HALLO NORDEN NORDISKE GRÆNSEHINDRINGER

Transkript

1 Hallo Norden HALLO NORDEN NORDISKE GRÆNSEHINDRINGER Præsentation af Hallo Norden på seminaret Færøerne og Norden - muligheder, rettigheder, hindringer Torsdag 18. november 2010.

2 HALLO NORDEN Hallo Norden er Nordisk Ministerråds informationstjeneste. Vores mål er: at hjælpe borgere der krydser de nordiske grænser med at finde rundt i landenes regler og hjælpe dem med at finde frem til de rette myndigheder. at identificere grænsehindringer mellem de nordiske lande, at indberette dem til Nordisk Ministerråd samt at gøre relevante aktører opmærksom på hindringerne. Vores arbejde består i: at besvare spørgsmål fra borgere der krydser de nordiske grænser. Vi arbejder primært med privatpersoner, men også i mindre grad med små virksomheder. Vi besvarer både spørgsmål for personer der pendler, flytter midlertidigt og flytter permanent. Personerne vi vejleder kan være i arbejde, arbejdssøgende, pensionerede eller studerende. at vedligeholde Hallo Nordens netsted, Netsiderne indeholder relevant og opdateret information om flytning og pendling mellem de nordiske lande. Alle oplysninger findes på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk. at arrangere informationsseminarer om nordiske love og regler for sagsbehandlere og myndighedspersoner der møder nordiske problemstillinger i deres arbejde. at indberette nye grænsehindringer til Nordisk Ministerråds grænsepolitiske sekretariat. Blandt andet ved at opdatere ministerrådets grænsehindringsdatabase, Hallo Norden finansieres af Nordisk Ministerråd og forvaltes af Foreningerne Norden i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. SPØRGSMÅL TIL HALLO NORDEN Hallo Norden besvarer omkring spørgsmål om året. Hallo Nordens netsted, har årligt knap besøg. De almindeligste spørgsmål som Hallo Norden i Danmark besvarer, drejer sig om: Dagpenge og a-kasser Pensioner 2

3 Regler for barselsorlov og -dagpenge Skatteregler ved flytning over grænser Studier og studiestøtte på tværs af de nordiske grænser NETVÆRK Hallo Norden er én blandt mange tjenester der formidler offentlig information om flytning mellem de nordiske lande. Vi samarbejder naturligvis med de øvrige tjenester. Det kan eksempelvis være: INFORMATIONS- OG GRÆNSETJENESTER Øresund Direkt (Danmark-Sverige) Grensetjenesten (Sverige-Norge) Eures Crossborder Tornedalen (Sverige-Finland-Norge-Rusland) Nordisk etax - Den nordiske skatteportal Nordsoc - Den nordiske velfærdsportal Ráðgevingin fyri føroyingar í Danmark NATIONALE TJENESTER Borger.dk Work in Denmark Eures Solvit ANDRE Nordiske ambassader og konsulater 3

4 GRÆNSEHINDRINGER Hallo Norden identificerer såkaldte grænsehindringer: Problemer der opstår for personer der flytter mellem de nordiske lande når landenes love og regler ikke passer sammen. Hallo Norden arbejder sammen med Nordisk Ministerråds Grænsehindringsforum og andre aktører for at gøre myndigheder og politikere opmærksom på problemerne. Hallo Norden anvender en bred definition af en grænsehindring. Den kan udtrykkes således: En nordisk grænsehindring er et problem der opstår når en borger eller en virksomhed bevæger sig over en nordisk grænse, som ikke ville eksistere hvis borgeren eller virksomheden bevægede sig inden for ét lands grænser. En Grænsehindring kan have flere årsager og komme til udtryk på forskellige måder. Blandt andet: Forskellige love og regler Forskellig fortolkning og/eller implementering af EU-regler Forskellig praksis Forkert administration af regler, for eksempel på grund af manglende kendskab til nordiske konventioner Hallo Norden indberetter nye grænsehindringer til Nordisk Ministerråds grænsepolitiske sekretariat og registreres i Nordisk Ministerråds grænsehindringsdatabase, Det grænsepolitiske sekretariat samarbejder desuden med de øvrige grænsetjenester og nordiske portaler om at identificere nye grænsehindringer. Cirka 100 grænsehindringer er registreret i databasen. I den offentlige del af databasen kan man se de problemstillinger der er blevet behandlet i Grænsehindringsforum. Nedenfor følger korte beskrivelser af en række eksempler på eksisterende grænsehindringer. Disse hindringer er blandt dem Hallo Norden Danmark oftest møder i arbejdet med at vejlede nordiske borgere, men listen er naturligvis kun et udpluk af alle de grænsehindringer der findes. Nærmere oplysninger om eksemplerne kan fås ved at henvende sig til Hallo Norden. Danmark: info@hallonorden.dk, Island: hallo@norden.is,

5 PROBLEMER I FORBINDELSE MED AUTORISATION AF SOSU-ASSISTENTER I DANMARK Danmark indførte i 2008 en autorisationsordning for SOSU-assistenter. Personer med en udenlandsk uddannelse skal have sine eksamener godkendt i Sundhedsstyrelsen. Dette har medført flere problemer: En SOSU-assistent der har arbejdet i Danmark i årevis kan opleve at vedkommendes uddannelse ikke lever op til de krav der stilles for at opnå autorisationen. Også på trods af at uddannelsen i øvrigt er godkendt af SIU (tidligere CIRIUS). Personer med ældre uddannelser oplever at det er svært, hvis ikke umuligt, at fremskaffe kopier af eksamensbeviser fra deres uddannelsessteder. Sundhedsstyrelsen kræver at eksamenspapirer og bilag der ikke er på dansk, svensk, norsk eller engelsk, bliver oversat af en autoriseret oversætter. Der er op mod ét års ventetid på sagsbehandlingen i Sundhedsstyrelsen. FORSKELLIG OPFATTELSE AF STUDERENDE I UDLANDET Sverige opfatter udenlandske studieophold som midlertidige. Det medfører at Sverige anser studerende som socialt sikrede i deres hjemland - så længe formålet med deres udlandsophold er studier. Danmark opfatter studerende som fraflyttede når de skifter folkeregisteradresse til et andet land. Ifølge Danmark er studerende derfor socialt sikret i studielandet. Problemet er tilsyneladende en konsekvens af implementeringen af EU-forordning 883/2004. Dette skaber fx problemer for udbetaling af familieydelser (børnefamilieydelse/barnbidrag). FINSKE STUDERENDE I UDLANDET ER UDEN ØKONOMISK STØTTE UNDER SYGDOM I Danmark modtager studerende SU under sygdom. I Finland overgår studerende til det sociale system i sygdomsperioder. Det betyder at finske studerende i Danmark ikke modtager penge under længerevarende sygdom idet de ikke kan modtage finsk studiestøtte og hverken har ret til sygedagpenge fra Danmark eller Finland. 5

6 HJEMSENDELSER AF NORDISKE STATSBORGERE Nordiske statsborgere i Danmark risikerer at blive sendt hjem hvis de bliver afhængige af varig hjælp fra det offentlige. Finland, Island og Norge har ingen tilsvarende praksis, mens det er uklart hvordan situationen er i Sverige. I perioden fra 1/ til 30/ har Danmark hjemsendt 43 nordiske statsborgere på dette grundlag. Disse sager har i de seneste måneder vakt opmærksomhed i forskellige danske og nordiske medier såvel som hos flere af Nordisk Råds politikere. UIGENNEMSKUELIGE REGLER FOR UNDERSTØTTELSE TIL PERSONER DER IKKE ER MEDLEMMER AF EN A-KASSE Mange borgere er villige til at flytte til udlandet for at finde arbejde. Men dette er utrolig svært for personer der ikke er medlemmer af en a-kasse, idet man ikke er garanteret en kontant ydelse i jobsøgningsperioden. Ofte vil det være muligt at få en sådan ydelse, men komplicerede regler og i visse tilfælde forskellige kommunale praksisser gør at det er svært for arbejdssøgende at vide hvad deres rettigheder er inden de flytter. FIRE MÅNEDERS VENTETID PÅ SOCIAL SIKRING I FINLAND Man skal arbejde i Finland i mindst fire måneder uden afbrydelser for at blive socialt sikret i Finland. OMBYTNING AF FÆRØSK KØREKORT Sverige og muligvis Finland anerkender ikke det færøske kørekort (idet Færøerne ikke er et EØSland). Det medfører at færinger ikke kan ombytte det færøske kørekort til et svensk (eller finsk). De kan desuden kun anvende det færøske kørekort i landene i en begrænset periode. Personer med et færøsk kørekort kan få ombyttet kortet til et dansk hvis de har bopæl i Danmark. Herefter kan de uden videre få det ombyttet til et svensk hvis de flytter til Sverige. Så vidt Hallo Norden er orienteret, ombytter også Norge og Island færøske kørekort. Tilsvarende ombytter Færøerne kørekort fra alle EØS-lande til et færøsk. 6

7 GRÆNSEHINDRINGER INDEN FOR DET DANSKE RIGSFÆLLESSKAB Færøerne og Grønland er hverken medlemmer af EU eller EØS. Derimod har de underskrevet en række nordiske aftaler der medfører at "EU-lignende" regler gælder ved flytning mellem Færøerne hhv. Grønland og et andet nordisk land. Men de nordiske aftaler regulerer ikke interne forhold i det danske rigsfællesskab. Det betyder eksempelvis at man som socialt sikret i Sverige kan flytte fra Sverige til Færøerne med en såkaldt N303-attest og dermed modtage dagpenge fra Sverige i tre måneder mens man søger arbejde på Færøerne. Denne mulighed har man ikke hvis man er socialt sikret i Danmark man kan dog ved permanent flytning til Færøerne indgå i det færøske dagpengesystem. Hallo Norden Danmark arbejder i 2010 på at forbedre sin service angående færøske forhold og i den forbindelse at udrede de grænsehindringer der vedrører Færøerne. FLYTNING FOR PLEJEKRÆVENDE PERSONER Det kan være meget svært for personer med plejebehov at flytte mellem de nordiske lande. Det drejer sig for eksempel om ældre der efter deres ægtefælles død ønsker at flytte tilbage til deres hjemland for at være i nærheden af familien. Det kan også dreje sig om personer med handikap der af arbejds- eller familiemæssige årsager ønsker at flytte fra ét nordisk land til et andet. Ifølge den nordiske konvention om social bistand og sociale tjenester skal de ansvarlige myndigheder i de berørte lande "søge at medvirke til en sådan flytning såfremt denne vil forbedre den pågældendes livssituation". I denne forbindelse kan der opstå forskellige problemer: Myndighederne kan ikke blive enige om hvem der skal betale. I Danmark er det fraflytningskommunen der har ansvaret, mens det i flere af de andre nordiske lande er tilflytningskommunen. Der kan være stor forskel på den service som borgeren vil modtage i de to lande, idet personer der flytter som regel vil skulle igennem en ny visitation efter tilflytningslandets regler. 7

8 FORSKELLIGE SYSTEMER FOR LANGTIDSSYGEMELDTE OG FØRTIDSPENSION De nordiske lande har forskellige systemer for førtidspension, invalidepension og lignende. Desuden kan landene vurdere personers arbejdsevne forskelligt. Det er således muligt at en person vurderes til at være invalid i ét land men arbejdsduelig i et andet. Dette kan føre til store problemer for personer der har arbejdet i flere nordiske lande idet de muligvis kun vil kunne blive tilkendt en førtidspension fra ét af landene. 8