Det hele hænger jo sammen. It s all connected

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det hele hænger jo sammen. It s all connected"

Transkript

1 Det hele hænger jo sammen -Om hvordan personer med stress oplever kropslige forandringer under behandlingsforløb med psykosomatisk fysioterapi It s all connected -how individuals with stress experience bodily changes during psychosomatic physiotherapy treatment Udarbejdet af: Katrine Knudby Nielsen (KKN) og Line Nyskov Storgaard (LNS), juni 2009 Metodevejleder: Jonna Jensen Faglig vejleder: Jytte Munkholm

2 Denne opgave er udarbejdet af studerende på VIA University College, Fysioterapeutuddannelsen i Århus som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side, og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse jf. lov om ophavsret af 31/5-1961

3 Resumé Baggrund: Stress er et stort folkesundhedsproblem i Danmark, og tal fra 2007 viser, at stress er relateret til 1 mio. fraværsdage fra arbejdet årligt. På trods af mange indsatser rettet mod stress, er der mangel på evidensbaseret forskning mht. effekten af tilbuddene. I dag er fysioterapeuter kun i mindre grad involveret i behandlingen af stress. I form af psykosomatisk fysioterapi har vi som faggruppe kompetencer til at deltage i forebyggelse og behandling af stress. Vi er interesserede i at vide, med hvilket resultat psykosomatisk fysioterapi kan bruges til denne målgruppe. Formål: At undersøge, hvordan personer med stress oplever kropslige forandringer som følge af behandling med psykosomatisk fysioterapi. Metode: Kvalitativ undersøgelse baseret på tre semistrukturerede interview. Informanterne er personer med stress i behandlingsforløb med psykosomatisk fysioterapi. Interviewene analyseres via systematisk tekstkondensering, som beskrevet af Malterud. Resultaterne diskuteres og sammenholdes med teori og forskning. Konklusion: Under behandlingsforløbet oplever informanterne, at åndedrættet bliver mere naturligt, dybere og mere rytmisk. De bliver afslappede, mærker en ro og en glæde i kroppen. De bliver mere opmærksomme på deres relation til omgivelserne. De oplever positive forandringer i symptomer, især mht. søvn, smerter, åndedræt, anspændthed og angstsymptomer. Informanternes kropsbevidsthed øges. De bliver i stand til at registrere kroppens signaler og opnår forståelse for kroppens funktioner og reaktioner. De har fået en øget bevidsthed om sammenhængen mellem krop og psyke og en helhedsopfattelse af sig selv. Informanterne fremhæver B-BAT øvelserne som betydningsfulde for forandringerne. Øvelserne er desuden blevet et vigtigt redskab til håndtering af stress i hverdagen. Samlet set har de oplevede kropslige forandringer under behandlingsforløbet ført til en mere hensigtsmæssig prioritering ifht. helbred og livskvalitet.

4 Abstract Background: Stress is a problem concerning public health in Denmark. Statistics from 2007 show that 1 mill. days of absence is related to stress each year. Despite many efforts towards preventing stress, there is a lack of evidence concerning the effects. The physiotherapists are only partially involved in treatment of stress. Specifically through psychosomatic physiotherapy physiotherapists have the skills to participate in prevention and treatment. We want to examine the appliance of psychosomatic physiotherapy in the treatment of stress. Purpose: To explore how individuals with stress experience bodily changes during psychosomatic physiotherapy treatment. Method: Qualitative study, based on three semi-structured interviews. The informants are individuals with stress, undergoing psychosomatic physiotherapy treatment. Systematic Text Condensation as described by Malterud is used in analyzing the interviews. Results are discussed and related to theory and research. Conclusion: During the treatment process the informants experience their breathing as more natural, deeper and more rhythmical. They are relaxed, sense calmness and joy in the body. They pay more attention to their relation to the surroundings. They experience positive changes in symptoms, especially regarding sleep, pain, breathing, muscular tension and anxiety. Their body awareness is increased. They sense and register their bodies reactions and obtain a better understanding of bodily functions and reactions. They obtain an increased awareness of the connection between mind and body and a sense of themselves as a unified whole. They emphasize B-BAT exercises as important for the changes. The exercises have become an important mean to cope with stress in their everyday life. Overall, the experienced bodily changes have led to more appropriate priorities regarding health and quality of life.

5 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Problemformulering Nøgleord Forforståelse Stress Begrebets oprindelse og anvendelse i projektet Hvad beskytter mod stress? Kroppens fysiologiske stress respons Det autonome nervesystem HPA-aksen og stresshormoner Muskelspændinger og stress Neuroaffektiv udviklingspsykologi Psykosomatisk fysioterapi Body Awareness Therapy (BAT) Metode Design Etiske overvejelser Litteratur Dataindsamling Inklusions- og eksklusionskriterier Rekruttering af informanter Interviewguide Pilotinterview Udførelse af interview Observation Transskribering Dataanalyse Resultater Resultatpræsentation Symptombillede Kropsoplevelser under behandlingen... 28

6 8.1.3 Forandret kropsbevidsthed Fornyet handlekraft Opsummering af resultater Vurdering af resultater Metodediskussion Design Litteratur Dataindsamling Kriterier Rekruttering Interviewguide Udførelse af interview Transskribering Dataanalyse Resultatdiskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Refereret litteratur Baggrundslitteratur Figurer Forsidebillede Bilagsoversigt... 53

7 1. Baggrund Antallet af personer med behandlingskrævende stress er stigende. (Nielsen & Kristensen 2007) Stress er ikke en sygdom, men en tilstand som kan føre til sygdom. Længerevarende stress kan medføre bl.a. smerter, depression, hjerte-karsygdomme, diabetes, forstyrrelser i kolesterolbalancen og forhøjet blodtryk. Desuden kan stress føre til forværring af allerede eksisterende sygdomme, fx leddegigt, smertetilstande og allergi. (Netterstrøm 2007) Aktuelt oplever 9 % af den voksne befolkning, at de ofte er stressede i dagligdagen. Stress er desuden relateret til 1 mio. fraværsdage fra arbejdet årligt samt ca. 855 mio. kr. i merforbrug i sundhedsvæsenet årligt. (Nielsen & Kristensen 2007) Stress er således et stort folkesundhedsproblem i Danmark. Problemstillingen er relevant for fysioterapeuter som faggruppe. Vi har kompetencer til at behandle stress og deltage i forebyggende arbejde, bl.a. i form af psykosomatisk fysioterapi med kropslig tilgang. I dag er fysioterapeuter kun i mindre grad involveret i behandlingen af stress, mens arbejdet primært varetages af psykologer og psykoterapeuter. Dog har vi indtryk af, at stadig flere fysioterapeuter involverer sig i forhold til stressbehandling. På fagfestivalen i 2009 var der en række oplæg under emnet krop og stress, og Fysioterapeuten har for nylig bragt artikler om emnet. En rapport fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2007 konkluderer, at der, trods et stort udbud af indsatser rettet mod stress i Danmark, er mangel på evidensbaseret forskning vedrørende effekten af disse tilbud. (Nielsen, Curtis, Grønbæk & Nielsen 2007). Vi har i litteratursøgningen ikke fundet forskning vedrørende psykosomatisk fysioterapi til personer med stress. Der findes studier, hvor effekten af psykosomatisk fysioterapi til personer med forskellige psykiatriske diagnoser er undersøgt. Et eksempel på dette er Gyllensten, Hansson og Ekdahl (2003 A), der har undersøgt udbyttet af Basal Body Awareness Therapy (B-BAT) kombineret med konventionel behandling ifht. konventionel behandling alene. De konkluderer, at gruppen der modtog konventionel behandling kombineret med B-BAT fik forbedret kropsbevidsthed, self image, self-efficacy, søvn og fysiske coping ressourcer ifht. den anden gruppe. Et studie af Malmgren-Olsson, Armelius og Armelius (2001) har sammenlignet effekten af B-BAT, Feldenkrais og konventionel fysioterapi med særligt fokus på positive ændringer i psykisk

8 belastning, smerte og self image hos personer med nonspecifikke muskuloskeletale lidelser. De konkluderer, at der var signifikant positiv forandring i alle tre grupper, men at der mht. effect-size var tendens til, at B-BAT og Feldenkrais var mere effektive end konventionel fysioterapi. I mangel på studier med personer med stress som målgruppe er det disse og lignende studier, der indgår i projektet (bilag 1). Den manglende forskning om psykosomatisk fysioterapi til behandling af stress understreger relevansen af et projekt som vores. Vi er interesserede i at finde ud af, med hvilket resultat psykosomatisk fysioterapi kan bruges til denne målgruppe. Formålet med projektet er, at undersøge, hvordan personer med stress oplever kropslige forandringer som følge af behandling med psykosomatisk fysioterapi. 2. Problemformulering Hvordan oplever personer med stress kropslige forandringer under behandlingsforløb med psykosomatisk fysioterapi? 2.1 Nøgleord Stress: Stress defineres som et særligt forhold mellem personen og omgivelserne, der opfattes som en belastning af personen, eller som overstiger hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende (Lazarus & Folkman Frit oversat til dansk.) Kropslige forandringer: Ændringer i stressrelaterede symptomer og ændringer mht. kropsbevidsthed, dvs. at kunne forstå sammenhængen mellem krop og psyke samt evnen til at mærke sin krop. Behandlingsforløb: Minimum 10 gange individuel fysioterapeutisk behandling af en times varighed. Psykosomatisk fysioterapi: Fysioterapi med holistisk udgangspunkt for undersøgelse og behandling. Med fokus på integration af krop og psyke ses det specifikke symptom som en del af denne sammenhæng. 3. Forforståelse Vores forforståelse er vigtig i et studie som dette, da den er udgangspunktet for at tolke, det vi ser. Forforståelsen skal være tydeliggjort for læseren. Processen med at gøre den eksplicit er samtidig

9 med til at gøre os bevidste om den og skabe fælles udgangspunkt for projektarbejdet. Ifølge Malterud (2003) er forforståelsen den rygsæk vi bærer med os gennem forskningsprocessen, og indholdet i rygsækken påvirker, det vi ser, samt måden vi indsamler og bearbejder vores data. I bedste fald giver forforståelsen styrke og næring til projektet, i værste fald overskygger den, det vi ser, og forhindrer os i at se tingene fra nye vinkler. (Ibid.) Interessen for emnet stress er opstået på baggrund af egne eller andres erfaringer med stress. Dette fik os til at tænke over, hvad vi som fysioterapeuter kan bidrage med i behandling af stress. I projektet definerer vi stress på følgende måde: Stress defineres som et særligt forhold mellem personen og omgivelserne, der opfattes som en belastning af personen, eller som overstiger hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende (Lazarus & Folkman Frit oversat til dansk.) I denne definition belastes både krop og psyke under stress. Ved kroppen forstår vi den fysiske krop og de fysiologiske processer, mens psyke forstås som tanker og følelser. Vi ser krop og psyke som to uadskillelige størrelser, der indbyrdes påvirker hinanden. De to ting er ikke lig hinanden, men de udgør en funktionel helhed og kan derfor ikke adskilles. Når vi skriver krop eller psyke, mener vi ikke en isoleret størrelse, på trods af dualismen i sproget. Fysioterapi er baseret på en primært kropslig tilgang til mennesket. Stress behandles i dag overvejende med kognitiv terapi, og vi undrer os over, at fysioterapi ikke er en naturlig del af behandlingen. Vi tror, at personer med stress, vil have gavn af psykosomatisk fysioterapi som supplement til øvrig behandling, da stresstilstanden ofte manifesteres i kroppen. Desuden kan vi i fysioterapi arbejde med at øge kropsbevidsthed, og evt. hjælpe til at forebygge ny stresstilstand, ved at skærpe opmærksomheden på kroppens signaler. Vores forforståelse er desuden præget af den faglige dannelse, vi har fået gennem studiet, hvor psykosomatisk fysioterapi kun er overfladisk berørt. Det betyder, at vores udgangspunkt for at skrive projektet er teoretisk og ikke baseret på erfaringer fra praksis. Denne teoretiske referenceramme er funderet i den naturvidenskabelige forskningstradition, så selvom vi laver en kvalitativ undersøgelse af oplevelser, så er vores fødder dybt forankret i den naturvidenskabelige muld, hvilket uvægerligt får indflydelse på vores fortolkninger.

10 Disse tanker er vores udgangspunkt for at undersøge, hvordan personer med stress oplever kropslige forandringer under behandlingsforløb med psykosomatiske fysioterapi. Udfordringen er nu at lade forforståelsen træde i baggrunden og gøre plads til ny viden. 4. Stress I dette afsnit præsenteres stressbegrebet, dets anvendelse i projektet samt faktorer med betydning for udvikling af stress. Herefter fremlægges relevant fysiologisk teori om stress. 4.1 Begrebets oprindelse og anvendelse i projektet Lægen Hans Selye er kendt som stressbegrebets far, idet han indførte begrebet i den biologiske og psykologiske terminologi. Omkring 1930 erne forskede han i binyrernes hormoner og opdagede sammenhængen mellem psykiske påvirkninger, CNS, det indre stofskifte og organsystemerne. (Netterstrøm 2007; Folkow 2006) I dag bruges begrebet stress i mange forskellige sammenhænge, og det er sjældent helt klart, hvad der menes. I vores definition, hentet fra Lazarus og Folkman (1984), er det centrale interaktionen mellem omgivelser og individ, samt oplevelsen af hvor stor belastningen er. Stress relateres til de situationer, hvor omgivelsernes krav overstiger individets ressourcer. Vi har valgt definitionen, da den subjektive dimension af stress understreges. Figur 1. (Netterstrøm 2007) viser forskellige faktorers indbyrdes påvirkning.

11 I projektet betragter vi stress som en tilstand. Man kan føle sig stresset, have stress eller blive syg af stress, men vi bruger ikke talemåden at være udsat for stress. Stresstilstanden opstår, når man føler sig belastet i en grad, så man er truet på sine ressourcer eller velbefindende. Vi bruger ikke udtrykket positiv stress. De påvirkninger og omstændigheder der fører til stress stressorerne varierer fra person til person. Ifølge Netterstrøm (2007) er følgende eksempler på stressorer: Katastrofer, dødsfald hos pårørende, skilsmisse, trusler, lang arbejdstid, tidspres, højt tempo i arbejdet, lav grad af indflydelse på sin arbejdssituation, manglende kompetencer, akkordarbejde, natarbejde, dårligt socialt netværk, uforudsigelighed, rollekonflikter, manglende anerkendelse for egen indsats i arbejdet, chikane og mobning. Stress er ikke en ICD-10 diagnose, og derfor vil diagnosticeringen bero på en vurdering ud fra symptombilledet. Diagnoser der kan minde om stress, optræde sammen med eller som konsekvens af stress, er depression, angsttilstande, udmattelsessyndrom, PTSD og neurasteni. (WHO 2007; Åsberg & Nygren & Herfofson & Rylander & Rydmark 2006) Angst udløses ofte af stress og optræder med et lignende symptombillede med åndenød, hjertebanken, smerter i brystet, svimmelhed m.m.. Stressudløst angst aftager som regel i takt med, at stresstilstanden bedres. Depression kan ligeledes udløses af længerevarende stress. Det er individuelt, hvorvidt angst og/eller depression opstår sammen med stress. (Psykiatrifonden) Stress er ikke en sygdom, men en tilstand der kan medføre sygdom. Symptomerne på stress varierer fra person til person. De inddeles traditionelt i fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer, som illustreret i nedenstående figur. (Netterstrøm 2007) Fysiske Psykiske Adfærdsmæssige Hovedpine Ulyst Søvnløshed Hjertebanken Træthed Nedsat præstationsevne Rysten på hænder Indre uro Hyperventilation Svimmelhed Hukommelsesbesvær Følelseskulde Diare Koncentrationsbesvær Indesluttethed Mavesmerter Rastløshed Vrede Hyppig vandladning Irritabilitet Aggressivitet Smerter Angst Ubeslutsomhed Nedsat potens og libido Nedsat humoristisk sans Øget brug af stimulanser Hyppige infektioner Følelse af udmattelse Appetitløshed Forværring af kroniske Depression Sygefravær symptomer Figur 2. (Netterstrøm 2007)

12 Det er en glidende overgang fra at have et eller flere symptomer til at være stresset. Det afgørende er belastningens størrelse og varighed. 4.2 Hvad beskytter mod stress? De senere år er forskere begyndt at interessere sig for, hvad der kan gøre mennesker i stand til at klare livets udfordringer uden at blive stressede. Følgende faktorer er, ifølge Netterstrøm (2007), tilsyneladende betydningsfulde for vores modstandsdygtighed overfor stress: Kontrollerbarhed: At have indflydelse på egne omgivelser synes at gøre mennesker i stand til at klare højere krav. Generel self-efficacy: Betyder vores selvoplevede evne til at kontrollere vigtige aspekter i tilværelsen. Albert Bandura forklarer begrebet som et menneskes tro på sine egne evner til at organisere og udføre de handlinger, som er nødvendige for at opnå et bestemt resultat. Social støtte: I form af nære sociale relationer og et bredt socialt netværk. At kunne udtrykke følelser: At udtrykke følelser om belastende oplevelser (sprogligt eller på skrift). Optimistisk grundindstilling: Dette vil gøre det nemmere at håndtere svære situationer, idet man i højere grad vil tilskrive besværlighederne faktorer i omverdenen og ikke forbinde det med ens egen person. Man vil således bedre kunne opretholde en positiv selvfølelse. Optimisme vil også give oplevelse af at kunne handle og påvirke omgivelserne. (Netterstrøm 2007) Hvorvidt man bliver stresset, og hvordan det kommer til udtryk, afhænger både af omgivelserne og det enkelte menneskes ressourcer og personlighedstype. (Ibid.) 4.3 Kroppens fysiologiske stress respons I det følgende forklarer vi de fysiologiske processer i forbindelse med stress og relaterer disse til specifikke stress-symptomer Det autonome nervesystem Det autonome nervesystem (ANS) kan ikke påvirkes af viljen. Det består af en kompleks interaktion mellem sympatikus og parasympatikus. Sympatikus er dominerende når vi er vågne og aktive. Det er ansvarligt for de reaktioner, der gør kroppen kampklar bl.a. produktion og frigørelse af hormonerne adrenalin og noradrenalin. Disse hormoner gør kroppen i stand til umiddelbart at yde mere; blodtilførslen til musklerne, åndedrætsfrekvensen, hjertefrekvensen og hjertets kontraktilitet øges, mens blodtilførslen til fordøjelsesorganerne mindskes. Arousalniveauet

13 øges, og opmærksomheden på udefrakommende trusler skærpes. Parasympatikus har modsat effekt og er dominerende i hvile. (Schibye & Klausen 2004; Malt 2006) Forhøjet sympatikus aktivitet kan udløse stresssymptomer som bl.a. hjertebanken, ændret respiration, mavesmerter og søvnproblemer HPA-aksen og stresshormoner Det fysiologiske grundlag for stress er knyttet til ANS og hormoner. Her har især dannelsen og virkningen af kortisol afgørende betydning. Kortisol sættes under normale forhold i relation til energistofskiftet, hvor det bl.a. regulerer sukkerindhold i blodet, samt nedbrydelsen af fedt og proteiner og dermed sikrer energi til hele organismen. (Schibye & Klausen 2004) Kortisol dannes i binyrebarken, og det system der er ansvarlig for dette kaldes HPA-aksen (hypothalamo-pituitary-adrenocortical axis) (Olsson & Sapolsky 2006). Ved stresspåvirkning sættes HPA-aksen i gang. Hormonet CRH (corticotropin releasing hormone) udsondres fra hypothalamus til hypofysen. Her stimulerer det frigivelsen af ACTH (adrenokortikotropt hormon), som via blodbanen stimulerer binyrerne. Binyrebarken danner kortisol og binyremarven danner adrenalin og noradrenalin. Via en negativ feedbackmekanisme, som involverer andre dele af hjernen (bl.a. præfrontale cortex, hippocampus og amygdala) hæmmes udsondringen af CRH. Det øgede kortisolniveau i blodet registreres desuden i hypofysen, hvor der er mange kotisolreceptorer, og produktionen af ACTH hæmmes yderligere. Tilsammen fører denne mekanisme til, at processen bremses, og kortisolniveauet vender tilbage til et normalt niveau. Figur 3 illustrerer dette komplekse system:

14 Figur 3. (Russel & Bruce 2006) HPA-aksen. Forstyrrelser i HPA-aksen og feedback mekanismen (som fx kan opstå efter længere stresspåvirkning) påvirker desuden det limbiske system (præfrontale cortex, hippocampus, amygdala og locus caeroleus), som er knyttet til HPA-aksen. Det limbiske system rummer angst- og affektområder i hjernen og er tæt forbundet med erfaring, indlæring og hukommelse. Dette kan relateres til stresssymptomer som bl.a. angst, hukommelsesbesvær, ulyst og koncentrationsbesvær. (Olsson & Sapolsky 2006) Ved forstyrrelser i HPA-aksen hæmmes oxytocin (hypofysebaglapshormon) og endorfin. (Netterstrøm 2007) Særligt oxytocin er vigtig. Det kaldes også kroppens antistress-hormon, idet det dæmper aktiviteten på flere niveauer i HPA-aksen. Indirekte bl.a. ved at hæmme ACTH fra hypofysen og direkte ved at hæmme kortisol fra binyrebarken. Oxcytocin niveauet kan bl.a. øges ved fysisk berøring. Lavt oxytocinniveau kan relateres til følelsen af uro og anspændthed hos personer med stress. (Moberg & Petersson 2006)

15 Hippocampus (GRMR) Figur 4. (Moberg Amygdala, PVN (CRH) Locus Caeruleus Hypofysen (ACTH) Binyrerne (kortisol) Oxytocin Nucleus tractus solitarius Sympatiske grænsestrenge & Petersson 2006) illustrerer oxytocins hæmning på flere niveauer i HPA-aksen Muskelspændinger og stress Ved stress er sympatikusaktiviteten høj man har forhøjet arousalniveau. Ved højt arousalniveau øges γ- (gamma) aktiviteten fra formatio reticularis i hjernestammen, hvilket øger muskeltonus. (Schibye & Klausen 2004) Ifølge teorien om askepotfibre har nogle motoriske enheder lavere innervationstærskel end andre, og muskelfibrene fra disse enheder sætter først ind og spænder sidst af. Ved forhøjet arousal har man tendens til at spænde op, særligt omkring nakke og skuldre, og selv en meget lille spænding kan være udmattende for muskelfibrene. Den konstante spænding medfører en ændring af det kemiske miljø i musklen og kan være medvirkende til forstyrrelser i musklernes metabolisme. Dette forårsager skader på muskelfibrene og smerter, et fænomen vi også kender fra ensidigt gentaget arbejde. (Lundberg 2006) En anden hypotese er, at man hyperventilerer under stress. Dette øger blodets PH-værdi og bidrager til øget muskelspænding. (Ibid.) Sammenfattende kan man sige, at hvis man føler sig stresset, så stiger arousal, gammaaktiviteten og muskeltonus. Da denne stressbelastning ikke er af primært fysisk karakter, kan spændingen fortsætte selv under søvnen, uden man er bevidst om det. (Ibid.) Hvis belastningen står på over tid, vil den medføre nedbrydende processer af de muskelfibre med lavest innervationstærskel og medføre muskel- smerter og skader. (Ibid.) Muskelspændinger i nakke-skulder området er ofte relateret til hovedpine, og begge dele er hyppige stresssymptomer. Disse hypoteser er interessante i dette projekt, idet psykosomatisk fysioterapi bl.a. har fokus på muskeltonus, anspændthed og åndedræt.

16 5. Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her præsenteres neuroaffektiv udviklingspsykologi og dets relevans i projektet. Neuroaffektiv udviklingspsykologi (NAU) er udviklet af psykologen Susan Hart. Hun har undersøgt den nyeste forskning om hjernens udvikling og kædet dette sammen med udviklingspsykologiske teorier. (Hart 2006) Hovedbudskabet er, at vi mennesker udvikles i nær relation til omsorgspersoner og videreudvikler os i samhørighed med andre mennesker. Hvis ikke afstemningen mellem barn og omsorgsperson fungerer, vil vi få svært ved at lære og dermed svært ved at udvikle os som mennesker. Læring og udvikling er tæt knyttet til hjerne og nervesystem. (Ibid.) Det er for omfattende, at beskrive hele NAU i dette projekt. Vi medtager det, vi finder relevant for projektet. Teorien anskuer hjernen ud fra en tredelt model: Nederste del er hjernestammen og den forlængede marv (protomentaliseringsniveau), center for basale ikke-bevidste processer. Mellemste del er det limbiske system (følelsesmæssigt mentaliseringsniveau), hvorfra vores følelsesmæssige liv styres. Øverste del er cortex (tænkende mentaliseringsniveau), der er relateret til bevidste tanker. (Ibid.) Figur 5 viser potentialer på de forskellige mentaliseringsniveauer: Protomentaliseringsniveau: Kropssansning og væren. Udarbejder basale motoriske planer og styrer primitive emotioner. Regulerer vejrtrækning, hjerterytme, forskellige organers stofskifte og produktionen af neurokemiske stoffer. Sanser værenstilstanden gennem vitalitetsaffekter. Følelsesmæssigt mentaliseringsniveau: Forfinelse af sociale samspil gennem emotioner som fx legelyst, henrykkelse og tristhed. Udvikling af kategorialfølelser. Muliggør finindstilling af responser. Viderebearbejder og nuancerer affekter og forbinder perceptuelle og kognitive processer. Filtrerer og værdisætter, hvad der sker internt og eksternt. Tænkende mentaliseringsniveau: Strukturerer, organiserer og foretager langtidsplanlægning. Udvider en følelse med det, der tænkes om den. Fastholder mentale billeder og manipulerer med dem. Kan behovsudsætte

17 og udvælge én strategi frem for en anden, så det bliver muligt at hæmme eller styre følelser og handle anderledes. Har kontrol og primitiv adfærd og basale emotioner. Figur 5. (Hart 2006) Potentialer på de forskellige mentaliseringsniveauer. Ifølge Hart (2006) arbejder de fleste terapiformer på at skabe integration af hjernens niveauer. Udgangspunktet afhænger af terapiretning. (Ibid.) I dette projekt er fokus på protomentaliseringsniveau, dvs. hjernestammeniveau, da vi har en kropslig tilgang til behandling. Dette niveau i hjernen er tæt knyttet til det autonome nervesystem, der jf. ovenstående har en vigtig rolle i stressregulering. Ifølge Hart (2006) sker der på dette niveau en konstant regulering af værenstilstanden, som ikke kan begribes kognitivt. Uden det autonome nervesystem, ville følelser ikke kunne sanses, da følelser er forankrede i kropslige sansninger. Intervention på protomentaliseringsniveau er vigtig, da følelser danner grundlag for tanker og adfærd. (Ibid.) Ifølge NAU er det vigtigt som behandler at finde det mentaliseringsniveau, hvor man kommer længst med patienten og så intervenere der. Dette vil være en individuel vurdering fra person til person og fra gang til gang. Det kropslige niveau, eller protomentaliseringsniveau, vægtes på lige fod med de emotionelle og kognitive niveauer i hjernens udvikling. (Ibid.) Som vi forstår Hart (2006), ville det optimale være at have kompetencer til at behandle på alle tre niveauer. Det er vores opfattelse, at psykosomatisk fysioterapi rummer redskaberne til intervention på primært protomentaliseringsniveau. Idet terapeuten ofte italesætter oplevelser og følelser, vil behandlingen dog som regel ske på flere mentaliseringsniveauer. Det som psykosomatisk fysioterapi er særlig god til, udover ovenstående, er kontakten til det autonome nervesystem. Det gælder om at opbygge ressourcer gennem det autonome nervesystem og gennem kropsfornemmelser og sansning finde ud af, hvad der føles behageligt hhv. ubehageligt. Hart (2006) siger ikke selv noget om sammenhængen mellem NAU og psykosomatisk fysioterapi. Vi mener dog, at denne beskedne del af NAU er yderst interessant i forhold til behandling af personer med stress, da de ofte har ubalance i deres autonome nerve system. Vi synes, teorien understreger betydningen af at arbejde med krop, sansning, vejrtrækning og væren. Den belyser samtidig sandsynlige virkningsmekanismer ved psykosomatisk fysioterapi i behandling af personer med stress. 6. Psykosomatisk fysioterapi Her redegøres for brug af begrebet psykosomatisk fysioterapi, teorien bag og anvendelse i projektet.

18 I projektet bruges ordet psykosomatisk fysioterapi til at udtrykke helhedsorienteret fysioterapi. Anvendelsen af ordet psykosomatik er dog problematisk, da det har en iboende dualisme og adskillelse af psyke og soma. Derudover ligger der i ordet, at psyken manifesterer sig i soma. Den mening vi ønsker at udtrykke med ordet er netop, at psyke og soma påvirker hinanden indbyrdes. Derfor kunne vi lige så godt sige somatopsykisk. (Nielsen 2004) Det er imidlertid, ordet psykosomatik vi hører blandt fysioterapeuter og i faggruppen for psykiatri og psykosomatik, hvorfor det også optræder i dette projekt. I projektet forklarer vi psykosomatisk fysioterapi med udgangspunkt i primært Roxendal (1985; 1995) og Bunkan (1996), da det er denne teori, vi har fået kendskab til gennem uddannelsen. Vi er klar over, at der findes andre metoder, fx Feldenkrais og Alexandermetoden, som i andre kulturelle, geografiske og faglige sammenhænge anvendes i behandling og undervisning indenfor psykosomatisk fysioterapi. Body Awareness Therapy (BAT) forklares mere uddybende, da vores informanter primært blev behandlet med dette. Psykosomatisk fysioterapi implementerer en bio-psyko-social tankegang, hvor mennesket opfattes som en helhed af krop og psyke i en kulturel og social sammenhæng. (Thornquist & Bunkan 1986; Roxendal 1995) Et grundvilkår i behandlingen er, at psykiske og fysiske forhold er gensidigt påvirkelige og uadskillelige. Udgangspunktet er det hele menneske, men det er kroppen der er fysioterapeutens indgangsport. (Gretland 2007; Thornquist & Bunkan 1986) Psykosomatisk undersøgelse og behandling har fokus på en hel krop i balance og mindre på det enkelte symptom. Helhedsperspektivet forholder sig til kropslige, fysiologiske processer i kombination med psykologiske oplevelser og reaktioner. Tanken er, at årsagen til fx lændesmerter må ses i sin sammenhæng hele mennesket. (Roxendal 1995). Bunkan (1996) har udviklet Den Ressourceorienterede Kropsundersøgelse, hvor terapeuten gennem manuel undersøgelse og inspektion kortlægger muskulære spændingstilstande og iagttager respirationen, bevægelser og kropsholdning. Undersøgelsen omfatter også patientens subjektive oplevelser undervejs. Ud fra undersøgelsen afdækkes patientens ressourceniveau, hvilket afspejler den psyko-emotionelle tilstand, angiver retning for behandlingen og prognosen for bedring. (Bunkan 1996) Ifølge Bunkan (1996) er patientens tilpasningsevne central. Dette gælder både musklernes evne til spænding/afspænding og respirationens tilpasning til en given aktivitet. (Ibid.)

19 Kropsbevidsthed er ofte omdrejningspunktet i psykosomatisk fysioterapeutisk behandling. Når patienten opnår en øget bevidsthed om og forståelse for sammenhængen mellem følelser og kropslige manifestationer, vil hans/hendes handlemuligheder og ressourcer øges. Midler til at øge kropsbevidsthed kan bl.a. være, samtale, øvelser eller massage/berøring. (Gretland 2007; Moberg 2000; Roxendal 1985; Roxendal 1995) Kommunikation -verbal og nonverbal- er et centralt element af psykosomatisk fysioterapi. Relationen mellem terapeut og patient er vigtig, da der ofte arbejdes med problematikker, der gør patienten følelsesmæssigt sårbar under behandlingen. Den nonverbale kommunikation består af alle de informationer og sindsstemninger, vi udveksler uden ord. En stor del af terapeutens undersøgelsesfund vil bestå af nonverbale informationer, og terapeuten må være opmærksom på fx vegetative reaktioner, åndedrættet, kropsholdning og mimik. Ligeledes formidler terapeuten stemninger, følelser og oplevelser gennem nonverbal kommunikation, fx berøring. Den verbale kommunikation er et vigtigt redskab til bl.a. at øge patientens kropsbevidsthed og igangsætte tankemæssige forandringer. (Bunkan 1996; Moberg 2000) 6.1 Body Awareness Therapy (BAT) BAT er udviklet af fysioterapeut og dr. med. Gertrud Roxendal siden 1960 erne. Metoden er funderet i traditionel somatisk og biologisk fysioterapeutisk viden. Den adskiller sig fra traditionel fysioterapi ved sit fokus på patientens ressourcer og emotionelle reaktioner. Behandlingens formål er at bedre patientens kropsbevidsthed og integrere kroppen i den totale identitetsoplevelse. (Roxendal 1985) BAT kan udøves på basalt og avanceret niveau. Behandlingen i Basal BAT (B-BAT) består af forskellige øvelser (bilag 2), hvor der gennem bevægelser arbejdes med relation til underlag og midtlinie, fornemmelse for kroppens bevægecentrum, vejrtrækning, kropsafgrænsning og relation til omgivelserne samt muskulær spænding og afspænding. Fysioterapeuten guider patienten i øvelserne -verbalt og nonverbalt. Massage kan indgå som en del af behandlingen. (Ibid.) I avanceret BAT, som er progressionen til ovenstående, arbejdes der mindre struktureret og med individuel stil udtrykt i bevægelsesmønstre, gang og holdning. Terapeuten er her mindre guidende. (Ibid.)

20 Mentalt nærvær under øvelserne i BAT er vigtigt for at opnå større bevidsthed om kroppen, dette gælder både patient og terapeut. Mentalt nærvær betyder, at fokusere opmærksomheden på det man foretager sig i nuet. Samtale om oplevelsen af kroppen er en integreret del af BAT. (Ibid.) Ifølge Roxendal (1985) er kernen i BAT at opbygge patientens jeg, og ikke nedbryde evt. forsvarsmekanismer. BAT er derfor også velegnet til meget sårbare personer. Roxendal (1985) anbefaler en times behandling 1-2 gange om ugen gerne suppleret med hjemmeøvelser. I det korte behandlingsperspektiv (ca.10 gange) opnås hovedsagelig bedring af symptomer, der endnu ikke har fæstnet sig i personlighedsstrukturen. I længere perspektiv (mere end 10 gange) behandles dybereliggende problemer og det tager længere tid at integrere forandringerne i bevidstheden. (Ibid.) Psykosomatisk fysioterapi, bl.a. BAT, er kendetegnet ved et holistisk udgangspunkt for undersøgelse og behandling. Behandlingen fokuserer på integration af krop og psyke og det specifikke symptom ses om en del af denne sammenhæng. 7. Metode I det følgende synliggør og argumenterer vi for den metodiske fremgangsmåde i projektet. 7.1 Design Til besvarelse af problemformuleringen anvender vi kvalitativ forskningsmetode, der tager videnskabsteoretisk afsæt i fænomenologien og hermeneutikken. Kvalitativ forskning søger, at afdække eller karakterisere fænomener og oplevelser. Metoden er velegnet til at besvare problemformuleringen, da det netop et informanternes oplevelser vi ønsker viden om. Vores data er tekst fremkommet på baggrund af 3 semistrukturerede interview. Vi forholder os udforskende og søger at få indblik i informanternes livsverden. (Kvale 1997; Malterud 2003) Vi har valgt at lave 3 interview for at sikre tid til en grundig analyse. (Malterud 2003) 7.2 Etiske overvejelser I overensstemmelse med Helsinki deklarationen (Verdenslægeforeningen 2001) indhentede vi skriftligt, informeret samtykke forud for interviewene (bilag 3). Informationen blev først givet telefonisk og dernæst skriftligt. Informanterne fik et par dages betænkningstid og blev oplyst om, at de til enhver tid kunne springe fra.

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

HVAD ER STRESS? Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen

HVAD ER STRESS? Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen HVAD ER STRESS? Emnet stress får meget opmærksomhed i medierne disse år og det med god grund. Antallet af danskere der føler sig stressede

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Stress STRESS STRESS STRESS STRESS STRESS L I N D H O L M L I N D H O L M. info@lindholm.com www.lindholm.com 1

Stress STRESS STRESS STRESS STRESS STRESS L I N D H O L M L I N D H O L M. info@lindholm.com www.lindholm.com 1 Stress Mads Lindholm Erhvervspsykolog Google: 154.000.000 resultater på 0,5 sekunder Hver 10. dansker føler sig ofte stresset WHO: Stress og depression blandt de største sygdomsfaktorer i 2010 1 Oplevelse

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm

Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm Aftenens program Hvad er stress? Hvem får stress? Hvad får vi stress af? Konsekvenser af stress PAUSE Hvad gør vi ved det? Spørgsmål og svar 3 Hvad er stress? Stress

Læs mere

Stress. Organisationen under forandring. Stress

Stress. Organisationen under forandring. Stress Organisationen under forandring 1. Hvad er stress? 2. Symptomer på stress 3. belastninger for akademikere 4. Forebyggelse 5. Når skaden er sket Hvad er stress? Ubalance mellem oplevede krav og egen formåen

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

Stress er en tilstand

Stress er en tilstand 1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Sundhed, trivsel og håndtering af stress

Sundhed, trivsel og håndtering af stress Sundhed, trivsel og håndtering af stress Institut for Idræt 2008 Markana en del af AS3 Companies 1 Program Hvad er stress og hvad er sundhed i et individuelt og organisatorisk perspektiv? Årsager, reaktioner

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Hjerneskadecentret Stress og hjernen

Hjerneskadecentret Stress og hjernen Hjerneskadecentret Stress og hjernen Jesper Egede Andersen Cand.pscyh. Specialist i neuropsykologi Privatpraktiserende Hjerneskadecentret Hvad er stress? Hvordan påvirker en hjerneskade tærsklen for stress?

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Fokusgruppe om stress

Fokusgruppe om stress "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om stress En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er gået i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Stress og mindfulness

Stress og mindfulness Stress og mindfulness Hvad er stress? Præsentation af mindfulness principper, åndedrættet og meditation. Værktøjer der kan anvendes i hverdagen. Øget arbejdspres inden for de sidste 5 år Føler sig stresset

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Sådan spotter du stress og mistrivsel

Sådan spotter du stress og mistrivsel Sådan spotter du stress og mistrivsel Kend de små tegn og reager v/erhvervspsykolog Signe Ferrer-Larsen IGLO: Stress kommer til udtryk og skal håndteres på flere niveauer på arbejdspladsen Individ Gruppe

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. SOLGÅRDEN Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. Denne politik er lavet på baggrund af et overordnet arbejdsmiljømål i Thisted kommunes ældreafdeling for 2006 med overskriften

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Fokusgruppe om stress

Fokusgruppe om stress "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om stress En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stort fællesmøde med almen praksis Christiansminde 19. april 2016 Lars Brandt

Læs mere

Stress. Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle 18/08/16. Hvad kan du som leder være opmærksom på. Tlf.: dahl.dk

Stress. Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle 18/08/16. Hvad kan du som leder være opmærksom på. Tlf.: dahl.dk Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle Tlf.: 51 35 51 32 anja@anja- dahl.dk Arbejder indenfor områderne: Psykisk arbejdsmiljø Organisationsudvikling Lederudvikling 18. august 2016 www.anja- dahl.dk 1 Stress

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur

Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur DIGNITY er en selvejende institution, der er uafhængig af partipolitik. I Danmark behandler DIGNITY flygtninge, der har overlevet tortur, og forsker samtidig i årsagerne

Læs mere

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning...

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning... Stress Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! Formål. At man får en viden omkring stress og stresshåndtering At man får nogle redskaber til håndtering af stress At man bliver opmærksom

Læs mere

PSYKINFO 2013 STRESS PROGRAM STRESS

PSYKINFO 2013 STRESS PROGRAM STRESS PROGRAM BAGGRUND OG BIOLOGI GREGERS WEGENER Professor (NWU), overlæge, dr.med Historie Hvad er stress? Hvordan føles stress? Hvad er konsekvenserne af stress? Er alle lige sårbare overfor stress? INSTITUT

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Medlemsinformation nr. 6 2009

Medlemsinformation nr. 6 2009 Medvv Medlemsinformation nr. 6 2009 Læs om PFA Helbredssikring på side 5 - PFA har varslet ændringer fra januar 2010. Stressundersøgelse Erhvervsskolelederne udsendte i samarbejde med PFA pension i slutningen

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Fagfestival Region Midtjylland d.29.10.2011

Fagfestival Region Midtjylland d.29.10.2011 Fagfestival Region Midtjylland d.29.10.2011 At integrere kroppen i den totale identitets oplevelser Dette indebærer, at man stræber efter en helhedsfølelse, som kan udtrykke ved: Jeg er jeg er hel, i min

Læs mere

Bliv klogere på stress

Bliv klogere på stress Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Mindfulness i organisationer v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Vores sind Fortid Mig NU NU Dig Fremtid Grundindstillinger i mindfulness? Opmærksomt nærvær mellem stimulus og respons > disciplin i handling

Læs mere

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder Middellevetid i Danmark 90 80 70 60 50 40 Mænd Kvinder 2012 2008 2005 1995 1985 1975 1965 1955 1945 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 Middellevetid 1. Veluddannede 30-årige københavnske

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Betydning af berøring

Betydning af berøring Betydning af berøring Program: En øvelse om berøring kan berøring være nøglen? Berøring som redskab til godt samarbejde en skøn case. Nervesystemet hvordan påvirker det os? Berøringshormon - Oxytocin Forskellige

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Travlhed og familieliv. Et psykologisk perspektiv med konkrete input til hverdagslivet

Travlhed og familieliv. Et psykologisk perspektiv med konkrete input til hverdagslivet Travlhed og familieliv. Et psykologisk perspektiv med konkrete input til hverdagslivet V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvilke sammenhænge er der mellem travlhed, relationer og trivsel?

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1 Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen.

Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen. Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole November 2016, kl. 10.00-12.30 Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen. Formål At få viden om stress Hvad er stress? Hvordan forebygges stress?

Læs mere

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.studerende Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Baggrund for

Læs mere

Stresspolitik for Bakkehusene:

Stresspolitik for Bakkehusene: Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

Hvad er stress og hvad kan man gøre ved det? Jesper Kristiansen Gå-hjem-møde om stress, Holstebro 29. sept. 2016

Hvad er stress og hvad kan man gøre ved det? Jesper Kristiansen Gå-hjem-møde om stress, Holstebro 29. sept. 2016 Hvad er stress og hvad kan man gøre ved det? Jesper Kristiansen Gå-hjem-møde om stress, Holstebro 29. sept. 2016 2 Hvor mange føler sig stresset? (AH 2014) Følgende analyser vedrører kun personer i arbejde

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder ATLASS er det et verdenskort? Nææ det er et træningsprogram 8l stressforståelse! Hvad er stress for dig? Hvad stresser dig? ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er et system, der kan bruges til afdækning

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Rikke Mejlgaard Psykolog Program Hvad er stress? Stress-definition Forskellige

Læs mere