Det almene gymnasium i tal 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det almene gymnasium i tal 2015"

Transkript

1 Det almene gymnasium i tal 2015

2 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 De almengymnasiale studerende før, under og efter Det almene gymnasium som det foretrukne valg 7 7 Studentereksamen et godt springbræt for videre uddannelse 13 Overgang til videre uddannelse et bredt valg 14 Økonomi og personale 19 Omsætning og resultat 19 Årsværk 22

3 Det almene gymnasium i tal Forord Danske Gymnasier har et fortsat fokus på at tilvejebringe viden og dokumentation som grundlag for foreningens arbejde. Tilsvarende har vi en stærk interesse i og ønske om, at den offentlige og politiske debat om de almene gymnasier og deres vilkår baserer sig på solid viden om og dokumentation af sektorens aktiviteter. Danske Gymnasier præsenterer derfor igen i år i denne publikation en række fakta og nøgletal, som giver et samlet billede af de almene gymnasiers aktiviteter, vilkår og resultater. Konklusionen er klar. Det almene gymnasium har formået at opretholde en uddannelse af høj kvalitet samt fastholde dette billede hos ungdomsårgang efter ungdomsårgang. Publikationen er udarbejdet af sekretariatet for Danske Gymnasier i efteråret 2015 og er baseret på offentligt tilgængelige data fra forskellige databaser. Tallene vidner om en fortsat uddannelsessucces. God læselyst! Anne-Birgitte Rasmussen Formand Danske Gymnasier

4 4 Danske Gymnasier

5 Det almene gymnasium i tal Uddannelsesinstitutionerne De almengymnasiale ungdomsuddannelser - stx og hf samt den internationale studentereksamen International Baccalaureate (IB) - udgør sammen med højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) udbuddet af gymnasiale ungdomsuddannelser i Danmark. De almengymnasiale ungdomsuddannelser foregår på de danske gymnasieskoler og VUC centre. De gymnasiale ungdomsuddannelser indtager en central placering i det danske uddannelsessystem mellem folkeskolen og de videregående uddannelser. Uddannelserne tiltrækker et bredt udsnit af unge og for hf s vedkommende også voksne. Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser I Danmark er der i alt 170 uddannelsesinstitutioner, der udbyder stx, hf * og/eller IB. Langt de fleste af disse er offentlige institutioner nemlig institutioner er private. 149 af de uddannelsesinstitutioner der udbyder stx, hf og/eller IB i Danmark er medlemmer af Danske Gymnasier. * Optællingen gælder hovedinstitutioner, hvorfor VUC afdelinger ikke tæller selvstændigt. 141 af uddannelsesinstitutionerne udbyder den 3-årige stx-gymnasieuddannelse. En del af disse udbyder ligeledes den 2-årige hf-uddannelse og den 3-årige IB. I alt er der 94 uddannelsesinstitutioner, der udbyder hf-uddannelsen, og 15 uddannelsesinstitutioner der udbyder IB-uddannelsen. Uddannelsesinstitutionerne er fordelt bredt ud over landet og sikrer således, at der er et uddannelsestilbud til unge fra alle dele af landet. Stx Hf Figur 1: Antal uddannelsesinstitutioner fordelt på regioner og uddannelsesudbud i I alt Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Kilde: Egne oplysninger og STILs databank [EAK]

6 6 Danske Gymnasier Skolestørrelse Der er en del variation i størrelsen på de danske gymnasieskoler. Dette skyldes til dels ønsket om også at have et alment gymnasieudbud i tyndt befolkede områder og dels ønsket om at etablere udbud, der matcher de unges forskelligartede interesser og uddannelsesønsker. Særligt størrelsen på de institutioner, der udbyder stx-uddannelsen varierer meget. Der var i 2014 i alt 8 gymnasieskoler (svarende til 6 procent), der havde 200 stx-elever eller derunder, og 16 skoler (svarende til 12 procent) der havde over stx-elever. Figur 2: Andelen af skoler med en given skolestørrelse ud fra antallet af stx-elever i 2014 >1000 <200 12% 6% % 7% % % 9% % 14% 12% Variationen er ikke helt så markant på hf-området. Der er generelt færre hf-elever og hovedparten af de skoler, der udbyder hf-uddannelsen, har mellem 100 og 200 hf-elever. Figur 3: Andelen af skoler med en given skolestørrelse ud fra antallet af hf-elever i 2014 >201 24% 24% < % 39%

7 Det almene gymnasium i tal De almengymnasiale studerende før, under og efter I takt med at de almengymnasiale ungdomsuddannelser er vokset i volumen som følge af, at flere og flere unge efter grundskolen har det almene gymnasium som det foretrukne valg af ungdomsuddannelse, rummer uddannelserne nu en bredere vifte af elever med mange forskellige kompetencer og interesser. Gymnasieskolen har bevæget sig væk fra at være en skole for de få, til nu at være en tidssvarende uddannelsesinstitution for de mange, der ønsker at udnytte og udvikle deres potentialer. Dette er til gavn for dem selv og for samfundet - et samfund der stiller stadig større krav til befolkningens uddannelsesniveau og dermed også til bredden i uddannelserne. Siden gymnasiereformen i 2005 har stx-gymnasiet været et studieretningsgymnasium, hvor hver studieretning indeholder tre studieretningsfag plus de obligatoriske fag. Ved tilmeldingen til stx-uddannelsen skal ansøgerne vælge en af de udbudte studieretninger. Således tones stx-studentereksamen efter elevernes interesser og ønsker. Med indførelsen af stx som et studieretningsgymnasium har den enkelte elev fået større mulighed end tidligere for at vælge mellem et bredt udbud af fag, der matcher interesser og krav til drømmestudiet blandt de videregående uddannelser. I det følgende præsenteres, hvor mange og hvem det almene gymnasiums elever er, samt hvordan deres kompetencer udvikles og udnyttes i og efter det almene gymnasium. Det almene gymnasium som det foretrukne valg Ansøgerne Stigningen i ansøgertallet fra grundskolen til både stx- og hf-uddannelsen har været stabilt frem til forrige år, hvor der er skete et fald. Der er dog stadig tale om en stigning fra på stx. Ansøgertallet til stx-uddannelsen er nu i år på Det vil sige en stigning fra på 6 procent. For hf er der sket et fald på 11 procent i ansøgertallet. Der skal gøres opmærksom på, at nedenstående tabeller fra år til år ikke kan sammenlignes bagudrettet med de øvrige udgivelser af Det almene gymnasium i tal, da tallene løbende justeres i Undervisningsministeriets offentlige database.

8 8 Danske Gymnasier Figur 4: 9. og 10. klasseselevers ansøgning til de almengymnasiale ungdomsuddannelser i perioden Kilde: STILs databank [FTU] Stx 2015 Hf Søgetallene er tilmeldingerne fra 15. marts. Da flere hf-ansøgere først kommer til i løbet af sommerferien og da flere hf-elever ikke kommer direkte fra grundskolen vil hf-tilmeldingsantallet ikke afspejle den samlede ansøgerskare. * Forskellen mellem ansøgertallet fra grundskolen pr. 15. marts og antallet af elever, der er påbegyndt uddannelserne 30. september skyldes både, at ikke alle bliver optaget, og at der altid er nogle, der aldrig dukker op, og nogle der falder fra i de første uger. Tilsvarende er der altid nogle elever, der kommer til efter sommerferien. Dette gælder særligt for hf-ansøgerne. For hf gælder desuden, at en stor del af hf-eleverne ikke kommer direkte fra grundskolen, hvorfor de ikke er med i opgørelsen af ansøgerne ovenfor.. Ovenstående svarer til, at 47 procent af de, der forlod henholdsvis 9. og 10. klasse i 2014, søgte ind på stx-uddannelsen. Tilsvarende valgte 5 procent af afgangseleverne i grundskolen i 2015 at søge ind på hf-uddannelsen. Halvdelen af de, der forlader grundskolen i dag, vurderer altså, at en almengymnasial ungdomsuddannelse er den bedste uddannelsesmæssige investering for dem. 97 procent af stx-ansøgerne var i 2015 erklæret uddannelsesparate på ansøgningstidspunktet og blev dermed direkte optaget. Der er således et godt match mellem ansøgerne til stx-uddannelsen og de kompetencekrav, der er til optaget på denne gymnasiale ungdomsuddannelse. For hf er det ikke muligt at foretage en tilsvarende retvisende opgørelse, da en stor del af ansøgerne til hf ikke kommer direkte fra grundskolen og derfor ikke uddannelsesparathedsvurderes af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det kan dog konstateres, at andelen af uddannelsesparate er lavere for hf end for stx. Hf-uddannelsen har imidlertid en bredere funktion og målgruppe end stx. Hf tjener mange uddannelses- og beskæftigelsespolitiske mål som henholdsvis first choice, sweeper, second chance, den hurtige vej og den målrettede vej. Formodentlig giver dette sig til udtryk i en højere procentdel af ansøgerne, der ikke vurderes uddannelsesparate. De der påbegynder påbegyndte pr. 30. september 2014 en stx-uddannelse, mens påbegyndte en hf-uddannelse. * Nedenfor fremgår tilgangen til henholdsvis stx og hf i den enkelte region i perioden

9 Det almene gymnasium i tal Figur 5: Tilgang til stx, fordelt på regioner i perioden Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Tilgang omfatter det antal elever, der påbegynder en uddannelse et givent tællingsår (1/10-30/9) Figur 6: Tilgang til hf, fordelt på regioner i perioden Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Tilgang omfatter det antal elever, der påbegynder en uddannelse et givent tællingsår (1/10-30/9) Når man undersøger, hvor mange der begynder på en gymnasial ungdomsuddannelse, taler man som oftest om gymnasiefrekvensen. Gymnasiefrekvensen for stx er ifølge denne definition 37 procent og for hf 8 procent * på landsplan. De der er i gang Da tilgangen til de almengymnasiale ungdomsuddannelser har været konstant stigende i en lang periode indtil 2014, er der også en konstant stigning i antallet af unge, der er i gang med at tage en stx- eller hf-uddannelse. Over en 5-årig periode ( ) er antallet af unge, der er i gang med en stx-uddannelse, steget med 13 procent på landsplan. I samme periode har hf-uddannelsen oplevet Gymnasiefrekvensen Gymnasiefrekvensen er af Undervisningsministeriet defineret som den andel, af en ungdomsårgang, der påbegynder 1. år på en gymnasial ungdomsuddannelse.gymnasiefrekvensen er en størrelse som kan variere henover hele årgangens livsforløb, idet man ikke nødvendigvis påbegynder den gymnasiale ungdomsuddannelse umiddelbart efter afslutning af grundskolen. Principielt kan man derfor først opgøre gymnasiefrekvensen, når den pågældende årgang er afgået ved døden. * Kilde: STILs databank [EOU]

10 10 Danske Gymnasier en større procentvis stigning i antallet af unge, der er i gang med en hf. Stigningen for hf-uddannelsen fra er på i alt 18 procent. Der er således tale om en stadig stigende aktivitet over en længere periode. Ekspansion er generelt ikke en nem opgave, men gymnasieskolerne har bevist, at de kan varetage opgaven på en professionel og forsvarlig måde og dermed udfylde deres samfundsmæssige rolle. Nedenstående figurer viser udviklingen i bestanden for henholdsvis stx og hf fordelt på regioner. Figur 8: Udviklingen i bestanden af elever i stx, fordelt på regioner i perioden Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Figur 9: Udviklingen i bestanden af elever i hf, fordelt på regioner i perioden Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark

11 Det almene gymnasium i tal Den typiske elev Den typiske stx-elev er en pige på 16,7 år med 8 eller derover i karaktergennemsnit fra grundskolen. Den typiske hf-elev er en pige på 19,5 år med mellem 4,1 og 7 i karaktergennemsnit fra grundskolen. Både på hf- og stx-uddannelsen er der en større tilgang af piger end drenge. På stx-uddannelsen har kønsfordelingen for de elever, der starter på gymnasiet, været stabil over en årrække, hvorimod der på hf-uddannelsen er kommet en større procentvis tilgang af mandlige elever inden for de seneste år. Generelt gælder det desuden, at pigerne klarer sig bedst, hvad angår karakterniveau ved studentereksamen * og gennemførselsprocent **. Hovedparten af de, der påbegynder stx- og hf-uddannelsen, har etnisk dansk herkomst. På stx gælder dette for 88 procent og på hf 87 procent. På landsplan udgør indvandrere og efterkommere i alt 12 procent. Elevskaren på de almengymnasiale ungdomsuddannelser afspejler således det omkringliggende samfund. * Pigerne får i gennemsnit 0,5 karakterpoint mere end drengene i stx-studentereksamensgennemsnit. På hf får pigerne i gennemsnit 0,1 karakterpoint mere end drengene. Kilde: STILs databank [KGY]. ** Pigernes gennemførselsprocent ligger 3 procentpoint over drengenes på stx og 5 procentpoint over drengenes på hf. Kilde: STILs databank [EAK]. Der er en markant forskel på, hvilket karaktergennemsnit stx-eleverne og hf-eleverne har med sig fra grundskolen. Der er meget få stx-elever, der har under 4 i karaktergennemsnit fra grundskolen. Billedet for hf-eleverne er noget anderledes, idet 22 procent af hf-eleverne har et karaktergennemsnittet på 4 eller derunder i grundskolen % 5 17% 7% 5% 8% 58% Uoplyst/ukendt 8,01 og højere 7,01-8,00 4,01-7,00 4,00 og lavere Figur 10: Tilgang til de almengymnasiale ungdomsuddannelser fordelt på karakterer i grundskolen i % 22% Stx Hf

12 12 Danske Gymnasier Når de først er startet, bliver de Generelt er de almengymnasiale ungdomsuddannelser kendetegnet ved en høj fuldførelsesprocent, både set i forhold til andre ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. På stx-uddannelsen har fuldførelsesprocenten ligget stabilt. Succesen bliver ikke mindre af, at antallet af unge, der påbegynder stx-uddannelsen, samtidig er steget markant siden Gymnasieskolerne har i takt med stigningen i antallet af elever indført en lang række fastholdelsesinitiativer, der sammen med uddannelsens generelle kvalitet sikrer et lavt frafald. Fuldførelsesprocenten lå i 2014 på 84 procent for stx-uddannelsen og 71 procent for hf-uddannelsen. Nævnte fuldførelsesprocenter tager ikke højde for de elever, der har foretaget omvalg af ungdomsuddannelserne. Figur 11: Fuldførelsesprocent for de almengymnasiale ungdomsuddannelser i perioden Stx Hf Når eleverne påbegynder de almengymnasiale ungdomsuddannelser, så går de lige igennem - uden pauser. Det er først, når gymnasieskolen slipper de unge, at pauser indtræffer. Stx-studenter er i gennemsnit 21,6 år, når de påbegynder en videregående uddannelse, og hf-studenterne er i gennemsnit 23,0 år. Dette svarer gennemsnitligt til henholdsvis 2,1 års pause efter gennemførslen af stx-uddannelsen og 2,0 års pause efter gennemførslen af hf-uddannelsen.

13 Det almene gymnasium i tal år 20 år 15 år 10 år 5 år 0 år 21,6 19,5 16,7 Stx 23,0 21,0 19,4 Hf Når de påbegynder en videregående uddannelse Når de gennemfører den almengymnasiale uddannelse Når de starter den almengymnasiale uddannelse Figur 12: Gennemsnitlig alder ved påbegyndelse af en almengymnasial uddannelse, når de gennemfører denne samt når de påbegynder en videregående uddannelse efter gymnasial uddannelse i 2013 Studentereksamen et godt springbræt for videre uddannelse Gymnasieskolerne leverer fagligt dygtige studenter til de videregående uddannelser. Den mangeårige stigning i antallet af elever i det almene gymnasium har ikke haft negativ indflydelse på de kompetencer, de nyudklækkede studenter har opnået. Gymnasieskolerne er lykkedes med at dygtiggøre gymnasieeleverne i samme grad som tidligere. Det gennemsnitlige karakterniveau ligger næsten stabilt. Karaktergennemsnittet på stx-uddannelsen er i årene steget med 0,3 karakterpoint. Hf er i samme periode steget med 0,1 karakterpoint. I 2014 lå landsgennemsnittet for stx-studentereksamen på 7,2 og for hf-eksamen på 6,0. Stx Hf 8 7 Figur 13: Udviklingen i eksamensresultat (gennemsnit) for de almengymnasiale uddannelser i perioden

14 14 Danske Gymnasier Der er en klar sammenhæng mellem grundskolekarakterer og eksamensresultat på de almengymnasiale ungdomsuddannelser. De, der fik lave karakterer i grundskolen, får ligeledes lave karakterer i gymnasiet. For stx-uddannelsen betyder dette, at elever, der påbegynder stx-uddannelsen med karakterer fra grundskolen, der ligger på 4 og derunder, også får en lille studentereksamen. Som tidligere vist er der dog tale om en antalsmæssig lille gruppe af elever. For hf-uddannelsen gælder, at de fagligt svageste elever rent faktisk løftes på denne uddannelse. Der er ikke tale om et stort løft, men trods alt et løft af den fagligt svageste gruppe, som generelt har det svært i ungdomsuddannelserne. Karakterer i gymnasiet Stx Hf Figur 14: Sammenhæng mellem karaktergennemsnit i grundskolen og i det almene gymnasium i ,00 og lavere 4,01-7,00 7,01-8,00 8,01 og højere Grundskolekarakterer Overgang til videre uddannelse et bredt valg Når de almengymnasiale studenter skal vælge uddannelse, vælger særligt stx-studenterne generelt bredest blandt de forskellige muligheder set i forhold til de andre gymnasiale ungdomsuddannelsers studenter. Uddannelserne er dermed med til at sikre diversitet i den danske befolknings uddannelsesprofil. Desuden er de almengymnasiale ungdomsuddannelser suverænt den største bidragsyder til opfyldelsen af de politiske målsætninger om, at 60 procent af en ungdomsårgang skal tage en videregående uddannelse. Der er dog forskel på, hvilke videregående uddannelser henholdsvis stx- og hf-studenterne vælger. Har man fuldført en stx, vælger man i højere grad en universitetsbacheloruddannelse end en professionsbachelor. Har man fuldført en hf-uddannelse, vælger man i højere grad en professionsbacheloruddannelse end en universitetsbachelor.

15 Det almene gymnasium i tal % 22% 6% 6% 18% 13% 33% 8% 17% 28% Uddannelse Universitetsbachelor Professionsbachelor Korte videregående Erhvervsfaglige Gymnasiale Ikke påbegyndt uddannelse Figur 15: Overgang til uddannelse 27 måneder efter fuldført almengymnasial ungdomsuddannelse i 2012 Stx Hf Når stx- og hf-studenterne vælger en kort videregående uddannelse, vælger de oftest uddannelserne inden for økonomi og det merkantile område. Disse to områder vælges af næsten halvdelen af de stx- og hf-studenter, der vælger en kort videregående uddannelse % 3% 2% 3% 13% 6% 7% 27% 31% 46% 44% Stx 1 Hf Kort videregående uddannelse i Samfund, EA Øvrige, KVU Teknik, EA Sundhed, EA Design, EA Bio- og laboratorie, EA It, EA Økonomiske/ merkantil, EA Figur 16: Overgang til kort videregående uddannelse 27 måneder efter fuldført almengymnasial ungdomsuddannelse fordelt på uddannelsesområder i 2012

16 16 Danske Gymnasier Når stx- og hf-studenterne vælger en professionsbacheloruddannelse, vælger de oftest uddannelserne inden for sundhed og pædagogik. Figur 17: Overgang til professionsbacheloruddannelse 27 måneder efter fuldført almengymnasial ungdomsuddannelse fordelt på uddannelsesområder i % 1 32% 48% 36% 29% 5% Professionsbachelor i Samfund Pædagogik Sundhed Medie, kommunikation, it mv. Teknik Økonomisk/ merkantil 1 16% 3% Stx 8% Hf Når stx- og hf-studenterne vælger en universitetsbacheloruddannelse, vælger de oftest uddannelserne inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Figur 18: Overgang til universitetsbacheloruddannelse 27 måneder efter fuldført almengymnasial ungdomsuddannelse fordelt på uddannelsesområder i % 17% 9% 3 34% 6% 15% 8% 29% 42% Universitetsbachelor i Sundhed Naturvidenskab Teknik Humaniora Samfund Stx Hf Der er interessante geografiske forskelle på, hvilken uddannelse man vælger efter det almene gymnasium.

17 Det almene gymnasium i tal Ser man på regionerne, vælger man i højere grad en universitetsbacheloruddannelse, når man er fra Region Hovedstanden eller Region Nordjylland, end når man er fra de andre regioner. I Region Sjælland vælger man i højere grad en professionsbacheloruddannelse end i de andre regioner efter fuldført stx. Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark 6 5 Figur 19: Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Korte videregående Professionsbachelorer Universitetsbachelorer Overgang til uddannelse 27 måneder efter fuldført stx, fordelt på regioner i 2012 Region Midtjylland og Region Sjælland har haft en stigning i antallet af hf ere, der vælger en erhvervsfaglig uddannelser i forhold til For Region Sjælland gælder, at stigningen er sket på bekostning af professionsbacheloruddannelserne. Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Gymnasiale uddannelser 1% Erhvervsfaglige uddannelser Korte videregående Professionsbachelorer Universitetsbachelorer Figur 20: Overgang til uddannelse 27 måneder efter fuldført hf, fordelt på regioner i 2012

18 18 Danske Gymnasier

19 Det almene gymnasium i tal Økonomi og personale Omsætning og resultat Økonomien på de almengymnasiale uddannelsesinstitutioner (henholdsvis offentlige gymnasier, private gymnasier, VUC og kombinationsskoler, der udbyder stx) baserer sig hovedsageligt på tilskud fra staten. Indtægter fordeler sig på et statstilskud, som udgør størstedelen, og øvrige indtægter. Statstilskuddet omfatter: Undervisningstaxameter Fællesudgiftstilskud Bygningstaxameter Øvrige driftsindtægter Særlige tilskud Kostafdeling Andet (bl.a. konsulentordning) De øvrige indtægter omfatter: Deltagerbetaling, uddannelse Anden ekstern rekvirentbetaling Administrative fællesskaber, værtsinstitution Kostafdeling Andre indtægter Generelt er der ikke stor forskel på den relative fordeling af indtægterne på tværs af institutionstyperne (henholdsvis offentlige gymnasier, VUC og kombinationsskoler, der udbyder stx * ), men nogen variation findes. Undervisningstaxameteret er uden undtagelse den største indtægtskilde på alle tre institutionstyper. Undervisningstaxameteret udgør 74 procent af de offentlige gymnasiers indtægter, mens det udgør henholdsvis 68 procent af VUCs indtægter og 64 procent af kombinationsskolernes indtægter. * De private gymnasier har deres regnskaber opgjort på en anden måde, hvorfor det ikke er muligt at vise tilsvarende fordeling for disse gymnasier.

20 20 Danske Gymnasier Figur 21: Relativ fordeling af indtægter for offentlige gymnasier i 2014 Kilde: Regnskabsportalen, www. uvm.dk 13% 1 1% 74% 1% Undervisningstaxameter Fællesudgiftstilskud Bygningstaxameter Øvrige driftsindtægter Særlige tilskud Kostafdeling Andet (bl.a. konsulentordning) Deltagerbetaling, uddannelse Anden ekstern rekvirentbetaling Andre indtægter Også på udgiftssiden er der stor lighed mellem institutionstyperne. Udgifterne på de offentlige gymnasier går først og fremmest til undervisning. Bygningsdrift er med 15 procent den næststørste udgiftspost. Den tredjestørste udgift er ledelse og administration med 8 procent. De offentlige gymnasier bruger stort set ikke penge på markedsføring. De offentlige gymnasier bruger 74 procent på undervisning, mens VUC bruger 72 procent. Kombinationsskolerne bruger kun 68 procent på undervisning. VUC og kombinationsskolerne bruger henholdsvis 2 procent og 4 procent på særlige aktiviteter, mens de bruger 1 procent af deres udgifter på markedsføring. Figur 22: Relativ fordeling af udgifter for offentlige gymnasier i 2014 Kilde: Regnskabsportalen, www. uvm.dk 1% 1% 1% 8% 15% 74% Undervisning Ledelse og adm. Bygningsdrift Markedsføring Særlige aktiviteter Kostafdeling Fælles administration Årets gennemsnitlige resultat varierer forholdsvis meget på tværs af institutionstyperne. Fælles for dem alle er dog, at der er i 2014 har været overskud.

21 Det almene gymnasium i tal Nøgletal (mio.kr.) Omsætning i alt 56,3 60,6 65,2 67,8 69,2 Finansielle poster i alt -0,5-0,7-1,0-1,1-1,1 Drifsomkostninger i alt -53,4-57,5-61,9-64,6-65,6 Driftsresultat før ekstraordinære 2,3 2,4 2,3 2,1 2,4 poster Ekstraordinære poster 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 i alt Årets resultat 2,3 2,4 2,3 2,1 2,4 Tabel 1: Gennemsnitligt driftsresultat pr. offentligt gymnasium i kr. i perioden Kilde: Regnskabsportalen, www. uvm.dk Nøgletal (mio.kr.) Omsætning i alt 53,8 53,7 57,5 59,2 56,8 Finansielle poster i alt -0,6-0,5-0,5-0,6-0,4 Drifsomkostninger i alt -52,7-51,4-55,1-56,6-54,8 Driftsresultat før ekstraordinære 0,5 1,8 1,9 2,0 1,6 poster Ekstraordinære poster 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 i alt Årets resultat 0,4 1,8 1,9 2,0 1,6 Tabel 2: Gennemsnitligt driftsresultat pr. privat gymnasium i kr. i perioden Kilde: Regnskabsportalen, www. uvm.dk Nøgletal (mio.kr.) Omsætning i alt 98,1 105,4 112,6 121,9 127,3 Finansielle poster i alt -0,2 0,0-0,1-0,4-0,5 Drifsomkostninger i alt -87,9-99,3-107,7-115,7-122,1 Driftsresultat før ekstraordinære 10,0 6,1 4,8 5,8 4,8 poster Ekstraordinære poster -0,1 0,0 0,0 0,0 1,0 i alt Årets resultat 9,9 6,1 4,8 5,8 5,8 Tabel 3: Gennemsnitligt driftsresultat pr. VUC i kr. i perioden Kilde: Regnskabsportalen, www. uvm.dk Nøgletal (mio.kr.) Omsætning i alt 237,9 204,3 205,9 209,5 238,1 Finansielle poster i alt -6,8-4,7-5,9-4,4-3,6 Drifsomkostninger i alt -230,5-198,7-197,0-201,0-231,0 Driftsresultat før ekstraordinære 0,6 0,9 2,9 4,0 3,4 poster Ekstraordinære poster 0,0 0,1 0,0 0,5 0,0 i alt Årets resultat 0,6 1,0 2,9 4,5 3,4 Tabel 4: Gennemsnitligt driftsresultat pr. kombinationsskole der udbyder stx i kr. i perioden Kilde: Regnskabsportalen, www. uvm.dk

22 Årsværk Der har de sidste fem år været en stigning i antallet af lærere ansat på gymnasieskolerne. Denne udvikling er sket i takt med den stigende søgning til de almengymnasiale ungdomsuddannelser indtil Fra 2010 til 2014 har stigningen i antallet af lærere ansat på gymnasieskolerne været på 12 procent. Stigningen er dog kun på 2 procent i forhold til Tabel 5: Gennemsnitligt driftsresultat pr. kombinationsskole der udbyder stx i kr. i perioden Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase Region Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt Personalet fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem de to køn også hen over regionerne. På landsplan er fordelingen gået fra 50 procent mænd og 50 procent kvinder i 2010 til 53 procent kvinder og 47 procent mænd i 2014.

23

24 Ny Vestergade 13, st København K danskegymnasier.dk

Det almene gymnasium i tal 2016

Det almene gymnasium i tal 2016 Det almene gymnasium i tal 2016 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 Eleverne - før, under og efter 7 Det

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2014 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale studerende - før, under

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2013 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale elever - før, under og

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne...4 Hvor mange er de?...4 Skolestørrelse... 5 Lærer/elevratio...6 De almengymnasiale studenter - før, under og efter...6 Det almene

Læs mere

Fakta og myter om det almene gymnasium 2015

Fakta og myter om det almene gymnasium 2015 Fakta og myter om det almene gymnasium 2015 2 Danske Gymnasier Fakta og myter om det almene gymnasium Det fyger med tal og statistikker i tidens uddannelsespolitiske debat. Normalt er det godt med tal,

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient. Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg

Læs mere

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Punkt nr. 22 - Høring vedr. udbud af htx på hotel- og restaurantskolen Bilag 1 - Side 1 af 24

Punkt nr. 22 - Høring vedr. udbud af htx på hotel- og restaurantskolen Bilag 1 - Side 1 af 24 Bilag 1 - Side 1 af 24 Bilag 1 - Side 2 af 24 Bilag 1 - Side 3 af 24 Bilag 1 - Side 4 af 24 Bilag 1 - Side 5 af 24 Bilag 1 - Side 6 af 24 Bilag 1 - Side 7 af 24 Bilag 1 - Side 8 af 24 Bilag 1 - Side 9

Læs mere

Optag sommer 2012. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende

Optag sommer 2012. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende Optag sommer 202 Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Michella Magnussen Indledning Hvert år bliver der af DTU

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2013

Evaluering af Studiepraktik 2013 Evaluering af Studiepraktik 2013 Indhold Overordnede tal for Studiepraktik 2013... 3 Uddannelser... 3 Ansøgere... 3 Prioriteter... 3 Fordeling af pladser... 4 Endelig fordeling af pladser... 4 Et danmarkskort

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

De begrænsede uddannelsesmæssige valgmuligheder påvirker de unges adfærd og deres uddannelsesmæssige og senere erhvervsmæssige udfoldelse.

De begrænsede uddannelsesmæssige valgmuligheder påvirker de unges adfærd og deres uddannelsesmæssige og senere erhvervsmæssige udfoldelse. Folketingets Uddannelsesudvalg ft@ft.dk 11-06-2010 Sag nr. 06/2313 Dokumentnr. 26709/10 Uddannelsesmuligheder til alle unge en langsigtet løsning For at indfri målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang

Læs mere

De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland

De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland Udarbejdet af UNI C Forfattet af Thomas Lange, Kurt Johannesen og Tine Høtbjerg Henriksen Udgivet

Læs mere

Velkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk

Velkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk Velkommen til Nordfyns Gymnasium Gymnasiet STX Aftenens program 19.00 20.00 20.30 20.30 21.00 Velkomst, generel orientering 1. orientering om studieretninger 2. orientering om studieretninger Fagbasar

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland

Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Bilag 12 Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland REGIONAL UDVIKLING Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland 1 Udarbejdet for

Læs mere

Optag vinter 2013 Diplomingeniør

Optag vinter 2013 Diplomingeniør Optag vinter 213 Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Michella Magnussen Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU.

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår

Læs mere

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik Skriftlig dansk 2015 STX Karakter- og opgavestatistik INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Opgaveformuleringer... 4 22.05.2015 (Ordinær)... 4 28.05.2015 (Ordinær)... 5 22.05.2015 (Netadgang)... 6 28.05.2015

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater 2016

De gymnasiale eksamensresultater 2016 De gymnasiale eksamensresultater 2016 Resumé: I 2016 dimitterede i alt 49.000 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på eux, hf, hf-e, hhx, htx og stx. Andelen af studenter fra stx udgør, ligesom

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer Bilagsfigur Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus A blandt studenterne fra hf*, Gns.inkl. bonus A:,,,,,,,,, 3, 3,,, 5, 5,,, 7,,, 9, 9,,,,, Note

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 10 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Optag sommer 2011. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende

Optag sommer 2011. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende Optag sommer Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil

Læs mere

Forslag. Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L Forslagsnummer Folketinget -NaN Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

Optag vinter 2011 Diplomingeniør

Optag vinter 2011 Diplomingeniør Optag vinter 2011 Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU. Profilen

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Optag vinter 2010 Diplomingeniør

Optag vinter 2010 Diplomingeniør Optag vinter 2010 Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU. Profilen

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har

Læs mere

STATISTIK. 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006. UU Center Himmerland

STATISTIK. 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006. UU Center Himmerland STATISTIK 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006 UU Center Himmerland Bilag til årsberetning 2005-2006 Udvikling i antallet af 9. og 10. kl. elever der søger ind på de gymnasiale

Læs mere

Uddannelsesønsker 2008 9. klasse

Uddannelsesønsker 2008 9. klasse Uddannelsesønsker 2008 9. klasse 10. skoleår 10. klasse folkeskolen, efterskoler og fri grundskoler 423 205 218 Erhvervsuddannelser Tekniske skoler, handelsskoler, landbrugsskoler og Sosu 90 47 43 Stx,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Oprettelse af 2-årigt HF i Vordingborg

Oprettelse af 2-årigt HF i Vordingborg NOTAT Hovednotat 1 Oprettelse af 2-årigt HF i Vordingborg Voksenuddannelsescenteret VUC Storstrøm har den 8. december 2010 indsendt ansøgning til Regionsrådet om at oprette udbud af 2-årigt højere forberedelseseksamen

Læs mere

Fejlagtig omregning af karakterer skaber problemer for studerende

Fejlagtig omregning af karakterer skaber problemer for studerende Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 79 Offentligt December 2015 Fejlagtig omregning af karakterer skaber problemer for studerende International Baccalaureate, bedre kendt blot som

Læs mere

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium 94 KOMMENTARER Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium Torben Christoffersen, fhv. kontorchef i Gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet Om morgenen kl. 4.45 den 28. maj

Læs mere

Ungdomsuddannelse hvad vælger DU?

Ungdomsuddannelse hvad vælger DU? Ungdomsuddannelse hvad vælger DU? Program UU-vejledning 10. klasse Erhvervsuddannelser EUX Gymnasiale uddannelser Andre og individuelle udd. Afrunding Mulighed for uddybende/afklarende spørgsmål Uddannelsesvejledning

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

Uddannelser i verdensklasse. Uddannelsesbarometer REGION SYDDANMARK

Uddannelser i verdensklasse. Uddannelsesbarometer REGION SYDDANMARK Uddannelser i verdensklasse Uddannelsesbarometer 2015 REGION SYDDANMARK Uddannelsesbarometeret 2015 Uddannelsesniveauet i Syddanmark skal styrkes. Det er nødvendigt, hvis vi i fremtiden vil have en region

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Databanken opdateret med elevtal for 2009

Databanken opdateret med elevtal for 2009 Databanken opdateret med elevtal for 2009 Af Susanne Irvang Nielsen De nye elevtal for perioden 2000 til 2009 kan ses på http://statweb.unic.dk/uvmdataweb/default.aspx?report=eak-tilgang-uddannelse. Elevtallene

Læs mere

Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014

Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014 Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014 Det fremgår af Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative

Læs mere

2. Uddannelse i Danmark

2. Uddannelse i Danmark 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love

Læs mere

Studerende på velfærdsuddannelserne. University College Nordjylland. En undersøgelse af rekruttering og optag

Studerende på velfærdsuddannelserne. University College Nordjylland. En undersøgelse af rekruttering og optag Studerende på velfærdsuddannelserne på University College Nordjylland En undersøgelse af rekruttering og optag Studerende på velfærdsuddannelserne på University College Nordjylland Udarbejdet af UNI C

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

AFBRUDSRAPPORTEN 2013

AFBRUDSRAPPORTEN 2013 AFBRUDSRAPPORTEN 2013 Afbrud fra ungdomsuddannelserne i Aarhus i perioden 01.08. 2012 31.07. 2013 UU Aarhus-Samsø / Job&Uddannelse JOBCENTER AARHUS Forord Afbrudsrapporten er udarbejdet af Job&Uddannelse.

Læs mere

I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet.

I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet. Udskolingen 2013 0. Indledning I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet. På nationalt niveau arbejder man med

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013

UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013 Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013 Folkeskoler, privatskoler og frie grundskoler Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013 er en opgørelse over

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

Kurt Møller Pedersen. Rektor Ikast-Brande Gymnasium

Kurt Møller Pedersen. Rektor Ikast-Brande Gymnasium Kurt Møller Pedersen Rektor Ikast-Brande Gymnasium 1.Hvordan påvirkes uddannelsesinstitutionerne (= gymnasier og HF-kurser) af aktuelle politiske initiativer? 2.I hvilken udstrækning kan Danmark på Vippen

Læs mere

De studerendes indtjening. - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002

De studerendes indtjening. - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002 De studerendes indtjening - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002 Undervisningsministeriet 2004 1 Kolofon Titel: De studerendes indtjening Undertitel: En analyse af de studerendes indkomster

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark

Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 27. juli 2007 Carsten Ulstrup Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark 1. Indledning

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 215 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse

Læs mere

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium: Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde

Læs mere

FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2010

FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2010 FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2 fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens Hedensted, maj 2 Den 5. marts 2 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og. klasser

Læs mere

Bilag vedr. Behovsredegørelsen. 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling. 4. Samlet redegørelse for kriterium 2

Bilag vedr. Behovsredegørelsen. 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling. 4. Samlet redegørelse for kriterium 2 Bilag vedr. Behovsredegørelsen 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling 4. Samlet redegørelse for kriterium 2 Samlet redegørelse for kriterium 2: Sammenhæng i Uddannelsessystemet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. HF2 ansøgning andet halvår 2011

Indholdsfortegnelse. HF2 ansøgning andet halvår 2011 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...2 2 Lidt om VUC Djursland...2 3 Erfaringer fra VUC Skanderborg/Odder...3 4 Øvrige VUC HF2 udbydere...3 5 Efterspørgsel efter HF2 på VUC Djursland...4 6 Statistik fra Grenaa

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser

Bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser Side 1 af 13 Bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser (Optagelsesbekendtgørelsen) BEK nr 1341 af 08/12/2006 (Gældende) LOV Nr. 575 af 09/06/2006 LBK Nr. 444 af 08/05/2007 LBK Nr. 445 af

Læs mere

Statistik fra Ungdommens uddannelsesvejledning Horsens Hedensted, november 2009

Statistik fra Ungdommens uddannelsesvejledning Horsens Hedensted, november 2009 Statistik fra Ungdommens uddannelsesvejledning Horsens Hedensted, november 009 Resume:. Status for afgangseleverne fra grundskolen i Horsens og Hedensted kommuner i november 009 9, % i uddannelse i Horsens

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Møde i regionsrådets Uddannelsespanel

Møde i regionsrådets Uddannelsespanel Område: Regional Udvikling Afdeling: Vækstforum og Erhvervsudvikling Journal nr.: 14/15465 Dato: 27. maj 2015 Udarbejdet af: Jonas Svane Jakobsen E-mail: jsj@rsyd.dk Telefon: 29201050 Referat Møde i regionsrådets

Læs mere