Julie Edel Hardenberg

Transkript

1 Julie Edel Hardenberg Assiliaq / Foto: Kathrine Berthelsen 32

2 Atualeqqaarfik Første skoledag 1977-imi Nuummi atualeqqaarama arfinilinnik ukioqarpunga. Atuarfiup gangiani meerarpassuit akornanni pissangaqalunga inimut atuarfissatsinnut isertitaanissara utaqqivara. Meeqqat assigiinngillat, ilaat qaamasut allallu taartut, ilaat qallunaatut oqaluttut allallu kalaallisut oqaluttut. Utaqqitilluta niviarsiaraq kalaaleq maluginiarpara, kingusinnerusukkullu paasivara Birgithemik ateqartoq. Atuaqatiginissaa klasseqatiginissaalu qilanaaraara immaqalu allaat sanilerisinnaallugu. Matu ammarneqarmat isilerluta, tupassutigisannik Birgithe saneqqutiinnarlugu ingerlanneqarpunga inimut allamut isertinneqarlunga, meeqqat arfinillit tassaniipput. Tassalu kalaaliaqqat klassiat. Klasse iserfigerusutaraluara sunaaffa qallunaaqqat klassiat. Tamatumanilu siullerpaamik malugaara taakkua uagullu assigiinngissuseqartugut, atuartullu klassinut kalaallisut oqaluttunut qallunaatullu oqaluttunut immikkoortinneqartugut. Birgithe kalaaliuvoq, angajoqqaavisali qallunaaqqat atuaqatigissagai aalajangersimavaat. Ukiut ingerlapput, atuaqatigisakka amerlanerit tassaapput aalisartut, piniartut, fabrikkimi sulisartut kalaallillu ilinniarsimanngitsut, sumiiffimmi inuiaqatigiinnut atalluinnartut, meeraat. Qallunaaqqat klassianni angajoqqaat tassaanerupput qallunaat kalaallillu ilinniarluarsimasut akunnattumillu sivisussuseqartumik ilinniarsimasut imaluunniit sulianut ilinniarsimasuullutik. Peroriartorninni atuartuuninnilu siusissukkut oqaatsitigut inuunermilu atukkatigut inuit immikkoortut taakkua marluk akornanni assigiinngissutsit maluginiarpakka. Taakkulu isumalluarfigineqarnerisa assigiinngissusaat, imaluunniit isumalluarfigineqannginnerat, malugaara. Kalaallit nukissaqarluartut qallunaatullu oqaluttut aamma/ imaluunniit oqaatsinik marluinnik atuisut akornanni oqaatigineqanngitsumik nalinginnaasumik ilisimaneqarpoq, sunngussagaanni Kalaallillu Nunaata ineriartornerani peqataassagaanni ilinniarsimasuusariaqarneq, tamannalu Qallunaat Nunaanni pisarluni. Meeqqat qallunaaqqat klassianniittut Qallunaat Nunaanni ilinniaqqinnissamut piareersarneqarput, tassalu taamaappoq. Uagut kalaaliaqqat klassianni ilinniagaqarnissamut kaammattorneqarpugut, taamaaliornissarpulli imannak naatsorsuutigineqarani, pingaartumik sivisunerusumik ilinniarnissaq eqqarsaatigalugu. Tamanna angerlarsimaffitsinnit aallaavigisatsinnit annertunerusumik piumasaqaataarpasinngimmat. Tamannami akunnitsinni ileqquunngilaq. Taama isumaliortaaseqarlunga peroriartorpunga. Kalaallit Nunaata siunissaa pillugu inuiaqatigiinnut suliassaq annertooq uagutsinnut suliassiissutigineqanngilaq, tamatumunnga akisussaassuseq allat pigaat. Taamaassimanngippammi uagut På min første skoledag i 1977 i Nuuk, var jeg 6 år gammel. Jeg stod ude i gangen på skolen blandt en masse børn og ventede spændt på at komme ind i vores nye klasse. Der var forskellige børn, nogle med lyse træk andre med mørke, nogle dansktalende andre grønlandsktalende. Mens vi stod og ventede, bemærkede jeg en bestemt grønlandsk pige, som jeg senere fandt ud af hedder Birgithe. Jeg glædede mig til at skulle gå i samme klasse som hende og måske endda komme til at sidde ved siden af hende. Da døren gik op, og vi skulle ind, blev jeg til min forbavselse ført videre forbi Birgithe ind i et andet klasselokale, hvor der sad 6 børn. Det var den grønlandske klasse. Den klasse, jeg håbede, jeg skulle i, viste sig at være den danske klasse. Det var første gang, at jeg oplevede et dem og os, at vi blev opdelt i grønlandsktalende og dansktalende klasser. Birgithe var en grønlandsk pige, men hendes forældre havde valgt, at hun skulle i en dansktalende klasse. Årene gik, mine klassekammerater bestod primært af børn af fiskere, fangere, fabriksarbejdere og ufaglærte grønlændere. De var tæt forankrede i det lokale samfund. Børnenes forældre i de danske klasser bestod primært af danske og grønlandske akademikere og folk med mellemlange uddannelser eller en faglig uddannelse bag sig. Tidligt igennem min opvækst og mit skoleforløb lagde jeg mærke til de sproglige og sociale forskelle, der var hos de to grupper. Og jeg mærkede forskellen på de forventninger, eller manglen på samme, som man havde til dem. Det var usagt, men alment kendt, at skulle man blive til noget, og skulle man være med til at bære Grønlands udvikling, så skulle man have en uddannelse, og det foregik i Danmark. Børn i den danske klasse blev forberedt på at skulle uddanne sig i Danmark, sådan var det. Vi i den grønlandske klasse blev også opmuntret til at tage en uddannelse, men det var ikke 33

3 aamma qallunaaqqat klassiannut inissinneqarsimasariaqaraluarpugut? Birgithe klasseqatigilinngisaannarpara ikinngutigilerluguluunniit. Maannakkut panigut meeqqat atuarfianni klasseqatigiipput. Ikinngutigiilluarnersaapput, qallunaatullu imminnut oqaluuttarlutik. Qallunaaqqat kalaaliaqqallu klassiinut immikkoortitsisarneq ullumikkut ataatsimoortumik klasseqartitsinermik taarserneqareerpoq, kalaallisut qallunaatullu atuartitsiviusartunik. Kisianni suli inuiaat akornanni qallunaat oqaasiinik salliutitsineq atuuppoq, Namminersornerullutik Oqartussat ukiuni 30-ni pioreersimaleraluartut. Imminut assortuuttumik maluginiarsimavara aappariit naggueqatigiinngitsut meeraat, oqaatsit marluiit ilikkarnissaannut periarfissarinnerpaagaluarlutik, amerlanerit qallunaatut oqaaseqartuusartut. Tamanna arlalinnik peqquteqarsinnaavoq, matumanilu misilissavara nassuiaataasinnaasunik marlussunnik uparuaallunga. Kalaallit Nunaanni qallunaat oqaasii ilinniartitaanerni suli atuartitsissutaasarput, taakkuullutillu allaffeqarfinni amerlanerpaani, napparsimmavinni il.il. atorneqartut. Allatut oqaatigalugu tassaapput siuttuusut oqaasii, taamalu pissaaneqartut oqaasii. Amerlasuut iluarissanngikkaluaraat oqartariaqarpugut oqaatsinik pingaarnersiuineq tamanna, tassalu 1953-imi Kalaallit Nunaata qallunaat naalagaaffiannut amtitut ilanngunneqarnerani aallartinneqartoq, suli atuuttoq. Pissusissamisoortutut isigineqarpoq kalaallisut oqaasillit qallunaatut oqalunnissaat, qalunnaatulli oqaaseqartut kalaallisut oqalunnissaat pissusissamisoorani. Kalaallit oqaasiinik atuiniartariaqanngillalluunniit ullumikkut oqaatsitigut pissutsit atuuttut aallaavigalugit. Tamatumunnga tapertaritillugu kalaallisut oqaaseqartuusut pisussaaffilerneqanngisaannarsimapput oqaatsitik allanut ilinniartitsissutigissagaat, inuiaqatigiinni kalaallini qallunaat oqaasii pingaarnerutinneqartuaannarsimammata. Tamannali kalaallit oqaasiisa siunissaannut minnerunngitsumillu kalaallisut oqaasilinnut annertoorujussuarmik kinguneqartussaassaaq. Tamannami piffissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu kalaallinut inuiaqatigiinnut qanoq kinguneqassava, ilinniarluarsimasut kalaallit qallunaatut oqaluttut innuttaasut kalaallit oqaasiinik atuisortaat oqaloqatigisinnaassanngippatigit? Kikkunniillu nuannaartorineqassappat inooriaatsimi isikkukkullu kalaaliussutsimut ilisarnaatitoqqat qangali allanngorersimaneranni. Oqaatsit kulturimut ilisarnaatit sakkortunersarimmatigit pissusissamisoorpoq, ullumikkulli inissisimanerat qiviaraanni pingaarnerutinneqaratik. Kalaallit inuusuttut ullumikkut nunarsuarmioqataarusussuseqartut ilisimaarereerpaat kalaallisut oqaaseqarnermik saniatigut oqaatsit nunarsuarmi atorneqarnerit ilaannik minnerpaamik ataatsit ilinniarnermi atugassatut aamma ilinniartariaqarlugit. Nuummi qallunaatut oqaluttut Nuummiinnertik ilinniagaqarnertillu ajornartorsiutitaqartinngilaat. Kalaallitulli oqaasilinnut taamaanngilaq. Kalaallisut oqaluttut kalaallisut qallunaatullu oqalussinnaanissaat naatsorsuutigineqarpoq, taamatulli piumasaqaateqarneq qallunaatut oqaluttunut atuutinngilaq. Tamanna pingaartumik ilinniagaqarnerup tungaatigut malunniuppoq, oqaatsit atuartitsissutigineqartut qallunaat oqaa- oplagt, at vi gjorde det. Og slet ikke, når det handlede om de længere videregående uddannelser. Det krævede noget mere end det, vi øjensynligt havde med hjemmefra. Det lå ligesom ikke i vores kort. Det var den bevidsthed, jeg voksede op med. Vi var ikke pålagt den store samfundsopgave at skulle løfte Grønland, det var et ansvar, de andre havde. Ellers havde man da vel også sat os i den danske klasse? Birgithe blev aldrig min klassekammerat eller veninde. Nu går vores døtre i samme klasse i folkeskolen. De er bedste veninder, og de taler dansk indbyrdes. I dag er opdelingen af børnene i grønlandske og danske klasser afløst af integrerede klasser, hvor der både undervises på grønlandsk og dansk. Men den sproglige prioritering af dansk eksisterer stadig til trods for snart 30 års hjemmestyre. Paradoksalt nok viser mine observationer, at børn fra blandede ægteskaber, som egentlig har de bedste forudsætninger for at lære begge sprog, primært bliver dansksprogede. Det kan skyldes flere ting, og jeg skal her forsøge at pege på et par forklaringer. I Grønland er det danske sprog stadig det sprog, der undervises i på uddannelserne, som tales i store dele af administrationen, på sygehusene o.s.v. Det er med andre ord elitens sprog, et magtsprog. Selvom det for mange er en torn i øjet, så holder man tilsyneladende liv i det sproglige hierarki, som blev introduceret i 1953 med Grønlands indlemmelse som amt i det danske rige. Det er blevet naturligt for den grønlandsksprogede at tale dansk og unaturligt, at den dansksprogede taler grønlandsk. De dansksprogede behøver reelt ikke at forsøge sig på grønlandsk, sådan som sprogsituationen er i dag. I forlængelse af dette har det heller aldrig været pålagt den grønlandsktalende at skulle lære sit sprog fra sig, eftersom dansk altid har haft en højere status i det grønlandske samfund. Det har store implikationer for både det grønlandske sprogs fremtid og for de grønlandsksprogede ikke mindst. For hvad betyder det for det grønlandske samfund på sigt, når gruppen af veluddannede og dansksprogede grønlændere ikke er i stand til at være i dialog med den grønlandsktalende del af befolkningen? Og hvem bliver de rollemodeller for, når de traditionelle kendetegn for grønlandskhed, både i måden vi lever og ser ud på, for længst er ændret. Sproget er naturligt den stærkeste kulturelle markør, men status er, at det reelt stadig er underprioriteret. 34 Julie Edel Hardenberg

4 serigaangatigit. Tassa imaappoq qallunaatut oqaaseqartut ilinniagaqarfinnut suli periarfissarissaarnerusut, tamakkua tunngaviusut naammassinissaannut pisinnaasaat pitsaanerugamik. Tamatuma saniatigut ilinniartut kalaallisut oqalussinnaanissaat pisortatigoortumik piumasaqaataanngilaq. Akerlianilli kalaallisut oqaaseqartut qallunaatut oqalussinnaallutillu allassinnaanissaat piumasaqaataavoq, ilinniarfinni pisortatigoortumik tapiiffigineqartartuni ilinniarniassagunik. Taamatut equngasoqarneranut assersuut kalaallit ilinniarnertuunngorniartut atuarfiini (GU-mi)takuneqarsinnaavoq. Ilinniartunngorniartut ilaat kalaallisut 13-imik karakteerilik, qallunaatut 5-imik matematikkimilu 6-imik karakteereqartoq GU-mut isertinneqarani, akerlianilli qallunaatut 13-imik, kalaallisut 5-imik matematikkimilu 6-imik karakteerilik GU-mut tiguneqarluni. Taamatuttaaq ilinniartut qallunaatut oqaaseqartut kalaallit oqaasiinik atuarnerminni qinigassinneqartarput qaffasissutsinik marlunnik, tassa a-mik b-milluunniit toqqaasinnaanermik. Tassa imaappooq oqaatsitut ilitsoqqutatut imaluunniit allamiut oqaasiisut atuarnissamut periarfissinneqarlutik. Ilinniartut kalaallisut oqaaseqartut taamatut qinigassinneqarneq ajorput. Naatsorsuutigineqartarpoq atuarneq tamaat soraarummeernerillu allamiut oqaasii atorlugit, tassalu qallunaat oqaasii atorlugit, naammassisinnaassagaat. Kiisalu aamma kalaallit oqaasiinik atuartitsinermi assigiinngisitaartumik karakteeriliisoqarneq ajorpoq, tassalu eqqarsaatigineqassanani atuartut qallunaatut oqaaseqartut soorunami allamiut oqaasiinik atuarneq toqqartaraat. Atuartulli kalaallisut oqaaseqartut misilitsinnerni oqaatsit ilitsoqqussatut atorlugit soraarummeersinneqartarlutik. Soraarummeernernilu qallunaatut oqaaseqartut atuaqatimittut kalaallisut oqaaseqartutut qaffasitsigisumik karakteereqarsinnaasarput, uffa allamiut oqaasiisut soraarummeersitaagaluarlutik. Gymnasiami atuartut kalaallisut oqaluttut atuarfigisaminni atuartunit qallunaatut oqaaseqartunit akornutissaqartitaanerupput. Tamannalu pisarpoq naak ilinniarfik Kalaallit Nunaanni atuullunilu ingerlanneqaraluartoq, innuttaasunilu qallunaatut oqaaseqartut ikinnerussuteqaraluartut. Matuma siuliani allatat eqqumiitsuliortutut 1. juni 2008-miit 1. januar 2009-ip tungaanut kalaallisuinnavik oqalullunga oqaatsit pillugit suliama kingorna isummersuutaapput. Suliaq oqaatsitigut, tarnip pissusaanut tunngasutigut kulturimullu tunngasutigut misileraaneruvoq, nunasiaasimanerup sunniutai qanoq sakkortutiginersut misilinniarlugu, eqqarsaat imaattoq aallaavigalugu: Kalaallit Nunaanni/Nuummi oqaatsit ilitsoqqussarisakka kisiviisa atorlugit inuussaguma qanoq pisoqassava? Suliami tunngaviit pisariitsut tassaapput: Kalaallit Nunaanni kalaallisut oqalullungalu allattarpunga. Avataaniit tikeraartunut qallunaatut tuluttullu oqaluttarpunga. Aammalu atuagassiat qallunaatoortut tuluttoortullu atortarlugit. Suliami tunngavigisat ajornaatsunnguugaluartut, ajornartorsiutitaqanngitsumik ingerlanneqarsinnaasorinaraluartut, Unge grønlændere, som i dag ønsker at være en del af den globaliserede verden, er i forvejen bevidste om, at de i tillæg til deres grønlandske sprog må tilegne sig mindst et af de større sprog som uddannelsesredskab. Dansksprogede i Nuuk kan ubesværet begå sig i Nuuk og på uddannelserne. Men det er ikke tilfældet for de grønlandsksprogede. Kravet om grønlandsk/ dansk-sprogethed forventes af de grønlandsksprogede, men det samme krav gøres ikke gældende for de dansksprogede. Det giver sig specielt udslag på uddannelsesområdet, hvor undervisningssproget primært er dansk. Det betyder, at de dansksprogede stadig har bedre adgang til uddannelse, fordi deres forudsætninger for at gennemføre disse er bedre. Hertil kommer, at der ikke er et officielt krav om grønlandsksprogethed til de studerende. Modsat er det et reelt krav til de grønlandsksprogede, at de skal kunne tale og skrive dansk for at kunne uddanne sig inden for den offentlige støtteordning. Et eksempel på denne skævvridning ser man på den grønlandske gymnasiale uddannelse. Her gives de dansksprogede elever mulighed for at vælge det grønlandske fag på niveau a eller b, dvs. på enten modersmåls- eller fremmedsprogsniveau. De grønlandsksprogede har ikke samme valgmulighed. De forventes at kunne gennemføre hele skoleforløbet og eksaminerne på fremmedsproget dansk. Endvidere bliver der ikke differentieret ved karaktergivningen til grønlandskundervisningen, idet der ikke bliver taget højde for, at de fleste dansktalende naturligvis vælger fremmedsprogsundervisningen, mens den grønlandsktalende elev kommer til prøven på modersmålsniveau. Ved eksamen kan en dansktalende opnå de samme høje karakterer i faget grønlandsk som en fuldt grønlandsktalende til trods for, at det sker på et fremmedsprogsniveau. I sidste instans er der flere hindringer for en grønlandsktalende elev på de gymnasiale uddannelser end for en dansktalende elev på samme skole. Dette til trods for at uddannelsesinstitutionen eksisterer og fungerer i Grønland, og at den dansktalende del af befolkningen er en minoritet. Ovenstående tekst er refleksioner efter et sprogligt kunstprojekt, hvor jeg fra 1. juni 2008 til 1.januar 2009 udelukkende talte grønlandsk. Projektet var et sprogligt, psykologisk og kulturelt eksperiment, hvor jeg ville efterprøve styrken af de postkoloniale effekter med udgangspunkt i tanken: Hvad sker der, hvis jeg beslutter mig for udelukkende at klare mig med 35

5 pisimasut takutippaat oqaatsinut kulturimullu isummat assigiinngitsorpassuit nalaatassaasut, tamakkualu akornanni sakkortuumik najummassimanartoqarnera ersarissumik paasisaqarfigaara. Inuit ilaasa kalaallisuinnaq oqalullunga attaveqarfiginnittarnera qanoq qisuariarfigissanerlugu nalusarpaat, immaqa pissutaanerulluni amerlanerit oqaatsit kulturilu pillugit namminneq qanoq isumaqarnertik nalummassuk. Ilisarisimasagut, angajoqqaagut ikinngutigulluunniit assiginiarajuttarpagut, amerlanertigut pissutsit allanngortinniarlugit nammineq qanoq iliorsinnaanerluta apeqqusernagu. Nunasiaanermik oqaluttuarisaaneq tamatumalu sunniutai uanni ersarinnerulernikuupput inuiaqatigiinnilu ajornartorsiutit assigiinngitsut assigiinngisitaartumik takusinnaalernikuuakka. Tamatumalu saniatigut inuit namminneq oqaatsitik atorlugit, namminneq nunaminni kiffartuunneqarnissamik kissaateqartut paasisinnaanerulerlugillu illersornerulernikuuakka. Taamami kiffartuunneqarsinnaannginneq neriuutaarunnermik allanertaasutullu misigisimanermik pilersitsisarpoq. Isumaqarpungalu tamanna peqqutaaqataasoq nunasiaasimanerup kingunerisaanik kulturit assigiinngitsut akornanni ileqqunik najummassimanartunik allannguiniarnerup ajornakusoorneranut. Tamatumunnga atatillugu oqaatsitigut pisinnaasat kalaallisullu oqalussinnaaneq aamma kulturimik paasinninnissamut piginnaasaqarnissamullu pisariaqarput. mit modersmål i Grønland/Nuuk? Projektet havde nogle enkle principper: Internt i Grønland, talte og skrev jeg på grønlandsk. Jeg talte dansk og engelsk med turister og besøgende udefra. Desuden benyttede jeg mig af dansk og engelsk, når jeg læste. Trods de enkle principper i et projekt, som måske kan forekomme uproblematisk og lige til at gå til, viste det sig, at jeg blev konfronteret med mange forskellige holdninger til sprog og kultur, og jeg fik et tydeligt indblik i de intense spændinger, der kan være imellem dem. Det var ikke alle, der kunne overskue den situation, jeg bragte dem ud i ved kun at ville kommunikere på grønlandsk, måske mest af alt fordi, det langt fra er alle, der er bevidst om eget standpunkt om sprog og kultur. Ofte kopierer man sin omgangskreds, sine forældre eller kammerater uden at stille spørgsmålstegn ved situationen eller ved, hvad man selv kan gøre, for at ændre på tingenes tilstand. Den koloniale historie og dens effekter er blevet tydeligere i min bevidsthed, og jeg har fået et mere nuanceret billede af de forskellige problemstillinger, der er i samfundet. Desuden har jeg fået en større forståelse og sympati for de mennesker, der ønsker at blive imødekommet på eget sprog i eget land. Det skaber frustrationer og en følelse af fremmedgjorthed, når det ikke sker. Og jeg mener, at det er med til at gøre det sværere at bryde de negative mønstre, som er forbundet med det spændingsfelt, der er mellem kulturerne i en postkolonial tid. I den forbindelse er det et grundlæggende forhold, at de sproglige egenskaber, og det at kunne tale grønlandsk, også er en forudsætning for kulturel forståelse og kompetence. 36 Julie Edel Hardenberg

6 Air Greenlandimit billetsissamaatiga atorfissaqartilerakku mailikkut saaffigaakka, kalaallisut allagaqarlunga. Inussiarnersumik akivaannga piumaffigalunga qallunaatut allallunga saaffiginneqqullunga. Neriukkaluarama saaffigisama kalaallisut allakkakka akueralugit suleqatiminut nutsertikkumassagai. Kingorna eqqarsaatigilerlugu pissusissamisoortutut isiginngilara kiffartuussiniartut allakkakka nutseqqummatigit. Air Greenland suliffeqarfiuvoq Kalaallit Nunaanniittoq, innuttaasunik angallassisuullunilu kiffartuussisoq. Eqqarsaatigilerlugu takorloorsinnaanngilara qallunaatut allagaqarluni saaffiginnittoq piumaffigineqassasoq kalaallisut allagaqaqqullugu. Air Greenlandip qallunaatut allagaqarnissannik piumasaqaatigigalua kalaallisut akeqqippara, tamatumali kinguneraa ullut tallimat qaangiummata aatsaat tusarfigeqqikkakkit, allakkakka nutserisumut nassiuteqqaartariaqarsimammatigit. Jeg havde en sponsorbillet til gode, som jeg havde fået af Air Greenland. På et tidspunkt bestemte jeg mig for, at jeg ville rejse, og kontaktede derfor flyselskabet på mail. Jeg skrev til dem, at jeg ønskede at gøre brug af min billet. Selvfølgelig skrev jeg på grønlandsk. De svarede mig først pænt, at de gerne ville have, at jeg gensendte mit brev, men på dansk. Jeg havde håbet på, at den, der modtog min mail, ville imødekomme min henvendelse ved selv at sørge for at få den oversat. Det kunne vedkommende eventuelt have gjort med hjælp fra en kollega. Jo mere jeg tænkte over det, desto mere syntes jeg faktisk, at det var frækt at bede mig om at oversætte mit brev, for at det kunne blive behandlet. Air Greenland er en grønlandsk virksomhed, som primært lever af at flyve for folk her i landet. Jeg nåede også at tænke, at den omvendte situation aldrig ville opstå: Man ville aldrig bede en dansksproget om at sende sit brev på grønlandsk. Jeg besvarede brevet på grønlandsk med det resultat, at det tog fem dage, før jeg hørte fra dem igen. Min henvendelse skulle først sendes til oversættelse. 37

7 Uiga kalaaliugaluarluni qallunaatut oqaaseqartuummat, aappariinnitsinni ukiorpassuit siulliit qallunaatut oqaluuttarpugut. Taamaariarmat aamma avatangiisigut qallunaatut oqaluttuunerulerput, soorlu kammattaartortarluta kalaallinik qallunaatut oqaasilinnik. Paniga kalaallisuinnaq oqaluussimasara, kalaallisullu oqalussinnaasoq, meeqqerivimmi namminersortumik ingerlasumi aallartikkami ukiualunnguit ingerlaneranni kalaallisut oqqarlussiartulerpoq. Meeraqatai qallunaatut oqaluttut amerlammata. Tallimanik ukioqartoq paasilerpara qallunaat oqaasii kalaallit oqaasiisut isigigai, meeqqerivimmi angerlarsimaffimmi avatangiisiminilu tusarsaanerummata. Tassalu kalaallisut oqaatsigut allamiut oqaasiisut isigilersimallugit. Ullumikkut nalinginnaavoq meeqqat kalaallisut oqaaseqaraluarlutik, meeqqerivinni namminersortumik ingerlasuni atuarfimmilu aallartikkaangamik, kalaallisut oqalukkunnaarlutik qallunaatut oqalulersarnerat. Nalunngilara panitta meeqqerivikuani, Air Greenlandip meeqqeriviani Sulunnguani iliuuseqarnikuugaluartut, sulisunik kalaallisut oqaasilinnik atorfinitsitsillutik. Kisiannili sulisuisa meeqqat qallunaatut oqaluutiinnartarpaat, ajornannginnerummat aammalumi oqaatsit meeqqat atugarisaat atorlugit oqaluukkusukkamikkit. Som følge af, at min mand var dansksproget grønlænder, talte vi de første mange år dansk med hinanden. Det bragte os naturligt sammen med andre dansksprogede også dansksprogede grønlændere. Min datter, som jeg altid talte grønlandsk til, og som derfor kunne sproget, da hun gik i vuggestue, var ved at miste den evne efter nogle år i sin børnehave. Her var mange af børnene dansksprogede. Da hun var 5 år, troede hun, at det danske sprog var grønlandsk. Vi fandt ud af, at det var fordi, det var det sprog, som blev benyttet mest i børnehaven, derhjemme og ude. Grønlandsk var blevet et fremmedsprog for hende. Det er almindeligt, at grønlandsktalende børn i private dag- og skoleinstitutioner mister deres grønlandske talesprog og i stedet bliver dansktalende. Jeg ved, at Air greenlands børnehave Sulunnguit, som vores datter har gået i, har forsøgt at ændre på det ved at ansætte grønlandsktalende medarbejdere. Men de talte alligevel dansk med børnene. Det var fordi, det var nemmere, sagde de, men også fordi, de ville kommunikere med børnene på det sprog, de talte indbyrdes. 38 Julie Edel Hardenberg

8 Ukiut qassialunnguit qaangiupput eqqumiitsuliortut kattuffiata Kimiup siulittaasuata qinnuigimmanga, allagaqaraangama qallunaatut saaffiginnittaqqullunga, ilaasortaqarmanngooq kalaallisut paasisinnaanngitsunik. Eqqarsarpunga: Sooq ajornartorsiut uannut sangutinneqassava? Qaqugu taakku kalallisut ilinniarnissaminnut nammineerlutik iliuuseqassappat? Piumasaqarpallaartutut misiginaveersaarlunga imminut nangarsimaarpunga. For nogle år siden bad formanden for kunstnersammenslutningen Kimik mig pænt om at skrive mine henvendelser på dansk. Der var medlemmer i foreningen, som ikke forstod grønlandsk. Jeg tænkte: Hvorfor skal det være mit problem? Og hvornår vil de selv gøre en indsats for at lære det grønlandske sprog? Jeg kæmpede med mig selv for ikke at føle mig urimelig. 39

9 Illuusannguama nuliata, qallunaatut oqaasillip toqqavillunga oqarfiginikuuvaanga kalaallit oqaasii atorfissaarunnikuusut. Meeraat kalaallisut oqalussinnaanngillat, aanaavatalu kalaallip allaat qallunaatut oqaluuttarpai. Qularinngilara meeqqat taakku siunissami qaffasinnerusumik ilinniagaqarumaartut. Kisiannili innuttaasut akornanni killeqanngitsumik akuusinnaanavianngillat, siunissamilu kalaallisut ilinnianngikkunik innuttaasunut attaveqarniarnerminni nutserisoqartariaqartassallutik. Qallunaat Nunaanni suli naalakkersuisoqarnikuugunanngilaq qallunaatut oqalussinnaanngitsumik. Kalaallit Nunaanni marlunnik naalakkersuisoqarpugut kalaallisut oqalussinnaanngitsunik. Aappaa ullumikkut kalaallisut ilinniarpoq. Min kære grandfætters kone, som er dansksproget, har over for mig sagt, at hun ikke syntes, man kunne bruge det grønlandske sprog til noget længere. Ingen af deres børn taler grønlandsk, og deres grønlandsksprogede bedstemor taler også dansk til dem. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at de nok skal få sig en videregående uddannelse. Men når de er færdige med deres uddannelse, vil de opleve, at de kun kan fungere i dansksprogede grupper. Hvis de ikke lærer at tale grønlandsk, vil de være afhængige af en tolk for at komme i dialog med befolkningen. For eksempel har man i Danmark vist ikke oplevet en dansk minister, som ikke kunne tale det danske sprog. I Grønland har vi to, som ikke taler det grønlandske sprog. Den ene er ved at lære sig grønlandsk i dag. 40 Julie Edel Hardenberg

10 Kammalaatinnguara kalaaleq qallunaatut oqaasilik katittussanngormat kammalaataalu arnaannaalluta katerisimaarpugut. Arnarpassuuvugut, amerlanerit qallunaatut oqaasillit, Kalaallit Nunaanni inunngorsimanngikkunik kalaallimik anaanaqanngikkunik ataatallit. Ilaallu kalaallinik aappallit. Naapeqatigiileratta pissangasimaqaanga, peqataaniarlungalu imminut annertuumik piumaffigisariaqarsimallunga, kalaallisuinnaq oqalunnera qanoq qisuariaatigineqassanersoq nalornissutigigakku. Tamanna sioqqulluguli illoqarfitsinni maluginiartarpara inuit ilaasa piaaralutik naapinnaveersaartaraannga, soorlulusooq kalaallisut oqaluunneqarnissartik pinaveersaartaraat. Tamanna nukissannik nungusaasutut misigaara. Taamaammat kammalaatinni katerisimaaqataanissannut qujaannarniarlunga eqqarsaleraluarpunga, nalunnginnakku imminut allanullu ajornartorsiortinnissara ilimanarsinnaasoq. Imminut annertuumik sapiillisartariaqarsimavunga, allaallumi uinnut kammalaatinnullu eqqartoqqaartariaqarsimallugu. Qujanartumilli katerisimaarneq nuannersumik inerneqarpoq. Peqataasut kalaallisut oqalunnera ammaffigivaat, amerlanerillu paasinnillaqqipput sapinngisaminnillu kalaallisut oqaluunniartarlunga. Saniatigulli malugaara kalaallisuinnaq oqalunnissamik suliara eqqumiigineqartoq. Akunnitsinni oqaluuttarnigut naatsukullaasarput. Misigaanga imminut ilagisama avataanniitillunga. En af mine kære dansksprogede grønlandske veninder skulle giftes, og i den forbindelse var jeg inviteret til en polterabend, hvor størstedelen af gæsterne var dansksprogede grønlændere. Det var piger, og de fleste er født og opvokset med grønlandske mødre eller fædre. Andre er grønlandsk gift. I starten havde jeg en indre spænding, som jeg måtte overvinde for at deltage. Jeg tvivlede på, hvordan de andre ville vælge at håndtere, at jeg kun talte grønlandsk. I tiden op til den polterabend havde jeg løbende fået en oplevelse af, at flere og flere bevidst undgik kontakt med mig for ikke at blive udsat for, at jeg skulle tale grønlandsk til dem. Det sled på mit overskud. Jeg var tæt på at melde afbud alene på grund af bevidstheden om de problemstillinger, jeg sætter mig selv og andre i med mit sprogprojekt. Det krævede en masse mod fra mig. Jeg snakkede med min mand og en god kollega og veninde om det. Det viste sig heldigvis at blive en positiv oplevelse. De fleste af pigerne var åbne og gjorde deres for at være i dialog med mig, uden at det gik ud over stemningen. De forstod da også meget af det, jeg sagde. Men jeg mærkede også en enorm undren over, at jeg havde iværksat et projekt, hvor jeg kun talte grønlandsk. De samtaler, jeg havde med folk, var kortfattede, selv med de grønlandsktalende. Jeg følte, at jeg ekskluderede mig selv fra gruppen. 41

11 Torragineqartaqaaq angajoqqaat kalaallisut/qallunaatullu oqaasillit, meeqqatik qallunaatut ilinniartittarmatigit nunanullu allanut oqaatsinik allanik pikkorissariartortittarlugit. Ullut ilaanni kammalaatima erloqeqaluni oqaluttuuppaanga meeqqanilu angerlarsimaffimminni kalaallisut oqaluunniarsimagaluarlutik, kisiannili aaliangerluni meeqqani qallunaatut oqaluttut kalaallisut aamma oqalussinnaalernissaannut pinngitsaaliniarnagit. Ukiorpaalunngit qaangiuttut kammalaatiga naapillugu tulluussimaaqaluni oqaluttuarpoq panini franskisut ilinnialersimasoq. Det er velanset, at grønlandsk/ dansksprogede forældre lærer deres børn dansk, sender dem på sprogrejser og ophold i udlandet, hvor de lærer flere sprog. En grønlandsksproget veninde af os kom på besøg og fortalte frustreret, at de havde forsøgt sig med grønlandsk hjemme, men havde bestemt sig for ikke at ville tvinge deres nu dansksprogede børn til at tale grønlandsk. Her nogle år senere fortæller hun stolt, at hendes barn er ved at lære fransk. 42 Julie Edel Hardenberg

12 Kammalaatigalu timigissartarfimmut ammaqqammisumut Nuuk Fitnessimut iseratta sulisuata kalaallip qallunaatut tikilluaqquvaatigut. Kalaallisut akigakku nammineq oqaatsinnik kiffartuunneqarusullunga, nalunnginnakku ajornanngitsoq, akunnattoortorujussuuvoq, piumasaqaatiga nalinginnaasimagunanngimmat. Kinguninngua piginneqataasup aappaata, kalaallisut oqaaseqartutut kiffartuunneqarusunnera tusarlugu apereriataarpaanga ammip qalipaataa tunngavigalugu immikkoortitsisuunersunga. Tupaallaqalunga nassuiaappara nammineq oqaatsit atugarisakka atorlugit kiffartuunneqarumagama imaanngitsoq ammip qalipaataa tunngavigalugu immikkoortitsisuusunga, akivaanga: Ilami Nuummiippugut! Oqarfigaara nammineq nuummiuullunga. Takornartaasutut misigalunga aniinnartariaqarpunga. Soorlumi suut tamarmik killormuulersimasut. Ullumikkut timigissartarfimmut allamukartarpunga. Kingorna kammalaatiga aperaara uia qallunaajusoq nammineq oqaatsini atorlugit kiffartuunneqarusussimasuuguni taamatut pineqarsimassagaluarnersoq? Eqqarsarpunga taama misigisaqarsimanavianngitsoq. En veninde og jeg tog ind på det nystartede Nuuk Fitness, hvor vi blev budt velkommen på dansk af en grønlandsksproget medarbejder. Jeg svarede på grønlandsk, at jeg ville blive glad for at blive betjent på grønlandsk, netop fordi jeg vidste, at det kunne lade sig gøre. Der opstod en meget akavet stemning imellem ekspedienten og jeg, fordi mit ønske åbenbart var uvant for ham. I mellemtiden kom den ene af ejerne af Nuuk Fitness for at hjælpe sin kollega og overhørte i den forbindelse, at jeg forklarede, at jeg ønskede at blive hjulpet på grønlandsk, fordi jeg er grønlandsksproget. Det fik ham spontant til at spørge, om jeg var racist? Lettere chokeret forklarede jeg, at det ikke gør mig til racist, at jeg ønsker at blive betjent på mit eget sprog. Ejeren svarede dertil: Jamen, vi er i Nuuk! Jeg fortalte ham, at jeg selv er fra Nuuk. Jeg gik derfra med en enorm følelse af fremmedgjorthed. Jeg føler, at tingene er vendt på hovedet. I dag fravælger jeg stedet og tager i et andet fitnesscenter i byen. Jeg har senere spurgt min veninde, om hun tror, at hendes danske mand ville have fået samme behandling, hvis han havde bedt om service på dansk? Men jeg tænker, at han nok aldrig var kommet i den situation. 43

13 Ullut ilaanni uigalu Hotel Hans Egedemut neriartoqatigiinniarluta isumaqatigeereerluta hotelimut sianerpunga inniminniiniarlunga. Saaffiginnittarfimmi sulisoq inussiarnersumik ersarissumillu kalaallisut qinnuigaara neriniartarfimmut nuuteqqullunga. Oqaloqatigisama illuatunginni paasisaqarani qallunaatut oqartinniarsarereerlunga iluatsinngimmat, inuulluaqqunangaluunniit oqarasuaat ilivaa. Ataasiarluniluunniit nammineerluni kalaallisut oqarniarsarinngilaq, paasinninniarsarinani ikiortissarsiornaniluunniit. Pisoq nukillalaarutigaara aammalu neriniartutut kiffartuunneqartutut misiginanga. Kingorna uigalu Sarfalimmut neriartorluta, saqisut ittuata arnamik inuusuttumik kalaallisut qallunaatullu oqalussinnaasumik saqisulerpaatigut. Eqqumeeqisumilli saaffiginnissutigut tamaasa danskisut akisarmagit aperaara kalaallisut oqalussinnaanersoq. Angerpoq, kiffartuussineranilu qallunaatut oqaluinnaraluartoq iliuuseqarfiginngilara, ajuallatseqinagakku narrujuummisilluguluunnit. Malugaara nerisut allat qallunaatut tuluttullu oqaasillit oqaatsitik atorlugit kiffartuunneqartut. En dag aftalte min mand og jeg, at vi skulle på Hotel Hans Egede og spise en god middag sammen. Jeg ringede derfor til receptionen og bad venligt og på forståeligt grønlandsk om at blive stillet om til en restaurant for at reservere bord. Receptionisten forsøgte op til 3-4 gange at få mig i tale på dansk, indtil hun irriteret lagde røret på, da jeg blev ved, venligt og bestemt, at gøre mig forståelig på grønlandsk. Hun gjorde ikke på noget tidspunkt forsøg på hverken at tale til mig eller forstå mig på grønlandsk. Hun tilkaldte heller ikke hjælp. Jeg følte, at jeg mistede modet. Jeg følte mig ikke som en reel kunde. På et senere tidspunkt, hvor min mand og jeg tog til Sarfalik for at spise en middag sammen, var overtjeneren så venlig at sørge for, at vi fik en grønlandsk/dansksproget ung pige til at betjene os. Men mærkeligt nok blev den unge pige ved med at besvare vores henvendelse på dansk. Jeg spurgte, om hun kunne tale grønlandsk, det kunne hun. Og mere gjorde jeg ikke ud af det. Jeg ville ikke risikere at gøre hende fornærmet eller mopset. Jeg lagde mærke til, at andre gæster, henholdsvis dansksprogede og engelsksprogede, fik betjening på deres eget sprog. 44 Julie Edel Hardenberg

14 Kammalaatima ilaata allakkerivimmiilluni, arnaq utoqqasaaq peqqusiileqilluni niuerniartut akornanni nutserisussarsiorluni ikiortissarsiortoq naapissimavaa, pisiniartitsisorooq kalaaleq qallunaatut oqaluttoq kalaallisut oqalussinnaanani oqarmat. Eqqarsarpunga, taanna arnaq utoqqaq pisiniarfimmi kiffartuunneqassaguni qallunaatut ilinniaqqaartariaqarnersoq, imaluunnit illuatungaani pisiniartitsisoq pisiniartuni kiffartuunniassagunigit kalaallisut ilinniartariaqanngikkaluarnersoq? En af mine venner fortalte mig om noget, hun havde oplevet hos Telepost. En ældre grønlandsksproget kvinde havde forlegent henvendt sig til de andre kunder for at få hjælp til at få oversættelse, fordi den dansksprogede grønlandske ekspedient havde sagt, at han ikke kunne grønlandsk. Jeg tænkte, om det var rimeligt, at hun skulle lære sig dansk for at blive betjent, eller om han skulle lære sig grønlandsk for at kunne servicere sine kunder? 45

15 Uima inuit allat kalaallisut ilinnialernissaannut kaammattorusullugit oqallorlukkaluarluni isiginnaarutikkut kalaallisut ilinniarnini oqaluttuaraa. Tamanna pillugu amerlasuunit nersualaarneqarpoq aammali taamatut oqallorlutsigaluni sassarnera peqqusiileqinartinneqarpoq. Soorlu uanga qallunaatut oqaasillit akornanni kalaallisut oqaluleraangama peqqusiileqinartutut isigineqartartunga. Ilaasa torragigaannga allat ingasagigaannga. Qangaana Kalaallit Nunaanni kalaallisut oqalukkusunneq ingasagineqalersimasoq? Assilisat / Foto: Julie Edel Hardenberg 46 Julie Edel Hardenberg

16 Min mand valgte engang at inspirere andre til at lære sig grønlandsk. Han deltog i et kulturprogram på TV, hvor han med sit gebrokne og begrænsede ordforråd fortalte om springet til at lære sig grønlandsk. Mange roste ham. Men der var også nogle, der krummede tæer over, at han gjorde det for åben skærm. Det samme gælder, når jeg vælger at tale grønlandsk blandt dansktalende. Mens nogle synes, jeg er sej, mener andre, at jeg er ekstrem. Jeg spørger mig selv, om hvornår det er blevet ekstremt at ville tale grønlandsk i Grønland? 47