et al., 2006: 8-9). De behandlede personer beskrives som meget ressourcesvage, og en stor andel af dem har haft både faglige og sociale problemer i skolen. Deres barndom har været præget af fysisk afstraffelse, alkoholmisbrug hos enten en eller begge forældre, og mange af dem har selv et misbrug af alkohol eller cannabis. Kun få har en uddannelse og en stor andel af dem er svagt begavede. Det samme gør sig i stor udstrækning også gældende for sammenligningsgruppen og i begge grupper er 89 % diagnosticeret med, hvad der går under betegnelsen en dyssocial personlighedsstruktur 5 (Mollerup et al., 2006: 15). Det er ligeledes værd at bemærke, at det kun er et lille antal i begge grupper, der selv har været udsat for seksuelt misbrug i barndommen. Der hvor behandlingsgruppen adskiller sig fra 5 Dyssociale personlighedsforstyrrelser er den nuværende betegnelse som indrammer, hvad der tidligere blev kaldt psykopati (Sundhedsguiden.dk).

15 Side 14 af 87 sammenligningsgruppen er, at et større antal her har været anbragt på institutioner, samt har hvad der beskrives som ( ) indikation af sadistisk adfærd ( ) (Mollerup et al., 2006: 15). På det helt centrale spørgsmål om, hvorvidt behandlingen nedsætter risikoen for ny sædelighedskriminalitet efter udstået straf, konkluderer rapporten at: I behandlingsgruppen recidiverede 11 % til sædelighedskriminalitet, mens 75 % i kontrolgruppen recidiverede til sædelighedskriminalitet (Mollerup et al., 2006: 36) 6. Virkningen af medicinsk kastration vurderes således som værende: ( ) en uhyre effektiv recidivforebyggende behandlingsform i forhold til farlige, recidivtruede sædelighedskriminelle (Mollerup et al., 2006: 42). I et studie der sammenholder undersøgelser på området fra flere lande, konkluderer Annalise Kongstad ud fra de danske undersøgelsesresultater, som historisk er blevet produceret, dog med forbehold grundet undersøgelsernes forskellige placering i tid, ( ) at behandling med medicinsk kastration af en tungt belastet gruppe af sædelighedsforbrydere kan bevirke, at deres recidiv kan nedsætte til det almindelige recidiv for seksualkriminelle (Kongstad, 2006: 41). Der synes altså at være gode indikationer på, at den behandling, som er blevet foretaget, rent faktisk har haft en effekt. 6 Der synes, at være meget som peger på, at der i rapporten fra Herstedvester kan være en bias i forhold til, at de kriminelle som er i behandling frivilligt vælger den, og de 75 % recidiverende i kontrolgruppen, der henvises til, er personer som aktivt har afslået behandlingen. Der kan altså være en del som taler for, at de som har valgt behandlingen frivilligt føler sig motiverede og ønsker at forbedre deres liv, hvilket ikke nødvendigvis gør sig gældende for kontrolgruppen. Der er derfor ikke tale om en ægte kontrolgruppe, hvilket Schmucker & Lösel påpeger er problematisk (Schmucker & Lösel, 2008: 15-16).

16 Side 15 af 87 Medicinsk kastration i USA I 1996 var Californien den første stat til at indføre medicinsk kastration som en del af straffen for alvorlig sædelighedskriminalitet. Florida fulgte året efter og siden har Idaho, Georgia, Louisiana og Montana indført lignende love. Yderligere en håndfuld stater eksperimenterer med medicinsk kastration som mulig straffeform (Hannah, 2002). Ifølge straffeloven i eksempelvis Californien og Florida skal en person, som dømmes for en seksuel forbrydelse for anden gang, påbegynde hormonbehandling med MPA (Medroxyprogesteron acetat, også kendt som Depo-Provera) ved begyndelsen af sin (eventuelle) prøveløsladelse. Stoffet nedsætter testosteronkoncentrationen i blodet. Retten har mulighed for at dømme en kriminel til behandlingen efter kun én forbrydelse, hvis denne har været af særlig grov karakter, men behandlingen er først påkrævet af lovgivningen efter to forbrydelser. Det er desuden et krav for behandlingen, at en medicinsk ekspert har vurderet, at den kriminelle er egnet til at modtage den ugentlige behandling (Spalding, 1998: ). Retten kan dømme en sædelighedskriminel til behandling i en begrænset periode eller for livstid. Udebliver den kriminelle fra behandlingen anses det både for en overtrædelse af en eventuel prøveløsladelse og som en ny forbrydelse i sig selv. Som alternativ til hormonbehandlingen kan den kriminelle i stedet vælge at blive fysisk kastreret. Behandlingen med MPA har i amerikanske undersøgelser vist sig gavnlig ved brug på parafile 7 sædelighedskriminelle i kombination med terapi, men dog begrænset til tilfælde, hvor deltagelsen har været frivillig 7 Eksempelvis pædofile, exhibitionister, sadister og andre seksuelle normafvigere.

17 Side 16 af 87 (Lombardo, 1997: ). Samme konklusion nås i et metastudie af 69 studier af forskellige behandlingsformer for sædelighedskriminelle (Schmucker & Lösel 2008: 13). Der har ikke været vist nogen bemærkelsesværdig virkning ved behandling af kriminelle, som enten nægter sig skyldige, eller hvor motivationen bag forbrydelsen ikke er seksuel, men kan findes i andre voldelige tilbøjeligheder, stress, misbrug og lignende. Sædelighedskriminelle af denne type er dog stadig omfattet af lovgivningen for tvungen behandling (Spalding, 1998: 123).

18 Side 17 af 87 Begrebsafklaring Efter i det foregående at have redegjort for vores undersøgelses ambitioner og fremlagt de eksisterende erfaringer inden for behandling af sædelighedskriminelle med medicinsk kastration, vil vi i de følgende afsnit fremlægge de etiske faktorer og teorier, som vil danne grundlaget for vores analyse af problemstillingen. Indledningsvis følger et afsnit, hvori vi udlægger to forskellige teorier om, hvad målet med at straffe er. Dette afsnit om straffeetik tjener ligeledes til at præcisere, hvad der har været vores eget straffeetiske udgangspunkt i undersøgelsessammenhængen, og derfor skulle det gerne klargøre, hvad vi mener er påkrævet, førend behandling med medicinsk kastration af sædelighedskriminelle kan siges at være en retfærdiggjort praksis. Straffeetik Da projektet cirkulerer omkring et spørgsmål af straffeetisk karakter, har vi fundet det relevant at medtage en introduktion til straffeetik. Afsnittet vil præsentere henholdsvis en retributivistisk og en utilitaristisk tilgang til straf. Vi har, som allerede beskrevet, valgt primært at beskæftige os med fremadskuende argumenter for og imod behandlingen, med særligt fokus på argumenter for og imod behandlingen set som et paternalistisk indgreb. En mere nærgående præsentation af de specifikke redskaber, vi vil benytte os af i vores analyse, vil blive fremlagt i de efterfølgende afsnit. Vi vil først fremlægge den retributivistiske straffeetik og derefter den utilitaristiske.

19 Side 18 af 87 Retributivisme Den retributivistiske straffeetik er tilbageskuende i den forstand, at fokus er på, hvilken handling den kriminelle har begået, og hvad der må være den retfærdige pris for at have udført denne handling. Retfærdigheden af straffen har altså at gøre med, hvad den kriminelle har gjort sig fortjent til gennem sin kriminalitet: Hvad vil det sige, at en straf er retfærdig? Det overordnede svar er, at den retfærdige straf er den straf, man har fortjent for at have handlet forkert. Det centrale er altså begrebet fortjeneste. ( ) straffen ses som den fortjente reaktion på en handling, der er tilstrækkelig forkert (Ryberg, 2006: 30). En retributivistisk straffeetik er som sådan ikke beskæftiget med, hvad der er bedst for den kriminelle, for ofrene eller for samfundet; fokus er i stedet fikseret på prisen, som skal betales for den kriminelle handling. På denne måde kan selve straffen siges at have en intrinsisk værdi, hvilket for eksempel er blevet fremført af Kant, der mener at det i sidste ende er underordnet at se på, hvilket formål straffen tjener uafhængigt af at straffe den, som har gjort forkert. Selv hvis et øsamfund blev opløst, ville det stadig være påkrævet at henrette den sidste morder (Ryberg, 2006: 30-31). Eftersom retributivisme har fokus på den begåede handling, er det nærliggende at plædere for, at der skal betales ligeligt tilbage, altså et lighedsprincip. Det problematiske i en sådan tilgang er imidlertid, at der findes forbrydelser, som for eksempel massemord og økonomisk kriminalitet, som den kriminelle ikke kan betale lige tilbage for (Ryberg, 2006: 36-37).

20 Side 19 af 87 På trods af at dette forbliver et problem, kan det dog fremføres, at det i hvert fald synes rimeligt, at den værste forbrydelse, den som har påført mest lidelse, straffes hårdere altså et proportionalitetsprincip: Hvis én kriminel har begået en mere alvorlig forbrydelse end en anden, bør han straffes hårdere (Ryberg, 2006: 38). Spørgsmålet bliver da, hvordan forskellig kriminalitet præcis bør straffes. Men hvad er i det hele taget formålet med at straffe folk efter fortjeneste, hvilken fordel er der i en sådan model? Afslutningsvis vil vi fremlægge følgende tre bud, givet af James Rachels (Rachels, 2007: ): 1) Straf efter fortjeneste lader folk bestemme over deres skæbne. Tanken er her, at vi, som mennesker, lever i fælles afhængighed af hinanden, og ved at behandle andre med respekt kan man således forvente at få respekt tilbage. Vi har altså moralsk set krav på god behandling, hvis vi selv opfører os godt, ligesom vi har krav på dårlig behandling, hvis vi opfører os dårligt. 2) Straf efter fortjeneste øger ligheden. Tanken er her, at den kriminelle handling kan ses som et redskab til at give den kriminelle en uretfærdig fordel frem for andre individer. Det på lovlydig vis at arbejde for føden er en tidskrævende og ofte anstrengende beskæftigelse, og det kan ikke være rigtigt, at nogle kan springe over, hvor gærdet er lavest; derfor skal den kriminelle altså betale tilbage. 3) Straf efter fortjeneste får folk til at opføre sig moralsk. Tanken er her, at et samfund uden konsekvens for handlinger ikke ville fordre moralsk handlende individer. Hvis der ikke er noget incitament til at følge de moralske spilleregler, og man måske ligefrem stiller sig selv i en dårlig situation ved at gøre det, kan det virke tiltalende at

21 Side 20 af 87 handle umoralsk. Den kriminelle skal altså straffes for at opretholde incitamentet til moralsk adfærd. Utilitarisme Modsat retributivisme, hvor retfærdiggørelse af straf bygger på fortjeneste, og altså er tilbageskuende, skuer den utilitaristiske straffeetik fremad og retfærdiggør straf i kraft af den nytte, straffen kan afstedkomme. Det er altså kun ( ) ved at se fremad mod straffens konsekvenser, at dens berettigelse kan findes (Ryberg, 2006: 53). Med et utilitaristisk perspektiv er der isoleret set ikke noget godt i straffen, den er blot et redskab til at fremme velfærd. Således fremlægges det af Igor Primoratz, med inddragelse af et citat af Bentham, at straf i sig selv kun må udføres, hvis det fremmer velfærden: The effects of punishment on the person punished are painful, harmful, undesirable. Accordingly, upon the principle of utility, if it ought at all to be admitted, it ought only to be admitted in as far as it promises to exclude some greater evil (Primoratz, 1989: 18). Den måde straffen kan fremme velfærden på er mest indlysende ved at sikre, at den kriminelle selv afholder sig fra igen at begå kriminalitet (speciel afskrækkelse), og, endnu vigtigere, ved at sikre at befolkningen som helhed afholder sig fra at begå kriminalitet (generel afskrækkelse). Derudover kan straffen begrænse kriminalitet og derved højne velfærden ved simpelthen at forhindre den kriminelle i at handle kriminelt, for eksempel gennem frihedsberøvelse, eller ved at reformere den kriminelle ved hjælp af terapi eller medicin. Sekundært kan straffen tilfredsstille personer og derved højne velfærd. Dette kan ske i form af materiel kompensation eller ved at tilfredsstille hævnfølelse (Primoratz, 1989: 18-22).

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Mellem selvbestemmelse og omsorgspligt - etiske dillemaer. Kasper Mosekjær Roskilde Universitet

Mellem selvbestemmelse og omsorgspligt - etiske dillemaer. Kasper Mosekjær Roskilde Universitet Mellem selvbestemmelse og omsorgspligt - etiske dillemaer Kasper Mosekjær Roskilde Universitet Om filosofi Om dilemaet Frie informerede valg Konsekventialisme / deontologi / værdighed Autonomi Hvorfor

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et)

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Forældreskema Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Barnets alder: år og måneder Barnet begyndte at lære dansk da det var år Søg at besvare disse spørgsmål så godt

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Radikal Ungdom mener:

Radikal Ungdom mener: Straf Indledning Hvorfor straffer vi? Det er vigtigt at overveje, når man vil finde sin egen holdning til strafferet. Radikal Ungdom går ind for straffe, der nytter. Der skal tages hensyn til ofrene -

Læs mere

og den kriminelle handling.

og den kriminelle handling. BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSY- KISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSY- KIATRISKE SYSTEM, 2005 I januar 2005 trådte Lov om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn 2011/1 BSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 25. januar 2012 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 WEBUDGAVE

Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 WEBUDGAVE Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 Akkrediteringstillæg for afdeling KL ved Statsfængslet Møgelkær... 2 Introduktion:... 2 Kriterium

Læs mere

Folketinget Grønlandsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Grønlandsudvalget Christiansborg 1240 København K Grønlandsudvalget 2012-13 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Folketinget Grønlandsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. juni 2013 Kontor:

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO)

Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO) Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO) Denne artikel gennemgår straffelovens definitioner af de forskellige former for seksuelle overgreb på børn. Straffelovens

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Danskerne vil gerne være sunde, men

Danskerne vil gerne være sunde, men Danskerne vil gerne være sunde, men 11. oktober 2012 Vidensrådet for Forebyggelse Anders Hede Forskningschef TrygFonden Sundhedsadfærd påvirkes af Regler landsdækkende og lokale Priser (afgifter) Fysiske

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Kant i praksis om anvendelse af det kantianske autonomibegreb

Kant i praksis om anvendelse af det kantianske autonomibegreb Kant i praksis om anvendelse af det kantianske autonomibegreb At respektere en patients autonomi er at give plads til patienten som et selvlovgivende subjekt. Giver sygeplejersken ikke plads til, at patienten

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling?

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling? Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling? Lars Iversen, professor emer. dr med, Statens Institut for Folkesundhed larsiversen1111@gmail.com Hvor mange har alkoholproblemer

Læs mere

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Lige muligheder og politisk indflydelse

Lige muligheder og politisk indflydelse Lige muligheder og politisk indflydelse Oplæg ved Århus-seminar sommer 2010 Lektor Søren Flinch Midtgaard. Midtgaard@ps.au.dk Disposition 1. Lige muligheder i den politiske offentlighed 2. Lige muligheder

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: Under denne sag har advokat A, København, på vegne X klaget over advokat C, England.

K E N D E L S E. Sagens parter: Under denne sag har advokat A, København, på vegne X klaget over advokat C, England. København, den 1. december 2004 J.nr.02-0401-04-0593 bj-jm K E N D E L S E Sagens parter: Under denne sag har advokat A, København, på vegne X klaget over advokat C, England. Sagens tema: Klagen vedrører

Læs mere

Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte

Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte NOTAT 10. september 2009 Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte Ministeriet modtager jævnligt forespørgsler omkring arbejdsgivers adgang til at kræve,

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Fra tavse fejlbehandlinger til aktiv stillingtagen. Beth Lilja Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Fra tavse fejlbehandlinger til aktiv stillingtagen. Beth Lilja Dansk Selskab for Patientsikkerhed Fra tavse fejlbehandlinger til aktiv stillingtagen Beth Lilja Dansk Selskab for Patientsikkerhed Tinas historie Lumpectomi eller mastectomy? Jeg kan da ikke se hvorfor jeg skal få fjernet noget som helst

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger. Kasper Mosekjær

Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger. Kasper Mosekjær Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger Kasper Mosekjær Moralfilosofi. Hvad er rigtigt og forkert? Hvad er etisk problematisk? Hvorfor? Meninger og argumenter. TEKNOLOGI Teknologi er ikke i sig

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål. Oversigt

1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål. Oversigt Durkheim 1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål Oversigt 1) Den menneskelige natur Homo duplex Kroppen vs. Sjælen Følelser vs. Moralsk aktivitet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile 2011/1 BSF 16 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. november 2011 af Peter Skaarup (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Dennis

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

State Examinations Commission

State Examinations Commission State Examinations Commission 5 Marking schemes published by the State Examinations Commission are not intended to be standalone documents. They are an essential resource for examiners who receive training

Læs mere

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August August 2017 www.lgbtasylum.dk Undersøgelse: Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark Indhold Sammenfatning... 2 Om denne undersøgelse tema, metode og datagrundlag... 2

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

3.2. Forhøjede strafminima

3.2. Forhøjede strafminima Normalstrafferammen giver derimod ikke i sig selv nogen vejledning med hensyn til, hvad udgangspunktet for strafudmålingen skal være i normaltilfælde. Det er et generelt anerkendt princip, at strafmaksimum

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Behandling af sædelighedskriminelle i Anstalten ved Herstedvester

Behandling af sædelighedskriminelle i Anstalten ved Herstedvester Februar 2006 Behandling af sædelighedskriminelle i Anstalten ved Herstedvester Afdelingsleder, cand.psych. Steen Mollerup, Anstalten ved Herstedvester Lektor, cand.stat. Gorm Gabrielsen, Center for Statistik,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Program Magtens immunforsvar Kynisme og koffeinfri kritik (i forlængelse

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 29. maj 2017

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 29. maj 2017 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 29. maj 2017 Sag 70/2017 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T1 (advokat Thorkild Høyer, beskikket), T2 (advokat Jesper Storm Thygesen, beskikket) og T3 (advokat Thomas

Læs mere

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi?

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi? Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium. Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,

Læs mere

Business Rules Fejlbesked Kommentar

Business Rules Fejlbesked Kommentar Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Request- ValidateRequestRegi stration ( :1) Business Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl 1: Anmodning En

Læs mere

Etiske dilemmaer i forebyggelse

Etiske dilemmaer i forebyggelse Etiske dilemmaer i forebyggelse Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Hvilke principper og værdier skal være vejledende

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! 80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Fejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1)

Fejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Rules Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Business Rules Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl

Læs mere

The two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric.

The two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Spørgeskema om børneopdragelse

Spørgeskema om børneopdragelse Spørgeskema om børneopdragelse I dette skema spørges til forskellige måder at opdrage og bruge konsekvenser på. 1. Nedenfor er beskrevet opdragelsesmetoder og konsekvenser, som forældre har fortalt os,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp

Selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp 1 Lilian Zøllner Ph.D. Centerleder Center for Selvmordsforskning Søndergade 17, 5000 Odense C e mail: lz@selvmordsforskning.dk Lilian Zøllner er centerleder ved Center for Selvmordsforskning i Odense.

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test

Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Introduktion Denne test er inspireret af Kilmann s test, som er designet til at fastlægge vores handlemåder i konfliktsituationer

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Miniprojekt: Ondskabens filosofi, af Johannes Kjær Kristensen Side 1 af 17

Miniprojekt: Ondskabens filosofi, af Johannes Kjær Kristensen Side 1 af 17 Miniprojekt: Ondskabens filosofi, af Johannes Kjær Kristensen Side 1 af 17...4 "...5 #$ # % #...7...8 "...8 & ' $ ( ) "* (...10 $...13 "...13...14 *(...15 +, % 1 Miniprojekt: Ondskabens filosofi, af Johannes

Læs mere

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs

Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs Sundhed på tværs af kommunale forvaltningsområder Nyborg Strand Lektor, ph.d. Janne Rothmar Herrmann Dias 1 Hvad er sundhed Sundhed

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Witt Hvidevarer A/S. Kontorchef Camilla Hesselby. 2. maj 2011

Witt Hvidevarer A/S. Kontorchef Camilla Hesselby. 2. maj 2011 Witt Hvidevarer A/S Kontorchef Camilla Hesselby 2. maj 2011 Witt Hvidevarer A/S Witt: Import/distribution af hårde hvidevarer, støvsugere, herunder robot-støvsugere og robotgulvvaskere, og små el-apparater.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer Risikoungdom v/rådgivende Sociologer SSP samarbejdet og social kapital SSP-samarbejdet er et samarbejde mellem forvaltningsområdet for børn & unge med særligebehov, skole og politiet. Formålet med SSP-samarbejdet

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Skab orden og overblik ved hjælp af 5S. - Sortér - Sæt i system - Støv af - Standardisér - Selvdisciplin

Skab orden og overblik ved hjælp af 5S. - Sortér - Sæt i system - Støv af - Standardisér - Selvdisciplin Skab orden og overblik ved hjælp af 5S - Sortér - Sæt i system - Støv af - Standardisér - Selvdisciplin Vi har for lidt plads! Mange sygehuse er opført for år tilbage og ikke dimensioneret til at rumme

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere