Aktivering i virksomhederne giver mening

Transkript

1 Mere skub på virksomhedscentre Flere og flere midtjyske virksomheder har oprettet virksomhedscentre, hvor de modtager ledige kontanthjælpsmodtagere i aktivering. Læs artiklen side 2-4 Tæt på mål i Horsens Jobcenter Horsens har nu tilknyttet 16 virksomhedscentre og har det forløbne år haft gode erfaringer med at sende ledige kontanthjælpsmodtagere ud på arbejdspladserne. Kort nyt side Inspirationsdag om etnisk beskæftigelsesindsats Dialogmøder om langtidsledighedspakken Handicapkonference 2010 Læs artiklen side 5-6 Mentor med mentalt overskud "Begynd med accepten fra medarbejderne. Og vær klar over, at de ledige, der kommer ud i virksomheden, kan være sårbare mennesker. Læs artiklen side 7-8 Aktivering i virksomhederne giver mening Det tager tid at få konceptet med virksomhedscentre til at rodfæste sig i en stor organisation som Jobcenter Århus. Læs artiklen side 9-10 Tre virksomhedscentre klar i Syddjurs I Syddjurs Kommune er der kun få store virksomheder, og det har givet jobcentret særlige udfordringer i forhold til at etablere virksomhedscentre. Læs artiklen side Tendens er et nyhedsbrev, som Beskæftigelsesregion Midtjylland udsender hver anden måned. Tendens fokuserer på arbejdsmarkedet og beskæftigelsesituationen i det midtjyske område. Nyhedsbrevet rummer en bred vifte af artikler om tendenser på arbejdsmarkedet, nye tiltag, jobcentrenes praksis, virkeligheden på virksomhederne og uddannelsesstederne, og hvordan beskæftigelsessystemet fungerer. Tendens tager udgangspunkt i de mennesker, det handler om på arbejdsmarkedet. Tendens udkommer på Beskæftigelsesregion Midtjyllands regionale hjemmeside Tilmeld dig nyhedsbrevet og få nyheder, reportager og brugbare oplysninger om arbejdsmarkedet direkte i mailboksen hver anden måned. Design: Beth Grafik. Journalistik: Martin Blom Hansen.

2 Mere skub på virksomhedscentre Flere og flere midtjyske virksomheder har oprettet virksomhedscentre, hvor de modtager ledige kontanthjælpsmodtagere i aktivering. Beskæftigelsesregion Midtjylland sætter fokus på virksomhedscentrene, der er et vigtigt redskab i den samlede aktiveringsindsats. Illustrationsfoto: colourbox.com Det giver resultater at arbejde målrettet med virksomhedscentre. Eksempler er der mange af siden virksomhedscenterkampagnens start i De seneste tal viser, at det går godt med virksomhedscentrene i den midtjyske region. Naturligvis er der store udsving fra jobcenter til jobcenter, men samlet set ligger regionen på 83 procent hvor 100 er målet i forhold til antal ledige i aktivering på virksomhedscentre. Også med hensyn til selvforsørgelse efter afsluttet forløb er man i Midtjylland tæt på mål. Beskæftigelsesministeriet er netop nu i gang med en plan, der skal øge fokus på effekten af aktiveringen. Her skal beskæftigelsesregionerne kortlægge indsatsen og styrke "best practice" i jobcentrene. Der er ingen tvivl om, at vi ser oprettelsen af endnu flere virksomhedscentre som et vigtigt element i at kunne levere en solid og meningsfuld aktivering til de ledige, der har behovet, siger Palle Christiansen, direktør for Beskæftigelsesregion Midtjylland. Langtidsledighed, unge og jobnær aktivering i fokus Som man kan læse i dette nummer af Tendens, er der på trods af krisen mange virksomheder, der indgår samarbejde med jobcentrene om at etablere virksomhedscentre. 2

3 Når de nye initiativer fra regeringen om ungeindsatsen og aftalen om bekæmpelse af langtidsledighed skal omsættes til indsatsarbejde ude i jobcentrene, vil virksomhedscentrene have en vigtig placering. Her kan man trække på de gode erfaringer, etablerede virksomhedscentre allerede har opnået. Samtidig fungerer virksomhedscentrene som en oplagt ramme, når unge ledige kontanthjælpsmodtagere skal ud og være en del af en arbejdsplads på lige fod med alle andre medarbejdere, eller når langtidsledige atter finder sig selv på en arbejdsplads med arbejdskolleger. Beskæftigelsesregion Midtjylland afholder nu en række introduktionskurser for mentorer i virksomhedscentrene. Det vil sige medarbejdere, der har lyst og mod på at hjælpe og støtte de ledige kontanthjælpsmodtagere, der kommer ud på arbejdspladsens virksomhedscenter. Desuden har Beskæftigelsesregion Midtjylland taget initiativ til opstart af netværk for jobcentrenes tovholdere og jobkonsulenter. Matchmodellen Den nye matchmodel blev indført omkring 1. april Den tidligere inddeling i fem matchgrupper for jobcentrenes målgrupper er nu afløst af tre: Matchgruppe 1: "Jobklar" - det vil sige borgere, der efter jobcentrets vurdering kan tage et ordinært arbejde. Matchgruppe 2: "Indsatsklar" - det vil sige borgere, der ikke vurderes at kunne tage et ordinært arbejde, men som kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud. Matchgruppe 3: "Midlertidigt passiv" - det vil sige borgere, der vurderes at have så alvorlige problemer, at de pt hverken kan arbejde eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats. Matchgruppe 2, som er målgruppen for virksomhedscenterkampagnen, omfatter kontanthjælpsmodtagere, modtagere af starthjælp eller introduktionsydelse, modtagere af sygedagpenge, personer i revalideringsforløb og modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse. Kontanthjælpsmodtagere udgør langt den største del af matchgruppe 2. Virksomhedscentre Virksomhedscentre er karakteriseret ved, at de oprettes og drives af en lokal, offentlig eller privat virksomhed efter aftale med jobcentret. Virksomhedscentre består af minimum 4 (kontinuerlige) pladser til ledige i matchgruppe 2, som løser arbejdsopgaver for virksomheden. I virksomhedscentret understøttes den lediges vej til arbejdsmarkedet af forskellige former for aktiviteter. Jobcentrene er forpligtet til at følge op og understøtte indsatsen i virksomhedscentrene. I et virksomhedscenter bliver de ledige afklaret i et virksomhedsforløb, hvor der undervejs i forløbet arbejdes med personens øvrige problemer. Der kan knyttes individuelle eller fælles støtteaktiviteter til virksomhedscentre, for eksempel psykologhjælp, sprogundervisning og motion/træning. Virksomhedscentre gør således op med den hidtidige praksis, hvor ledige med andre problemer end ledighed skal gøres klar til arbejdsmarkedet, før de kommer i praktik på en virksomhed. Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) og beskæftigelsesregionerne har igangsat en kampagne i for at få etableret flere virksomhedscentre. AMS er i øjeblikket i gang med en landsdækkende evaluering af virksomhedscenterkampagnen. 3

4 Netværksdag for tovholdere/jobkonsulenter BRM afholder netværksdag 8. september 2010 for tovholdere/jobkonsulenter på Hotel Medi i Ikast. Der er stadig ledige pladser. Introduktionskursus for mentorer Introduktionskursus for mentorer i virksomhedscentre: Gennemføres over to dage, 15. og 29. september 2010 på Helnan Aarslev Hotel ved Århus. Få ledige pladser. Et lignende kursus forventes gennemført over to dage i november Tilmelding og mere information på: Se mere om virksomhedscentre i Tendens' tema-udgave november Se mere på:

5 Nr. 4 - August 2010 Tæt på mål i Horsens Jobcenter Horsens har nu tilknyttet 16 virksomhedscentre og har det forløbne år haft gode erfaringer med at sende ledige kontanthjælpsmodtagere ud på arbejdspladserne. Forudsætningen for succes er ledelsesmæssig opbakning i jobcentret og fokus på mentorerne i virksomhederne, siger projektleder. Susanne Lindgaard, projektmedarbejder, og Annette Nørby Duedal, projektleder, mener, at netværksmøder og udveksling af erfaringer mellem jobcentrene er uhyre vigtige i forhold til arbejdet med virksomhedscentre. Målet er 20 virksomhedscentre inden årets udgang. Allerede nu har Jobcenter Horsens fået 16 virksomheder med på ideen - fra detailhandel over lagervirksomheder til hotel, skole og kirkegård. I alt 11 forskellige brancher er repræsenteret, og jobcentret har 75 pladser at gøre godt med. Hele ideen og den daglige praksis med virksomhedscentrene har rodfæstet sig i jobcentrets arbejde med at hjælpe ledige i matchgruppe 2 videre. En af de grundlæggende ting, der skal til for at få det til at lykkes med virksomhedscenter-tanken, er "kommandocentralen" på jobcentret. Det vil sige tovholdere og projektme- darbejdere, der både sørger for at holde gryden i kog inden for murene i jobcentret og fungerer som hotline og hjælpere for virksomhederne. Høj prioritet hos ledelsen I Jobcenter Horsens er det projektleder Annette Nørby Duedal og projektmedarbejder Susanne Lindgaard, der er tovholdere. "Det vigtigste for at få det til at lykkes er en ledelse, der tager ansvar og siger: Det her vil vi. Virksomhedscentre er en del af beskæftigelsesplanen i Horsens og et helt centralt område i forhold til aktivering. Det er så Susannes og min opgave hele tiden at sørge for, at der er ledelsesmæssigt fokus på 5

6 Nr. 4 - August 2010 opgaven, og at alle informationer om virksomhedscentrene kommer rundt i hele huset," siger Annette Nørby Duedal. den måde kan være på forkant, når der igen bliver større efterspørgsel efter arbejdskraft. Susanne Lindgaard: "Det har vi brugt meget energi på i selve opstartsfasen. Det er en travl hverdag for alle vores kolleger, og der er mange forskellige aktiviteter. Hvis man skal bruge et virksomhedscenter i arbejdet med visitation og sagsbehandling, skal man vide, hvad det er. Hvad indeholder lige netop denne virksomhed, hvilke opgaver tilbydes her og så videre. Man skal kunne finde det rigtige match mellem den ledige borger og et virksomhedscenter." Velvillige virksomheder På trods af krisen har virksomhederne vist stor interesse for ideen med virksomhedscentre. Fra kernekunde til virksomhedscenter Tidligere havde man i Horsens Kommune et tæt samarbejde med en række virksomheder, der på lignende vis åbnede døren for ledige med særlige problemer. Konceptet hed "Kernekunder", og samarbejdet betød, at man havde et fundament at starte på, da man gik i gang med at etablere virksomhedscentre i Ud over de 16 virksomhedscentre har Jobcenter Horsens fået et ekstra netværk af virksomheder i hver branche op at stå. "Vi ved, at 80 procent af al jobomsætning sker via netværk. Derfor har vi skabt nogle 'light-partnerskaber' med vækstvirksomheder, der kan fungere som direkte rekrutteringskanal for afklarede borgere i virksomhedscentrene," siger Annette Nørby Duedal og påpeger, at man også på "Det har faktisk overrasket os. Et virksomhedscenter er ikke lig med billig arbejdskraft. Det er ofte borgere med svære problemer ud over ledighed. Så det kræver meget af en virksomhed at påtage sig dette arbejde. Men ledere og medarbejdere fortæller ofte, at det løfter en virksomhed, at man påtager sig et socialt ansvar," siger Annette Nørby Duedal. Susanne Lindgaard: "Vi har ikke lovet virksomhedscentrene arbejdskraft. Vi har lovet dem arbejde." Arbejdet ligger især hos de medarbejdere i virksomheden, der bliver mentorer. Susanne Lindgaard pointerer, at en god mentor skal kunne rumme at sidde over for et andet menneske, der har store problemer. Det har vist sig, at mange medarbejdere gerne griber muligheden for at blive mentor. "Vi hører ofte, at de vælger at blive mentorer, fordi de godt kan lide at gøre noget for andre. De kan godt lide at være i en situation, hvor de skal hjælpe et medmenneske. Det betyder en ny rolle personligt," siger Susanne Lindgaard. 6

7 Nr. 4 - August 2010 Mentor med mentalt overskud "Begynd med accepten fra medarbejderne. Og vær klar over, at de ledige, der kommer ud i virksomheden, kan være sårbare mennesker," lyder nogle af de gode råd, lagerchef og mentor Jane Eriksen på Friedberg A/S ved Horsens har til kommende virksomhedscentre. Billedtekst: Jane Eriksen, lagerchef og mentor, Friedberg A/S, kan godt lide udfordringen med at hjælpe ledige kontanthjælpsmodtagere ind på arbejdsmarkedet og give dem succesoplevelser med arbejdsopgaver og samvær med arbejdskolleger. Når en virksomhed beslutter sig for at indgå en aftale med det lokale jobcenter om at blive virksomhedscenter, er der én overvejelse, der kommer i første række: Hvem på virksomheden skal være mentor eller mentorer? Mentoren er nøglen til succes. Det er mentoren, der har den direkte og daglige kontakt til de kontanthjælpsmodtagere, der kommer ud og skal arbejde under særlige vilkår i virksomhedscentret. Det er mentoren, der er bindeleddet mellem de aktiverede ledige og virksomhedens ledelse. Som mentor skal man have forståelse for andre mennesker, og man skal kunne lide at have med andre mennesker at gøre. Både når der er glæde, og når der er krise. Til gengæld får man rigtig meget igen som virksomhed og arbejdsplads, mener Jane Eriksen, lagerchef på den lille engros-virksomhed Friedberg A/S i Løsning ved Horsens. Hun er mentor for de ledige borgere, der via jobcentret kommer ud i 14 ugers arbejdsophold på virksomhedscentret. Det sociale er afgørende Jane Eriksen udstråler lige præcis det, der skal til for at være en god mentor. Ro, tillid og empati. 7

8 Nr. 4 - August 2010 "Jeg kan godt lide at være med til at få andre mennesker til at føle, at de kommer videre. At se især yngre finde ud af, at det er dejligt at have et arbejde, gå sammen med andre kolleger, grine sammen og føle, at det er rart at have noget at stå op til. Det er spændende, om man kan få folk til at fungere og give dem en ballast, så de kommer videre og ikke er bange for at gå ud og søge arbejde," siger Jane Eriksen. Hun mener, det sociale er noget af det allervigtigste. Skal hun give nogle gode råd til andre virksomheder, der vil løfte den sociale og beskæftigelsespolitiske opgave det er at etablere et virksomhedscenter, er tålmodighed et nøgleord. "Det er vigtigt at starte med at have accepten fra medarbejderne. Og de skal være klar over, at de ledige, der kommer ud i virksomhedscentret, kan være personer, man skal behandle varsomt - for eksempel når man skal forklare en arbejdsopgave. Det kan godt være sårbare mennesker. Så det kræver et mentalt overskud," siger Jane Eriksen. "Mange skal vænne sig til at stå op om morgenen, have fri på bestemte tidspunkter og ikke mindst at være sammen med andre mennesker. Det kan være et stort spring, hvis man har været vant til at tulle rundt derhjemme. Friedberg A/S er leverandør af rengøringsartikler, gør-detselv produkter og malergrej. Virksomheden har eksisteret siden 1951 og har i dag omkring 25 ansatte. "Det betyder noget, at vi er en lille overskuelig arbejdsplads. Alle medarbejderne er gode til at tage sig af de nye og er indforstået med, at der kommer 'fremmede' til virksomheden," siger Jane Eriksen. Opgaver tilpasset den enkelte Når Friedberg A/S tager imod en ledig borger i virksomhedscentret, handler det naturligvis om at finde passende arbejdsopgaver. Her går Jane Eriksen ind og vurderer, hvad der passer til den enkelte. "Mange gange starter de med at sidde ved et bord og lave simple opgaver. De skal lige fange tonen og omgangsformen på arbejdspladsen, og vi får samtidig en fornemmelse af hvem de er. "Det er mennesker, der skal vænnes til at være på arbejdsmarkedet. Man kan ikke regne med at få en, der kan indgå i et ordinært job. Men man kan bygge dem op lige så stille. Jeg vil sige det på den måde, at vi finder flere opgaver til personen end personer til opgaven!" Gode råd Jane Eriksen har arbejdet på Friedberg A/S i 26 år. Hun startede selv i jobtilbud i virksomheden, så hun er ikke ukendt med at komme ind på en arbejdsplads på en lidt speciel måde. 8

9 Nr. 4 - August 2010 Aktivering i virksomhederne giver mening Det tager tid at få konceptet med virksomhedscentre til at rodfæste sig i en stor organisation som Jobcenter Århus. Men det er vejen frem, og der er brug for virksomhedscentre med forskellige profiler, siger jobcenterchefen. Virksomhedscentre er den rigtige vej at gå, siger Christian Schacht-Magnussen, jobcenterchef i Århus, der dog erkender, at vejen byder på en del udfordringer. Som mange andre jobcentre har Århus haft et mangearmet og solidt samarbejde med byens virksomheder gennem årene. Også kaldet partnerskabsaftaler, hvor begge parter har noget at tilbyde og noget at hente. Konceptet med virksomhedscentre som tilbud til ledige kontanthjælpsmodtagere bygger videre på de erfaringer, man tidligere har gjort sig i Århus med partnerskabsaftalerne. Det centrale er, at de ledige kommer ud i aktivering på en rigtig arbejdsplads. 9

10 Dette er en overskrift "Det er meget vigtigt. Vi har masser af undersøgelser fra tidligere, der viser, at det, der giver mest mening for vores ledige borgere, er at komme ud på en virksomhed. At være en del af et fællesskab med kolleger, at sidde i en rigtig frokoststue og så videre. Det betyder rigtig meget, at man bliver taget alvorligt, og virksomhedsaktivering er helt klart Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, Christian Schacht-Magnussen. rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, På rubrik, vej mod Rubrik, målet rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik den rigtige vej at gå," siger Christian Schacht-Magnussen, jobcenterchef, Jobcenter Århus. Forskelligartede virksomhedscentre Jobcenter Århus har i øjeblikket indgået aftaler med 22 virksomheder, hvor der er eller vil blive etableret virksomhedscentre. For at få så effektiv og fremadrettet en aktivering som muligt skal man skabe virksomhedscentre med særligt fokus, mener Christian Schacht-Magnussen. "Vi bliver i nogen grad nødt til at differentiere vores virksomhedscentre. For eksempel virksomhedscentre, som fungerer for den lidt dårligere gruppe ledige, og hvor der er lidt flere muligheder for at støtte op om den ledige i starten af forløbet," siger han. I øjeblikket overvejer man i jobcentret også muligheden for særlige tilbud til ledige med indvandrer- og flygtningebaggrund. Dog skal man først have afsluttet den særlige jobkonsulentindsats for flygtninge/indvandrere, der løber frem til udgangen af Jobcenter Århus vil også gerne finde en god model, der går godt i spænd med Ungepakken og den aktuelle indsats over for unge ledige. "De unge er et stort indsatsområde og en stor gruppe, vi gerne vil gøre noget for. Så vi er i gang med at afsøge mulighederne for et særligt unge-virksomhedscenter," siger Det store maskineri kører dog ikke uden motorproblemer. Det tager tid for hele organisationen i jobcentret at indstille sig på, at virksomhedscentre er det tilbud, man har. "Overordnet er virksomhedscentrene vores tilbud til match 2. Lige nu er vi midt i processen med at omstille de forskellige tilbud," siger jobcenterchefen. Når det kommer til virksomhedscenterkampagnens mål 2, nemlig at 20 procent af de ledige, der har været på et virksomhedscenter, skal være selvforsørgende fire uger efter det afsluttede forløb, er Christian Schacht-Magnussen umiddelbart positiv. "Men det er jo meget afhængigt af konjunkturerne. Vi er nødt til at være realistiske og sige: Det kan godt være, at vi kan lave gode ordninger med aktivering og virksomhedscentre. At komme i varig beskæftigelse handler dog meget om, Vi skal bruge vores regionale overblik for at understøtte jobcentrenes hvordan arbejdsmarkedet og konjunkturerne udvikler sig. indsats, siger Ole Jepsen, formand Det er det, der afgør, om virksomhederne ansætter nye folk. for Det Regionale Beskæftigelsesråd Men et virksomhedscenter kan være med til at sluse ledige Beskæftigelsesregion Midtjylland. ud på arbejdsmarkedet," siger han. Virksomhedscentre - Jobcenter Århus: Der er indgået 22 virksomhedsaftaler - heraf er 17 i drift. Resten starter senest 1. september Det er gået utroligt stærkt. Siden vi begyndte med forberedelserne til det nye Regionale Beskæftigelsesråd og delserne til det nye Regionale Beskæftigelsesråd og Det er gået utroligt stærkt. Siden vi begyndte med forbere- Der er 20 aftaler i private virksomheder og 2 i offentlige virksomheder. den nye struktur ved indgangen til 2006, er ledigheden den nye struktur ved indgangen til 2006, er ledigheden Virksomhedscentrene fordeler sig på følgende brancher: halveret. Både Rådet og jobcentrene er kommet godt fra halveret. Både Rådet og jobcentrene er kommet godt fra Detail, rengøring, ejendomsservice/anlægsgartner, køkken/kantine, kultur/oplevelse, produktion/lager, start, når man tænker på, hvor svær og stor en opgave, start, når man tænker på, hvor svær og stor en opgave, det har været, siger Palle Christiansen, direktør i det har været, siger Palle Christiansen, direktør i Der er i alt 155 pladser på de 22 virksomhedscentre (143 pladser på de 17 aftaler, der er i gang pt.) Beskæftigelsesregion Midtjylland og tidligere regionschef Beskæftigelsesregion Midtjylland og tidligere regionschef i AF i Århus Amt. i AF i Århus Amt. En ledighedsprocent i Beskæftigelsesregion Midtjylland på blot 1,9 procent i øjeblikket og en massiv efterspørgsel på arbejdskraft fra virksomhederne stiller store krav til En ledighedsprocent i Beskæftigelsesregion Midtjylland på blot 1,9 procent i øjeblikket og en massiv efterspørgsel på arbejdskraft fra virksomhederne stiller store krav til 10 2

11 Tre virksomhedscentre klar i Syddjurs I Syddjurs Kommune er der kun få store virksomheder, og det har givet jobcentret særlige udfordringer i forhold til at etablere virksomhedscentre. Velvilje er der masser af fra virksomhedernes side, understreger Lars Bundgaard, afdelingsleder på Jobcenter Syddjurs. I øjeblikket har jobcentret omkring 100 ledige fra matchgruppe 2 ude i en eller anden form for individuel virksomhedspraktik. Interessen for at etablere et virksomhedscenter er også til stede. Men de formelle krav - for eksempel minimum fire pladser, mentorordning på virksomheden og en mere krævende indsats fra virksomhedens side - er ofte en for Aarhus Lufthavn er en af de virksomheder, der har oprettet virksomhedscenter i samarbejde med Jobcenter Syddjurs. 11

12 stor mundfuld at sluge for en lille virksomhed. Og de fleste virksomheder i Syddjurs Kommune er små. Jobcenter Syddjurs har været knap så hurtig med at etablere virksomhedscentre som mange andre jobcentre. Men nu er man fra 1. september 2010 klar med de første tre virksomhedscentre, og flere følger efter. De tre centre, der rummer i alt 12 pladser til ledige kontanthjælpsmodtagere, er Aarhus Lufthavn, Rønde Skole samt serviceområdet - det vil sige grønne områder, drift, ejendomsservice og så videre - på kommunens plejehjem. Næste skridt er blandt andet samarbejde om virksomhedscentre via Handelsstandsforeningen i Ebeltoft og kommunens nye erhvervsudviklingspark med en stribe små virksomheder som beboere. Et godt redskab En nylig undersøgelse, Jobcenter Syddjurs har foretaget blandt kommunens virksomheder, viser stor interesse for et fortsat og udbygget samarbejde med jobcentret. Koordinering mellem flere forskellige virksomheder kan være en af metoderne til at skabe flere virksomhedscentre. "De mindre virksomheder herude vil gerne være med til at løse de beskæftigelsesmæssige problemer, vi har i kommunen. Det er meget nærhedsprincippet, der gælder. Og en social profil er desuden konkurrenceparameter i dag," siger Lars Bundgaard, der kalder virksomhedscentre for et godt redskab i beskæftigelsesindsatsen. Niels Anders Poulsen, koordinator i virksomhedsindsatsen på Jobcenter Syddjurs, oplever, at virksomhederne bruger etableringen af virksomhedscentre strategisk, og at det derfor ikke er noget, man sætter i gang lynhurtigt. En væsentlig årsag til, at det har taget sin tid, er ifølge Niels Anders Poulsen en række formelle ting. Man skal tilbage og have opbakning i sit bagland, hos bestyrelse, skolebestyrelse og så videre. "Virksomhederne kender os og ved, at de kan regne med os. Det handler ikke om at etablere så mange virksomhedscentre og pladser som muligt så hurtigt som muligt. Det handler om, at når der skal laves virksomhedscentre, er det fordi, der er en opgave, der kan løses rigtig godt med et virksomhedscenter. Der skal være kvalitet i det," siger Niels Anders Poulsen. Gode råd fra andre jobcentre Det foreløbige netværkssamarbejde med andre jobcentre og de kurser for mentorer, som Beskæftigelsesregion Midtjylland står for, har været en vigtig startmotor, mener Niels Anders Poulsen. "De virksomhedsmedarbejdere, der var med på det første mentorkursus, fik virkelig en aha-oplevelse. De fik meget faglig og teoretisk viden, de ikke havde hørt om før. Desuden mødte de andre mentorer fra hele regionen, som kunne fortælle om deres oplevelser." Niels Anders Poulsen har også selv fået et fint udbytte af de indledende kurser. "Det har betydet meget og gav erfaringsudveksling samt netværk. Blandt andet fra jobcentrene i Holstebro og Randers, der har sendt eksempler på deres aftaler og fortalt om, hvilke problemer de har haft," siger Niels Anders Poulsen. 12

13 KORT NYT Inspirationsdag om etnisk beskæftigelsesindsats Specialfunktionen for den etniske beskæftigelsesindsats (SEBI) afholder 20. september 2010 en inspirationsdag om det fjerde ministermål: "Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt". Deltagerne på inspirationsdagen er ledere, teamchefer og nøglemedarbejdere på jobcentrene. Dagens program vil handle om inspiration i de daglige arbejde med at sikre indsatsen over for de grupper blandt ikke-vestlige ledige, der er i særlig risiko for langvarig ledighed. Det vil foregå med fokus på praktiske eksempler i tre workshops: 1) Unge. 2) Virksomhedsrettet indsats for ikke-arbejdsmarkedsparate. 3) Borgere med helbredsproblemer - begrænsning af tilgangen til permanent offentlig forsørgelse Desuden bliver der præsenteret et inspirationskatalog om beskæftigelsesministerens mål 4. Der vil være information om de initiativer i jobcentrene, SEBI tilbyder at understøtte gennem rådgivning og konsulentbistand. Inspirationsdagen afholdes mandag 20. september på Helnan Marselis Hotel, Strandvejen 25, 8000 Århus C, kl Tilmelding skal ske senest 1. september via Dialogmøder om langtidsledighedspakken I forbindelse med den aftale om bekæmpelse af langtidsledighed, som er indgået mellem regeringen og flere af Folketingets partier, inviterer Beskæftigelsesregion Midtjylland nu til en række dialogmøder med jobcenterchefer i regionen om langtidsledighedspakken. En del af pakkens indhold sættes i gang allerede i august og september i år, mens andre initiativer er berammet til januar Blandt andre træder følgende initiativer i kraft i august og september: Pulje til flere læse-, stave- og regnekurser for over 30-årige modtagere af dagpenge, kontanthjælp og starthjælp. Regionale midler til en jobrettet opkvalificering af langtidsledige og/eller ledige, der vurderes at have en særlig risiko for langtidsledighed. Mere virksomhedsrettet og tættere kontakt med langtidsledige. Jobcentrene får midler til at ansætte flere virksomhedskonsulenter, der skal hjælpe langtidsledige og de svageste kontanthjælpsmodtagere ud i virksomhedsrettet aktivering. Formålet med dialogmøderne er dels at drøfte indsatsen over for langtidsledigheden, og dels hvordan Beskæftigelsesregion Midtjylland kan understøtte indsatsen i jobcentrene på dette område. Møderne finder sted: 9. september for Ikast-Brande, Herning, Silkeborg og Viborg kommuner 10. september for Horsens, Hedensted, Århus/Samsø, Odder og Skanderborg kommuner 14. september for Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommuner 16. september for Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Struer, Holstebro og Skive kommuner. Se mere om info og tilmelding: 13

14 KORT NYT Handicapkonference 2010 Beskæftigelsesrådet i Midtjylland afholder 8. oktober 2010 sin årlige konference med Danske Handicaporganisationer, arbejdsgivere og jobcentre med flere om handicappedes beskæftigelsesmuligheder. I år har konferencen særlig fokus på beskæftigelsesmulighederne for unge førtidspensionister og unge, der er i risiko for at blive førtidspensio-nister. Valget af tema hænger blandt andet sammen med, at en række projekter viser, at nogle førtidspensionister med suc-ces kan indgå på arbejdsmarkedet. Desuden er et af de gældende ministermål fra 2011 en begrænsning af antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse. Konferencen finder sted 8. oktober 2010 kl. 9 til 14 på Scandic Hotel i Silkeborg. Se mere om tilmelding: 14