DANSK SOCIOLOGIS HISTORIE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK SOCIOLOGIS HISTORIE"

Transkript

1 DANSK SOCIOLOGIS HISTORIE

2

3 DANSK SOCIOLOGIS HISTORIE et politiseret fag gennem brud og kontinuitet Redigeret af Finn Hansson & Kurt Aagaard Nielsen Forlaget Sociologi

4 Finn Hansson & Kurt Aagaard Nielsen (red.) Dansk Sociologis historie Et politiseret fag gennem brud og kontinuitet 1. udgave 1996 (trykt) 1. e-bogsudgave 2012 Forfatterne og Samfundslitteratur 2004 ISBN elektronisk udgave: Forlaget Sociologi c/o Samfundslitteratur Rosenørns Allé Frederiksberg C Tlf Fax Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun inde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

5 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING Finn Hansson & Kurt Aagaard Nielsen Forord og læsevejledning Finn Hansson & Kurt Aagaard Nielsen Dansk sociologis historie En historie om brud og lidt kontinuitet Heine Andersen Moralsk reflektion og praktisk relevans Brikker til et billede af debatten om sociologi i Danmark DANSK SOCIOLOGI FREM TIL Torben Agersnap Sociologi i Danmark før Bjarne Andersson & Andrzej Dabrowski Sociologiens akademiske, administrative og kommercielle felter DANSK SOCIOLOGI FRA 1970 TIL Lise Drewes Nielsen Sociologer kan skam bruges Fra studenteroprør til profession i 70 erne Jørn Falk & Allan Madsen Oligarker og rebeller samt kampen om de symbolske kapitaler

6 DANSK SOCIOLOGI FRA 1980 TIL Finn Hansson & Kurt Aagaard Nielsen Vejen til nedlukning af de sociologiske institutter Kjeld Høgsbro Fra socialteknologi til udviklingsprogrammer Udviklingen i 80 ernes og 90 ernes sociologiske socialforskning Lars Hulgård & John Andersen 90 ernes sociologi: På vej mod en ny stor fortælling? Rundbordssamtale mellem John Andersen, Thomas Boje, Lis Højgård, Karin Mathiesen, Lars Hulgård, Carsten Strøby Jensen og Kurt Aagaard Nielsen Forfatteroplysninger Nyere dansk sociologisk litteratur Udvalgt fra referencer i antologien af Finn Hansson og Kurt Aagaard Nielsen Navneregister

7 FORORD OG LÆSEVEJLEDNING Denne bog er det første større værk om dansk sociologis historie. Den er blevet til i en usædvanlig turbulent tid for faget, og som sådan et udtryk for en bestræbelse på at styrke faget igennem konstruktiv selvreflektion. Forfatterkredsen blev sammensat ud fra ønsket om størst mulig bredde og pluralisme og ønsket om forskellig erfaringsbaggrund. Vi har givet de enkelte bidragydere stilistisk frihed i artiklerne. Hver forfatter har dog fået i opdrag at skrive en periodefremstilling, der som minimum skulle præsentere centrale sociologiske produktioner og forskningsområder, synliggøre samfundsmæssige og sociale kontekster for sociologisk forskning (og undervisning) og give nogle personlige bud på bærekraften i forskellige forskningsaktiviteter. Der har været afholdt flere fælles møder og seminarer mellem forfatterne for at diskutere synsvinklerne på sociologiens udvikling i de forskellige perioder og søge at mindske forskellighederne, som er kommet ud af den stilistiske frihed. På disse møder og seminarer har vi fra starten oplevet en diskussionslyst og vilje til at argumentere op ad hinanden. Uden dette havde dette bogprojekt ikke kunnet gennemføres. Vi har bygget antologien op efter en logik, som grundlæggende er kronologisk. Forfatterne har fået i opdrag at skrive om en periode. Fra begyndelsen var det planen at have to forskellige forfattere til at skrive om den universitære og den anvendte sociologi i perioden. Men i løbet af arbejdet er det endt med kun at blive realiteten for 1970 erne og 1980 erne; mens tiden før 1950 og tiden mellem 1950 og 1970 er blevet samlet i dobbeltartikler. Det skyldes bl.a. at arbejdet med materialet viste en mindre opdelt sociologi i de tidlige perioder. Endelig har vi ladet den universitære sociologi fra tiden efter 1980 præsentere i form af en kommenteret rundbordssamtale, fordi institutionslukningerne i gjorde det ekstra nødvendigt, at spejle den i fremtidsforhåbninger og -vurderinger, som i sagens natur kan blive for snæver med en enkelt person som forfatter. Der er 3 bidrag, som falder lidt ved siden af den kronologiske logik: det drejer sig om a) Heine Ansersens artikel, der dels kan læses som en metateoretisk oversigtshistorie, dels kan læses som en diskussion af problemerne i at vurdere dansk sociologis kvalitet;b)en artikel som vi selv som redaktører har indføjet om nedlæggelsen af de 2 sociologiske instittuter i 1980 erne, og som faktuelt rekapitulerer hændelsesforløbet; c)et tillæg skrevet af Jan 7

8 Kirstein, som præsenterer tendenser i bl.a emnevalg i de sociologiske og kultursociologiske afhandlinger fra Antologien henvender sig til sociologsamfundet og andre med interesse i teorihistorie og fagudvikling. Vi har tilstræbt at lave et samleværk, som omend ikke fyldestgørende, så dog med en systematik viser et billede af dansk sociologis historiske rødder og moderne bredde. Antologien kan således læses som et næsten dækkende patschwork, for dem der ønsker at tilegne sig et bredt billede af faget. En indexeret forfatteroversigt i slutningen af bogen giver en nøgle til at finde rundt i de enkelte kapitler. En sammenarbejdet litterturliste giver den første større omend ikke fyldestgørende oversigt over danske sociologers arbejde i nyere tid. De enkelte artikler kan læses uafhængigt af hinanden, men vi understreger, at der er en bærende ide i sammensætningen af forfatterkredsen, og at vi trods heterogeniteten i bidragene ser dem som dele af et samlet helhedsbillede af dansk sociologi. Til slut en tak til forfatterne for for positiv og konstruktiv medvirken i et krævende projekt. Og en tak til Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd for støtte til denne udgivelse. maj 1996 Finn Hansson og Kurt Aagaard Nielsen 8

9 Kapitel 1 DANSK SOCIOLOGIS HISTORIE - en historie om brud og lidt kontinuitet Af Finn Hansson og Kurt Aagaard Nielsen Dansk Sociologi en historie om brud og lidt kontinuitet Sociologiens nutidige krise dansk sociologis krise. Forskellige bidrag til en forklaring Den danske sociologis nuværende krise Ubrugte muligheder i dansk sociologi En tematisk rød tråd i dansk sociologi

10 Dansk sociologi - en historie om brud og lidt kontinuitet Dansk sociologis historie er broget og set i en langt tidsperspektiv uden et fast og tydeligt centrum. Men til forskellige tider har en eller flere centre gjort sig gældende som kraftcentre for en faglig udvikling og fornyelse for så efter en tid at miste denne status, brænde ud og blive afløst af et nyt center. I al historieforskning og det gælder også historieforskning om sociologi som videnskab og profession lurer der en fare for at indbygge rationalistiske tolkninger, dvs. en risiko for at beskrive historien som en fornuftig og nødvendig udviklingshistorie, som peger hen imod det nutidige som logisk rationelt resultat af de givne omstændigheder. Et hastigt blik på dansk sociologi i dette århundrede viser, at man ikke behøver at udøve fagarkæologi og trænge særlig dybt ned i empirien for at dementere en sådan historieskrivning. Som det fremgår af bidragene i denne antologi er dansk sociologis historie alt andet end evolutionær. Man kan naturligvis i en teorihistorisk opsummering af dansk sociologisk forskning inden for en række delfelter finde kontinuiteter og traditionslinier, som viser, hvad danske sociologiske forskere har begået af produkter, som har formået at slå igennem blive anerkendt også internationalt. 1 Men herfra og til at slutte, at disse sociologer har dannet tradition i betydningen, at de substantielt danner udgangspunkt for andre sociologers forskning, er der et langt stykke. Historien indtil den første etablering af en egentlig sociologisk universitetsafdeling i Danmark (Theodor Geigers ansættelse ved Århus Universitet 1938) udgøres af enkeltpersoner, som kun undtagelsesvis diskuterer med hinanden i deres forfatterskaber. Geiger medbringer en egen sociologi, som på den ene side er præget af tysk hermeneutik og som på den anden side flittigt gør brug af kvantitative empiriske undersøgelsesteknikker, jvf. Torben Agersnaps bidrag 2. Efter Theodor Geigers død (i 1952) nedlægges 1. Et vellykket eksempel på en beskrivelse af dansk sociologis historie skrevet med disse oversigtsbriller er Heine Andersen, Britt-Mari Blegvad og Mogens Blegvad, 1994: Contemporary Sociology in Denmark. I International Handbook of Contemporary developments in Sociology. (redigeret af Mohan & Wilke.) 2. Torben Agersnap er formodentlig den eneste danske sociolog, som med rimelighed kan kaldes elev af Geiger, idet han var dennes assistent i flere år. Torben Agersnap kom imidlertid ikke i første omgang til at præge opbygningen af en ny akademisk sociologiinstitution; han blev i stedet professor ved Handelshøjskolen med ansvar for den menneskelige dimension. 10

11 afdelingen for sociologi i Århus; Danmark er i en kort periode uden en institutionel forankring af et sociologisk akademisk miljø indtil oprettelsen af Sociologisk Institut i Med Kaare Svalastoga som leder af et nyt sociologisk institut ved Københavns Universitet påbegyndes en fagopbygning i det amerikanske positivistiske spor og med ambitioner om akademisk og kommercielt hegemoni for netop denne retning af sociologien i Danmark jf Bjarne Anderson og Andrzèj Dabrowskis bidrag. Sociologien før denne etablering i København må betragtes som tilløb, idet der ikke før oprettelsen af Sociologisk Institut ved Københavns Universitet eksisterer et egentligt studium, der i princippet selv kunne rekruttere til et sociologisk akademisk miljø. Derfor får det også mere betydning for den nutidige sociologi end rodnettet fra perioden før Rodnettet er naturligvis af betydning for offentlighedens opfattelse af sociologi og især for det statsadministrative apparats interesser i faget. Således er der flere af de markante sociologer fra 1920 erne og 30 erne, som direkte kommer til at sætte præg på socialforskning og den udformning som efterkrigstidens Socialforskningsinstitut får, dvs en stærkt empirisk (socialstatistisk) fokuserende sociologi med interesse og engagement i social ulighed og velfærdsudvikling. Som i alle andre lande indebar 1968 et gennembrud for en ny kritisk trend i dansk sociologi. Den påberåber sig at have skåret enhver arv fra det gamle oligarki over jvf. Allan Madsen og Jørn Falks bidrag. I årene før 1968 var der opstået en anden strømning i dansk sociologi, nemlig kultursociologi, som oprettes som selvstændigt fag i Det var en hermeneutisk strømning, som uden at have nær forbindelse til Theodor Geiger opnåede en egen profil med Verner Goldsmith som professor. Ingen af disse nydannelser kan med rimelighed fremstilles som teorievolution eller traditionsudbygning i forhold til det sociologiske rodnet fra før Den kritiske sociologi forsøger endog sin egen helt originale definition af en relation til professionel samfundsmæssig brug af sociologer i form en den såkaldte dobbeltkvalificering og fagkritik den etablerer sig med et eget arbejdsmarked som kommer til at præge sociologiens rolle i 80 erne og tiden derefter. Sociologer definerer sig på arbejdsmarkedet i andre roller end den traditionelle som socialstatistikere jv. Lise Drewes Nielsens bidrag. Ingen af de nye sociologier fra slutningen af 60 erne og 70 erne formåede at slå sig selv så fast i det akademiske miljø, at de kunne modstå et politisk pres fra den borgerlige regering i 80 erne. Den gamle neo-positivistiske sociologi-tradition fra 50 erne og 60 erne var også i kampens hede blevet for utroværdig alliancepartner for det politiske system. Det endte som 11

12 bekendt med den største og mest markante krise i hele sociologihistorien: De to sociologiske institutter dekreteres lukket i På trods af denne tilstand på de sociologiske institutter sker der såvel teoretisk som i den anvendelsesorienterede sociologi nogle centrale nyorienteringer i 80 erne. Konturerne i den universitære verden er, som det fremgår af Hulgaards og Andersens rundbordssamtale, yderst forskelligartede og søgende men med en tilbøjelighed til at ville fastholde elementer fra den kritiske bølge som f.eks. velfærdsstatskritikken. I den anvendelsesorienterede sociologi og kultursociologi betyder 80 erne nyorienteringer, som for alvor markerer at danske sociologer kan andet end socialstatistisk forskning: de bliver involveret i de eksperiment- og forsøgsbølger, som præger store dele af statsapparaterne især arbejdsmarkeds og socialinstitutionelle apparater jfr Kjeld Høgsbros bidrag. Det er i høj grad børnene af den kritiske bølge fra 70 erne som bærer denne udvikling igennem. Den nye sociologi, som her i midten af 90 èrne er ved at blive etableret kender vi endnu ikke profilen af. Men intet tyder på, at den etableres med traditionsovertag fra hverken Svalastogaperioden, den kritiske sociologi, eller kultursociologi. Vi vender senere tilbage til det mest markante brud i dansk sociologis nyere historie. Det er en historie i brud og rundt om hvert brud har der været talt meget om krise i faget og nødvendigheden af en ny sociologi 3. Men i forbindelse med bruddene har der også været en understrøm af kvalifikationer, som er sevet videre ud i samfundet selv når man på de akademiske højborge har erklæret revolution. Så kontinuiteten er der også men ikke så meget som faglige videnskabelige traditioner men mere som kvalifikationer og søgeprocesser hos de mennesker, som udgør sociologsamfundet. Denne antologi vil prøve at sætte fokus på bruddene, og se på hvad der skete og på den baggrund vurdere om der også er lidt kontinuitet. Bogen er et alternativ til en idehistorisk betonet historieskrivning. Vi satser på at fremstille processer, som bevirker, at sociologiske centre går op eller går ned. Vi påstår naturligvis ikke at bruddene i sociologiske traditioner og tænkemåder er uden elementer af Hegelsk Aufhebung og derigennem bevidst eller ubevidst bærer sin forgænger i sig. At noget sådant er tilfældet er f.eks. meget tydeligt i etableringen af den kritiske sociologi efter Ved genåbningen af Sociologisk Institut i København i 1993 var man endnu ikke helt færdig med at afvikle de to gamle instittutter Kultursociologi og Sociologisk institut. For at skelne hvad der var på vej væk og hvad der var på vej ind kaldte man det ny sociologi for NY SOCIOLOGI. 12

13 Det er imidlertid noget andet end det at forstå sociologien som en eller flere traditionshistorier. Ved at sætte fokus på bruddene forsøges en tilgang til sociologiens historie, som på en anden måde end den idehistoriske eller personalhistoriske, kan anskueliggøre paradigmeproblemer og krisetilstande, der har med relationen til samfundspolitikken at gøre. Det er så at sige i bruddene at samfundspolitikkens logik træder ind i sociologiens diskurs. Det er der man kan fæstne sociologiens materialistiske formning 4. Bruddene er således indikatorer på sociologiens samfundsrelation. Kontinuiteterne, som er der, giver ikke på samme måde sans for den samfundsmæssige konteksts ofte voldelige indgreb i fagets udviklingshistorie. Den bilder sig nemt ind at tendensskifte er ren fornuftiggørelse. Det er igennem studiet af bruddene man kan forstå fagets politiske historie, som ikke nødvendigvis er en fornuftshistorie. Vi har for at fremme dette blik ladet artiklerne have udgangspunkt i en periode af historien i stedet for i et delfelt. Det efterlader ikke det samme overblik over den nationale teorihistorie som en mere idehistorisk tilgang, men vi vil hævde at sådanne former for overblik i realiteten efterlader en falsk overskuelighed. Man kan ikke skrive faghistorie uafhængig af sociologisk tænkemåde og videnskabsopfattelser. De forskellige bidrag har hver især forskellige sådanne mere eller mindre ekspliciteret. Men for at sætte fokus på og bevidstgøre om disse værdipræmisser i projektet, begynder vi med en artikel af Heine Andersen, som viser, hvordan man fra forskellige videnskabsopfattelser kan forstå faghistorie og fagkvalitet. I Heine Andersens bidrag bliver der således en mulighed for at stifte bekendtskab med, hvordan dansk sociologi selv tematiserer videnskabssociologi- og historie. Det er så at sige en selvrefleksiv opvarmning til gennemløbet af den lange og heterogent beskrevne danske sociologihistorie. Som redaktører af denne antologi har vi naturligvis også selv en tilgang til især forståelsen af, hvad der sker med sociologien i nutiden hvor der synes en art international enighed om at faget i det mindste er inde i en recession i sammenligning med en konstant vækstkurve frem til de sene 70 ere. 4. Pierre Bourdieu 1993: Sociology in question. Her udpeges hvordan sociologien qua profession eller som kulturel kapital i samfundet går op og ned med det felt personen (homo academicus) involverer sig i. Sociologi som ånd falder her analytisk i ét med en samfundsmæssig praksis. En løsere form for materialisme finder vi f.eks hos Jonas 1980 Geschichte der Soziologie, som undersøger sociologiens historie som et prægningsforhold. 13

14 Ikke mindst med en fælles faglig baggrund i en lang faglig aktiv periode på Sociologisk Institut i dansk sociologis mest stormomsuste periode, kan vi med en vis bekymring iagttage en tiltagende faglig fragmentering i sociologien nationalt og internationalt, og de trusler denne i vore øjne udgør mod en fortsat eksistens af kritiske diskurser i sociologien, som kan markere sig offensivt både faginternt og i den politiske offentlighed og ikke blot eksistere som isolerede enklaver. Sociologiens nutidige krise dansk sociologis krise forskellige bidrag til en forklaring Tænker man på kriser i sociologiens udvikling er dansk sociologis nyere historie en meget nærliggende illustration. I 8 år blev der ikke optaget sociologistuderende ved Københavns Universitet og i en række år var universitetet uden fungerende sociologiske institutter, de tidligere ansatte blev afskediget eller overflyttet til andre institutter. En så radikal handling fra en undervisningsministers side, som lukning af to universitetsinstitutter i et fag, der internationalt har tradition for at været kritisk og omstridt, kan det være svært at finde nyere eksempler på i de vestlige lande, Danmark normalt sammenligner sig med erne, måske det mest omskiftelige årti i dansk sociologis historie, startede med en markering af, at den uddannelsespolitiske interesse i at reformere og modernisere de højere uddannelser nu var kommet til de sociologiske discipliner ved Københavns Universitet, (sociologi, kultursociologi og antropologi). Det Faglige Landsudvalg og direktoratet får igennem flere omgange rejst meget kritiske spørgsmål til uddannelsernes indhold og kandidaternes kvalifikationer og internationale eksperter (Bøttger Sørensen, Allardt-udvalget og det internationale bedømmelsesudvalg) fremlægger rapporter og bedømmelser, der kritiserer det faglige niveau ved sociologi-fagene, foreslår reformer og nybesættelser af stillingerne. Dette sker i en sammenhæng, der af direktoratet anvendes 5. Under helt andre og langt mere konfliktfyldte politiske forhold kan det nævnes, at sociologiuddannelsen blev lukket af den græske militærjunta i 1967 og Pinochetkupregeringen efter 1973 lukkede faget som led i bekæmpelsen af venstrefløjen og de demokratiske institutioner i de to lande. Den vesttyske regering gennemførte en nærmest totale udryddelse af østtysk universitetssociologi, som opfølgning på genforeningen i 1989 og den tilhørende rekonstruktion af videnskaben i det tidligere DDR på vesttyske betingelser. 14

15 som om der var foretaget en egentlig forskningsevaluering med et yderst negativt udfald. Den negative vurdering af forskningen, som blev det offentlige resultat af denne proces, kombineret med lukningen af institutterne tegner et billede af dansk sociologi i 80 erne i indholdsmæssig krise og opløsning. Et billede af sociologien i 80 erne som et fag uden den faste kerne som karakteriserede sociologien i 50 erne og 60 erne er ikke et særligt dansk fænomen. I den efterfølgende gennemgang af den internationale diskussion om sociologiens krise vil det fremgå, at fragmenteringen og den manglende kerne er forhold, som dansk sociologi har fælles med sociologien i en række andre vestlige lande. Men fragmenteringen bliver først et reelt indholdsmæssigt problem og udtryk for en krise i det øjeblik, den kommer så langt, at der ikke med rimelighed længere kan tales om faglige områder, traditioner eller diskurser, hvor der i en afgrænset sammenhæng foregår en faglig debat, kritik og videreudvikling baseret på en løbende vidensudvikling baseret på forskningsresultater. Senere kapitler i denne antologi vil beskrive mangfoldigheden i 80 ernes danske sociologi i forskellige sammehænge. Vi vil blot her med nogle udvalgte ikke nødvendigvis repræsentative områder og sociologiske publikationer (hvis man overhovedet kan tale om repræsentatitivitet i forhold til 80 ernes fragmenterede sociologi) vise, hvad 80érnes danske sociologi også repræsenterede; en ganske frodig og broget faglig udvikling. Med rødder tilbage i 70 ernes marxistiske kritik af det kapitalistiske samfunds udvikling, hvor arbejdsbegrebet er i fokus, fremviser 80 erne en række sociologiske studier i områder som arbejdsmiljø, arbejdsorganisation og arbejdsliv, faglig organisering 6. I tæt tilknytning til dette område finder vi teknologikritiske studier af den teknologiske udvikling i hverdagsliv og arbejde. En række aktionsforskningsorienterede studier med borgerdeltagelse såvel som mere makroorienterede analyser dukker op i 80 erne 7. Både med rødder tilbage til dansk sociologis begyndelse og med den kritiske vinkel fra 70érne kom der i 80 erne en række analyser af den fort- 6. Helge Hvid, Det gode Arbejde, Forlaget Fremad, København 1990; Gitte Haslebo (red), Magt og indlydelse. Kvinder i job; Steen Scheur, Fagforeninger mellem kollektiv og profession, København 1985; Jesper Due, Når der slås søm i, DJøF, København Tarja Cronberg, Fremtidsforsøg, Akademisk Forlag, København 1990; Tarja Cronberg og Dorte Friis, Metoder i teknologivurdering erfaring og fornyelse, Blytman, København 1990; Bengt Åke Lundvall og Hardy Madsen, Teknologi mellem økonomi og politik, Blytman, København

16 satte sociale ulighed i velfærdsstaten. Her var temaerne dels den manglende udligning af de sociale forskelle og den vedvarende sociale arv og dels velfærdssamfundets manglende evne til at håndtere massearbejdsløsheden 8. En anden udløber af 70 ernes kritik af de traditionelle sociologiske metoder viser sig i en række metodediskussioner med vægt på kvalitative metoder, både nye og genopdagede gamle som aktionsforskning, og i evaluerings- og udviklingsforsøgsmetoder, der inddrager brugere, forsøgsstrategimetoder, men også mere overordnede metodediskussioner 9. Men også nye områder dukker op som ungdomssociologi 10, ikke mindst omkring ungdomskommissionen, og kvindesociologi 11. Et af sociologiens klassiske områder, politisk sociologi, får også nyt liv i 80 erne, både med en fortsættelse af mere traditionelle tilgange og med forsøg på at forny forståelsen af forholdet mellem politik og samfund Erik Jørgen Hansen, Generationer og livsforløb i Danmark, København 1988; Erik Jørgen Hansen, Den maskerede klassekamp, Hans Reitzels Forlag, København 1990; John Andersen & Jørgen Elm, Fattigdom i velfærdsstaten, Samfundslitteratur, København 1989; John Andersen og Jørgen Elm, Arbejdsløshed og offentlig forsørgelse i Danmark, Forlaget Sociologi, København 1990; Mogens Holm (red.), Det Splittede Samfund, Samfundslitteratur, København Lis Adamsen, Forsøgsstrategi samfundsmæssige konsekvenser og fremtidsperspektiver, AKF, København 1990; Lis Adamsen (red.), Vejledning i evaluering, AKF, København 1986; Laila Launsø og Olaf Rieper, Forskning om og med mennekser metoder og vilkår i samfundsforskning, Købenahvn 1987; Harald Enderud (red.), Hvad er organisations-sociologisk metode? bd. 1 & 2, København 1984; Ib Andersen (red.), Valg af organisationssociologiske metoder, Samfundslitteratur, København 1990; Heine Andersen (red.), Videnskabsteori og metodelære, bd. 1 & 2, Samfundslitteratur, København 1990.I udkanten af de sociologiske miljøer arbejder Lauge Rasmussen og Kristian Clausen med aktionsforskning inden for et teknologivurderingstema. Se Rasmussen, Lorentzen og Clausen (red 1992): Deltagelse i teknologisk udvikling. Fremad. 10. Joi Bay og z, Ungdom, en stil, et liv, Tiderne Skifter, København 1986; Lilli Zeuner, Kulturelle processer i ungdomsuddannelserne, Nyt fra Samfundsvidenskaberne, København 1988; Gestur Gudmundsson, Ungdomskultur som overgang til lønarbejde, Forlaget Sociologi, København Birgitte Simonsen, De skæve køn bd.1-3, Unge Pædagoger, København 1989, Lis Højgaard, Vil kvinder lede? et spørgsmål om fornyelse, Ligestillingsrådet, København Peter Gundelach, Sociale bevægelser og samfundsændringer, Forlaget Politica, Århus 1988; Kurt Klaudi Klausen og Torben Hviid Nielsen (red.), Stat og marked fra Leviathan til usynlig hånd til forhandlingsøkonomi, DJøF, København 1989; Bent Flyvbjerg, Rationalitet og magt bd. 1 & 2, Akademisk Forlag, København 1991; Erik Christensen, Nye værdier i politik og samfund, Hovedland, Højbjerg,

17 I slutningen af årtiet udkommer der for første gang i mange år flere egentlige lærebøger i sociologi, vel at mærke skrevet af danske sociologer og ikke oversatte bidrag 13. Disse mange bidrag til 80 ernes danske sociologi efterlader ikke et entydigt indtryk af et fag i indholdsmæssig krise omend den institutionelle krise har været tydelig nok. Men selve lukningen af faget i en årrække er nu ikke den eneste årsag til at diskussionen om sociologiens krise er blusset op også i Danmark. Hvis man ser på de overordnede temaer for en række nationale sociologforeningers årsmøder de senere år er sociologien uden tvivl i krise. Der er efterhånden også en ret omfattende litteratur om krisen i sociologien, så omfattende, at fremtrædende amerikanske sociologitidsskrifter som Sociological Forum bringer særnumre herom 14. Forklaringer på fagets krise er mange og peger både på interne og eksterne årsager, men en af de først fremførte og mest udbredte kriseforklaringer binder krisen i faget sammen med en antagelse om en opløsning af fagets teoretiske og metodiske kerne i 60 erne specielt efter Sociologiens kerne på det tidspunkt kan nok bedst beskrives som funktionalistisk og neo-positivistisk 15 i en empiristisk-scientistisk forstand. I indledningen til en stor dansk antologi om sociologi under forandring 16 argumenterer redaktørerne for en forståelse af sociologiens krise som et 13. Peter Gundelach (red.), Ind i sociologien en grundbog, Gyldendal, København 1990; Peter Gundelach, Nils Mortensen og Jens Thonboe (red.), Sociologi under forandring, Gyldendal, København 1990; Heine Andersen (red.), Sociologi en grundbog til et fag, Hans Reitzels Forlag, København Ib Jørgensen gennemgår i Dansk Sociologi nr. 2, 1995 et temanummer fra Sociological Forum, no. 2, june 1994, Special Issue: What s wrong with Sociology?, hvor en række fremtrædende repræsentanter for amerikansk sociologi diskuterer årsager og tendenser i krisen i amerikansk sociologi. 15. Neo-positivisme bruges her om udviklingen af den meget empirisk eller bedre empiristiske udgave af den logiske positivisme fra Wienerskolen, som primært udviklede sig i USA under og efter 2. verdenskrig, med Paul Lazarsfeld som en bærende kraft og G.C. Lundberg som repræsentant for den mest radikale scientistiske udgave af denne tradition i sociologien. Se Peter Halfpenny, Positivism and Sociology, Explaining social life, Allen & Unwin, London, 1982, som har en glimrende gennemgang i kapital 3, Logical Positivism. Comte men også Wienerkredsen (Carnap) i sociologiens historie er en meget mere videnskabsteoretisk profil af positivismen end det indtryk, som neo-positivismen efterlader. Ikke mindst Comte tog afstand fra positivismes udtalte tendens til reduktionisme, se herom det detaljerede studie af Comte s betydning i fransk sociologi i Johan Heilbron, The Rise of Social Theory, Polity Press, Cambridge, Sociologi under forandring, redigeret af Peter Gundelach, Nils Mortensen og Jens Chr. Thonboe, Gyldendal, København

18 udtryk for, at faget er inden i en fundamental omstillingsproces, hvor et relevant begreb som sociologiens krise skal udtrykke en situation, hvor den gamle forståelse ikke længere rækker til og man må indstille sig på noget nyt (s. 13). Denne formulering mener vi ikke er præcis nok. Det er naturligvis ganske forståeligt, at diskussionen af kriser i sociologien starter med en sådan konstatering af utilstrækkeligheder ved de eksisterende forståelsesrammer eller paradigmer i faget. Men udover denne meget vigtige påpegning af kompleksiteten i forholdet mellem sociologi og samfund må det efter vores opfattelse være muligt at arbejde med en forståelse af kriser, som ikke er helt så orienteret om fagets egen udvikling og samtidig peger udover faget selv, dvs. forstår kriser som et træk ved det moderne samfunds udvikling. I en kapitalistisk (verdens)markedsøkonomi er kriser en naturlig del af den sociale virkelighed i alle samfundsmæssige områder. Ingen har så prægnant og overbevidende påvist dette som Marx 17 : Disse modsigelser fører, selvfølgeligt, til eksplosioner, kriser, hvori momentan ophævelse af alt arbejde og tilintetgørelse af en stor del af kapitalen igen voldeligt fører den tilbage til det punkt, hvor den er sat i stand til fuldt ud at beskæftige sine produktive kræfter uden at begå selvmord 18. Simon Clarke hævder i en stor analyse af Marx kriseteori, at fra dette perspektiv er Marx the first and the most radical theorist of the post-modern condition....marx does not offer us a philosophical discourse on post-modernity, but a scientific account of the contradictory foundations of modern society 19. At sige at noget går i opløsning vedtagne værdier bryder sammen osv. er ifølge Marx et kendetegn ved den kapitalistiske form for krise. Set i dette perspektiv er det således ikke mærkeligt at sociologien udvikler sig i brud og diskontinuitet simpelt hen fordi dens genstand er alt andet end lineært i sin udviklingsproces. For så vidt det sociologiske projekt i sin grundkerne har sat sig for at studere statik og dynamik i det moderne samfund er det temmelig forventeligt at dets antagelser med jævne mellemrum må kuldkastes og reformuleres. Opbrud og kriser som givne samfundsmæssige vilkår og rammer for produktionen af videnskabelig viden, herunder også sociologi, er den ene 17. Krisen som en del af dynamikken i den kapitalistiske produktionsmåde påviser Marx i alle sine senere arbejder med kritikken af den politiske økonomi, se f.eks Paul Mattick, Kriser og kriseteorier, Kurasje, København 1974, især kapitel Karl Marx, Grundrids bd. 3, Modtryk/Kurasje, Århus 1976 (1953), s. 585 (636). 19. Simon Clarke, Marx s Theory of Crises, The Macmillan Press, London, 1994, s

19 vigtige dimension i krisediskussionen, som vi her ønsker at fremhæve. Den anden side af denne diskussion har at gøre med spørgsmålet om, hvorledes sociologien selv reflekterer disse forhold og udvikler egne handlingsstrategier i forhold til disse vilkår. I denne indledning skal vi ikke forsøge at gennemføre en mere systematisk analyse af sociologiens egen udvikling og de samfundsmæssige forhold der indvirker/virker tilbage herpå. Men med en Bourdieu sk inspiration vil vi forsøge at indkredse nogle forklaringstyper, der ser ud til at være af betydning for forståelsen af udviklingen i fagets vidensproduktion idag. Disse forklaringer udgør alle forsøg på at tænke sociologiens historie i en sammenhæng, der rækker udover et mere evolutionært perspektiv, og derfor er de for os at se væsentlige bud på, hvordan en diskussion om brud og kontinuitet i den danske sociologi kunne komme igang. Allerede for 20 år siden pegede Alvin Gouldner 20 på den kommende krise i sociologien, som han forbandt med den etablerede sociologis dominerende funktionalistiske traditioner, både empirisk og teoretisk (Parsons), og disses faglige og ideologiske konservatisme, som stod i vejen for udviklingen af et kritisk og politisk engagement i faget. Dette viste sig ifølge Gouldner i en mangel på helhjertede forsøg fra den etablerede sociologis side på at forstå omfang og dybde i de samfundsmæssige konflikter, som overfor sociologien præsenterede sig som en række sociale bevægelser, studenterbevægelsen, Vietnambevægelsen, borgerrettighedsbevægelsen, med hver deres krav på at kunne fremlægge sociologiske forklaringer på de sociale konflikter, de udgjorde en del af. Gouldner forudså, at sociologien fremover nok vil udvikle sig til at blive mere polycentrisk med plads til radikal og marxistisk sociologi såvel som interaktionistiske og etnometodologiske retninger, men at velfærdsstatens vækst vil fremme udviklingen af en funktionalistisk og empiristisk sociologi som den dominerende Alvin Gouldner, The Coming Crises of Western Sociology, Basic Books, new york, These theoretical changes and developments in Academic Sociology will be occuring in a society in which a Welfare State has been institutionalized and exert great pressure on the social sciences, especielly through funding and other resources. The Welfare State will continue to influence Functionalists and it will strongly support methodological empiricism. It will also influence studies carried on by the Chicago tradition.... Nor is there the slightest reason to suppose, that the Marxist will be exempt from the blandishment and pressure of the Welfare State. Gouldner, op.cit. s

20 Hvor Gouldner således forsøger at analysere sociologiens krise ud fra fagets voksende involvering i velfærdsstaten og de politiske magtcentre 22, så er der også fra USA i den senere tid kommet en hel del indlæg, der beskriver sociologiens krise som en overhåndtagende specialisering, udvikling af særinteresser forklædt som sociologiske specialer, empirisme og mangel på en faglig kerne. De forklarer denne udvikling eller giver skylden for den på den ideologisering af faget, som fulgte efter 1968-studenteroprøret. Skylden for sociologiens krise kan således placeres hos marxister og andre radikale grupper som feminister og etniske minoritetsgrupper. Irving Horowitz 23, som har en lang produktion af velskrevne og kritiske bøger bag sig, er nok den mest fremtrædende sociolog bag denne type forklaringer på sociologiens krise i en postmoderne verden. Richard Sennett ser i en artikel i Die Zeit 24 kritisk på denne forklaring, og vender den, så sociologiens krise som hos Gouldner kan diskuteres ud fra fagets overvældende vægt på samfundsmæssig ligevægt og stabilitet og manglende plads for kritiske betragtninger på samfundsmæssige modsætninger og moralspørgsmål, som bl.a. fandtes hos den unge Marx. I de senere år er disse krisetegn ifølge Sennett påny aktuelle, fordi den nyeste sociologi er helt ude af stand til at tematisere samfundsmæssig helhed i lyset af potentielle sociale utopier. Sennett går så langt så han lægger skylden på et fraværende samfundsbegreb eller i det mindste på en levende diskussion af samfundsbegrebet på dette fravær af en fantasi om et alternativ til det herskende samfund. Uden direkte at tage diskussionen op bygger Sennett sin kritik på det forhold, at den radikale og politisk engagerede kritiske sociologi som blomstrede op i 60 erne idag er præget af 25 års akademisk karriere. Russell Jacoby (1987) har måske mest skånselsløst i bogen The Last Intellectuals 22. Gouldner, op.cit. s. 511 (epilogue). 23. Irving Louis Horowitz, The Decomposition of Sociology, New York, Oxford university Press, Til illustration af hvor radikalt Horowitz går tilværks følger nedenstående citat, hvor også James Coleman henføres til de skyldige: They become one more sectarian group of several hundred individuals, involved in the proces of selfvalidation and self-praise. The Rational Choice Group joins the Sex and Gender group, the Marxist Sociologists, the Political Economy of World Systems Group, and countless others in developing a specialized niche and hence has little chance to enlarge the public discourse it is so interested in serving. (s. 117) Paul R. Gross og Norman Levitt fremsætter i bogen Higher Superstition. The Academic left and Its Quarrels with Science, Baltimore, Johns Hopkins University Press, 1994, en tilsvarende kritik, som dog udbredes til andre videnskabsområder end sociologien. 24. Das Ende des Soziologie, Die Zeit nr. 40,

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Erving Goffman. Om afvigerens sociale identitet DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL

Erving Goffman. Om afvigerens sociale identitet DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL Erving Goffman Om afvigerens sociale identitet DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 2 HER STÅR FORFATTER I VERSALER OG 60 PCT. SORT Erving Goffman Stigma Om afvigerens sociale identitet På dansk ved Brian

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Professionsidentitet. i forandring. Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen

Professionsidentitet. i forandring. Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen Professionsidentitet i forandring 2 Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL

DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 Knud Illeris er forfatter, medforfatter eller redaktør af bl.a. følgende bøger: Et deltagerstyret undervisningsforløb 1 og 2 (1973) Problemorientering og deltagerstyring

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

KENNETH REINICKE DE UNGE FÆDRE

KENNETH REINICKE DE UNGE FÆDRE KENNETH REINICKE DE UNGE FÆDRE De unge fædre De unge fædre Kenneth Reinicke Aarhus Universitetsforlag De unge fædre Kenneth Reinicke og Aarhus Universitetsforlag 2016 Bogen er sat med Minion og Legacy

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC

Læs mere

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Roskilde Universitetsforlag

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

sundhed Grit NiklassoN (red.) menneske og samfund

sundhed Grit NiklassoN (red.) menneske og samfund sundhed Grit NiklassoN (red.) menneske og samfund Grit Niklasson (red.) SUNDHED, MENNESKE OG SAMFUND Sundhed, menneske og samfund Grit Niklasson (red.) 1. udgave, 2. oplag 2014 Samfundslitteratur, 2013

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø.

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø. Bogen baserer sig på et forskningsprojekt, som i samarbejde med seks virksomheder har indsamlet erfaringer med og teoretisk viden om Tiden i det grænseløse arbejde. Derudover er der gennemført eksperimenter

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Program. eksempler på udvikling af praksis. eksempel fra projekt

Program. eksempler på udvikling af praksis. eksempel fra projekt Program 1. Kort om Aktionsforskning en grundbog 2. Aktionsforskning - en forskningsform 3. Systematik: Lewins struktur 4. Metoder/tilgange i aktionsforskning eksempler på udvikling af praksis 5. Spørgsmål

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Erik Højbjerg Fra bogen: Anders Esmark, Carsten Bagge Lausten og Niels Åkerstrøm Andersen (red.) Socialkonstruktivistiske analysestrategier

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag Materialiseringer Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse Redaktion Tine Damsholt Dorthe Gert Simonsen Aarhus Universitetsforlag Camilla Mordhorst Materialiseringer Materialiseringer Nye perspektiver

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

VIDEN OG VIDENSBEGREBER

VIDEN OG VIDENSBEGREBER VIDEN OG VIDENSBEGREBER Temadag om forskning og udvikling 7. Oktober 2009 Palle Rasmussen Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet INDHOLD Al den snak om vidensamfund Videnøkonomi

Læs mere

KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID

KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID 24.11.2015 SOPHIA Spørgetid er blevet til Søgetid Konference på Vartov, Farvergade, København, Tirsdag, den 24. november 2015, kl. 09.30 16.00 SOPHIA følger nu

Læs mere

V I D E N T E O R I R Ø N N

V I D E N T E O R I R Ø N N A L M E N V I D E N S K A B S T E O R I F O R P R O F E S S I O N S U D D A N N E L S E R N E I A G T T A G E L S E V I D E N T E O R I R E F L E K S I O N C A R S T E N R Ø N N A l m e n v i d e n s k

Læs mere

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar

Læs mere

Master of Public Administration

Master of Public Administration Master of Public Administration mpa Viden, der skaber værdi Master of Public Administration Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller i en privat virksomhed med

Læs mere