Udvalget for Miljø og Teknik. Beslutningsreferat. af møde den 23. februar 2010 kl i Byrådssalen

Transkript

1 Udvalget for Miljø og Teknik Beslutningsreferat af møde den kl i Byrådssalen

2 Indholdsfortegnelse ÅBEN DAGSORDEN 19 GODKENDELSE AF DAGSORDEN... 3 SAGER TIL EFTERRETNING 20 POLITISK ØKONOMIOPFØLGNING JANUAR UMT ORIENTERING OM VAND- OG NATURPLANER BADEVANDSKVALITET NATURKLAGENÆVNETS STADFÆSTELSE AF KOMMUNENS AFGØRELSE I MEDFØR AF NATURBESKYTTELSESOVENS 16 OM SØBESKYTTELSE SAGER TIL BEHANDLING 24 FORRETNINGSORDEN UDVALGET FOR MILJØ OG TEKNIK - 2. BEHANDLING ÆNDRING AF GEBYR FOR BYGGESAGER I FORBINDELSE MED LANDBRUGSBYGGERI UDVIDELSE AF FORSØG MED MODULVOGNTOG ENDELIG VEDTAGELSE AF LOKALPLAN 101 FOR DAGLIGVAREBUTIK VED HØJE TØPHOLM ENDELIG VEDTAGELSES AF LOKALPLAN FOR ET OMRÅDE VED HERMANNSGADE ENDELIG VEDTAGELSE AF LOKALPLAN 93 FOR HUNDESTED HAVN LOKALPLAN FOR TÆT-LAV BYGGERI PÅ PILEVEJ ANSØGNING OM LANDZONETILLADELSE TIL HELÅRSBEBOELSE I SOMMERHUS I KIKHAVN ANSØGNING OM LANDZONETILLADELSE TIL HELÅRSBEBOELSE I SOMMERHUS I KIKHAVN ANSØGNING OM LANDZONETILLADELSE TIL HELÅRSBEBOELSE I SOMMERHUS ANSØGNING OM LANDZONETILLADELSE TIL HELÅRSBEBOELSE I SOMMERHUS I AMAGER HUSE AFFALDSGEBYRER FOR ERHVERV ORIENTERING FRA FORMANDEN LUKKET DAGSORDEN SAGER TIL BEHANDLING 37 DISPENSATIONSSAG... Side 1 af 45

3 Medlemmer: Jørgen L. Hansen Hans Jørgen Larsen Bertil Nyenstad Torben Hedelund Walter G. Christophersen Bent Andreasen Anne-Marie Tørnes-Hansen 2

4 Åben dagsorden 19. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik 2010, den, punkt 19 Formanden foreslår, at Punkt 21 behandles som behandlingspunkt inden orientering fra formanden. Punkt 27 behandles som første punkt pga. ekstern mødedeltagelse. Godkendt. 3

5 Sager til efterretning Ø /01536 Politisk økonomiopfølgning januar Udvalget for Miljø og Teknik Sagens kerne Der fremsendes Politisk økonomiopfølgning med baggrund i forbrugs- og aktivitetstal ultimo januar Indstilling Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik tager rapporteringen til efterretning. Mødedeltagelse i udvalget for Miljø og Teknik d. 23/ Thomas Rafn, leder af økonomi og analyse Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik 2010, den, punkt 20 Direktionens indstilling taget til efterretning. Sagsfremstilling Kommunens nye ledelsesinformationssystem (LIS) indebærer, at der til hvert udvalgsmøde udarbejdes en ukommenteret LIS-rapport, der giver et opdaterede overblik over udviklingen i økonomi og sygefravær inden for udvalgets område. Såfremt der er fastsat aktivitetsbaserede nøgletal inden for udvalgets område, indgår de ukommenteret i bilagsmaterialet. Bilagsmaterialet indeholder desuden en kommentarrapport, hvor administrationen på baggrund af LIS-rapporten og eventuelle aktivitetsbaserede nøgletal giver en vurdering af: - Forbrugsudviklingen sammenholdt med budget. - Baggrunden for den hidtidige udvikling i aktivitetsniveau og en vurdering af de fremtidige forventninger. - Sammenholder aktivitets- og forbrugsudviklingen - Forventninger til årets resultat Lov- og plangrundlag Budget Vedtaget af Byrådet 6. oktober 2009 Politisk økonomiopfølgning. Godkendt af Udvalget for Miljø og Teknik den 16. december Konsekvenser for miljø og sundhed Intet at bemærke Høring, dialog og formidling Intet at bemærke 4

6 Økonomi og afledt drift Intet at bemærke Personaleforhold Intet at bemærke Forslag til handlemuligheder Handlemulighed 1 Udvalget for Miljø og Teknik tager rapporteringen til efterretning Bilag - LIS-rapport januar 2010 (er at finde elektronisk på kommunens hjemmeside). - Kommentarrapport januar 2010, 2 sider 5

7 P /01015 Orientering om Vand- og Naturplaner Sagens kerne Miljøministeriet har den 14. januar 2010 sendt forslag til Vand- og Naturplaner i 8 ugers teknisk forhøring i kommunerne. De statslige vandplaner indeholder mål, der skal sikre at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande får en god økologisk tilstand inden udgangen af 2015 primært ved at reducere kvælstof og fosforbelastningen. De statslige Naturplaner fastsætter mål, der skal sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus inden Halsnæs Kommune skal inden udgangen af 2011 have udarbejdet handlingsplaner for vand og natur, der skal sikre, at de statslige mål opnås inden udgangen af Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at sagen tages til efterretning. Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik 2010, den, punkt 21 Sagen blev flyttet fra efterretningssag til behandlingssag jf. godkendelse af dagsorden Direktionens indstilling anbefales. Jørgen L. Hansen og Hans Jørgen Larsen (suppleant) blev valgt til politikergruppen for VandOplandStyregruppen for vandopland Isefjord og Roskilde Fjord. Sagsfremstilling Halsnæs kommune er omfattet af 2 vandplaner: 1) Udkast til Vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord (langt det største areal) og 2) Udkast til Vandplan for Øresund (se bilag 1 Vandoplande). Der er 5 Internationale naturbeskyttelsesområder, der helt eller delvist er beliggende inden for Halsnæs kommune og dermed også 5 Forslag til Natura 2000-planer, der berører kommunen: 1) Tisvilde Hegn og Melby Overdrev 2) Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose 3) Kystskrænterne langs Roskilde Fjord 4) Hesselø med omliggende stenrev 5) Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig. Frem til 11. marts skal vand- og naturmedarbejdere i kommunerne gennemgå de statslige planer for at sikre, at alle tal for forudsætninger er rigtige og baseret på de nyeste data, som kommunen ligger inde med. Herefter vil planerne kommer i 6 måneders offentlig høring. Udover processen omkring høring af de statslige planer, er der en proces omkring afklaring af eventuelle projekter, der kan garantere den ønskede reduktion med kvælstof og fosfor. Denne proces skal foregå i de såkaldte Vandoplandsstyregrupper (VOS er). Styregrupperne udgøres af repræsentanter fra de respektive kommuner og skal nedsættes senest 1. marts VOS ens primære opgave er at afsøge hvilke områder, der gennem vådområde- og ådalsprojekter, kan reducere kvælstof- og fosforbelastningen mest. 6

8 Dette arbejde skal foregå frem til 1. juni 2010, hvor Vandoplandsstyregruppen skal indsende en oplandsplan, der blandt andet indeholder en liste over prioriterede projekter, projekternes forventede effekt og tilknyttet økonomi. Det er således Vandoplandsstyregruppen der beslutter, hvilke områder der skal foretages nærmere forundersøgelser for. Det er de enkelte kommuner, hvor projekterne er beliggende, der indsender ansøgninger til Miljøministeriet (Skov- og Naturstyrelsen). Ligesom kommunerne er projektejere for projekterne. Det er i stor interesse for Halsnæs Kommune, at nogle af de midler, der er afsat til at realisere målene i Vandplanerne, bliver brugt til at forbedre tilstanden i Arresø. Dette opnås primært ved at etablere vådområder i oplandet til søen primært i Gribskov og Hillerød kommuner. Halsnæs Kommune er hovedsagligt beliggende inden for oplandet til Roskilde Fjord og Isefjord. Repræsentanter fra de 20 kommuner mødtes den 18. januar 2010 til en drøftelse om vandoplandsstyregruppernes sammensætning. Hovedparten af kommunerne foreslog, at Vandoplandsstyregruppen for Isefjord og Roskilde Fjord bliver en administrativ styregruppe, eftersom gruppens arbejde vil bliver meget teknisk i afklaringen af, hvilke områder der er bedst egnet til at reducere kvælstof og fosfor. Der var enighed om i høj grad at involvere politikerne i arbejdet fx i form af konferencer, ekskursioner og præsentation af mulige projekter. Styregruppens sammensætning skal som ovenfor nævnt være afklaret inden 1. marts Efter aftale med borgmesteren sender Halsnæs Kommune projektlederen for Vand- og Naturplanerne som repræsentant i vandoplandsstyregrupperne. Projektlederen holder direktionen og borgmesteren orienteret om arbejdet. Udover etablering af vådområder er der en lang række andre virkemidler, der skal bringes i spil, for at opnår de stillede krav. Af fysiske indgreb kan nævnes blotlæggelser af rørlagte vandløb og sløjfninger af spærringer i vandløb. Derudover er der en række aftalebaserede virkemidler såsom dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb, begrænsning på oprensning af vandløb og efterafgrøder i sædskiftet. Kommunens handlemuligheder i forhold til disse virkemidler er endnu ikke afklaret. Store dele af de internationale beskyttelsesområder i Halsnæs er ejet af Skov- og Naturstyrelsen, hvorfor det er Skov- og Naturstyrelsen, der udarbejder handlingsplanerne i samarbejde med Halsnæs Kommune. Kommunen er ansvarlig for at udarbejde handlingsplan for bl.a. kysterne langs Roskilde Fjord, Hesselø samt yderområderne og vandløb/moser langs Arresø. Disse områder vil også bliver gennemgået for faktuelle fejl i den tekniske forhøring. Udkast til Vand- og Naturplaner kan ses på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside: Lov- og plangrundlag Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven). LBK nr af 22/12/2006. Miljømålsloven, der blev vedtaget i 2003, indarbejder EU s Vandrammedirektiv, Habitatdirektiv og Fuglebeskyttelsesdirektiv i den danske vand- og naturplanlægning. Halsnæs Kommunes input til idéfasen har været behandlet af Byrådet den 12. december Konsekvenser for miljø og sundhed Med Miljømålsloven stilles der krav om, at alt vand i 2015 skal have opnået god tilstand, og at alle Natura 2000 områder skal have opnået en gunstig bevaringsstatus. Høring, dialog og formidling De statslige Vand- og naturplaner er i teknisk forhøring i kommunerne frem til den 11. marts Formålet med denne høring er at få rettet faktuelle fejl. 7

9 Vand- og naturplanerne forventes sendt i offentlig høring i 6 måneder hen over sommeren Forslag til kommunale handlingsplaner vil ligeledes blive sendt i minimum 8 ugers høring inden endelig vedtagelse. Økonomi og afledt drift Der er i 2010 afsat kr. (konto ) til planlægningen m.m. Budgettet forventes bl.a. brugt til at kortlægge kommunens muligheder for at opfylde kommende statslige krav vedrørende Miljømålsloven. Projekter til gennemførelsen af vandplanerne forventes at blive meget omkostningskrævende. Projekterne vil delvist blive finansieret af midler fra Landdistriktspuljen og miljømilliarden, der administreres af Fødevareministeriet og Miljøministeriet. Personaleforhold Udarbejdelse af de kommunale handlingsplaner for vand og natur udarbejdes af medarbejdere fra Miljø og Teknik samt Forsyningsselskabet for hvad angår spildevand. Handlemulighed 1 Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik overfor Økonomiudvalget og Byrådet at sagen tages til efterretning. Bilag Kort over vandoplande, 1 side Bilag 2: Tids- og procesplan (jan. 2010), 1 side 8

10 K /01449 Badevandskvalitet 2009 Sagens kerne I badesæsonen 2009 viste flere af analyserne på badestrandene på hele den nordsjællandske kyst forhøjet indhold af fækale colibakterier. Udvalget for Miljø og Teknik har på mødet den 23. november 2009 taget administrationens redegørelse til efterretning, idet udvalget forventer sagen genoptaget på udvalgets møde i februar Indstilling Direktionen indstiller, at sagen tages til efterretning. Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik 2010, den, punkt 22 Direktionens indstilling taget til efterretning, idet sagen løbende tages på dagsordenen, indtil sagen er løst. Sagsfremstilling Kommunen skal føre tilsyn med badevandet efter badevandsbekendtgørelsen, der er en implementering af EU's badevands direktiv. I badesæsonen 2009 er der udtaget prøver på 15 badevandsstationer og 6 kontrolstationer. Kontrolstationerne er lagt ved spildevandsudledninger og å-udløb som hjælp til opsporing af eventuel forurening ved strandene. 3 af strandene var forud for badevandssæsonen tildelt Blå Flag, hvor der er skærpede krav til badevandskvaliteten. I starten af juli konstaterede administrationen, at der var flere overskridelser af kravværdien for fækale colibakterier. Prøvetagningsfrekvensen ved de 3 Blå Strande blev øget, og der blev etableret flere kontrolstationer ved å-udløb i forsøg på kildeopsporing. Det Blå Flag måtte tages ned den 10. juli ved Gråstenvej, den 28. juli ved Liseleje strand og den 24. august ved Trekanten. Indberetningen af badevandsanalyser til By- og Landskabsstyrelsen viser, at badevandskravene iht. til lovgivningen er overskredet på 5 strande, heraf 1 Blå Flag strand (Gråstenvej). Liseleje Strand og Trekanten overholder de lovmæssige krav, men altså ikke Blå Flag kriterierne. Det samlede billede viser overskridelser i ca. 1/3 af prøverne. Analyse af badevandsprøverne har vist: at der ikke er nogen sammenhæng mellem badevandskvalitet og regnhændelser med mulighed for overløb fra kloak. at der på strande uden forureningskilder fra åer, udløb osv. i sommeren 2009 var dårlig badevandskvalitet, f.eks. Trekanten og Hyllingebjerg, hvor der ikke findes nogen kendte forureningskilder. For Liseleje Strand og Stranden ved Gråstenvej har vi ikke fundet sammenhæng mellem å-udløb og badevandsanalyserne. Hertil kan endvidere konstateres: at der er kommet en ny metode til analyse af badevand i 2009 at der er et problem for alle Nordkystkommuner, som anvender samme laboratorium. 9

11 MILANA, der er analyselaboratorium for kommunerne i Nordsjælland, skriver, at der er problemer med den metode hurtigmetoden, som er anvendt til analyse af badevand (som anvist af By- og Landskabsstyrelsen). Det kommer tydeligt til udtryk ved ferskvand, men det kan ikke afvises, at det samme gør sig gældende i saltvand, især på strande ved å-udløb. Laboratoriet har på udvalgte dage i sommeren 2009 på både ferske og marine stationer udtaget prøver, der er bestemt ved anvendelse af 2 af de godkendte analysemetoder. Den såkaldte hurtigmetode viser ca. 4 gange højere værdier end mini MPN-metoden. Selv om det kan bevises, at der er forskel på de anvendte metoder, mangler der bevis for, hvilken af metoderne, der giver det rigtige resultat. Kommunerne afventer By- og Landskabsstyrelsens anbefaling på analysemetoder for den kommende badesæson. Halsnæs Kommune har i lighed med Gribskov og Helsingør kommuner efter opfordring fra det danske Blå Flag sekretariat søgt om dispensation for tildeling af Blå Flag på grund af den store usikkerhed, der er forbundet med den anvendte metode til bestemmelse af fækale colibakterier. De nordsjællandske kommuner i det gamle Frederiksborg Amt har i miljøsamarbejdet MILSAM etableret en tværkommunal teknikergruppe, som arbejder på at udrede årsagerne til de dårlige badevandsanalyseresultater. Halsnæs Kommune har yderligere henvendt sig til Gribskov og Helsingør i forsøg på at oprette et mere formelt samarbejde. Administrationen vil få en kompetent ekspert eller konsulent til at gå ind i sagen for at få opstillet et kvalificeret måleprogram til badesæsonen 2010, som kan dokumentere den faktiske badevandskvalitet. Lov- og plangrundlag Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 165 af 23. februar 2009 om badevand og badeområder. Blå Flag kriterier. Konsekvenser for miljø og sundhed Embedslægen har vurderet, at der i badesæsonen 2009 ikke var grund til aktuelt at indskrænke badningen på strandene. Høring, dialog og formidling Der er sat opslag på de 3 Blå Flag strande om situationen og informeret på kommunens hjemmeside. Der har været omtale i såvel den lokale som landsdækkende presse om situationen. Kommunen har været i dialog med embedslægen flere gange i løbet af badesæsonen. Økonomi og afledt drift Analyseudgifter og konsulenthonorar finansieres via miljødriftskontoen. Personaleforhold Opgaven løses inden for miljøområdets personalenormering. Forslag til handlemuligheder Handlemulighed 1 Direktionen indstiller, at sagen tages til efterretning. 10

12 Bilag Skærmprint fra badevandsprogrammet Mermaid, der viser badevandsstationer, kontrolstationer og den aktuelle badevandskvalitet, beregnet ud fra EU s overgangskrav (1 side) 11

13 P /01748 Naturklagenævnets stadfæstelse af kommunens afgørelse i medfør af naturbeskyttelsesovens 16 om søbeskyttelse. Sagens kerne Halsnæs Kommune meddelte afslag på dispensation om lovliggørelse af byggeri samt påbød eksisterende ulovligt byggeri lovliggjort i afgørelse af 3. april Byggeriet ligger inden for søbeskyttelseslinien omkring Arresø. Kommunens afgørelse blev påklaget af ejer til Naturklagenævnet, som efterfølgende har stadfæstet kommunens afgørelse. Indstilling Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik tager sagen til efterretning Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik 2010, den, punkt 23 Direktionens indstilling taget til efterretning. Sagsfremstilling Halsnæs Kommune modtog ansøgning om dispensation fra søbeskyttelseslinien til nyetablering af tilbygning på 23 m 2, nyetablering af carport på 18 m 2 samt terrænregulering på 20 m 2, nyetablering af altan 4,5 m 2, samt nyetablering af overdækning på ca. 10 m 2 ved forlænget tagudhæng. Kommunen meddelte afslag på det ansøgte. Ved behandling af sagen blev kommunen endvidere opmærksom på en del ulovligt opført byggeri på ejendommen. Dette byggeri blev påbudt lovliggjort ved nedrivning. Ejer søgte endvidere om og fik dispensation til nyopførsel af 20 m 2 sammenbygning mellem eksisterende stuehus og eksisterende udhus samt nyopførsel af 12 m 2 hønsehus samt tilhørende åben gård. Kommunens afgørelse blev påklaget af ejer til Naturklagenævnet, som efterfølgende har stadfæstet kommunens afgørelse. Naturklagenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering, idet nævnet lægger vægt på den uheldige præcedens en evt. dispensation måtte skabe med hensyn til etablering af småbygninger, terrasser m.v. på ejendomme inden for sø- og skovbyggelinien i det landskabeligt højt prioriterede Arresø-område. Lov- og plangrundlag Naturbeskyttelseslovens ( 16 og 17). Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ( 7). Konsekvenser for miljø og sundhed Naturklagenævnets afgørelse er med til at understrege, hvor restriktivt specielt naturbeskyttelseslovens bestemmelser om søbeskyttelseslinier ( 16) skal varetages af dispensationsmyndigheden. Høring, dialog og formidling Ingen Økonomi og afledt drift Ingen 12

14 Personaleforhold Ingen Forslag til handlemuligheder Handlemulighed 1 Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik tager sagen til efterretning Bilag Bilag 1. NKN-afgørelse i sag om byggeri, Halsnæs Kommune. 5 sider 13

15 Sager til behandling A /15753 Forretningsorden Udvalget for Miljø og Teknik - 2. behandling Sagens kerne Udvalget for Miljø og Teknik behandlede på sit møde den 19. januar 2010 forretningsordenen for Udvalget for Miljø og Teknik. Forretningsordenen skal behandles to gange. Indstilling Direktionen indstiller, at forretningsordenen for Udvalget for Miljø og Teknik i Halsnæs Kommune godkendes. Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik 2010, den 19. januar 2010, punkt 7 Direktionens indstilling godkendes. Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik 2010, den, punkt 24 Direktionens indstilling godkendt. Sagsfremstilling Forretningsordenen afstikker retningslinierne for Udvalget for Miljø og Tekniks virke i dets møder og sagsforberedende arbejde. Udkastet er, for størstedelens vedkommende, identisk med normalforretningsordenen, jævnfør Lov om kommunernes styrelse, og næsten identisk med den tilsvarende forretningsorden fra forrige byrådsperiode. De foretagne tilpasninger er i bilaget markeret med rødt og kursivt. Lov- og plangrundlag Lov om kommunernes styrelse Konsekvenser for miljø og sundhed Ingen Høring, dialog og formidling Udvalget for Miljø og Tekniks forretningsorden offentliggøres efter godkendelse på Økonomi og afledt drift Ingen Personaleforhold Ingen Forslag til handlemuligheder Handlemulighed 1 14

16 Direktionen indstiller, at udkastet til forretningsordenen for Udvalget for Miljø og Teknik i Halsnæs Kommune godkendes. Bilag Udkast til forretningsorden for Udvalget for Miljø og Teknik i Halsnæs Kommune, 4 sider (udsendt med dagsorden til møde i udvalget den 19. januar 2010). 15

17 A /00554 Ændring af gebyr for byggesager i forbindelse med landbrugsbyggeri Sagens kerne En ændring i Byggeloven betyder, at opførelse af landbrugsbygninger, efter 1. januar 2009, ikke længere kan ske efter en anmeldelse til kommunen, men bliver omfattet af krav om byggesagsbehandling og byggetilladelse og dermed mulighed for at opkræve byggesagsgebyr. Indstilling Direktionen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at der skal opkræves byggesagsgebyr for landbrugsbygninger svarende til byggesagsbehandlingsgebyret for andre tilsvarende byggerityper. Ge byret vil herefter udgøre kr. 57,00/m² med et mindstegebyr på kr. Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik 2010, den, punkt 20 Direktionens indstilling anbefales. Sagsfremstilling Fra 1. januar 2009 blev jordbrugets avls- og driftsbygninger ligestillet med lager- og industribygninger. Dermed er jordbrugets bygninger omfattet af krav om byggesagsbehandling og kræver derfor en byggetilladelse på lige fod med andre. Jordbrugserhvervet var indtil 1. januar 2009 fritaget for at betale gebyr i forbindelse med den kommunale byggesagsbehandling (anmeldeordning). Når jordbrugserhvervets byggerier nu ligestilles med industribyggeri af begrænset kompleksitet, kan kommunerne vælge at opkræve et omkostningsbestemt gebyr for sagsbehandlingen, svarende til byggesagsbehandlingsgebyret for andre tilsvarende byggerityper. Lov- og plangrundlag Bygningsreglement af 2008, kap Gebyrer. Konsekvenser for miljø og sundhed Ingen. Høring, dialog og formidling Ingen. Økonomi og afledt drift Gebyret vil udgøre kr. 57,00/m² og administrationen skønner, at der vil være en indtægt på kr. årligt. Nuværende takstblad kan ses i bilaget. Personaleforhold Ingen. Forslag til handlemuligheder Handlemulighed 1 Direktionen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø beslutter at der skal opkræves byggesagsgebyr for landbrugsbygninger svarende til byggesagsbehandlingsgebyret for andre tilsvarende byggerityper. Gebyret vil udgøre kr. 57,00/m². 16

18 Handlemulighed 2 Udvalget for Miljø og Teknik beslutter at jordbrugserhvervet ikke skal betale byggesagsgebyr. Bilag Nuværende takstblad (1 side). 17

19 P /18262 Udvidelse af forsøg med modulvogntog Sagens kerne Transportministeriet har med brev af 2. november 2009 meddelt, at tilbuddet om at lade vejstrækningen frem til Hundested Havn indgå i modulvogntogsforsøget er bortfaldet med den begrundelse, at Halsnæs Kommune ikke har tilkendegivet, om man vil give tilladelse til forsøget. Efterfølgende har Transportministeriet i brev af 22. december 2009 meddelt, at tilbuddet alene gælder kørsel til Hundested Havn, samt anmodet Halsnæs Kommune om at tilkendegive, om kommunen vil tillade en udvidelse af forsøget med modulvogntog til Hundested Havn. Da der således foreligger afgørende nyt i forhold til Byrådets behandling af sagen 15. september 2009, lægges sagen frem til genbehandling. Indstilling Direktionen indstiller at Udvalget for Miljø og Teknik drøfter sagen og anbefaler en af handlemulighederne over for Økonomiudvalget og Byrådet. Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik 2010, den, punkt 26 Udvalget for Miljø og Teknik anbefaler handlemulighed 1, således at Halsnæs Kommune giver tilladelse til kørsel med modulvogntog på kommunens veje frem til Hundested Havn og meddeler dette til Vejdirektoratet og Transportministeriet. Imod stemte Jørgen L. Hansen, F, Bertil Nyenstad, A, og Torben Hedelund, A. Sagsfremstilling På baggrund af det hidtidige sagsforløb kom ministeriets afslag som en overraskelse, og administrationen har derfor i brev af 16. november 2009 til Vejdirektoratet - med kopi til Transportministeriet - anmodet Vejdirektoratet om at vejlede kommunen om det videre sagsforløb. Brevet med vejledning er nu kommet, men fra Transportministeriet, og det er i ministeriets brev anført, at en eventuel deltagelse i modulvogntogsforsøget gælder Hundested Havn og ikke andre lokaliteter i kommunen. Dette er afgørende nyt, idet Vejdirektoratet flere gange i det hidtidige sagsforløb - senest med mail d. 16.juni har tilkendegivet, at tilbuddet om deltagelse i forsøget også er gældende for kørsel på statens veje frem til lokaliteten for et omkoblingscenter i Amagerhuse. Byrådets beslutning den 15. september 2009 er derfor truffet på et forkert grundlag. Ansøgningen har tidligere været behandlet først som en vejsag i henhold til vejlovgivningen og efterfølgende som en plansag alene i henhold til planloven, og sagsforløbet har været som anført efterfølgende. Byrådet besluttede den 19. august 2008, at man som lokal vejbestyrelse ikke ønskede at kommunevejene Amtsvejen og Strandvejen i Hundested indgår i det udvidede forsøg med modulvogntog. Beslutningen blev meddelt Vejdirektoratet i brev af 4. september

20 Efterfølgende ansøgte Hundested Havn kommunen om at måtte etablere et omkoblingscenter i Amager Huse, således at modulvogntog kunne køre ad statens veje frem til Amager Huse og her omkobles til sædvanlige lastvogne, som kunne køre det sidste stykke til havnen. Ansøgningen var alene i henhold til planloven, da kommunen ikke har kommuneveje frem til det påtænkte omkoblingscenter. Ansøgningen blev afvist i første omgang pga. usikkerhed om de trafik- og planmæssige forhold for brugen af arealet, hvor omkoblingscenteret skulle etableres. Afslaget blev påklaget til Naturklagenævnet, som under behandlingen fik nye, væsentlige oplysninger fra havnen, hvorfor Naturklagenævnet hjemviste sagen til fornyet behandling. Sagen blev genoptaget, og den 15. september 2009 besluttede Byrådet at give Hundested Havn tilladelse til at køre med modulvogntog helt ned til havnen. Baggrunden for beslutningen var, at hvis modulvogntogene alligevel kan køre i kommunen frem til et omkoblingscenter i Amager Huse, så kan de lige så godt få lov til at køre helt ned til havnen. Tilladelsen blev givet på betingelse af, at der optages forhandlinger med Hundested Havn og Vejdirektoratet om ændringer i vejforløb, og at Vejdirektoratet betaler udgifterne hertil. Byrådets beslutning den 15. september 2009 blev meddelt havnen i brev af 23. september, ligesom der blev sendt kopi af dette brev til Vejdirektoratet 29. september. På baggrund heraf og i overensstemmelse med Byrådets beslutning blev der afholdt møde mellem kommunen, havnen og Vejdirektoratet den 9. oktober. På mødet blev ruten gennem kommunen fastlagt, og det videre projektforløb aftalt. Af Vejdirektoratets referat fra mødet fremgår, at direktoratet forventede anlægsarbejderne udført inden juli I brev af 2. november 2009 fra Transportministeriet til Halsnæs Kommune meddelte ministeriet, at tilbuddet om at lade vejstrækningen frem til Hundested Havn indgå i modulvogntogsforsøget er bortfaldet. Ministeriet begrunder bortfaldet med, at Halsnæs Kommune ikke har tilkendegivet, om man vil give tilladelse til en udvidelse af forsøgsstrækningen for modulvogntog med vejstrækningen frem til Hundested Havn. Ministeriet afslutter brevet med at meddele, at såfremt der måtte være ønske om at udvide modulvogntogsforsøget til at omfatte Hundested Havn, skal der indgives en ansøgning til Vejdirektoratet. I lyset af, at kommunen har været i løbende kontakt med Vejdirektoratet, senest ved ovenfor omtalte møde, kom brevet som en overraskelse for administrationen. I en efterfølgende telefonsamtale med ministeriet, fastholdt ministeriets sagsbehandler brevets konklusioner. Hundested Havn blev også overraskede over meddelelsen om, at havnen er taget ud af modulvogntogsforsøget, og har efterfølgende med brev af 9. november 2009 til Vejdirektoratet indgivet en ny ansøgning om at komme med i modulvogntogsforsøget. Transportministeriet har med brev af 13. november og med henvisning til Hundested Havns ansøgning - anmodet Halsnæs Kommune om at tilkendegive, om man vil give tilladelse til en udvidelse af forsøgsstrækningen for modulvogntog med vejstrækningen frem til Hundested Havn. Der skal derfor, under iagttagelse af de nye oplysninger, tages stilling til, om Byrådet ønsker at fastholde beslutningen af 15. september 2009, dvs. give tilladelse til udvidelse af forsøget med modulvogntog helt frem til Hundested Havn, og indgive den formelle ansøgning til Vejdirektoratet, eller om Byrådet ønsker at vende tilbage til beslutningen af 19. august 2008, dvs. at kommunen ikke ønsker at indgå i modulvogntogsforsøget. 19

21 Lov- og plangrundlag Byrådets beslutning af 19. august Byrådets beslutning af 15. september Bekendtgørelse af lov om offentlige veje. Konsekvenser for miljø og sundhed Er belyst i tidligere sag. Høring, dialog og formidling Der er ikke foretaget høring i forbindelse med genoptagelse af sagen. Økonomi og afledt drift Det er Vejdirektoratet, der i givet fald vil stå for al økonomien i sagen til ombygning af såvel statssom kommuneveje. Personaleforhold Ingen Forslag til handlemuligheder Handlemulighed 1 Udvalget for Miljø og Teknik anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet, at Byrådets tidligere afgørelse af 15. september 2009 fastholdes, således at Halsnæs Kommune giver tilladelse til kørsel med modulvogntog på kommunens veje frem til Hundested Havn og meddeler dette til Vejdirektoratet og Transportministeriet Handlemulighed 2 Udvalget for Miljø og Teknik anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet at Halsnæs Kommune meddeler Vejdirektoratet og Transportministeriet, at kommunen ikke ønsker at deltage i det udvidede forsøg med modulvogntog. Bilag 1. Brev af 4. september 2008 fra Halsnæs Kommune til Vejdirektoratet (1 side) 2. Scannet mail af 16. juni 2009 fra Vejdirektoratet om brug af statsvejene (1 side) 3. Brev af 23. september 2009 fra Halsnæs Kommune til Hundested Havn (2 sider) 4. Referat fra møde 9. oktober 2009 mellem Halsnæs Kommune, Hundested Havn og Vejdirektoratet (3 sider) 5. Brev af 2. november 2009 fra Transportministeriet (3 sider, inkl. 2 sider bilag) 6. Brev af 16. november 2009 til Vejdirektoratet 7. Brev af 22. november 2009 fra Transportministeriet (1 side) 20

22 P /01553 Endelig vedtagelse af Lokalplan 101 for dagligvarebutik ved Høje Tøpholm Sagens kerne Lokalplan 101 blev vedtaget som forslag af Byrådet den 10. november Forslaget har været i høring fra den 18. november 2009 til den 13. januar Indstilling Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at Lokalplan 101 for dagligvarebutik ved Høje Tøpholm vedtages endeligt. Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik 2010, den, punkt 27 Sagen genoptages, idet udvalget ønsker en nærmere vurdering af forskellige butikstørrelser. Sagsfremstilling Reitan Ejendomme ønsker at opføre en dagligvarebutik på 1000m 2 bruttoetageareal til områdets forsyning. Området er i Kommuneplan og Kommuneplan 2009 udlagt til boligformål med mulighed for opførelse af enkeltstående butikker til lokalområdets forsyning på op til 1000m 2 bruttoetageareal. Beregningen af en butiks bruttoetageareal sker efter bygningsreglementets bestemmelser. Heraf fremgår, at arealer til personalefaciliteter på op til 200 m 2 ikke medregnes i bruttoetagearealet. På ejendommen gælder Partiel byplanvedtægt nr. 4, der giver mulighed for at opføre en dagligvarebutik til lokalområdets forsyning, og Lokalplan 26 Boligbebyggelse Høje Tøpholm 3, byggeafsnit, der er gældende for området, hvor den fremtidige parkering til butikken vil finde sted. Formålet med lokalplan 101 er at sikre bestemmelser om bebyggelsens omfang og placering, samt retningslinjer for opholdsarealer, parkerings- og adgangsforhold. Der er indkommet 4 indsigelser/bemærkninger til lokalplanforslaget. De har ikke givet anledning til ændringer eller tilføjelser til lokalplanen. De tre indsigelser går på, at dagligvarebutikker bør placeres i bykernen for at samle handlen i bykernen. Den fjerde indsigelse/bemærkning er fra beboerformanden i Høje Tøpholm, der meget gerne ser en butik i nærområdet. En butik i nærområdet vil lette indkøbsmulighederne for især de ældre beboere på Høje Tøpholm. Der er indført enkelte redaktionelle tilretninger. Afsnittet om bestemmelser om byggeriets omfang er præciseret, så det svarer til det fremviste projekt. Lov- og plangrundlag Lov om planlægning, bekendtgørelse nr. 937 af 24. sept Lov om miljøvurdering af planer og programmer, bekendtgørelse nr af 22. oktober Kommuneplan Kommuneplan

23 Konsekvenser for miljø og sundhed I tilknytning til udarbejdelsen af lokalplanforslaget blev der også lavet en miljøscreening, som viste, at der ikke var behov for yderligere miljøvurdering. Høring, dialog og formidling Forslaget har været i offentlig høring i 8 uger. Under høringen er der indkommet 4 indsigelser/bemærkninger, som det fremgår af vedlagte bilag. Økonomi og afledt drift Ingen Forslag til handlemuligheder Handlemulighed 1 Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at Lokalplan 101 for dagligvarebutik ved Høje Tøpholm vedtages endeligt. Bilag Lokalplan 101 for dagligvarebutik ved Høje Tøpholm Gennemgang af indsigelser til Lokalplan sider Indsigelser/bemærkninger PDF - 5 sider 22

24 P /11752 Endelig vedtagelses af lokalplan for et område ved Hermannsgade Sagens kerne Forslag til lokalplan for et område ved Hermannsgade har været i offentlig høring. Administrationen har på baggrund af indsigelserne udarbejdet et udkast til lokalplan til endelig vedtagelse. Indstilling Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at lokalplan for et område ved Hermannsgade vedtages endeligt. Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik 2010, den, punkt 28 Direktionens indstilling anbefales. Sagsfremstilling Forslag til lokalplan for et område ved Hermannsgade har været i offentlig høring fra den 6. oktober til den 2. december Der er kommet 3 høringssvar med indsigelser og bemærkninger til lokalplanforslaget. Indsigelserne og bemærkningerne er gennemgået i vedlagte bilag notat med gennemgang af høringssvar til lokalplan for et område ved Hermannsgade. Høringssvarene er desuden vedlagt som bilag. Administrationen vurderer, at indsigelserne og bemærkninger kun bør medføre små eller ingen ændringer af lokalplanen. Administrationen har på den baggrund udarbejdet et udkast til lokalplan til endelig vedtagelse. Ændringer i lokalplanen er markeret med rødt. Byrådet vedtog den 15. september 2009 lokalplan for et område ved Hermannsgade. Lokalplanen gælder for samme området som lokalplan 04.72, men i forbindelse med den offentlige høring af lokalplan fremkom der indsigelser, der blandt andet gik på, at der burde have været udpeget bevaringsværdige bygninger indenfor lokalplanområdet. Derfor vedtog Byrådet på samme møde at sende forslag til lokalplan der blandt andet indeholder udpegning af bevaringsværdige bygninger - i offentlig høring. Lov- og plangrundlag Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september Kommuneplan 2009 for Halsnæs Kommune. Konsekvenser for miljø og sundhed I forbindelse med vedtagelse af forslaget til Lokalplan vedtog Byrådet, at der ikke skulle udarbejdes en miljøvurdering for lokalplanen efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Høring, dialog og formidling Forslaget til lokalplan har været i offentlig høring fra den 6. oktober til den 2. december Der er indkommet 3 høringssvar. Økonomi og afledt drift Ingen. 23

25 Personaleforhold Ingen. Forslag til handlemuligheder Handlemulighed 1 Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at lokalplan for et område ved Hermannsgade vedtages endeligt. Bilag Lokalplan for et område ved Hermannsgade (1 hæfte) Notat med gennemgang af høringssvar til lokalplan for et område ved Hermannsgade (3 sider) Indsigelser og bemærkninger til forslag til lokalplan (4 sider) 24

26 P /23064 Endelig vedtagelse af Lokalplan 93 for Hundested Havn Sagens kerne Forslag til lokalplan 93 har været i høring fra 6. oktober til 2. december Der indkom bemærkninger fra fire personer, foreninger og myndigheder. Det har ført til to mindre rettelser i lokalplanen. Indstilling Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet, at lokalplan 93 vedtages endeligt med de gennemførte rettelser. Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik 2010, den, punkt 29 Direktionens indstilling anbefales. Imod stemte Torben Hedelund, A. Imod stemte Jørgen L. Hansen, F, da den intensive udnyttelse ikke harmonerer med en afbalanceret udvikling af havnen. Sagsfremstilling I forbindelse med høringen er der indkommet fire bemærkninger. Der er nærmere redegjort for behandlingen af dem i bilaget Gennemgang af indsigelser til forslag til lokalplan 93. Der er desuden tilføjet to korte afsnit til redegørelsen. Det er de to sidste afsnit på side 5 før overskriften Eksisterende forhold. Afsnittene er indføjet for bedre at vise de hensyn, som lokalplanens bestemmelser søger at varetage. Lov- og plangrundlag Lov om planlægning, bekendtgørelse nr. 937 af 24. september Konsekvenser for miljø og sundhed Der er opstillet krav for aktiviteterne i lokalplanområdet i forhold til støj, støv og visuelle forhold, så påvirkningen af boligområderne i Hundested by holder sig inden for de rammer, der er i vejledningerne. Høring, dialog og formidling Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i otte uger. Økonomi og afledt drift Ingen. Personaleforhold Ingen. Forslag til handlemuligheder Handlemulighed 1 Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet, at lokalplan 93 vedtages endeligt med de gennemførte rettelser. 25

27 Bilag Gennemgang af indsigelser til forslag til lokalplan 93, Udkast til endelig lokalplan 93, Kommentar fra Ole Poulsen, Indsigelse fra Kystdirektoratat, Indsigelse fra By og Land og Indsigelse fra Henning Hansen (3 sider og 3 hæfter). 26

28 G /03777 Lokalplan for tæt-lav byggeri på Pilevej 15 Sagens kerne En privat bygherre har lavet et projekt for syv tæt-lav boliger på Pilevej 15. Boligerne udgør et sluttet hele, og det er vurderet, at projektet er i overensstemmelse med Kommuneplan 2009 for tæt-lav boliger. Indstilling Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet: 1. at forslag til lokalplan vedtages og sendes i offentlig høring, og 2. at det vedtages, at der ikke udarbejdes en miljørapport for lokalplanen. Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik 2010, den, punkt 30 Direktionens indstilling anbefales. Sagsfremstilling Pilevej 15 er en dobbeltgrund med en ældre bungalow. En ny ejer har ønsket at udvikle grunden med et projekt med syv tæt-lav boliger efter samme grundprincip som de nye boliger på Hanehovedvej 87 (hjørnet Havnevej/ Hanehovedvej). Det er vurderet, at projektet opfylder kravene i Kommuneplan 2009 til nye tæt-lav bebyggelser, retningslinje 3.3.6, da det udgør et samlet hele, der passer fornuftigt ind i strukturen i lokalområdet, og kan danne en god overgang til et kommende noget større byggeri på arealet ved siden af, hvor der tidligere har været idrætsanlæg. Projektet er fra bygherre tænkt som lejeboliger, men der er i lokalplanen sikret mulighed for fremtidig udstykning og salg af boligerne. I den forbindelse er der også sikret areal til de nødvendige spildevandsbrønde på hver enkelt grund. I projektet er der arbejdet med det grønne og bæredygtige på to måder. Dels er biofaktoren brugt, således at det samlede byggeri med faste anlæg, belægninger og beplantning skal have en biofaktor på 40 (kommuneplanretningslinie ). Og dels får hele parkeringsområdet en belægning, der tillader nedsivning i størst mulig omfang. Det er ikke i lokalplanens bestemmelser bestemt, hvorledes biofaktoren skal opnås. Der kan bruges mange elementer for at nå denne, og det skal langt hen ad vejen være op til bygherre at vælge mellem disse elementer i forhold til det, der passer bedst for byggeriet. Med udgangspunkt i de rene arealer for bygninger, flisebelagte arealer (maksimalt muligt), parkeringsområdet og haver/ grønne fællesområder er biofaktoren 32,8. For at komme op på 40, skal der suppleres med træer, grønne gavle, hække eller andre tilsvarende elementer, hvilket er vurderet muligt. Her følger et regneeksempel uden supplerende elementer: Element Areal biofaktor Værdi 7 boliger af 56 m² (grundplan) 392 m² skure af 20 m² 140 m² terrasser med fliser af 20 m² 140 m² 0 0 Havegange til 5 boliger af 4,5 m² 22,5 m² meter sti af 3 meters bredde 180 m²

29 11 parkeringspladser af 12,5 m² med nedsivning 138 m² 0,3 41,5 Manøvreareal 105 m² 0,3 31,5 Gammel hæk > 2,0 meter høj 138 meter 1 meter bred 138 m² 1,5 207 Grønne arealer, haver med græs, buske og lignende 510 m² 0,5 255 I alt 1628 m² 535 Biofaktor samlet 535*100/ ,8 Lov- og plangrundlag Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september Konsekvenser for miljø og sundhed Byggeriet bliver opført i klassiske byggematerialer. Der bliver såvel private som fælles udearealer til alle boliger, og der arbejdes med en biofaktor. Parkeringsarealet belægges med granitskærver eller lignende for at sikre nedsivning af mest muligt regnvand. Høring, dialog og formidling Lokalplanen skal i mindst otte ugers offentlig høring. Økonomi og afledt drift Ingen. Personaleforhold Ingen. Forslag til handlemuligheder Handlemulighed 1 Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet: 1. at forslag til lokalplan vedtages og sendes i offentlig høring, og 2. at det vedtages, at der ikke udarbejdes en miljørapport for lokalplanen. Bilag Miljøscreening lokalplan og Forslag til lokalplan (2 hæfter). 28

30 P /01829 Ansøgning om landzonetilladelse til helårsbeboelse i sommerhus i Kikhavn. Sagens kerne Ejerne af ejendommen Vestre Stræde 10 ansøger om at bo hele året i sommerhuset, der er beliggende i landzone. Ejerne er 63 og 70 år, har boet i sommerhuset siden 2006 og har ejet ejendommen i 26 år. Indstilling Direktionen indstiller, at der meddeles landzonetilladelse, så de nuværende ejere kan bo hele året i sommerhuset. Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik 2010, den, punkt 31 Direktionens indstilling godkendt. Sagsfremstilling Administrationen har fra Erhvervs- og Byggestyrelsen fået præciseret, at sommerhuse, der er beliggende i byzone og landzone og anvendes til helårsbeboelse, skal ændres til enfamiliehuse (helårshuse) eller fraflyttes, så de fastholdes som sommerhuse. Administrationen har konstateret, at der er registreret personer med folkeregisteradresse på ejendommen, hvorfor vi har bedt ejerne om at ansøge forholdene lovliggjort eller fraflytte ejendommen inden den 15. oktober Ejerne har den søgt om en personlig tilladelse til at anvende sommerhuset til helårsbeboelse. Det karakteristiske ved en personlig tilladelse er, at den bortfalder, når ejendommen overgår til en ny ejer, og huset skal derefter igen bruges som sommerhus. En personlig tilladelse bør derfor kun udstedes, hvis det tinglyses på ejendommen, at den ved ejerskifte alene kan anvendes som sommerhus. Kommunen forestår tinglysningen, og ejeren afholder udgiften forbundet med tinglysningen. Anvendelsesændringen kræver landzonetilladelse. Hovedformålet med Planlovens landzonebestemmelser er at modvirke byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land. Landzonearealer er forbeholdt bygninger til driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Ejendommen ligger i et område, der i Kommuneplanen 2009 for Halsnæs Kommune er udpeget som værdifuldt landskab samt som kulturhistorisk- og nationalt geologisk interesseområde. I de udpegede områder må der ikke opføres nye bygninger og anlæg, der ikke er nødvendige for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Desuden må den nuværende arealanvendelse og tilstand kun ændres, hvis det ikke forringer områdernes kvaliteter. Administrationen anbefaler, at der meddeles landzonetilladelse i det konkrete tilfælde, idet sommerhuset er beliggende i en afgrænset landsby, hvor der i forvejen er opført enfamiliehuse. Der vil således ikke være tale om byspredning i det åbne land. 29

31 Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 46 for Kikhavn og beliggende indenfor delområde 1, landsbybebyggelsen, som kan anvendes til helårsbeboelse. Inden for delområdet skal alle ydre ændringer godkendes af byrådet. Administrationen skønner derfor, at områdets kvaliteter ikke bliver forringet af den ændrede anvendelse. Der er i vurderingen lagt vægt på, at ansøgerne er pensionister og har ejet sommerhuset i mere end 8 år, og dermed kan opfylde betingelserne i planlovens 41, der dog kun er gældende for sommerhuse i sommerhusområder. Lov- og plangrundlag Planlovens 35 og Kommuneplan 2009 for Halsnæs Kommune. Konsekvenser for miljø og sundhed Ingen. Høring, dialog og formidling Landzonetilladelsen skal i offentlig høring i 4 uger. Økonomi og afledt drift Ingen. Personaleforhold Ingen. Forslag til handlemuligheder Handlemulighed 1 Direktionen indstiller, at der meddeles landzonetilladelse, så de nuværende ejerne kan bo hele året i sommerhuset. Handlemulighed 2 Der gives afslag, og ejerne må som konsekvens heraf fraflytte ejendommen. Sommerhuset er et bindingsværkshus med stråtag fra 1770, som sandsynligvis ikke kan opfylde kravene til et nyt enfamiliehus, og derfor ikke vil kunne konverteres til enfamiliehus uden dispensation. Bilag Dispensationsansøgning, 1 side Kort over ejendommens beliggenhed, 1 side 30

32 P /01830 Ansøgning om landzonetilladelse til helårsbeboelse i sommerhus i Kikhavn Sagens kerne Ejeren af ejendommen Vestre Stræde 5 ansøger om at bo hele året i sommerhuset, der er beliggende i landzone. Ejeren er 81 år, har boet i sommerhuset siden 1993 og har ejet ejendommen i 34 år. Indstilling Direktionen indstiller, at der meddeles landzonetilladelse, så den nuværende ejer kan bo hele året i sommerhuset. Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik 2010, den, punkt 32 Direktionens indstilling godkendt. Sagsfremstilling Administrationen har fra Erhvervs- og Byggestyrelsen fået præciseret, at sommerhuse, der er beliggende i byzone og landzone og anvendes til helårsbeboelse, skal ændres til enfamiliehuse (helårshuse) eller fraflyttes, så de fastholdes som sommerhuse. Administrationen har konstateret, at der er registreret personer med folkeregisteradresse på ejendommen, hvorfor vi har bedt ejeren om at ansøge forholdene lovliggjort eller fraflytte ejendommen inden den 15. oktober Ejeren har den søgt om en personlig tilladelse til at anvende sommerhuset til helårsbeboelse. Det karakteristiske ved en personlig tilladelse er, at den bortfalder, når ejendommen overgår til en ny ejer, og huset skal derefter igen bruges som sommerhus. En personlig tilladelse bør derfor kun udstedes, hvis det tinglyses på ejendommen, at den ved ejerskifte alene kan anvendes som sommerhus. Kommunen forestår tinglysningen, og ejeren afholder udgiften forbundet med tinglysningen. Anvendelsesændringen kræver landzonetilladelse. Hovedformålet med Planlovens landzonebestemmelser er at modvirke byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land. Landzonearealer er forbeholdt bygninger til driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Ejendommen ligger i et område, der i kommuneplanen 2009 for Halsnæs Kommune er udpeget som værdifuldt landskab samt som kulturhistorisk- og nationalt geologisk interesseområde. I de udpegede områder må der ikke opføres nye bygninger og anlæg, der ikke er nødvendige for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Desuden må den nuværende arealanvendelse og tilstand kun ændres, hvis det ikke forringer områdernes kvaliteter. Administrationen anbefaler, at der meddeles landzonetilladelse i det konkrete tilfælde, idet sommerhuset er beliggende i en afgrænset landsby, hvor der i forvejen er opført enfamiliehuse. Der vil således ikke være tale om byspredning i det åbne land. 31

33 Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 46 for Kikhavn og beliggende indenfor delområde 1, landsbybebyggelsen, som kan anvendes til helårsbeboelse. Inden for delområdet skal alle ydre ændringer godkendes af byrådet. Administrationen skønner derfor, at områdets kvaliteter ikke bliver forringet af den ændrede anvendelse. Der er i vurderingen lagt vægt på, at ansøgeren er pensionist og har ejet sommerhuset i mere end 8 år, og dermed kan opfylde betingelserne i planlovens 41, der dog kun er gældende for sommerhuse i sommerhusområder. Lov- og plangrundlag Planlovens 35 og Kommuneplan 2009 for Halsnæs Kommune. Konsekvenser for miljø og sundhed Ingen. Høring, dialog og formidling Landzonetilladelsen skal i offentlig høring i 4 uger. Økonomi og afledt drift Ingen. Personaleforhold Ingen. Forslag til handlemuligheder Handlemulighed 1 Direktionen indstiller, at der meddeles landzonetilladelse, så den nuværende ejer kan bo hele året i sommerhuset. Handlemulighed 2 Der gives afslag, og ejeren må som konsekvens heraf fraflytte ejendommen. Sommerhuset er et bindingsværkshus med stråtag fra 1900, som sandsynligvis ikke kan opfylde kravene til et nyt enfamiliehus, og derfor ikke vil kunne konverteres til enfamiliehus uden dispensation. Bilag Dispensationsansøgning, 4 sider (lukket bilag) Kort over ejendommens beliggenhed, 1 side 32

34 P /12336 Ansøgning om landzonetilladelse til helårsbeboelse i sommerhus Sagens kerne Ejerne af ejendommen Helsingevej 89 ansøger om at bo hele året i sommerhuset, der er beliggende i landzone. Ejerne er 54 og 55 år, har boet i sommerhuset siden 2001 og har ejet ejendommen i 18 år. Indstilling Direktionen indstiller, at der meddeles afslag til landzonetilladelse. De nuværende ejere skal som følge heraf fraflytte ejendommen. Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik 2010, den, punkt 33 Direktionens indstilling godkendt. Walter G. Christoffersen stemte imod, idet han ønsker handlemulighed 2. Sagsfremstilling Administrationen har fra Erhvervs- og Byggestyrelsen fået præciseret, at sommerhuse, der er beliggende i byzone og landzone og anvendes til helårsbeboelse, skal ændres til enfamiliehuse (helårshuse) eller fraflyttes, så de fastholdes som sommerhuse. Administration har konstateret, at der er registreret personer med folkeregisteradresse på ejendommen, hvorfor vi har bedt ejerne om at ansøge forholdene lovliggjort eller fraflytte ejendommen inden den 15. oktober Ejerne har den søgt om en personlig tilladelse til at anvende ejendommen til helårsbeboelse. Anvendelsesændringen kræver landzonetilladelse. Hovedformålet med Planlovens landzonebestemmelser er at modvirke byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land. Landzonearealer er forbeholdt bygninger til driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Ejendommen ligger i et område, der i kommuneplanen 2009 for Halsnæs Kommune er udpeget som værdifuldt landskab og som geologisk interesseområde. I de udpegede områder må der ikke opføres nye bygninger og anlæg, der ikke er nødvendige for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Desuden må den nuværende arealanvendelse og tilstand kun ændres, hvis det ikke forringer områdernes kvaliteter. Ejendommen ligger som et af tre sommerhuse inden for fredningen af Arrenakke Bakker. Sommerhusene støder op imod landbrugsarealer. Der er ingen enfamiliehuse i området, se vedlagte kort. 33