Medicinsk kastration. Side 1 af En etisk vurdering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medicinsk kastration. Side 1 af 87. - En etisk vurdering"

Transkript

1

2 Side 1 af 87 Medicinsk kastration - En etisk vurdering Et projekt udarbejdet af: Alexander Guld Riis (K2) Aske Mattias Folkmann Drost (K1) Lone Nielsen (K1) Vejleder: Thomas Søbirk Petersen Roskile Universitet. Filosofi og Videnskabsteori. Gruppe 46. Faglige kriterier for rapporten: filosofi. Udarbejdet i efteråret 2011.

3 Side 2 af 87 Abstract In this project we deal with the question of whether using chemical castration as a means of treating sex offenders can be defended as morally permissible. Our focus is on perceiving the treatment as a means of improving the situation of the sex offender (whilst naturally considering public safety concerns), and is divided between a coercive and a voluntary approach to the treatment. In light of this focus our chosen literature is mainly made up of discussions regarding paternalism. To test the moral permissibility of the treatment we construct four cases, each describing a sex offender with a distinct background story, and weigh arguments for and against treatment in each case. This approach was chosen in order to make sure that our examination didn t overlook the diversity of various real instances of sex crimes. We conclude that chemical castration can be regarded as morally permissible when used in a voluntary treatment model. Considering chemical castration in a coercive treatment model we conclude that the treatment could in theory be regarded as morally legitimate in some cases but in practice shows to be problematic due to the empirical evidence suggesting its deficiency as a means of preventing relapse.

4 Side 3 af 87 Indholdsfortegnelse: Indledning... 5! Problemformulering... 8! Fremgangsmåde... 8! Hvad er medicinsk kastration og hvorledes bruges det i dag?... 10! Medicinsk kastration i Danmark... 11! Medicinsk kastration i USA... 15! Begrebsafklaring... 17! Straffeetik... 17! Retributivisme... 18! Utilitarisme... 20! Skadeprincippet... 22! Indgreb i den enkeltes selvbestemmelse... 25! Handlefrihed og autonomi... 27! Afklaring af termen autonomi... 27! At skelne handlefrihed fra autonomi... 30! Paternalisme... 33! Hård paternalisme... 35! Blød paternalisme... 37! Praktisk vurdering af medicinsk kastration... 42! Sædelighedskriminel # ! Tilbud om medicinsk kastration... 44! Placering af ansvaret... 44! Tvangsmæssig medicinsk kastration... 46! Samfundsgavnlig effekt?... 48! Sædelighedskriminel # ! Tilbud om medicinsk kastration... 51! Behandlingen forbedrer den sædelighedskriminelles liv... 51! Et bedre liv?... 53! Er det virkelig frivilligt?... 54! Samfundsgavnlig effekt?... 56! Tvangsmæssig medicinsk kastration... 57!

5 Side 4 af 87 Kriminelles autonomirettigheder?... 57! Et skub i den rigtige retning... 58! Sædelighedskriminel # ! Tilbud om medicinsk kastration... 61! Vil han tage imod tilbuddet?... 61! Individuelle perspektiver... 62! Samfundsmæssige perspektiver... 63! Tvangsmæssig medicinsk kastration... 64! Samfundsmæssige perspektiver... 65! Individuelle perspektiver... 67! Sædelighedskriminel # ! Tilbud om medicinsk kastration... 70! Er medicinsk kastration etisk forsvarligt?... 71! Er der tale om et tilbud?... 72! Tvangsmæssig medicinsk kastration... 75! Disrespekt for autonomi, værdighed eller integritet?... 75! Tvangsbehandling i praksis... 77! Konklusion... 79! Litteraturliste... 84! Artikler og rapporter... 84! Bøger... 86! Hjemmesider... 87!

6 Side 5 af 87 Indledning Når en kriminel handling begås, skal den kriminelle straffes; dette er en integreret del af retssamfundet, og så længe straf her forstås som en retslig sanktion, er der ikke mange, som vil modsætte sig et sådant princip (med mindre man er fortaler for en gennemført anarkisme). Hvordan straffen skal udformes, er der straks mindre konsensus om, og der kan findes flere forskellige tilgange. Historisk har vi blandt andet set eksempler på, at tortur er blevet anvendt som straf, at henrettelse er blevet anvendt som straf, og at indespærring er blevet anvendt som straf. Selve straffen, som den tager sig ud i praksis, er forbundet med en bagvedliggende tanke om, hvad den skal gøre godt for. Straffen kan for eksempel være tænkt som en metode til at etablere en følelse af retfærdighed hos de, som har været berørt af den kriminelles handlinger, straffen kan være tænkt som et middel til at holde den kriminelle væk fra det omkringliggende samfund og derved forhindre fremtidig kriminalitetsudøvelse, straffen kan have en præventiv effekt på andre potentielle kriminelle, eller straffen kan være tænkt som en metode til at rehabilitere den kriminelle, således at denne kan genindsættes i samfundet og dér spille en gavnlig rolle og skabe sig et almindeligt og lovlydigt liv. I dette projekt er vi interesserede i straffen af sædelighedskriminelle, mere specifikt om medicinsk kastration bør være en del af straffen, om det bør indgå som et behandlingstilbud, eller om medicinsk kastration må betragtes som en etisk problematisk praksis. Det er således distinktionen mellem medicinsk kastration som en straf, altså en tvungen model, over for en frivillig model, hvor medicinsk kastration indgår som et behandlingstilbud, som vi er interesserede i at undersøge. Medicinsk kastration kan på nogle punkter siges at minde om den elektroniske fodlænke, som er blevet en del af de tilgængelige straffe i

7 Side 6 af 87 Danmark. Denne type straffe skal fratage den kriminelle visse muligheder, for fodlænkens vedkommende muligheden for at færdes bestemte steder og for medicinsk kastrations vedkommende seksuelle impulser, og således etablere en kravlegårdstilstand, der giver den kriminelle mulighed for at befinde sig uden for fængslet, uden at dette er forbundet med samme risici, som kunne tænkes forbundet med en traditionel løsladelse. En sådan tilgang kan således åbne op for, at den kriminelle i et vist omfang kan indgå i samfundet. Vi finder spørgsmålet om medicinsk kastration, særligt spørgsmålet om mulighederne for brug af tvangsmæssig medicinsk kastration, interessant af flere årsager. Behandlingen af sædelighedskriminelle er en kompliceret størrelse, da der ofte er tale om sager, som efterlader et kraftigt psykisk mén hos den forulempede part og som vækker stærke følelser i både den brede befolkning og i de personer, som den sædelighedskriminelle skal afsone sin dom med. Der er altså mange faktorer at tage hensyn til i udmålingen af straffen. Vi finder det interessant at undersøge, om medicinsk kastration kan være en tilgang, der potentielt kan balancere disse faktorer. Medicinsk kastration er et meget direkte indgreb i den kriminelles selvbestemmelse 1 ; indgrebet sigter efter at gennemtvinge ændringer af den kriminelles person, således at denne ikke længere føler trang til at udøve sædelighedskriminalitet. Et sådan indgreb kan dog også betragtes som frigørende i og med, at den kriminelle befries for de impulser, som tidligere har ført til kriminel adfærd. Med dette perspektiv kan den 1 Dette begreb vil senere i rapporten blive opdelt i henholdsvis handlefrihed og autonomi, da vi har fundet dette fordelagtigt af hensyn til den overordnede begrebsklarhed. Når vi bruger termen selvbestemmelse, kan den således dække over både handlefrihed og autonomi.

8 Side 7 af 87 sædelighedskriminelle siges at blive sygeliggjort, således at den kriminelle handling opfattes som et symptom på en sygdom, der kalder på behandling, og ikke blot på straf. Der gemmer sig heri en interessant vægtning af den sædelighedskriminelles ønsker over for det potentiale, som den medicinske kastration eventuelt kan udløse. Vores tilgang til, hvad der i sin essens er spørgsmålet om, hvad der kan siges at karakterisere den ideelle form for straf for en nogenlunde afgrænset gruppe af nogle af de mest ildesete kriminelle, har været at undersøge, hvorledes straffen kan optimeres, således at der tages hensyn til ofret og den generelle sikkerhed i samfundet, samtidig med, og dette er hvad vi i sidste ende er mest interesserede i, at den kriminelles situation tages alvorligt og forsøges forbedret. Det er altså vores primære mål at undersøge, hvordan det på bedste vis lader sig gøre at fremme den sædelighedskriminelles muligheder for at kunne indgå i samfundet samt at mindske tilbagefald til ny sædelighedskriminalitet. Dette fokus har ført os til at lave en undersøgelse, der ser på mulighederne for at fundere en eventuel anvendelse af medicinsk kastration, på henholdsvis frivillig og tvangsmæssig basis, i paternalistisk argumentation. Da paternalisme er et centralt begreb i projektet, gives der senere i afsnittet om paternalisme en mere fyldestgørende redegørelse for begrebet. Ganske kort har vi fundet begrebet relevant, da paternalisme er at gribe ind i andre menneskers handlefrihed og/eller autonomi ud fra begrundelser om, at et sådan indgreb vil fremme deres velfærd. Det er temmelig almindeligt at se forsøg på argumentation for paternalistiske indgreb angrebet med skadeprincippet 2, men da vi her har at gøre med 2 Skadeprincippet vil blive behandlet senere i rapporten, men ganske kort sagt plæderer princippet for den position, at man kun må gribe ind i en persons selvbestemmelse, hvis personen er til skade for andre.

9 Side 8 af 87 kriminelle, der allerede har forbrudt sig imod dette princip, kan det umiddelbart se ud som om, det er sat ud af spil. Dette til trods var vi internt i gruppen af den opfattelse, at det ikke kunne være rigtigt, at der så at sige var frit spil med hensyn til, hvordan man kunne behandle kriminelle 3. Det var samtidig vores opfattelse, at graden hvortil den kriminelles autonomi skulle respekteres, samt graden hvortil det i det hele taget gav mening at anvende en bestemt type behandling, måtte variere fra sag til sag, og derfor formede vi vores undersøgelse omkring fire konstruerede cases, der hver i sær repræsenterer en bestemt type sædelighedskriminel. Vores mål har altså været, ud fra disse fire cases, at vurdere, hvorvidt behandling med medicinsk kastration kan retfærdiggøres over for den kriminelle, samtidig med at vi naturligvis vurderer hensyn til den offentlige sikkerhed. Problemformulering Bør vi anvende medicinsk kastration i behandlingen af sædelighedskriminelle? En kritisk diskussion af argumenter for og imod. Fremgangsmåde I dette afsnit vil vi i korte vendinger forsøge at skitsere vores opbygning af rapporten, og begrunde hvorfor vi har fundet denne fremgangsmåde fordelagtig for besvarelsen af problemformuleringen. Introduktionen er tænkt som en appetitvækker, der skal fremhæve problemstillingen og skitsere, hvad vores overordnede ambitioner med rapporten har været. 3 Historisk set har vi opgivet både dødsstraf og tortur i selv de sager, hvor der vækkes overordentlig vrede og hævngerrige følelser i den brede befolkning, så der bliver altså rent praktisk heller ikke bare givet frit lejde på straffeområdet.

10 Side 9 af 87 Herefter følger et afsnit, hvori vi beskriver, hvad behandlingen med medicinsk kastration i praksis indebærer, ligesom vi i samme afsnit inddrager erfaringer fra henholdsvis Danmark og USA, der giver et billede af, hvilke resultater behandlingen både på frivillig og tvangsmæssig basis har kastet af sig. Vi har valgt at placere dette afsnit inden vores begrebsafklaring af to årsager: For det første mener vi, at det er vigtigt at læseren på et tidligt tidspunkt indføres i de praktiske omstændigheder, som hele rapporten kan siges at cirkulere omkring, både fordi læseren skal føle sig ordentligt informeret om de praktiske forhold og for ikke at give læseren følelsen af tøven med hensyn til at komme til sagen. For det andet fandt vi, at afsnittet adskilte sig fra afsnittene placeret under begrebsafklaringen ved netop sin praktiske natur. Vi foretager godt nok i afsnittet en afklaring af, hvad begrebet medicinsk kastration dækker over, men dette sker ud fra praktiske erfaringer, modsat afsnittene i begrebsafklaringen, der er holdt på et teoretisk niveau. I begrebsafklaringen tager vi fat på en afdækning af de moralske teorier, begreber og metoder, som vi anvender i vurderingen af casene. Indledningsvis har vi placeret en kortere indføring i straffeetik, hvori vi præsenterer en tilbage- og en fremadskuende teori; henholdsvis retributivisme og utilitarisme. Afsnittet har, ud over på et generelt plan at præsentere to fremtrædende tilgange til straf, det formål at give os mulighed for at vise, hvorfor vi mener det for vores projekts vedkommende er mest interessant at anlægge et fremadskuende syn på sagen. Afsnittet om skadeprincippet skal præsentere et bredt anvendt om end fortsat debatteret princip, der kan benyttes til at sætte grænser for rimeligheden af intervention i individers selvbestemmelse. Afsnittet

11 Side 10 af 87 indeholder ligeledes en opdeling af begrebet selvbestemmelse i begreberne handlefrihed og autonomi. Denne opdeling er relevant, da den kan konkretisere, hvad det er, folk kan være bekymrede for bliver overtrumfet, når der udøves paternalisme. Afslutningsvis følger afdækningen af termen paternalisme. Heri opdeler vi paternalistisk intervention i fire forskellige typer, hvilket vil sige hård paternalisme og tre varianter af blød paternalisme. Grunden til at vi har valgt at beskæftige os med primært paternalistiske argumenter for medicinsk kastration af sædelighedskriminelle er som sagt funderet i det forhold, at vi ønsker at anlægge et fremadskuende blik på mulighederne for at forbedre de kriminelles vilkår. Af denne grund har vi fundet det nødvendigt at inddrage et afsnit, hvori vi belyser tankerne bag paternalistisk intervention. Vores egentlige undersøgelse af, hvorvidt medicinsk kastration af sædelighedskriminelle kan retfærdiggøres, er inddelt i fire cases. Hver case består af en vurdering af en til formålet konstrueret sædelighedskriminel (alle fire sædelighedskriminelle har begået voldtægt). Disse sædelighedskriminelles karaktertræk og omstændig-hederne omkring voldtægten er konstrueret således, at variationerne gerne skulle muliggøre en så omfattende vurdering af sagen som muligt. For hver af de sædelighedskriminelles vedkommende vil vi vurdere argumenter for og imod medicinsk kastration i et henholdsvis frivilligt og tvangsmæssigt scenarium. Hvad er medicinsk kastration og hvorledes bruges det i dag? For at kunne tilnærme en fyldestgørende vurdering af en behandling som medicinsk kastration er et nærmere kendskab til behandlingens beskaffenhed og anvendelsesmuligheder påkrævet. I følgende afsnit vil vi

12 Side 11 af 87 af denne grund skitsere de eksisterende erfaringer på området og herunder beskrive behandlingens karakter. Afsnittet indeholder indledningsvis en beskrivelse af danske forhold, der er kendetegnet ved udelukkende at have erfaringer med medicinsk kastration på frivillig basis. Herefter følger en beskrivelse af erfaringer fra USA, der ligeledes indbefatter tvangsmæssig medicinsk kastration af sædelighedskriminelle. Medicinsk kastration i Danmark Medicinsk kastration har i Danmark siden slutningen af 1980 erne indgået som et behandlingstilbud til visse sædelighedskriminelle. I en undersøgelse af effekten af medicinsk kastration, som er foretaget i Anstalten ved Herstedvester og udarbejdet af Sten Mollerup, Gorm Gabrielsen og Birgit Jessen-Petersen i 2006, fremgår det at medicinsk kastration tilbydes til de personer, hvor det vurderes at forskellige former for psykoterapeutisk behandling, eller en anden form for medicinsk behandling, ikke vil være tilstrækkelig i forbindelse med at forebygge en risiko for ny sædelighedskriminalitet. Gruppen af kriminelle, der tilbydes behandlingen, vurderes som værende farlige, og der er tale om personer som har fået en lang straf eller en tidsubestemt straf, altså forvaring (Mollerup et al., 2006: 9). Undersøgelsesrapportens formål er todelt. For det første sigter den efter at give et indblik i den gruppe af sædelighedskriminelle, der tilbydes behandling med kønsdriftsdæmpende medicin, og for det andet er målet: ( ) ved sammenligning af denne gruppe med andre sædelighedskriminelle, indsat i Anstalten ved Herstedvester på samme

13 Side 12 af 87 tidspunkt, at belyse indikationsområdet 4, forløb af behandling samt kriminelt recidiv til sædelighedskriminalitet (Mollerup et al., 2006: 10). Yderligere nævnes det, at man er opmærksom på, at der er visse etiske problemstillinger forbundet med medicinsk kastration, som nok er et tilbud til de indsatte i Anstalten ved Herstedvester, men som også er et vilkår for frihedsgoder i forbindelse med udgang, prøveløsladelse og prøveudskrivning fra forvaring (Mollerup et al., 2006: 3). De etiske overvejelser tages imidlertid ikke efterfølgende op i undersøgelsesrapporten, hvor det blot nævnes, at de sager hvor medicinsk kastration er et vilkår for frihedsgoder, prøveløsladelse og prøveudskrivning, siden 1997 er blevet forelagt for Retslægerådet. Rapporten undlader således at vurdere de etiske problemer, som kan være forbundet med eksempelvis at blande behandling og straf. Selve behandlingen af de sædelighedskriminelle foregår ved depotbehandling med kønsdriftsdæmpende medicin (leuprorelin) kombineret med psykoterapi, og behandlingen beskrives som havende følgende formål: Den medicinske kastration har til formål i kombination med psykoterapi at befri den sædelighedskriminelle for tvangsprægede og voldelige seksuelle fantasier samtidig med, at man forsøger at nedsætte det seksuelle driftspres med henblik på at undgå nye seksuelle lovovertrædelser. Behandlingens formål er ikke at gøre den indsatte impotent (Mollerup et al., 2006: 7). I tidsperioden fra 1989 og frem til 2006 har 48 personer været i denne form for behandling, hvoraf de 35 er blevet løsladt på vilkår af at 4 Hvilke personer, der er egnede til at modtage behandlingen.

14 Side 13 af 87 fortsætte med psykiatrisk behandling samt behandling med kønsdriftsdæmpende medicin (Mollerup et al., 2006: 6). Hvis man som indsat indgår i et behandlingsforløb med kønsdriftsdæmpende medicin, underskrives en samtykkeerklæring, og den indsatte gøres i den forbindelse opmærksom på de mulige bivirkninger ved medicinen. Af fysiske bivirkninger nævnes afkalkning af knoglerne, leverbeskadigelse, som ophører når man stopper indtagelsen af medicinen, vægtøgning, svedtendenser samt brystspændinger og en forstørrelse af brysterne. Angående spørgsmålet om, hvorvidt behandlingen er reversibel, således at den kønsdriftsdæmpende effekt forsvinder når medicinen ikke længere indtages, har Anstalten ved Herstedvester forelagt spørgsmålet til en speciallæge i urologi, da de anvendte præparater ved medicinsk kastration også anvendes til behandling af prostatacancerpatienter, og herfra er det blevet oplyst, at effekten aftager efter 3 til 9 måneder (Mollerup et al., 2006: 8-9). De behandlede personer beskrives som meget ressourcesvage, og en stor andel af dem har haft både faglige og sociale problemer i skolen. Deres barndom har været præget af fysisk afstraffelse, alkoholmisbrug hos enten en eller begge forældre, og mange af dem har selv et misbrug af alkohol eller cannabis. Kun få har en uddannelse og en stor andel af dem er svagt begavede. Det samme gør sig i stor udstrækning også gældende for sammenligningsgruppen og i begge grupper er 89 % diagnosticeret med, hvad der går under betegnelsen en dyssocial personlighedsstruktur 5 (Mollerup et al., 2006: 15). Det er ligeledes værd at bemærke, at det kun er et lille antal i begge grupper, der selv har været udsat for seksuelt misbrug i barndommen. Der hvor behandlingsgruppen adskiller sig fra 5 Dyssociale personlighedsforstyrrelser er den nuværende betegnelse som indrammer, hvad der tidligere blev kaldt psykopati (Sundhedsguiden.dk).

15 Side 14 af 87 sammenligningsgruppen er, at et større antal her har været anbragt på institutioner, samt har hvad der beskrives som ( ) indikation af sadistisk adfærd ( ) (Mollerup et al., 2006: 15). På det helt centrale spørgsmål om, hvorvidt behandlingen nedsætter risikoen for ny sædelighedskriminalitet efter udstået straf, konkluderer rapporten at: I behandlingsgruppen recidiverede 11 % til sædelighedskriminalitet, mens 75 % i kontrolgruppen recidiverede til sædelighedskriminalitet (Mollerup et al., 2006: 36) 6. Virkningen af medicinsk kastration vurderes således som værende: ( ) en uhyre effektiv recidivforebyggende behandlingsform i forhold til farlige, recidivtruede sædelighedskriminelle (Mollerup et al., 2006: 42). I et studie der sammenholder undersøgelser på området fra flere lande, konkluderer Annalise Kongstad ud fra de danske undersøgelsesresultater, som historisk er blevet produceret, dog med forbehold grundet undersøgelsernes forskellige placering i tid, ( ) at behandling med medicinsk kastration af en tungt belastet gruppe af sædelighedsforbrydere kan bevirke, at deres recidiv kan nedsætte til det almindelige recidiv for seksualkriminelle (Kongstad, 2006: 41). Der synes altså at være gode indikationer på, at den behandling, som er blevet foretaget, rent faktisk har haft en effekt. 6 Der synes, at være meget som peger på, at der i rapporten fra Herstedvester kan være en bias i forhold til, at de kriminelle som er i behandling frivilligt vælger den, og de 75 % recidiverende i kontrolgruppen, der henvises til, er personer som aktivt har afslået behandlingen. Der kan altså være en del som taler for, at de som har valgt behandlingen frivilligt føler sig motiverede og ønsker at forbedre deres liv, hvilket ikke nødvendigvis gør sig gældende for kontrolgruppen. Der er derfor ikke tale om en ægte kontrolgruppe, hvilket Schmucker & Lösel påpeger er problematisk (Schmucker & Lösel, 2008: 15-16).

16 Side 15 af 87 Medicinsk kastration i USA I 1996 var Californien den første stat til at indføre medicinsk kastration som en del af straffen for alvorlig sædelighedskriminalitet. Florida fulgte året efter og siden har Idaho, Georgia, Louisiana og Montana indført lignende love. Yderligere en håndfuld stater eksperimenterer med medicinsk kastration som mulig straffeform (Hannah, 2002). Ifølge straffeloven i eksempelvis Californien og Florida skal en person, som dømmes for en seksuel forbrydelse for anden gang, påbegynde hormonbehandling med MPA (Medroxyprogesteron acetat, også kendt som Depo-Provera) ved begyndelsen af sin (eventuelle) prøveløsladelse. Stoffet nedsætter testosteronkoncentrationen i blodet. Retten har mulighed for at dømme en kriminel til behandlingen efter kun én forbrydelse, hvis denne har været af særlig grov karakter, men behandlingen er først påkrævet af lovgivningen efter to forbrydelser. Det er desuden et krav for behandlingen, at en medicinsk ekspert har vurderet, at den kriminelle er egnet til at modtage den ugentlige behandling (Spalding, 1998: ). Retten kan dømme en sædelighedskriminel til behandling i en begrænset periode eller for livstid. Udebliver den kriminelle fra behandlingen anses det både for en overtrædelse af en eventuel prøveløsladelse og som en ny forbrydelse i sig selv. Som alternativ til hormonbehandlingen kan den kriminelle i stedet vælge at blive fysisk kastreret. Behandlingen med MPA har i amerikanske undersøgelser vist sig gavnlig ved brug på parafile 7 sædelighedskriminelle i kombination med terapi, men dog begrænset til tilfælde, hvor deltagelsen har været frivillig 7 Eksempelvis pædofile, exhibitionister, sadister og andre seksuelle normafvigere.

17 Side 16 af 87 (Lombardo, 1997: ). Samme konklusion nås i et metastudie af 69 studier af forskellige behandlingsformer for sædelighedskriminelle (Schmucker & Lösel 2008: 13). Der har ikke været vist nogen bemærkelsesværdig virkning ved behandling af kriminelle, som enten nægter sig skyldige, eller hvor motivationen bag forbrydelsen ikke er seksuel, men kan findes i andre voldelige tilbøjeligheder, stress, misbrug og lignende. Sædelighedskriminelle af denne type er dog stadig omfattet af lovgivningen for tvungen behandling (Spalding, 1998: 123).

18 Side 17 af 87 Begrebsafklaring Efter i det foregående at have redegjort for vores undersøgelses ambitioner og fremlagt de eksisterende erfaringer inden for behandling af sædelighedskriminelle med medicinsk kastration, vil vi i de følgende afsnit fremlægge de etiske faktorer og teorier, som vil danne grundlaget for vores analyse af problemstillingen. Indledningsvis følger et afsnit, hvori vi udlægger to forskellige teorier om, hvad målet med at straffe er. Dette afsnit om straffeetik tjener ligeledes til at præcisere, hvad der har været vores eget straffeetiske udgangspunkt i undersøgelsessammenhængen, og derfor skulle det gerne klargøre, hvad vi mener er påkrævet, førend behandling med medicinsk kastration af sædelighedskriminelle kan siges at være en retfærdiggjort praksis. Straffeetik Da projektet cirkulerer omkring et spørgsmål af straffeetisk karakter, har vi fundet det relevant at medtage en introduktion til straffeetik. Afsnittet vil præsentere henholdsvis en retributivistisk og en utilitaristisk tilgang til straf. Vi har, som allerede beskrevet, valgt primært at beskæftige os med fremadskuende argumenter for og imod behandlingen, med særligt fokus på argumenter for og imod behandlingen set som et paternalistisk indgreb. En mere nærgående præsentation af de specifikke redskaber, vi vil benytte os af i vores analyse, vil blive fremlagt i de efterfølgende afsnit. Vi vil først fremlægge den retributivistiske straffeetik og derefter den utilitaristiske.

19 Side 18 af 87 Retributivisme Den retributivistiske straffeetik er tilbageskuende i den forstand, at fokus er på, hvilken handling den kriminelle har begået, og hvad der må være den retfærdige pris for at have udført denne handling. Retfærdigheden af straffen har altså at gøre med, hvad den kriminelle har gjort sig fortjent til gennem sin kriminalitet: Hvad vil det sige, at en straf er retfærdig? Det overordnede svar er, at den retfærdige straf er den straf, man har fortjent for at have handlet forkert. Det centrale er altså begrebet fortjeneste. ( ) straffen ses som den fortjente reaktion på en handling, der er tilstrækkelig forkert (Ryberg, 2006: 30). En retributivistisk straffeetik er som sådan ikke beskæftiget med, hvad der er bedst for den kriminelle, for ofrene eller for samfundet; fokus er i stedet fikseret på prisen, som skal betales for den kriminelle handling. På denne måde kan selve straffen siges at have en intrinsisk værdi, hvilket for eksempel er blevet fremført af Kant, der mener at det i sidste ende er underordnet at se på, hvilket formål straffen tjener uafhængigt af at straffe den, som har gjort forkert. Selv hvis et øsamfund blev opløst, ville det stadig være påkrævet at henrette den sidste morder (Ryberg, 2006: 30-31). Eftersom retributivisme har fokus på den begåede handling, er det nærliggende at plædere for, at der skal betales ligeligt tilbage, altså et lighedsprincip. Det problematiske i en sådan tilgang er imidlertid, at der findes forbrydelser, som for eksempel massemord og økonomisk kriminalitet, som den kriminelle ikke kan betale lige tilbage for (Ryberg, 2006: 36-37).

20 Side 19 af 87 På trods af at dette forbliver et problem, kan det dog fremføres, at det i hvert fald synes rimeligt, at den værste forbrydelse, den som har påført mest lidelse, straffes hårdere altså et proportionalitetsprincip: Hvis én kriminel har begået en mere alvorlig forbrydelse end en anden, bør han straffes hårdere (Ryberg, 2006: 38). Spørgsmålet bliver da, hvordan forskellig kriminalitet præcis bør straffes. Men hvad er i det hele taget formålet med at straffe folk efter fortjeneste, hvilken fordel er der i en sådan model? Afslutningsvis vil vi fremlægge følgende tre bud, givet af James Rachels (Rachels, 2007: ): 1) Straf efter fortjeneste lader folk bestemme over deres skæbne. Tanken er her, at vi, som mennesker, lever i fælles afhængighed af hinanden, og ved at behandle andre med respekt kan man således forvente at få respekt tilbage. Vi har altså moralsk set krav på god behandling, hvis vi selv opfører os godt, ligesom vi har krav på dårlig behandling, hvis vi opfører os dårligt. 2) Straf efter fortjeneste øger ligheden. Tanken er her, at den kriminelle handling kan ses som et redskab til at give den kriminelle en uretfærdig fordel frem for andre individer. Det på lovlydig vis at arbejde for føden er en tidskrævende og ofte anstrengende beskæftigelse, og det kan ikke være rigtigt, at nogle kan springe over, hvor gærdet er lavest; derfor skal den kriminelle altså betale tilbage. 3) Straf efter fortjeneste får folk til at opføre sig moralsk. Tanken er her, at et samfund uden konsekvens for handlinger ikke ville fordre moralsk handlende individer. Hvis der ikke er noget incitament til at følge de moralske spilleregler, og man måske ligefrem stiller sig selv i en dårlig situation ved at gøre det, kan det virke tiltalende at

21 Side 20 af 87 handle umoralsk. Den kriminelle skal altså straffes for at opretholde incitamentet til moralsk adfærd. Utilitarisme Modsat retributivisme, hvor retfærdiggørelse af straf bygger på fortjeneste, og altså er tilbageskuende, skuer den utilitaristiske straffeetik fremad og retfærdiggør straf i kraft af den nytte, straffen kan afstedkomme. Det er altså kun ( ) ved at se fremad mod straffens konsekvenser, at dens berettigelse kan findes (Ryberg, 2006: 53). Med et utilitaristisk perspektiv er der isoleret set ikke noget godt i straffen, den er blot et redskab til at fremme velfærd. Således fremlægges det af Igor Primoratz, med inddragelse af et citat af Bentham, at straf i sig selv kun må udføres, hvis det fremmer velfærden: The effects of punishment on the person punished are painful, harmful, undesirable. Accordingly, upon the principle of utility, if it ought at all to be admitted, it ought only to be admitted in as far as it promises to exclude some greater evil (Primoratz, 1989: 18). Den måde straffen kan fremme velfærden på er mest indlysende ved at sikre, at den kriminelle selv afholder sig fra igen at begå kriminalitet (speciel afskrækkelse), og, endnu vigtigere, ved at sikre at befolkningen som helhed afholder sig fra at begå kriminalitet (generel afskrækkelse). Derudover kan straffen begrænse kriminalitet og derved højne velfærden ved simpelthen at forhindre den kriminelle i at handle kriminelt, for eksempel gennem frihedsberøvelse, eller ved at reformere den kriminelle ved hjælp af terapi eller medicin. Sekundært kan straffen tilfredsstille personer og derved højne velfærd. Dette kan ske i form af materiel kompensation eller ved at tilfredsstille hævnfølelse (Primoratz, 1989: 18-22).

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Behandling af sædelighedskriminelle i Anstalten ved Herstedvester

Behandling af sædelighedskriminelle i Anstalten ved Herstedvester Februar 2006 Behandling af sædelighedskriminelle i Anstalten ved Herstedvester Afdelingsleder, cand.psych. Steen Mollerup, Anstalten ved Herstedvester Lektor, cand.stat. Gorm Gabrielsen, Center for Statistik,

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Høring over afrapportering fra arbejdsgruppe om gravide med et misbrug af rusmidler

Høring over afrapportering fra arbejdsgruppe om gravide med et misbrug af rusmidler NOTAT 29. september 2015 J.nr.: 1502376 Dok. nr.: 1785477 HKJ.DKETIK Høring over afrapportering fra arbejdsgruppe om gravide med et misbrug af rusmidler har modtaget afrapporteringen fra arbejdsgruppen

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud. Cand.psych. Petra Patzwaldt

Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud. Cand.psych. Petra Patzwaldt Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud Cand.psych. Petra Patzwaldt Aftenens program kl. 19-21:00 Lidt om mig selv Vi starter med en fortælling Forskellige tanker om udfordringerne ved børn

Læs mere

Skab orden og overblik ved hjælp af 5S. - Sortér - Sæt i system - Støv af - Standardisér - Selvdisciplin

Skab orden og overblik ved hjælp af 5S. - Sortér - Sæt i system - Støv af - Standardisér - Selvdisciplin Skab orden og overblik ved hjælp af 5S - Sortér - Sæt i system - Støv af - Standardisér - Selvdisciplin Vi har for lidt plads! Mange sygehuse er opført for år tilbage og ikke dimensioneret til at rumme

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Forbrugerbeskyttelse og det personlige ansvar - er vi på vej imod det ansvarsløse samfund?

Forbrugerbeskyttelse og det personlige ansvar - er vi på vej imod det ansvarsløse samfund? Forbrugerbeskyttelse og det personlige ansvar - er vi på vej imod det ansvarsløse samfund? Martin Ågerup Direktør, CEPOS Journalist på Politiken: Har borgmestrene overhovedet ikke et ansvar, når de ikke

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Hvordan ser en pædofil ud?

Hvordan ser en pædofil ud? Hvordan ser en pædofil ud? Psykolog Kuno Sørensen Oplæg ved konferencen DEN STØRSTE FRYGT Januar 2014 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på grund af

Læs mere

Introduktion & spilleregler

Introduktion & spilleregler Introduktion & spilleregler - 1 - Indhold... 3 Sådan spilles spillet... 3 Forberedelse... 3 Afdækning... 4 Håndtering... 4 Refleksion... 4 Spillets formål... 5 Spillets tilblivelse... 5 Etiske dilemmaer...

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag.

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Læseplan for SSP- området. Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Emnerne er dels specifikt rettet mod et

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Til dig som vil i behandling på behandlingsafdelingen SØ i Statsfængslet i Nyborg Er du med på en helt ny deal? Disse linjer er skrevet til dig,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Spørgeskema om børneopdragelse

Spørgeskema om børneopdragelse Spørgeskema om børneopdragelse I dette skema spørges til forskellige måder at opdrage og bruge konsekvenser på. 1. Nedenfor er beskrevet opdragelsesmetoder og konsekvenser, som forældre har fortalt os,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Public Relations Branchens etiske regler

Public Relations Branchens etiske regler Public Relations Branchens etiske regler 1. Public Relations Branchen (Danmark) Public Relations Branchen er den danske sammenslutning af virksomheder i PR- og kommunikationskonsulentbranchen. Disse regler

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet udkastet på møder og har følgende kommentarer:

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet udkastet på møder og har følgende kommentarer: NOTAT 27. marts 2014 J.nr.: 1303669 Dok. nr.: 1423787 Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Børns retsstilling og ret til begge forældre 1. Der er efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ved at ske

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Sidste led i borgernes retssikkerhed

Sidste led i borgernes retssikkerhed Sidste led i borgernes retssikkerhed Af Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Den 1. februar i år tiltrådte jeg stillingen som Folketingets Ombudsmand og afløste samtidig Hans Gammeltoft-Hansen,

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed.

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. KAPITEL 19 HABILITET Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. Derfor må du ikke sammenblande personlige og/eller private

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Adjunkt i samfundsvidenskab Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Workshop 9: Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige

Læs mere