EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik 12. marts 2003 FORELØBIG 2000/2014(COS) UDKAST TIL BETÆNKNING om Tyrkiets ansøgning om EU-medlemskab (KOM(2002) 700 C5-0613/ /2014(COS)) Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik Ordfører: Arie M. Oostlander PR\ doc PE

2 PE /15 PR\ doc

3 INDHOLD Side PROTOKOLSIDE...4 FORSLAG TIL BESLUTNING...5 BEGRUNDELSE...12 PR\ doc 3/15 PE

4 PROTOKOLSIDE Med skrivelse af 23. september 1999 fremsendte Kommissionen sin rapport om de enkelte ansøgerlandes fremskridt i retning mod tiltrædelse (KOM(2002) /2014(COS)). På mødet den meddelte Parlamentets formand, at denne rapport var henvist til Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik som korresponderende udvalg (C5-0613/2000). På mødet den 11. september 2002 havde Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik valgt Arie M. Oostlander til ordfører. På mødet/møder den... behandlede udvalget Kommissionens rapport og udkastet til betænkning. På dette/sidstnævnte møde vedtog det forslaget til beslutning (for:...; imod:...; hverken/eller:...)/vedtog det enstemmigt forslaget til beslutning. Til stede under afstemningen var: (formand/mødeformand), (næstformand),... (ordfører), (for ), (for, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), og. Betænkningen indgivet den... PE /15 PR\ doc

5 FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentets beslutning om Tyrkiets ansøgning om EU-medlemskab (KOM(2002) 700 C5-0613/ /2014(COS)) Europa-Parlamentet, der henviser til Tyrkiets ansøgning om medlemskab af Den Europæiske Union, som blev indgivet den 12. april 1987, jf. artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union, der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i København ( juni 1993), Firenze ( juni 1996), Luxembourg ( december 1997), Cardiff ( juni 1998), Keulen (3.-4. juni 1999), Helsinki ( december 1999), Santa Maria Da Feira ( juni 2000), Nice (7.-9. december 2000), Göteborg ( juni 2001), Laeken ( december 2001), Sevilla ( juni 2002), Bruxelles ( oktober 2002) og København ( december 2002), der henviser til sine tidligere beslutninger om Tyrkiet, der henviser til henstillingerne af juni 2000 fra Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Tyrkiet, der henviser til Rådets afgørelse af 8. marts 2001 om de principper, prioriteter, mellemliggende mål og betingelser, der skal indgå i tiltrædelsespartnerskabet med Republikken Tyrkiet, der henviser til Tyrkiets nationale program for overtagelse af EU's regelværk, vedtaget den 19. marts 2001 og sendt til Kommissionen den 26. marts 2001, der henviser til rapport af 13. juni 2001 fra Europarådets Parlamentariske Forsamling om Tyrkiets overholdelse af dets forpligtelser, der henviser til konklusionerne fra mødet i Associeringsrådet EU-Tyrkiet den 16. april 2002, der henviser til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser om Tyrkiet, der henviser til resolution af 23. september 2002 fra Europarådets parlamentariske forsamling om Tyrkiets gennemførelse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser, der henviser til Kommissionens rapport (KOM(2002) 700 (C5-0613/ ), der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1, 1 EUT C... PR\ doc 5/15 PE

6 der henviser til betænkning fra Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik (A5-0000/2003), A. der henviser til, at alle EU-borgere i de enkelte medlemsstater bør have de samme rettigheder og pligter, og at alle borgere i hele Unionen skal føle sig trygge og beskyttet mod forskelsbehandling og embedsmisbrug fra myndighedernes side, og at gennemførelse og overholdelse af de politiske kriterier fra København derfor er en uomgængelig forudsætning for fremskridt mod fuldt medlemskab, B. der henviser til, at Tyrkiet med Helsinki-afgørelsen fra 1999 opnåede status som kandidat for tiltrædelse af Den Europæiske Union, C. der henviser til, at AK-partiet den 3. november 2002 med overvældende flertal vandt det førtidige parlamentsvalg, at befolkningen har fået nok af det siddende establishment, hvilket betyder, at der er kommet ny bevægelse i regeringens politik, og at AKP nu står over for den vanskelige opgave at skulle implementere lovreformerne og også gennemføre yderligere reformer og at få etableret en velfungerende demokratisk retsstat, D. der henviser til, at spærreklausulen på 10% ganske vist har hindret et splittet parlament, men at dets repræsentative karakter derved er blevet ofret, da det kun repræsenterer 55% af stemmerne, E. der henviser til, at den forfatning, der blev vedtaget under militærstyret i 1982, ikke udgør et passende juridisk grundlag til sikring af retsstaten og de grundlæggende frihedsrettigheder, at Tyrkiet ved at vedtage en ny forfatning baseret på europæiske værdier kan give udtryk for, at det har valgt en demokratisk retsstatsmodel, og at de mest dybtliggende statsstrukturer og regeringens stil her står på spil; F. der henviser til, at den tyrkiske stats grundlæggende filosofi, nemlig "kemalismen", indebærer en overdreven angst for undergravelse af den tyrkiske stats integritet, fremhævelse af den tyrkiske kulturs homogenitet (nationalisme) og etatisme, en stærk rolle for hæren og en særdeles ufleksibel holdning i religionsspørgsmål, således at selve denne grundlæggende filosofi udgør en hindring på vejen mod EU-medlemskab, G. der henviser til, at de nødvendige ændringer må indeholde mere end blot kosmetiske justeringer; henviser i den forbindelse til undertegnelsen af konventioner, der ikke er blevet ratificeret, og til lovændringer, der ikke er blevet gennemført, eller kun er blevet gennemført ufuldstændigt, H. der henviser til, at reformerne og de investeringer i demokratiseringsprocessen, Tyrkiet har iværksat, bør være til fordel for borgerne, selv uafhængigt af forbindelserne med EU, I. der henviser til, at et eventuelt medlemskab bør være baseret på klare og utvetydige kriterier, og at Det Europæiske Råd i dets udtalelser og afgørelser om Tyrkiet i de seneste ti år ikke har været konsekvente på nogle punkter, J. der henviser til, at associeringsaftalen fra 1963, Tyrkiets optagelse i Europarådet (1949), Rådets afgørelser og Europa-Parlamentets beslutninger indtil for kort tid siden ikke har medført nogen mærkbar ændring i Tyrkiets holdning, og at Tyrkiets medlemskab af PE /15 PR\ doc

7 Europarådet endog var suspenderet mellem 1981 og 1984, K. der henviser til, at en løsning på spørgsmålet om Cyperns deling er af afgørende betydning for forholdet mellem EU og Tyrkiet, 1. fastslår, at Tyrkiets politiske vilje til at gennemføre drastiske ændringer med hensyn til statens struktur, samfundsforholdene, overholdelse af menneskerettighederne og regeringens stil er en afgørende faktor i processen hen imod EU-medlemskab; 2. er klar over, at der her er tale om en langvarig reformproces, hvor Tyrkiet stilles over for afgørende valg, og at europæisk bistand til denne proces vil være påkrævet; 3. erkender, at Den Europæiske Unions politiske værdier først og fremmest er baseret på den jødisk-kristne og humanistiske kultur i Europa, men at der ikke er monopol på disse værdier; mener derfor, at de udmærket kan accepteres af og gælde i et hovedsageligt islamisk samfund; 4. glæder sig over de reformer, der er gennemført siden oktober 2001, navnlig da befolkningen oplever dem som en stor forbedring; 5. opfordrer Tyrkiet til at fortsætte de reformer, der indledtes i 2001; mener, at de kun kan vurderes på grundlag af gennemførelsen; 6. konstaterer, at de kort- og mellemfristede prioriteter kun er delvis gennemført, særlig med hensyn til de politiske kriterier fra København, jf. tiltrædelsespartnerskabet med Tyrkiet (2001); De politiske kriterier fra København Statens struktur 7. konstaterer, at hæren i de seneste 15 år i stadig højere grad har udgjort en hjørnesten i den tyrkiske stat og samfundet, og at den endog betyder mere for borgerne end de øvrige statsinstitutioner, herunder parlamentet; konstaterer endvidere, at hærens rolle dermed bremser Tyrkiets udvikling i retning af et demokratisk pluralistisk system, og kræver derfor, at de politiske beslutningsbeføjelser i fuldt omfang overgår til de demokratisk valgte civile myndigheder, som nyder borgernes tillid, således at bureaukratiets og hærens traditionelle magt (the deep state) atter antager den form, der er normal i medlemsstaterne; 8. mener, at det som led i statsreformen på sigt er nødvendigt at afskaffe det nationale sikkerhedsråd i dets nuværende rolle og position; er klar over, at den ønskede strukturændring er et særdeles ømfindtligt spørgsmål; 9. foreslår blandt andet, at de militære repræsentanter trækker sig ud af civile organer som f.eks. det høje råd for uddannelse og for det audiovisuelle område for at sikre disse institutioner fuld uafhængighed; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at indføre fuld parlamentarisk kontrol med militærbudgettet som en del af statsbudgettet; 10. mener, at en heldig gennemførelse af statsreformen blandt andet vil afhænge af, i hvor høj grad regeringen vil kunne frigøre sig for den overdrevne angst for en stadig større PR\ doc 7/15 PE

8 tilslutning til fundamentalisme og separatisme, hvilket afspejler sig i forfatningens artikel 13 og 14 1 ; opfordrer regeringen til at behandle islam og religionsspørgsmål i al almindelighed på en afslappet måde; afviser den stive sekularisering, der fremkalder antidemokratiske reaktioner, som f.eks. den intolerante islamisme; 11. understreger, at de krævede forandringer er så fundamentale, at de nødvendiggør udarbejdelsen af en ny forfatning, som udtrykkeligt ikke er baseret på kemalisme, men på europæiske demokratiske principper, hvor navnlig den enkeltes og mindretallenes rettigheder afbalanceres med de kollektive rettigheder i overensstemmelse med gældende europæiske normer, som de bl.a. kommer til udtryk i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder; 12. mener, at den store betydning, Tyrkiet tillægger nationalisme, og den fordomsfulde udlægning af sekulariseringen ikke passer ind i den europæiske integrationsmodel for tolerance og ikke-diskriminering af ikke-muslimske samfund og andre mindretalsgrupper; mener, at vedtagelsen af en ny forfatning vil kunne fjerne disse indvendinger; 13. opfordrer regeringen og parlamentet til om ønsket med Kommissionens bistand at fremme den offentlige debat om statens særlige træk i forhold til EU's politiske værdier, bl.a. som led i resultatet af konventet, med henblik på at styrke borgernes demokratiske bevidsthed; opfordrer de tyrkiske myndigheder og Kommissionen til at afholde oplysningskampagner for at øge de tyrkiske borgeres kendskab til Den Europæiske Union og de forpligtelser, der følger af medlemskabet; 14. understreger, at det civile samfunds aktive medvirken er absolut nødvendig for at tilvejebringe en styrkelse af samfundets demokratiske karakter; mener, at der må gennemføres en lovgivning baseret på en moderne forfatning, som fremmer opblomstringen af frie samfundsorganisationer på det økonomiske, sociale og kulturelle område; understreger betydningen af fuldgyldige trepartskonsultationer mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter; 15. er samtidig af den opfattelse, at befolkningen i højere grad kan inddrages i beslutningprocessen, og at politikken bedre kan afpasses efter behovene ved at decentralisere visse offentlige opgaver, under forudsætning af den nødvendige kontrol til sikring af gennemsigtigheden; Retsstat og demokrati 16. opfordrer de tyrkiske myndigheder til at anerkende princippet om international rets forrang for national ret i tilfælde af væsentlige uoverensstemmelser med hensyn til respekten for menneskerettighederne og retsstaten; mener, at dette er nødvendigt for at Tyrkiet kan tilnærme sig de gældende normer i Den Europæiske Unions medlemsstater; 17. beklager, at Tyrkiet så længe har udsat gennemførelsen af afgørelserne fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (herunder Loizidou-sagen), jf. de indtrængende opfordringer hertil i resolution af 23. september 2002 fra Europarådets parlamentariske forsamling; konstaterer samtidig mistilliden over for Menneskerettighedsdomstolen; 1 Disse artikler vedrører beskyttelse af "the indivisibility of the territory" og "the secular nature of the state". PE /15 PR\ doc

9 opfordrer tyrkiske og europæiske offentlige anklagere og dommere til at udveksle erfaringer med henblik på at harmonisere det tyrkiske retsvæsen til det gældende europæiske; opfordrer Kommissionen og Europarådet til at forsætte det i efteråret 2002 indledte udvekslingsprogram og udvide det til at omfatte andre uddannelser; 18. understreger betydningen af uafhængige og kompetente domstole; anmoder de tyrkiske myndigheder om at træffe energiske og konsekvente foranstaltninger til forbedring af domstolssystemets kvalitet og dommernes kvalifikationer, da de bærer et stort ansvar for at skabe en ny retskultur i borgernes tjeneste ved at fremme den korrekte fortolkning og anvendelse af lovene på alle niveauer (lokalt regionalt, nationalt); anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for at lade Tyrkiet deltage i fællesskabsprogrammet for uddannelse af dommere 'Grotius'; 19. mener, at den militære jurisdiktion må vige for den borgerlige; 20. opfordrer Tyrkiet til at fortsætte bekæmpelsen af korruption og ufortøvet ratificere de relevante, undertegnede, internationale konventioner; understreger, at et åbent samfund, herunder frie medier og uafhængige domstole, er af afgørende betydning i bekæmpelsen af korruption, og at navnlig korruptionsretssager bør være mere offentlige og bør kontrolleres af medierne og andre watchdog-organisationer; 21. henstiller til, at valgsystemet sikrer sammensætningen af et parlament, der til fulde lever op til princippet om et repræsentativt demokrati; Menneskerettighedssituationen og beskyttelsen af mindretallene 22. henviser til den tyrkiske regerings forpligtelse til endeligt at afskaffe tortur (nultolerance); er foruroliget over, at der fortsat finder tortur sted, og at torturbødlerne ofte nyder straffrihed; kræver, at der såvel lovgivnings- som uddannelsesmæssigt træffes de mest energiske og konsekvente foranstaltninger for at rette op på dette forhold, som er en sand skændsel for det politiske liv i Tyrkiet, og at det af Kommissionen støttede center for behandling og rehabilitering af torturofre i Diyarbakir uhindret kan fortsætte sine aktiviteter; 23. kræver, at de tyrkiske myndigheder rent faktisk giver alle fanger, herunder dem, der er varetægtsfængslet under statssikkerhedsdomstolene, umiddelbar adgang til retshjælp i stedet for først efter to dage; 24. noterer sig de særdeles begrænsede lovændringer af 3. august 2002, hvormed kurderne fik tilkendt retten til undervisning og tv- og radioudsendelser på det kurdiske sprog; opfordrer imidlertid Tyrkiet til fuldt ud at handle i henhold til ånden i den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog, rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; 25. respekterer det tyrkiske sprogs forrang som nationens førstesprog, men er af den opfattelse, at der bør være plads til andre autoktone og liturgiske sprog (såsom aramæisk/syrisk), hvilket hører til statsborgernes demokratiske ret; 26. kræver øjeblikkelig amnesti for personer, som er fængslet på grund af politisk PR\ doc 9/15 PE

10 overbevisning, og som afsoner en straf i et tyrkisk fængsel på grund af ikke-voldelige ytringer; 27. mener, at de reviderede artikler 159, 169 og 312 i straffeloven og artikel 8 i lov om bekæmpelse af terrorisme stadig begrænser retten til ytringsfrihed 1 ; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at bringe disse artiklers form og anvendelse på linje med den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder, at ophæve de begrænsninger til at udøve de grundlæggende rettigheder, som findes i andre afsnit af lovgivningen (RTUK-loven), og at fortolke dem i denne ånd; 28. opfordrer de tyrkiske myndigheder til omgående at ophøre med de diskriminerende aktiviteter, som gør livet svært for de religiøse mindretal i Tyrkiet, bl.a. med hensyn til ejendomsrettigheder, doneringer, opførelse og vedligeholdelse af kirker samt skoledirektioners retsevne; henstiller indtrængende til, at alle kristne grupperinger og sekter i Tyrkiet får ret til at drive teologiske skoler og seminarier med henblik på uddannelse af præster; anmoder i den forbindelse om ophævelse af afgørelsen om at lukke det græsk-ortodokse Halki-seminarium; 29. anmoder Kommissionen om at iværksætte en sammenlignende undersøgelse af de gældende bestemmelser om religionsfrihed i Tyrkiet og EU-medlemsstaterne, under henvisning til begrebet "religionsfrihed" som defineret i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis og af Europarådet; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at tilpasse lovgivningen på området til de relevante bestemmelser i de internationale konventioner; 30. henstiller indtrængende til ligebehandling, anerkendelse og beskyttelse af alevitterne og bahá'í; 31. glæder sig over ophævelsen af undtagelstilstanden i de to sidste provinser Diyarbakir og Sirnak den 30. november 2002, men opfordrer Tyrkiet til at bidrage til at løse op for spændingerne i forholdet til den kurdiske befolkning og hjælpe med til at genopbygge den sydøstlige region, at lette de internt fordrevnes og de til EU flygtede personers tilbagevenden, og at ophæve de væbnede landsbyvagters de facto-besættelse af kurdiske og syrisk-ortodokse landsbyer; 32. anmoder de tyrkiske myndigheder om at sikre civil kontrol med alle eventuelle militære aktiviteter i disse regioner og kræve, at sikkerhedsstyrkerne (politiet og hæren) til enhver tid står inde for deres handlinger; Tyrkiets eksterne forbindelser 33. opfordrer Grækenland og de græske cyprioter, som står over for EU-medlemskab, men også tyrkiske cyprioter og Tyrkiet, til at tage modige skridt for alligevel at nå frem til en for begge parter acceptabel løsning på grundlag af forslagene fra generalsekretær Kofi Annan; 1 Disse artikler vedrører "insulting the State institutions" (art. 159), "support for an illegal armed organisation" (art. 169) "incitement to class, ethnical, religious or racial hatred" (art. 312) og "separatist propaganda" (art. 8). PE /15 PR\ doc

11 34. anmoder de tyrkiske myndigheder om at ophæve embargoen mod Armenien med henblik på at mindske de alvorlige, negative økonomiske konsekvenser for området; opfordrer indtrængende til gensidig anerkendelse og genoprettelse af de diplomatiske forbindelser som led i opfyldelsen af de politiske kriterier; 35. opfordrer akademiske kredse, samfundsorganisationer og ikke-statslige organisationer i Tyrkiet og Armenien til enten at indlede en dialog eller fortsætte dialogen med hinanden for endelig at få gjort op med fortiden; 36. glæder sig over den stadige forbedring af de bilaterale forbindelser mellem Tyrkiet og Grækenland og opfordrer til en forhandlingsløsning af de uløste bilaterale konflikter i Helsinki-konklusionernes ånd; Forbindelserne mellem Tyrkiet og EU 37. opfordrer Det Europæiske Råd til at indtage en klar og konsekvent holdning og træffe beslutninger på grundlag af kriterier, der er velkendte af begge parter, med udgangspunkt i Kommissionens periodiske fremskridtsrapporter og Parlamentets beslutninger; 38. mener, at der, så snart Tyrkiet erklærer sig parat hertil, bør iværksættes et fælles projekt Tyrkiet-EU med henblik på gennemførelse af grundlæggende reformer af den tyrkiske stat, således at Tyrkiet kan vise, at det tilslutter sig EU's grundlæggende værdier, hvilket er en uomgængelig forudsætning for, at der kan åbnes op for perspektivet med fuldt medlemskab; 39. gentager det synspunkt, at de to finansielle støtteprogrammer, som Kommissionen vedtog i 2002, fortrinsvis skal anvendes til at opfylde politiske kriterier; 40. gentager sin opfordring til Kommissionen om at udarbejde forslag til en kort- og mellemfristet udvidelse af samarbejdet med Tyrkiet, bl.a. på områderne energipolitik, regional miljøbeskyttelse, bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet samt "Kultur 2000" og "Media", og at sikre den bedst mulige udnyttelse af de muligheder, toldunionen giver; 41. noterer sig, at Tyrkiet er parat til at opfylde sine forpligtelser som NATO-medlem trods de alvorlige konsekvenser, naboskabet med Irak kan få; 42. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til Tyrkiets parlament og regering. PR\ doc 11/15 PE

12 BEGRUNDELSE Historie og baggrund Tyrkiets reaktion som kandidat til at blive medlem af Den Europæiske Union på de kriterier, Unionen har opstillet, afviger stærkt fra de central- og østeuropæiske kandidatlandes reaktioner. I begge tilfælde er der tale om behovet for grundlæggende reformer af statens strukturer med henblik på at lette tiltrædelsen. De central- og østeuropæiske stater tager med stor entusiasme afsked med de gamle (totalitære) strukturer for at slå ind på vejen mod en demokratisk retsstat, jf. EU-modellen. For Tyrkiets vedkommende er der i langt mindre grad tale om et klart ønske om at gå denne vej. Det har imidlertid lige fra begyndelsen været kendt, at medlemskab ifølge Rom-traktaten kun er åbent for demokratiske retsstater. Den største hindring for Tyrkiets tiltrædelse har derfor bestået i den træge opfyldelse af de politiske kriterier, der blev vedtaget i København. Her behøver EU ikke at udtrykke sig i forblommede vendinger, hvilket blot ville vække falske forhåbninger og bremse beredvilligheden til at indføre reformer. Den demokratiske opposition i Tyrkiet klagede dengang over manglen på fast opbakning fra Rådet og Kommissionen, og det var Parlamentet, der tydeligst udtalte sig om manglerne i retsstatslig henseende. De første fyrre år efter indgivelsen af ansøgningen om medlemskab er spildt, uden at der har været noget specielt ønske om at reformere den tyrkiske stat til den demokratisk retsstat. Siden den første anerkendelse af Tyrkiet som kandidat til EU-medlemskab i 1999, har landets fremskridt i retning af en opfyldelse af Københavnskriterierne tilmed været præget af en skæv dynamik, hvor der har været demonstreret forskellige grader af politisk vilje til at opnå reformer og gennemføre dem. De positive foranstaltninger har ofte været fulgt af en utilstrækkelig gennemførelse eller endog modsatrettede aktioner, hvilket i nogen grad rejser tvivl om, i hvor høj grad Tyrkiet har været til sinds at påtage sig reformforpligtelserne. Heller ikke optagelsen i Europarådet i 1949 har haft den forventede stimulerende virkning på det vigtige punkt vedrørende reformer hen imod en demokratisk retsstat. Der har endog i nogle år været tale om suspendering af landet fra Europarådet ( ). En sådan tiltrædelsespolitik har derfor ikke gjort sig fortjent til at blive fulgt op af EU. Rådet bør derfor også føre en realistisk og konsekvent politik baseret på utvetydige kriterier. Valget af EU's politiske værdier Eftersom EU-borgerne må overbevises om, at Tyrkiet kan blive en normal medlemsstat en stat hvor den demokratisk sindede borger føler sig fri, beskyttet og hjemme, bør der lægges størst mulig vægt på opfyldelsen af de politiske kriterier. Hvad angår de central- og østeuropæiske lande, der tiltræder i 2004, har EU-borgerne næppe haft nogen tvivl på dette punkt. Det fremgår derfor så tydeligt som muligt af beslutningen, hvor der fortrinsvis skal ske forbedringer og reformeres. På alle disse punkter skal Tyrkiet træffe et klart valg for (eller PE /15 PR\ doc

13 imod) de politiske værdier, som EU tillægger så stor betydning. Det slås fast, at disse værdier er opstået i en jødisk-kristen og humanistisk præget kulturkreds, men at ingen har monopol på disse værdier. Man bør gå ud fra, at de lige så godt kan accepteres af og gælde i et islamisk samfund. Omdannelsen af en stat, der bygger på kemalistiske ideer (se punkt F), til en EU-medlemsstat, der accepterer og gør de politiske værdier gældende, som tillægges så stor betydning i EU, er et langt, sejt træk. Dermed vil udvidelsesstrategien få en anden karakter, end det er tilfældet for de lande, der står umiddelbart over for tiltrædelse. Tyrkiet skal overbevises om prioriteringen af statsreformen. Dette "kapitel" går forud for de 31 andre. Reformprogrammet Det vigtigste punkt er hærens rolle, da den efterhånden er blevet en større magtfaktor, end hvad der er acceptabelt i en retsstat. Det nationale sikkerhedsråd fremstår som gallionsfiguren for militærets politiske magt. Forsvarsbudgettet holdes adskilt fra statsbudgettet og er ikke underkastet fuld parlamentarisk kontrol. Hærens magt i erhvervslivet, undervisningen og medierne er uhørt stor. Hæren bør naturligvis stå under borgernes kontrol. I en europæiske demokratisk retsstat ligger det politiske tyngdepunkt jo dog hos regeringen og parlamentet. Det bør også være tilfældet i Tyrkiet. Det betyder, at de politiske opgaver, der indtil nu har påhvilet hæren, herunder de tænketanke, der har været trukket på, atter bør høre under regeringen. På grund af den filosofi, staten bygger på, er balancen mellem på den ene side individets og mindretallenes rettigheder og på den anden side de kollektive rettigheder tippet stærkt i retning af kollektive rettigheder, kollektive interesser og kollektiv sikkerhed. Det er en vigtig grund til overtrædelsen af menneskerettighederne og mindretallenes rettigheder. Den såkaldte adskillelse af stat og kirke har i Tyrkiet taget form af statslig kontrol med sunitisk islam, der til gengæld nyder unikke privilegier. I Tyrkiet lægges der vægt på kulturel og religiøs homogenitet. Andre kulturelle eller religiøse retninger klarer sig dårligt eller hindres ligefrem i at fungere. Den nuværende forfatning er udarbejdet af militæret hvilket fremgår tydeligt i Derfor er det svært at foretage gennemgribende ændringer for at rette op på de ovennævnte forhold. Reformen af staten kan således bedst ske på grundlag af en ny forfatning, der fuldstændig baseret på de europæiske, politiske værdier, som er normen i EU. Naturligvis indgår løsningen af Cypern-konflikten og normaliseringen af forbindelserne til Armenien ligeledes i opfyldelsen af Københavnskriterierne. PR\ doc 13/15 PE

14 Det ville være ønskeligt, om der blev gjort en systematisk indsat for at løse de nævnte principielle spørgsmål. I den beslutning (Swoboda) om forbindelserne med Tyrkiet, der blev vedtaget den 3. december 1998, blev der allerede opfordret til udarbejdelse af en detaljeret og dermed forpligtende tidsplan med henblik på at bringe de politiske hindringer af vejen. I betragtning af at de kort- og mellemfristede målsætninger i partnerskabsaftalen (2001), især de politiske, kun delvis synes at kunne gennemføres, er en sådan forpligtende tidsplan klart et vanskeligt punkt. Men opfyldelsen af navnlig de politiske kriterier kan ikke trækkes yderligere ud i en årrække. Dette ville gøre partnerskabet utroværdigt. Som det er tilfældet med de lande, der tiltræder i 2004, vil medlemskab først være sikret, når kravene er opfyldt. Konkrete skridt Der har på det seneste været større vilje fra tyrkisk side til at gennemføre reformer hen imod en retsstat. Her kan nævnes forfatningsreformerne (oktober 2001), en ny borgerlig lovbog (november 2001), tre yderligere lovreformer (februar, marts og august 2002), og harmoniseringspakke 4 og 5 (vedtaget hhv. den 10. og 24. januar 2003). Sidstnævnte udgør en positiv udvikling med hensyn til muligheden for appel i sager, hvor Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har konstateret, at nationale domstoles afgørelser har krænket den europæiske menneskerettighedskonvention. Dette vil få direkte betydning i en række sager vedrørende tidligere parlamentsmedlemmer fra det prokurdiske DEP, hvoraf nogle stadig er fængslet, sådom modtageren af Sakharovprisen, Leyla Zana. Parlamentet har krævet hende løsladt de sidste ni år! Hidtil uden resultat. I november 2002 blev undtagelstilstanden i det sydvestlige Tyrkiet ophævet i de to sidste provinser Diyarbakir og Sirnak. Disse reformer har i nogle tilfælde haft meget stor betydning for almindelige mennesker, hvilket glæder os. Men i forhold til den strækning, der mangler, er der stadig kun tale om små skridt, som kun synes at være taget med største besvær. EU bør ikke give Tyrkiet den opfattelse, at det med disse små skridt næsten er nået i mål. Vagtskiftet i Tyrkiets parlament og regering giver imidlertid grund til optimisme. AKP vil sandsynligvis udvise større vilje til at distancere sig fra den gamle statsfilosofi. Men selv for denne regering vil reformprocessen være et særdeles ømfindtligt spørgsmål. Umiddelbare og gennemgribende tiltag For EU er dette endnu en grund til ikke at indtage en afventende holdning, men at bistå regeringen med at opfylde de politiske kriterier fra København. Denne strategi betyder, at arbejdet med at opfylde kriterierne ikke udskydes til en gang i fremtiden. Denne opgave kan der tages fat på med det samme, så snart regeringen i Ankara er parat. EU bør ikke se passivt til, men yde den nødvendige bistand. Af hensyn til en effektiv strategi må ingen problemer fejes ind under gulvtæppet, især ikke de mest grundlæggende problemer, men det bør helt konkret påpeges, hvor skoen trykker. Det kan ikke udelukkes, at Tyrkiet i sidste ende vil anse en så gennemgribende reform som ugennemførlig eller som ikke værende i landets interesse. Den langsommelige gennemførelse af reformerne synes at pege i den retning. Hvis vi imidlertid går ud fra, at Tyrkiet faktisk kan blive fuldgyldigt medlem af EU, må vi ikke i forbindelse med førtiltrædelsesprocessen tillade forsøg på, at landet unddrager sig centrale politiske valg. Her står borgernes tillid på spil i de nuværende medlemsstater. PE /15 PR\ doc

15 EU-bistand En radikal tilgang til forfatningsreformer må prioriteres. I den forbindelse vil Venedigkomiteen kunne yde forfatningsbistand. Der kan også trækkes på de erfaringer, der er gjort i forbindelse med konventets udarbejdelse af en forfatningstraktat for Den Europæiske Union. Siden midten af 2002 har underudvalg under associeringsudvalget gennemført detaljerede undersøgelser med hensyn til lovgivningsreformerne. Unionen kan også tilbyde økonomisk og personlig støtte til uddannelses- og udvekslingsprogrammer for personale fra politiet, retsvæsenet, forsvaret og forvaltningen for at fremme gennemførelse af de nødvendige reformer. EU har allerede truffet budgetafgørelserne. Kommissionen har for nylig forelagt Rådet et ændret udkast til tiltrædelsespartnerskab. Der er tale om et vigtigt instrument, som for at være effektivt skal indeholde en nøjagtig "køreplan", der afspejler klare målsætninger med hensyn til prioriteringen af aktioner, klarere tidsplaner og frister for deres gennemførelse. En bæredygtig reform af staten og lovgivningen kan naturligvis kun gennemføres, hvis den har bred politisk støtte og bakkes op af den offentlige opinion. Derfor er en offentlig debat om EU's politiske værdier særdeles ønskelig. EU kan stille de nødvendige oplysninger til rådighed til det formål. Endvidere kan der gennemføres sammenlignende undersøgelser til støtte for argumenterne for bestemte reformer. Når først de grundlæggende valg er truffet, har fået konkret form, og er blevet et indlysende grundlag for gennemførelsen og politikken, vil vejen gennem de "31 kapitler" forekomme om ikke problemfri, så dog til at gå i gang med. PR\ doc 15/15 PE