inklusionsperspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "inklusionsperspektiv"

Transkript

1 Leg i et inklusionsperspektiv Leg i et inklusionsperspektiv Af Pia Rosa Jørgensen Modul Børns leg, udvikling og læring efterår 2009 Vejleder Puk Kejser 1

2 Leg i et inklusionsperspektiv 2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Problemformulering...3 Fremgangsmåde...4 Metode...4 Leg en vej til inklusion?...5 Perspektiv 1: Leg som terapi...6 Perspektiv 2: Leg som Zonen for Nærmeste Udvikling...7 Perspektiv 3: Definitionsmagt...8 Sammenfatning af analyseoptik...9 Analyse...10 Case 1: I dramarummet...10 Analyse...11 Case 2: På legepladsen...11 Analyse...13 Konklusion og perspektivering: Inklusionsstrategier...14 Referencer...16 Opgavens omfang: 2628 anslag pr. side = , svarende til 12 sider.

3 Leg i et inklusionsperspektiv 3 Indledning At interessere sig for børns leg virker oplagt i en SFO-sammenhæng: Mine erfaringer fra dagligdagen som SFO-pædagog siger mig at legen er en betydningsfuld ramme om børns samvær og udgangspunkt for deres sociale samspil i det hele taget. Derfor er jeg også blevet optaget af leg som et sted hvor inklusion og eksklusion er på spil, og hvor barn-barn relationerne undertiden viser nye sider af de involverede børn; sider der nogle gange undsiger de mærkater voksne ellers har en tendens til at sætte på børn. Et eksempel: En børnegruppe. De er larmende, og kommer undertiden i konflikt indbyrdes. På skolen er denne gruppe kammerater en del af en problemklasse, og også på SFO en tiltrækker de negativ opmærksomhed fra de voksne. Men når de er i leg indbyrdes, har de ofte en velfungerende konflikthåndterings- og kompromiskultur. Der synes altså at være nogle adfærds-, kontakt- og trivselskvaliteter ved legen som kontekst og virksomhedsform. Denne tvetydighed i børnegruppens adfærd; at de på den ene side betragtes som en problemfyldt børnegruppe, men på den anden side indgår i et velfungerende univers, har vækket både min pædagogiske men også personlige interesse, ikke mindst fordi jeg i mit daglige virke fungerer som inklusionsformidler med særlig fokus på indskolingsbørn. Det er på baggrund af dette, at motivet for opgavens problemfelt er blevet skabt og ydermere er det med interesse jeg vil reflektere over hvordan man gennem ressource- og relationsorienterede metoder og færdigheder, som SFOpædagog kan komme fra fejlfinder til ressourcespejder. Således er jeg nået frem til følgende problemformulering: Problemformulering Hvordan kan man som SFO-pædagog tage afsæt i legen med henblik på inklusion? Herunder: o Er det muligt at udvikle praksisrettede handleanvisninger for inklusions-pædagogik hvor legen og det sociale samspil er omdrejningspunkter?

4 Leg i et inklusionsperspektiv 4 Fremgangsmåde Jeg vil undersøge en konkret børnegruppe og deres samspil i legesituationer (i alt to cases), og gennem analyse af disse cases forsøge at opstille en teoretisk forankret model for SFO-pædagogiske inklusionsbestræbelser med afsæt i børns leg. Jeg vil benytte mig af følgende fremgangsmåde: 1. Etablering af analyseoptik: Teoretisk bestemmelse af leg vha. tre perspektiver. 2. Hver case præsenteres og analyseres med den fremstillede analyseoptik.. 3. Der konkluderes på analyserne, og perspektiveres til praksis gennem en handleanvisende model. Metode Mit feltarbejde er pædagogisk-antropologisk inspireret tilstedeværelse i felten, hvor man igennem længere tid indgår i sociale situationer og har mulighed for at opbygge relationer til de mennesker man udforsker for netop at danne sig så fyldestgørende indtryk af deres liv og opfattelser som muligt (Gulløv & Højlund, 2006; Madsen, 2004). Mit empiriske materiale er således indsamlet over to måneder, hvor jeg dagligt har haft mulighed for at observere en børnegruppe gennem deres dagligdag i en SFO. Jeg har koncentreret mig særligt om legens betydning for inklusion for en børnegruppe i 2. klasse en blandet skare af piger og drenge i 7-8 års alderen. Jeg har valgt at koncentrere mig om netop denne gruppe, fordi der over en lang periode har været særlig fokus på et flertal af børnene i gruppen der gennem deres adfærd har medvirket til bekymring omkring det sociale samspil mellem børnene. Ydermere har det betydet at både lærere og pædagoger, som har arbejdet tæt med børnene, har konstateret at arbejdet med netop denne børnegruppe har føltes som en belastning snarere end en udfordring. Jeg har valgt at koncentrere mig primært om at lægge mit feltarbejde i børnegruppens fritidstimer på fritidshjemmet og undgå skoledelen. Mit fravalg af skoledelen er helt bevidst og skyldes udelukkende at der i forvejen ligger en del støttearbejde i undervisningsdelen, hvor flere ressourcepersoner er knyttet til klassen. Min tilstedeværelse som observatør i rummet ville være at betragte som et forstyrrende element, og videooptagelser ville ligeledes skabe undren blandt forældrene, som i forvejen oplever situationen i deres barns klasse som et knudepunkt. Kritiske røster vil muligvis hævde at feltarbejdet omkring en gruppe børn bliver mangelfuld ved fravalget af bl.a. observationer skolen. Denne overvejelse har jeg ligeledes gjort mig, men må

5 Leg i et inklusionsperspektiv 5 argumentere for at jeg, som jeg har nævnt i starten af dette afsnit, netop har til hensigt at rette fokus på legens betydning for inklusion, og ved netop at benytte mig af feltarbejde i børnegruppens SFO, dvs. i anderledes strukturerede rammer end skolen, hvor der er mulighed for længerevarende legesekvenser, er det ligeledes et privilegium idet mit formål med opgaven er at udvikle og præsentere en udviklingspsykologisk inspireret praksisrettet model for inklusions pædagogiske muligheder, hvor legen og det tilknyttede sociale samspil er omdrejningspunkter. I gennem feltarbejdet har jeg vekslet mellem at notere mine observationer i en logbog under selve observationen, til at observere uden logbog med henblik på at nedskrive dét jeg lagde særligt mærke til i observationen. Jeg har medvirket i personalemøder både i skole og SFO hvor der har været drøftelser og pædagogiske overvejelser i forhold til den børnegruppe min empiri omhandler og jeg har snakket med enkelte børn fra børnegruppen på tilfældige tidspunkter og lyttet til deres opfattelser af forskellige legeoplevelser i børnegruppen. Sidstnævnte skal dog ikke tolkes som interview af børnene, da snakken har været helt uformel. Sammenfatning: Med udgangspunkt i pædagogisk-antropologisk inspireret feltarbejde er mine to cases således konstrueret på en SFO hvor jeg har haft særlig fokus på en børnegruppe som igennem længere tid har medvirket til bekymring ved deres adfærd omkring det sociale samspil. Leg en vej til inklusion? Der forskes i leg og eksperimenteres med leg og legeformer, men hvad er leg egentlig? At etablere en kort, rammende og samtidig rummelig definition på leg ville være at foretrække, men flere legeforskere hævder imidlertid at leg simpelthen er alt for komplekst en bedrift til at kunne indkredse og definere kort. Ikke mindst hvis man vil tage hensyn til de mange modstridende legesyn. Leg er procesorienteret, det er en kreativ virksomhed hvor barnet gennem legen forandrer sine omgivelser, tilføjer noget og udelader noget. Det typiske ved leg er at børnene forestiller sig noget og tillægger handlinger og genstande en ny betydning. Når der anlægges en psykologisk tilgang til at forstå legens væsen, handler det om at belyse, hvorfor børn leger, hvordan legen udvikler sig og hvad legen udvikler hos barnet (Broström, 1995). Børn synes i legens form at forfølge muligheden for at etablere relationer til hinanden. Legen kan således ses som omdrejningspunkt for børnenes forsøg på at skabe socialt netværk og kammeratskaber, ligesom den ud fra det enkelte barns

6 Leg i et inklusionsperspektiv 6 perspektiv kan forstås som den interaktionsform, hvorigennem barnet afprøver, skaber og omskaber sin egen placering og position i børnegruppen (Gulløv & Højlund, 2006) De følgende afsnit skitserer de 3 analyseperspektiver. Først præsenteres en psykoanalytisk præget understregning af leg samt den sociale udviklingsproces af Andersen og Kampmann (1996). Dernæst en didaktisk dimension af Broström (2008), hvor der bl.a. henvises til Vygotsky (1978). Endelig vil jeg, med afsæt i Baes (1996) definitionsmagt-begreb, præsentere nogle overvejelser omkring inklusionsperspektiver, og til sidst vil jeg sammenfatte de tre perspektiver i en analysemodel med det formål at belyse legen og det tilknyttede sociale samspil som værende omdrejningspunkter for inklusion. Perspektiv 1: Leg som terapi Forskellige udviklingspsykologiske teorier understreger indenfor hver deres univers forskellige aspekter af legens betydning. Med henblik på at centrere inklusion vil jeg fremhæve legen fra to dimensioner. Den ene er den psykoanalytiskprægede understregning af legen som barnets forum og redskab til at gennemspille emotionelt baserede dramaer fra dets livsverden og pege på at legen medvirker til at barnet kan beherske og magte sine følelser i forhold til de i oplevelsen meget magtfulde og samtidig fascinerende voksne. Inden for denne forståelse vil legen kunne anskues som værende nødvendig for den optimale udvikling. De lege som bidrager til denne udvikling er præget af at børnene sætter sig selv i magtens centrum når de har været udsat for oplevelser af afmagt. Den anden udviklingspsykologiske dimension er den hvor legen betragtes som et middel til og redskab for den sociale udvikling. Dvs. forståelsen af at andre mennesker har andre, og ofte modsatrettede interesser en én selv og at man evner at se sig selv med andres øjne. Gennem den sociale leg opbygger barnet en erkendelse af, en forståelse for og kompetence i at afstemme egne interesser i forhold til andre børn. Barnet øver sig i at handle og leve i større eller mindre fællesskaber med andre, det skaber sig sociale relationer, venskaber og uvenskaber. Alt sammen bidrag til at mestrer det sociale samspil og blive et socialt individ (Andersen & Kampmann, 1996). I det sociale samspil, relationerne i legen og i fællesskabet skabes der ydermere grobund på inkludering af den enkelte, fordi der i legen gives plads til accept af hinandens tilstedeværelse. Og

7 Leg i et inklusionsperspektiv 7 det er netop gennem mestringen af dét sociale samspil, at der støbes fundament for det enkelte barns udviklingszone. Det vil jeg uddybe i næste afsnit som omhandler leg som zonen for nærmeste udvikling. Sammenfatning: En psykoanalytiskpræget understregning af leg samt anskuelsen at leg som betragtning af middel til social udvikling er forudsætning for hvordan barnet mestrer det sociale samspil. Perspektiv 2: Leg som Zonen for Nærmeste Udvikling Gennem leg med jævnaldrende befinder det enkelte barn sig i en interaktion med kammerater. Det er herigennem at barnet tilegner sig og konstruerer både normer og adfærdsformer, viden og færdigheder og der bidrages endvidere bl.a. til udvikling af social formåen og social kognition. Barnet må, for at få legen til at fungere, koordinere egne motiver med de andre børns motiver og således i samspil med hinanden skabe legehandlinger der flettes sammen. En interessant leg sker ikke af sig selv og derfor må barnet finde sig i at der bliver omformet på egne legeønsker og indordne sig i sociale kompromisser med hinanden, men det er samtidig igennem denne proces udviklingspotentialet ligger (Broström & Hansen, 2008). Dette vil jeg fremhæve i analysemodellen. Leg som social virksomhed der er båret af mellemmenneskelige relationer styrker både fællesskabet og det sociale samspil. Men selvom leg bidrager til børns udvikling, betyder det ikke at børn udvikler sig automatisk når de leger. Derimod er den sociale og intellektuelle udvikling afhængig af, hvordan barnet udfolder det sociale samspil, som ligeledes er afhængig af de legemuligheder der tilbydes, eksistensen af de kammeratlige relationer til jævnaldrende samt de voksnes syn på leg og aktive forholden sig til børnenes leg (Broström, 1995) Dale (2006) refererer til Vygotsky, når han skriver at vi skal finde forholdet mellem forløbet i barnets udvikling og de muligheder, som barnets lege indebærer. I den sammenhæng refererer han til Vygotsky og zonen for nærmeste udvikling. Med zonen for nærmeste udvikling handler det om at tænke i to niveauer i barnets udvikling. Det første er barnets aktuelle udviklingsniveau som viser hvad barnet kan gøre selvstændigt og som eksisterer som et resultat af en bestemt, men afsluttet proces. Det andet niveau handler om det barnet kan under vejledning af fx en voksen eller et andet barn (en kammerat), som i det givne felt

8 Leg i et inklusionsperspektiv 8 er mere kompetent. Zonen for nærmeste udvikling er altså dét som barnet mestrer selvstændigt og på næste trin dét som barnet mestrer ved hjælp fra en anden mere-vidende (Dale, 2006). Det giver mening at tænke inkluderende perspektiver ind i zonen for nærmeste udvikling, netop fordi der her er tale om en proces der opstår og udvikles i et fællesskab med mindst en anden. Således er det oplagt at få øje på de inkluderende perspektiver der fx findes i leg, hvor der indimellem kan være grobund for konflikter imellem kammerater, men hvor der ligeledes er kæmpe potentiale i at børn vejleder børn (Hviid, 2004). Igen har det overvejende betydning hvordan de voksne omkring børnene handler samt de voksnes definitionsmagt i forhold til børnenes forståelse og anerkendelse (Bae, 1996). Dette vil jeg komme ind på i næste afsnit. Samlet set kan det opsummeres at børn i leg med andre befinder sig i en interaktion, hvor det tilegner sig færdigheder der udvikler nye psykiske strukturer og at leg, som i fx rolleleg har et stort udviklingspotentiale der kan åbne op for den nærmeste udviklingszone, idet børnene i legen skaber et eksperimenterende univers hvor de sammen kan noget, de individuelt og udenfor legens rammer ellers ikke kan. Perspektiv 3: Definitionsmagt Børn er meget afhængige af de reaktioner de får fra deres voksne omkring dem for at kunne opbygge et billede af hvem de selv er, for at skabe sig selv og for deres egen selvagtelse. Den måde voksne svarer på barnets kommunikation, hvordan de sætter ord på deres handlinger og oplevelser, hvad de reagerer på og ikke reagerer på i disse processer ligger i deres definitionsmagt (Bae, 1996). Definitionsmagten kan bruges på en måde som fremmer barnets selvstændighed og tro på sig selv. Men den kan også bruges til at underminere barnets selvrespekt og selvstændighed. Det er derfor nødvendigt at voksne som arbejder med børn er meget opmærksomme på denne magtproblematik (Bae, 1996). Med henblik på inklusion har det betydning i definitionsmagten hvordan der vises forståelse og indlevelse i hinandens virkelighed. I dette ligger at man som voksen må prøve at gå ind i barnets oplevelsesverden og forsøge at se hvordan tingene ser ud fra dets erfaringsbaggrund. At forsøge at forstå barnet ud fra dets egne forudsætninger indebærer bl.a. at få fat i meningen eller intentionen ud fra det enkelte barns perspektiv (Schibbye, 2005).

9 Leg i et inklusionsperspektiv 9 En måde at få adgang til barnets oplevelsesverden kunne være gennem observationer af lege. I rollelege fx laver børnene klare aftaler for handling, ønsker og rollefordeling til legen (Broström & Hansen, 2008). Eller pædagogen kan forholde sig aktivt til børnenes leg ved at deltage på deres præmisser. Det betyder blandt andet at man lader børnene beholde styringen og lader legen udvikler sig med deres fantasi og handlekraft (Bae, 1996). Denne proces skildrer barnets indre oplevelsesverden rigtig godt og derfor kan det have afgørende betydning, på baggrund af definitionsmagten, netop hvordan pædagogen forholder sig med henblik på at støtte børns selvudvikling (Bae, 1996). Samlet set kan man sige at børn er meget afhængige af de reaktioner de får fra deres voksne omkring dem for at kunne opbygge et billede af hvem de selv er. Det betyder at man skal være opmærksom på brugen af sin definitionsmagt Sammenfatning af analyseoptik Ovenstående tre perspektiver er søgt indarbejdet i en model som hermed præsenteres. Formålet med denne type model skal ses som en selvreflekterende proces, hvor generaliseringen af perspektiverne giver anledning til at stille kritiske spørgsmål i analysen af følgende cases Perspektiv Generalisering Spørgsmål Leg som terapi Legen er barnets forum og redskab til at gennemspille emotionelt baserede dramaer fra dets livsverden. Således kan legen medvirke til at barnet kan beherske og magte sine følelser. Kan det iagttages at børnene i deres leg bruger konfliktstof fra den fælles virkelighed, f.eks. på SFO. Leg som Zonen for Nærmeste Udvikling (ZNU) Leg har et stort udviklingspotentiale, idet børnene her skaber et eksperimenterende univers hvor de sammen kan noget, de individuelt og udenfor legens rammer ellers ikke kan. I hvilken udstrækning kan det iagttages at børnene eksperimenterer med sociale kompetencer de endnu ikke mestrer til fulde? (sociale potentialer)

10 Leg i et inklusionsperspektiv 10 Definitionsmagt Børn er meget afhængige af de reaktioner de får fra deres voksne omkring dem for at kunne opbygge et billede af hvem de selv er. Findes der i det indsamlede datamateriale eksempler på at børn overtager de voksnes fortolkninger af sig selv og hinanden? Analyse Case 1: I dramarummet Igennem en lang periode har pædagogerne på SFO en observeret en børnegruppe i 8 års alderen optræde mere synligt end sædvanligt, mellem flere børn er der opstået konflikter som oftest er startet med fx uenigheder omkring et regelsæt for et brætspil eller en simpel diskussion og efterfølgende har resulteret i verbalt mundhuggeri og korporlige sammenstød. Når børnene kommer på SFO efter skole, oplever pædagogerne hyppigere at børnene kommer grædende ind ad døren eller med en oplevelse af at føle sig forulempet af en kammerat. Men sideløbende kan pædagogerne konstatere at samme børnegruppe kontinuerligt søger ned i dramarummet, for at iføre sig klæd-ud tøj og agere i forskellige rollelege. Eller også søger de i dramarummet med et eneste formål; de ville lave Talentshow. Og når det sker, oplever pædagoger at der ikke opstår konflikter børnene imellem. Efter børnene er ankommet til SFO en løber Rune ned og spærrer dramarummet. Tomas og Noah løber med og de begynder straks at etablere scenen, hvor de vil optræde. Carla, Anni, Cecilie og Erika er fulgt efter og gennemgår systematisk kasserne med udklædningstøj, imens de snakker om hvad de hver især ønsker sig at være af roller. - Rune foreslår nu at de skal lave et Talentshow med mange flere sange end sidst. Noah accepterer ideen men udvider den, idet han tilføjer at det også kan være et Talentshow med meget publikum. Ja og så skal vi sælge billetter udbryder Erika som har travlt med at kigge klæd-ud tøj. Ud fra den fælles plan begynder Rune at klippe papirlapper til pengesedler, som han sender over til Carla imens han konstaterer: du er så god til matematik. Hun har i mellemtiden har hentet en kurv med tusser og med koncentration skriver hun 10, 20 og 100 kronesedler ud. Skal vi ikke også lave en plakat? foreslår Cecilie. Alle børnene er enige og bruger nu de næste ti minutter på at tegne plakater, pengesedler, rykke scenen på plads og finde musik. Jeg vil gerne være dommer siger Rune. Også mig tilføjer Cecilie. Mie og Simon kigger ind i dramarummet og straks spørger Carla om de vil være med. Ja, ikke Simon siger Mie.

11 Leg i et inklusionsperspektiv 11 Jo, jeg vil bare ikke optræde svarer Simon. Det er perfekt for vi mangler nemlig også en dommer siger Rune med begejstring i stemmen. Sammen finder børnene musik til Talentshowet. De aftaler hvem der skal præsentere showet for de andre børn og de finder tøj til sig selv og hinanden, mens de indimellem skraldgriner af eufori dels fordi de har fundet sjovt tøj og dels pga. den begejstring de lægger i deres kommende show. Analyse Dette legeforløb udtrykker først og fremmest en glad og munter stemning. Det er i sig selv en begrundelse for at styrke legen. Men herudover bruger børnene legen til at få hold på egen tilværelse (Gulløv & Højlund, 2006). Set ud fra en udviklingspsykologisk dimension hvor legen betragtes som et middel til og redskab for den sociale udvikling kan det anskues således; at det, af pædagogerne i SFO en er blevet fremhævet at børnene har svært ved at indgå i socialt samspil med hinanden og at børnene har mange konflikter i deres fælles virkelige verden. Men observationen i dramarummet kan give et helt andet billede af børnegruppen, især hvis den skitserede analyseoptik tages i brug: Det ses at børnene befinder sig i interaktion med hinanden, i en social leg, opbygget med en erkendelse af, en forståelse for og kompetence i at forlige egne interesser med de andre børns. Som beskrevet i analyseoptikkens perspektiv 1 bliver legen barnets forum og redskab til at gennemspille emotionelt baserede dramaer fra dets livsverden og således medvirker legen til at barnet behersker og magter sine følelser. (Andersen & Kampmann, 1996). De lytter til hinandens ideer, forhandler om legens indhold og den enkelte dyrker i legen sine egne styrkesider, hvilket bl.a. kommer til udtryk da Rune med anerkendelse retter henvendelse til Carla om at hun kan ordne pengesedlerne fordi hun er så god til matematik. Man kan sige at Rune gennem legen trodser de voksnes definitionsmagt fordi han mærker en anerkendende reaktion fra sine kammerater (Bae, 1996). Gennem relationerne i legen eksperimenterer børnene altså med sociale kompetencer som de endnu ikke mestrer selv til fulde og således åbnes op for inklusion (Bae, 1996). Case 2: På legepladsen Følgende er en observation af fem drenge fra 2. klasse. Jeg har sat mig på legepladsen med pen og logbog med henblik på at observere. Forinden er jeg blevet involveret i en bekymring omkring Rune. Pædagogerne fortæller nemlig at Rune et par dage tidligere har været i en konflikt hvor han, i en ribbe i gymnastiksalen, har taget kvælertag på en jævnaldrende dreng pga. uoverensstemmelse

12 Leg i et inklusionsperspektiv 12 om legens regler. Bekymringen omkring Rune kommer blandt andet til udtryk når pædagogerne karakteriserer ham som; lunefuld, voldelig og med psykopatiske træk. Min undren opstår under drengekammeraternes udtalelser af Rune som beskriver ham som en god kammerat, sjov at lege med, dygtig til bygge ting (underforstået god til at bygge med Lego og såkaldte plus plusser ). Altså to meget forskellige beskrivelser af samme dreng. En efterårs-eftermiddag på fritidshjemmets legeplads: Rune, Jonas, Tomas, Noah og Simon leger bag volden ved kælkebakken. De henter hver især forskelligt materiale som brædder, spande, skovle og pinde. De har startet en leg, hvor drengene skal slås med forskellige fantasi monstre og de har alle en rolle, hvor der er plads til anstrøg af afvigelser ved pludselig opståede ideer, hvilket blandt andet kommer til udtryk da Jonas flere gange refererer til en tegnefilm, som han lige har set. Legen slutter brat da Noah bliver vred over at hans trøje bliver revet i stykker. Jeg ser at hans trøje sidder fast i en gren og bliver revet efterfølgende, men Noah giver uden tøven Rune skylden fordi han står lige ved siden af Noah og han går. Rune går efter Noah mens han gentager Det var ikke mig Noah, det var ikke mig. Hans øjne flakker, stemmen er skinger og hans krop virker i det hele taget anspændt. Det fremgår tydeligt at han gerne vil forsones og han virker frustreret. Tomas står et øjeblik og iagttager situationen tavst og følger så efter Noah og Rune. Simon og Jonas glider langsomt væk fra de andre. Rune er nået hen til Noah som er stoppet op og nu står og sopper lidt i en vandpyt. Han ser vred ud og holder armene over kors mens han koncentrerer sig meget om vandpytten. Drengene står lidt tavse, Tomas har taget en pind i hånden som han pjasker lidt op og ned i vandpytten. Så lægger Rune armen om Noah og siger: Noah skal vi ikke nok være gode venner igen? Så kigger Noah op, smiler til Rune og siger: okay. Nærmest synkront vender de sig om og løber tilbage mod volden. Tomas smider pinden fra sig og imens de løber, kan jeg høre deres ivrige stemmer - de allerede er i gang med at aftale en ny leg, hvor de skal bruge rigtig mange spande. Efter cirka 10 minutter møder jeg en smilende Rune som er ude at hente spande med mudder. Han er rigtig glad og fortæller hurtigt at han har så travlt han slet ikke har tid til eftermiddagsfrugt.

13 Leg i et inklusionsperspektiv 13 Analyse Hvis man skal skitsere problematikken omkring Rune og trække en lidt overdrevet linje op, befinder Rune sig i en leg sammen med en gruppe drenge. Voksne omkring Rune har tidligere fortolket Runes adfærd og identitet på en sådan måde at han marginaliseres han får tildelt etiketten problembarn. Det hedder sig altså at Rune skaber problemer. Hvis man antager at Noah, i stedet for at løbe væk fra volden til et andet sted på legepladsen, i stedet var løbet ind til en voksen og fortalt at Rune havde revet hans trøje i stykker, kunne det tænkes at Rune igen kunne ryge i kategorien problembarn og havne som genstand for de voksnes negative opmærksomhed At børn er afhængige af de reaktioner de får fra de voksne omkring dem, for at opbygge et billede af hvem de selv er, kommer tydeligt til udtryk da Noah er hurtig til at dømme Rune og give ham skylden for at hans trøje går stykker. Han er netop ved at overtage de voksnes fortolkninger af Rune (analyseoptikkens perspektiv 3). Samlet set bliver Rune altså ekskluderet i en individuel dimension, hvor han i særlig grad får kritik og i konflikter med kammerater udpeges som syndebuk (Bae, 1996). At Rune er et problembarn er kun så meget i overensstemmelse med virkeligheden som denne virkelighed til stadighed forhandles frem mellem de professionelle voksne omkring ham. Hvorfor udpegede Noah øjeblikkelig Rune til at være den skyldige i at ødelægge hans trøje? Rune stod godt nok ved siden af Noah da det skete, men Noah er jo også blevet delagtiggjort i de voksnes kritik af Rune og derfor er det nemt for børn at foranlediges til at tro at Rune skal have skylden. Denne voksenskabte fortælling om Rune er en særdeles magtfuld konstruktion; de voksne har qua definitionsmagten (Bae, 1996) i stor grad indflydelse på hvordan Rune bliver fortalt. Derfor bør eventuelle adfærdsregulerende, specialpædagogiske strategier rettet mod Rune som minimum fremstilles sammen med spørgsmål om anerkendelses- og inklusionsstrategier, der sigter mod at forstå- og udvikle Rune som en vigtig og positivt bidragende del af et fællesskab (Schibbye, 2005). Så vidt muligt bør pædagogikken måske særligt fritidspædagogikken sigte mod at give Rune mulighed for at forstå sig selv om andet og mere end blot et problembarn. Hvis man kan fremme situationer hvor barnet demonstrer potentialer, kompetencer og i det hele taget bidrager med noget værdifuldt til fællesskabet, så har man en ressourcefuld vej til inklusion af det pågældende barn (Schibbye, 2005). I Runes tilfælde kan det tyde på at legen kan være interessant:

14 Leg i et inklusionsperspektiv 14 Når Rune leger med jævnaldrende kammerater i udkanten af de voksnes blik er det muligt at iagttage helt anderledes positive karaktertræk: Blandt drengevennerne er Rune en højt agtet, god kammerat. Rune er ofte en af de konfliktløsende kræfter når der er problemer i legegruppen, hvor han og kammeraterne demonstrerer veludviklede evner udi konfliktløsning og kompromisser. Dette synliggøres dels da Rune gennem dialog forsones med Noah og samtidig gennem Tomas kropssprog, idet han følger sine to kammerater som har konflikt og dér viser sin sympati og bevågenhed i forhold til at løse problemet. Drengene og særligt Rune vender således oplevelsen af afmagt til beherskelse for herigennem at kunne genskabe den indre styrke i forhold til at blive gode venner igen. Han trodser altså den ellers så overvældende omverden, hvor han egentlig var blevet stemplet (Andersen & Kampmann, 1996). Konklusion og perspektivering: Inklusionsstrategier Det har været min hensigt at bruge legen som udgangspunkt til at fremme inklusionsperspektivet, fordi det er min klare overbevisning at der netop gennem leg kan anskues en lang række udviklingspotentiale i forhold til børns indbyrdes relationer, relationer til omgivelserne og i det hele taget børns sociale samspil til sin omverden. Det har jeg forsøgt at vise gennem analyse af to cases, hvorfor jeg spørger om SFO-pædagogen kan tage afsæt i legen med henblik på inklusion. Når jeg betoner at legen skaber en betydningsfuld ramme om børns samvær og udgangspunkt for deres sociale samspil i det hele taget, er det fordi jeg anskuer leg som et sted hvor inklusion og eksklusion er på spil, og hvor relationerne børn imellem er med til at vise sider af udviklingsfremmende potentiale og det er præcis min hensigt at rette fokus på netop dette potentiale. Hvis man som SFO-pædagog er opmærksom på sin definitionsmagt og i sit pædagogiske virke agere overfor børn leg ved at rette fokus på barnets styrker og potentialer, har man tilegnet sig et brugbart redskab til sine pædagogiske overvejelser og kan således som følge deraf tage afsæt i legen med henblik på inklusion, hvor netop legen og det tilknyttede sociale samspil er omdrejningspunkter. Som en form for perspektivering, og som et forsøg på at bygge bro til hverdagens SFOpædagogik, vil jeg afslutningsvis fremstille en praktisk handleanvisning med udgangspunkt i pointerne fra mine teoretiske analyser. Det er hensigten at den kan bruges af en SFO-pædagog der vil skærpe sit blik for de inklusionspædagogiske muligheder i legen:

15 Leg i et inklusionsperspektiv 15 Når børnegruppe leger på denne måde Har det disse sociale potentialer og man kan bruge disse praktiske inklusionsstrategier Engagerer sig i et fælles univers hvor et afgørende element er at få forhandlet legens rammer og eventuelle roller på plads Børn vil være tilbøjelige til at søge kompromisser for at få legen til at fungere: Børnenes forskellige ideer og evner vil virke gensidigt udviklende og inspirerende. Udover at have blik for hvilke ressourcer børnene har i deres indbyrdes leg, kan man som pædagog støtte hele legegruppen i legens kompromis- og forhandlingsprocesser, ved at engagere sig direkte i legeuniverset. Husk at legen og legens logik er meningsfuld for de involverede børn. Forfølg dette legen som meningsfuldt univers og brug din definitionsmagt konstruktivt til at hjælpe med at indskrive en potentielt ekskluderet legekammerat på en værdifuld plads i dette legeunivers. Befinder sig i fordybelsesprocesser med jævnaldrende hvor de gennem legens form forfølger muligheden for at etablere relationer til hinanden. Børn tilegner sig og konstruerer både normer og adfærdsformer, viden og færdigheder og der bidrages endvidere bl.a. til udvikling af social formåen og social kognition Understøt børnene i at konstruere de adfærdsformer som de er ved at tilegne sig i fordybelsesprocessen med jævnaldrende. Giv tid og rum til børnenes fordybelsesprocesser også selvom det betyder at man må sætte parentes om fx SFO-regler. Anerkendelse gennem din definitionsmagt kan støtte op om børnenes etablering af relationer til hinanden samt tilegnelse af viden og færdigheder.

16 Leg i et inklusionsperspektiv 16 Referencer Andersen, P. Ø., & Kampmann, J. (1996). Børns legekultur. København: Munksgaard. Bae, B. (1996). Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse. Social Kritik, (47), Broström, S. (1995). 6-9 års pædagogik: leg, leg rammeleg (p. 109). Århus: Systime. Broström, S., & Hansen, M. (2008). Den didaktiske dimension. In F. Held & F. Olsen (Eds.), Introduktion til pædagogik (2nd ed.). København: Frydenlund. Dale, E. L. (2006). Læring og udvikling - i leg og undervisning. In I. Bråten (Ed.), Vygotsky i pædagogikken. København: Frydenlund. Gulløv, E., & Højlund, S. (2006). Feltarbejde blandt børn. København: Gyldendal. Hviid, P. (2004). Selvbestemmelse og pædagogisk praksis. In T. Ritchie (Ed.), Relationer i teori og praksis (2nd ed.). Værløse: Billesø & Baltzer. Madsen, U. A. (2004). Pædagogisk antropologi. Købenahvn: Hans Reitzel. Schibbye, A. L. (2005). Relationer - et dialektisk perspektiv (p. 455). København: Akademisk Forlag. Vygotsky, L. S. (1978). Mind in society. Harvard: Harvard University Press.

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006

Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006 Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006 Thomas Eriksen, Marianne Illemann, Karina Baggesgaard, Nikolaj Hansen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning og problemformulering...3

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Alsidig personlig udvikling:

Alsidig personlig udvikling: Modul 1 børnehaven Alsidig personlig udvikling / sociale kompetencer Fokuspunkter Fællesskab/ Bevægelse. Periode Januar-april 2016 Tovholdere Lonnie, Bettina, Marianne. Overordnede mål Dette læreplansmodul

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt. oktober 2007 oktober 2009

KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt. oktober 2007 oktober 2009 KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt oktober 2007 oktober 2009 KID 2 projektets formål Metoder der skaber bedre forståelse for det de udsatte børns perspektiv Sætte spot på det

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Social udvikling. Sammenhæng:

Social udvikling. Sammenhæng: Social udvikling Sammenhæng: Mennesket er et socialt væsen. Barnet er fra fødslen afhængigt af kontakt med og stimulation fra andre mennesker. Gennem barndommen er et tæt følelsesmæssigt samspil med betydningsfulde

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen Teoretisk viden Anerkendende pædagogik Relationskompetence Handlekompetence Ressourcesyn Innovation Individ og specialpædagogik CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008 Vejleder Bente Maribo Vibeke Bang

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 21-03-2012 Side

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Konflikthåndtering 188

Konflikthåndtering 188 Konflikthåndtering 188 Forumspil med hånddukker Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagog Rikke Birkholm Michelsen og leder Inger Hansen, Daginstitutionen Hallandsparken, Høje Tåstrup Kommune

Læs mere

Pædagogiske principper

Pædagogiske principper Pædagogiske principper Dagtilbud Tilst er et dagtilbud i Århus Kommune. Dagtilbuddet er underlagt lov om social service (Bilag 1). Dagtilbuddet ligger i bydelen Tilst, som er en blanding af socialt boligbyggeri

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Alsidig personlig udvikling / sociale

Alsidig personlig udvikling / sociale Modul 1 vuggestuen Fokuspunkter Alsidig personlig udvikling / sociale kompetencer Fællesskab./Bevægelse. Periode Januar april 2016 Tovholdere Overordnede mål Kristine, Heidi, Brauer, Emilie ( Marianne)

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere