Europa-Kommissionen: Afskaf efterlønnen

Transkript

1 15. APRIL 04 EFTERLØN EU-landene har netop givet hinanden håndslag på, at de vil efterleve henstillingerne fra den ekspertgruppe, der vil have fjernet de danske incitamenter til tidlig tilbagetrækning. Europa-Kommissionen: Afskaf efterlønnen For første gang anbefaler Europa-Kommissionen nu direkte Danmark at afskaffe efterlønsordningen. Hidtil har Kommissionen kun med bredere formuleringer opfordret Danmark til at øge ældres deltagelse på arbejdsmarkedet, men nu peger Kommissionen altså direkte på den meget velbesøgte danske efterløn. Det fremgår af de nye retningslinjer for beskæftigelsespolitikken, som Kommissionen netop har vedtaget med konkrete anbefalinger til hvert EU-medlemsland. Næste skridt i den politiske fødekæde er, at Ministerrådet på et møde i juni tager stilling til anbefalingerne fra Kommissionen. Først da får de gyldighed som politisk forpligtende mål for Danmark. Mere og mere direkte Det nye i Kommissionens anbefaling er den direkte udpegning af et ønsket politisk initiativ - fjernelse af efterlønnen eller som det skrevet står:...removal of Unge holder fast i efterlønnen Andel efterlønsbetalere i pct. af dagpengeforsikrede i aldersgrupper år år år år år år Kilde: Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen 04 - data fra pct. af de dagpengeberettigede årige betaler stadig over 300 kr. om måneden for at holde efterlønnen åben. Som minumum skal man betale fra sit 35. år for at gå på efterløn som 60-årig. Den yngste gruppe har derfor ikke fravalgt ordningen definitivt. 7 remaining incentives for early retirement, notably the Voluntary Early Retirement Benefit Scheme. Derimod er det ikke nyt, at Kommissionen anbefaler Danmark at gøre mere for at sikre fremtidens arbejdsstyrke. Siden 00 har anbefalingen lydt, at Danmark skal udvide arbejdsstyrken blandt andet ved at tilskynde ældre arbejdstagere til at blive længere på arbejdsmarkedet. Med varierende formuleringer er anbefalingen blevet gentaget årligt lige siden, men direkte om efterlønsordningen har Kommissionen hidtil ikke sagt mere end, at den bør overvåges nøje. I 03 strammede Kommissionen ordlyden til en henstilling om, at Danmark skulle styrke bestræbelserne på at sikre, at der er arbejdskraft til rådighed på langt sigt - især ved at fremme deltagelsen for ældre arbejdstagere. Nyt håndslag på sidste topmøde På det seneste topmøde i Bruxelles har EU-landenes stats- og regeringschefer netop givet hinanden håndslag på, at der er behov for beslutsom handling i medlemslandene for at følge op på anbefalingerne fra taskforcen om beskæftigelse, der kom med sin rapport i november 03. Taskforcens rapport - der blev udarbejdet af uafhængige eksperter ledet af Wim Kok, tidligere premierminister i Holland - anbefaler ligeledes Danmark at sikre den nødvendige arbejdskraft på længere sigt. Det bør ifølge taskforcen ske ved at sikre, at det betaler sig at arbejde - og LEDER Færre unge vælger. klasse, men det er stadig for mange, hedder det i lederen. Side 2 UDDANNELSE Danske unge tager færre eksamener i udlandet end andre nordiske unge. Side 3 SYGEFRAVÆR Private virksomheder pålægges stadig oftere at betale ansattes sygedagpenge tilbage. Side 4

2 15. APRIL 04 SIDE 2 ved, at Danmark udarbejder strategier for aktiv aldring - herunder fjerner incitamenter for tidlig tilbagetrækning. Taskforcen nævner ikke direkte en afskaffelse af efterlønnen. På det punkt har Kommissionen selv strammet formuleringen i de nye anbefalinger til Danmark, og om det får reel politisk betydning afhænger fortsat af, hvilken ordlyd Ministerrådet senere vedtager. Efterlønnen afskaffer ikke sig selv Indtil videre er der ikke meget, der tyder på, at efterlønsordningen er ved at afskaffe sig selv. Ved efterlønsreformen i 1999 havde man en klar forventning om, at reformen på sigt ville begrænse danskernes tidlige afsked med arbejdsmarkedet - bl.a. fordi man pålagde de yngre generationer at betale efterlønsbidrag i mindst 25 år. Som vist i figuren på forsiden holder de yngre generationer imidlertid fast i muligheden for at gå på efterløn: 77 pct. af de dagpengeberettigede årige betaler stadig efterlønsbidrag. For at kunne gå på efterløn ved 60 år, skal man betale efterlønsbidrag mindst fra man er 35 år. De årige, der i dag ikke betaler, har altså endnu ikke afskrevet sig muligheden definitivt. I det lys er det påfaldende, at over 50 pct. af de årige allerede er begyndt at betale til fremtidens tilbagetrækning. Selv om efterlønsreformen gjorde ordningen dyrere for de yngre generationer, har tidligere beregninger fra DA vist, at en person, der betaler efterlønsbidrag i 25 år, stadig får sine penge fem gange igen ved at gå på efterløn som 60-årig. De seneste tal fra Arbejdsdirektoratet under Beskæftigelsesministeriet, at der den 1. februar 04 var danskere på efterløn. - fla ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen Redaktion: Anders Lau Lise Lester Morten Møller Administration: Birgit Rasmussen agenda@da.dk Internet: Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles under abonnement på: Oplag: ISSN: Stadig for mange tager. klasse A RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening Andelen af unge, der vælger. klasse, falder heldigvis år for år. Når de nye. klasser starter efter sommerferien, vil de tælle ca. 55 procent af ungdomsårgangen, og det er næsten procentpoint færre end for fem år siden. Går vi tilbage til 1994, var det hele 69 procent af ungdomsårgangen, der tog omvejen over. klasse. Tallene tyder på en vis effekt af en lovændring, der trådte i kraft i sommeren 00, og som skulle medvirke til, at kun unge med særlige behov gik i. klasse, men det har formentlig også spillet en rolle, at der har været stigende fokus på vejledningen af de unge. Det må derfor være et meget vigtigt indsatsområde for de nye Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre, der i øjeblikket etableres rundt om i landet, at denne tendens ikke bare fortsætter, men også forstærkes. De nye UU-centre skal samarbejde med erhvervslivet og skal bl.a. tage udgangspunkt i behovet for uddannet arbejdskraft. Den danske ungdom har en af verdens længste veje igennem uddannelsessystemet, og hver gang vi kan korte et år af vejen frem mod eksamensbeviset eller svendeprøven, så vil antallet af personer i arbejdsstyrken med en kompetencegivende uddannelse øges med Vi skal derfor på ingen måde stille os tilfreds med det nuværende niveau. En evaluering, som Undervisningsministeriet iværksatte i 03, viste, at kun 30 procent af eleverne i. klasse var så fagligt og personligt umodne, at de havde behov for et år i. klasse. Når det stadig er mere end halvdelen af en ungdomsårgang, der vælger. klasse, er der derfor stadig et stort behov for at øge vejledningen og sikre, at de unge ikke fastholdes et ekstra år i folkeskolen. Med fornuftig vejledning og effektive handlingsplaner i kommunerne kan vi fortsat halvere tilgangen til. klasse, så de unge, der har behovet, tilgodeses, mens resten kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet.

3 15. APRIL 04 SIDE 3 UDDANNELSE Kun to pct. af alle danske studerende rejste ud som led i deres uddannelse i 03. Men når de rejser ud, tager halvdelen til et andet EU-land for at læse. Få danske studerende rejser ud for at læse Danske studerende rejser i langt mindre grad til udlandet i forbindelse med deres uddannelse end studerende fra andre nordiske lande. Kun to pct. af danske studerende på korte, mellemlange eller lange videregående uddannelser tog eksamen i et eller flere fag i udlandet som led i deres studier i 03. Til sammenligning tog mellem syv og otte pct. af norske og svenske studerende og 17 pct. af de islandske eksamen i udlandet som led i deres studier. Kun finske studerende rejste lige så lidt ud i forbindelse med studierne som danske. Det fremgår af en række nye tal fra Nordisk Ministerråd, 03. Kun studerende, der tager en eller flere eksamener som led i studierne i udlandet, er medtaget i tallene. I sidste nummer af ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda blev det beskrevet, at det betaler sig for de studerende, der rejser ud som led i uddannelse. Studerende med eksamen fra udlandet får nemlig hurtigere job og højere løn end andre. Flest svenskere rejser ud Antallet af studerende i de enkelte lande svarer nogenlunde til landenes befolkninger. Mens der i Danmark i 02 var indskrevet studerende på en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse, var der i Sverige knap dobbelt så mange og i Norge en anelse flere Kun knap studerende tager ud som led i studiet Antal studerende, der læser i udlandet i løbet af studiet, pers Danmark Finland Island Norge Sverige Kilde: Nordisk Statistisk årbog, 03. Selvom der kun er en anelse flere studerende i Norge end i Danmark, rejste fire gange så mange norske studerende til udlandet som led i studierne i 03. Kun studerende, der tager en eller flere eksamener som led i udlandsopholdet, er talt med. Her tager de studerende hen Udlandsstuderende, efter rejsemål, 03, pct. Norden EU USA/Can Austral. Andre I alt Kilde: Nordisk Statistisk årbog, 03. DK Fin Is N S indskrevne studerende end i Danmark. Selvom der kun er lidt flere studerende i Norge end i Danmark, er der fire gange så mange norske studerende, der tager en eksamen i udlandet som led i deres studier, viser tallene. Ser man på antallet af studerende, der rejser til udlandet som led i studierne, er svenskerne de mest rejseaktive - ca rejste i 03 ud for at læse. Også ud fra den synsvinkel er der ret få danskere, der rejser til udlandet i forbindelse med studierne - kun knap danskere tog eksamen i udlandet i 03. I alle landene har der det sidste år været et lille fald i andelen og antallet, der tager eksamen i udlandet som led i studierne. I Danmark er andelen faldet fra 2,1 pct. i 01 til to pct. i 03. Danskere rejser til andre EU-lande EU-landene var det foretrukne rejsemål for 5 pct. af de danske studerende, der i 03 rejste ud for at læse som led i deres uddannelse. Det er på niveau med svenskere og finner, mens nordmænd i højere grad tager langt væk for at studere. Der er stor forskel på, hvor mange der vælger at læse i et andet nordisk land. Det gælder pct. af danskerne og 16 pct. af nordmændene, men kun pct. af svenskerne. Når de danske studerende rejser til et andet nordisk land som led i studierne, foretrækker de fleste Norge. - lil

4 15. APRIL 04 SIDE 4 SYGEFRAVÆR ansatte i kommunerne er modsat deres kolleger i den private sektor ikke omfattet af reglerne for regres. Regres rammer private virksomheder hårdest Private virksomheder bliver stadig oftere tvunget til at betale penge til kommunerne, som kommunerne i rollen som arbejdsgivere i mange tilfælde selv er fritaget for at betale. Private virksomheder mødes nemlig i stigende omfang af krav om regres, hvis kommunen vurderer, at virksomheden er skyld i sygdommen, fx efter en arbejdsskade. Regreskravet betyder, at virksomhederne skal betale alle de sygedagpenge, som kommunen har udbetalt til den sygemeldte. Kommunernes mulighed for at kræve regres kom ind i lovgivningen i 1996 efter det princip, at forureneren skulle betale. Det samme princip gælder imidlertid ikke for de første 14 dages sygemeldinger, hvor arbejdsgiverne i alle tilfælde skal betale sygedagpengene - uanset om de er skyld i fraværet eller ej. Kommunerne har i de senere år tjent store summer på at kræve udgifterne til sygedagpenge tilbage fra virksomhederne. På bare fem år er kommunernes regresindtægter steget med over millioner kroner fra 32 millioner i 199 til 135 millioner kroner i er undtaget reglerne At regres kan ses som en ekstra økonomisk byrde for private arbejdsgivere skyldes, at kommuner som arbejdsgivere selv er fritaget for krav om regres, når de er skyld i en arbejdsskade, der udløser en periode på sygedagpenge for den ansatte. Halvdelen af kommunernes indtægter på regres skal betales tilbage til staten, der har betalt en del af sygedagpengene. Staten betaler også til sygedagpengene til kommunalt ansatte, der kommer ud for en arbejdsskade, men staten ser aldrig nogen af de penge igen, når kommunen selv forurener. Og det til trods for, at kommunale arbejdspladser inden for blandt andet ældreplejen er storleverandører af langtidssyge. Siden 00 har kommunerne ganske vist haft mulighed for at kræve sygedagpengeudgifter retur fra andre offentlige arbejdsgivere, men ifølge erstatningsan- ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A Hvad er regres? Regres betyder at kræve penge tilbage, man har lagt ud for andre. Efter sygedagpengeloven kan kommunerne kræve de udbetalte sygedagpenge tilbage fra virksomheder, som er ansvarlige for sygefraværet, der har medført udbetaling af sygedagpenge. svarsloven kan en kommune som dagpengeudbetalende myndighed ikke juridisk kræve regres af sig selv som arbejdsgiver. Hvor ofte, offentlige arbejdsgivere på den baggrund slipper for regreskrav, fordi kravet kolliderer med reglerne i erstatningsansvarsloven, er ikke opgjort, men DA-beregninger viser, at personer, der er ansat i kommunen, hvor de selv bor, er undtaget reglerne om regres. Arbejdsmarkedsordfører hos De Konservative, Lars Barfoed, finder det principielt forkert, at reglerne på området behandler offentlige og private uens. Det må vi have set nærmere på, siger Lars Barfoed. Kommuner følger ikke op Selv om kommunerne er blevet skrappere til at kræve sygedagpengeudgifter tilbage fra virksomhederne, er der ikke noget, der tyder på, at de er blevet skrappere til at afkorte sygemeldingernes længde og følgende høje dagpengeudgifter. En undersøgelse fra SFI viste i 03, at kommunerne i hver tredje langvarige sygedagpengesag ikke har udformet den ellers lovpligtige opfølgningsplan, der skal få personen tilbage i arbejde. Kommunernes svigtende opfølgning er med til at øge fraværsperioderne og dermed sygedagpengeudgifterne. Kommunerne kan imidlertid sende ekstraudgiften videre til virksomhederne, hvis den efterfølgende kræver regres. Der er eksempler på, at kommuner har krævet regres for flere års udgifter til sygedagpenge - selv om kommunerne selv har et stort ansvar for at få den skadelidte tilbage i arbejde. - anl

5 15. APRIL 04 SIDE 5 NOTA BENE Behov for flere og bedre job i EU Medlemslandene skal være bedre til at realisere EU s målsætning om at skabe flere og bedre job. Det sagde den nye EU-kommissær for beskæftigelse og sociale anliggender, Stavros Dimas, ved en høring i Europa-Parlamentet. Ifølge Dimas er der behov for at stille mere specifikke krav til de enkelte landes beskæftigelsesindsats. Derudover skal en bedre erfaringsudveksling mellem EU-landene sikre, at beskæftigelsen får et skub fremad. Ifølge Dimas er der siden 1999 skabt seks mio. nye job i EU. Fædre holder længere barselsorlov Mænds gennemsnitlige barselsorlov er fra 02 til 03 steget fra 2,6 til 3,2 uger. Det svarer til en stigning på 24 pct. Kvindernes orlovsperiode steg ligeledes fra 25,1 til 2,6 uger - en stigning på 14 pct. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik flere kan få efteruddannelse Regeringen har afsat mio. kroner til voksen- og efteruddannelse for beskæftigede over de næste to år. Dermed vil antallet af personer på efteruddannelse kunne øges med ca , viser beregninger fra Undervisningsministeriet. Ifølge forslaget vil beskæftigelsesområder, der risikerer at mangle arbejdskraft med særlige kvalifikationer, blive prioriteret højest. Rådet for Erhvervsrettet Voksenog Efteruddannelse, der bl.a. tæller arbejdsmarkedets parter, skal rådgive om kriterierne for tildeling. Kommuner ønsker ikke jobområdet Flere kommuner siger nej tak til at overtage beskæftigelsesområdet efter en ny kommunalreform. Det fremgår af kommunernes høringssvar til Indenrigsministeriet, som DA har gennemgået. Brovst Kommune konkluderer fx, at de nye kommunale enheder ikke har en størrelse, hvor det er muligt at løse denne opgave, hverken fagligt eller økonomisk, og Billund og Grindsted melder klart nej tak af frygt for, at beskæftigelsesindsatsen kan medføre store ekstraudgifter i tilfælde af stigende ledighed i lokalområdet. Flere andre kommuner er ikke parate til at overtage området i dag, men vil afvente forsøg, før der træffes en endelig beslutning. Udmeldingerne kommer samtidig med, at Kommunernes Landsforening arbejder på at gøre beskæftigelsesområdet til et kommunalt anliggende. Udgift til sygedagpenge stiger fortsat Udgifterne til sygedagpenge vokser fortsat. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. I 03 blev der udbetalt sygedagpenge for,9 mia. kr. Det er en stigning på godt syv pct. i forhold til året før. Flere end personer modtog i 03 sygedagpenge i gennemsnitligt, uger, viser opgørelsen. -mom