Lige muligheder og politisk indflydelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lige muligheder og politisk indflydelse"

Transkript

1 Lige muligheder og politisk indflydelse Oplæg ved Århus-seminar sommer 2010 Lektor Søren Flinch Midtgaard.

2 Disposition 1. Lige muligheder i den politiske offentlighed 2. Lige muligheder i politisk teori 2.1. Klassiske tekster 2.2. Princippet om mulighedslighed 2.3. Lighed af hvad? 2.4. Et fundamentalt problem for lighedsidealet (?) 3. Lige muligheder i Danmark? 4. Lige muligheder for politisk indflydelse 5. Lige muligheder for politisk indflydelse i Danmark? 6. Nye veje i forskningen inden for lighed 2

3 1. Lige muligheder i den politiske offentlighed VK-regeringen i lige muligheder (2007): Det er vigtigt, at alle borgere får chancen for at skabe sig et godt liv og benytte sig af tilværelsens muligheder. Derfor er ikke nok, at der formelt er lige muligheder for alle. Vi skal også skabe betingelser for, at den enkelte kan gribe mulighederne og ikke på forhånd er begrænset af opvækstvilkår LO s hvidbog om ulighed (2007): lighed betyder, at alle skal have lige muligheder EU (2007): Europæisk år for lige muligheder for alle Gordon Brown:... all deserve to be given an equal chance in life to fulfil the potential with which they are born (Equality Then and Now in The New Labour Reader, ed. By Chadwick and Heffernan) 3

4 2. Lige muligheder i politisk teori 2.1. klassiske tekster John Rawls A Theory of Justice/En teori om retfærdighed (1971) Amartya Sen, Equality of What, 1979 Ronald Dworkin, What Is Equality?: Equality of Welfare and Equality of resources, PPA, 1981 G.A. Cohen, On the Currency of Egalitarian Justice (1989) Derek Parfit, Equality or Priority (1991) Nils Holtug (KU), Kasper Lippert-Rasmussen (ÅU) N. Holtug og Kasper Lippert-Rasmussen (red.), Lige Muligheder for Alle: Social arv, kultur og retfærdighed (Frederiksberg: Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 2009) [herefter LMA] 4

5 5

6 2.2. princippet om mulighedslighed Mulighedslighed: Det er alt andet lige uretfærdigt, hvis nogle har ringere mulighed for at opnå goder end andre (LMA: 24) Udfaldslighed: Det er alt andet lige uretfærdigt, hvis nogle har færre goder end andre (LMA: 24) En minimal udgave af idealet om mulighedslighed: Det er alt andet lige uretfærdigt, hvis ikke udvalgte goder (fx jobs) fordeles på baggrund af kvalifikationer (LMA: 25)/Equality as careers open to talents (TJ: 57) Princippet om social mulighedslighed: Det er alt andet lige uretfærdigt, hvis nogle har færre goder end andre, som følge af deres sociale omstændigheder (LMA: 26)/fair equality of opportunity (TJ: 63) Princippet om lighed under ansvar: Det er alt andet lige uretfærdigt, hvis nogle har færre goder end andre, uden selv at være ansvarlige herfor (LMA: 27)/Luckegalitarianism) Luck-egalitarismens ideologiske fordele (jf. Cohen, 1989) 6

7 2.3. lighed af hvad? Sen s oprindelige dybe spørgsmål (motiveret af en utilfredshed med utilitarismens standard - nytte) Ressourceegalitarisme (Dworkin, Rawls) Velfærdsegalitarisme (Cohen, Arneson) Hybridpositioner (Cohen) Capabilityegalitarisme (Sen) 7

8 2.4. Et fundamentalt problem for lighedsidealet (?) Nivelleringsindvendingen 8

9 3. Lige muligheder i Danmark? Markante problemer med hensyn til at opfylde idealet om social mulighedsulighed Risikoen for at mangle uddannelse som 25-årig er 5,5 pct., hvis en af forældrene er akademikere, mod 35,1 pct., hvis ingen af forældrene selv har en uddannelse. Et barn, der vokser op i en parfamilie med akademikerbaggrund, har hele tretten gange større chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse, end den jævnaldrende, der bor hos en enlig ufaglært mor på kontanthjælp. Hvis den unge er indvandrer fra efter 1987 fra et 3. verdensland, er risikoen for ikke at have uddannelse som 25-årig 59,8 pct (LMA: 38. Tallene er fra Hansen, 2003, Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv og fra LO, Hvidbog om ulighed, 2007). Uddannelsesniveau er den vigtigste faktor til at forklare forskelle i indkomst (LMA: 13) 9

10 4. Lige muligheder for politisk indflydelse Formel politisk mulighedslighed: Det er alt andet lige uretfærdigt, hvis nogle har mindre indflydelse end andre som følge af formelle begrænsninger (fx fravær af lige og frie valgret) Princippet om social mulighedslighed hvad angår politiske indflydelse: Det er alt andet lige uretfærdigt, hvis nogle har mindre indflydelse end andre som følge af deres sociale omstændigheder Princippet om lige politisk indflydelse under ansvar: Det er alt andet lige uretfærdigt, hvis nogle har mindre indflydelse end andre uden selv at være ansvarlige herfor 10

11 5. Lige muligheder for politisk indflydelse i Danmark? Partikanalens reducerede betydning: alt andet lige uheldigt i lyset af idealet om social mulghedslighed hvad angår politisk deltagelse, da denne kanal tenderede til at kompensere for uligheder i deltagelse (overrepræsentation af lavtuddannede) Indvending: partikanalen har gjort sit arbejde i form af en indkomstudligning der tilfredsstiller et ideal om tilstrækkelighed med hensyn til politisk deltagelse: det er alt andet lige uretfærdigt hvis nogle har for få ressourcer til at kunne deltage politisk Modovervejelse: ikke klart at en tilstrækkelighedsovervejelsen er relevant med hensyn til lige muligheder for politisk indflydelse; idealet omhandler grundlæggende den relative position. 11

12 6. Nye veje i forskningen inden for lighed En kritik af det underliggende fordelingsparadigme (Anderson og Wolff) Anvendelsesorientering (fx sundhedspolitik) Bidrag til aspekter af de uafklarede (måske eviggyldige) problematikker: ex. Et forsvar for ressourceegalitarisme med hensyn til førstepersons-princippet, der siger at et individ A kun er ringere stillet end et individ B hvis A ifølge sin egen opfattelse er ringere stillet end B. Velfærdsegalitarisme involverer kompensation, hvod dette princip ikke overholdes Idealets rækkevidde: ex. Det er alt andet lige uretfærdigt, hvis nogle har færre goder end andre, uden selv at være ansvarlige herfor indbefatter uligheder mellem nationer [kosmopolitisme] vs. Princippet bliver kun relevant i en særlig kontekst, nemlig som et princip der kan retfærdiggøre statslig tvang. 12

Metoden i politisk teori

Metoden i politisk teori Søren Flinch Midtgaard 1 Metoden i politisk teori politica, 43. årg. nr. 3 2011, 272-276 Angloamerikansk analytisk politisk teori eller filosofi 2 er et felt med en meget stærk faglighed og metode. Selv

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Social arv, unges uddannelsesforventninger og social baggrund

Social arv, unges uddannelsesforventninger og social baggrund Social arv, unges uddannelsesforventninger og social baggrund Kristian Bernt Karlson Sociologisk Institut Københavns Universitet Dias 1 Indhold Social arv på dagsordenen Hvad ligger bag den sociale arv?

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17.

Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17. www.eva.dk Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17. september 2015 Oplæg ved chefkonsulent Michael Andersen, Danmarks

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Sociale investeringer i udsatte boligområder Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Politiske perspektiver (Længere på literen) Offentlige udgifter Offentligt forbrug 513 mia. kr. Indkomstoverførsler

Læs mere

Lader held-egalitarismen fanden tage de uansvarlige sidste?

Lader held-egalitarismen fanden tage de uansvarlige sidste? politica, 45. årg. nr. 2 2013, 217-232 Andreas Albertsen Lader held-egalitarismen fanden tage de uansvarlige sidste? Held-egalitarismen er en indflydelsesrig teori om fordelingsmæssig retfærdighed, der

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

Lader held-egalitarismen fanden tage de uansvarlige sidste?

Lader held-egalitarismen fanden tage de uansvarlige sidste? politica, 45. årg. nr. 2 2013, 217-232 Andreas Albertsen Lader held-egalitarismen fanden tage de uansvarlige sidste? Held-egalitarismen er en indflydelsesrig teori om fordelingsmæssig retfærdighed, der

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Pensum i Politisk teori, forår 2015

Pensum i Politisk teori, forår 2015 Pensum i Politisk teori, forår 2015 * Grundbog: Will Kymlicka (2002), Contemporary Political Philosophy: An Introduction, Oxford: Oxford University Press. Kan købes i Politologisk Bogformidling (locale

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Social ulighed i sundhed omfang og muligheder Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Problemet: Hvornår er social ulighed i sundhed blevet

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Brugerbetaling, ventelister og afgifter: personligt ansvar for egen sundhed? 1

Brugerbetaling, ventelister og afgifter: personligt ansvar for egen sundhed? 1 politica, 46. årg. nr. 2 2014, 135-151 Andreas Albertsen Brugerbetaling, ventelister og afgifter: personligt ansvar for egen sundhed? 1 Personligt ansvar er et centralt begreb i den politiske og den akademiske

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 17 Pensum: Mankiw kapitel 12 + 20 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Hvad er formålet med den offentlige sektor?

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p.

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. Kunstig intelligens Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute Siri-kommissionen, 17. august 2016 Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. 1/10 Lidt om mig selv Thomas Bolander Lektor i logik og kunstig

Læs mere

I det følgende præsenteres nogle opdaterede og regionale resultater vedr.;

I det følgende præsenteres nogle opdaterede og regionale resultater vedr.; Ulighed i uddannelsessystemet. Nogle opdaterede tal Den hvidbog om ulighed, LO udgav i forbindelse med sin kongres efteråret 2007, har naturligt givet anledning til debat. Det gælder navnlig påvisningen

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Den (u)retfærdige (u)lighed

Den (u)retfærdige (u)lighed Den (u)retfærdige (u)lighed - et praktikprojekt om den danske lighedsdebat set gennem Cohen og Nozick (Billedet viser den samlede fordeling af formuer i Danmark. Befolkningen er delt op i fem grupper efter

Læs mere

Prioriteringer og sundhed nogle principielle overvejelser. Morten Ebbe Juul Nielsen, adjunkt

Prioriteringer og sundhed nogle principielle overvejelser. Morten Ebbe Juul Nielsen, adjunkt Prioriteringer og sundhed nogle principielle overvejelser Morten Ebbe Juul Nielsen, adjunkt Hvad er problemet? Hvorfor skal vi overhovedet prioritere? Svaret forudsætter at vi besvarer et dybere spørgsmål,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Publikationer. Carl Schmitt as a Conservative Political Theorist Pedersen, S. H. 2015

Publikationer. Carl Schmitt as a Conservative Political Theorist Pedersen, S. H. 2015 Lektor Institut for Statskundskab Postaddresse: Campusvej 55 5230 Odense M Danmark E-mail: shp@sam.sdu.dk Telefon: 65502130 Publikationer Carl Schmitt as a Conservative Political Theorist Pedersen, S.

Læs mere

Motivation for selvstændighed

Motivation for selvstændighed Motivation for selvstændighed Aspekter af opstart af virksomhed ASE har spurgt ca. 900 selvstændigt erhvervsdrivende om forskellige omstændigheder ved at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen indeholder

Læs mere

DOUtiCaS. 1 Tidsskriftforpolitisk videnskab. N,2 Maj2005

DOUtiCaS. 1 Tidsskriftforpolitisk videnskab. N,2 Maj2005 1 1» DOUtiCaS _ N,2 Maj2005 1 Tidsskriftforpolitisk videnskab * w» m i Ole Borre Social tillid i Danmark»i Michael Baggesen Klitgaard At beskytte et politisk våben Stefan Mazanti, Mikael Skov Mikkelsen

Læs mere

Helbred og sociale relationer. Medicinsk sociologiske perspektiver

Helbred og sociale relationer. Medicinsk sociologiske perspektiver Helbred og sociale relationer Medicinsk sociologiske perspektiver Danskernes sociale relationer Familie og husstand Store forandringer I 1900 ualmindeligt at bo alene de sidste 30 år dramatiske ændringer

Læs mere

Husstande og familier. Households and families

Husstande og familier. Households and families Husstande og familier Households and families 172 - Husstande og familier Tabel 87. Husstande 1. januar 1980-2000 Households 1 January 1980-2000 En enlig mand med/uden En enlig kvinde med/uden Husstande

Læs mere

Husstande og familier

Husstande og familier Husstande og familier Households and families ((Side 169)) 170 - Husstande og familier Tabel 89. Husstande 1. januar 1980-1998 Households 1 January 1980-1998 En enlig mand En enlig kvinde Husstande med

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Valgdeltagelsen ved kommunalvalg

Valgdeltagelsen ved kommunalvalg Valgdeltagelsen ved kommunalvalg Hvad ved vi og hvad vil vi gerne vide? Yosef Bhatti Adjunkt, ph.d. Institut for Statskundskab Københavns Universitet yb@ifs.ku.dk www.cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/

Læs mere

Om målestoksforhold og mekanismer

Om målestoksforhold og mekanismer Om målestoksforhold og mekanismer v/runa Bjørn, udviklingskonsulent, cand.scient.pol. og Master i Evaluering Fokus på to udfordringer 1. Hvor detaljeret skal vi være? Hvad er målestoksforholdet på det

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Redaktionen sluttet den 10. april 2014

Redaktionen sluttet den 10. april 2014 Redaktion: Temaredaktører: Søren Flinch Midtgaard Intern redaktør: Mette Kjær Redaktion: Anne Binderkrantz, Niels Ejersbo, Sune Welling Hansen, Mette Kjær, Robert Klemmensen, Asbjørn Sonne Nørgaard, Thomas

Læs mere

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan , Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

International Community. Fyrtårnet for international arbejdskraft og deres familier i Business Region Aarhus

International Community. Fyrtårnet for international arbejdskraft og deres familier i Business Region Aarhus Fyrtårnet for international arbejdskraft og deres familier i Business Region Aarhus International Community er Netværket for udenlandske medarbejdere og deres medfølgende familier i Østjylland Serviceportalen

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Hvem er I? gør en forskel for Danmarks fremtid.

Hvem er I? gør en forskel for Danmarks fremtid. Skolen i fremtiden Hvem er I? nogle af de 12.000 engagerede forældre, der har sagt ja til at arbejde i en skolebestyrelse de næste 4 år hovedparten af jer har børn i indskolingen et lille flertal er kvinder

Læs mere

Social arv og uddannelse

Social arv og uddannelse 12.2 Social arv I Danmark er de fleste stolte af vores velfærdsstat. Det er gratis at tage en uddannelse, og dette skulle gerne sikre, at alle har lige muligheder for at få et godt job og dermed en rimelig

Læs mere

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed i optaget til universiteterne

Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed i optaget til universiteterne In Kli og i d Sk Kli sle ek pro af Nå og Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 53 Offentligt www.eva.dk Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social

Læs mere

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet Lars Olsen, journalist og forfatter Disposition: En fortælling fra Nordjylland Hvad skal Danmark leve af og hvad skal de unge mestre?

Læs mere

John Møldrup, Chefkonsulent COK SEGES ÆKONOMIKONFERENCE Samskabende rådgivning Fremtidens rådgiverrolle?

John Møldrup, Chefkonsulent COK SEGES ÆKONOMIKONFERENCE Samskabende rådgivning Fremtidens rådgiverrolle? John Møldrup, Chefkonsulent COK SEGES ÆKONOMIKONFERENCE 2016 Samskabende rådgivning Fremtidens rådgiverrolle? SAMSKABENDE RÅDGIVNING FREMTIDENS RÅDGIVERROLLE WORKSHOP SAMSKABENDE RÅDGIVNING FREMTIDENS

Læs mere

TIDLIGERE ANBRAGTE 18- ÅRIGE OG DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET

TIDLIGERE ANBRAGTE 18- ÅRIGE OG DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET TIDLIGERE ANBRAGTE 18- ÅRIGE OG DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET Resultater fra SFI s forløbsundersøgelse af børn født i 1995 ANALYSER AF RIKKE FUGLSANG OLSEN OG CHRISTOPHER J. DE MONTGOMERY DISPOSITION

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE. 1 MOTIVATION. 2 PROBLEMFORMULERING. 3 PROBLEMFELT. 3 AFGRÆNSNING. 4 OPGAVENS OPBYGNING. 6 GRUPPENS ARBEJDE.

INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE. 1 MOTIVATION. 2 PROBLEMFORMULERING. 3 PROBLEMFELT. 3 AFGRÆNSNING. 4 OPGAVENS OPBYGNING. 6 GRUPPENS ARBEJDE. INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 MOTIVATION... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 PROBLEMFELT... 3 AFGRÆNSNING... 4 OPGAVENS OPBYGNING... 5 DIMENSIONSFORANKRING... 6 GRUPPENS ARBEJDE... 7 REFLEKTERET

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Analyser af situationen i yderområderne

Analyser af situationen i yderområderne Analyser af situationen i yderområderne Præsentation af kapitel IV i Dansk Økonomi, Forår 2015 19. august 2015 Plan Hvor er yderområderne? Hvilke udfordringer har de? Hvilke økonomiske argumenter er der

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student)

Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Det hele menneske? En samtidsdiagnostisk analyse af uddannelsestænkning og praksis i danske fodboldakademier

Det hele menneske? En samtidsdiagnostisk analyse af uddannelsestænkning og praksis i danske fodboldakademier Det hele menneske? En samtidsdiagnostisk analyse af uddannelsestænkning og praksis i danske fodboldakademier Uddannelsesseminar 26.11.2015 Martin Treumer Gregersen, ekstern lektor Sektion for Idræt, Aarhus

Læs mere

Ungdomskultur - Individualisme eller egoisme Kresten Schultz Jörgensen. Helsingfors - 9. oktober 2005

Ungdomskultur - Individualisme eller egoisme Kresten Schultz Jörgensen. Helsingfors - 9. oktober 2005 Ungdomskultur - Individualisme eller egoisme Kresten Schultz Jörgensen Ny ungdomskultur Den indiskutable frisættelse Samfundsforandringerne Individualismens ansigter : De er forkælede, besværlige og forskellige

Læs mere

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, I 2006 blev det muligt for studerende med en bachelorgrad i Politik & Administration,

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Nutidens og fremtidens gode børneliv i Kalundborg Kommune anno 2025

Nutidens og fremtidens gode børneliv i Kalundborg Kommune anno 2025 Nutidens og fremtidens gode børneliv i Kalundborg Kommune anno 2025 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk #fremforsk Befolkningsudviklingen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 17 Pensum: Mankiw kapitel 12 + 20 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Hvad er formålet med den offentlige sektor?

Læs mere

Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv

Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv Rasmus Landersø Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Billund 30. september, 2016 1. Hvorfor tidlige investeringer? 2. Hvad kan I

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Fremtidens vejledning

Fremtidens vejledning Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster

Læs mere

UTILFREDS?? Her, så tag et stykke med steg Gris på gaflen, gris på gaflen, Det sku ku stoppe kæften på dig!

UTILFREDS?? Her, så tag et stykke med steg Gris på gaflen, gris på gaflen, Det sku ku stoppe kæften på dig! UTILFREDS?? Her, så tag et stykke med steg Gris på gaflen, gris på gaflen, Det sku ku stoppe kæften på dig! Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet goul@dps.aau.dk Dansk Selskab

Læs mere

LO s fattigdomspolitik

LO s fattigdomspolitik Den 30. april 2009 LO s fattigdomspolitik Indledning Fagbevægelsens arbejde for at sikre lige muligheder har været en del af målet med vores arbejde gennem hele bevægelsens levetid. Afskaffelsen af uligheden,

Læs mere

Provinsbyernes udfordringer Erhverv og talent

Provinsbyernes udfordringer Erhverv og talent Provinsbyernes udfordringer Erhverv og talent Lars Winther Lektor, ph.d. lw@geo.ku.dk www.geo.ku.dk www.byforskning.dk Institut for Geografi og Geologi De store udfordringer! Mange sammenfaldende udfordringer

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid

Læs mere

Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Forsker Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Fastholdelse og frafald Forskningsresultater som afsæt for nytænkning? 18. 19. april

Læs mere

Hvorfor er sociale uligheder i sundhed uretfærdige? 1

Hvorfor er sociale uligheder i sundhed uretfærdige? 1 politica, 46. årg. nr. 2 2014, 152-169 Martin Marchman Andersen Hvorfor er sociale uligheder i sundhed uretfærdige? 1 I sin indflydelsesrige artikel The concepts and principles of equity and health skriver

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier

Børn i lavindkomstfamilier Børn i lavindkomstfamilier 3. oktober - 2016 Ved Hans Henrik Sievertsen, SFI. E-mail: hhs@sfi.dk 2 I dag 1 Hvad vi gerne vil vide og hvorfor? 2 Rapportens resultater 3 Hvad betyder resultaterne? 4 Det

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere