Lars Bundgaard Sørensen

Transkript

1 Side 1 af 6 Lars Bundgaard Sørensen Fra: "Kirsten Markussen" <kima@sdu.dk> Dato: 16. april :47 Til: "Lars Bundgaard Sørensen" <speciale@larsbundgaard.dk>; "lasoe96 forward" <larsbundgaard@hotmail.com> Emne: SV: spørgsmål til rektor Kære Lars Her følger rektors svarmail til dig fra den 19. februar 2010 som aftalt. Kirsten Markussen Sekretær for rektor, Ledelsessekretariatet Tlf Mobil Fax kima@sdu.dk Adr. Campusvej 55, 5230 Odense M Campusvej Odense M Tlf Fra: Jens Oddershede Sendt: 19. februar :09 Til: 'Lars Bundgaard Sørensen' Emne: SV: Spørgsmål til rektor - universitet - om fremmedsprog i Danmark Kære Lars Bundgaard Sørensen, Jeg har besvaret dine spørgsmål nedenstående. Jens Oddershede Rektor, Ledelsessekretariatet Tlf Fax jod@sdu.dk Adr. Campusvej 55, 5230 Odense M Campusvej Odense M Tlf Fra: Lars Bundgaard Sørensen [mailto:speciale@larsbundgaard.dk] Sendt: 19. februar :54 Til: Jens Oddershede Emne: Spørgsmål til rektor - universitet - om fremmedsprog i Danmark Prioritet: Høj Hej, Lad mig starte med at præsentere mig selv og årsagen til min henvendelse. Jeg er studerende ved Syddansk Universitet - en cand.mag. uddannelse i fransk og tysk - og står for at skulle afslutte med mit speciale, som jeg har besluttet skal omhandle status for fremmedsprog i Danmark. Med fremmedsprog tænkes der på engelsk, tysk, fransk og spansk som værende de typiske fremmedsprog, som danskere har stiftet/kunnet stifte bekendtskab med op gennem

2 Side 2 af 6 uddannelsessystemet. Det går dog ikke specielt godt for fremmedsprog i uddannelsessystemet, deltagerantallet på årgangene er skrumpet år for år, for endeligt at lukke ned, deriblandt humaniora fransk på Syddansk Universitet. Da jeg jo selv har studeret 2 sprogfag, er det naturligvis en udvikling, der bekymrer mig. I forbindelse med mit speciale vil jeg undersøge deres forhold i uddannelsessystemet, i virksomhederne, i turistbranchen samt holdninger og beslutninger i de politiske organer. Og dermed ville det glæde mig, om du som administrerende af uddannelse kunne afsætte tid til at besvare nogle spørgsmål, som jeg muligvis nok vil følge op på. Jeg skriver denne mail efter aftale med din sekretær - hun sagde din kalender var lidt presset - i håbet om, at den kan besvares indenfor en uges tid. Der er nemlig ikke så forfærdelig lang tid til specialet skal afleveres. Såfremt svarene giver anledning til nye spørgsmål, håber jeg, det er i orden at følge op på dem. På forhånd mange tak for medvirken. Lars Bundgaard Sørensen speciale@larsbundgaard.dk 1) Citat af Jens Oddershede, rektor på SDU, i artikel i Fyens Stiftstidende: For eksempel kræver mange af vores erhvervsøkonomiske uddannelser, at de studerende er dygtige til tysk, fransk eller spansk. Dette kræver vel et eller andet sted, at gymnasieelever så bredt muligt i hele Region Syddanmark får undervisning i disse fremmedsprog? JOD: Ja, det gør det. 2) For at holde gang i denne fødekæde kræver det så ikke, at der holdes gang i en humanistisk sprogundervisning i fremmedsprog i regionen? JOD: Det kræver i hvert fald, at der findes lærere, der kan undervise i sprogfagene på gymnasierne og at der er elever, der efterspørger denne undervisning. Det sidstnævnte er faktisk en forudsætning for tilstedeværelsen af det førstnævnte. 3) Der har været debat om at samle kompetencer et eller få steder, og foreløbig ser det ud til at der kun er fransk på to seminarier og fremover kun humaniora-fransk i København og Århus. Men denne komprimering er vel med til at udtømme sproginteressen i de øvrige regioner, der lades i stikken? JOD: Det er der altid en risiko for, men selv om man er uddannet i København, kan man jo godt undervise i Odense. Hvis der fremover kun uddannes fransklærere (cand.mag.) i København og Århus, vil der så ikke i fremtiden også mangle kommende generationer af studerende til de erhvervssproglige uddannelser i de øvrige regioner, deriblandt Region Syddanmark, idet gymnasier vil have svært ved at rekruttere fransklærere? Eller tysk- og spansklærere, da det heller ikke går disse sprog godt? JOD: Det er der en absolut risiko for. 4) EU-Kommissær Leonard Orban udtalte til Dansk Industri i februar 2008 at virksomhederne kan miste forretningsmuligheder på grund af manglende sprogkompetencer. Der er i EU et ønske om, at alle EU borgere taler 2 fremmedsprog (2 unionssprog) udover modersmålet. Dansk Industri har udtrykt bekymring over den manglende interesse i Danmark for fremmedsprog. Og netværket jatilsprog.dk med initiativtagere som erhvervsfolk, sprogfolk, politikere m.fl. er startet op for at sætte fokus på problemet. Har uddannelsesinstitutionerne, universiteterne og seminarierne, dermed ikke et samfundsmæssigt medansvar for eller en forpligtelse til at tilbyde et varieret udvalg af fremmedsprog, og dermed også det såkaldte store EU-sprog, fransk? Og til at der uddannes i det mindste et minimum af fremtidige

3 Side 3 af 6 sproglærere frem for at lukke humanistiske sprogstudier helt ned? JOD: Det kan man godt sige, men det hjælper jo ikke meget, hvis samfundet via taxameterordningen eller på anden vis ikke stiller de nødvendige ressourcer til rådighed til formålet. 5) På landsplan går det ned ad bakke for stort set alle fremmedsprog, hvis man ser på tilgangen af studerende på humanistiske sprogstudier, ifølge uvm.dk. Statistikker for antallet af gymnasieelever med 3 fremmedsprog er gået fra ca. 41 % til ca. 6 % efter gymnasiereformen. Sct. Knuds Gymnasium i Odense er gået fra tre sproglige klasser til kun en enkelt i dag. En ny international linje med flere udlandsophold skal efter sommerferien 2010 øge søgningen til de sproglige studieretninger. Udviklingen på det sproglige område er en katastrofe, så vores hovedmission er at styrke de unge i at tale et tredje sprog. Nu giver vi det så et forsøg med en international linje, og ser hvad der sker, udtalte rektor Steen Hoffmann i samme artikel. Nogle gymnasier har altså nu taget tiltag til at lave internationale linjer for at fremme fremmedsprogene. I de samme to artikler fra Fyens Stiftstidende bifaldes dette initiativ fra SDU's rektor Jens Oddershede. Hvad kan man gøre fra SDU s side til at fremme interessen for fremmedsprog i regionen, eller hvad gør man p.t.? Og/eller vil man gøre noget? JOD: Dette lidt aggressive spørgsmål agter jeg ikke at besvare. Såfremt udviklingen vendes, og de unge får mere appetit på fremmedsprog igen, kan man forestille sig, at der på sigt vil blive genoprettet humanistisk fransk på SDU igen? JOD: Det vil vi meget gerne. Vi vil meget gerne have så mange fremmedsprog som muligt. 6) Ifølge den foreløbige stemning i to spørgeskemaer jeg har stillet til henholdsvis de studerende på både universiteter og seminarier samt til virksomheder i Region Syddanmark de har indtil 1. marts at besvare dem, så er der ikke helt ringe tiltro til et varieret udbud af og behov for flere fremmedsprog, ikke kun de store europæiske unionssprog, men også russisk og kinesisk menes der at være behov for fremover. Engelsk er stadigvæk det mest populære fremmedsprog, men tallene viser et rimeligt niveau af et nuværende behov for og fremtidig tiltro til fransk og andre fremmedsprog end engelsk. Flere virksomheder har endda haft større succes ved brug af lokale sprog frem for engelsk. Denne stemning står vel et eller andet sted i kontrast til meldingen i en artikel i Fyens Stiftstidende, hvor studiechef på SDU, Per Andersen, udtalte, at sprogfagene tysk, engelsk og fransk efterhånden var så små, at de fremover sandsynligvis kun ville være at finde på et par af landets universiteter. JOD: Jeg synes ikke, der er modstrid mellem de to udsagn: Der er behov for sprogkompetencerne i samfundet, men der er ikke nok i den opvoksende generation, der ønsker at studere disse sprog til, at man kan opretholde de nævnte uddannelser flere steder givet de økonomiske vilkår, vi lever under. Hvis den fremtidige arbejdsstyrke har interesse for flere fremmedsprog, og virksomhederne i samme region som SDU har behov for fremmedsprog, vil det så ikke være skidt at skrotte et stort udvalg af fremmedsprog på SDU? Og burde man så ikke forsøge at reklamere for fremmedsprog i regionens gymnasialuddannelser på samme vis som man har forsøgt at rekruttere unge til de naturvidenskabelige uddannelser? JOD: Igen et noget ledende spørgsmål det er gjort meget for også at fremme interessen for fremmedsprog blandt de unge. 7) SDU har ligesom andre universiteter indført delvis undervisning på engelsk, bl.a. for at virke internationalt med både udenlandske undervisere og udvekslingsstuderende, men nogle timer varetages stadigvæk af danske undervisere, der skal undervise på engelsk. Nogle af disse har udtrykt bekymring for kvaliteten af deres undervisning, idet de måske godt kan fremføre deres viden på engelsk med det de har forberedt på forhånd, men at de er løbet ind i sprogproblemer, når de har skullet besvare de studerendes spørgsmål. Niels Davidsen-Nielsen, tidligere formand for Dansk Sprognævn og tidligere professor i engelsk tilmed, advarede ironisk nok i en artikel i Politiken om at engelsk er ved at udbredes lidt for meget. Også på universiteterne. Sprognetværket, jatilsprog.dk, har bl.a. også som mål at stoppe den ensidige fokus på engelsk. Kommentarer? JOD: Vi gør på flere måder en indsats for at mindske den problemstilling, du nævner.

4 Side 4 af 6 Kunne man forestille sig, at undervisning på engelsk kun udbydes fra SDU fremover, såfremt underviseren har engelsk som modersmål? Altså SDU ansætter professorer fra England, USA m.fl. JOD: Vi ansætter mange udenlandske forskere og undervisere specielt i de fag, der også tilbydes på engelsk. 8) Samme spørgsmål som jeg har stillet studerende og virksomheder: Hvilke fremmedsprog vil danskerne have behov for i fremtiden, både privat og karrieremæssigt? Norsk/svensk, Engelsk, Tysk, Fransk, Spansk, Russisk, Kinesisk, Arabisk, Italiensk, Portugisisk, Andre sprog? JOD: Personligt tror jeg ikke der er grænser for, hvilke sprog, der er nyttige at have kendskab til. Sproglige kompetencer efterspørges i mange sammenhænge. Fra: Lars Bundgaard Sørensen [mailto:speciale@larsbundgaard.dk] Sendt: 15. april :57 Til: Kirsten Markussen Emne: spørgsmål til rektor Hej, Lad mig starte med at præsentere mig selv og årsagen til min henvendelse. Jeg er studerende ved Syddansk Universitet - en cand.mag. uddannelse i fransk og tysk - og står for at skulle afslutte med mit speciale, som jeg har besluttet skal omhandle status for fremmedsprog i Danmark. Med fremmedsprog tænkes der på engelsk, tysk, fransk og spansk som værende de typiske fremmedsprog, som danskere har stiftet/kunnet stifte bekendtskab med op gennem uddannelsessystemet. Det går dog ikke specielt godt for fremmedsprog i uddannelsessystemet, deltagerantallet på årgangene er skrumpet år for år, for endeligt at lukke ned, deriblandt humaniora fransk på Syddansk Universitet. Da jeg jo selv har studeret 2 sprogfag, er det naturligvis en udvikling, der bekymrer mig. I forbindelse med mit speciale vil jeg undersøge deres forhold i uddannelsessystemet, i virksomhederne, i turistbranchen samt holdninger og beslutninger i de politiske organer. Og dermed ville det glæde mig, om du som administrerende af uddannelse kunne afsætte tid til at besvare nogle spørgsmål, som jeg muligvis nok vil følge op på. Jeg skriver denne mail efter aftale med din sekretær i håbet om, at den kan besvares indenfor en uges tid. Der er nemlig ikke så forfærdelig lang tid til specialet skal afleveres. Såfremt svarene giver anledning til nye spørgsmål, håber jeg, det er i orden at følge op på dem. På forhånd mange tak for medvirken. Lars Bundgaard Sørensen speciale@larsbundgaard.dk Spørgsmål til rektor - universitet 1) Citat af Jens Oddershede, rektor på SDU, i artikel i Fyens Stiftstidende: For eksempel kræver mange af vores erhvervsøkonomiske uddannelser, at de studerende er dygtige til tysk, fransk eller spansk. Dette kræver vel et eller andet sted, at gymnasieelever så bredt muligt i hele Region Syddanmark får undervisning i disse fremmedsprog? For at holde gang i denne fødekæde kræver det så ikke, at der holdes gang i en humanistisk sprogundervisning i fremmedsprog i regionen? 2) Der har været debat om at samle kompetencer et eller få steder, og foreløbig ser det ud til at der kun er fransk på to seminarier og fremover kun humaniora-fransk i København og Århus.

5 Side 5 af 6 Men denne komprimering er vel med til at udtømme sproginteressen i de øvrige regioner, der lades i stikken? Hvis der fremover kun uddannes fransklærere (cand.mag.) i København og Århus, vil der så ikke i fremtiden også mangle kommende generationer af studerende til de erhvervssproglige uddannelser i de øvrige regioner, deriblandt Region Syddanmark, idet gymnasier vil have svært ved at rekruttere fransklærere? Eller tysk- og spansklærere, da det heller ikke går disse sprog godt? 3) EU-Kommissær Leonard Orban udtalte til Dansk Industri i februar 2008 at virksomhederne kan miste forretningsmuligheder på grund af manglende sprogkompetencer. Der er i EU et ønske om, at alle EU borgere taler 2 fremmedsprog (2 unionssprog) udover modersmålet. Dansk Industri har udtrykt bekymring over den manglende interesse i Danmark for fremmedsprog. Og netværket jatilsprog.dk med initiativtagere som erhvervsfolk, sprogfolk, politikere m.fl. er startet op for at sætte fokus på problemet. Har uddannelsesinstitutionerne, universiteterne og seminarierne, dermed ikke et samfundsmæssigt medansvar for eller en forpligtelse til at tilbyde et varieret udvalg af fremmedsprog, og dermed også det såkaldte store EU-sprog, fransk? Og til at der uddannes i det mindste et minimum af fremtidige sproglærere frem for at lukke humanistiske sprogstudier helt ned? 4) På landsplan går det ned ad bakke for stort set alle fremmedsprog, hvis man ser på tilgangen af studerende på humanistiske sprogstudier, ifølge uvm.dk. Statistikker for antallet af gymnasieelever med 3 fremmedsprog er gået fra ca. 41 % til ca. 6 % efter gymnasiereformen. Sct. Knuds Gymnasium i Odense er gået fra tre sproglige klasser til kun en enkelt i dag. En ny international linje med flere udlandsophold skal efter sommerferien 2010 øge søgningen til de sproglige studieretninger. Udviklingen på det sproglige område er en katastrofe, så vores hovedmission er at styrke de unge i at tale et tredje sprog. Nu giver vi det så et forsøg med en international linje, og ser hvad der sker, udtalte rektor Steen Hoffmann i samme artikel. Nogle gymnasier har altså nu taget tiltag til at lave internationale linjer for at fremme fremmedsprogene. I de samme to artikler fra Fyens Stiftstidende bifaldes dette initiativ fra SDU's rektor Jens Oddershede. Hvad kan man gøre fra SDU s side til at fremme interessen for fremmedsprog i regionen, eller hvad gør man p.t.? Og/eller vil man gøre noget? Såfremt udviklingen vendes, og de unge får mere appetit på fremmedsprog igen, kan man forestille sig, at der på sigt vil blive genoprettet humanistisk fransk på SDU igen? 5) Ifølge stemningen i to spørgeskemaer jeg har stillet til henholdsvis de studerende på både universiteter og seminarier samt til virksomheder i Region Syddanmark, så er der ikke helt ringe tiltro til et varieret udbud af og behov for flere fremmedsprog, ikke kun de store europæiske unionssprog, men også russisk og kinesisk menes der at være behov for fremover. Engelsk er stadigvæk det mest populære fremmedsprog, men tallene viser et rimeligt niveau af et nuværende behov for og fremtidig tiltro til fransk og andre fremmedsprog end engelsk. Flere virksomheder har endda haft større succes ved brug af lokale sprog frem for engelsk. Denne stemning står vel et eller andet sted i kontrast til meldingen i en artikel i Fyens Stiftstidende, hvor studiechef på SDU, Per Andersen, udtalte, at sprogfagene tysk, engelsk og fransk efterhånden var så små, at de fremover sandsynligvis kun ville være at finde på et par af landets universiteter. Hvis den fremtidige arbejdsstyrke har interesse for flere fremmedsprog, og virksomhederne i samme region som SDU har behov for fremmedsprog, vil det så ikke være skidt at skrotte et stort udvalg af fremmedsprog på SDU? Og burde man så ikke forsøge at reklamere for fremmedsprog i regionens gymnasialuddannelser på samme vis som man har forsøgt at rekruttere unge til de naturvidenskabelige uddannelser? 6) SDU har ligesom andre universiteter indført delvis undervisning på engelsk, bl.a. for at virke internationalt med både udenlandske undervisere og udvekslingsstuderende, men nogle timer varetages stadigvæk af danske undervisere, der skal undervise på engelsk. Nogle af disse har udtrykt bekymring for kvaliteten af deres undervisning, idet de måske godt kan fremføre deres viden på engelsk med det de har forberedt på forhånd, men at de er løbet ind i sprogproblemer, når de har skullet besvare de studerendes spørgsmål. Niels Davidsen-Nielsen, tidligere formand for Dansk

6 Side 6 af 6 Sprognævn og tidligere professor i engelsk tilmed, advarede ironisk nok i en artikel i Politiken om at engelsk er ved at udbredes lidt for meget. Også på universiteterne. Sprognetværket, jatilsprog.dk, har bl.a. også som mål at stoppe den ensidige fokus på engelsk. Kommentarer? Kunne man forestille sig, at undervisning på engelsk kun udbydes fra SDU fremover, såfremt underviseren har engelsk som modersmål? Altså SDU ansætter professorer fra England, USA m.fl. 7) Jeg har besøgt Hjalleseskolen og Sankt Knuds Gymnasium og talt med elever der, og de gav udtryk for, at de gerne ville have haft fransk i folkeskolen, men at det bare ikke blev tilbudt (der var ingen lærere). Og de så egentlig gerne, at det blev tilbudt enten som reelt alternativ til tysk eller at begge sprogfag blev udbudt tidligere og gjort obligatorisk. Og når de ikke havde valgt fransk i gymnasiet, var det dels fordi de først sent kunne stifte bekendtskab med sproget og dels fordi de måder de kunne få sproget på i gymnasiet ikke passede dem. Altså om det var begynder/fortsætter sprog. Men også fordi man var stoppet med at have linjer med fransk. Det er som sådan ikke sproget, der fejlede noget. Det var mere konstruktionen i den nye gymnasiereform, samt at det ikke blev udbudt. Kommentar? Hvis skolerne i regionen skal kunne tilbyde fransk som alternativ, som det beskrives i folkeskoleloven, så fordrer det vel, at man på seminarierne tilbyder fransk som linjefag? Og at hvis gymnasierne skal kunne udbyde fransk, så fordrer det vel også at universiteterne er med til at holde fødekæden i gang ved at fortsætte med at udbyde fransk? 8) Jeg har besøgt Bo Stærmose på virksomheden Juliana, og han er samtidig næstformand i DI. Han er som flere andre bekymret for Danmark, når der ikke uddannes langt bredere af fremmedsprog, og han mener, at der skulle være større udbud af fremmedsprog på seminarierne og på universiteterne for at holde fødekæden i gang. Kommentar? Gør det indtryk at en talsmand fra industrien giver udtryk for, at der bør være større fokus på fremmedsprog? 9) Samme spørgsmål som jeg har stillet studerende og virksomheder: Hvilke fremmedsprog vil danskerne have behov for i fremtiden, både privat og karrieremæssigt? Norsk/svensk, Engelsk, Tysk, Fransk, Spansk, Russisk, Kinesisk, Arabisk, Italiensk, Portugisisk, Andre sprog? No virus found in this incoming message. Checked by AVG - Version: / Virus Database: / Release Date: 04/15/10 08:31:00