Godkendt Teknologisk Service Evaluering 99

Transkript

1 Godkendt Teknologisk Service Evaluering 99 Erhvervsfremme Styrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf.:

2 Indholdsfortegnelse: 1 Kort om teknologisk service i Danmark 2 2 Introduktion til evalueringen 4 3 Dansk Institut for Fundamental Metrologi (DFM) 6 4 Dansk Maritimt Institut (DMI) 12 5 Dansk Toksikologi Center (DTC) 17 6 Dansk Institut for Fiskeri Teknologi og Akvakultur (DIFTA) 23 7 VKI (Institut for vandmiljø) 28 8 Teknologisk Institut Erhvervsudvikling 33 9 Teknologisk Institut Byggeri 38 Appendiks Kommissorium for evalueringen 42 1

3 1 Kort om godkendt teknologisk service i Danmark De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter) sælger teknologisk rådgivning til dansk erhvervsliv og offentlige myndigheder. GTS-institutterne har til opgave at indsamle, opbygge og udvikle teknologisk kompetence og formidle denne viden til dansk erhvervsliv. GTSinstitutterne har en særlig forpligtigelse til at servicere små og mellemstore virksomheder. Der er i alt 14 GTS-institutter i Danmark, som tilsammen udgør GTS-nettet. Sammenlagt er der ansat administrativt- og teknisk/videnskabeligt personale i GTS-institutterne. Institutternes samlede omsætning var i 1998 på 2,1 mia.kr. Heraf udgjorde kontraktmidler 246 mio.kr eller 11,7 pct. af omsætningen. GTS-institutterne er en del af Danmarks forsknings-, teknologi- og innovationssystem og et vigtigt instrument i regeringens erhvervspolitik. Institutterne arbejder tæt sammen med Rådet for Teknologisk Service (RTS) og Erhvervsfremme Styrelsen om teknologisk baseret erhvervsfremme, der kan øge Danmarks internationale konkurrenceevne. Rådets vision for teknologisk service er beskrevet i Strategi for teknologisk service i Danmark. (Se: publikationer) De teknologiske serviceinstitutter er selvejende med en ledelse, der har ansvaret for det enkelte instituts økonomiske og faglige udvikling. Institutterne sælger deres ydelser på almindelige kommercielle vilkår i Danmark og i udlandet, og er således markedsrettede. GTS-institutternes almennyttige formål betyder, at institutterne tilbyder sin viden til alle virksomheder, der ønsker at købe teknologisk service. Institutternes formål, deres faglige og forretningsmæssige profil samt deres almennyttighed er baggrunden for, at det offentlige gennem godkendelse af institutterne og medfinansiering af udvalgte aktiviteter inddrager dem i den teknologiske infrastruktur. Godkendelsen giver institutterne mulighed for at søge om statslig medfinansiering af kompetenceopbyggende aktiviteter, der er grundlaget for, at et institut kan levere den nyeste teknologiske viden til virksomhederne. Den statslige medfinansiering er altså ikke et driftstilskud, der kan bruges til at billiggøre institutternes kommercielle ydelser. GTS-institutterne evalueres hvert tredje år af et eksternt fagligt panel. Evalueringens anbefalinger indgår sædvanligvis i instituttets strategiplan, der udarbejdes efter evalueringen. Det er strategiplanen, der danner basis for godkendelse af instituttet som et GTS-institut og for resultatkontrakten, der indgås med RTS om medfinansiering af udvalgte faglige aktiviteter for den kommende treårsperiode. Det overordnede samspil mellem GTS-institutterne, Erhvervsfremme Styrelsen og Rådet for Teknologisk Service er fastlagt i Lov om teknologisk service 1. Loven er udmøntet i Retningslinier for Godkendt Teknologisk Service i Danmark. (EFS 1996) Institutterne varierer meget i størrelse og faglig bredde, og der er stor forskel på de enkelte institutters aktiviteter. Nogle er meget FoU-tunge, mens andre i højere grad vægter faglige aktiviteter så som rådgivning, prøvning, etablering og vedligeholdelse af standarder m.v. De enkelte institutters kerneaktiviteter er beskrevet nedenfor i tabel 1. 1 Lov om teknologisk service, Lov nr. 221 af 27. marts

4 Tabel 1 Institutnavn Nøgletal for de 14 GTS-institutter og deres kerneaktiviteter. Kerneaktiviteter Bioteknologisk Institut (BI) Antal ansatte: 144 Omsætning: 75 mio.kr. Dansk Brandteknisk Institut (DBI) Antal ansatte: 90 Omsætning: 56 mio.kr. Dansk Institut for Fundamental Metrologi (DFM) Antal ansatte: 19 Omsætning: 15 mio.kr. Dansk Hydraulisk Institut (DHI) Antal ansatte: 230 Omsætning: 180 mio.kr. Dansk Maritimt Institut (DMI) Antal ansatte: 124 Omsætning: 75 mio.kr. Dansk Toksikologi Center (DTC) Antal ansatte: 40 Omsætning: 21 mio.kr. DELTA (Dansk Elektronik, Lys & Akustik) Antal ansatte: 236 Omsætning: 181 mio.kr. Dansk Standard (DS) Antal ansatte: 170 Omsætning: 124 mio.kr. Dansk Institut for FiskeriTeknologi og Akvakultur (DIFTA) Antal ansatte: 38 Omsætning: 22 mio.kr. dk-teknik ENERGI OG MILJØ Antal ansatte: 140 Omsætning: 92 mio.kr. FORCE Antal ansatte: 677 Omsætning: 400 mio.kr. Institut for Designrådgivning (IDR) Antal ansatte: 5 Omsætning: 3 mio.kr. Teknologisk Institut Antal ansatte: 966 Omsætning: 693 mio.kr. VKI Antal ansatte: 173 Omsætning: 138 mio.kr. FoU, rådgivning og analyser til industri og offentlig myndigheder inden for levnedsmiddel- og bioteknologi, herunder farmaceutisk industri. Teknologisk udvikling og fremme af aktiv og passiv brandsikring samt bekæmpelse og forebyggelse af miljøskader i forbindelse med brand. DBI er akkrediteret til prøvning, inspektion og certificering. Tilbyde kalibrering og måleteknisk rådgivning på højeste internationale niveau. DFM vedligeholder og udvikler primær- og referencenormaler inden for udvalgte metrologiske områder, der har strategisk betydning for dansk industri. Udvikle og anvende avancerede metoder og teknologier inden for områderne kysthydraulik, vandbygning, vandmiljøundersøgelser, offshoreteknik og vandressoruceforvaltning. Udvikle og udbyde hydro- og aerodynamiske serviceydelser, simulering af marine operationer, træninssystemer, softwaresystemer m.v. til den maritimesektor samt til bygge- og anlægssektoren og maskinindustrien. At fremskaffe, vurdere og formidle viden om kemikalier og materialers virkning på mennesker og miljø. Yde teknologisk service inden for elektronik, softwareteknologi, lys, optik, akustik, vibration og støj. Virke for standardisering og certificering til gavn for industrien, erhvervslivet og samfundet i øvrigt. DS er officielt godkendt dansk centralorgan for standardisering og er det førende certificeringsorgan i Danmark. Gennemføre udviklingsprojekter, yde teknisk/økonomisk service og rådgivning samt tilrettelægge uddannelse og træning for fiskeri- og akvakultursektoren. Udvikle og levere af serviceydelser inden for miljø- og energiområdet. Ydelserne bygger på et højt fagligt niveau som lever op til kundernes nuværende og fremtidige behov. Teknologisk udvikling og rådgivning af industrien indenfor områderne apparat- og sensorteknologi, inspektion og prøvning, materialer og kemisk analyse, svejsning og produktionsteknologi, kvalitets- og måleteknik samt undervisning. Rådgive om anvendelse af design i virksomhedernes udvikling, fx i forbindelse med udvikling af nye produkter, emballage eller en ny grafisk identitet. Udvikle og formidle teknologiske fremskridt til gavn for dansk erhvervsliv og samfund i øvrigt. Bl.a. inden for byggeri, energi, miljø, industri og erhvervsudvikling. Udvikle og rådgive i relation til vandmiljøet inkl. laboratorieydelser, miljøvurdering af kemiske stoffer, renere produktion, emissioner og restprodukter, vandressourcer- og kystzoneforvaltning og miljøkonsekvensvurdering.

5 2 Evaluering af GTS-institutterne GTS-institutterne bliver evalueret af et eksternt ekspertpanel hvert tredje år. Evalueringen arrangeres af Erhvervsfremme Styrelsen og er et styringsinstrument, der bruges af institutternes direktion, bestyrelse og af RTS. Formålet med evalueringen er at konstatere, om GTS-instituttets udviklingsaktiviteter, faglige kompetencer og serviceudbud generelt har det indhold og den kvalitet, der gør instituttets nuværende og kommende aktiviteter bedst gearet til at underbygge erhvervslivets- og samfundets behov. Evalueringerne er fortrolige, men siden 1998 er et resumé af evalueringerne blevet offentliggjort. Denne rapport indeholder resuméer af de syv evalueringer, der blev gennemført i Det drejer sig om evalueringen af følgende institutter og institutenheder: Dansk Institut for Fundamental Metrologi Dansk Toksikologi Center VKI Dansk Maritimt Institut DIFTA Teknologisk Institut Erhverv Teknologisk Institut Byggeri Evalueringens baggrund og metode Den faglige evaluering omfatter en undersøgelse af forhold, der er relevante for alle GTSinstitutterne, herunder: En vurdering af, hvordan der er blevet fulgt op på den foregående strategiplan, resultatkontrakt og evalueringsrapport Instituttets faglige niveau og kompetence Instituttets aktiviteter i forhold til kunder og konkurrenter Ud over de generelle forhold er en række specifikke forhold for de enkelte institutter blevet undersøgt. Disse forhold oplistes forud for resuméet af de enkelte institutters evaluering i de følgende afsnit. Evalueringen udarbejdes af et eksternt panel med danske og udenlandske eksperter fra de dele af erhvervslivet og forskningsverdenen, der er relevant for det enkelte institut. Evalueringsrapporten er panelets uvildige og kvalificerede bud på styrker og svagheder i instituttet, samt deres forslag til instituttets mulige udviklingsretninger. Den evalueringsmetode, der ligger til grund for evalueringerne, er en såkaldt peer review metode, der kan oversættes til ligemand eller fagfællers undersøgelse. Der er altså tale om, at relevante eksterne faglige eksperter inviteres til at give deres vurdering af instituttets virke, og at de samtidigt giver forslag til mulige udviklingsretninger for instituttet. Udarbejdelse af kommissorier for evalueringerne, panelernes introduktion til GTS-systemet og det organisatoriske set-up for evalueringen er blevet koordineret i Erhvervsfremme Styrelsen af en evalueringskoordinator og de medarbejdere i styrelsen, der til daglig varetager kontakten mellem styrelsen og de aktuelle institutter.

6 Panelerne og institutterne har løbende kontaktet gruppen, og de kontaktansvarlige har i stort omfang deltaget som observatører i panelets møder. Gruppen bestod i 1999 af: Evalueringskoordinator og kontaktperson for DFM: Jens Peter Vittrup Kontaktperson for VKI og DTC: Jens Dinesen Kontaktperson for DMI: Morten Solgaard Thomsen Kontaktperson for DIFTA: Britta Vegeberg Kontaktperson for Teknologisk Institut Erhverv: Dorte Christensen Kontaktperson for Teknologisk Institut Byggeri: Jette Merete Nøhr og Hardy Madsen Resuméerne af evalueringerne præsenteres som udgangspunkt uredigeret, men af hensyn til det tekstlige sammenhæng er overskrifter o.l. blevet rettet til. 5

7 3 Dansk Institut for Fundamental Metrologi (DFM) 3.1 Præsentation Introduktion af instituttet DFM s primære opgaver er at støtte dansk industri ved at tilbyde kalibrering og måleteknisk rådgivning på højeste internationale niveau. DFM vedligeholder og udvikler primær- og referencenormaler inden for udvalgte metrologiske områder, der har strategisk betydning for dansk industri. Ved at tilbyde kalibrering for målelaboratorier og industrivirksomheder kan virksomhederne sikre international anerkendelse af deres produktionsspecifikationer. Desuden vejleder DFM myndigheder om måletekniske forhold blandt andet for at sikre, at lovgivningen er i overensstemmelse med den teknologiske udvikling. For at sikre en sammenhængende metrologisk infrastruktur i Danmark har DFM også til opgave at koordinere de øvrige metrologiske aktiviteter på fundamental primær- og referenceniveau. Ved at være en aktiv partner i internationale metrologiske organisationer, bidrager DFM også til det danske forskningssamarbejde med udenlandske institutter og myndigheder inden for metrologiområdet. DFM har opdelt de metrologiske aktiviteter i tre faglige sektioner: Forskning, Kalibrering og Rådgivning. Nøgletal for 1998 Mio. kr. Antal Omsætning: 14,8 Medarbejdere: 19 Heraf fra kunder og projekter: i Danmark: i udland: Resultatkontraktmidler: 3,3 2,3 9,2 Heraf: Akademiske medarbejdere: Teknisk personale: Administration: Forskning og udvikling: 8,4 Kilde: Den grønne De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, Institutrådet Evalueringspanelets sammensætning Adm. direktør Jørgen Kjems, Forskningscenter RISØ, Danmark (Formand) Direktør Ulla Lähteenmäki, Centre for Metrology and Accreditation, Finland Konsulent Tage Dræbye, Dræbye Rådgivning og Projektledelse assisterede evalueringspanelet med evalueringen og har skrevet evalueringsrapporten. 6

8 3.1.3 Særlige temaer i evalueringen Udover de tre hovedtemaer, der er omtalt i kapitel 2, blev evalueringspanelet bedt om at forholde sig til følgende særlige temaer: Udnyttes samarbejdet mellem DFM, CDFM og DANIAmet optimalt i forhold til at koordinere metrologi i Danmark? Har etableringen af CDFM løst GTS-nettets koordinationsproblemer inden for metrologi, der blev nævnt i den forrige evalueringsrapport fra Eksempler på opgaver i 1998 DFM har forøget salget til private danske virksomheder med 26% fra 1997 til 1998 DFM s varetagelse af formandskabet i Euromet indtil 1999, har betydet at dansk metrologi er blevet mere synlig på verdenskortet og at danske institutter, der beskæftiger sig med måling og kalibrering bliver bedre i stand til at hjælpe dansk industri med konkurrencedygtighed på eksportmarkedet. DFM har udviklet et nyt regnearksprogram til usikkerhedsberegninger, DFM-GUM, som skal sælges både i Danmark og i udlandet til laboratorier og andre virksomheder. For at udbrede kendskabet til det metrologiske fagområde i Danmark har DFM i samarbejde med Teknologisk Institut og Force udgivet bogen: Innovation og Måleteknik, syv eksempler på værditilvækst i danske virksomheder. DFM og CDFM har udarbejdet håndbogen Metrologi kort og godt. Bogen blev udgivet i begyndelsen af Den er stærkt efterspurgt på universiteter m.v. og er der er d.d. udleveret 2000 eksemplarer af bogen. 3.2 Resumé Hovedkonklusion Sammenlignet med næsten alle andre industrialiserede lande er den danske metrologiorganisation meget decentraliseret. Den kan bedst karakteriseres som et metrologi netværk. DFM er kernen i dette netværk. Panelets overordnede konklusion er, at DFM s gennemførelse af sine forskningsopgaver og instituttets tekniske kompetencer er på et højt internationalt niveau og med en høj grad af international og national synlighed. Instituttets forskning har desuden vist sig at være en succes i relation til den internationale anerkendelse af den danske metrologiorganisation. Gennem denne anerkendelse har DFM opnået en betydeligt indirekte effekt på dansk erhvervslivs rammebetingelser. Det er yderligere panelets vurdering understreget af såvel eksterne som interne interviews at DFM opererer på et minimum, både hvad angår personale og tilskud. Det gør ikke kun DFM, men også den danske metrologiorganisation sårbar. 7

9 Panelet har diskuteret og vurderet det danske metrologisystem. Udviklingen siden 1996 har været betydelig, hvilket bl.a. er en følge af opfølgningen på 1996-evalueringen. Det er panelets vurdering, at systemet i øjeblikket fungerer. Der er derfor fortsat behov for en vidtfavnende national metrologistrategi og et bredere formål med de statslige tilskud. I denne forbindelse bør der tages initiativ til en egentlig tværministeriel strategi for kemisk metrologi med det formål at sikre sporbare målinger inden for fødevarer, landbrug, miljø, sikkerhed og sundhed. Panelet har desuden identificeret specifikke svagheder og sårbarhed i både DFM og det danske metrologisystem. I evalueringens kommissorium indgår både generelle og specifikke temaer, som panelet har skullet forholde sig til gennem evalueringen. Disse spørgsmål besvares i det følgende Generelle temaer i evalueringen Panelet anerkender, at DFM har fulgt op på 1996-evalueringen i sin strategiplan og i sine forslag til resultatkontrakt for Panelet har også noteret sig, at Erhvervsfremme Styrelsen og RTS har taget initiativer i henhold til evalueringen. Den danske metrologi organisation I 1996 anbefalede panelet, at en national strategi for fundamental metrologi skulle dække den metrologiske infrastrukturs virkeområde med henblik på at understøtte dansk erhvervsliv og det danske samfund Panelet har konstateret, at interviewpersonerne finder, at den decentrale danske metrologiorganisation er god, og har desuden konstateret, at DFM s bestyrelse som fastlagt i de nye vedtægter og godkendt af Erhvervsfremme Styrelsen har påtaget sig ansvaret for koordinationen af systemet. Panelet har videre konstateret, at Center for Dansk Fundamental Metrologi (CDFM) inden for GTSsystemet er blevet etableret med DFM s aktive deltagelse. Det er i overensstemmelse med anbefalingerne, at DFM s bestyrelse også leder CDFM. Eftersom centret først blev etableret for 1½ år siden, mangler der dog endnu dokumenterede resultater af CDFM s virksomhed. Panelet har også noteret sig, at DANIAmet udvikler sig og gradvis også udvides med kemiske laboratorier, samt at DANIAmet er blevet mere synlig både i relation til kunder og samarbejdspartnere. De interviewede repræsentanter for industri og laboratorier påskønner den øgede synlighed. Panelet: anerkender, at der er blevet taget umiddelbare initiativer med henblik på at forbedre koordination og samarbejde i den danske metrologiorganisation og panelet har konstateret, at de vigtigste aktører støtter disse initiativer anerkender, at den ovenfor nævnte udvikling repræsenterer en åbenbar styrkelse af det danske metrologisystem finder at det danske metrologisystem fungerer i øjeblikket og at det - med undtagelse af det kemiske område - dækker de fleste brugerbehov for erhvervsliv og samfund. finder imidlertid også, at dansk metrologi forbliver sårbar i relation til fremtidige behov (DFM er lille, CDFM er svagt organiseret, CDFM s finansiering er midlertidig, og der er behov for videreudvikling af DANIAmet) 8

10 anbefaler, at der overvejes et bredere dækningsområde for den statslige finansiering En anden hovedanbefaling i 1996 evalueringen var, at DFM skulle forblive i GTS-systemet, eftersom instituttets opgaver fuldt ud passer til de fastlagte mål for systemet Panelet har konstateret, at samarbejdet mellem DFM og de andre GTS-institutter er blevet forbedret, primært igennem CDFM og videre, at RTS i sin strategiplan skriver, at DFM inden for systemet vil fungere mere som et videncenter for de andre teknologiske institutter. Panelet har noteret sig, at DFM er blevet et fuldgyldigt medlem af det danske GTS-system 1996 evalueringen indeholder andre anbefalinger. Disse er behandlet i sammenhæng med de andre hoved-spørgsmål i nærværende evalueringskommissorium. Instituttets tekniske videnniveau og tekniske kompetencer DFM's forskning udføres på et højt internationalt niveau og med en høj grad af synlighed. Instituttets tekniske kompetencer er ligeledes på et højt internationalt niveau. Panelet har noteret sig både eksterne og interne interviewpersoners udsagn om, at DFM's forskning på højt niveau i snævre forskningsområder har vist sig at resultere i succes i relation til den internationale anerkendelse af den danske metrologiorganisation. Behovet for denne anerkendelse blev klart udtrykt af repræsentanterne for industrien. Gennem denne anerkendelse repræsenterer DFM's aktiviteter en betragtelig indirekte effekt på dansk erhvervslivs rammebetingelser. Panelet har konstateret, at DFM's forskningsaktiviteter gennemføres i samarbejde med andre, for det meste i internationalt samarbejde. I 1996 evalueringen blev det anbefalet, at DFM imidlertid kunne have fordel af at lave formelle strategiske alliancer inden for såvel forskning og udvikling som kundeorienterede markeder. Panelet har noteret sig, at dannelsen af CDFM i en vis udstrækning er på linje med denne anbefaling, og at DFM ikke mener, at formelle strategiske alliancer er nødvendige på det internationale område. Panelet har - fra såvel eksterne som interne interviewpersoner - konstateret udsagn om, at DFM opereret på et minimumsniveau både for så vidt angår bemanding som finansiering. Panelet har videre konstateret, at personaleomsætningen er blevet meget høj. Kombinationen af forskning på højt niveau på nicheområder og et begrænset antal forskere gør DFM sårbar. Panelet anerkender, at DFM har en velskrevet og funktionel udvælgelsesproces for forskningsprojekter, men finder samtidig at forskningsstrategien ikke er klart skriftligt formuleret. Panelet anerkender videre, at personalekvalifikationer i DFM matcher instituttets ambition om at udføre forskning på et højt internationalt niveau, og at DFM har opnået en meget god international position, samt at instituttets forskning er højt værdsat. Panelet finder at: den samlede personaleomsætning og eksempler fra nogle af forskningsprojekterne viser, at DFM s forskningsstrategi, anvendt i en institution af begrænset størrelse, er sårbar det vil være en fordel med en klart formuleret forskningsstrategi en klar mission bør medtages i den nye strategiplan. 9

11 Instituttets aktiviteter i relation til kunder og konkurrenter I 1996 anbefalede evalueringspanelet, at DFM skulle styrke sine forbindelser med danske erhvervsvirksomheder, specielt de mindre avancerede og mindre teknologidrevne. DFM har fulgt op på denne anbefaling og har udarbejdet en markedsføringsplan særligt fokuseret på dansk industri. Et antal markedsføringsaktiviteter er blevet gennemført. Panelet har observeret, at en betragtelig andel af DFM s klientindtægt er relateret til EU/CEN udviklingsprojekter i Øst- og Centraleuropa og anser kun dette for at have en indirekte værdi for dansk erhvervsliv. Panelet har videre konstateret, at kalibrerings- og rådgivningsaktiviteter for industrivirksomheder, om end stigende, stadig er meget begrænsede. Panelet har videret noteret sig, at en væsentlig del af indtægten fra CEN og DANAK kan blive reduceret i de kommende år og at afhængigheden af kun to kunder gør DFM sårbar. Endelig har panelet konstateret, at DFM specielt gennem træningsaktiviteter og brugergrupper har øget sin kontaktflade til dansk erhvervsliv. Dette er delvis også et resultat af, at DFM har påtaget sig en mere aktiv rolle i samarbejde mellem CDFM og DANIAmet laboratorierne. Panelet anerkender, at klientindtægten er forøget anerkender, at DFM s synlighed er øget gennem det forøgede antal træningsaktiviteter og udviklingen af bruger- og referencegrupper samt marketing indsatsen anerkender, at DFM på kalibreringsområdet arbejder i en niche og at aktiviteterne bl.a. er bestemt af overvejelser i relation til de kommercielle kalibreringslaboratorier og det deraf følgende behov for at fokusere på det højeste kalibreringsniveau anbefaler, at udviklingen af DFM s kundeaktiviteter bør fokuseres på rådgivning og træning, herunder aktiviteter i relation til det voksende marked for legal metrologi, samt at disse aktiviteter, hvor det er relevant, bør foretages i samarbejde med andre CDFM/DANIAmet laboratorier Specielle temaer i evalueringen Udnyttes samarbejdet mellem DFM, CDFM og DANIAmet optimalt i forhold til at koordinere metrologi i Danmark? Panelet har diskuteret den igangværende udvikling i det danske metrologisystem. På den ene side har udviklingen siden 1996 gjort indtryk, eftersom et antal forbedringer er blevet opnået. Det er panelets opfattelse, at systemet fungerer i øjeblikket. På den anden side er netværksorganisationen i sig selv sårbar. DFM, som udgør kærnen i netværket, er også sårbar. Panelet tvivler på, at den organiske udvikling af netværket i sig selv vil løse de fremtidige problemer. Et eksempel er kemisk metrologi, som omfatter store og betydende områder som fødevarer, landbrug, miljø, sundhed og sikkerhed. På dette område er der underskud af sporbare målinger og i et EU-studie fra 1998 siges det direkte, at en betydelig andel af de kemiske målinger i EU er forkerte. 10

12 I Danmark er dette ikke Erhvervsministeriets formelle ansvar. Opgaven ligger primært i en række andre ministerier: Arbejdsministeriet, Fødevareministeriet og Miljø- og Energiministeriet. Panelet anbefaler: at der tages initiativ til en egentlig tværministeriel strategi for metrologi i kemi for at sikre sporbare målinger inden for fødevarer, landbrug, miljø, sundhed og sikkerhed. Har etableringen af CDFM løst GTS-nettets koordinationsproblemer på metrologiområdet, der blev nævnt i den forrige evalueringsrapport? Ja, dannelsen af CDFM er rettet mod disse problemer, men som mere detaljeret beskrevet ovenfor, så kan dannelsen af CDFM ikke substituere behovet for en samlet national metrologistrategi. Panelet anbefaler derfor fortsat: at der udvikles en national metrologistrategi, der omfatter den samlede metrologiske infrastruktur, der skal understøtte såvel dansk industri som det danske samfund. 11

13 4 Dansk Maritimt Institut (DMI) 4.1 Præsentation Introduktion af instituttet Dansk Maritimt Institut (DMI) udvikler og udbyder hydro- og aerodynamisk serviceydelser, simulering af marine operationer, træningssystemer, softvaresystemer m.v. til den maritime sektor værfter, redere, olieselskaber, søværn, rådgivere, offentlige myndigheder, udstyrsleverandører m.v., bygge- og anlægssektoren samt maskinindustrien. DMI er opdelt i to divisioner: Simulering og informationsteknologi divisionen arbejder med simuleringsteknologi i hovedsagelig fem applikationsretninger, Havneundersøgelser, herunder layout, besejlingsforhold og risikoanalyser Offshore-operationer, herunder optimeret planlægning og træning Grunduddannelse af navigatører i samarbejde med Søfartsstyrelsen Skibsdesign, herunder manøvreegenskaber, kraftbehov og lignende Besætningstræning og præstationsvurdering. Hydro- og Aerodynamik divisionen er opdelt i fire afdelinger, Skibsteknik, der indbefatter beregning og undersøgelser af skibes fremdrivningsforhold, sødygtighed, manøvreforhold og stabilitet Havteknik, der omfatter undersøgelser og beregninger af bevægelse, kræfter og risikoforhold for faste og flydende havkonstruktioner, ankersystemer og stigrør Vindteknik, der omfatter vindtekniske undersøgelser i vindtunnel eller med numeriske metoder, for bestemmelse af statisk og dynamisk påvirkning på maritime konstruktioner, skibe, bygninger, broer m.v. Industriel strømningsmekanik, der omfatter strømningstekniske undersøgelser og beregninger for procesanlæg og industrielle anlæg med anvendelse af fysiske modeller og CDF (Computational Fluid Dynamics). Nøgletal for 1998 Mio. kr. Antal Omsætning: 74,9 Medarbejdere: 124 Heraf fra kunder og projekter: i Danmark: i udland: Resultatkontraktmidler: 21,6 45,5 7,8 Heraf: Akademiske medarbejdere: Teknisk personale: Administration: Forskning og udvikling: 24,7 Kilde: Den grønne De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, Institutrådet

14 4.1.2 Evalueringspanelets sammensætning Professor William C. Webster, University of California, USA (Formand) Direktør Rolf Kjær, Color Line Marine, Norge Civilingeniør Jørgen Klitgaard, Danmark Konsulent Thomas Konradsen, Implement A/S assisterede evalueringspanelet med evalueringen og skrev evalueringsrapporten Særlige temaer i evalueringen Udover de tre hovedtemaer, der er omtalt i kapitel 2, blev evalueringspanelet bedt om at forholde sig til følgende særlige temaer: Følges aktivitetsudviklingen op med en plan for forretningsudvikling der også omfatter små og mellemstore virksomheder? Udnyttes muligheden for samarbejde med andre GTS-institutter og universiteter optimalt? Kan DMI styrke sin globale markedsposition ved at etablere datterselskaber på særlige markeder, øget netværkssamarbejde, strategiske alliancer eller opkøb, og har DMI den nødvendige styrke til at gøre det? Eksempler på opgaver i 1998 Maritim sikkerhed Udstilling på EXPO 98 af et forbedret koncept for integreret informationsformidling på skibsbroer Innovation Den europæiske IT-pris blev tildelt DMI og EU-konsotriet bag ESPRIT-projektet MATE for et rekonfigurerbart cockpit til fly- og hurtigskibstræning Havnesikkerhed- og træning Nye avancerede simulatorkurser for en række danske og udenlandske rederier, herunder undersøgelser af sejlladsforhold i havne i Taiwan, Malaysia, Mexico samt adskillige i Europa Vindlast Forsøg i vindtunnel for blandt andet Hilton Hotel Kastrup og den nye overdækning af øst-tribunen på Olympiastadion i München for bestemmelse af statisk og dynamisk vindlast Miljøforbedring optimering af kulstøvsfordeling i rørforgreninger ved varierende belastninger i et kulfyret kraftværk Skibsoptimering Tankforsøg med fremdrivning, sødygtighed og manøvreevne af enkeltskrogs hurtigfærger. 4.2 Resumé I 1996 blev der gennemført en omfattende evaluering af DMI. Nærværende begrænsede evaluering i 1999 fokuserer især på instituttets ledelsesmæssige og tekniske kompetencer, udviklingsaktiviteter og instituttets service. Evalueringspanelet har baseret sine vurderinger primært på instituttets egne informationer og et begrænset antal dybtgående interviews Konklusion DMI s styrker DMI nyder stor international anseelse som et kvalitetsinstitut, der især fokuserer på at betjene det maritime område. Dette omdømme er i høj grad et resultat af det høje uddannelsesniveau og den faglige kompetence, som præger DMI s personale. De fysiske modelforsøg, simuleringer og den rådgivningsservice, som DMI tilbyder er alle konkurrencedygtige og i verdensklasse. 13

15 DMI fremtræder som en veldrevet virksomhed og har været meget succesfuld i perioden. DMI har haft en betydelig vækst i omsætningen (20% pr. år) og i antal medarbejdere (10% pr. år) siden sidste evaluering. DMI har udviklet et antal nye og voksende forretningsområder. Disse omfatter: Simulering. Simulatorcentret DanSim og de hertil knyttede trænings- og serviceydelser er meget konkurrencedygtige og har en betydelig belægning i DMI har endvidere introduceret simulering på andre områder som f.eks. mejetærskere og kraner. Nye Træningscentre. DMI har opbygget og driver et træningscenter for Asiens største krydstogtsrederi, Star Cruises, i Malaysia. DMI er nu i færd med at sælge dette succesfulde koncept til andre rederier. Industriel Strømningsmekanik. DMI har udviklet kompetence indenfor dette område. På grundlag af interviews med nuværende kunder er det panelets vurdering, at der er et stort marked for denne serviceydelse. Marin Aerodynamik. Innovative målemetoder til bestemmelse af maritime vindbelastninger har resulteret i opdyrkning af nye markeder indenfor den amerikanske offshore olieindustri. Menneskelige faktorer. DMI har introduceret kurser i Crew Resource Management (kendt fra flyverdenen) og afholdt sådanne kurser i adskillige lande inklusive Spanien, Portugal og UK DMI har oplevet en voksende anerkendelse. De fleste relevante danske virksomheder inden for det maritime område har således anvendt DMI s tjenesteydelser og et voksende antal industrielle kunder har anvendt instituttets ekspertise indenfor området strømningsmekanik. I den forbindelse skal det nævnes, at A.P. Møller fonden har doneret et betydeligt beløb til opførelse af et nyt gæstehus ved DMI. DMI fik ideen til og var en af de drivende kræfter ved etableringen af Europas Maritime Udviklingscenter, en organisation bestående af interessenter inden for det maritime område i Øresundsregionen. DMI har etableret tætte relationer til en række andre institutioner og maritime virksomheder, og der arbejdes aktivt på at udvide dette netværkssamarbejde DMI s udvikling siden 1996 I den tidligere mere omfattende evaluering af DMI udført i 1996 indgik et antal anbefalinger, som dækkede forskellige områder af DMI. De fleste af disse anbefalinger blev inkluderet i DMI s strategiplan for og foreslået til den efterfølgende resultatkontrakt med Erhvervsfremme Styrelsen. Herudover indeholdt strategiplanen adskillige nye tiltag, som ikke var identificeret i den første evalueringsrapport. De konkrete projekter, som blev finansieret af resultatkontrakten er gennemgående blevet effektivt gennemført. Projekterne er typisk blevet suppleret med danske Centerkontrakter eller EU projekter. Der er herved udført betydelig udvikling, og kvaliteten af denne er i vid udstrækning dokumenteret gennem tekniske rapporter, priser og artikler præsenteret på konferencer. Gennem disse projekter er kompetencen på adskillige områder af betydning for DMI s vækst blevet væsentligt forøget, hvorved DMI har været i stand til at fastholde og udbygge sit image på den internationale scene. 14

16 4.2.3 Anbefalinger Uanset at DMI er et succesfuldt, stærkt og kompetent institut, har panelet gennem interviewprocessen identificeret nogle områder, som panelet foreslår ledelsen at overveje for at støtte den videre udvikling af instituttet. Disse er: Vision og strategisk plan Vision. DMI bør formulere en klar vision, som indeholder fælles mål for instituttet som helhed. Det er vigtigt, at medarbejderne forstår og bakker op om visionen, ligesom der bør skabes en fælles opfattelse af instituttets udviklingsretning. Herved vil det gensidige samarbejde mellem DMI s to divisioner på naturlig måde øges, hvorved også the Company Spirit vil blive styrket. Strategisk plan. Panelet er af den opfattelse, at der er behov for en mere fokuseret strategiplan baseret på en grundig og forretningsorienteret vurdering af markedet. Planen bør koncentreres om udvikling af nye markeder og udvidelse af DMI s kundegrundlag, ligesom det er vigtigt, at der allokeres tilstrækkelige ressourcer hertil for at sikre den fremtidige succes. Medarbejderudvikling Samarbejde. DMI bør overveje at udvide det tværgående samspil mellem divisionerne på samme måde, som det nu sker under ISESO projektet. Ét mål kunne være indenfor softwareudvikling, salg og support. Et øget samspil på tværs vil kunne styrke medarbejdernes oplevelse af at være DMI er. Træning af medarbejdere. DMI bør overveje en systematisk træning af ledere, især nye mellemledere, i grundlæggende ledelsesteknikker. En udvidet gruppe af dygtige ledere vil skabe et bredere grundlag for instituttets fortsatte udvikling og vækst samt for implementering af en fælles og konsistent forretningspraksis. Kundefokus. DMI bør sikre, at alle medarbejdere har fuld forståelse for instituttets vigtigste mål: At yde service af verdensklasse til sine kunder. Organisation Struktur. DMI bør undersøge mulighederne for at introducere en fladere organisation. En struktur som indeholder mere end to divisioner der rapporterer til den administrerende direktør, med det formål at styrke mulighederne for fremtidig vækst. Marketing og salg. DMI bør overveje muligheden for at adskille marketings- og salgsfunktionerne, med henblik på at skabe en mere dynamisk infrastruktur som sikrer, at planlagt markedsføringsindsats gennemføres og på samme tid sikrer løbende ordreindgang for instituttet. Motivation for samarbejde. DMI bør revurdere sin interne afregningspraksis for at sikre en passende motivation for samarbejde mellem divisionerne. Teamwork. DMI bør sætte som mål at styrke opmærksomheden om godt teamwork i alle afdelinger. Software udvikling og marketing Som følge af de betydelige ressourcer, der er nødvendige for at udvikle og supportere kommerciel software, bør der gennemføres en grundig analyse for at afgøre, om det er hensigtsmæssigt for DMI 15

17 selv at markedsføre eksisterende og fremtidige softwareprodukter. DMI bør vurdere, om det vil være fordelagtigt at indgå i partnerskab med andre virksomheder, som allerede er etableret inden for marketing, salg og support af software. Kvalitetssikring Kvalitetssikring bør gives meget høj prioritet på alle niveauer i DMI for at sikre, at alle procedurer er implementeret ensartet og effektivt i overensstemmelse med DMI s image som leverandør af serviceydelser af høj kvalitet. 16

18 5 Dansk Toksikologisk Institut (DTC) 5.1 Præsentation Introduktion af instituttet DTC fremskaffer, vurderer og formidler viden om kemikalier og materialers virkning på mennesker og miljø. DTC s særkende og styrke er kombinationen af viden om toksikologi, industrielle forhold, kemikalielovgivning og myndighedernes sagsbehandling. DTC er opdelt i fire afdelinger: Arbejdsmiljø og produktionstoksikologi: Afdelingen beskæftiger sig med alle aspekter af europæisk kemikalielovgivning, kemikaliestyring, produktvurdering samt substitution og løsning af kemiske arbejdsmiljøopgaver. Miljøtoksikologi: Afdelingen arbejder med humantoksikologi i det ydre miljø, f.eks. i forbindelse med LCA eller risikovurdering, med integrerede human- og økotoksikologiske vurderinger, samt miljøledelse. Afdelingen koordinerer opgaver i øst- og ulande. Toksikologisk dokumentation: Afdelingen udfører toksikologiske undersøgelser og vurderinger i forbindelse med udvikling og registrering af lægemidler, pesticider og kemiske stoffer og materialer. Afdelingen planlægger og overvåger dyreforsøg på kontraktforskningsinstitutter. Forbrugertoksikologi: Afdelingen udarbejder vurderinger af bl.a. levnedsmidler, tekstiler og legetøj samt foretager risikovurderinger af produkter til personlig pleje, kosmetik og af medicinsk udstyr i forbindelse med produktudvikling eller myndighedsgodkendelser. Nøgletal for 1998 Mio. kr. Antal Omsætning: 20,6 Medarbejdere: 40 Heraf fra kunder og projekter: i Danmark: i udland: Resultatkontraktmidler: 11,0 6,3 3,3 Heraf: Akademiske medarbejdere: Teknisk personale: Administration: Forskning og udvikling: 12,9 Kilde: Den grønne De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, Institutrådet Evalueringspanelets sammensætning Vicedirektør Søren Vogelsang, H. Lundbeck, A/S Danmark (Formand) Ph.D. Bjørn Hansen, European Chemicals Bureau, EU-kommissonen, Ispra, Italien Civilingeniør og konsulent Hanne Eriksen, Ledelse og Erhvervsudvikling, assisterede panelet med evalueringen og har skrevet evalueringsrapporten. 17

19 5.1.3 Særlige temaer i evalueringen Udover de tre hovedtemaer, der er omtalt i kapitel 2, blev evalueringspanelet bedt om at forholde sig til følgende særlige temaer: Er instituttets forsknings- og udviklingsaktiviteter, projektportefolie og konsulentydelser i overenstemmelse med instituttets strategi og kernekompetencer Hvilken kompetencer og serviceydelser adskiller instituttet fra et almindeligt konsulentfirma med små og mellemstore virksomheder som sin primære målgruppe? Udnyttes samarbejdsmuligheden mellem DTC og VKI optimalt? Eksempler på opgaver i 1998 Planlægning og overvågning af toksikologiske undersøgelser i forbindelse med udvikling af lægemidler Vurdering af kosttilskud og novel food Workshop om bakteriociner og etablering af nordisk netværk Vurdering af allergene stoffer i kosmetik og tekstiler Risikovurdering af afgivelse af sundhedsskadelige stoffer fra polymere materialer Udvikling af kemikaliestyringssystemer Udvikling af edb-baserede systemer til håndtering af sikkerhedsdatablade på 18 sprog Regulering af anvendelsen af kemikalier i Botswana 5.2 Resumé Hovedkonklusion DTC er den eneste danske institution uden for det offentlige forskningssystem, der tilbyder FoUbaseret service på det toksikologiske område. DTC s kundekreds omfatter betydende danske og udenlandske virksomheder med varierende egen toksikologisk ekspertise. Hertil kommer mange mindre virksomheder med et varierende behov for service. DTC har omfattende erfaring med at kombinere viden om lovgivning og markedsføringsreguleringer for kemiske stoffer og produkter. Instituttets viden om lovgivning og regler dækker de fleste europæiske lande. Da DTC samtidigt behersker mange sprog, har DTC opnået en stærk placering. Efter panelets opfattelse opfylder DTC et klart behov i erhvervslivet og samfundet inden for sit aktivitetsområde. Panelet finder endvidere, at DTC er et velrenommeret institut med en kompetent og motiveret ledelse og medarbejderstab. Efterspørgslen efter toksikologisk viden er i vækst, hvilket DTC nyder godt af. På stadig flere produktområder kræves der obligatoriske toksikologiske vurderinger. På nye områder inden for anvendt toksikologi er der behov for at kombinere toksikologisk viden med anden ekspertise. DTC har etableret formelle relationer til institutter og virksomheder, som supplerer DTC, for at kunne opretholde service på et højt fagligt niveau. Det tætte samarbejdet med VKI i form af CETOXsamarbejdet, der kombinerer øko-toksikologi med human-toksikologi, er et lovende eksempel på et sådant samarbejde. DTC s strategi har altid været at udnytte ekstern eksperimentel ekspertise. Dette er stadigt målet, men det drøftes at supplere med visse former for laboratorieaktivitet. 18

20 Med udgangspunkt i retningslinierne for evalueringen har panelet gennemført interviews med ledelse og medarbejdere på DTC og med nogle få eksterne personer og panelet har gennemgået dokumentation fra DTC. Panelet har på denne baggrund undersøgt, om DTC har udviklet sig som planlagt og i overensstemmelse med retningslinierne for de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter Hovedtemaer i evalueringen Udviklingen siden 1996 Panelet har konstateret, at DTC har implementeret eller er i færd med at implementere de fleste af de anbefalinger, som var indeholdt i den tidligere evaluering. Panelet har bl.a. med tilfredshed konstateret, at realiseringen af anbefalingerne vedrørende styrkelsen af FoU-aktiviteterne har ført til flere synlige resultater og positive ændringer i instituttets holdninger til at arbejde FoU-baseret. DTC har haft succes med at opnå projekt- og programtilskud fra især danske finansieringskilder. DTC har herved kunne opnå en mere balanceret finansiering af sine aktiviteter, selv om der er betydelige forskelle mellem afdelingerne. Instituttets økonomi er fortsat god, men væksten har været lidt mere moderat end planlagt. Instituttet har gjort betydelige fremskridt vedrørende strategisk planlægning. Total Quality Management (TQM) er implementeret, og der er klar accept for TQM på hele instituttet. Gennemførelsen af systematiske undersøgelse af kunde- og medarbejdertilfredshed har yderligere bidraget til kvalitetsudviklingen af instituttets ydelser. Strategierne vedrørende FoU og markedsføring kunne dog videreudvikles, og implementeringen styrkes. DTC har etableret flere nye aktivitetsområder og tilbudt nye serviceaktiviteter med varierende kommerciel succes. DTC har udviklet nye aktiviteter på miljøområdet og i udkanten af instituttets kernekompetencer, hvilket er helt i overensstemmelse med anbefalingerne i den tidligere evaluering. De nye områder har i et vist omfang været en succes, for eksempel målt ved instituttet engagement i projektaktiviteter. Relationerne til kunder er dog svag på en del af områderne, hvor der findes stærke konkurrenter. DTC, Teknologisk Institut og dk-teknik har en fælles interesse og en vis arbejdsdeling på udviklingsområder inden for miljø og toksikologi. Det fulde udbytte af samarbejdsmulighederne mellem de tre institutter er dog ikke opnået, trods omfattende investering i samarbejdet og en vis succes med bilaterale aktiviteter. Det er panelets opfattelse, at DTC har været loyal mod resultatkontraktens mål og nået de aftalte resultater. DTC har foretaget mindre ændringer i kontrakten, således har informationsaktiviteter fået en højere prioritet, mens arbejdet med opnåelse af projekter nu selvfinansieres. Udviklingsaktiviteterne på nye områder har i en vis udstrækning været rettet mod politisk aktuelle områder, som ikke havde været forudset på planlægningstidspunktet. De fleste ændringer har været af teknisk karakter. En betydelig del af resultatkontraktens midler har som led i kravet om selvfinansiering været anvendt til medfinansiering af nye centerkontrakter og projekter. Evaluering af den faglige kompetence DTC s tre kernekompetencer er grundlæggende toksikologisk viden, kendskab til lovgivning og regulering inden for stoffer og kemikalier i bred betydning samt erfaring med informationssøgning og bearbejdning. Tilsammen udgør de tre kompetencer DTC s særlige og unikke kompetence. 19

21 DTC har yderligere kompetence inden for kemi, miljøledelse og livscyklusanalyser (LCA), arbejdsmiljø og fødevareteknologi samt bred viden om industrielle forhold. Panelet finder, at instituttets generelle vidensniveau og kompetence er dækkende inden for de områder, hvor der ydes service. Der afsættes rimelige ressourcer til at vedligeholde og forbedre det eksisterende niveau. Det øgede engagement i projekter og programmer har været et godt udgangspunkt for videreudvikling af kompetencen og yderligere uddannelse af medarbejderne. Den meget stabile personalesituation er meget positiv, da det på de specialiserede områder kan være vanskeligt at rekruttere personale med de rette kvalifikationer. DTC har en meget stærk position på området lovgivning, kemikalier og markedsføring, og er her international konkurrencedygtig. DTC har en unik rolle i Danmark som det eneste uafhængige FoUbaserede serviceinstitut inden for mere grundlæggende toksikologi. Denne position understøttes af DTC s deltagelse i to centerkontrakter. DTC er gået ind i et stigende antal aktiviteter inden for anvendt toksikologi. Kompetencen inden for nogle af instituttets mindre indsatsområder uden for kerneområderne bør videreudvikles, hvis de skal op på et hensigtsmæssigt niveau både set fra en international og tværdisciplinær synsvinkel. Evaluering af relationerne til kunder, konkurrenter og FoU-institutter DTC har en kundekreds, der tæller betydende danske og udenlandske virksomheder. Relationerne er ofte længerevarende, selv når den enkelte opgave har et lille omfang. DTC har et godt omdømme, og kundernes tilfredshed måles regelmæssigt. DTC har fundet en god balance mellem store og små virksomheder og dækker mange brancher. Panelet finder, at DTC kunne have gavn af en mere systematisk markedsføringsindsats for at skaffe sig yderligere viden om markedets størrelse og egen position. DTC har flere mindre og en enkelt lidt større konkurrent blandt de private serviceudbydere på området toksikologi. Men DTC er etableret som den toneangivende serviceleverandør på sine kerneområder. Uden for kerneområderne har DTC mange konkurrenter, der ofte også optræder som partnere, idet de arbejder inden for anvendt toksikologi, men med et andet udgangspunkt end DTC. Disse partnere og konkurrenter findes blandt de større rådgivende ingeniørfirmaer, andre GTS-institutter og firmaer uden for Danmark. DTC både samarbejder og konkurrerer med disse firmaer. Relationerne til andre FoU-institutter, GTS-institutter samt de større rådgivere er blevet forbedret betydeligt gennem projektsamarbejde. DTC s relationer til sektorforskningsinstitutterne inden for toksikologi og beslægtede områder kunne udbygges yderligere. DTC har arbejdsmæssig kontakt med myndigheder i mange europæiske lande og til centrale europæiske institutter for eksperimental toksikologi Særlige temaer i evalueringen Det er panelets opfattelse, at DTC anvender sine FoU-ressourcer i overensstemmelse med sin strategi. Mange af projekterne har et kommercielt sigte, men bidrager til instituttets muligheder for at publicere og demonstrere sin kompetence og bringer på den måde DTC i kontakt med nye kunder i målgruppen. FoU-ressourcerne er spredt på mange områder. Panelet mener, at DTC burde overveje at anvende flere udviklingsressourcer på sine kerneområder. 20

22 DTC adskiller sig fra private konsulenter med mindre virksomheder som primær målgruppe på følgende måder: Ved at have et internationalt niveau med klar baggrund i sprog og lovgivning og ved at have gode internationale kontakter, Ved at have en mere solid toksikologisk baggrund, Ved at have økonomisk mulighed for at løse principielle problemer, der tager udgangspunkt i kundeproblemstillinger. Panelet finder, at samarbejdet mellem DTC og VKI inden for CETOX har været til gensidig gavn. Inden for rammerne af CETOX er udarbejdet nye kompetencer og kundeservice. Både de formelle og uformelle relationer mellem de to institutter er styrket væsentligt, og omfanget af ad hoc samarbejde er også styrket takket være CETOX. Panelet understøtter de to institutter i at videreudvikle samarbejdet trods bortfald af de særlige tilskud til samarbejdet Evalueringspanelets anbefalinger Panelet har følgende anbefalinger til DTC: Organisation, personale og planlægning DTC kunne overveje at styrke instituttets fælles ressourcer på områder som planlægning, markedsføring og ledelsesstøtte for at aflaste direktør og afdelingsledere for rutinearbejde på disse områder. Ledelsen har behov for yderligere ressourcer til strategisk udvikling, til at deltage i strategiske alliancer med danske og internationale partnere og til strategiske salgsaktiviteter. Udviklingsstrategi DTC burde overveje at rette sin udvikling særligt mod kernekompetencerne. De eksisterende styrkepositioner på kemikalieområdet har et potentiale for international vækst, som ikke på nuværende tidspunkt udnyttes fuldt ud. DTC kunne være mere opmærksom på behovet for supplerende kvalifikationer og for nye relationer til myndighederne og til FoU-sektoren, inden der investeres i nye udviklingsområder. Tilsvarende skal opmærksomheden rettes mod såvel relationerne mellem de nye områder og kernekompetencerne som de realistiske muligheder for at opnå kritisk størrelse gennem kommercielt samarbejde og forskningssamarbejde. Anvendelse af resultatkontraktens tilskud og egne ressourcer til udvikling DTC opfordres til at overveje at bruge resultatkontraktens tilskud inden for færre områder. Brug af kontraktmidler og egne ressourcer til medfinansiering af projekter burde begrænses til projekter inden for kernekompetencerne. Andre projekter burde betragtes som kommercielle opgaver. Anvendelsen af kontraktmidler til understøttende aktiviteter som deltagelse i internationale arbejdsgrupper og normer og standardisering burde styrkes. Brugen af kontraktmidler og aktiv søgning af tilskud til kollektive projekter, herunder også formidlingsprojekter, kunne intensiveres blandt andet for at understøtte DTC s profil i forhold til rent kommercielle firmaer. Salg og marketing 21

23 Det er panelets opfattelse, at det fulde markedspotentiale af kernekompetencerne ikke er fuldt udnyttede hverken nationalt eller internationalt. Panelet anbefaler derfor en mere målrettet markedsstrategi. DTC har taget skridt til at forbedre sine marketing aktiviteter, men der er behov for yderligere viden og værktøjer for at sikre bedre forståelse af egne muligheder og konkurrencesituation. Når DTC overvejer at investere i nye aktiviteter og at internationalisere eksisterende aktiviteter, bør beslutningen understøttes af forretningsplaner omfattende bl.a. vurdering af markedsstørrelse, analyse af nuværende og potentielle konkurrenter, vurdering af behovet for investering i viden og personale, samt af behovet for nye eksterne samarbejdspartnere Udviklingstendenser Påvirkningen på mennesker og natur fra kemiske produkter og stoffer er i disse år centrum for stor offentlig og politisk bevågenhed. Dette har bevirket, at kemiske virksomheder over hele verden har taget en lang række initiativer. De forventede ændringer i EU s regelsæt og det øgede offentlige pres vil stille yderligere krav til industrien om at give flere oplysninger om de kemikalier og stoffer, de producerer, og om at foretage vurderinger og ændringer af deres produkter. Den kemiske industri vil få en øget intern arbejdsbyrde og nye opgaver med at producere information til myndigheder og brugere på en objektiv og gennemskuelig måde. Det vil øge behovet for ekstern assistance, og dette vil gå i flere retninger: Udvikling af teststrategier for kemiske stoffer, herunder også intelligent testning, der kan reducere behovet for laboratorieforsøg med henvisning til kemiske beslægtede stoffer Sammenstilling af dokumentation om den toksikologiske effekt af kemiske stoffer og produkter Sammenstilling af vurderingsrapporter, der fokuserer på hovedresultater Fastlæggelse af og rapportering om de farlige forhold ved kemiske stoffer og produkter Substitution af farlige stoffer med mindre farlige I ovenstående sammenhæng er det vigtigt at være opmærksom på at interessegrupper spiller en central rolle i opmærksomhedskabelsen på området. Dette indebærer, at der lægges et stort pres på virksomhederne om at kommunikere til den brede offentlighed både om de forholdsregler, der tages, og om selve resultaterne. 22