om forebyggelse Tema Social ulighed i sundhed Alle er lige, men nogle er mere lige end andre George Orwell

Transkript

1 om forebyggelse Tema Social ulighed i sundhed Alle er lige, men nogle er mere lige end andre George Orwell

2 For dem der har det sværest Anne Smetana, chefkonsulent Region Syddanmark Anne Sloth-Egholm, sundhedschef, Fredericia Kommune Hvordan kan mere systematiske forebyggende indsatser bidrage til at bedre vilkårene for dem, der har det sværest? Med baggrund i kommunale, nationale og nordiske erfaringer dannede dette spørgsmål udgangspunktet for Temamøde om social ulighed i Middelfart i juni 2009 og vi samler op på erfaringerne her i tidsskriftet samt på Dialog-Net.dk. I artiklerne indgår også en rundspørge hos seks kommuner om deres overvejelser i forhold til arbejdet med social ulighed i sundhed eller lighed i sundhed, som nogle foretrækker at kalde det. Det er ingen nyhed, at der er social ulighed i sundhed. Det er veldokumenteret. Uligheden kan opfattes som værende i modstrid med samfundets humanistiske idealer. Den måde et politisk problem som social ulighed i sundhed bliver forstået på, har stor betydning for den politik, der føres. Desuden kræver arbejdet med social ulighed i sundhed et stærkt politisk mandat, hvis man skal kunne samordne bidrag fra flere sektorer. Dødeligheden og sygeligheden er større jo kortere uddannelser og lavere indkomst, vi har. Man taler også om den sociale gradient af stigende sygelighed og dødelighed. En gradient, der findes over hele skalaen af socioøkonomiske positioner fra høj til lav. Set fra det perspektiv vedrører problemet en stor del af befolkningen. Når ulighedens årsager søges i generelle levevilkår, må problemet løses ved strukturelle indgreb på samfundsmæssige forhold, fx gennem social- og arbejdsmarkedspolitik eller gennem uddannelsespolitik og integrationspolitik. I Norge, Sverige og England fokuserer de sundhedspolitiske programmer meget på hele gradienten, men i Danmark fylder det andet perspektiv mere, nemlig det, som handler om at sætte fokus på socialt udsatte grupper. Det er grupper, som er udsat for et eller flere stærkt belastende sociale forhold fx langvarig arbejdsløshed, lave indkomster, ofte på kontanthjælp, hjemløse osv. En væsentlig del af de sociale forskelle i sundhed skyldes tilsvarende sociale forskelle i livsstil og sundhedsadfærd. Vi ved for eksempel, at visse sårbare grupper ryger mere. Derfor rammes de også oftere af de sygdomme, der følger med rygning. Her er fokus altså på de udsatte individer og gruppers livsstil, og livsstilen er problemet. I Danmark har vi i en lang periode haft mest fokus på livsstil og på individets muligheder for handling. Nu er de strukturelle tiltag kommet mere i fokus. Men det er vigtigt at sige, at de to perspektiver ikke udelukker, men supplerer hinanden. Både gradienten og de socialt udsatte grupper er relevante perspektiver et både-og ikke et enten-eller. Med dette tidsskrift ønsker vi at stimulere debatten om indsatsen i forhold til social ulighed i sundhed. Følg med i hvilke andre aktiviteter der er under planlægning se side 15 og læs mere på Dialog-Net.dk. 2 dialog om forebyggelse

3 Indhold 4 Vi skal styrke det tværgående samarbejde Se program fra temamødet om social ulighed i sundhed den 10. juni 2009 på Dialog-Net.dk 6 Sundhed bør tænkes på tværs 8 Se på potentialerne i den daglige drift 10 Blind vinkel over for sociale forskelle 12 Valgfriheden er ikke altid reel Redaktionsgruppe: Sundhedschef Anne Sloth-Egholm, Fredericia Kommune, chefkonsulent Anne Smetana, projektkoordinator Brian Linke, konsulent Birgitte Lund Møller og journalist Inger Anneberg. Forsidefoto: Polfoto Øvrige fotos: Jørgen Diswal Design og produktion: Aakjærs a/s. Oplag: 600 Tidsskriftet kan bestilles via mail: birgitte.lund.moeller@regionsyddanmark.dk Vær opmærksom på stigmatisering Kommende aktiviteter

4 Vi skal styrke det tværgående Flere kommuner har sat fokus på social ulighed i sundhed Det tværgående samarbejde mellem forvaltningerne i kommunerne skal styrkes og formaliseres. Sådan lyder et af budskaberne fra Fakta om social ulighed i sundhed Mænd og kvinder med lang uddannelse lever gennemsnitligt tre år længere end kortuddannede. seks kommuner i Region Syddanmark, når det gælder indsatsen omkring social ulighed i sundhed. De seks kommuner Odense, Esbjerg, Vejle, Fredericia, Sønderborg og Varde har alle svaret på en rundspørge om deres arbejde med social ulighed i sundhed. Kommunerne har forskellige strategier for, hvordan den tværgående indsats forsøges fastholdt. En af metoderne, som fx Esbjerg Kommune benytter sig af, er at sikre medarbejdernes kompetencer gennem efteruddannelse. Gennem uddannelse på tværs kan vi sikre, at ulighed i sundhed er med i tankegangen, fordi det altid er lagt ind som et opmærksomhedspunkt i disse uddannelsesforløb, siger direktør for Sundhed & Omsorg i Esbjerg Kommune, Arne Nikolajsen. Andre metoder er at etablere tværgående samarbejdsorganer, fælles temamøder osv. Men også politisk ejerskab er vigtigt. I mange konkrete sager er det helt afgørende med et samarbejde på kryds og tværs mellem forvaltningerne for at få sagen til at glide. Vi har også politisk mandat til at arbejde på tværs, men det kræver klart, at der hele tiden tages stilling til, hvordan man vil prioritere området. Vi kan sagtens blive meget dygtigere til at arbejde tværgående, understreger sundhedschef i Vejle Kommune, Marit Nielsen-Man. kvaliteten af leveår er bedre hos folk med lang uddannelse. Socialt udsatte ryger mere og spiser mindre frugt/grønt. Folk med kort uddannelse rammes oftere af livsstilssygdomme i form af KOL, diabetes eller hjertekarsygdomme Kilde: Rapport fra Forebyggelseskommissionen dialog om forebyggelse

5 samarbejde Mere viden på Dialog-Net.dk Find mere om kommunale erfaringer med social ulighed i sundhed. Læs interviews med de seks kommuner. Evidens er en udfordring En anden udfordring, som kommunerne også står midt i, når det gælder social ulighed i sundhed, er at sikre evidens og dokumentation af de mange forskellige indsatser. Vi skal kunne dokumentere det, vi laver. Det er vores store udfordring at kvalificere vores egen indsats og udvikle vores kompetencer som projektledere i organisationen. Hvilke faglige krav stiller det at udvikle viden? Det er ikke nok at sætte otte mand om et bord, og så kører det bare. Sådan fungerer det ikke. Det handler også om at blive dygtig til sit arbejde, pointerer afdelingschef i Sønderborg Kommune, Susanne Gyldenhof. Lederen af Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune, Margit Thomsen peger på, at der er brug for langt flere ressourcer til at lære at arbejde med evidens: Det er et generelt problem i kommunerne, at vi først er ved at lære at arbejde med evidens. Det har der aldrig været krav om eller tradition for. Forskning med brug af kontrolgrupper er vanskelig på kommunalt plan. Kan man gøre noget for én gruppe og ikke for en anden? Vi er ofte nødt til at tænke mere pragmatisk, end forskerne ville gøre, men det er positivt, at forskningsinstitutionerne er begyndt at vise interesse for kommunerne. Desværre er det generelt sværere at trække universiteterne ud til en udkantskommune, påpeger Margit Thomsen. Implementering er vigtig Odense Kommune benytter de evidensbaserede forslag fra Forebyggelseskommissionen til at se på, om man er på rette spor i arbejdet med social ulighed i sundhed. Britt Toftgaard, sundhedschef i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, peger på, at implementering af projekter er et af de svære punkter i arbejdet med at reducere social ulighed. Jeg kunne bestemt ønske mig flere økonomiske ressourcer til det her. Især implementering er en udfordring. De erfaringer, som vi får ind via pilotog metodeudviklingsprojekter, skal indarbejdes i det daglige arbejde. Det er en stor udfordring i forhold til de opgaver, vi har fået i forbindelse med den nye sundhedslov. En del af problemet er, at opgaven slet ikke er tilstrækkeligt finansieret, selv om vi har fået midler overført fra amterne. Efter min opfattelse dækker det overhovedet ikke behovet og heller ikke forventningerne, pointerer Britt Toftgaard. Borgerinddragelse De adspurgte kommuner har alle målrettede indsatser i forhold til specifikke grupper, når det gælder social ulighed i sundhed, og mange peger på borgerinddragelse som den bedste vej frem. Men kommunerne peger også på det, der betegnes som den dobbelte forpligtigelse i det forebyggende arbejde. Det er dels at sørge for den brede, borgerrettede forebyggelse, dels at støtte dem, som nogle kommuner har døbt sårbare grupper, og andre ressourcesvage personer. I Fredericia Kommune er det en politisk beslutning, at man skal gå efter at fremme lighed i sundhed, og det er skrevet ind i kommunens sundhedspolitik. Det er vores øverste overordnede mål, og jeg mener, at hele vores sundhedspolitik er gennemsyret af, at vi differentierer vores indsatser. Omvendt, så skal der være en balance. Man kan også risikere at stigmatisere borgerne ved at gå efter bestemte målgrupper. Det er vores klare holdning, at man kommer længst ved at inddrage borgerne, ikke bare udstikke idéer fra oven. Empowerment er alfa og omega, og vi skal ophøre med at klientgøre borgerne. Borgerne skal selv være med til at finde ud af, hvad der skal til, og det er vigtigt, at man opbygger tillid, siger sundhedschef Anne Sloth-Egholm. 5

6 Det er en stor og konstant udfordring at tænke lighed i sundhed på tværs af alle fagafdelinger/forvaltninger i en kommune. Det viser erfaringer fra Fredericia og København Sundhed bør tænkes på tværs Hvordan får vi hele organisationen ikke bare de af os, der arbejder med sundhed til at sige, at social ulighed i sundhed er interessant? Grundlæggende handler det om at skabe ejerskab og det skal I gøre meget ud af. Sundhed skal tænkes naturligt ind alle steder i kommunen. Sådan lød rådet fra både Anne Sloth-Egholm, sundhedschef i Fredericia Kommune, og Ane Bonde, specialkonsulent i Københavns Kommune, da de gennemgik indsatsen for at få social ulighed i sundhed ind på tværs i deres kommuner. I Fredericia Kommune er sundhedsopgaverne fra begyndelsen tænkt tværgående. Kommunen har ikke noget sundhedscenter i mursten, men valgte tidligt at sige, at området skal indgå i opgaverne i alle afdelinger. Kommunen har også valgt at bruge udtrykket lighed i sundhed frem for udtrykket ulighed i sundhed. Det har vi, fordi det giver arbejdet en mere positiv drejning, sagde Anne Sloth-Egholm. Strategisk arbejde Sundhedschefen i Fredericia Kommune anser arbejdet med at få lighed i sundhed tænkt ind på tværs af forvaltningerne for at være et strategisk arbejde. At sikre ejerskab på politisk niveau, på ledelsesniveau og på faglig niveau handler blandt andet om at planlægge i fællesskab. Sundhedsudvalget har gennemført dialogmøder med de øvrige udvalg i kommunen i forhold til lighed i sundhed og drøftet, hvad der skal sættes på dagsordenen næste år. Det er en strategisk måde at arbejde på, og det bruger vi mange kræfter på i sundhedssekretariatet. Det er med til at skabe politisk og administrativt ejerskab, sagde Anne Sloth-Egholm og tilføjede: Det er en kontinuerlig proces, og vi er allerede i gang med næste skridt som handler om at se på mulighederne og potentialerne for at arbejde med lighed i sundhed inden for alle driftsområder. Det er vigtigt at anerkende, at fagligheden kan komme fra forskellige steder. Alle skal kunne bidrage med deres idéer til sundhedsindsatser, uanset hvor de hører hjemme i kommunen. At påvirke de andre I Københavns Kommune arbejdes der også med en strukturel tilgang i forhold til social ulighed i sundhed, og den borgerrettede forebyggelse er lagt i hænderne på Folkesundhed København, som hører under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Det overordnede mål er flere leveår med godt helbred samt mindsket social ulighed. De sundhedsfremmende tilbud skal særligt målrettes den halvdel af københavnerne med kortest uddannelse og laveste indkomst, og sundhedsfremmende tilbud til socialt udsatte grupper skal styrkes, forklarede specialkonsulent Ane Bonde fra Folkesundhed København. Den interne strategi over for social ulighed er blandt andet at påvirke det nationale niveau fx via tobakslovgivningen og at arbejde målrettet på at få sundhed ind i de andre forvaltninger. Det sidste påbegyndte vi i 2008, men social ulighed i sundhed er ikke højt på dagsordenen. Det kræver et stærkt politisk mandat. Spørgsmålet er, om vi har det? Processen med at få inddraget de andre forvaltninger tager tid, for de har ikke sundhed som deres ypperste mål. Men vi kan se, at de bidrager til sundhed på andre måder, også uden at de nødvendigvis kalder det sundhed. Det skal vi have os for øje og det er en af udfordringerne, sagde Ane Bonde. 6 dialog om forebyggelse

7 Staldtips fra temamødet Deltagerne på temamødet om social ulighed gav på baggrund af erfaringer i egen kommune input i form af konkrete staldtips til kommunernes arbejde med at reducere social ulighed i sundhed. Deltagernes input samlede sig primært inden for to emner: Borgerinddragelse og samarbejde på tværs af fagområder/forvaltninger i kommunen. Borgerinddragelse Husk borgerinddragelse i planlægning af indsatsen Lad borgerne selv definere, hvad sundhed er for dem Anerkend borgernes opfattelse af risikofaktorer Lav interessentanalyse og følg op med involvering, herunder borgerinddragelse og empowerment Uddan sundhedsformidlere, der selv kommer fra den målgruppe, I vil nå Samarbejde på tværs Arbejd for at skabe et formaliseret, tværgående samarbejde Hav fokus på, at samarbejdet på tværs sker både på politisk niveau, lederniveau og på fagligt niveau Arranger temamøder på tværs af organisationen for at skabe fx fælles sprog og fælles værdigrundlag Skab en fælles skolebænk fælles læring, sprog mv. Husk tværfaglig planlægning i tværgående projekter Husk at afsætte ressourcer til frikøb af medarbejdere, der skal indgå i projekter/forandringsprocesser Brug sundhedsdeterminantmodellen til at komme i dialog og kontakt med de øvrige forvaltninger om deres bidrag til sundhedspolitikken Arranger et tingmøde for forskellige faggrupper og sektorer tingmøder kan også involvere borgere og dermed være en borgerinddragelsesmetode. Læs mere om tingmøder på Dialog-Net.dk 7

8 Få mere viden på nettet Læs interviewet Jo længere uddannelse jo bedre helbred med Finn Diderichsen i Ugeskrift for Læger. Find link på Dialog-Net.dk Find link til rapporten At prioritere social ulighed i sundhed analysestrategi og resultater for Københavns Kommune, Teknisk rapport 2006 af Finn Diderichsen, Maria Habroe og Else Nygaard, Institut for Folkesundhedsvidenskab Social ulighed i sundhed handler grundlæggende om social ulighed, fastslog professor Finn Diderichsen, Københavns Universitet. Han pegede på, at kommunerne skal udnytte de værktøjer, der allerede findes til at forebygge uligheden Se på potentialerne i den daglige drift Der eksisterer i kommunerne flere meget effektive sundhedsydelser, som er en del af den daglige drift. Se dem som et potentiale i forhold til at forebygge social ulighed i sundhed. Udnyt dem. Sådan lød et af rådene fra professor Finn Diderichsen til kommunerne i Region Syddanmark. Han pegede fx på sundhedsplejen, de forebyggende hjemmebesøg, skoler, daginstitutioner og de offentlige arbejdspladser som områder, hvor der er store potentialer i at forebygge social ulighed i sundhed. Det er for nedtonet, hvad der sker i sundhedsplejen. Det er et meget stort indsatsområde for socialt udsatte familier, og det har stor betydning for børnenes udvikling. Men værktøjet skal bruges rigtigt. Se på om det er udnyttet tilstrækkeligt, foreslog Finn Diderichsen og pegede på, at man kan gøre det samme i forhold til de forebyggende hjemmebesøg. Begge områder er en ressource, hvor I har lovgivningen i ryggen. Det er et vigtigt værktøj, som ikke må skæres ned efter salamimetoden. Det samme kan man sige om daginstitutionernes rolle som kompensationsfaktor, fx i socialt belastede boligområder. Andre væsentlige, udsatte grupper, hvor kommunerne har en vigtig rolle, gælder rehabilitering og misbrugsbehandling, samt ikke mindst de af kommunens egne ansatte, som er udsatte pga. løft og nedslidning. Både en psykosocial og ergonomisk indsats har stor betydning for at reducere social ulighed i sundhed. Her har kommunerne som arbejdsgivere en knap at trykke på, fastslog Finn Diderichsen. 8 dialog om forebyggelse

9 Lav præcise mål Han understregede det vigtige i, at forebyggelsen i kommunerne foregår på tværs af mange sektorer. Væsentlige indsatsområder i forhold til uligheden er især på skoler, i boligområder og inden for arbejdsmiljøet. Flere sektorer skal på banen og samarbejde. Desuden er det vigtigt at arbejde med præcise, politiske mål omkring risikofaktorerne. Hvordan er forekomsten, og hvordan skal de ændres? Finn Diderichsen pegede på regionale/kommunale sundhedsprofiler som en hjælp fx til at sammenligne indsatsen mellem kommunerne på landsplan. Tydelige, præcise kvantitative mål samt enkle epidemiologiske værktøjer kan øge ejerskabet og samarbejdet mellem forskellige sektorer og også være med til at prioritere indsatsen. Han slog fast, at en kommunal indsats dog ikke gør det alene. Kommunerne kan ikke alene løfte ansvaret. Det bliver som at tegne i vand, hvis staten ikke påtager sig sit ansvar. Det lugter af røg og sprit Hvorfor har danskerne færre leveår i gennemsnit end fx Norge og Sverige? Svaret lugter af røg og sprit, sagde professor Finn Diderichsen. Alkohol og tobak er de to hovedårsager til, at vi i gennemsnit har færre leveår end vores nabolande, og det er også to stærke faktorer i social ulighed i sundhed. Der er ingen tvivl om, at det er virkeligt omkostningseffektivt at lave strukturelle, statslige tiltag på dette område fx via prispolitik og lovgivning, sagde Finn Diderichsen. Statslige tiltag vil ramme hårdt hos dem med de lave indkomster, fx de unge, men helbredseffekten vil også blive tilsvarende større i disse grupper. 9

10 I en undersøgelse fra Dansk Sundhedsinstitut fremgår det, at både læger og borgere har en blind vinkel, når det drejer sig om sociale forskelle i sygdom og sundhed Blind vinkel over for sociale forskelle For at forebygge social ulighed i sundhed er det nødvendigt, at de praktiserende læger får nogle redskaber til at håndtere sociale forskelle hos deres patienter. Det konkluderer en undersøgelse fra Dansk Sundhedsinstitut med titlen Sårbarhed og handlekraft, som fokuserer på, hvordan sociale forskelle i sundhed og sygdomme forstås og italesættes. Antropolog og seniorprojektleder hos DSI, Lone Grøn, forklarede i sit oplæg, at undersøgelsen er baseret på interviews med 12 borgere og syv praktiserende læger, som alle har været involveret i Sundhedsprojekt Ebeltoft et tilbud om forebyggende helbredsundersøgelser og samtaler. At der findes social ulighed i sundhed er overvældende godt dokumenteret i statistiske undersøgelser. Men når vi går tæt på, ind i det erfaringsnære perspektiv, ser vi en blind vinkel. Lægerne er ikke meget for at tale om den. Måske fordi de ikke ønsker at dømme patienterne. Holdningen er, at man behandler alle patienter lige, sagde Lone Grøn. 10 dialog om forebyggelse

11 Helte-fortællinger Borgerne i undersøgelsen fokuserer på den individuelle handlekraft. Hvad kan jeg selv gøre for at få det bedre? De nævner ikke social ulighed som noget, der har betydning. Jo flere sårbarhedsfaktorer en borger har med sig, jo oftere tyr borgeren til individuelle heltefortællinger om den indsats, de personligt har gjort for at få det bedre. Borgerne vil helst tale om, hvordan de kan handle sig ud af problemerne. De ser ikke sig selv som ofre, forklarede Lone Grøn. Forskellige fra os selv I rapporten fra DSI slår lægerne fast, at der er et meget stort potentiale i at få fat på de mindre velstillede borgere, men det er samtidigt ofte borgere med meget komplekse problemer, og lægerne oplever, at det er sværere at blive forstået. Det er borgere, der fylder meget, fordi de er anderledes. Lægerne aflæser til dels disse forskelle, men de erkender også, at der er en risiko for, at man som læge behandler de velstillede bedre, fordi man er mere på bølgelængde med dem, taler samme sprog, sagde Lone Grøn. Generel risiko for fagfolk Hun pegede på, at andre sundhedsprofessionelle måske løber samme risiko, fordi vi ofte tænker, at alle er som os selv. Desuden er der en generel angst for at komme til at sætte folk i bås, stigmatisere dem. Bare at putte folk i kasser er da heller ingen løsning. Men man er nødt til både at tænke i systematiske sociale forskelle og behandle folk individuelt. Vi ved, at de mest udsatte ikke får samme behandling som de bedre stillede, understregede Lone Grøn. Rapporten anbefaler derfor, at de praktiserende læger både får nogle sundhedspædagogiske redskaber, der tager udgangspunkt i patienternes ressourcer samt redskaber, der afhjælper den blinde vinkel fx i form af screening eller andre epidemiologisk baserede værktøjer. Læs DSI-rapporten på Dialog-Net.dk Læs også her om et andet eksempel på en differentieret indsats i forhold til målgrupper, se under interessegruppen Hjerterehabilitering. 11

12 Vicedirektør Geir Sverre Braut, Helsetilsynet i Norge, pegede på, at selv om valgfrihed er på dagsordenen i forebyggelsen, er den langt fra altid reel i sårbare situationer Valgfriheden er ikke altid reel Alle dyr er lige, men nogle er mere lige end andre. Geir Sverre Braut refererede i sit indlæg på temadagen til George Orwells berømte citat fra romanen Kammerat Napoleon, da han gav et norsk perspektiv på social ulighed i sundhed. Bagsiden af den velfærdspolitiske medalje er en overdreven tro på, at velfærd i sig selv er nok til at udjævne uligheder, sagde Geir Braut. Han fremhævede, at der i dag stort set ingen debat er i Norge om de meget store forskelle, der fx eksisterer på lønindkomster, som i sig selv har stor betydning for social ulighed. Forskelle som staten selv har lagt op til i sin lønpolitik. Men når det drejer sig om sundhedsindikatorerne sygdom og død, er der derimod lagt op til en hed, politisk debat. Når det gælder sygdom og død, ønsker staten ikke at gøre forskel på folk, reflekterede Geir Braut. Den norske stat har vedtaget en national strategi, der skal udjævne de sociale forskelle på sundhedsområdet. Honnør-ord De strategiske udfordringer er de samme som i Danmark skal man satse på forebyggelse som massestrategiske tiltag eller gå mere efter højrisikogrupperne? Få mere viden Geir Braut anbefaler: Mæland, JG; Elstad, JI; Næss, Ø; Westin, S (red). Sosial epidemiologi. Sosiale årsaker til sykdom og helsesvikt. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag, Wilkinson, R; Pickett, K. The spirit level. Why more equal societies almost always do better. London: Allen Lane (The Penguin Group), Sosial ulikhet i helse som tema i helsekonsekvensutredninger. IS-1305 Oslo: Sosial- og helsedirektoratet, ( Det store spørgsmål er, om alle får glæde af, at vi har en national strategi. Den centrale dagsorden er nemlig valgfrihed, ikke behovsdækning. Det er tankevækkende, at ordet social næsten ikke bruges mere. Socialbegrebet er blevet et marginalbegreb. I stedet har vi en masse fine honnørord som sundhedsfremme og forebyggelse. De strategiske tiltag for flertallet er under pres, for de passer ikke med tidens ånd: Fokus på individualisering og valgfrihed. Men realiteterne er, at valgfrihed ikke er reel i sårbare situationer, understregede Geir Braut. Det er nemlig kun de friske iblandt os, de mest oplyste, de bedst uddannede, som er i stand til at vælge. Det bør man tænke på, når man er optaget af fx empowerment. Folk skal jo være i stand til at tage imod det. Kan de det?, lød Brauts spørgsmål. Han refererede til den polske sociolog Zygmunt Bauman, der har sagt, at hvis valgfrihed er det dominerende, så må man forvente, at folk vælger forskelligt. Hvis folk gør det, så er spørgsmålet, hvor længe de, som træffer de kloge valg, vil betale for dem, som træffer mindre kloge valg. 12 dialog om forebyggelse

13 Grænseflader I Norge er et af de helt store problemer grænseflader mellem sektorerne, som gør samarbejde problematisk, fx mellem kommuner og amter, mellem kommuner og sygehuse osv. Det har vist sig, at det er meget svært for den enkelte borger at finde ud af, hvor i systemerne man skal henvende sig for at få hjælp. Man kan sige, at strukturelle, økonomiske forhold har fået mere at sige for, hvordan sundhedstilbud bliver tilrettelagt frem for sociale og sundhedsmæssige forhold. Det faglige perspektiv på sundhed er blevet mindre, og området mangler i høj grad faglig ledelse, sagde Geir Braut og pegede på, at selv om man nu har en national, overordnet strategi, så mangler denne strategi en konkret udmøntning i kommunerne. Kommunerne har ikke taget den til sig. Den har gode intentioner. Men der mangler konkrete mål. I konflikten mellem stat og kommuner er den nationale strategi vanskelig at få gjort til kommunalpolitik, og så ender vi alt for let med at overlade markedet til de private aktører, som gerne overtager det, lød advarslen. Læs mere på Dialog-Net.dk Du kan her finde link til den norske nationale strategi. 13

14 Det er vigtigt at være bevidst om sprogbrug og metoder, når det handler om social ulighed i sundhed, sagde Annemarie Knigge fra Sundhedsstyrelsen Vær opmærksom på stigmatisering Sundhedsstyrelsen har social ulighed i sundhed som et af sine prioriterede temaer i Temaerne lyder: Kommunal forebyggelse Regional forebyggelse Social ulighed i sundhed Børn og unges sundhed Smitsomme sygdomme Monitorering, dokumentation og metodeudvikling Annemarie Knigge, souschef i Center for forebyggelse i Sundhedsstyrelsen, fremlagde temaerne, og hun pegede også på de udfordringer, som eksisterer i forhold til arbejdet med social ulighed i sundhed i kommunerne. Det er nødvendigt med en politisk prioritering, og indsatsen skal gå på tværs. Desuden er spørgsmålet, om man i kommunerne har redskaberne til en tværgående organisering af indsatsen? Har sundhedsområdet fx adkomst til at sætte sundhed på dagsordenen på tværs af forvaltningerne? spurgte Annemarie Knigge. Derudover pegede hun på rekruttering til sundhedstilbud og fastholdelse som en udfordring, der gælder både medarbejderne og borgerne. Endelig er stigmatisering en risiko. Sundhedsstyrelsen har udgivet et debatoplæg om risikoen for stigmatisering på det her område. Specielt når vi taler ulighed i sundhed, er vi opmærksomme på risikoen for, at man stigmatiserer folk ved at sætte lighedstegn mellem det sunde liv og det gode liv, understregede Annemarie Knigge. Hun anbefalede, at man i kommunerne er sig meget bevidst om, hvilket sprogbrug og hvilke metoder og udtryk man anvender. Hvem har lyst til at gå rundt med et plaster i panden, hvor der står udsat for social ulighed i sundhed!? Omvendt kan man ikke entydigt ændre sproget til lighed i sundhed, fordi man derved kan komme til at skjule, hvilke faktorer der skaber ulighed i sundhed, sagde Annemarie Knigge. Sundhedsstyrelsens baggrund for at arbejde med social ulighed i sundhed Social ulighed i sundhed er på den politiske dagsorden fx regeringens handlingsplan for forebyggelse Sundhedsstyrelsens forpligtigelser til rådgivning og oplysning i henhold til sundhedsloven kommuner og regioners behov for og efterspørgsel efter rådgivning om metoder og erfaringer på området Find link til Sundhedsstyrelsens debatoplæg om stigmatisering på Dialog-Net.dk. 14 dialog om forebyggelse

15 Programmer og tilmelding på Dialog-Net.dk Kommende aktiviteter Seminar om etniske minoriteter i samarbejde med Sundhedsstyrelsen Tirsdag den 8. september 2009 kl , Fionia Park, Odense Formålet er at inspirere til indsatsen for etniske minoriteters sundhed, herunder til et stærkt samarbejde mellem kommune, sygehus og almen praksis. Seminaret giver både oplæg til refleksion og inspiration til konkrete initiativer. Målgruppen er sygehusplanlæggere og kommunale planlæggere på forebyggelsesområdet. Temamøde om forebyggelse på tværs Mandag den 28. september 2009 kl , Comwell Kolding Formålet er at give bud på, hvordan forebyggelsesarbejdet kan udbredes i den kommunale organisation. Målgruppen er kommunale sundhedschefer og planlæggere på forebyggelsesområdet samt ledere af andre kommunale fagområder. Temamøde om patientuddannelse Torsdag den 27. august 2009, kl Comwell Middelfart Formålet er at sætte fokus på sundhedsvæsenets indsats på patientuddannelsesområdet. Temamødet vil bl.a. omhandle, hvordan der kan etableres systematiske og effektive patientuddannelsestilbud, hvilke behov personer med kronisk sygdom har for patientuddannelse, og hvordan vi kan sikre sammenhængende patientuddannelsesforløb på tværs af region og kommuner. Kom og hør Lars Iversen, COWI Arne Høst, Overlæge, OUH Britta Bjerrum Mortensen, Sundhedsstyrelsen Målgruppen er ledere, planlæggere og fagpersoner i kommuner og på sygehuse, der arbejder med patientuddannelse/patientskoler. Kompetenceudvikling om implementering Fra tirsdag den 10. november 2009, kl til onsdag den 11. november 2009, kl Internat på Comwell Kellers Park, Børkop. Vil du blive bedre til implementering? Sundhedspolitikker og forebyggelsesindsatser skal fungere i en virkelighed, som er ekstremt kompleks. Det betyder, at implementering af dem bliver mindst lige så kompleks, og at en snæver kreds af personer umuligt kan overskue alle relevante aspekter og konsekvenser. Kurset giver dig relevant teori og effektive redskaber til implementering. Efter kurset er du klædt på til at besvare spørgsmål som: Hvad er din rolle i processen? Hvem skal inddrages i implementeringen? Hvornår skal de inddrages og hvordan? Målgruppen for kurset er planlæggere af forebyggelsesindsatser i kommunerne. 15

16 Rådgivning om forebyggelse Ring og få en uforpligtende snak om dine muligheder for rådgivning Anne Smetana, chefkonsulent Tlf Arne Gårn, konsulent Tlf Ann Iversen, konsulent Tlf Birgitte Lund Møller, konsulent Tlf Brian Linke, projektkoordinator Tlf Anne Sophie Hensgen, konsulent Tlf Anne Bach Stisen, konsulent Tlf Peter Lund Kristensen, adjunkt Tlf Ansat i samarbejde med Syddansk Universitet Vores kompetencer Viden om forebyggelse og sundhedsfremme Strategi, planlægning og implementering Design og evaluering af projekter Projekt- og procesledelse Idégenerering og metodeudvikling Facilitering af vidensdeling og dokumentation Rådgivning og temamøder er gratis for kommuner. I forbindelse med seminarer, kurser og ved internater er der deltagerbetaling. Læs mere på Dialog-Net.dk og regionsyddanmark.dk/forebyggelse