Hørsholm Kommune. April REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hørsholm Kommune. April 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper"

Transkript

1 Hørsholm Kommune April 2013 REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper

2 PROJEKT Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune Projekt nr Dokument nr Version 2, 15. april 2013 Udarbejdet af LLKR Kontrolleret af SLN/DPI Godkendt af SLN NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: M: Allerød E: E:

3 INDHOLD 1 Baggrund Områdebeskrivelse Afløbssystemets funktion i dag Miljøbelastning Recipientmålsætning Badevandsmålsætning Scenarier Grundlag for de økonomiske konsekvenser Analyse af scenarier Separatkloakering Beskrivelse af princip og anlægsarbejdet Økonomisk konsekvens for borgerne i området Økonomisk konsekvens for forsyningen Miljømæssige konsekvenser Bemærkninger til scenariet Fastholdelse af fælleskloakering Beskrivelse af princip og anlægsarbejdet Økonomisk konsekvens for borgerne i området Økonomisk konsekvens for forsyningen Miljømæssige konsekvenser Bemærkninger til scenariet Separering af vejvand Beskrivelse af princip og anlægsarbejdet Økonomisk konsekvens for borgerne i området Økonomisk konsekvens for forsyningen Miljømæssige konsekvenser Bemærkninger til scenariet Brug af LAR Beskrivelse af princip og anlægsarbejdet Separering af nye/genopførte ejendomme Beskrivelse af princip og anlægsarbejdet Lukning af vejriste Beskrivelse af princip og anlægsarbejdet Konsekvensanalyse Renseanlæg Bassiner Økonomisk analyse Redegørelse for separatkloakering Rungsted Nord Hørsholm

4 INDHOLD 9 Sammenligning af scenarier og konklusion Konsekvensanalyse Bilag 1: Erfaringspriser for separatkloakering på egen grund Bilag 2: Separatkloakering: Opgørelse af udledte mængder Bilag 3: Separatkloakering: Overslag over udgift til strømpeforing Bilag 4: Fælleskloakering: Overslag over udgifter til anlæg og drift Bilag 5: Vejvandskloakering: Overslag over udgifter til anlæg og drift Bilag 6: LAR: Opgørelse af nødvendigt afkoblet areal Bilag 7: Separering af nye/genopførte ejendomme: Fastlæggelse af omfang Bilag 8: Økonomisk analyse af scenarierne Bilag 9: Aflastninger i statussituationen Bilag 10: Bassinbehov ved fælleskloakering og vejvandsseparering Bilag 10: Kilder Redegørelse for separatkloakering Rungsted Nord Hørsholm

5 1 BAGGRUND Hørsholm Kommune har i efteråret 2012 haft spildevandsplan Spildevandsplan i offentlig høring. Kommunen har i den forbindelse modtaget en række høringssvar omhandlende den planlagte separatkloakering i Rungsted. På baggrund af høringssvarene har Hørsholm Kommune anmodet NIRAS om at udarbejde en vurdering af kloakeringsprincippet i et område i Rungsted Nord. Kloakeringsprincippet skal vurderes i forhold til de økonomiske konsekvenser for både borgere og forsyning samt de miljømæssige forhold. Afløbssystemet i området har for lille kapacitet til den nuværende belastning til at opfylde kommunens serviceniveau, så uanset valget af kloakeringsprincip, skal der gennemføres tiltag, som enten øger kapaciteten i systemet eller mindsker belastningen på systemet. Hørsholm Kommune har kendskab til, at enkelte ejendomme i området har problemer med genforsikring grundet hyppige opstuvninger. Afløbssystemet i området lever ikke op til de krav til aflastede mængder, som fremgår af forslag til vandplanerne, og som Hørsholm Kommune anvender som retningslinje i vurdering af udledning. Dette krav er gældende uanset om der udledes til havet eller vandløb. Endvidere er recipienten Bolbrorenden hydraulisk belastet, hvilket betyder, at krav til udledningerne vil blive strammet, så den tilladelige hyppighed for aflastning vil blivereduceret. Hørsholm Kommune har valgt, at redegørelsen skal tage udgangspunkt i eksisterende data. Data stammer hovedsageligt fra Hørsholm Vands analyser. NIRAS har således ikke generelt forbedret eller eftervist det tekniske grundlag, men alene behandlet de forudsætninger, der er opstillet. Redegørelsen omfatter alene området, hvor der har været planlagt separatkloakering. Området kan dog ikke i alle forhold behandles uden sammenhæng med det øvrige afløbssystem, hvorfor oplandene syd for det aktuelle projektområde også indgår i nogle af opgørelserne. 1

6 2 OMRÅDEBESKRIVELSE Området er beliggende i den østlige del af Hørsholm Kommune og grænser op til Øresund. Figur 1: Oplandet, som behandles i nærværende redegørelse, er markeret med sort skravering (fra Spildevandsplan ). Området består af villakvarterer med ca. 370 ejendomme 1. Oplandets geografiske udstrækning fremgår af figur 1. Oplandet benævnes B8 i spildevandsplanen og har et areal på ca. 49,4 ha. Hørsholm Vand har fået opstillet en hydraulisk model for området, hvor matriklernes gennemsnitlige befæstelsesgrad er opgjort til knap 28 % 2. Nøgletal for oplandet ses af tabel 1 Areal [ha] Befæstelsesgrad [%] Red. areal [ha] Andel af bef. areal [%] Boliger [stk] Matrikler Veje Sum Tabel 1: Nøgletal for opland B8. Afrundinger betyder, at summering ikke passer helt. Nøgletallene er opgjort på baggrund af oplandsafgrænsningen, som er markeret med falde på nedenstående figur. 2

7 Figur 2: Oplandsgrænse, som er anvendt i arealopgørelsen. Området er fælleskloakeret, og områdets vand ledes til pumpestation og bassin på Bukkeballevej, hvorfra det pumpes til Usserød Renseanlæg. Pumpestationen modtager endvidere vand fra de fælleskloakerede oplande B1 og B2 beliggende syd for det aktuelle område samt det separatkloakerede opland B9 beliggende nord for det aktuelle område. 14,95 ha, svarende til 30 % af opland B8 afledes via overløbsbygværk/udløb U76. Den resterende del af opland B8 afledes sammen med opland B1 og B2 via overløbsbygværker/udløb U50a og U50b. Bygværkerne leder alle vandet til Bolbrorenden, som har udløb i Øresund. Opland B1 og B2 har endvidere mulighed for aflastning ved flere bygværker. 3

8 3 AFLØBSSYSTEMETS FUNKTION I DAG Området er i dag kloakeret med et fællessystem, der ejes og drives af Hørsholm Vand. Serviceniveauet i fælleskloakerede områder i Hørsholm Kommune, er opstuvning til terræn højst hvert 10. år 3. Hørsholm Vand har fået udført en beregning af kapaciteten i det eksisterende fællessystem 4. Beregningen viser, at der er utilstrækkelig kapacitet i afløbssystemet i Solbrinken, i den ene af de to parallelt løbende ledninger i Solvænget, størstedelen af Sophienberg Vænge og Strandvænget og på delstrækninger i Bukkeballevej. Endvidere er der utilstrækkelig kapacitet i Ved Hegnet, Engvej og sidetilløbene til denne. Samlet set viser beregningerne i lighed med Hørsholm Kommunes og Hørsholm Vands erfaringer at store dele af afløbssystemet har utilstrækkelig kapacitet til at overholde kommunens serviceniveau. Siden afløbssystemet er blevet etableret er der i Danmark sket en ændring i dimensioneringspraksis og en udvikling i nedbørsmønsteret, som forventes at fortsætte, hvilket betyder, at dimensioneringsgrundlaget i løbet af de sidste 6-8 år er ændret således, at man dimensionerer i forhold til den forventede udvikling i klimaet. Det betyder, at den dimensionsgivende vandføring øges med faktor 1,56 i forhold til tidligere dimensioneringspraksis, hvilket er vedtaget i den gældende spildevandsplan 5. Den dimensionsgivende vandmængde øges altså med mere end 50 % i forhold til den dimensioneringspraksis, som systemet er dimensioneret for i dag. På den baggrund har Hørsholm Vand analyseret det eksisterende fællessystems kapacitet med sikkerhedstillægget på 1,56. Resultatet ses af figur 3. Som det ses er omfanget af strækninger med utilstrækkelig kapacitet massivt. 4

9 Figur 3: Hydraulisk beregning af det eksisterende fællessystems kapacitet med sikkerhedsfaktor. De grønne prikker viser, hvor serviceniveauet beregningsmæssigt er opfyldt (dvs. der er opstuvning til terræn højst hvert 10. år).de røde prikker viser, hvor serviceniveauet ikke er opfyldt (dvs. der er opstuvning til terræn oftere end hvert 10. år). Ved ekstremregn kan afløbssystemet ikke aftage de vandmængder, der falder i området, hvilket afløbssystemet da heller ikke kan eller skal dimensioneres for. Terrænet i området vil derfor i vid udstrækning styre strømningsvejene. Indtil vandet når ned i kloakken, vil det være regnvand, som strømmer på overfladen, men da området er fælleskloakeret vil eventuelle oversvømmelser fra kloakken bestå af regnvand blandet med spildevand. Hørsholm Kommune har fået udarbejdet en 1D-2D model af afløbssystemets samspil med overfladen ved ekstremregn. Analysen er udført med en 100 års regn og et sikkerhedstillæg på 1,4. Et udsnit af resultatet ses i figur 4, og det 6 fulde kort inkl. signaturforklaring findes på kommunens hjemmeside. 5

10 Figur 4: Analyse af afløbssystemets samspil med overfladen ved en 100 års regn med en sikkerhedsfaktor på 1,4. Figuren viser oversvømmelser dybere end 2 cm, og vanddybden er størst ved de mørkeste blå farver. Vand fra pumpestationen på Bukkeballevej ledes til Usserød Renseanlæg. Usserød Renseanlægs hydrauliske kapacitet er i dag næsten fuldt udnyttet og da ¾ af 7 kommunen er fælleskloakeret og regnvandet derfor ledes til renseanlægget, vil en fremtidig stigning i nedbøren presse renseanlæggets kapacitet,. Ifølge gældende spildevandsplan prioriteres separatkloakering højere end udbygning af renseanlæggets kapacitet. 6

11 4 MILJØBELASTNING Al fællesvand fra området ledes til pumpestationen beliggende ved Bukkeballevej, hvorfra det pumpes til Usserød Renseanlæg. Der er et forsinkelsesvolumen på m³ ved pumpestationen 8, og når dette volumen er opbrugt aflastes fællesvandet til Øresund. Pumpestationen modtager vand fra en række andre oplande, og arealet i det aktuelle projektområde udgør 33 % af det samlede reducerede opland til pumpestationen 9. Undervejs i transporten fra de enkelte oplande til pumpestationen ved Bukkeballevej, har der været mulighed for aflastning til forskellige recipienter. Således har opland B8 mulighed for aflastning til Bolbrorenden via U76, som beskrevet i kapitel Recipientmålsætning Bolbrorenden, som er recipient for overløbsvandet fra B8, er hydraulisk belastet. Recipienten er rørlagt gennem området, og ved overbelastning af recipienten kommer der opstuvninger på terræn. Hørsholm Kommune ønsker at reducere den hydrauliske påvirkning af Bolbrorenden. I forslag til vandplanerne er der retningslinjer for maksimal aflastning af 250 m³/red. ha/år 10, og Hørsholm Kommune anvender denne retningslinje i vurderingen af udledninger. Denne retningslinje overholdes ikke i det eksisterende fællessystem 11. I bilag 9 er den samlede aflastning fra oplandet til pumpestationen på Bukkeballevej opgjort. Som det ses er aflastningen opgjort til m³/red. ha/år. Endvidere er der retningslinjer for aflastning til hydraulisk belastede recipienter på n=1/5 (1 aflastning hvert 5. år). I dag aflaster størstedelen af bygværkerne i opland B1, B2 og B8 mere end 10 gange om året til Bolbrorenden. Grontmij har i 2008 beregnet et nødvendigt bassinvolumen for det samlede opland til pumpestationen på Bukkeballevej. Bassinvolumenet er beregnet på baggrund af en ydelse på 97 l/s fra pumpestationen, en aflastningshyppighed på n=1/2 (1 aflastning hvert 2. år) og uden klimasikring. Efterfølgende er det konstateret, at pumpestationen har en lavere maksimal ydelse (69 l/s), aflastningshyppigheden er skærpet og det er blevet dimensioneringspraksis at anvende sikkerhedstillæg. Disse forhold vil alle øge kravet til bassinvolumen. Det beregnede bassinvolumen var i 2008 på m³, hvoraf de m³ allerede er til stede i oplandet i form af eksisterende bassiner, pumpesumpe og volumener i brønde. Der resterer således et manglende volumen på mere end m³, hvoraf de m³ relaterer sig til opland B8 12. Når det tilsvarende volumen opgøres på baggrund af den viden, vi har i dag, og den skærpede aflastningshyppighed, er det samlede bassinbehov i opland B8 ca m³ ved fastholdelse af fælleskloak og ca m³ ved vejvandsseparering, se bilag 10. NIRAS har beregnet disse volumener vha. Spildevandskomiteens regneark til bassindimensionering. I beregningerne er der indeholdt 30 % sikkerhedstillæg for udviklingen i klimaet, men sikkerhedstillægget for bereg- 7

12 ningssikkerhed er udeladt, da det vurderes at være af mindre betydning ved et bassin end ved ledninger. I de økonomiske overslag tages der udgangspunkt i disse volumener. 4.2 Badevandsmålsætning Badevandskvaliteten i Øresund er tilfredsstillende, men overvåges, hvilket kan betyde, at der senere skal foretages tiltag på afløbssystemet for at kunne leve op til kravene til badevandskvalitet 13. Der er i dag ikke krav til badevandskvalitet ved Bolbrorendens udløb, men det forudses, at krav til badevandskvalitet vil blive gældende for lokaliteten. Dette vil dog formentlig i vid udstrækning kunne imødekommes af det bassinvolumen, som skal etableres af hensyn til recipientmålsætningen, se afsnit

13 5 SCENARIER På baggrund af områdets topografiske muligheder og input fra høringssvarene ønsker Hørsholm Kommune at få en række scenarier for kloakeringsprincippet vurderet. Udgangspunktet for alle scenarierne er, at de skal leve op til Hørsholm Kommunes serviceniveau og overholde krav til aflastninger både i forhold til recipientmålsætning og badevandskvalitet. Der foreligger pt. ikke krav om tiltag i forhold til badevandskvalitet; kravet til recipientmålsætning og serviceniveauet er derfor dominerende i analysen. Følgende scenarier undersøges: 1. Separatkloakering 2. Fastholdelse af fælleskloakering 3. Separering af vejvand 4. Brug af LAR 5. Separering af nye/genopførte ejendomme 6. Lukning af vejriste Scenarierne vurderes i forhold til: De økonomiske konsekvenser for borgere i området De økonomiske konsekvenser for forsyningen De miljømæssige konsekvenser. Alle scenarierne skal etableres på baggrund af den aktuelle dimensioneringspraksis, som omfatter et sikkerhedstillæg på 1,56. Funktionen under ekstremregn er ikke en dimensioneringsparameter, men konsekvenserne ved oversvømmelser er kort beskrevet under de enkelte scenarier og indgår også i konsekvensanalysen i afsnit Grundlag for de økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser opgøres over en årrække på 75 år, svarende til afløbsledningernes forventede levetid. Idet alle projekter har samme levetid kan projekternes økonomiske konsekvenser sammenlignes vha. nutidsværdien pr Nutidsværdien udtrykker den aktuelle værdi af samtlige investeringer og omkostninger, som kommer over den 75-årige periode projekterne betragtes. Fremtidige 9

14 omkostninger diskonteres til 2013-værdi, og der tages dermed højde for at fremtidige omkostninger og gevinster vægter lavere end nutidige. I beregningerne anvendes en rente på 3%. Denne rente svarer til den nuværende faste effektive lånerente for forsyningsvirksomheder. Alle beløb er angivet eksklusiv moms. Beregningerne ses i bilag 8 og input til beregningerne for hvert scenarie ses i beskrivelserne af de enkelte scenarier i afsnit 6. 10

15 6 ANALYSE AF SCENARIER 6.1 Separatkloakering Beskrivelse af princip og anlægsarbejdet Separatkloakeringsscenariet omfatter separatkloakering af både matrikler og veje i oplandene. Borgerne udfører separering af det eksisterende en-strengede afløbssystem på matriklen, således at det eksisterende system fører spildevandet frem til spildevandsstikket, og et nyt system fører regnvand frem til det nye regnvandsstik. Hørsholm Vand etablerer en ny regnvandsledning, som dimensioneres for en 5 års hændelse, da dette er Hørsholm Kommunes serviceniveau i separatkloakerede områder 14. Fra denne ledning etableres stik til vejbrøndene og matriklerne for afledning af regnvand. Der skal etableres olieudskiller og sandfang 15 inden udløb til Øresund, men der er ikke krav til forsinkelse 16. Den eksisterende fællesledning anvendes som fremtidig spildevandsledning. Fællesledningen og eksisterende stik til matriklerne vurderes at skulle strømpefores for at have en levetid på 75 år, da ledningerne på nuværende tidspunkt er år gamle 17, hvilket svarer til den forventede levetid, så den fysiske tilstand forventes at være dårlig Økonomisk konsekvens for borgerne i området Separatkloakering på egen grund skal finansieres af de enkelte grundejere. Udgiften til separatkloakering er afhængig af forholdene for hver bolig og matrikel. Som eksempler på anlægsarbejde, som fordyrer det enkelte projekt, kan nævnes: Omfanget af nye ledninger (længder, samt om den eksisterende fællesledning kan anvendes til spildevand) Omfang af belægninger, som skal brydes op og retableres Eventuelt indvendige tagnedløb, som medfører opbrydning og retablering af indvendigt gulv Aarhus Vand har i forbindelse med separatkloakering i Risskov samlet en række eksempler på udgifterne for grundejerne. Den gennemsnitlige udgift for disse eksempler er (se opgørelse i bilag 1): kr. pr. matrikel kr. for 370 matrikler Der indregnes ikke driftsomkostninger for borgerne og investeringens nutidsværdien pr svarer derfor til anlægsinvesteringen. Dvs. nutidsværdien er 15,8 mio. kr. 11

16 6.1.3 Økonomisk konsekvens for forsyningen Hørsholm Vand har i 2012 fået udarbejdet detailprojekt og økonomisk overslag for etablering af regnvandssystem i området. Projektet har en samlet overslagspris på 39 mio. kr. 18. Ledningssystemet forudsættes anlagt selvrensende og driften omfatter derfor blot tømning af sandfang og olieudskiller 1 gang årligt. Udgiften til dette er kr./år 19. Endvidere ledes der ikke overfladevand til renseanlægget, og da spildevandsmængden vil være ens i alle scenarier udelades den i den økonomiske analyse. De eksisterende fællesledninger og stik i området skal strømpefores for at have en levetid svarende til et nyt system. Udgiften til dette er beregnet på baggrund af Hørsholm Vands erfaringspriser (se bilag 3). Forsyningen har dermed følgende udgifter ved separatkloakering: Anlæg: Nyt regnvandssystem: 39 mio. kr. (nyanlæg) Renovering af spildevandssystem: 15,1 mio. kr. (strømpeforing) I alt: 54,1 mio. kr. Drift: Sandfang og olieudskiller: kr./år Forsyningens anlægsinvestering og driftsomkostninger over en 75-årig periode har en samlet nutidsværdi på 54,4 mio. kr Miljømæssige konsekvenser Overløbene forårsaget af vand fra området elimineres, således at oplandet ikke er årsag til aflastning af opspædet spildevand til Bolbrorenden og Øresund. Der kan dog fortsat forekomme aflastninger forårsaget af opland B1 og B2, da disse også håndteres i bassin og pumpestation på Bukkeballevej. Der er ikke miljømål for udledning af separat regnvand til Øresund Bemærkninger til scenariet Belastningen på pumpestationen på Bukkeballevej reduceres, og en større del af bassinkapaciteten kan derfor på kort sigt anvendes til det øvrige fælleskloakerede opland, som ledes til pumpestationen, hvorved disse aflastninger mindskes. Reduktionen kendes ikke, da der ikke er foretaget supplerende hydrauliske beregninger. Kravet til hyppigheden af aflastninger vil dog også gælde opstrøms i oplandet, hvorfor der også vil skulle foretages tiltag der. Løsningen vil reducere risikoen for påvirkning af badevandskvaliteten i Øresund. 12

17 Borgerne skal foretage omlægning af deres afløbssystem. Ved ekstremregn vil oversvømmelser ske i form af opstuvning af regnvand. 6.2 Fastholdelse af fælleskloakering Beskrivelse af princip og anlægsarbejdet Kloakeringsprincippet forbliver uændret, men samtlige ledninger i området skal udskiftes til en større dimension. Herved overholder systemet både serviceniveau og levetiden er 75 år fra etableringstidspunktet i Forsyningen etablerer ledninger, som dimensioneres for en 10 års hændelse for opstuvning til terræn 20 og renoverer samtidigt stikkene. Der er endvidere krav om reduktion af både overløbshyppighed og -mængde af hensyn til recipientmålsætningen. Der er pt. ikke krav om forøgelse af bassinvolumen på baggrund af badevandskvaliteten 21, men badevandskvaliteten i Øresund overvåges, hvilket kan betyde, at der senere kan stilles krav til tiltag på afløbssystemet for at kunne leve op til kravene til badevandskvalitet. Dette imødegås dog formentlig delvist af det bassinvolumen, som skal etableres af hensyn til recipientkvaliteten. Der aflastes i dag fællesvand fra området til Bolbrorenden mere end 10 gange om året. Dette skal i fremtiden reduceres til maksimalt en aflastning hvert. 5 år, hvilket betyder, at der skal etableres ca m 3 forsinkelsesvolumen. Ved opdimensionering af fællessystemet skal de enkelte grundejere ikke foretage ændringer i deres interne afløbssystem Økonomisk konsekvens for borgerne i området Borgerne modtager ikke påbud om at foretage ændringer i deres afløbssystem og har derfor ingen udgifter. Forsyningen er alene forpligtet til at modtage spildevand fra stueplan, og specielt borgere i ejendomme med kælder kan derfor få behov for at etablere sikring af deres interne afløbssystem, typisk i form af etablering af et højvandslukke. Endvidere kan borgerne få behov for at klimasikre deres interne afløbssystem i lighed med forsyningens klimasikring af den offentlige del af afløbssystemet Økonomisk konsekvens for forsyningen Overslag over udgifterne til fornyelse af fællessystemet, således at det lever op til serviceniveauet og krav til aflastningshyppighed er (se bilag 4): Ledningsanlæg: 42,9 mio. kr. Bassinvolumen: 73,6 mio. kr. 13

18 I alt: 116,5 mio. kr. Pumpning og rensning af overfladevand og drift af overløbsbygværk, pumpestation og bassin: kr./år Forsyningens anlægsinvestering og driftsomkostninger over en 75-årig periode har en samlet nutidsværdi på 129,2 mio. kr. Det er kun udgiften til etableringen af bassin, som er medtaget i anlægsoverslaget. Hertil kommer udgifterne til arealerhvervelse, hvilket også vil blive en væsentlig udgift, da det vil være stort set umuligt at etablere tilstrækkeligt bassinkapacitet i offentlige arealer. Køb/ekspropriation af ejendomme kan derfor blive en nødvendighed Miljømæssige konsekvenser Oplandet vil fortsat være årsag til en årlig aflastning på op til 4425 m 3 opspædet spildevand. Aflastningerne har i dag en hyppighed på mere end 10 gange om året, men dette reduceres til 1 gang hvert 5. år Bemærkninger til scenariet Områdets borgere berøres i mindre grad end ved separatkloakering. Udledningerne af opspædet spildevand fortsætter, og der er mulighed for, at der skal etableres yderligere bassinvolumen i fremtiden for at badevandskvaliteten i Øresund kan opretholdes. Regnvand opblandes med spildevand i fællesledninger og skal pumpes og renses. Ved ekstremregn kan der ske oversvømmelser med opspædet spildevand. 6.3 Separering af vejvand Beskrivelse af princip og anlægsarbejdet Der etableres en regnvandsledning, som har kapacitet til at aflede regnvand fra vejarealer. Regnvandsledningen dimensioneres for en 5 års regnhændelse 22. Der etableres direkte udløb til Øresund via sandfang og olieudskiller. Spildevand og overfladevand fra matrikler ledes fortsat til den eksisterende fællesledning. Ledningen skal opdimensioneres for at kunne overholde serviceniveauet for en 10 års regnhændelse i fremtiden også 23. De enkelte grundejere skal ikke foretage ændringer i deres interne afløbssystem Økonomisk konsekvens for borgerne i området Borgerne skal ikke foretage ændringer i deres afløbssystem og har derfor ingen udgifter. Dog kan nogle husejere have behov for at sikre sig mod kælderover- 14

19 svømmelse samt klimasikre deres interne afløbssystem, se beskrivelse i afsnit Økonomisk konsekvens for forsyningen Overslag over udgifterne til fornyelse ved vejvandsseparering omfatter etablering af regnvandsledninger til vejafvanding samt opgradering af det eksisterende fællessystem, således at det nu og i fremtiden lever op til serviceniveauet af fællessystemet. Desuden skal der etableres et forsinkelsesbassin for at reducere overløbshyppigheden og mængden. Udover anlægsudgiften vil den vandmængde, som årligt ledes til renseanlægget reduceres. Overslaget ses i bilag 5 og er: Anlæg: Vejvand: 27,3 mio. kr. (ny vejvandsledning) Matrikelvand: 27,3 mio. kr. (fællesledning) Bassinvolumen: 32,8 mio. kr. Sum: 87,4 mio. kr. Drift: Sandfang og olieudskiller: kr./år (vejvandsledning) Pumpning og rensning (fællesvand): kr./år Drift af overløbsbygværk, pumpestation og bassin: kr./år Samlede driftsudgifter: kr./år Forsyningens anlægsinvestering og driftsomkostninger over en 75-årig periode har en samlet nutidsværdi på 96,5 mio. kr Miljømæssige konsekvenser Oplandet vil fortsat være årsag til en årlig aflastning på op til m 3 opspædet spildevand. Aflastningerne har i dag en hyppighed på mere end 10 gange om året, men dette reduceres til 1 gang hvert 5. år med etablering af bassinet Bemærkninger til scenariet Områdets borgere berøres i mindre grad end ved separatkloakering. Udledningerne af opspædet spildevand fortsætter, og der er mulighed for, at der skal etableres yderligere bassinvolumen i fremtiden for at badevandskvaliteten i Øresund kan opretholdes. 15

20 Regnvand fra matrikler opblandes med spildevand i fællesledninger og skal pumpes og renses. Ved ekstremregn kan der ske oversvømmelser med opspædet spildevand. 6.4 Brug af LAR Beskrivelse af princip og anlægsarbejdet LAR er en forkortelse for Lokal Afledning af Regnvand, og omfatter løsninger, hvor nedbøren håndteres, hvor den falder, i stedet for at blive ledt til afløbssystemet. LAR-løsninger omfatter anlæg til forsinkelse og nedsivning, f.eks. regnbede og faskiner. Rambøll har i 2008 udarbejdet et kort over nedsivningspotentialet i Hørsholm Kommune. Et udsnit af kortet ses herunder, og som det ses, er der ikke markeret nedsivningsegnede områder i opland B8. Hørsholm Kommune ved dog, at nogle borgere i området allerede har etableret nedsivningsanlæg, hvorfor der lokalt på de enkelte matrikler kan være mulighed for nedsivning. Figur 5: Områder med nedsivningspotentiale Rapporten vedr. nedsivningspotentialet konkluderer, at nedsivningspotentialet er mindst i den østlige del af kommunen, men at der kan være mulighed for lokal nedsivning af mindre mængder nedbør. For at kunne etablere nedsivningsanlæg er det nødvendigt, at der er en afstand til grundvandsspejlet og nedenstående kort viser, at den umættede zone, hvor der kan nedsives, er mindre end 2 meter under terræn i størstedelen af opland B8. 16

21 Figur 6: Tykkelse af umættet zone For at LAR-løsninger har tilstrækkelig effekt til, at man kan undgå at foretage betydelige tiltag i det eksisterende afløbssystem, vil der skulle kobles store arealer af. Såfremt man ikke kan afkoble tilstrækkeligt areal til, at man kan undgå at foretage tiltag i det eksisterende system, er denne løsning ikke attraktiv, da den største udgift ved udskiftning af afløbssystemet er, at man skal i jorden, og i mindre grad hvilken dimension ledningerne skal have. For at fremtidssikre systemet til opfyldelse af serviceniveauet, skal der afkobles 36 % af det befæstede areal i oplandet (se bilag 6). Hertil kommer endvidere et betydeligt areal, som skal afkobles for at det nuværende system kan overholde serviceniveauet. Som det ses i bilaget skal mere end halvdelen af boligejerne i området derfor selv håndtere deres regnvand på matriklen. Hørsholm Kommune har ikke mulighed for at påbyde boligejerne at etablere LAR-anlæg, men det er muligt at stimulere etableringen af private LAR-anlæg, hvis forsyningen indvilger i, at delvist at tilbagebetale tilslutningsbidraget (40 % af tilslutningsbidraget kan tilbagebetales såfremt boligejerne udtræder af kloakforsyningen for regnvand). Ifølge Hørsholm Vands hjemmeside udgør tilslutningsbidraget for regnvand kr. ekskl. moms (2011-pris). Det vurderes, at det er urealistisk, at mere end halvdelen af borgerne i området ønsker selv at håndtere deres overfladevand og samtidig bor på en ejendom, hvor der er nedsivningspotentiale, så det kan lade sig gøre. Da løsningen ikke kan opfylde kravet til overholdelse af serviceniveauet i området er der ikke foretaget yderligere økonomisk og miljømæssig analyse af denne løsning. 17

22 6.5 Separering af nye/genopførte ejendomme Beskrivelse af princip og anlægsarbejdet Nye eller genopførte ejendomme separatkloakeres og leder spildevand og overfladevand til det offentlige afløbssystem. Det vil være nødvendigt at etablere en regnvandsledning, som ejendommene kan tilsluttes når de separatkloakeres. Regnvandsledningen skal dimensioneres for det fulde opland, selvom alle ejendomme ikke bliver separeret i ledningens levetid, da man ikke kan vide hvordan de genopførte ejendommene geografisk vil fordele sig. Vejvand kan tilsluttes regnvandsledningen fra anlægstidspunktet. I bilag 7 er potentialet i afkobling opgjort til 0,06 ha/pr. år. Dette potentiale er så lille, at denne løsning ikke adskiller sig væsentligt fra scenariet med vejvandsseparering. Løsningen er derfor ikke analyseret yderligere mht. økonomi og miljø. 6.6 Lukning af vejriste Beskrivelse af princip og anlægsarbejdet Vejriste i de veje, hvor terrænet falder naturligt mod Øresund lukkes, og vandet afstrømmer overfladisk til recipienten. Som beskrevet i afsnit 6.4 er det nødvendigt at afkoble betydeligt mere end 36 % af det befæstede areal for at kunne overholde aktuelt og fremtidigt serviceniveau. Da vejarealet kun udgør 32 % (tabel 1) af det samlede areal kan denne løsning ikke alene bidrage til, at det eksisterende fællessystem kan overholde kommunens serviceniveau. Hertil kommer, at det reelle areal vil være mindre på grund af lokale lavninger, hvilket begrundes med følgende: Selvom terrænet overordnet set kan lede vandet til Øresund er der lokale lavninger, som betyder, at der vil skulle foretages en række terrænreguleringer for at få vandet ledt til Øresund. Endvidere vil denne løsning betyde, at der vil strømme vand på vejen hver gang det regner, hvilket formentlig vil være til gene for både fodgængere, cyklister og bilister. Afvanding via veje er en hensigtsmæssig løsning til håndtering og transport af ekstremregn, men knap så hensigtsmæssigt til håndtering af hverdagsregn. Da serviceniveauet ikke kan opfyldes, analyseres løsningen ikke yderligere mht. økonomi og miljø. 18

23 7 KONSEKVENSANALYSE Udover de direkte udgifter er der en lang række forhold, som hvert scenarie påvirker. En række af disse forhold er listet i nedenstående tabel og vurderet med følgende signatur: Scenarie med størst effekt/forbedring ift. i dag Scenarie med medio effekt/status quo ift. i dag Scenarie med lavest effekt/forværring ift. i dag Separatkloakering Fastholdelse af fælleskloakering Separering af vejvand Serviceniveau Ekstremregnshåndtering Opstuvning af blandet regn- og spildevand Pladsforhold til de fysiske anlæg Badevandskvalitet Udgift til transport og rensning Hydraulisk belastning på renseanlæg Udledning til Usserød Å Centralisering af Nordsjællandske Renseanlæg Behov for klimasikring på privat grund Stofudledning til Bolbrorenden/Øresund Hydraulisk belastning af Bolbrorenden Tabel 2: Skematisk oversigt over scenariernes effekt på en række forhold, som ikke er prissat. 7.1 Renseanlæg Såfremt den hydrauliske belastning på Usserød Renseanlæg øges som følge af stigende nedbørsmængder skal der etableres ekstrakapacitet på renseanlægget 24. Hørsholm Vand har estimeret, at såfremt de fælleskloakerede oplande i kommunen fastholdes, vil det være nødvendigt med en udvidelse af renseanlægget til en udgift på mio. kr. Udover den direkte udgift til forøgelse af kapaciteten vil der komme udfordringer ift. pladsforholdene ved renseanlægget og udledningstilladelsen fra renseanlægget til Usserød Å 25. COWI er pt. ved at udarbejde en strukturanalyse på spildevandsområdet. Analysen er beskrevet på følgende måde: 19

24 Formålet med analysen er at få et godt beslutningsgrundlag for, hvordan fremtidens spildevandsrensning, herunder bortskaffelse/ genanvendelse af spildevandsslam, kan foregå i de deltagende forsyningers forsyningsområde i Nordsjælland. Analysen forventes således at afklare, om det er hensigtsmæssigt at bevare den eksisterende struktur eventuelt suppleret med yderligere rensning, eller om en anden struktur f.eks. i form af at nedlægge eksisterende renseanlæg og i stedet etablere et eller flere nye fælles renseanlæg i området vil være mere hensigtsmæssigt. Analysen skal primært omfatte mulige tiltag på lang sigt og vil afspejle de mange forskellige prioriteringer, herunder driftsøkonomi, prisloftsregulering, miljø, bæredygtighed, fremtidige udlederkrav, ny teknologi m.v. Der er indgået kontrakt med COWI, og rapporten forventes færdig i 3. kvartal Såfremt den hydrauliske belastning fra regnvand på Usserød Renseanlæg fortsat er stor (fælleskloak fastholdes), vil det formentlig ikke være attraktivt at indgå i en renseanlægsstruktur med færre renseanlæg. 7.2 Bassiner Hvis fælleskloakken fastholdes eller der foretages vejvandsseparering vil det være nødvendigt at etablere forsinkelsesvolumen i oplandet. Forsinkelsesvolumenet skal etableres i nogenlunde nærhed af pumpestationen på Bukkeballevej, da det er her vandet samles. Der er ikke plads til forøgelse af bassinvolumenet på pumpestationens arealer og det nødvendige bassinvolumen er for stort til, at det vil kunne etableres i f.eks. vejareal, da vejen ikke er specielt bred, og der også stadig skal være plads til øvrige forsyningsledninger. Det vil derfor blive nødvendigt at opkøbe eller evt. ekspropriere flere grunde i området for at kunne etablere tilstrækkeligt forsinkelsesvolumen. 20

25 8 ØKONOMISK ANALYSE Dette afsnit beskriver den økonomiske analyse, der er udført for at kortlægge det økonomisk optimale kloakeringsprincip. Økonomien er opgjort for henholdsvis forsyningen og borgerne i området. Forsyningen er en udgiftsneutral virksomhed, og finansieres af vandafledningsbidrag. En ændring i forsyningens udgifter (reduktion eller forøgelse) vil derfor have betydning for den vandafledningsafgift hver enkelt husstand i kommunen skal betale. I tabel 3 er nutidsværdierne for de tre første scenarier (separatkloakering, fastholdelse af fælleskloak og vejvandsseparering) opstillet. En positiv nutidsværdi afspejler en omkostning, dvs. jo større nutidsværdi desto større omkostning. Nutidsværdi Forsyning Borgere Total Separatkloakering 54,4 mio. kr. 15,8 mio. kr. 70,2 mio. kr. Fastholdelse af fælleskloakering 129,2 mio. kr. 0,0 mio. kr. 129,2 mio. kr. Vejvandsseparering 96,5 mio. kr. 0,0 mio. kr. 96,5 mio. kr. Tabel 3: Økonomisk analyse af kloakeringsprincipperne. Tabellen viser udgifterne i nutidskroner. Set fra forsyningens perspektiv opnås den mest økonomisk fordelagtige løsning (defineret som den løsning med laveste nutidsværdi) ved at separatkloakere området. Nutidsværdien for forsyningen er 54,4 mio. kr. Både fastholdelse af den nuværende fælleskloakering og gennemførelse af vejvandsseparering er noget dyrere nemlig henholdsvis 74,8 og 42,1mio. kr. dyrere. Set fra borgerene i områdets perspektiv vil fastholdelse af den nuværende fælleskloakering eller vejvandsseparering være at foretrække. Borgerne i området har ingen omkostninger forbundet hertil, og nutidsværdien for områdets borgere er derfor 0. De skal derimod betale en del af anlægsinvesteringen ved separatkloakering og nutidsværdien er her 15,8 mio. kr. Ses økonomien samlet for både forsyning og borgere fås, at separatkloakering er den billigste løsning. Vejvandsseparering er den næstbilligste, mens fastholdelse af fælleskloakering er den dyreste løsning. Da separatkloakering er den mindst økonomisk fordelagtige løsning for borgerne i området, har borgerne imidlertid ikke økonomisk incitament til, at denne løsning vælges. På længere sigt vil en forøget anlægsudgift i forsyningen dog ramme alle borgere i kommunen i form af et øget vandafledningsbidrag. 21

26 9 SAMMENLIGNING AF SCENARIER OG KONKLUSION Nærværende rapport har belyst seks kloakeringsprincipper for opland B8, Rungsted Nord. Analysen viser, at ud af de undersøgte kloakeringsprincipper, kan følgende 3 principper leve op til kommunens serviceniveau; separatkloakering, fastholdelse af fællessystem og vejvandsseparering inkl. opdimensionering af fællessystem. De øvrige kloakeringsprincipper ikke kan opfylde kommunens serviceniveau. Der er udført en økonomisk analyse af de 3 kloakeringsprincipper, der kan opfylde serviceniveauet. Udgifterne er gengivet i tabel 4. Nutidsværdi Forsyning Borgere Total Separatkloakering 54,4 mio. kr. 15,8 mio. kr. 70,2 mio. kr. Fastholdelse af fælleskloakering 129,2 mio. kr. 0,0 mio. kr. 129,2 mio. kr. Vejvandsseparering 96,5 mio. kr. 0,0 mio. kr. 96,5 mio. kr. Tabel 4: Økonomisk analyse af kloakeringsprincipperne. Tabellen viser udgifterne i nutidskroner (samme tabel ses i afsnit 8). Analysen viser, at den samlede økonomisk optimale løsning er at separatkloakere området. Borgerne har kun en direkte udgift ved separatkloakeringen, og denne løsning er derfor den mindst optimale for borgerne i området. På længere sigt vil en forøget anlægsudgift i forsyningen dog ramme alle borgere i kommunen i form af et øget vandafledningsbidrag. Den samlede dyreste løsning på sigt er at fastholde det nuværende kloakeringsprincip, som er fælleskloakering. Separatkloakering er også en fordel for renseanlægget, idet belastningen fra regnvand mindskes. Regnvand gør det svært at opnå optimal rensning af spildevandet, og den hydrauliske kapacitet på renseanlægget vil blive for lille i takt med at nedbøren stiger. Det skal understreges, at analysen er baseret på overordnede overslag og skøn. De primære usikkerhedsparametre er beskrevet i nedenstående afsnit. 9.1 Konsekvensanalyse Udover de økonomiske omkostningerne ved hvert scenarie, er der en række andre forhold, som ikke er prissat, men som kan indgå i vurderingen af den mest velegnede løsning. Disse forhold er beskrevet i afsnit 7, og resumeret i nedenstående tabel. 22

27 Separatkloakering Fastholdelse af fælleskloakering Separering af vejvand Serviceniveau Ekstremregnshåndtering Opstuvning af blandet regn- og spildevand Pladsforhold til de fysiske anlæg Badevandskvalitet Udgift til transport og rensning Hydraulisk belastning på renseanlæg Udledning til Usserød Å Centralisering af Nordsjællandske Renseanlæg Behov for klimasikring på privat grund Stofudledning til Bolbrorenden/Øresund Hydraulisk belastning af Bolbrorenden Tabel 5: Skematisk oversigt over scenariernes effekt på en række forhold, som ikke er prissat (samme tabel ses i afsnit 7). 23

28 BILAG 1: ERFARINGSPRISER FOR SEPARATKLOAKERING PÅ EGEN GRUND Aarhus Vand har gennemregnet omkostningerne til separering af 14 typer parceller. Overslagene kan ses her: soverslag_web_ pdf Priserne er 2007-priser og gennemsnittet er beregnet herunder: Eksempel Pris inkl. moms [kr] Pris ekskl. moms [kr] A B C D E F G H I J K L M N Gennemsnit Omregnet fra 2007-priser til primo 2013 priser vha. nettoprisindekset er den gennemsnitlige udgift ekskl. moms kr./matrikel, svarende til en samlet udgift for de 370 grundejere på kr. 24

29 BILAG 2: SEPARATKLOAKERING: OPGØRELSE AF UDLEDTE MÆNGDER I ansøgning om udledningstilladelse er den årligt udledte vandmængde fra området estimeret til m³, jf. mail 26. Denne mængde er opgjort uden klimatillæg. Mængden anvendes som reference i de øvrige scenarier. Den spildevandsmængde, som ledes til renseanlægget, vil være ens i alle scenarier, og der ses derfor bort fra denne i sammenligningen. 25

30 BILAG 3: SEPARATKLOAKERING: OVERSLAG OVER UDGIFT TIL STRØMPEFORING Hørsholm Vand har følgende erfaringspriser for strømpeforing (mail fra Hørsholm Vand, d. 5/3-13 og efterfølgende telefonsamtale): Ledninger: kr. pr. meter, som gennemsnit for alle dimensioner Stik: kr. pr. stik Ledningsdata, opgjort på dimensioner, ses af nedenstående tabel. Ledningsdimensionerne er blot medtaget for at vise fordelingen, hvor det fremgår, at der er en overvægt af ledninger i små dimensioner, som bør have en lavere strømpeforingspris. Dimension Længde [m] Andel af samlet længde [%] Hovedtotal 7671 Der er endvidere 497 stikledninger i området. Det forudsættes, at 370 stik skal renoveres svarende til antallet af ejendomme i området. De resterende stik for- 26

31 udsættes at være stik til vejriste, som er indeholdt i prisen for etablering af regnvandsledning. Samlet udgift: Hovedledninger: m á kr./m = kr. Stik: 370 stk. á = kr. Sum for renovering af eksisterende fællessystem: kr. 27

32 BILAG 4: FÆLLESKLOAKERING: OVERSLAG OVER UDGIFTER TIL ANLÆG OG DRIFT Da der ikke er foretaget hydrauliske beregninger på fremtidig fællessystem er økonomien opgjort ud fra følgende overslag. Udgiften til at udskifte det eksisterende ledningssystem, så det er dimensioneret for T = 10 år inkl. klimatillæg, er 110 % af udgiften til etablering af et nyt regnvandssystem (mail fra Hørsholm Vand, d. 14/2-13). Forskellen skyldes, at fællesledningerne skal være lidt større end regnvandsledninger, og samtidig skal fællesledningen etableres med lidt større fald for at sikre selvrensningsevnen, hvilket betyder at de kommer til at ligge lidt dybere. Fællesledninger vil typisk også ligge dybere end regnvandsledninger. Udgiften til at etablere bassinvolumen er ca kr./m³ på baggrund af erfaringstal fra Hørsholm Vand. Hertil kommer udgiften til arealerhvervelse, såfremt det ikke er muligt at etablere bassiner på forsyningens/kommunens arealer, hvilket ikke er muligt i dette område. Det er nødvendigt at etablere ca m³ forsinkelsesvolumen, jf. bilag 10. Hørsholm Vands udgift til drift af pumpestation inkl. transportsystem er 0,98 kr./m³ og udgiften til rensning er 3,63 kr./m³ (jf. referat fra møde ved Hørsholm Kommune d. 4. april 2013). Dette giver en samlet udgift på 4,61 kr./m³ for det regnvand, som ledes til renseanlægget. Anlægsudgift: Hovedledninger: 110 % * 39 mio. kr. = 42,9 mio. kr. Bassinkapacitet: m³ * kr./m³ = 73,6 mio. kr. Sum: 116,5 mio. kr. Ved fastholdelse af fællessystemet vil der være drift af eksisterende overløbsbygværk samt bassin og pumpestation på Bukkeballevej. Driftsudgifter (mail fra Hørsholm Kommune, d. 28/2-13): Overløbsbygværk: kr./år Bassin og pumpestation: kr./år Driftsudgiften vil endvidere stige, når bassinvolumenet øges, men dette tages ikke i regning. Endvidere vil den vandmængde, der pumpes til renseanlægget øges, når aflastningerne mindskes. Mængden er ikke opgjort præcist, da der ikke er foretaget beregninger med historiske regnhændelser, men det forudsættes dog, at vand- 28

33 plankravet på en maksimal udledning på 250 m 3 aflastning/red. ha/år overholdes og den maksimale aflastning fra oplandet bliver hermed: Fremtidig maksimal aflastning (17,7 red. ha * 250 m 3 /red. ha/år): 4425 m 3 /år Fremtidig tilledning til renseanlæg ( m m 3 ): m 3 /år Udgift til transport og rensning ( m 3 /år * 4,61 kr./m 3 ): kr./år Samlet driftsudgift: kr./år 29

34 BILAG 5: VEJVANDSKLOAKERING: OVERSLAG OVER UDGIFTER TIL ANLÆG OG DRIFT Udgiften til at etablere en vejvandsledning, som er dimensioneret for T = 5 år, og fornyelse af den eksisterende fællesledning, så den kan tage vand fra matrikler og overholde serviceniveau på T = 10 år er for hver post anslået til 70 % af anlægsprisen for etablering af regnvandsledninger (mail fra Hørsholm Vand, d. 31/1-13). Vejvandsledninger kan etableres tættere på terræn end regnvandsledninger, hvilket mindsker omfanget af krydsninger af eksisterende stikledninger (mail fra Hørsholm Vand, d. 14/2-13). Fællesledninger udskiftes til en mindre dimension end ved fastholdelse af fælleskloakering alene (mail fra Hørsholm Vand, d. 31/1-13) og fællesledningerne vil endvidere kunne etableres i fællesgrav med vejvandsledningerne. Udgiften til at etablere bassinvolumen er ca kr./m³ på baggrund af erfaringstal fra Hørsholm Vand. Hertil kommer udgiften til arealerhvervelse, såfremt det ikke er muligt at etablere bassiner på forsyningens/kommunens arealer, hvilket ikke er muligt i dette område. Det er nødvendigt at etablere ca m³ forsinkelsesvolumen, jf. bilag 10. Hørsholm Vands udgift til drift af pumpestation inkl. transportsystem er 0,98 kr./m³ og udgiften til rensning er 3,63 kr./m³ (jf. referat fra møde ved Hørsholm Kommune d. 4. april 2013). Dette giver en samlet udgift på 4,61 kr./m³ for det regnvand, som ledes til renseanlægget. Anlægsudgift: Regnvandsledninger til vejvand: 70 % * 39 mio. kr. = 27,3 mio. kr. Fællesledninger til matrikelvand: 70 % * 39 mio. kr. = 27,3 mio. kr. Bassinkapacitet: m³ * kr./m³ = 32,8 mio. kr. Sum: 87,4 mio. kr. Ved vejvandskloakering vil der fortsat være drift af eksisterende overløbsbygværk samt bassin og pumpestation på Bukkeballevej. Endvidere vil der være en forøget drift at bassin, når volumen øges, men der ses bort fra denne forøgede udgift. Som beskrevet i bilag 2 udgør den samlede mængde overfladevand ca m 3. Vejvandsarealet udgør 32 % (jf. afsnit 2) af det samlede befæstede areal i oplandet og m 3 * 32 % = m 3 udledes derfor fremover direkte til Øresund. Endvidere aflastes der fortsat maksimalt 250 m 3 /red. ha/år * 12,2 red. ha = 3050 m 3. 30

35 Vandmængden, som transporteres til renseanlægget og renses udgør derfor: Fremtidig tilledning til renseanlæg ( m m m 3 ): m 3 /år Udgift ( m 3 * 4,61 kr./m 3 ): kr./år Der skal etableres sandfang og olieudskiller, som har en årlig driftsomkostning til tømning på (jf. afsnit 6.1.3): kr./år Det eksisterende overløbsbygværk kan ikke nedlægges, da der fortsat skal være mulighed for aflastning af matrikelvand, og denne driftsudgift skal således også medtages (svarende til fællessystem, se bilag 4): Overløbsbygværk: kr./år Pumpestation og bassin: kr./år Samlet driftsudgift: kr./år 31

36 BILAG 6: LAR: OPGØRELSE AF NØDVENDIGT AFKOBLET AREAL For at LAR kan imødekomme stigningen i den dimensionsgivende nedbør, er det nødvendigt at reducere oplandets befæstede areal med: 1,56-1 1,56 =36 % hvor 1,56 svarer til sikkerhedstillægget. Herudover vil der skulle afkobles areal, da der også er kapacitetsproblemer i statussituationen. Dette omfang er ikke vurderet. Hvis matriklerne alene skal dække den nødvendige reduktion af det befæstede areal er det nødvendigt at afkoble Samlet red. areal * nødvendig reduktion = 17,7 ha * 36 % = 6,4 ha Svarende til 6,4 =194 12,2/370 hvor 12,2 er matriklernes befæstede areal og 370 er antallet af ejendomme i området. 194 ejendomme svarer til 52 % af ejendommene i området. 32

37 BILAG 7: SEPARERING AF NYE/GENOPFØRTE EJENDOMME: FASTLÆGGELSE AF OMFANG Hørsholm Kommune estimerer, at udskiftningen i boligmassen er på ca. 0,5 % om året (mail fra Hørsholm Kommune, d. 13/12-12). Dette svarer til, at der kan afkobles ca.: 0,5 % * 12,2 ha = 0,06 ha red. areal/år 33

38 BILAG 8: ØKONOMISK ANALYSE AF SCENARIERNE De følgende tabeller viser nutidsværdierne for henholdsvis anlægsinvesteringerne og driftsomkostningerne i de tre scenarier. Separatkloakering Forsyning Borgere Total Nutidsværdi anlægsinvestering, mio. kr. 54,10 15,80 69,90 Nutidsværdi driftsomkostning, mio. kr. 0,30 0 0,30 Samlet nutidsværdi, mio. kr. 54,4 15,8 70,2 Fastholdelse af fælles kloak Forsyning Borgere Total Nutidsværdi anlægsinvestering, mio. kr. 116, ,50 Nutidsværdi driftsomkostning, mio. kr. 12, ,73 Samlet nutidsværdi, mio. kr. 129, ,2 Vejvandsseparering Forsyning Borgere Total Nutidsværdi anlægsinvestering, mio. kr. 87, ,40 Nutidsværdi driftsomkostning, mio. kr. 9,07 0 9,07 Samlet nutidsværdi, mio. kr. 96,5 0 96,5 Det gælder for ovenstående beregninger, at anlægsinvesteringerne bliver antaget foretaget i De efterfølgende driftsomkostninger falder hvert år fra år 2014 i en 74-årig periode, således at tiltagenes samlede levetid er 75 år. 34

39 BILAG 9: AFLASTNINGER I STATUSSITUATIONEN Aflastninger via overløbsbygværk U76 (del af opland B8): Oplandsareal: 14,95 ha Befæstelsesgrad (gennemsnit): 35,8 % Befæstet oplandsareal: 5,35 red. ha Aflastet mængde (jf. spildevandsplan, bilag 6): Aflastet mængde: 1238 m³/år 231 m³/red. ha/år Aflastninger via U50a, U50b og U76: Oplandet til U50a og U50b udgøres af en del af opland B8 samt en del af oplandene B1 og B2. Da bygværkerne indgår i et samlet system, hvor vandføringerne mellem bygværkerne er afgørende for hvor aflastningerne præcist finder sted, er der lavet en samlet opgørelse for aflastninger, som er forårsaget af belastningen fra de 3 nævnte oplande. Befæstelsesgraden for opland B1 og B2 kendes ikke, men befæstelsesgraden for opland B8 anses som repræsentativ og denne er derfor anvendt generelt. Nedenstående opgørelse anses for mere korrekt end opgørelsen på U76 alene, da oplandene som nævnt skal deles om pumpestationens kapacitet. Oplandsareal: Opland B8 (33 % af samlet oplandsareal): Sum af opland B1, B2 og B8 (49,4 ha/33%): Befæstet oplandsareal (149,7 ha * 35,8 %): 49,4 ha 149,7 ha 53,6 red. Ha Aflastet mængde, B1, B2 og B8 (jf. spildevandsplan, bilag 6, gengivet i nedenstående tabel): m³/år Aflastet mængde (62618 m³/år/53,6 red. ha): 1168 m³/red. ha/år Aflastet mængde, opland B8 (1168 m³/red. ha/år * 17,7 red. ha): m³/år 35

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG Hørsholm Kommune Maj 2013 REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper PROJEKT Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune Projekt nr. 211521 Dokument

Læs mere

Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ

Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ Vedr.: Ballerup Bymidte, den vestlige del. Fremtidens afløbssystem Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ 1. Sammenfatning. Med baggrund i forventningerne om øget nedbør i fremtiden, Ballerup kommunes

Læs mere

Resume. Spildevandsplan 2014-2017

Resume. Spildevandsplan 2014-2017 Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne

Læs mere

Tillæg 5 til Spildevandsplan

Tillæg 5 til Spildevandsplan Tillæg 5 til Spildevandsplan 2008-2015 Kloakering af nyt boligområde ved Ølsted 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Areal og ejerforhold... 4 5. Regn - og spildevandsafledning...

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Separering af fælleskloak i Hovslund St. By. Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Separering af fælleskloak i Hovslund St. By. Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Aabenraa Kommune Separering af fælleskloak i Hovslund St. By Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan juni 2013 Udgivelsesdato : juni 2013 Projekt : 14.9500.96 Udarbejdet : Knud Sibbesen Kontrolleret

Læs mere

Tillæg 3 til Spildevandsplan 2012 2020:

Tillæg 3 til Spildevandsplan 2012 2020: Tillæg 3 til Spildevandsplan 2012 2020: Separatkloakering af Bjælkerup (Bjælkerup B1) etapeinddeling og bassinplacering Vedtaget af Stevns Kommunes Kommunal Bestyrelse d. 27. februar 2014. 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Planlagt separatkloakering af K-område 0.4.40 i Sønder Tranders

Planlagt separatkloakering af K-område 0.4.40 i Sønder Tranders Planlagt separatkloakering af K-område 0.4.40 i Sønder Tranders Beskrivelse af de konkrete ændringer Spildevandsplanen ændres, således at den fælleskloakerede del af K-område 0.4.40 angives som separatkloakeret

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Tillæg nr. 1 til gl. Hvidebæk Kommune Spildevandsplan 2003-2014

Tillæg nr. 1 til gl. Hvidebæk Kommune Spildevandsplan 2003-2014 PLAN, BYG OG MILJØ Forslag til Tillæg nr. 1 til gl. Hvidebæk Kommune Spildevandsplan 2003-2014 For separatkloakering af Rørby og Kærby Forslaget er fremlagt fra den 9. december 2009 til den 3. februar

Læs mere

Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen for Sønderholm.

Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen for Sønderholm. Punkt 2. Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen for Sønderholm. 2011-45872. Forsyningsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at kommunens spildevandsplan ændres vedrørende separatkloakering

Læs mere

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere

NOTAT. Odder Spildevand - Nedlæggelse af Gylling RA. Projektnummer 1331200100. Christian Petersen, Odder Kommune. Line Nielsen. Revisionsnr.

NOTAT. Odder Spildevand - Nedlæggelse af Gylling RA. Projektnummer 1331200100. Christian Petersen, Odder Kommune. Line Nielsen. Revisionsnr. NOTAT Projekt Odder Spildevand - Nedlæggelse af Gylling RA Projektnummer 1331200100 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Odder Spildevand A/S Ansøgning om udledningstilladelse for Gylling

Læs mere

Tillæg 2 til Spildevandsplan 2012 2020:

Tillæg 2 til Spildevandsplan 2012 2020: Tillæg 2 til Spildevandsplan 2012 2020: Separatkloakering af Strøby Egede (940.1, 940,2, 940.7, 940.8 og 940.9.) ændret etapeinddeling og bassinplacering 1 1. Indledning... 3 2. Status... 3 3. Plan...

Læs mere

Tillæg til spildevandsplan 2011-2014

Tillæg til spildevandsplan 2011-2014 Forslag til Tillæg til spildevandsplan 2011-2014 By- og Miljøforvaltningen Marts 2013 J. nr. 06.00.05P15 1 Lovgrundlag I henhold til lovgivningen skal der udarbejdes et tillæg til en spildevandsplan, når

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021

Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021 Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 15. april 2016 Sagsid 16/4286 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021 Omhandlende: - Hermelintoften - et kommende boligområde på matrikel 7af og 90f V. Vedsted By, V.

Læs mere

Separering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand. Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk

Separering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand. Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke bæk Separering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk Projektnummer:

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

Ballerup Forsyning. Måløvhøj

Ballerup Forsyning. Måløvhøj 1/04 2014 Udarbejdet af: Kontrolleret af: ANO CRJ Udgave/dato: [0] Ordrenummer: [xxxx] Krüger A/S ISO 9001 CERTIFIED www.kruger.dk Gladsaxevej 363 DK-2860 Søborg T +45 3969 0222 Indkildevej 6C DK-9210

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning til Tryggevælde Å - Udledningstilladelse

AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning til Tryggevælde Å - Udledningstilladelse Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 03. april 2013 J.nr.: NMK-10-00106 (tidl. MKN-100-00391) Ref.: LITEL, XPSAL AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning Temadag om Vandhandleplaner Samtænkning af klimatilpasning og vandplan 2 - en ønskeseddel v/inge Halkjær Jensen Aarhus Vand A/S Tekstslide SPLASH - 1 layout Skift layout: Højreklik på slidet / layout og

Læs mere

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING Notat ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi REVISION A 17. april 2015 Projekt nr. 220946 Dokument nr. 1215412340 Version 4 Udarbejdet af JHKR Kontrolleret af LLKR Godkendt af DPI 1

Læs mere

Spildevandsplan 2005. Tillæg nr. 7. Boliger på Benløse Fælled

Spildevandsplan 2005. Tillæg nr. 7. Boliger på Benløse Fælled Spildevandsplan 2005 Tillæg nr. 7 Boliger på Benløse Fælled Februar 2008 1. Indledning...2 2. Eksisterende forhold....2 2.1 Lednings- og renseanlæg.... 2 2.2 Recipienter... 2 2.3 Gældende spildevandsplan...

Læs mere

Strategi for nedsivning og lokal afledning af regnvand -tillæg til spildevandsplan

Strategi for nedsivning og lokal afledning af regnvand -tillæg til spildevandsplan Strategi for nedsivning og lokal afledning af regnvand -tillæg til spildevandsplan Indhold Mål... 2 Klimaet ændrer sig... 2 Kan vi forudsige oversvømmelser?... 2 Hvad kan vi gøre?... 4 Principper for lokal

Læs mere

Spildevandsplan 2012-2019. Tillæg nr. 8. Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land

Spildevandsplan 2012-2019. Tillæg nr. 8. Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land Spildevandsplan 2012-2019 Tillæg nr. 8 By- og Udviklingsforvaltningen Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land Sagsnr. 14/2022 April 2016 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: 06.00.05-P16-2-14

Læs mere

AFSKÆRING AF THORSAGER TIL MØRKE RENSEANLÆG. Ansøgning om udledningstilladelse for regnbetingede udledninger til Bønbækken, Medkær Bæk og Vældbæk

AFSKÆRING AF THORSAGER TIL MØRKE RENSEANLÆG. Ansøgning om udledningstilladelse for regnbetingede udledninger til Bønbækken, Medkær Bæk og Vældbæk AFSKÆRING AF THORSAGER TIL MØRKE RENSEANLÆG Ansøgning om udledningstilladelse for regnbetingede udledninger til Bønbækken, Medkær Bæk og Vældbæk Regnbetingede udledningsnumre: GOV1, GOV2, TH1U, TH3U og

Læs mere

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB På vegne af Lysabild-Skovby Landvindingslag søges der hermed om tilladelse

Læs mere

Separatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016

Separatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016 Separatkloakering i Arrild Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016 Velkomst og præsentation Tønder Forsyning A/S: Jacob Riis Bols (projektleder) Bo Ludvigsen (direktør) evt. spørgsmål som ikke vedrører separatkloakeringen

Læs mere

Den samlede økonomi. Resume

Den samlede økonomi. Resume Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2012-2020 Hvalpsund Havn

Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2012-2020 Hvalpsund Havn Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2012-2020 Hvalpsund Havn Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54482 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2. Lov-

Læs mere

Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Februar 2015 sag nr. 14-35138. Tillæg 2 til Spildevandsplan 2013 2024 Svendborg Kommune

Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Februar 2015 sag nr. 14-35138. Tillæg 2 til Spildevandsplan 2013 2024 Svendborg Kommune Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Februar 2015 sag nr. 14-35138 Tillæg 2 til Spildevandsplan 2013 2024 Svendborg Kommune Omdannelse af område ved Gudme Rådhus, Kirkegade 14 Vedtaget af Miljø,

Læs mere

Roskilde Kommune. Februar 2011

Roskilde Kommune. Februar 2011 Roskilde Kommune Februar 2011 Roskilde Kommune Februar 2010 Tillæg nr. 3 til spildevandsplan for Roskilde Kommune om Spildevandsafledning fra Musicon 1 1 Baggrund 2 1.1 Terminologi 2 1.2 Grundlag for tillægget

Læs mere

Efter separeringen hvilke problemer står vi med? DANVA temadag 12. marts 2013. Morten Ø. Nielsen Aarhus Vand

Efter separeringen hvilke problemer står vi med? DANVA temadag 12. marts 2013. Morten Ø. Nielsen Aarhus Vand Efter separeringen hvilke problemer står vi med? DANVA temadag 12. marts 2013 Morten Ø. Nielsen Aarhus Vand Præsentation Morten Ø. Nielsen Projektleder Aarhus Vand Baggrund: Arbejder med separeringsprojekter

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan 2012-2016

Tillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan 2012-2016 Returadresse: Køge Kommune, Miljø Torvet 1, 4600 Køge Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Dokumentnummer Sagsnummer Miljø 14-10-2014 2014-137352 2012-25278 Tillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan

Læs mere

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema Forklaring til Oplandsskemaer Udløbsskemaer Renseanlægsskema 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Lovgrundlag. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3.

Lovgrundlag. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3. Indholdsfortegnelse Tillæg nr. 2 3 Lovgrundlag 4 Plangrundlag 5 Fordebat 7 Spildevandsanlæg 8 Miljømæssige konsekvenser 12 Økonomi 17 Miljø- og servicemål 18 Tidsplan 20 Berørte matrikler og arealbehov

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej.

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak til Kohaverenden,

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2013-034. mod

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2013-034. mod K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2013-034 HOFOR Hvidovre Spildevand A/S mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen Forsyningssekretariatet har i afgørelse

Læs mere

Sagsbehandler: Peter Müller

Sagsbehandler: Peter Müller Haderslev Kommune Teknik og Miljø Simmerstedvej 1A, 1. 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dato: 22. august 2014 Sagsident: 14/14629 Sagsbehandler: Peter Müller Dir. tlf.

Læs mere

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 Den 25. juni 2012 Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2010-2012. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og -pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 1 TIL SPILDEVANDSPLAN 2011-2011 OMRÅDE VED HESTEHAVEN. Tillæg nr. 1 til. Spildevandsplan 2011-2022. Område ved Hestehaven

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 1 TIL SPILDEVANDSPLAN 2011-2011 OMRÅDE VED HESTEHAVEN. Tillæg nr. 1 til. Spildevandsplan 2011-2022. Område ved Hestehaven Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2011-2022 Område ved FORSLAG TIL TILLÆG NR. 1 TIL SPILDEVANDSPLAN 2011-2011 OMRÅDE VED HESTEHAVEN 1 Indhold 1. Resume... 3 2. Indledning... 3 2.1 Offentlig høring... 3

Læs mere

Planlagt separatkloakering af K-område i Vedbæk

Planlagt separatkloakering af K-område i Vedbæk Planlagt separatkloakering af K-område 3.3.01 i Vedbæk Beskrivelse af de konkrete ændringer Spildevandsplanen ændres, således at hele det fælleskloakerede K-område 3.3.01 angives som separatkloakeret med

Læs mere

Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand

Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand Notat Dato: 02. oktober 2013 Revision 07. juli 2014 Emne: Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand Til: Niels Møller Jensen Fra: Benny Nielsen, Plan og Projekt Herning Vand A/S Ålykkevej

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

Tillæg nr. 13 Spildevandsplan 2012-2019. Boligområde ved Tøndervej i Bastrup - omfattet af lokalplan 1218-12. By- og Udviklingsforvaltningen.

Tillæg nr. 13 Spildevandsplan 2012-2019. Boligområde ved Tøndervej i Bastrup - omfattet af lokalplan 1218-12. By- og Udviklingsforvaltningen. Tillæg nr. 13 Spildevandsplan 2012-2019 Boligområde ved Tøndervej i Bastrup - omfattet af lokalplan 1218-12 By- og Udviklingsforvaltningen Miljø Sagsnr. 14/17738 September 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør vi bl.a.

Læs mere

Ordforklaring Bilag 1

Ordforklaring Bilag 1 Ordforklaring Af hensyn til entydig forståelse af de anvendte fagtermer er der herunder anført en liste med de mest anvendte fagudtryk fra spildevandsplanen. Aflastning Når opblandet regn- og spildevand

Læs mere

Spildevandsplan Tillæg nr. 13. Boliger nord for Bondebjergvej i Gyrstinge

Spildevandsplan Tillæg nr. 13. Boliger nord for Bondebjergvej i Gyrstinge Spildevandsplan 2005 Tillæg nr. 13 Boliger nord for Bondebjergvej i Gyrstinge Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Eksisterende forhold...

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan 2008-2015 Separering af kloaksystem i Korning Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Spildevandsforhold i Korning... 3 5. Arealer

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Herlev Kommunes spildevandsplan 2010-19

Tillæg nr. 2 til Herlev Kommunes spildevandsplan 2010-19 Tillæg nr. 2 til Herlev Kommunes spildevandsplan 2010-19 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Planlægningsgrundlag 3 3. Kloakering af 3 ejendomme på Gammelgårdsvej og Valnæsvej 4 4. Tidsplan 5 5. Økonomi

Læs mere

Tillæg nr. 1-2013 til Spildevandsplan 2001-2011 for tidligere Skørping Kommune.

Tillæg nr. 1-2013 til Spildevandsplan 2001-2011 for tidligere Skørping Kommune. Side 1 Rebild Kommune Tillæg nr. 1-2013 til Spildevandsplan 2001-2011 for tidligere Skørping Kommune. Spildevandsplantillæg for Nedlæggelse af Bælum Renseanlæg. Fjerntransport af spildevand fra Bælum,

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14

Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14 Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14 Tillægget omfatter: Spildevandsrensning i det åbne land ved Alken, Boes, Illerup og syd for Låsby Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf.

Læs mere

DNV-C-01-05-NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup

DNV-C-01-05-NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup Notat DNV-C-01-05-NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup Dato : 20.09.2012 Projekt: 53.0000.12 Til Udført af Kopi til : Anders Debel

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til borgermøde Sygehuskvarter delprojekt 2 13. marts 2013

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til borgermøde Sygehuskvarter delprojekt 2 13. marts 2013 Lolland Forsyning A/S Velkommen til borgermøde Sygehuskvarter delprojekt 2 13. marts 2013 Program Velkommen v/lolland Forsyning A/S Orientering om projektet Tidsplan Hvad betyder det for den enkelte ejendom?

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan Kerteminde Kommune

Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan Kerteminde Kommune Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2014-2017 Kerteminde Kommune Udvidelse af industriområde syd for Lindø Port of Odense September 2015 Side 1 af 1 PROJEKT Lindø Industripark A/S, Afvanding af havneudvidelse

Læs mere

Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde vedrørende separatkloakering af Fuglsevej og Møllevej i Fuglse 22. juli 2015 Råhavegård

Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde vedrørende separatkloakering af Fuglsevej og Møllevej i Fuglse 22. juli 2015 Råhavegård Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde vedrørende separatkloakering af Fuglsevej og Møllevej i Fuglse 22. juli 2015 Råhavegård Fuglsevej og Møllevej Program: 1. Indledning om Lolland Forsyning

Læs mere

BILAG A. Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer.

BILAG A. Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer. BILAG A Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer. 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til: Oplandsareal, kloakeringstype, personækvivalentbelastning

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Holstebro Kommunes spildevandsplan 2004

Tillæg nr. 2 til Holstebro Kommunes spildevandsplan 2004 Tillæg til Spildevandsplan 2004 Maj 2006 Holstebro Kommune Tillæg nr. 2 til Holstebro Kommunes spildevandsplan 2004 Procedure for vedtagelse, indsigelser og klager Tillægget har været fremlagt til offentligt

Læs mere

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger

Læs mere

Vandløbskapacitet og udledningstilladelser - Set med forsyningens øjne. V/ Michael D. Nielsen, Assens Forsyning. Miljø & Natur 2016

Vandløbskapacitet og udledningstilladelser - Set med forsyningens øjne. V/ Michael D. Nielsen, Assens Forsyning. Miljø & Natur 2016 Vandløbskapacitet og udledningstilladelser - Set med forsyningens øjne V/ Michael D. Nielsen, Assens Forsyning Miljø & Natur 2016 Indhold i oplægget: Baggrunden for at forsyningen interesserer sig for

Læs mere

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Herlev Kommunes spildevandsplan

Tillæg nr. 1 til Herlev Kommunes spildevandsplan Tillæg nr. 1 til Herlev Kommunes spildevandsplan 2010 2019. Indhold 1. INDLEDNING 3 2. PLANLÆGNINGSGRUNDLAG 4 3. REGNVANDSAFLEDNING FRA GAMMEL KLAUSDALSBROVEJ 4 4. FREMRYKNING AF KLOAKERING AF TIBBEVANGEN

Læs mere

Tillæg nr. 7 til Kalundborg Kommune Spildevandsplan 2010-2015

Tillæg nr. 7 til Kalundborg Kommune Spildevandsplan 2010-2015 TEKNIK OG MILJØ Forslag til Tillæg nr. 7 til Kalundborg Kommune Spildevandsplan 2010-2015 For boligområder i Høng, Svebølle og Kalundborg Forslag til Tillæg til Spildevandsplan For boligområder i Høng,

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip

Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip Kort over kloakopland 1A34 (rød streg) og området hvor regnvandsbassinet placeres

Læs mere

Ud over de udpegede veje er følgende veje inkluderet som grønne veje i projektet: Oxford Allé, Alperosevej, Funkiavej og Kentiavej

Ud over de udpegede veje er følgende veje inkluderet som grønne veje i projektet: Oxford Allé, Alperosevej, Funkiavej og Kentiavej 1. Beskrivelse & formål: Formålet med projektet er at klimatilpasse vejene samt de omkringliggende områder mod den øgede nedbør, der forventes at komme i fremtiden. Målet er at håndtere regnvandet lokalt,

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Rensning af spildevand i det åbne land

Rensning af spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Opdatering af spildevandsplan og tidsplan for Gl. Stevns

Opdatering af spildevandsplan og tidsplan for Gl. Stevns Teknik og Miljø Opdatering af spildevandsplan og tidsplan for Gl. Stevns Tillæg 5 til Spildevandsplan 2012 2020 Vedtaget af Kommunal Bestyrrelsen d. XX. xxxx XXXX 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

R A P P O R T. Ringkøbing-Skjern Kommune. Forslag til Tillæg nr. 12 til Spildevandsplan Separering af en del af Tarm og opdateringer af kort

R A P P O R T. Ringkøbing-Skjern Kommune. Forslag til Tillæg nr. 12 til Spildevandsplan Separering af en del af Tarm og opdateringer af kort R A P P O R T Ringkøbing-Skjern Kommune Forslag til Tillæg nr. 12 til Spildevandsplan 2010-2020 Separering af en del af Tarm og opdateringer af kort Udarbejdet den 3. marts 2016 T i l l æ g n r. 12 t i

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord,

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord, Tønder Kommune Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord, august 2015 Udarbejdet til: Tønder Kommune Kongevej

Læs mere

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk

Læs mere

Lolland Forsyning A/S

Lolland Forsyning A/S Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde vedrørende separatkloakering og spildevandskloakering af Fuglse Bøsserup 18. januar 2016 Lolland Kommune, Rødby Fuglse Bøsserup Program: 1. Indledning om

Læs mere

1. Indledning Eksisterende forhold Fremtidige forhold Recipienter Administrative forhold...3. Bilag:...4 Kortbilag:...

1. Indledning Eksisterende forhold Fremtidige forhold Recipienter Administrative forhold...3. Bilag:...4 Kortbilag:... 1. Indledning...2 2. Eksisterende forhold...2 2.1 Lednings- og renseanlæg...2 2.2 Recipienter...2 2.3 Gældende spildevandsplan....2 3. Fremtidige forhold...2 3.1 Ejendomme i det åbne land...2 3.2 Ledningsanlæg...2

Læs mere

Ikast-Brande Kommune. Overordnet Kloakfornyelsesplan for Ikast-Brande Kommune. December 2008

Ikast-Brande Kommune. Overordnet Kloakfornyelsesplan for Ikast-Brande Kommune. December 2008 Ikast-Brande Kommune Overordnet Kloakfornyelsesplan for Ikast-Brande Kommune December 2008 COWI A/S Nupark 51 7500 Holstebro Telefon 96 13 72 30 Telefax 97 41 30 28 www.cowi.dk Ikast-Brande Kommune Overordnet

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Kolding Kommunes spildevandsplan

Tillæg nr. 2 til Kolding Kommunes spildevandsplan Tillæg nr. 2 til Kolding Kommunes spildevandsplan Kolding Kommune Kloakering af boliger ved Lejrskov, Egholt og Rolles Møllevej August 2007 27. august 2007 Tillæg nr. 2 til Kolding Kommunes Spildevandsplan

Læs mere

Tillæg nr. 12 Spildevandsplan 2008-2011 Vejen Kommune

Tillæg nr. 12 Spildevandsplan 2008-2011 Vejen Kommune Vejen Kommune Tillæg nr. 12 Spildevandsplan 2008-2011 Vejen Kommune Separatkloakering i Holsted: Jørgen Hansens Vej og Højmarksvej Kongeåen ved Vejen Brørup Renseanlæg Drift og vedligehold Slamminiralisering

Læs mere

Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-24 Svendborg Kommune For skoleområdet ved Skovsbovej / A P Møllers Vej.

Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-24 Svendborg Kommune For skoleområdet ved Skovsbovej / A P Møllers Vej. Miljø og Teknik Januar 2014 13-23864 Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-24 Svendborg Kommune For skoleområdet ved Skovsbovej / A P Møllers Vej. 1 Indholdsfortegnelse A. Indledning... 3 B. Lovgrundlag...

Læs mere

Afgørelse om forøgelse af prisloft for 2012 i henhold til 8 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om forøgelse af prisloft for 2012 i henhold til 8 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Tønder Spildevand A/S Stationsvej 5 6261 Bredebro 16. maj 2012 Sag 4/1020-0301-0705 / CGA Deres ref. Att. Dir. Bo K. Ludvigsen Afgørelse om forøgelse af prisloft for 2012 i henhold til 8 i bekendtgørelse

Læs mere

Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg

Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg Det åbne land Tidsplan for påbud i det åbne land K ø g e R i n g s t e d 2012-2015 Terslev Haslev Dalby Karise S t e v n s Mindst 700 ejendomme i det åbne land

Læs mere

Ansøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord

Ansøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord 1. Beskrivelse & formål: Formålet med projektet er at klimatilpasse vejen samt de omkringliggende områder mod den øgede nedbør, der forventes at komme i fremtiden. Målet er at håndtere regnvandet lokalt,

Læs mere

Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan for 2012-2020 Dayz, Rønbjerg

Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan for 2012-2020 Dayz, Rønbjerg Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan for 2012-2020 Dayz, Rønbjerg Dato: 28-02-2014 Sags nr. 820-2013-64206 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2. Lov-

Læs mere

Fra Mariagerfjord Kommune deltog afdelingsleder i Natur og Miljø, Bjarke Jensen samt miljøtekniker, Jens Kalør. Kommunen er myndighed på området.

Fra Mariagerfjord Kommune deltog afdelingsleder i Natur og Miljø, Bjarke Jensen samt miljøtekniker, Jens Kalør. Kommunen er myndighed på området. Opsummering fra mødet den 29. januar 2013 med grundejerforeninger i sommerhusområderne Øster Hurup Multihus (Byens Aula), Langerimsvej 7 9, Øster Hurup Velkomst og introduktion Bjarke Jensen fra Mariagerfjord

Læs mere

Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen for K-område , Lindholm.

Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen for K-område , Lindholm. Mødet den 06.03.20 Punkt 9. Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen for K-område 0.0.18,. 2012-50065. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at forslag om ændring

Læs mere

Notat. Bilag: Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. Tarp by Omhandlende: Industrimiljø Teknik & Miljø

Notat. Bilag: Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. Tarp by Omhandlende: Industrimiljø Teknik & Miljø Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 19. juni 2012 Sagsbehandler Hans Sonne-Frederiksen Telefon direkte 76 16 13 93 Sagsid 2012-9211 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. Tarp by Omhandlende: - Kommende

Læs mere

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras. Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:

Læs mere

Bilag 4: Kloakprojekter

Bilag 4: Kloakprojekter Bilag 4: Kloakprojekter Byudvikling Kokkedal V og NV Område afgrænset af udkast til lokalplan 147 (indtil videre kaldet kloakopland A40) foruden lokalplan 141 og generel masterplan for området (indtil

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021

Tillæg nr. 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021 05.11.2012 udkast Tillæg nr. 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021 Foreløbig version Natur- og Miljøafdelingen februar 2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Forhold

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste Vedtaget 15. maj 2012 2 3 Aerob proces: en biologisk proces, der foregår under forbrug af ilt. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del

Læs mere

Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge

Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Forslag Vindinge Øst Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 1.1 Grundlag for tillægget 2 1.2 Omfang af tillægget 2 1.3 Lovgrundlag

Læs mere

Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020

Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Optagelse af Brønsholmdalgrøften som spildevandsteknisk anlæg August 2014 Billede indsættes i stedet for denne tekstboks Størrelsen på billedet

Læs mere

DU SKAL INSTALLERE EN SKELBRØND

DU SKAL INSTALLERE EN SKELBRØND HELST DU SKAL INSTALLERE EN SKELBRØND Ansvar Adgang Afhjælpning Værd at vide om skelbrønde? Hvorfor en skelbrønd? En skelbrønd bidrager til at det bliver lettere for både dig og os at: få hurtig adgang

Læs mere

Spildevandsplan Hørsholm Kommune. Kloakseparering i eksisterende kloakopland B1,

Spildevandsplan Hørsholm Kommune. Kloakseparering i eksisterende kloakopland B1, 1 Tillæg nr. 002 Spildevandsplan 2012-2016 Hørsholm Kommune Kloakseparering i eksisterende kloakopland B1, Tagvand fra AB Opnæsgård og tag- og overfladevand fra 40 omkringliggende 2 Indhold 1. Indledning...

Læs mere