DANSK SOCIOLOGIS HISTORIE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK SOCIOLOGIS HISTORIE"

Transkript

1 DANSK SOCIOLOGIS HISTORIE

2

3 DANSK SOCIOLOGIS HISTORIE et politiseret fag gennem brud og kontinuitet Redigeret af Finn Hansson & Kurt Aagaard Nielsen Forlaget Sociologi

4 Finn Hansson & Kurt Aagaard Nielsen (red.) Dansk Sociologis historie Et politiseret fag gennem brud og kontinuitet 1. udgave 1996 (trykt) 1. e-bogsudgave 2012 Forfatterne og Samfundslitteratur 2004 ISBN elektronisk udgave: Forlaget Sociologi c/o Samfundslitteratur Rosenørns Allé Frederiksberg C Tlf Fax Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun inde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

5 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING Finn Hansson & Kurt Aagaard Nielsen Forord og læsevejledning Finn Hansson & Kurt Aagaard Nielsen Dansk sociologis historie En historie om brud og lidt kontinuitet Heine Andersen Moralsk reflektion og praktisk relevans Brikker til et billede af debatten om sociologi i Danmark DANSK SOCIOLOGI FREM TIL Torben Agersnap Sociologi i Danmark før Bjarne Andersson & Andrzej Dabrowski Sociologiens akademiske, administrative og kommercielle felter DANSK SOCIOLOGI FRA 1970 TIL Lise Drewes Nielsen Sociologer kan skam bruges Fra studenteroprør til profession i 70 erne Jørn Falk & Allan Madsen Oligarker og rebeller samt kampen om de symbolske kapitaler

6 DANSK SOCIOLOGI FRA 1980 TIL Finn Hansson & Kurt Aagaard Nielsen Vejen til nedlukning af de sociologiske institutter Kjeld Høgsbro Fra socialteknologi til udviklingsprogrammer Udviklingen i 80 ernes og 90 ernes sociologiske socialforskning Lars Hulgård & John Andersen 90 ernes sociologi: På vej mod en ny stor fortælling? Rundbordssamtale mellem John Andersen, Thomas Boje, Lis Højgård, Karin Mathiesen, Lars Hulgård, Carsten Strøby Jensen og Kurt Aagaard Nielsen Forfatteroplysninger Nyere dansk sociologisk litteratur Udvalgt fra referencer i antologien af Finn Hansson og Kurt Aagaard Nielsen Navneregister

7 FORORD OG LÆSEVEJLEDNING Denne bog er det første større værk om dansk sociologis historie. Den er blevet til i en usædvanlig turbulent tid for faget, og som sådan et udtryk for en bestræbelse på at styrke faget igennem konstruktiv selvreflektion. Forfatterkredsen blev sammensat ud fra ønsket om størst mulig bredde og pluralisme og ønsket om forskellig erfaringsbaggrund. Vi har givet de enkelte bidragydere stilistisk frihed i artiklerne. Hver forfatter har dog fået i opdrag at skrive en periodefremstilling, der som minimum skulle præsentere centrale sociologiske produktioner og forskningsområder, synliggøre samfundsmæssige og sociale kontekster for sociologisk forskning (og undervisning) og give nogle personlige bud på bærekraften i forskellige forskningsaktiviteter. Der har været afholdt flere fælles møder og seminarer mellem forfatterne for at diskutere synsvinklerne på sociologiens udvikling i de forskellige perioder og søge at mindske forskellighederne, som er kommet ud af den stilistiske frihed. På disse møder og seminarer har vi fra starten oplevet en diskussionslyst og vilje til at argumentere op ad hinanden. Uden dette havde dette bogprojekt ikke kunnet gennemføres. Vi har bygget antologien op efter en logik, som grundlæggende er kronologisk. Forfatterne har fået i opdrag at skrive om en periode. Fra begyndelsen var det planen at have to forskellige forfattere til at skrive om den universitære og den anvendte sociologi i perioden. Men i løbet af arbejdet er det endt med kun at blive realiteten for 1970 erne og 1980 erne; mens tiden før 1950 og tiden mellem 1950 og 1970 er blevet samlet i dobbeltartikler. Det skyldes bl.a. at arbejdet med materialet viste en mindre opdelt sociologi i de tidlige perioder. Endelig har vi ladet den universitære sociologi fra tiden efter 1980 præsentere i form af en kommenteret rundbordssamtale, fordi institutionslukningerne i gjorde det ekstra nødvendigt, at spejle den i fremtidsforhåbninger og -vurderinger, som i sagens natur kan blive for snæver med en enkelt person som forfatter. Der er 3 bidrag, som falder lidt ved siden af den kronologiske logik: det drejer sig om a) Heine Ansersens artikel, der dels kan læses som en metateoretisk oversigtshistorie, dels kan læses som en diskussion af problemerne i at vurdere dansk sociologis kvalitet;b)en artikel som vi selv som redaktører har indføjet om nedlæggelsen af de 2 sociologiske instittuter i 1980 erne, og som faktuelt rekapitulerer hændelsesforløbet; c)et tillæg skrevet af Jan 7

8 Kirstein, som præsenterer tendenser i bl.a emnevalg i de sociologiske og kultursociologiske afhandlinger fra Antologien henvender sig til sociologsamfundet og andre med interesse i teorihistorie og fagudvikling. Vi har tilstræbt at lave et samleværk, som omend ikke fyldestgørende, så dog med en systematik viser et billede af dansk sociologis historiske rødder og moderne bredde. Antologien kan således læses som et næsten dækkende patschwork, for dem der ønsker at tilegne sig et bredt billede af faget. En indexeret forfatteroversigt i slutningen af bogen giver en nøgle til at finde rundt i de enkelte kapitler. En sammenarbejdet litterturliste giver den første større omend ikke fyldestgørende oversigt over danske sociologers arbejde i nyere tid. De enkelte artikler kan læses uafhængigt af hinanden, men vi understreger, at der er en bærende ide i sammensætningen af forfatterkredsen, og at vi trods heterogeniteten i bidragene ser dem som dele af et samlet helhedsbillede af dansk sociologi. Til slut en tak til forfatterne for for positiv og konstruktiv medvirken i et krævende projekt. Og en tak til Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd for støtte til denne udgivelse. maj 1996 Finn Hansson og Kurt Aagaard Nielsen 8

9 Kapitel 1 DANSK SOCIOLOGIS HISTORIE - en historie om brud og lidt kontinuitet Af Finn Hansson og Kurt Aagaard Nielsen Dansk Sociologi en historie om brud og lidt kontinuitet Sociologiens nutidige krise dansk sociologis krise. Forskellige bidrag til en forklaring Den danske sociologis nuværende krise Ubrugte muligheder i dansk sociologi En tematisk rød tråd i dansk sociologi

10 Dansk sociologi - en historie om brud og lidt kontinuitet Dansk sociologis historie er broget og set i en langt tidsperspektiv uden et fast og tydeligt centrum. Men til forskellige tider har en eller flere centre gjort sig gældende som kraftcentre for en faglig udvikling og fornyelse for så efter en tid at miste denne status, brænde ud og blive afløst af et nyt center. I al historieforskning og det gælder også historieforskning om sociologi som videnskab og profession lurer der en fare for at indbygge rationalistiske tolkninger, dvs. en risiko for at beskrive historien som en fornuftig og nødvendig udviklingshistorie, som peger hen imod det nutidige som logisk rationelt resultat af de givne omstændigheder. Et hastigt blik på dansk sociologi i dette århundrede viser, at man ikke behøver at udøve fagarkæologi og trænge særlig dybt ned i empirien for at dementere en sådan historieskrivning. Som det fremgår af bidragene i denne antologi er dansk sociologis historie alt andet end evolutionær. Man kan naturligvis i en teorihistorisk opsummering af dansk sociologisk forskning inden for en række delfelter finde kontinuiteter og traditionslinier, som viser, hvad danske sociologiske forskere har begået af produkter, som har formået at slå igennem blive anerkendt også internationalt. 1 Men herfra og til at slutte, at disse sociologer har dannet tradition i betydningen, at de substantielt danner udgangspunkt for andre sociologers forskning, er der et langt stykke. Historien indtil den første etablering af en egentlig sociologisk universitetsafdeling i Danmark (Theodor Geigers ansættelse ved Århus Universitet 1938) udgøres af enkeltpersoner, som kun undtagelsesvis diskuterer med hinanden i deres forfatterskaber. Geiger medbringer en egen sociologi, som på den ene side er præget af tysk hermeneutik og som på den anden side flittigt gør brug af kvantitative empiriske undersøgelsesteknikker, jvf. Torben Agersnaps bidrag 2. Efter Theodor Geigers død (i 1952) nedlægges 1. Et vellykket eksempel på en beskrivelse af dansk sociologis historie skrevet med disse oversigtsbriller er Heine Andersen, Britt-Mari Blegvad og Mogens Blegvad, 1994: Contemporary Sociology in Denmark. I International Handbook of Contemporary developments in Sociology. (redigeret af Mohan & Wilke.) 2. Torben Agersnap er formodentlig den eneste danske sociolog, som med rimelighed kan kaldes elev af Geiger, idet han var dennes assistent i flere år. Torben Agersnap kom imidlertid ikke i første omgang til at præge opbygningen af en ny akademisk sociologiinstitution; han blev i stedet professor ved Handelshøjskolen med ansvar for den menneskelige dimension. 10

11 afdelingen for sociologi i Århus; Danmark er i en kort periode uden en institutionel forankring af et sociologisk akademisk miljø indtil oprettelsen af Sociologisk Institut i Med Kaare Svalastoga som leder af et nyt sociologisk institut ved Københavns Universitet påbegyndes en fagopbygning i det amerikanske positivistiske spor og med ambitioner om akademisk og kommercielt hegemoni for netop denne retning af sociologien i Danmark jf Bjarne Anderson og Andrzèj Dabrowskis bidrag. Sociologien før denne etablering i København må betragtes som tilløb, idet der ikke før oprettelsen af Sociologisk Institut ved Københavns Universitet eksisterer et egentligt studium, der i princippet selv kunne rekruttere til et sociologisk akademisk miljø. Derfor får det også mere betydning for den nutidige sociologi end rodnettet fra perioden før Rodnettet er naturligvis af betydning for offentlighedens opfattelse af sociologi og især for det statsadministrative apparats interesser i faget. Således er der flere af de markante sociologer fra 1920 erne og 30 erne, som direkte kommer til at sætte præg på socialforskning og den udformning som efterkrigstidens Socialforskningsinstitut får, dvs en stærkt empirisk (socialstatistisk) fokuserende sociologi med interesse og engagement i social ulighed og velfærdsudvikling. Som i alle andre lande indebar 1968 et gennembrud for en ny kritisk trend i dansk sociologi. Den påberåber sig at have skåret enhver arv fra det gamle oligarki over jvf. Allan Madsen og Jørn Falks bidrag. I årene før 1968 var der opstået en anden strømning i dansk sociologi, nemlig kultursociologi, som oprettes som selvstændigt fag i Det var en hermeneutisk strømning, som uden at have nær forbindelse til Theodor Geiger opnåede en egen profil med Verner Goldsmith som professor. Ingen af disse nydannelser kan med rimelighed fremstilles som teorievolution eller traditionsudbygning i forhold til det sociologiske rodnet fra før Den kritiske sociologi forsøger endog sin egen helt originale definition af en relation til professionel samfundsmæssig brug af sociologer i form en den såkaldte dobbeltkvalificering og fagkritik den etablerer sig med et eget arbejdsmarked som kommer til at præge sociologiens rolle i 80 erne og tiden derefter. Sociologer definerer sig på arbejdsmarkedet i andre roller end den traditionelle som socialstatistikere jv. Lise Drewes Nielsens bidrag. Ingen af de nye sociologier fra slutningen af 60 erne og 70 erne formåede at slå sig selv så fast i det akademiske miljø, at de kunne modstå et politisk pres fra den borgerlige regering i 80 erne. Den gamle neo-positivistiske sociologi-tradition fra 50 erne og 60 erne var også i kampens hede blevet for utroværdig alliancepartner for det politiske system. Det endte som 11

12 bekendt med den største og mest markante krise i hele sociologihistorien: De to sociologiske institutter dekreteres lukket i På trods af denne tilstand på de sociologiske institutter sker der såvel teoretisk som i den anvendelsesorienterede sociologi nogle centrale nyorienteringer i 80 erne. Konturerne i den universitære verden er, som det fremgår af Hulgaards og Andersens rundbordssamtale, yderst forskelligartede og søgende men med en tilbøjelighed til at ville fastholde elementer fra den kritiske bølge som f.eks. velfærdsstatskritikken. I den anvendelsesorienterede sociologi og kultursociologi betyder 80 erne nyorienteringer, som for alvor markerer at danske sociologer kan andet end socialstatistisk forskning: de bliver involveret i de eksperiment- og forsøgsbølger, som præger store dele af statsapparaterne især arbejdsmarkeds og socialinstitutionelle apparater jfr Kjeld Høgsbros bidrag. Det er i høj grad børnene af den kritiske bølge fra 70 erne som bærer denne udvikling igennem. Den nye sociologi, som her i midten af 90 èrne er ved at blive etableret kender vi endnu ikke profilen af. Men intet tyder på, at den etableres med traditionsovertag fra hverken Svalastogaperioden, den kritiske sociologi, eller kultursociologi. Vi vender senere tilbage til det mest markante brud i dansk sociologis nyere historie. Det er en historie i brud og rundt om hvert brud har der været talt meget om krise i faget og nødvendigheden af en ny sociologi 3. Men i forbindelse med bruddene har der også været en understrøm af kvalifikationer, som er sevet videre ud i samfundet selv når man på de akademiske højborge har erklæret revolution. Så kontinuiteten er der også men ikke så meget som faglige videnskabelige traditioner men mere som kvalifikationer og søgeprocesser hos de mennesker, som udgør sociologsamfundet. Denne antologi vil prøve at sætte fokus på bruddene, og se på hvad der skete og på den baggrund vurdere om der også er lidt kontinuitet. Bogen er et alternativ til en idehistorisk betonet historieskrivning. Vi satser på at fremstille processer, som bevirker, at sociologiske centre går op eller går ned. Vi påstår naturligvis ikke at bruddene i sociologiske traditioner og tænkemåder er uden elementer af Hegelsk Aufhebung og derigennem bevidst eller ubevidst bærer sin forgænger i sig. At noget sådant er tilfældet er f.eks. meget tydeligt i etableringen af den kritiske sociologi efter Ved genåbningen af Sociologisk Institut i København i 1993 var man endnu ikke helt færdig med at afvikle de to gamle instittutter Kultursociologi og Sociologisk institut. For at skelne hvad der var på vej væk og hvad der var på vej ind kaldte man det ny sociologi for NY SOCIOLOGI. 12

13 Det er imidlertid noget andet end det at forstå sociologien som en eller flere traditionshistorier. Ved at sætte fokus på bruddene forsøges en tilgang til sociologiens historie, som på en anden måde end den idehistoriske eller personalhistoriske, kan anskueliggøre paradigmeproblemer og krisetilstande, der har med relationen til samfundspolitikken at gøre. Det er så at sige i bruddene at samfundspolitikkens logik træder ind i sociologiens diskurs. Det er der man kan fæstne sociologiens materialistiske formning 4. Bruddene er således indikatorer på sociologiens samfundsrelation. Kontinuiteterne, som er der, giver ikke på samme måde sans for den samfundsmæssige konteksts ofte voldelige indgreb i fagets udviklingshistorie. Den bilder sig nemt ind at tendensskifte er ren fornuftiggørelse. Det er igennem studiet af bruddene man kan forstå fagets politiske historie, som ikke nødvendigvis er en fornuftshistorie. Vi har for at fremme dette blik ladet artiklerne have udgangspunkt i en periode af historien i stedet for i et delfelt. Det efterlader ikke det samme overblik over den nationale teorihistorie som en mere idehistorisk tilgang, men vi vil hævde at sådanne former for overblik i realiteten efterlader en falsk overskuelighed. Man kan ikke skrive faghistorie uafhængig af sociologisk tænkemåde og videnskabsopfattelser. De forskellige bidrag har hver især forskellige sådanne mere eller mindre ekspliciteret. Men for at sætte fokus på og bevidstgøre om disse værdipræmisser i projektet, begynder vi med en artikel af Heine Andersen, som viser, hvordan man fra forskellige videnskabsopfattelser kan forstå faghistorie og fagkvalitet. I Heine Andersens bidrag bliver der således en mulighed for at stifte bekendtskab med, hvordan dansk sociologi selv tematiserer videnskabssociologi- og historie. Det er så at sige en selvrefleksiv opvarmning til gennemløbet af den lange og heterogent beskrevne danske sociologihistorie. Som redaktører af denne antologi har vi naturligvis også selv en tilgang til især forståelsen af, hvad der sker med sociologien i nutiden hvor der synes en art international enighed om at faget i det mindste er inde i en recession i sammenligning med en konstant vækstkurve frem til de sene 70 ere. 4. Pierre Bourdieu 1993: Sociology in question. Her udpeges hvordan sociologien qua profession eller som kulturel kapital i samfundet går op og ned med det felt personen (homo academicus) involverer sig i. Sociologi som ånd falder her analytisk i ét med en samfundsmæssig praksis. En løsere form for materialisme finder vi f.eks hos Jonas 1980 Geschichte der Soziologie, som undersøger sociologiens historie som et prægningsforhold. 13

14 Ikke mindst med en fælles faglig baggrund i en lang faglig aktiv periode på Sociologisk Institut i dansk sociologis mest stormomsuste periode, kan vi med en vis bekymring iagttage en tiltagende faglig fragmentering i sociologien nationalt og internationalt, og de trusler denne i vore øjne udgør mod en fortsat eksistens af kritiske diskurser i sociologien, som kan markere sig offensivt både faginternt og i den politiske offentlighed og ikke blot eksistere som isolerede enklaver. Sociologiens nutidige krise dansk sociologis krise forskellige bidrag til en forklaring Tænker man på kriser i sociologiens udvikling er dansk sociologis nyere historie en meget nærliggende illustration. I 8 år blev der ikke optaget sociologistuderende ved Københavns Universitet og i en række år var universitetet uden fungerende sociologiske institutter, de tidligere ansatte blev afskediget eller overflyttet til andre institutter. En så radikal handling fra en undervisningsministers side, som lukning af to universitetsinstitutter i et fag, der internationalt har tradition for at været kritisk og omstridt, kan det være svært at finde nyere eksempler på i de vestlige lande, Danmark normalt sammenligner sig med erne, måske det mest omskiftelige årti i dansk sociologis historie, startede med en markering af, at den uddannelsespolitiske interesse i at reformere og modernisere de højere uddannelser nu var kommet til de sociologiske discipliner ved Københavns Universitet, (sociologi, kultursociologi og antropologi). Det Faglige Landsudvalg og direktoratet får igennem flere omgange rejst meget kritiske spørgsmål til uddannelsernes indhold og kandidaternes kvalifikationer og internationale eksperter (Bøttger Sørensen, Allardt-udvalget og det internationale bedømmelsesudvalg) fremlægger rapporter og bedømmelser, der kritiserer det faglige niveau ved sociologi-fagene, foreslår reformer og nybesættelser af stillingerne. Dette sker i en sammenhæng, der af direktoratet anvendes 5. Under helt andre og langt mere konfliktfyldte politiske forhold kan det nævnes, at sociologiuddannelsen blev lukket af den græske militærjunta i 1967 og Pinochetkupregeringen efter 1973 lukkede faget som led i bekæmpelsen af venstrefløjen og de demokratiske institutioner i de to lande. Den vesttyske regering gennemførte en nærmest totale udryddelse af østtysk universitetssociologi, som opfølgning på genforeningen i 1989 og den tilhørende rekonstruktion af videnskaben i det tidligere DDR på vesttyske betingelser. 14

15 som om der var foretaget en egentlig forskningsevaluering med et yderst negativt udfald. Den negative vurdering af forskningen, som blev det offentlige resultat af denne proces, kombineret med lukningen af institutterne tegner et billede af dansk sociologi i 80 erne i indholdsmæssig krise og opløsning. Et billede af sociologien i 80 erne som et fag uden den faste kerne som karakteriserede sociologien i 50 erne og 60 erne er ikke et særligt dansk fænomen. I den efterfølgende gennemgang af den internationale diskussion om sociologiens krise vil det fremgå, at fragmenteringen og den manglende kerne er forhold, som dansk sociologi har fælles med sociologien i en række andre vestlige lande. Men fragmenteringen bliver først et reelt indholdsmæssigt problem og udtryk for en krise i det øjeblik, den kommer så langt, at der ikke med rimelighed længere kan tales om faglige områder, traditioner eller diskurser, hvor der i en afgrænset sammenhæng foregår en faglig debat, kritik og videreudvikling baseret på en løbende vidensudvikling baseret på forskningsresultater. Senere kapitler i denne antologi vil beskrive mangfoldigheden i 80 ernes danske sociologi i forskellige sammehænge. Vi vil blot her med nogle udvalgte ikke nødvendigvis repræsentative områder og sociologiske publikationer (hvis man overhovedet kan tale om repræsentatitivitet i forhold til 80 ernes fragmenterede sociologi) vise, hvad 80érnes danske sociologi også repræsenterede; en ganske frodig og broget faglig udvikling. Med rødder tilbage i 70 ernes marxistiske kritik af det kapitalistiske samfunds udvikling, hvor arbejdsbegrebet er i fokus, fremviser 80 erne en række sociologiske studier i områder som arbejdsmiljø, arbejdsorganisation og arbejdsliv, faglig organisering 6. I tæt tilknytning til dette område finder vi teknologikritiske studier af den teknologiske udvikling i hverdagsliv og arbejde. En række aktionsforskningsorienterede studier med borgerdeltagelse såvel som mere makroorienterede analyser dukker op i 80 erne 7. Både med rødder tilbage til dansk sociologis begyndelse og med den kritiske vinkel fra 70érne kom der i 80 erne en række analyser af den fort- 6. Helge Hvid, Det gode Arbejde, Forlaget Fremad, København 1990; Gitte Haslebo (red), Magt og indlydelse. Kvinder i job; Steen Scheur, Fagforeninger mellem kollektiv og profession, København 1985; Jesper Due, Når der slås søm i, DJøF, København Tarja Cronberg, Fremtidsforsøg, Akademisk Forlag, København 1990; Tarja Cronberg og Dorte Friis, Metoder i teknologivurdering erfaring og fornyelse, Blytman, København 1990; Bengt Åke Lundvall og Hardy Madsen, Teknologi mellem økonomi og politik, Blytman, København

16 satte sociale ulighed i velfærdsstaten. Her var temaerne dels den manglende udligning af de sociale forskelle og den vedvarende sociale arv og dels velfærdssamfundets manglende evne til at håndtere massearbejdsløsheden 8. En anden udløber af 70 ernes kritik af de traditionelle sociologiske metoder viser sig i en række metodediskussioner med vægt på kvalitative metoder, både nye og genopdagede gamle som aktionsforskning, og i evaluerings- og udviklingsforsøgsmetoder, der inddrager brugere, forsøgsstrategimetoder, men også mere overordnede metodediskussioner 9. Men også nye områder dukker op som ungdomssociologi 10, ikke mindst omkring ungdomskommissionen, og kvindesociologi 11. Et af sociologiens klassiske områder, politisk sociologi, får også nyt liv i 80 erne, både med en fortsættelse af mere traditionelle tilgange og med forsøg på at forny forståelsen af forholdet mellem politik og samfund Erik Jørgen Hansen, Generationer og livsforløb i Danmark, København 1988; Erik Jørgen Hansen, Den maskerede klassekamp, Hans Reitzels Forlag, København 1990; John Andersen & Jørgen Elm, Fattigdom i velfærdsstaten, Samfundslitteratur, København 1989; John Andersen og Jørgen Elm, Arbejdsløshed og offentlig forsørgelse i Danmark, Forlaget Sociologi, København 1990; Mogens Holm (red.), Det Splittede Samfund, Samfundslitteratur, København Lis Adamsen, Forsøgsstrategi samfundsmæssige konsekvenser og fremtidsperspektiver, AKF, København 1990; Lis Adamsen (red.), Vejledning i evaluering, AKF, København 1986; Laila Launsø og Olaf Rieper, Forskning om og med mennekser metoder og vilkår i samfundsforskning, Købenahvn 1987; Harald Enderud (red.), Hvad er organisations-sociologisk metode? bd. 1 & 2, København 1984; Ib Andersen (red.), Valg af organisationssociologiske metoder, Samfundslitteratur, København 1990; Heine Andersen (red.), Videnskabsteori og metodelære, bd. 1 & 2, Samfundslitteratur, København 1990.I udkanten af de sociologiske miljøer arbejder Lauge Rasmussen og Kristian Clausen med aktionsforskning inden for et teknologivurderingstema. Se Rasmussen, Lorentzen og Clausen (red 1992): Deltagelse i teknologisk udvikling. Fremad. 10. Joi Bay og z, Ungdom, en stil, et liv, Tiderne Skifter, København 1986; Lilli Zeuner, Kulturelle processer i ungdomsuddannelserne, Nyt fra Samfundsvidenskaberne, København 1988; Gestur Gudmundsson, Ungdomskultur som overgang til lønarbejde, Forlaget Sociologi, København Birgitte Simonsen, De skæve køn bd.1-3, Unge Pædagoger, København 1989, Lis Højgaard, Vil kvinder lede? et spørgsmål om fornyelse, Ligestillingsrådet, København Peter Gundelach, Sociale bevægelser og samfundsændringer, Forlaget Politica, Århus 1988; Kurt Klaudi Klausen og Torben Hviid Nielsen (red.), Stat og marked fra Leviathan til usynlig hånd til forhandlingsøkonomi, DJøF, København 1989; Bent Flyvbjerg, Rationalitet og magt bd. 1 & 2, Akademisk Forlag, København 1991; Erik Christensen, Nye værdier i politik og samfund, Hovedland, Højbjerg,

17 I slutningen af årtiet udkommer der for første gang i mange år flere egentlige lærebøger i sociologi, vel at mærke skrevet af danske sociologer og ikke oversatte bidrag 13. Disse mange bidrag til 80 ernes danske sociologi efterlader ikke et entydigt indtryk af et fag i indholdsmæssig krise omend den institutionelle krise har været tydelig nok. Men selve lukningen af faget i en årrække er nu ikke den eneste årsag til at diskussionen om sociologiens krise er blusset op også i Danmark. Hvis man ser på de overordnede temaer for en række nationale sociologforeningers årsmøder de senere år er sociologien uden tvivl i krise. Der er efterhånden også en ret omfattende litteratur om krisen i sociologien, så omfattende, at fremtrædende amerikanske sociologitidsskrifter som Sociological Forum bringer særnumre herom 14. Forklaringer på fagets krise er mange og peger både på interne og eksterne årsager, men en af de først fremførte og mest udbredte kriseforklaringer binder krisen i faget sammen med en antagelse om en opløsning af fagets teoretiske og metodiske kerne i 60 erne specielt efter Sociologiens kerne på det tidspunkt kan nok bedst beskrives som funktionalistisk og neo-positivistisk 15 i en empiristisk-scientistisk forstand. I indledningen til en stor dansk antologi om sociologi under forandring 16 argumenterer redaktørerne for en forståelse af sociologiens krise som et 13. Peter Gundelach (red.), Ind i sociologien en grundbog, Gyldendal, København 1990; Peter Gundelach, Nils Mortensen og Jens Thonboe (red.), Sociologi under forandring, Gyldendal, København 1990; Heine Andersen (red.), Sociologi en grundbog til et fag, Hans Reitzels Forlag, København Ib Jørgensen gennemgår i Dansk Sociologi nr. 2, 1995 et temanummer fra Sociological Forum, no. 2, june 1994, Special Issue: What s wrong with Sociology?, hvor en række fremtrædende repræsentanter for amerikansk sociologi diskuterer årsager og tendenser i krisen i amerikansk sociologi. 15. Neo-positivisme bruges her om udviklingen af den meget empirisk eller bedre empiristiske udgave af den logiske positivisme fra Wienerskolen, som primært udviklede sig i USA under og efter 2. verdenskrig, med Paul Lazarsfeld som en bærende kraft og G.C. Lundberg som repræsentant for den mest radikale scientistiske udgave af denne tradition i sociologien. Se Peter Halfpenny, Positivism and Sociology, Explaining social life, Allen & Unwin, London, 1982, som har en glimrende gennemgang i kapital 3, Logical Positivism. Comte men også Wienerkredsen (Carnap) i sociologiens historie er en meget mere videnskabsteoretisk profil af positivismen end det indtryk, som neo-positivismen efterlader. Ikke mindst Comte tog afstand fra positivismes udtalte tendens til reduktionisme, se herom det detaljerede studie af Comte s betydning i fransk sociologi i Johan Heilbron, The Rise of Social Theory, Polity Press, Cambridge, Sociologi under forandring, redigeret af Peter Gundelach, Nils Mortensen og Jens Chr. Thonboe, Gyldendal, København

18 udtryk for, at faget er inden i en fundamental omstillingsproces, hvor et relevant begreb som sociologiens krise skal udtrykke en situation, hvor den gamle forståelse ikke længere rækker til og man må indstille sig på noget nyt (s. 13). Denne formulering mener vi ikke er præcis nok. Det er naturligvis ganske forståeligt, at diskussionen af kriser i sociologien starter med en sådan konstatering af utilstrækkeligheder ved de eksisterende forståelsesrammer eller paradigmer i faget. Men udover denne meget vigtige påpegning af kompleksiteten i forholdet mellem sociologi og samfund må det efter vores opfattelse være muligt at arbejde med en forståelse af kriser, som ikke er helt så orienteret om fagets egen udvikling og samtidig peger udover faget selv, dvs. forstår kriser som et træk ved det moderne samfunds udvikling. I en kapitalistisk (verdens)markedsøkonomi er kriser en naturlig del af den sociale virkelighed i alle samfundsmæssige områder. Ingen har så prægnant og overbevidende påvist dette som Marx 17 : Disse modsigelser fører, selvfølgeligt, til eksplosioner, kriser, hvori momentan ophævelse af alt arbejde og tilintetgørelse af en stor del af kapitalen igen voldeligt fører den tilbage til det punkt, hvor den er sat i stand til fuldt ud at beskæftige sine produktive kræfter uden at begå selvmord 18. Simon Clarke hævder i en stor analyse af Marx kriseteori, at fra dette perspektiv er Marx the first and the most radical theorist of the post-modern condition....marx does not offer us a philosophical discourse on post-modernity, but a scientific account of the contradictory foundations of modern society 19. At sige at noget går i opløsning vedtagne værdier bryder sammen osv. er ifølge Marx et kendetegn ved den kapitalistiske form for krise. Set i dette perspektiv er det således ikke mærkeligt at sociologien udvikler sig i brud og diskontinuitet simpelt hen fordi dens genstand er alt andet end lineært i sin udviklingsproces. For så vidt det sociologiske projekt i sin grundkerne har sat sig for at studere statik og dynamik i det moderne samfund er det temmelig forventeligt at dets antagelser med jævne mellemrum må kuldkastes og reformuleres. Opbrud og kriser som givne samfundsmæssige vilkår og rammer for produktionen af videnskabelig viden, herunder også sociologi, er den ene 17. Krisen som en del af dynamikken i den kapitalistiske produktionsmåde påviser Marx i alle sine senere arbejder med kritikken af den politiske økonomi, se f.eks Paul Mattick, Kriser og kriseteorier, Kurasje, København 1974, især kapitel Karl Marx, Grundrids bd. 3, Modtryk/Kurasje, Århus 1976 (1953), s. 585 (636). 19. Simon Clarke, Marx s Theory of Crises, The Macmillan Press, London, 1994, s

19 vigtige dimension i krisediskussionen, som vi her ønsker at fremhæve. Den anden side af denne diskussion har at gøre med spørgsmålet om, hvorledes sociologien selv reflekterer disse forhold og udvikler egne handlingsstrategier i forhold til disse vilkår. I denne indledning skal vi ikke forsøge at gennemføre en mere systematisk analyse af sociologiens egen udvikling og de samfundsmæssige forhold der indvirker/virker tilbage herpå. Men med en Bourdieu sk inspiration vil vi forsøge at indkredse nogle forklaringstyper, der ser ud til at være af betydning for forståelsen af udviklingen i fagets vidensproduktion idag. Disse forklaringer udgør alle forsøg på at tænke sociologiens historie i en sammenhæng, der rækker udover et mere evolutionært perspektiv, og derfor er de for os at se væsentlige bud på, hvordan en diskussion om brud og kontinuitet i den danske sociologi kunne komme igang. Allerede for 20 år siden pegede Alvin Gouldner 20 på den kommende krise i sociologien, som han forbandt med den etablerede sociologis dominerende funktionalistiske traditioner, både empirisk og teoretisk (Parsons), og disses faglige og ideologiske konservatisme, som stod i vejen for udviklingen af et kritisk og politisk engagement i faget. Dette viste sig ifølge Gouldner i en mangel på helhjertede forsøg fra den etablerede sociologis side på at forstå omfang og dybde i de samfundsmæssige konflikter, som overfor sociologien præsenterede sig som en række sociale bevægelser, studenterbevægelsen, Vietnambevægelsen, borgerrettighedsbevægelsen, med hver deres krav på at kunne fremlægge sociologiske forklaringer på de sociale konflikter, de udgjorde en del af. Gouldner forudså, at sociologien fremover nok vil udvikle sig til at blive mere polycentrisk med plads til radikal og marxistisk sociologi såvel som interaktionistiske og etnometodologiske retninger, men at velfærdsstatens vækst vil fremme udviklingen af en funktionalistisk og empiristisk sociologi som den dominerende Alvin Gouldner, The Coming Crises of Western Sociology, Basic Books, new york, These theoretical changes and developments in Academic Sociology will be occuring in a society in which a Welfare State has been institutionalized and exert great pressure on the social sciences, especielly through funding and other resources. The Welfare State will continue to influence Functionalists and it will strongly support methodological empiricism. It will also influence studies carried on by the Chicago tradition.... Nor is there the slightest reason to suppose, that the Marxist will be exempt from the blandishment and pressure of the Welfare State. Gouldner, op.cit. s

20 Hvor Gouldner således forsøger at analysere sociologiens krise ud fra fagets voksende involvering i velfærdsstaten og de politiske magtcentre 22, så er der også fra USA i den senere tid kommet en hel del indlæg, der beskriver sociologiens krise som en overhåndtagende specialisering, udvikling af særinteresser forklædt som sociologiske specialer, empirisme og mangel på en faglig kerne. De forklarer denne udvikling eller giver skylden for den på den ideologisering af faget, som fulgte efter 1968-studenteroprøret. Skylden for sociologiens krise kan således placeres hos marxister og andre radikale grupper som feminister og etniske minoritetsgrupper. Irving Horowitz 23, som har en lang produktion af velskrevne og kritiske bøger bag sig, er nok den mest fremtrædende sociolog bag denne type forklaringer på sociologiens krise i en postmoderne verden. Richard Sennett ser i en artikel i Die Zeit 24 kritisk på denne forklaring, og vender den, så sociologiens krise som hos Gouldner kan diskuteres ud fra fagets overvældende vægt på samfundsmæssig ligevægt og stabilitet og manglende plads for kritiske betragtninger på samfundsmæssige modsætninger og moralspørgsmål, som bl.a. fandtes hos den unge Marx. I de senere år er disse krisetegn ifølge Sennett påny aktuelle, fordi den nyeste sociologi er helt ude af stand til at tematisere samfundsmæssig helhed i lyset af potentielle sociale utopier. Sennett går så langt så han lægger skylden på et fraværende samfundsbegreb eller i det mindste på en levende diskussion af samfundsbegrebet på dette fravær af en fantasi om et alternativ til det herskende samfund. Uden direkte at tage diskussionen op bygger Sennett sin kritik på det forhold, at den radikale og politisk engagerede kritiske sociologi som blomstrede op i 60 erne idag er præget af 25 års akademisk karriere. Russell Jacoby (1987) har måske mest skånselsløst i bogen The Last Intellectuals 22. Gouldner, op.cit. s. 511 (epilogue). 23. Irving Louis Horowitz, The Decomposition of Sociology, New York, Oxford university Press, Til illustration af hvor radikalt Horowitz går tilværks følger nedenstående citat, hvor også James Coleman henføres til de skyldige: They become one more sectarian group of several hundred individuals, involved in the proces of selfvalidation and self-praise. The Rational Choice Group joins the Sex and Gender group, the Marxist Sociologists, the Political Economy of World Systems Group, and countless others in developing a specialized niche and hence has little chance to enlarge the public discourse it is so interested in serving. (s. 117) Paul R. Gross og Norman Levitt fremsætter i bogen Higher Superstition. The Academic left and Its Quarrels with Science, Baltimore, Johns Hopkins University Press, 1994, en tilsvarende kritik, som dog udbredes til andre videnskabsområder end sociologien. 24. Das Ende des Soziologie, Die Zeit nr. 40,

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Brugervenlighed på internettet

Brugervenlighed på internettet Brugervenlighed på internettet TIMME BISGAARD MUNK og KRISTIAN MØRK Brugervenlighed på internettet - en introduktion Samfundslitteratur Timme Bisgaard Munk og Kristian Mørk Brugervenlighed på internettet

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Etik for Psykologer Denne bog er tilegnet mine sønner Joachim og Elias Af samme forfatter Frihed og etik i Jean Paul Sartres

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder NICOLINE JACOBY PETERSEN SILLE ØSTERGAARD Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder Forlaget Samfundslitteratur Nicoline Jacoby Petersen og Sille Østergaard Projektsamarbejde med organisationer

Læs mere

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Indholdsfortegnelse Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Kapitel 1: Mange føler, at de ikke kan kritisere uden frygt for repressalier... 19 Juridisk og normativt sikret kritik... 22

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. "Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar..." Anmeldt af 16 ledere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar... Anmeldt af 16 ledere Prisvindende praktisk teori til involvering af medarbejderne i udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk s e B r e p a tp n2 sto o B 012 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk...

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. "Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret... læst.. konkret og brugbar..." Anmeldt af 16 ledere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret... læst.. konkret og brugbar... Anmeldt af 16 ledere www.fairproces.dk Bo Vestergaard: Foredrag og konsultation med fokus på effektiv ledelse af forandringer PRISVINDENDE PRAKTISK TEORI TIL LEDELSE AF FORANDRINGERteori til involvering af medarbejderne i

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER

OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER Ledelsesakademi-konference 12.08.13 OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Ledelsesforsker, forfatter og foredragsholder. Lektor, AAU rennisonresearch@gmail.com Mobil: 2970-6060

Læs mere

Introduktion til perception Forelæsning 2

Introduktion til perception Forelæsning 2 Introduktion til perception Forelæsning 2 02.09.2014 Johan Trettvik Dagens mål: At give en motivering af feltet At give en ultra kort historisk forståelse for hvorfor feltet ser ud som det gør, og hvorfor

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Steen Sørensen. Kreditvurdering. Materialesamling. Samfundslitteratur

Steen Sørensen. Kreditvurdering. Materialesamling. Samfundslitteratur Steen Sørensen Kreditvurdering Materialesamling Samfundslitteratur Steen Sørensen Kreditvurdering Materialesamling 1. udgave 2003 Samfundslitteratur, 2003 Omslag: Torben Lundsted Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere