Imai. Indhold. Saqqummersitsisoq / Udgives af: Naqiterivik / Trykkes af: Aaqqisuisut / Redaktion: Ilusilersuisoq / Grafisk tilrettelæggelse:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Imai. Indhold. Saqqummersitsisoq / Udgives af: Naqiterivik / Trykkes af: Aaqqisuisut / Redaktion: Ilusilersuisoq / Grafisk tilrettelæggelse:"

Transkript

1 2 *

2 PI - Paasissutissat / Information Imai Saqqummersitsisoq / Udgives af: Inerisaavik Postboks Nuuk Naqiterivik / Trykkes af: Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut. Ilanngutassianik assitalinnilluunniit ilanngussiniaraanni ajornanngilaq aaqqissuisunullu nassiunneqarsinnaallutik. PI er et informations- og debatblad for undervisere i Grønland. Bidrag i form af artikler og illustrati o ner modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. Aaqqisuisut / Redaktion: Kirsten Olsen (akisuss.) Ilusilersuisoq / Grafisk tilrettelæggelse: Hanna Østerø ReneDesign.gl Nutserisut / Oversættere: Bjørn Rosing Esekias Therkildsen Angunnguaq Karlsen Oplag: 1800 ISSN Assit - Fotos: Peter Langendorff Omslag Janus C. Kleist s. 4, 5, 6, 7, 8 Siulequtaq... 3 Ilinniarnermi unittoortarnermik pinaveersaartitsinieq ilinniagaqarnermi iluatsitinerusarnermut patsisaasunik misissuineq... 4 Inooqatigiinnermit kingornuttakkat pitsaanngitsut unikkaaginnaava piviusuualuunniit? AIT atuinermik misissuineq Karsi atortussiaq atorniartarfimmiit Takornartat / allamiut oqaasii atorlugit allanneq Oqaatsinik takornartanik / allamiut oqaasiinik atuarneq Kasser Kalaallit Nunaanik itsarnisalersaarutip titartaganngornerata killiffia Indhold Forord... 3 Forebyggelse af uddannelsesstop en undersøgelse af faktorer, der øger uddannelsesmæssig succes... 7 Negativ social arv myte eller realitet? EUP brugerundersøgelse Materialekasse fra udlånsafdelingen At skrive på det fremmed- /andetsprog At læse på et fremmed- /andetsprog Kasser Status over Tegneserien om Grønlands Forhistorie

3 Siulequtaq Saqqummersumi matumani ilanngutassiat nangeqqinneqarput oqaatsinillu ilikkariartorneq maanna takornartat oqaasiinik/oqaatsinik ilitsoqqussarinngisanik atuarneq allannerlu sammillugit. Sisimiunilu ilinniarnermik unitsitsiinnartarnerup pinaveersaartinnisaa pillugu misissuisimanermit aamma peroriartorfimmit kingornutaqarnerliornermut tunngatillugu ilanngutassiat atuarsinnaavasi. Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusuni Tunngavinnik AIT atuisartunik misissuinermit paasissutissiisoqassaaq. Atuartitsinermi atortunut tunngasortaani Nuka Godtfredsenip Kalaallit Nunaata oqaluttuassartaanut tunngasumik titartakkanik serialiaralugu suliaa pillugu atuarsinnaavutit. PI una aqqutigalugu ilinniartitsisut aasaanerani atuanngiffeqarluarnissaannik kissaappagut. Forord I dette nummer fortsættes rækken af artikler om sprogindlæring nu med fokus på læsning og skrivning på et fremmed/andetsprog. Læs endvidere et indlæg om en spændende undersøgelse fra Sisimiut om forebyggelse af uddannelsesstop og en anden artikel, der handler om negativ social arv. Der orienteres om en brugerundersøgelse, der p.t. pågår vedrørende EUP Effektive Undervisningsprincipper. På undervisningsmaterialeområdet kan man læse om Nuka Godtfredsens tegneserieprojekt om Grønlands historie. Med dette nummer af PI ønsker vi alle undervisere i landet en rigtig god sommerferie. 3

4 Ilinniarnermi unittoortarnermik pinaveersaartitsineq ilinniagaqarnermi iluatsitinerusarnermut patsisaasunik misissuineq Allattoq: Jimmy Hymøller aamma Palle Lennert (Qeqqata Kommuniani atuarfeqarnermut siunnersortit) Nunaqarfimmi Itillimi Sisimiunilu atuarfimmi ineriartorneq inooqatigiinnermilu piaartumik suliniuteqartarneq pillugit akimuisumik misissuilluni suliniutit aallaavigalugit, matuminnga allagaqartut meeqqat atuarfiata kingorna ilinniarnermik unitsitsisarnermik pinaveersaartitsineq misissuiffigaat. Taamaaliornikkut politikerit atuarfeqarfinnilu suliallit piffissap ingerlanerani sammisagaat kisitsisinngortinneqarput, tassalu angerlarsimaffik atuarfimmi tamatumalu kingornagut ilinniagaqarfinni iluatsitsinissamut pingaaruteqarluinnartuusoq. Itillimi misilittakkat Piffissami 2004-mit 2011-mut nunaqarfimmi Itillimi 9. klassimi atuartut nunaqarfitsik qimattarpaat Sisimiuni atuarnertik naammassiartortarlugu. Atuartut taakkua ilarpassui piffissaq suli naanngitsoq utertarput imaluunniit inaarutaasumik misilitsinnerminni uppernarsaat pitsaanngitsoq ilinniaqqinnissaminnullu tunngavigisinnaanngisartik nassarlugu angerlartarlutik, naak nunaqarfimmi atuartut taakkua ukiut ingerlanerini nuna tamakkerlugu ilinniakkani alloriarfinni misilitsinnerni qaffasissunik angusaqartaraluarlutik. Tupigusuutigivarput, sooq taama amerlatigisut pitsaanngitsunik angusaqarsimallutik nunaqarfiullu avataani inuiaqatigiinnit 4 avinngarussimassutigisaminnik siunissamilu periarfissakilluinnarlutik nunaqarfimmut utertarnersut. Paasinarsivorli nunaqarfimmi ilinniarnermit taamaatiinnartarneq nunaqarfimmi tassaniinnaq ajornartorsiutaanngitsoq. Meeqqat atuarfiata kingorna ilinniagaqarnermit taamaatiinnartarneq 1 inuiaqatigiinni kalaallini tamaginni ajornartorsiutaavoq illoqarfiit nunaqarfinnit annikinnerunatik! Naalakkersuisut Inatsisartullu ilinniagaqarnissamik nuna tamakkerlugu takorluugaat Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut Inatsisartullu 2006-imi ilinniagaqarnissamik nunamut tamarmut pilersaarut akueraat 2, tassanilu anguniagaavoq, mi sulisinnaasut 66 %-ii inuussutissarsiutini piginnaasaqarfiulersunik ilinniagaqarsimassasut. Taanna kingusinnerusukkut allanngortinneqarpoq maannalu Namminersorlutik Oqartussat Ilinniartitsinermut periusissiaanni allaqqavoq inuusuttut ukioqatigiit 75 %-ii 2025-mi inuussutissarsiutini piginnaasaqarfiulersunik ilinniagaqarsimassasut mi novemberimi meeqqat atuarfiat pillugu peqqussut 2002-meersoq nalilerneqarpoq, tassanili paasinarsivoq nuna tamakkerlugu atuartut meeqqat atuarfiannik naammassinnittut %-ii ilinniagaqalerneq ajortut. Kalaallit Nunaanni illoqarfiit annersaasa tullianni, Sisimiuni, angusat Kalaallit Nunaanni angusani ajornerpaanut ilaapput, naak illoqarfik taanna atuartut meeqqat atuarfiat naammassereeraangamikku ilinniagaqalernissaannut pitsaanerpaat ilaannik periarfissagissaartitsigaluartoq. Itillimi misilittakkat 2010-milu meeqqat atuarfiata nalilerneqarnera aallaavigalugit siullertut aalajangerpugut, atuartut ilinniagaqalernissaminnik toqqaaniarnerminni unamminartut naapittagaat meeqqallu atuarfiata kingorna pilersaarutaat pillugit soqutigisallit assigiinngitsut isumaat paasiniarumallutigit mi 2011-milu ilinniagassanik toqqaasarneq pillugu kisitsisit Sisimiuni ilinniartitsisunut 10. klassimilu atuartunut tamanut, atuarfinni siulersuisunut, kommunip ilinniartitaaneq pillugu ataatsimiititaliaanut, ilinniagaqarfinnut angajoqqaanullu saqqummiunneqarput. Tamatumalu kingorna angajoqqaat, ilinniartitsisut, atuarfiit pisortaat atuartullu atuarneq ilinniartitaanerlu pillugit ilimagisaannik apersorneqarput.

5 Atuartut atuanngitsoortarnerat terminskarakteeriilu pillugit paasissutissanik pissarsivugut angajoqqaallu apersornerisigut taakkua ilinniagaat sunillu suliaqarnerat paasillutigu. Atuartut atuarfimmi ilinniakkamikkut angusaasa angajoqqaallu qanoq ilinniagaqarsimanerisa sanilliunnerisigut ilimagivarput, atuartut agguaqatigiissillugu annertuunik karakteereqartut angerlarsimaffimminni ilinniagalinnik angajoqqaaqarumaartut. Atuartut terminskarakteerii aallaavigalugit pingasunut immikkoortippagut tupaallaatigalugulu atuartut ikigisassaanngitsut agguaqatigiissillugu qaffasissunik karakteereqartut angerlarsimaffeqartut angajoqqaaqarlutik ilinniagaqarsimanngitsunik. Taamaattumik apersueqqinniarluta aalajangerpugut, tassanilu angajoqqaat assigiinngitsunik inuuniarnermikkut aningaasarsiornikkullu atugallit perorsaariaasii paasiniarpagut takorusullugu perorsaariaatsit taakkua atuartut angusaannut qanoq sunniuteqartarnersut. Tamatumani paasivarput, atuartut agguaqatigiissillugu qaffasissumik karakteereqartut angerlarsimaffinnit aalajangersimasumik atugassaqarfinneersuusut. Taak kunani piffissami aalajangersimasumi innartarnissaq naammattumillu sinittarnissaq, piffissani aalajangersimasuni angerlartarnissaq, ullaakkorsioqatigiittarnissaq taquaqartarnissarlu, angerlarsimaffimmi suliassaqartinneqartarneq, ilinniartarneq atuariartortarnissarlu pingaartitarineqarpoq, angajoqqaat ilinniagaqarsimanerat apeqqutaatinnagu! Tamatumunnga ilagitillugu paasivarput, atuartut naammaannartumik appasissumilluunniit agguaqatigiissillugu karakteereqartut amerlasuutigut angerlarsimaffinnit aalajangersumik perorsaariaaseqarfiunngitsuneersuusut 3 atuarfimmillu soqutigisaqaratik. Atukkat aalajangersimasut ilinniagaqarnikkut angusaqartitsisarput Misissuinitsinni inuusuttut ilinniagaqarfinni periarfissaannut pissutsit perorsaanikkut atuarnermilu killiliisartut misissorsimavagut. Killiliisartut isummersorfiginissaat pingaartuuvoq, kisiannili Atorniartarfimmiit/ fra Udlånsafdelingen 5

6 aamma pissutsit inuusuttut ilinniagaqarnerminni iluatsittarnerannut pitsaasumik sunniuteqartartut misissornissaat suli pingaarneruvoq. Misissuinerit taakkua ilaat pissutsit pineqartut pillugit nutaanik paasisaqarfiupput inuusuttunullu neriuuteqalersitsillutik, angerlarsimaffimmi inuuniarnikkut aningaasarsiornikkullu atukkat apeqqutaatinnagit. Misissuinerit takutippaat, atuartut atuarfimmi ingerlalluartut angajoqqaamik pitsaasunik ilinniagaqarlutillu inooqatigiinnikkut inissisimaffii taamaallaat pisariaqartinngikkaat. Atuartulli aamma angajoqqaat qanoq perorsaariaaseqarnerat pisariaqartippaat, akisussaaffeqarneq, pisussaaffeqarneq tapersersorneqarnerlu qitiutinneqarlutik. Paasisaq taanna soqutiginartuuvoq, tassami atuartut inuuniarnerminni periarfissaannut inooqatigiinnikkut aningaasarsiornikkullu kingornussat aalajangiisuusarnerannik isuma akerlilermagu. Paasisat paasinarsitippaat, atuartut tamarmik angajoqqaamik inooqatigiinnikkut inissisimaffiat ilinniagaallu apeqqutaatinnagit ilinniagaqarnikkut kingusinnerusukkullu inuunerminni periarfissaqaqatigiittut. Atuartut ilinniagaqarnikkut iluatsittarnerannut annertuumik sunniuteqartut tassaapput avatangiiserisat ulluinnarnilu atukkallu alliartorfiusut. Atuartut angerlarsimaffiup atuarfiullu nukittuup pilersitaannik toqqissisimallutik aalajangersimasumillu atugaqarlutik alliartortut siunissami inuuniarnikkut iluatsinnissaminnut pitsaanerpaamik tunngavissaqartarput. Ajornartorsiummut pullavik taanna pitsaasuuvoq, tassami isumaqarmat angajoqqaat ilinniagaqarsimanngikkaluartut toqqissisimasumik angerlarsimaffeqartitsisinnaasut, atuartut ilinniagaqarfinni angusarissaarnissaannik tapersersuisut taamaammallu aamma inuiaqatigiinni sukkasuumik ineriartorfiusuni angusaqarnissamut pitsaanerusumik tunngavissaqartitsisut. Inerisaavimmi Naliliisarfik suleqatigalugu misissuineq taanna nunami tamarmi misissuinertut ingerlatilerparput. 3. aamma 7. klassimi alloriarfinni misilitsinnerni naammasseqqammersuni nuna tamakkerlugu atuartut tamaasa atugaannut aalajangersimasunut apeqqutinik naliliiniutaasunik aperineqarput. Misissuinerup taassuma imi alloriarfinni misilitsinnerit pillugit nalunaarusiassami saqqummiunneqarnissaa ilimagineqarpoq. Kilder: 1: /7b_Notat_Elevprofiler_Qeqqata 2010_da.pdf 2: 3: Psykologeq amerikkarmioq Diana Baumrind perorsaariaatsit assigiinngitsut pillugit teori-mik ineriartortitsisimavoq, misissuinerminilu aalajangersumik perorsaariaaseqannginneq (laissez faire opdragelsesstil) ima oqaatigalugu: Angajoqqaat meeqqatik tusarnaartarpaat, piumasaqartaratilli killiliinatillu. Meeqqat amerlasuutigut aalajangiinerni kingunerisassaannik tamakkerlugu paasinngisaminni peqataasarput. Meeqqat qanoq iliuuseqariataartarnikkut annertuumik aqunneqarput. Kissaatiginngisaminnik piumaffigineqaraangamik akerliliisarput. Ataatsikkut angajoqqaanut piumasaqarfiunerullutillu taakkunannga pisariaqartitsinerupput. Tunniutiaarnerusarput, nukappiaqqallu eqqissisimanngillat eqqarsaatitillu katersorsinnaasarnagit. (Andersen, Peter Østergaard, Ellegaard, Tomas & Muschinsky, Lars Jacob (2007) Klassisk og moderne pædagogisk teori, qupperneq 524) 6

7 Forebyggelse af uddannelsesstop en undersøgelse af faktorer, der øger uddannelsesmæssig succes Af: Jimmy Hymøller og Palle Lennert (Skolekonsulenter ved Qeqqata Kommunia) Med udgangspunkt i et tværfagligt opsøgende arbejde med fokus på skoleudvikling og tidlig social indsats i bygden Itilleq og i Sisimiut, har artiklens forfattere foretaget undersøgelser med henblik på forebyggelse af uddannelsesstop efter folkeskolen. Herved sættes der tal på et synspunkt, som fra tid til anden fremføres af det politiske system og skolefolk, nemlig at hjemmet er den afgørende forudsætning for succes i skolen og i det videre uddannelsessystem. Erfaringer fra Itilleq I perioden 2004 til 2011 forlod 9. klasses eleverne bygden Itilleq for at afslutte deres skolegang i Sisimiut. Af disse elever er en stor del enten vendt tilbage før tid eller tilbage med et dårligt eksamensbevis, som ikke kvalificerer til videre uddannelse og det til trods for, at bygdeskoleeleverne, gennem årene, har ligget højt placeret i de landsdækkende faglige trintest. Vi har undret os over, hvorfor så mange returnerede tilbage til bygden med dårlige resultater, som marginaliserer dem i forhold til samfundet uden for bygden og efterlader dem med ringe muligheder til fremtiden. Problemet omkring det uddannelsesmæssige frafald i bygden har dog vist sig ikke at være et isoleret tilfælde. Frafald 1 i uddannelsessystemet efter folkeskolen har vist sig at være en generel problemstilling mange steder i det grønlandske samfund og ikke i mindre grad i byerne end i bygderne! Landstyrets og Landstingets visioner omkring uddannelse på landsplan Landsstyret og Landstinget i Grønland vedtog i 2006 en landsdækkende uddannelsesplan 2, hvor målet er, at 66 % af arbejdsstyrken i 2020 skal have en kompetencegivende uddannelse. Den er siden blevet justeret og i Selvstyrets Uddannelsesstrategi hedder det nu, at 75 % af en ungdomsårgang skal have en kompetencegivende uddannelse i I november 2010 blev skoleforordningen af 2002 evalueret, og på landsplan er procentdelen af elever, der forlader folkeskolen uden at fortsætte i et uddannelsesforløb på %. I Grønlands anden største by, Sisimiut var resultaterne blandt de dårligste i hele Grønland og det til trods for, at byen har nogle af de bedste forudsætninger for, at eleverne kan fortsætte i et uddannelsesforløb efter endt folkeskole. Undersøgelse af årsagssammenhænge til uddannelsesstop i Sisimiut Med udgangspunkt i erfaringerne fra Itilleq og resultaterne fra evalueringen af skoleforordningen i 2010 besluttede vi derfor, i første omgang, at kortlægge de forskellige interessenters meninger i forhold til udfordringer omkring elevernes valg af uddannelse og planer efter endt folkeskole. Kvantitative data 3 fra 2010 og 2011 i forbindelse med uddannelsesvalg blev fremlagt for samtlige undervisere og elever i 10. klasse på byskolerne, skolebestyrelserne, kommunalbestyrelsens uddannelsesudvalg, udvalgte uddannelsesinstitutioner og forældre til 10. klasses elever i Sisimiut. Derefter blev forældre, undervisere, skoleledere og elever interviewet omkring forventninger til skolegang og uddannelse. Vi fik oplysninger om elevfravær og terminskarakterer og havde gennem forældreinterviewene fået oplysninger om forældrenes uddannelse og beskæftigelse. Ved at sammenholde oplysninger mellem elevernes faglige præstationer i skolen og forældrenes uddannelsesgrad forventede vi at finde en sammenhæng om, at elever med højt karaktergennemsnit kom fra hjem med uddannede forældre. Vi inddelte eleverne i tre kategorier ud fra terminskaraktererne og undrede os over, at en forholds vis stor gruppe elever med højt karaktergennemsnit kom fra hjem med forældre uden uddannelse. Vi valgte derfor at foretage yderligere interviews, hvor vi fokuserede på forældrenes opdragelsesstile i forhold til socioøkonomisk status og se, hvorledes disse opdragelsesstile påvirker elevpræstationerne. Her kom det frem, at elever med højt karaktergennemsnit kommer fra hjem med faste rammer, hvor der bliver lagt vægt på faste 7

8 sengetider og tilstrækkelig søvn, faste aftaler om at være hjemme på bestemte tidspunkter, fast morgenmad- og madpakkerutine, pligter i hjemmet, krav om lektielæsning og stabilt fremmøde i skolen, og det uanset forældrenes uddannelsesmæssige baggrund! Og ligeledes tegnede der sig et billede af, at elever med middeleller lavt karaktergennemsnit ofte kommer fra hjem med en laissez faire opdragelsesstil 4 og indstilling til skolen. Faste rammer gør en uddannelsesmæssig forskel Gennem vore undersøgelser har der været fokus på nogle kritiske forhold, der spiller negativt ind på de unges muligheder i uddannelsessystemet. Det gælder både opdragelsesmæssigt og skolemæssigt. Det er vigtigt at forholde sig til de kritiske forhold, men endnu vigtigere er det at fokusere på, hvilke forhold der spiller ind i tilfælde, hvor de unge lykkes i uddannelsessystemet. Nogle af undersøgelserne har givet fornyet viden om disse forhold og dermed forøget håbet til de unge uanset socioøkonomiske forhold. Undersøgelserne har vist, at elever, der klarer sig godt i skolen, ikke kun er afhængige af forældrenes uddannelsesniveau og sociale status. Men eleverne er afhængige af måden, hvorpå forældrene opdrager, hvor ansvar, pligter, og støtte var de centrale komponenter. Denne opdagelse er interessant, fordi det modbeviser den forståelse, at elevernes muligheder i livet bestemmes af deres nedarvede socioøkonomisk baggrund. Resultaterne indikerer, at alle elever, uanset forældrenes sociale status og uddannelse, kan have de samme eller mere lige muligheder i uddannelsessystemet og senere i livet. Det der, i høj grad, påvirker elevernes uddannelsesmæssige succes, er miljøet og atmosfæren de vokser op i. Elever, der vokser op under trygge og stabile forhold, som er skabt af hjemmet og en stærk skole, giver de bedste forudsætninger for at lykkes i deres fremtidige liv. Denne tilgang til problemet er positiv, fordi det betyder, at forældre uden formel uddannelse kan danne rammer for en tryg opvækst, der stimulerer eleverne til at klare sig i uddannelsessystemet og dermed også give bedre forudsætninger for at klare sig i et samfund, påvirket af hastige forandringer. I samarbejde med Evalueringsafdelingen ved Inerisaavik breder vi nu undersøgelsen ud til at omfatte hele landet. I forbindelse med de nyligt overståede trintest er landets elever i 3. og 7. klasse bl.a. blevet bedt om at besvare en række spørgsmål, der netop forsøger at måle de faste rammer. Undersøgelsen forventes offentliggjort i den kommende trintestrapport Noter: 1: upload/inerisaavik/qeqqata_kommunia/ Indlæg_2011/7b_Notat_Elevprofiler_Qeqqata 2010_da.pdf 2: 3: user_upload/inerisaavik/elevprofiler/3_notat_elevprofiler_qeqqata_kommunia_2011.pdf 4: Den amerikanske psykolog Diana Baumrind har udviklet en teori om opdragelsesstile, hvor hun i forbindelse med undersøgelserne beskriver den Laissez faire-opdragelsesstil på følgende måde: Forældrene lytter til børnene, men undgår at stille krav og sætte grænser. Ofte fik børnene lov til at deltage i beslutninger, hvis konsekvenser de egentlig ikke kunne overskue. Børnene blev i høj grad impulsstyret. De protesterede, når de blev bedt om at lave noget, som de ikke havde lyst til. De var både mere krævende af voksne og samtidig mere afhængige af dem. De giver hurtigere op, og drengene havde uro og koncentrationsbesvær. (Andersen, Peter Østergaard, Ellegaard, Tomas & Muschinsky, Lars Jacob (2007) Klassisk og moderne pædagogisk teori side 524) 8

9 Inooqatigiinnermit kingornuttakkat pitsaanngitsut unikkaaginnaava piviusuualuunniit? Allattoq: Carsten Petersen / Inerisaavimmi Naliliisarfik aamma Peter Allerup/ DPU Taaguut inooqatigiinnermit kingornuttakkat pitsaanngitsut ukiualunni inooqatigiinneq ilinniartitaanerlu pillugit oqallinnermi annertuumik sammineqartarpoq, minnerunngitsumik Nunani Avannarlerni atugarissaarnikkut aaqqissuussiffiusuni. Taaguut taanna meeqqat atuarfiat pillugu inatsimmi nutaami december 2012-imeersumi atorneqarpoq, tassanilu ilaatigut oqaatigineqarluni inooqatigiinnermit kingornuttakkat pitsaanngitsut nungusarneqassasut. Taaguut ersarluppoq annertuutigullu ajornartorsiulersitsilluni kiisalu ukiut ingerlanerini isumaa allanngortarsimalluni. Inerisaavimmi Naliliisarfiup Professor Peter Allerup peqatigalugu inooqatigiinnermit kingornuttakkat pitsaanngitsut qanoq annertutigisumik Kalaallit Nunaanni atugaanerat naatsorsorsimavaat, oqaatigisinnaallugulu sumulluunniit qiviaraluarutta nassaassaarpianngitsoq. Allatami uani sooq tupaallannaraluartumik taamaannersoq akiniassavarput. Nassuiaatit siullermik Taaguut inooqatigiinnermit kingornuttakkat pitsaanngitsut taaneqareersutut meeqqat atuarfiat pillugu inatsimmi nutaami atorneqarpoq, taaguutilli qanoq isumaqartinneqarnera siulliutilaartigu, tassami taaguutip ersarinnerusumik qanoq paasineqarnissaa pisariqartinneqarunarmat. Inooqatigiinneq ilinniartitaanerlu pillugit oqallinnermi siullermeersumik svenskip Gustav Jonssonip 1967-imi doktordisputatsimini atoqqaarpaa, meeqqat 100-it Stockholmimi ulloq-unnuarlu paaqqinnittarfimmi najugallit misissuiffiginerannit paasisani saqqumiukkamigit. Misissuinermi tassani meeqqat angajoqqaavisa aatakkuisalu tunuliaqutaat ilannguppai. Misissuinerup paasinarsisippaa, meeqqat inissinneqarsimasut ilarpassui angerlarsimaffinnit inooqatigiinnikkut ajornartorsiuteqarfiusuneersut aammalu angajoqqaamik aatakkumillu ileqqulersuutaat pitsaanngitsut kingornuttannguatsiaraat. Tassanngaaniillu oqaaseq pitsaanngitsoq / negativ pilerpoq, tassami atukkat pitsaannginnerpaat imaluunniit ajornerpaat isiginiarneqarmata. Tamatuma kingorna Jonssonip paasisai annertuumik isornartorsiorneqarput; meeqqat angerlarsimaffigisamik avataannut inissinneqarnerannut patsisaanerpaaq tassarpiaagami inooqatigiinnikkut atukkatigut sanngiitsuunerat. Misissuineq annertuumik nakooqquteqassagaluarpoq, angajoqqaat akornanni qatanngutit angerlarsimaffimmi avataanni inissinneqarsimanngitsut aamma ilanngunneqarsimasuuppata tassa naliliinerit ilaanni aalajangersimasuni nakkutilliivinnik (kontrolgruppe) taaneqartartut misissuiffigalugillu sanilliussiffigineqarsimasuuppata. Taamatut pisoqanngimmat Jonssonip misissuinerani inooqatigiinnermit kingornuttakkat angajoqqaaniit qitornanut ingerlaqqittarnerannik ilimagisaqarneq isumalluarsaarinngivippoq. Qallunaat inooqatigiinneq pillugu ilisimatuut arlaqartut, soorlu Erik Jørgen Hansen aamma Per Schulz Jørgensen, 1970-ikkut ingerlaneranni taaguut taanna ingerlateqqippaat, annertuumik ersarinnerulersillugu atorluarneqarsinnaasunngorlugulu. Erik Jørgen Hansenip 1995-imi misissuinera kinguaariit alliartortut ( generationen der voksede op ) annertuumik nersorneqarlunilu issuaaffigineqartarpoq. Misissuinermi tassani naligiinngitsunik periarfissaqarnermik isuma saqqummiunneqarpoq, tassalu inooqatigiinnikkut aningaasarsiornikkullu atukkat, soorlu angajoqqaat ilinniagaqassusaat, inuup pineqartup ilinniagaqalersinnaaneranut sunniuteqartartut. Misissuinermi ersarissilluinnarpoq, meeqqat angerlarsimaffinnit ilinniagaqqortuuneersut namminneq qaffasissumik ilinniagaqalernissaat ilimanarnerusoq meeqqanit angerlarsimaffimminni ilinniagaqanngitsunik ataataqartunit/ anaanaqartunit. Taaguummi ullumikkut atugaasumi, soorlu nunani tamalaani misissuinerni annertuuni PISAmi TIMSS-imilu misissuinerni taakkualu saqqummiuttarnerini, meeqqat atuarfinni misilitsinnerni angusaat misissorneqartarput taakkualu inooqatigiinnikkut aningaasarsiornikkullu atukkamikkut tunuliaqutaannut sanilliunneqartarlutik. Misissuinerit taakkua atuartut ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu tassa meeqqat atuarfiat qimareeraangamikku inooqatigiinnikkut kingornutanik qaangiisarnerat, angajoqqaaminnillu qaffasinnerusumik ilinniagaqalertarnersut oqaatiginngilaat. Soorlu Finland assersuutigineqarsinnaavoq. Nuna taanna PISA-mi misissuinerni qaffasinnerpaanik angusaqartarpoq, nalinginnaasumilli ilinniagaqarsimaneq eqqarsaatigalugu Finland qaffasissumik inissisimanngilaq, nunarsuarmi qaffasinnerpaanut ilaanani. 9

10 Inooqatigiinnermit kingornuttakkat pitsaanngitsut pillugit nassuiaammi ullumikkut ilinniartitaanikkut politikkip iluani atorneqartumi atuarfimmi piaartumik suliniuteqarneq atuartullu peqataatinneqartarnerat annertuumik pingaartitaapput. Titartakkiami 1-imi ilinniartitaanermi statistikkerit inooqatigiinnermit kingornuttakkat kissaatiginanngitsut qanoq atugaatiginerinik saqqummiussisarnerat takutinneqarpoq assersuut PISA-mit tigusaavoq misissukkallu tit missaat tunngavigineqarlutik. Graf-ip x-aksiani atuartup angajoqqaavisa inooqatigiinnikkut aningaasarsiornikkullu atugaat uuttortarneqarput, tassa angajoqqaat ilinniagaat, inuussutissarsiutaat isertitaallu kisitsimmut ataatsimut index-imi katillugit naatsorsorneqarnerat. Talerpimmut ingerlagaanni inooqatigiinnikkut aningaasarsiornikkullu atukkat pitsanngoriartortarput. Graf-ip y-aksiani atuartut misilitsinnerni peqataaffigisaminni angusaat uuttorneqartarput. Takuneqarsinnaasutut kisitsiserpassuit eqimattaapput, statistikkimili titartakkiaq titarnermik ineriartornermik takutitsisumik titarsiffigineqarsinnaavoq. Titartakkiami titarnerup taassuma takutippaa, inooqatigiinnikkut kingornutat ajornerujartortillugit atuartut atuarfimmi angusaat appariartortartut. Aamma ilanngunneqarsinnaavoq, Danmark nunani inooqatigiinnermit kingornuttakkanik pitsaanngitsunik atugaaffiunerpaat qulit ilagimmassuk, matematikkimi pinngortitalerinermilu/ teknik-imilu TIMSS-imi misissuinerit aallaavigigaanni. Uagummi Naliliisarfimmi atuartut angusaannik siuliani titartakkiaq 1-imitut ittumik misissuigaangatta paasisarparput, inooqatigiinnermit kingornuttakkat pitsaanngitsut inuiaqatigiinni atugaanngitsut tamannalu tupaallannavippoq, Nuummili takussaalaarluni. Aamma inooqatigiinnermit kingornuttakkat pitsaanngitsut oqaatsitigut atukkatigut ersertarput, tassalu atuartut qallunaat oqaasiinik siullertut atuisut pitsaanerusumik angusaqartartut. Sooq taamatut ittoqarneranik apeqqummut paasisaq taamaattoq akissutissaqartariaqarpoq. Naliliisarfiup angerlarsimaffimmi aalajangersimasunik killissaqartitaanerup isumaa maannakut misissorpaa, tamatumanilu pineqarput angajoqqaat atuartuutimik siunissartik eqqarsaatigalugu atuarfimmik pitsaasutut isiginnilersitsiniartarnerat, angajoqqaat atuarfiup sulineranik Negativ Social Arv ataqqinnilersitsisarnerat, meeqqat naammattumik sinittarnerat, naafferartumik nerisarnerat il.il. Soqutiginarpoq takullugu pissutsit taama ittut, atuartunik aammalu ilinniartitsisunik/ angajoqqaanik malinnaaviusut nunani tamalaani misissuinerni ilanngunneqarneq ajormata. Ukioq manna 3. aamma 7. klassimi alloriarfinni misilitsinnernut ilagitillugu pissutsinik taama ittunik misissuivugut. Aalajangersimasumik killissaqartitaanermik/ atugassaqartitaanermik misissuineq kisitsisinngortitsiniaanerlu Qeqqata Kommuniani atuarfeqarnermut siunnersortit suliaannit isumassarsiaavoq taakkualu suleqatigalugit ingerlanneqarluni. Tamanna pillugu suliap allaatigineqarnera PI-p normuani uani atuarsinnaavat. taavami? Inooqatigiinnermit kingornuttakkat pitsaanngitsut taaguutaavoq annertuutigut ajornartorsiuteqartitsisoq, tassami social-imi Titartakkiaq 1: PISA (2000)-imi peqataasut akornanni inooqatigiinnermit kingornuttakkat pit saanngitsut atugaanerat 10

11 sulisut akornanni sullitassarsiorneq/katsorsagassarsiorneq ajornanngitsumik pilersarmat aammalu pisut ataasiakkaat tunngavigiinnarlugit isumaqaqqajaasoqalersarmat kikkut tamarmik taamaattut. Tamatuma akerlianik inuit ataasiakkaat pissutsinik pitsaanngitsunik qaangiisut saqqummersinneqaqqajaalersarput, naak suut tamaasa katinnerini annertunerusumik soqutiginanngikkaluartut. Naliliisarfiup paasisat taakkua ilinniartitaanerup iluani immikkut ilisimasalinnut, pingaartumik qaffasinnerusumik ilinniarfinni, saqqummiukkaangagit oqartoqaqqajaasarpoq taamaattoqarsinnaanngilaq, amerlasuummi isumaqartarmata ilinniartitaaneq ilinniagaqarunnaartarnerlu qiviaraanni inooqataanikkut atukkat sunniutaat takuneqarsinnaasartut. Paasinarsissappat inooqatigiinnermit PV matematik 800 kingornuttakkat pitsaanngitsut sunniuteqanngitsut, immaqa tamatuma takutiinnarpaa, atuarfiit atuartut peqataatinniarnerat iluatsissimagaat isiginiakkallu soorlu meeqqat atuarfiata naammassinerani siunnersuisarnermut sammitinniarnerusariaqartut, Ilinniartitsinermut Periusissiami ilinniartitaanerup malunnavissumik kivinneqarnissaanik qaffasissumik anguniakkat piviusunngortinneqassappata. Kalaallini inuiaqatigiinni nunanilu allani inooqatigiinnermit kingornuttakkat kissaatiginanngitsut pillugit allatat alloriarfinni misilitsinnernit nalunaarusiami tulliuttumi 2013-p aasaani saqqummertussami atuakkit. Naliliisarfiup kisitai nalunaarusiami tassani aamma uppernarsaaserneqartussaapput. Atorniartarfimmiit/ fra Udlånsafdelingen Annikitsumik killissaqartitaaneq Annertuumik killissaqartitaaneq ant_bog Titartakkiaq 2: Inuiaqatigiinni inooqatigiinnermit kingornuttakkat pitsaanngitsut qanoq annertutigisumik killissaqartitaaneq atorlugu nassuiarneqarsinnaanerinut takussutissiaq 11

12 Negativ social arv myte eller realitet? Af: Carsten Petersen/Evalueringsafdelingen ved Inerisaavik og Peter Allerup/ DPU Begrebet negativ social arv har i en årrække spillet en stor rolle i den social- og uddannelsespolitiske diskussion, ikke mindst i de nordiske velfærdsmodeller. Begrebet optræder i den nye lov fra december 2012 om folkeskolen, hvor det bl.a. anføres, at den negative sociale arv skal bekæmpes. Begrebet er upræcist og stærkt problematisk og har desuden skiftet indhold gennem tiderne. Evalueringsafdelingen ved Inerisaavik har sammen med Professor Peter Allerup regnet på, hvor kraftig den negativ sociale arv er i Grønland, og vi må konstatere, at den stort set ikke er til stede, næsten uanset hvor vi kigger hen. I denne artikel kommer vi med et bud på, hvorfor det overraskende nokforholder sig sådan. Definitionerne på plads Begrebet negativ social arv optræder som nævnt i den nyligt vedtagne lov om folkeskolen, men lad os indlede med få definitionerne på plads. Der synes behov for at få præciseret, hvad der egentlig forstås ved begrebet. Det blev for alvor introduceret i den social- og uddannelsespolitiske debat af svenskeren Gustav Jonsson i hans doktordisputats fra Han præsenterede her resultaterne af en undersøgelse af 100 børn, der var anbragt på en døgninstitution i Stockholm. Han så også på forældrenes og bedsteforældrenes sociale baggrund. Undersøgelsen viste, at en meget stor andel af de anbragte børn kom fra socialt belastede hjem og tilsyneladende havde arvet de dårligste sider af deres forældre og bedsteforældre. Det er egentligt herfra at betegnelsen negativ er dukket op, idet fokus netop er på de dårligste eller de 12 mest negative sider. Jonssons resultater er sidenhen blev kritiseret meget; en meget væsentlig grund til at disse børn var anbragt uden for hjemmet netop var, at deres sociale baggrund var svag. Undersøgelsen havde vundet betydeligt i styrke, hvis man blandt forældregrupperne også havde undersøgt søskende som ikke var anbragt uden for hjemmet altså undersøgt og sammenlignet med det, som man i forbindelse med bestemte typer af evalueringer ville kalde en kontrolgruppe. I fravær af dette aspekt, kom Jonssons undersøgelse til at tegne et overdrevent pessimistisk billede af sandsynligheden for, at social arv overføres fra forældre til deres børn. Flere danske forskere inden for socialområdet arbejdede igennem 1970 erne videre med begrebet og gjorde det langt mere skarpt og brugbart, ikke mindst Erik Jørgen Hansen og Per Schulz Jørgensen. I Erik Jørgen Hansens meget anerkendte og citerede studie fra 1995 om generationen der voksede op introduceres tanken om chanceulighed, altså det forhold at ens socioøkonomiske baggrund fx mht. ens forældres uddannelsesmæssige baggrund, påvirker chancen for selv at få en uddannelse. Undersøgelsen viste med al tydelighed, at børn fra et akademisk hjem havde langt større sandsynlighed for at gennemføre en højere uddannelse end børn fra hjem, hvor far og/eller mor fx var ufaglærte. I den moderne udgave af begrebet, som den nu helt standard anvendes i forbindelse med analyse og præsentation af resultaterne fra storstilede internationale skoleundersøgelser som fx PISA og TIMMS, ses der på skoleelevernes præstationer i testene i skolen sammenholdt med deres socioøkonomiske baggrund. Om eleverne så på den lange bane, altså efter at forladt folkeskolen- så også formår at bryde den sociale arv, og kommer et trin op på uddannelsesrangstigen i forhold til forældrene, siger disse data ikke noget om. Tag som eksempel Finland; Landet ligger som bekendt altid i top i PISA-målingerne, men ser man på det generelle uddannelsesniveau, ligger Finland ikke specielt højt, og i hvert fald ikke i top på verdensplan. Den moderne definition af negativ social arv synes derfor i et uddannelsespolitisk perspektiv at læne sig op ad en begrebs- og analyseramme, der lægger meget vægt på tidlig indsats inde i skolen og inklusion af eleverne i øvrigt. Figur 1 viser, hvordan uddannelsesstatistiske analytikere viser graden af den negative sociale arv eksemplet er taget fra PISA og er baseret fra ca observationer. Ud af grafens x-akse måles den socioøkonomiske baggrund hos elevernes forældre, dvs. et index der sammenfatter forældrenes uddannelse, erhverv og indkomst i et tal. Jo længere mod højere, desto bedre er den socioøkonomiske baggrund. Op ad figurens y-akse måles elevernes præstationer i de aflagte test. Som det ses ligger data i en stor sværm, men statistisk er det muligt at indlægge en tendenslinje i figuren. Som linjen ligger i figur 1, tyder det på negativ social arv, forstået på den måde, at jo svagere social

13 arv, desto dårligere præstationer i skolen. Det kan i øvrigt tilføjes, at Danmark er blandt de 10 øverste lande, hvad angår graden af negativ social arv, målt gennem præstationer i matematik og natur/teknik i TIMSS undersøgelsen. Hvad med os Når Evalueringsafdelingen gennemfører en analyse som, svarer til data i figur 1 ovenfor, konstaterer vi, at den negative sociale arv stort set ikke er til stede i samfundet højest overraskende. Der spores dog en anelse i Nuuk, desuden ses den negative sociale arv afspejlet i de sproglige forudsætninger forstået således, at elever med en primært dansk sproglig baggrund klarer sig bedre. Denne konstatering kalder naturligvis på en forklaring af, hvorfor det forholder sig således. Evalueringsafdelingen undersøger i øjeblikket betydningen af faste rammer i hjemmet, hvilket hentyder til, at elevens forældre i større eller mindre grad stimulerer eleven til at se skolen som et godt og nyttigt sted at være med henblik på fremtiden, at forældrene skaber respekt om skolens arbejde, sørger for at eleverne får sovet ordentligt, spiser regelmæssigt osv. Interessant er det at iagttage, at disse forhold ikke medtages i de internationale spørgeskemaer, som følger elever og lærere/forældre ved større undersøgelser. I forbindelse med afviklingen af årets trintest spørges elever i 3. og 7. klasse blandt andet om sådanne forhold. Arbejdet med analysen og kvantificeringen af de faste rammer er meget inspireret af, og foregår i samarbejde med skolekonsulenter i Qeqqata Kommunia. Se artikel herom andetsteds i dette nummer af PI. og hvad så? Negativ social er et stærkt problematisk begreb, da det har vist sig let at føre til en slags klientliggørelse blandt ansatte i den sociale sektor, og hvor der næsten automatisk generaliseres fra enkelte personsager til helheden. Modsat kan der let rettes fokus mod mønsterbryderne, som når alt kommer til alt er uinteressante ud fra en helhedsbetragtning. Når Evalueringsafdelingen har fremlagt de meget foreløbige resultater for eksperter inden for uddannelsessektoren, særligt de højere- og videregående uddannelser, mødes vi af bemærkningen det kan da ikke passe, for mange mener, at de ser effekten af den sociale baggrund i uddannelses- og frafaldsmønstret. Hvis det viser sig at være tilfældet, kunne det måske tyde på, at skolerne faktisk fungerer ganske udmærket i forhold til inklusion af eleverne og at fokus i højere grad fx skal rettes mod vejledningsindsatsen efter endt folkeskole, hvis Uddannelsesstrategiens ambitiøse mål om en markant højnelse af uddannelsesniveauet skal realiseres. Læs meget mere om negativ social arv i vores samfund og i udlandet i den kommende trintestrapport, der forventes udgivet i løbet af sommeren Her dokumenteres Evalueringsafdelingens beregninger også. Negativ Social Arv 900 PV matematik Ringe grad af Faste rammer Høj grad af Faste rammer Figur 1: Negativ social arv blandt deltagerlande i PISA (2000) ant_bog Figur 2: Faste rammer som en forklaringsmodel for graden af negativ social arv i samfundet 13

14 AIT atuinermik misissuineq Allattoq: Kattie Egede Motzfeldt, projektimut aqutsisoq, Inerisaavik Ukiuni Nunarput tamakkerlugu atuartumut qaffasinnerpaamik ilikkartitsinissamut sakkussatut Inerisaavimmit pikkorissaanerit amerlasuut ingerlanneqarput. Ilanngussap uuma imarivaa taakku ingerlatat arlaat, tassa Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut Tunngavii. Aallartinnermini taaguuteqarpoq: CREDE Kingorna taaguuteqarluni: Atuartitseriaatsit Ilikkarluarfiusut (AI) Maanna inerisaqqilluni taaguuteqarpoq: Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut Tunngavii 7 aallaavigalugit atuartitsineq (AIT) Kommuneni nutaamik aaqqissuusseqqinneq aallaavigalugu Inerisaavimmit pikkorissaanerit nutaat aaqqissuunneqalerput sumiiffimmi pisariaqartitat aallaavigalugit sumiiffinni ilinniaqqinnikuusut suleqatigalugit pikkorissaanerit ingerlanneqartussanngorlutik. Atuisut aallaavigalugit pikkorissaanissamut piareersarnitsinni paasissutissanik pisariaqartitsivugut taamalu ukiuni mi CREDE/AI/AIT mik pikkorissaanerit pillugit paasiniaalluta misissuivugut. Apriili 2013-mi Nunatsinni atuarfiit tamarmik saaffigineqarput atuarfiup pisortaa/alloriarfinni aqutsisut qinnuigineqarlutik atuartitsisartunut tamanut apeqqutinik tunniussillutillu katersinissamik. Akissutit kingusinnerpaamik Apriilip 25-ani 2013 Inerisaavimmut utertinneqassapput. Immersugassaq atimik atsiorneqassanngilaq. Maajip ingerlanerani paasissutissat tigusagut sukumiisumik nalilersussavagut naatsorsuutigalugu suleriaqqinnissatsinnut qanoq ingerlanissamik atuisut naliliinerat tikkuussiumaartoq. Tamassi sineriammi atuarfinniittusi, qujanaq misissuinermut peqataagassi. Kingusinnerusukkut PI aqqutigalugu paasisanik ilisimatitsiumaarpugut. 14

15 EUP brugerundersøgelser Af: Kattie Egede Motzfeldt, projektleder, Inerisaavik I skoleårene har Inerisaavik gennemført mange kurser og projekter på alle skoler i Grønland med henblik på at give redskaber til højnelse af den enkelte elevs læring. Dette indlæg omhandler et af projekterne, nemlig Effektive Undervisnings Principper. Projektet startede med at hedde: CREDE Efterfølgende ændret til: Effektiv Pædagogik (EP) Og i dag ændret og revideret til: Undervisning ud fra de 7 Effektive Undervisnings Principper (EUP) På baggrund af kommunernes ændrede organisation er nye kursusmoduler under opbygning; kurser der tager udgangspunkt i de enkelte lærers behov til udførelse i samarbejde med lokale kvalitets- og skoleudviklere. For at kunne udarbejde en kursuspakke med dette udgangspunkt har vi behov for informationer om jeres tidligere kurser i CREDE/EP/EUP i årene , hvorfor denne brugerundersøgelse er iværksat. I april 2013 er der rettet henvendelse til alle skoler i landet, og skoleleder/trinlederne er anmodet om at varetage uddeling og indsamling af spørgeskemaer til alle undervisere. Disse skal returneres til Inerisaavik senest 25. april Der skal ikke skrives navn på spørgeskemaerne. I løbet af maj måned vil vi analysere indkomne spørgeskemaer og regner med, at tilbagemeldingerne vil give os et billede af fremtidige kursusbehov. Vi takker alle jer ude på skolerne for jeres deltagelse i undersøgelsen. Vi vil senere gennem PI melde ud om vores resultater. 15

16 Karsi atortussiaq atorniartarfimmiit / Materialekasse fra udlånsafdelingen Allattoq: Karla Petrussen, Atorniartarfik Angajullerni atuffarluttunut:- aallarterlaanut karsi atortussiaq (Dcnr. 83) Tuluttut atortussiaq karsi angajullerni atuartunut killeqartumik atuarsinnaasunut tulluartunik imaqartoq. Karsi 23-nik assigiinngitsunik imaqarpoq soorlu makku; immikkut sammisaqartunik atuakkat, atuakkat atuffarissaatit aamma kopimappi atuaruminartunik ajornanngitsumillu oqaasertalinnik imalik. Amerlanersaat CD-taqarput tuluttut britisk-isut imlt. amerikarmiusut immiunneqarsimasut, atuartunut oqaatsinik tutsarissunut iluaqutaasinnaasut. Imarisai: ͳͳterningit aqqaneq-marluk apeqqutitallit/ oqaasertallit, oqaluttuamik oqaluttuareqqiinermi atorneqarsinnaasut aammalu oqaloqatigiinissamut aallarniutitut iluaqutaasinnaasut, ͳͳilinniartitsisumut atuagaq assigiinngitsunik ajornanngitsunik oqalunnissamut sungiusaatinik isumassarsiorfiusinnaasunik imalik, tuluttut immikkut sammisallit soorlu; England Factfiles CD-lu, ͳͳamazing Young Sports People CD-ROM-lu, ͳͳsports (Macmillan Topics), ͳͳplaces (Macmillan Topics), ͳͳamerican Life CD-lu, ͳͳdavid Beckham CD-lu, ͳͳtrue Stories in the News CD-lu (piviusunik aallavilinnik oqaluttuat suliareqqinneqarsimasut), ͳͳall About the USA 1 CD-lu, ͳͳbeginners Communication Games (kopimappi oqaloqatigiissutissanik suliassartilik), ͳͳeasy readers, Foundations Reading Library-mit assigiinngitsut arfineq-marluk, ͳͳmr Bean (TV-mit ilisimaneqartoq) pillugu tegneseriat pingasut oqaasertalersukkat CD-tallit ͳͳenglish Explorer 1 Multi-ROM-italik. Svage læsere i overbygningen:- materialekasse til begyndere (Dcnr. 83) Denne materialekasse indeholder engelske læremidler, der egner sig til elever i overbygningen, som ikke er så gode til at læse engelsk. Kassen indeholder 23 materialer, bl.a. emnemateriale, frilæsningsbøger og kopimappe med letlæseligt/simpelt sprog. Hovedparten med CD, hvor teksterne er indtalt på enten britisk eller amerikansk engelsk for at tilgodese auditive elever. Indhold: ͳͳ12 skumterninger med spørgsmål/udsagn, der kan bruges i forbindelse med genfortælling af en historie og til at sætte gang i samtalen, ͳͳbog til læreren med forskellige simple taleøvelser, hvor der gives konkrete idéer, øvelser og tips, engelskfaglige materialer f.eks. England Factfiles med CD, ͳͳamazing Young Sports People med CD-ROM, ͳͳsports (Macmillan Topics), ͳͳplaces (Macmillan Topics), ͳͳamerican Life med CD, ͳͳdavid Beckham med CD, ͳͳtrue Stories in the News med CD (bearbejdede historier, der er taget fra virkelighedens verden), ͳͳall About the USA 1 med CD, ͳͳbeginners Communication Games (kopimappe med kommunikative opgaver), ͳͳ7 forskellige easy readers fra Foundations Reading Library, ͳͳ3 tegneserier om Mr Bean med teksten i talebobler og med CD er (kendt fra TV) ͳͳenglish Explorer 1 med Multi-ROM. 16

17 Takornartat / allamiut oqaasii atorlugit allanneq Allattoq: Birthe Nielsen, Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Qallunaatut atuartitsinermi atuartut sapinngisamik allannikkut misilittakkanik assigiinngitsunik amerlanerpaanik pissarsinissaat, aammalu ilinniartitsisup tamakkua ineriartortinneranni ikiuunnissaa pingaartuuvoq. Ullutsinni inuiaqatigiiusut inuiaqatigiiupput allattariarsornermik atuilluartut, naallu inuit ilaat naqitikkat isiginnaarutaasinnaasunit taarserneqariartuinnarneraasuuleraluartut saneqqutiinnarneqarsinnaanngilaq inuiaqatigiit akornanni ataqatigiinnerup ilarujussua allatat atorlugit suli ingerlanneqartuarmat. Taamaattumik atuarsinnaaneq atugarissaarnermi pingaarutilerujussuuvoq inunnut ataasiakkaanut ilisarnaataalluni aammalu inuiaqatigiinni suliffeqarnermilu peqataasinnaanermut periarfissiisuulluni. Kikkut tamarmik atuarsinnaanerat inuiaqatigiit namminneq oqaluttuarisaanerminnut soqutiginnillutillu paasinnissinnaanissaannut apeqqutaalluinnarpoq. Nammineq oqaatsit saniatigut oqaatsinik allanik atuarsinnaaneq aamma taamaappoq; oqaatsit assigiinngitsut atuarsinnaasat amerliartortillugit annertunerusumik itinerusumillu paasinnissinnaaneq annertusiartortarpoq. Allassinnaanerli qanoq pingaaruteqartigaa? Inuiaqatigiinni kikkulluunniit oqartussaaqataaffigisaanni kikkut tamarmik isummaminnik allaganngortitsisinnaanissaat tamakkiisumik piumasaasariaqarpoq, imaappoq kulturimut allakkat atorlugit ingerlasumut peqataasinnaalluni, tassani nammineq oqaatsit imaluunniit takornartat / allamiut oqaasii atorlugit tamanna ingerlanneqaraluarpalluunniit. Taamali oqarnermi soorunami periaatsit assigiinngissitaartuusinnaanerat malugisariaqarpoq, ilaa imatorsuaq piginnaaneqarnissamik piumasaqartanngimmata ilaalliannertunerulluartumik piginnaaneqarnissamik piumasaqarsinnaasarlutik: pisiniarnermi pisiassat eqqaamassutissamik allattarnissaat imaluunniit takisuuliortuunngitsumik ullorsiuteqarnissaq ajornanngitsutut oqaatigineqarsinnaapput, kisiannili oqaluttuap takinerusup allannissaa, minnerunngitsumillu tunngavilersuutaasunik namminersorluni paasinartumillu allassinnaanissaq allanik piumasaqarpoq. Suliassarmi tamatigut inuuniarnermut attuumassuteqartarpoq: klassi projektimik allaaserisanik ilaqartussamik ingerlataqarpa? Klassi allagaq atorlugu saqqummiutassamik suliaqarpa? Klassi studierejseqarnissamik pilersaarusiulersimava? Takornartat /allamiut oqaasii atorlugit allanneq anguniakkatut anguniakkamullu atortut ingerlasarpoq. Allanneq anguniagaasimagaangat allatat suut periaaserlu anguniakkamut atuartullu ataasiakkaat isummaminnik saqqummiussinissaanut pingaaruteqartut sorliit atorneqassanersut taava aalajangertariaqartarpoq. Allanneq aqqutissaasimagaangat siunnerfiit assigiinngitsut aalajangiunneqarsinnaapput: Oqaatsit ilusaannik sammisaqarnermi allanneq atortutsialaavoq taamalu oqaatsinik paasinnikkiartornermut iluaqutaasarluni. Tamatumuuna oqaatsinik paasinninnerulerneruttaaq atuffarinnerulerneq imaanillu paasinninneq pitsanngorsartarpaa. Saniatigullu oqaatsinut misikkarinnerulerneq oqalullunilu oqaatiginnissinnaassuseq pitsanngorsartarlugu. Taamaalilluni allanneq oqaatsitigut ineriartornermut assigiinngitsutigut piorsaaqataasarpoq. Allannermik ullumikkut oqaraangatta salliutillugu isumagisarparput ammasumik allaatigisamik suliaqarneq. Atuartut marlunnik oqaasillit piginnaanerat assigiinngisitaartorujussuusarpoq, pisariaqartarporlu allalluni oqaatiginnissinnaanermik ajornassutsit assigiinngitsut atorlugit ingerlatsinissaq: Atorneratigut /oqaatsit oqariartaatsillu eqqortut Paatsuugassaanngitsumik oqaatiginninneq Allaatigisap imaa ataqatigiitsillugu Siunertat, tigusisussat allariaatsillu assigiinngitsut atorlugit allanneq Oqaatsit allat atorlugit allannerup ilisimatusarfigineqarnerata takutippaa oqaatsit allat atorlugit allaatigisaqarneq eqqarsartaatsikkut piumasaqaatilerujussuusoq. Atuartut qallunaatut oqaasilittut qallunaatut allassinnaanngitsut taamaattumik nukipparujussuit atortariaqartarpaat oqaasissarsiornermut oqaatsinillu ataasiakkaanik eqqaamaniarnermut, kukkunagit allanniarner mut oqaasilerinikkullu eqqaamasassat eqqaamaniarnerannut, taamaalillutillu 17

18 isumassasiornissamut allaatigisallu qanoq ima qarnissaanut nukissakinnerulersarlutik. Taamaappoq allattariarsorluni qallunaatoornermik atuartitsi nermi, aammali taamatulli pingaartigaaq allagassaqartitaa nermi, assersuutigalugu fagini allani. Allattariarsornikkut siumukarneq oqaatsinik pinnguarnermiit takorluuisinnaanerup sungiusarneratigut allakkiorsinnaanermut sungiusaataasinnaavoq. Taamaattumik allattariarsorneq aallaqqaaterpiaaniilli ilaatinneqarluinnartariaqarpoq. Qallunaatoortitsineq kalaallisoortitsinertut tuluttoortitsinertullu atuartut allannissamut allaaserinninnissamullu soqutiginninnerannik ineriartortitseqataasariaqarpoq. 18 Atuartitsinerup assigiinngissitaartinneqarnera aammalu oqaatsimut tunngatillugu nukik ataatsimut atorneqartoq Atuartut marlunnik oqaasillit oqaatsitigut pisinnaasaat assigiinngissitaartuupput, atuartitsinermillu assigiinngissitaarisinnaaneq atuartunik taamaattunik atuartitsinermi periaasitsialaavoq. Marlunnik oqaasilinnik atuartitsinermi periaaseq alla pingaarutilik tassaavoq nammineq oqaaserisanik ilaatitsineq, taamaaliornikkut atuartup oqaatsitigut piginnaasai atorneqartarmata. Assersuutigalugu 6. klassimut naleqquppoq allat oqaasiisa tuluttuut ilaatinnissaat tulluarpoq. Atuartoq oqaatsitigut periarfissaannut, oqaatsit allanngorarnerannut assigiinngissitaarnerannullu ingerlatinneqassaaq, periarfissallu annertusiartussapput atuartitsinermi oqaatsit assigiinngitsut arlallit periarfissaappata. Tassunga atatillugu oqaatsit suunerannik qanorlu ilisarnerannik paasinninnerup ineriartortinnissaa siunertaavoq, taamaaliornikkut atuartut peqataanerullutik siunnerfeqarnerusumillu oqaatsinik ilinniarnertik sammissammassuk. Taamatut misigisimaneq annertusarneqarsinnaavoq oqaasilerinermi pissutsip aalajangersup misissorlugulu erseqqissarneratigut, assersuutigalugu qanga pisimanerup oqaatsini assigiinngitsuni qanoq ersersinneqartarneratigut. Ilinniartitsisup suliassaraa atuartup marlunnik oqaasillip periarfissalersornissaa taamaalippallu atuartoq nammineerluni pitsanngortitsiartortisilissallugu. Allannermik atuartitsinermi taamatut periarfissalersuineq oqaatsit atorneqartut tassaasariaqarput atuartup sapinnginnerusai allalluni oqaatiginninnermi allaatigisaminullu paasinninnermut. Ilinniartitsisup suliassaata suunera: Sammisassarsiorneq, isumassarsiorneq, ilisimatitsineq Sammivissamik aalajangiineq Iliusissamik pilersaarusiorneq qanorlu iliornissaq Kina tigusisussaanersoq nassuiassallugu: atuarfiup aviisia, saqqummersitsineq, allaffigisartagaq, allaatigisaq nettimut ivertitassaq Pimoorullugu peqataanissaq, suliami periarfissat takutissallugit namminerlu allakkat piareersaatillu saqqummiutissallugit Sooruna qallunaatut allanneq taama ajornartigisoq? Qallunaat allattaasiat ajornartuuvoq ataatsinik marlunnilluunniit oqaaseqartuugaanni, oqaatsimmi ilarpassui taaneqarnermisut allanneqarneq ajorput. Marlunnik oqaasilik allakkaangami uiarterilluni allakkajuppoq, oqaatsimmi pisariaqartitani imalunniit oqaasilerinikkut malittarisassat suli nalugamigit. Taamaalilluni allaatigisaq oqaluinnarluni saqqummiussisinnaanermiit qapiagaanerusarpoq. Allanneruna nalunartoq makkua pissutigalugit: allaffigisaq najuutinngimmat tigusisussaq isummersuisinnaanngimmat allattup nammineerluni allagaq akisussaaffigisarmagu allallugu oqaatiginninneq oqalullunilu oqaatiginninneq assigiinngitsorujussuummata. Allannermi imaa ilusaalu pingaartinneqartarpoq. Imaa pingaarnerpaavoq. Ilusaa tassaavoq oqaasilerineq imaata ilusilernera utertarnerlu. Allalluni periaatsit: Pilersaarusiorneq nammineq oqaatsit atorlugit ingerlanneqarnerugajuppoq, taamaalereeraangat eqqarsaatit isummallu qallunaatuunngortinneqartarput. Nammineq oqaatsit qanoq atorneqartiginissaannut apeqqutaavoq suliassap qanoq ajornartiginera aammalu atuartup qallunaatut qanoq pikkoritsigilersimanersoq. Oqaatsinik atuartitsinermi assi-

19 lissat: Assilissat toqqaannartumik oqaasiupput, oqaatsinillu ilinniartitsinermi aallavigissallugit naleqquttorujussuupput. Assilissat tassaasinnaapput qalipakkat, assilisat, plakatit, assiliartat, titartakkat quiasaarutit, aviisit assiliartaat, assit nettimeersut, collagiat, tegneseriat il.il. Atuartut tamarmik assilissap imaa sananeqarneralu isummerfigisinnaavaat oqaatsinik ilisimasaqarnertik qanoq innersoq apeqqutaatinnagu. Misigissusertik malillugu isummertarput. Assilissat atorlugit sungiusaatissarpassuaqarpoq, assersuutigalugu imaattunik: Assilissami oqaatigineqarsinnaasut tamaasa nanikkit. Assilissap sunaana takutinniaraa? Assiliaq qanoq aaqqissugaava? Perspektivi (saava/tunua) susoqarneralu (uninngaannartoq/iliuuseqartoq) Assilissap qalipaatai Assilissap qanoq sunnerpaatit? Siornatigut susoqarpa? Erniinnaq qanoq pisoqassava? Assilissap suna oqaluttuaraa? Assiliaq oqaaseqarfigiuk Inuit qanoq eqqarsarpat? Taamaalereerpat atuartut, ataasiakkaarlutik gruppikkuutaarlutilluunniit, assiliaq pillugu naatsunnguamik oqaluttuarlutik allaaserisaqassapput, taalliorlutik, titartaallutik imaluunniit qalipaallutik. Assilissap imaa isiginnaartitsissusiarineqarsinnaavoq, nipilersuutitalerlugu, atuartullu aamma assiliaq pillugu nalilersuisinnaapput. Pitsaasarput assit arlallit ujagassaagaangata. Periarfissarpassuuppummi. Ideer til sprogundervisning -imit K. T. Jensenimit allattariarsornermut siunnersuuterpassuit allat takuneqarsinnaapput. Atorniartarfimmiit/ fra Udlånsafdelingen 19

20 At skrive på et fremmed-/ andetsprog Af: Birthe Nielsen, Institut for Læring Det er vigtigt, at eleverne i danskundervisningen får mulighed for at samle mange slags skriveerfaringer, og at læreren hjælper dem med at udvikle disse. Det moderne samfund er et skriftsprogssamfund, og selv om nogle mener, at skriftlige medier er ved at blive udkonkurreret af visuelle medier, så kan man ikke komme uden om, at væsentlige dele af den samfundsmæssige kommunikation stadig er skriftlig. Derfor er læsefærdighed en central kulturteknik, som betyder meget for den enkeltes identitet og mulighed for at deltage i samfunds- og arbejdsliv. Læsefærdighed hos alle er en forudsætning for, at samfundet kan bevare en bred interesse for og forståelse af sin egen historie. Det gælder også læsefærdighed i andre sprog end modersmålet; jo flere sprog man kan læse, jo bredere og dybere kan man være orienteret. Men hvor vigtigt er det at kunne skrive? Generelt må det være et demokratisk krav, at alle har mulighed for at lære at udtrykke sig på skrift, dvs. at deltage i den skriftlige kultur, og dette gælder både modersmål og fremmed-/ andetsprog. Men her må der nødvendigvis skelnes mellem en række genrer, hvoraf nogle stiller forholdsvis lave krav, andre forholdsvis høje: at lave en huskeseddel til sine indkøb eller at skrive en kortfattet dagbog, er forholdsvis lette opgaver, mens det at skrive en længere historie, og især at skrive en argumenterende tekst, stiller specifikke kognitive krav. I hvert tilfælde vil opgaven have en eller anden funktion i en social situation: Er 20 klassen i gang med et projekt, hvori der indgår skriftlige indslag? Er klassen i gang med at arbejde kreativt med en tekst? Er klassen i gang med at forberede en studierejse? At skrive på et fremmed-/andetsprog fungerer både som mål og middel. Når skrivningen fungerer som mål, må man afgøre hvilke skriveaktiviteter og genrer, der er vigtige i forhold til sigtet og de enkelte elevers umiddelbare udtryksbehov. Når skrivningen fungerer som middel, kan der anlægges forskellige perspektiver: Skrivning er et godt middel til at arbejde med den sproglige form, og dermed udvikle den sproglige bevidsthed. Den derved øgede sproglige bevidsthed fremmer desuden læsefærdigheden og tekstforståelsen. Derudover fremmer den sproglige bevidsthed også den mundtlige udtryksfærdighed. Arbejdet med skrivning kan således være en katalysator for mange sider af den sproglige udvikling. Og med skrivning menes i dag først og fremmest fri tekstproduktion. Tosprogede elevers skriftlige formåen varierer meget, og der vil være brug for at arbejde med det skriftlige udtryk på mange niveauer: At anvende det/de rigtige ord og vendinger At udtrykke sig grammatisk forståeligt At skabe sammenhæng i teksten At skrive i forskellige genrer med forskellige formål og til forskellige modtagere Forskning i skrivning på et andetsprog peger på, at det er en mentalt krævende proces at skulle omsætte ideer til skriftlig tekst på andetsproget. Elever, der ikke skriver dansk på modersmålsniveau, bruger typisk mange ressourcer på at finde og huske ord, stave korrekt og huske grammatiske regler, og det efterlader dem med færre ressourcer til at få ideer og skabe indhold i teksten. Dette gælder skriftlige arbejder i danskfaget, men det er lige så vigtigt at være opmærksom på, når det drejer sig om skrivning af fx rapporter i de øvrige fag. Progressionen for den skriftlige fremstilling kan gå fra leg med sproget og associationsøvelser til egen tekstproduktion. Det skriftlige arbejde skal derfor indgå som en integreret del af undervisningen helt fra begyndelsen. Danskundervisningen bør sammen med grønlandsk og engelsk være med til at videreudvikle elevernes interesse for skriveprocesser og skriveprodukter. Undervisningsdifferentiering og den samlede sproglige resurse blandt tosprogede elever varierer de sproglige kompetencer, og undervisningsdifferentiering er et væsentligt princip i undervisningen af denne elevgruppe. Et andet meget væsentligt princip i undervisning af tosprogede er inddragelse af modersmålet og dermed af elevens samlede sproglige resurse. I fx en 6. klasse er det oplagt også at inddrage fremmedsproget engelsk. Eleven skal spores ind på sprogs muligheder, sproglige variationer og

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa Isumassarsissutissanngorluni oqallissaarutitut saqqummiussaq KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Oqallissaaraluni saqqummiussap

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2013-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Oqaatsitigut piginnaasassavut eqqarsaatigalugit

Læs mere

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Inerisaavik Inerisaaviup pilersinnerani anguniakkat ilagivaat: Iliniartitsisut atuartullu ataasiakkaat iluaqutissaannik

Læs mere

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat. Kulusumi Alivarpi Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse 3915 Kulusuk Atuarfiup/skolens postadresse Kulusuk Illoqarfik/By

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

Nutaarsiassaaleqiffik qaangiuppoq (IB) Aasaanera nutaarsiassaaleqiffiusartuuvoq. Inuit sulinngiffeqartarput, sorpassuit uninngasarput aamma naalakkersuinermik suliallit akornanni. Taamaammat nutaarsiassani

Læs mere

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq Gruppe nr. 1 fredag eftermiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kirsten Lyberth Referent: Bitten Heilmann Fremlægger: Efraim Olsen Pikkorissartarnerit/ilinniarsimanerit: - Pikkorissarnerpassuit atorluarneqarnerusariaqarput

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

IMAI INDHOLD. PI - Paasissutissat / Information SIULEQUT

IMAI INDHOLD. PI - Paasissutissat / Information SIULEQUT PI 3 2013 PI - Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk: Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat.

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Inatsisartuni ilaasortamut Isak Hammond-imut, Inuit Ataqatigiit 37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi

Læs mere

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ 1 EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ Ulloq 11. november 2013 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumi sulialiami sul.all.no.

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, marsip 13-ianni 2014, nal. 10.00 Oqaasileriffiup ataatsimiittarfiani. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen, Stephen Heilmann, Karl Møller aamma Katti

Læs mere

Nuuk den 12. november 2012

Nuuk den 12. november 2012 Nuuk den 12. november 2012 Nye ska(eregler er et alvorligt benspænd for lokale virksomheder Europas højeste selskabsskat suppleres i nyt lovforslag af forringede afskrivningsregler, der risikerer at bremse

Læs mere

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut.

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani atuartunik oqaloqatiginnittartumik 1. januar 2003-mi atorfinitsitisoqaqqaarpoq inummik ataatsimik, atorfinittullu atuarfiit arfiniliusut tassa illoqarfimmi

Læs mere

Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut

Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut UNICEF-ip Naalakkersuisullu suleqatigiissutaat Et samarbejdsprojekt mellem Naalakkersuisut og UNICEF DaNmark Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut

Læs mere

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp.

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp. Nanortallip atuarfia INUUNEQ ILINNIARFIUVOQ IGALAAQ ΙTunngavilerneqarpoq 2015Ι nr.3ι 27. MARTS 2015 Ι IGALAAQ Ι Nutaarsiassat atuartunut, angajoqqaanut, atuarfimmilu atuisunut. Sap. akunnerata tulliani

Læs mere

Kl. 8.00 8.10 Kl. 8.10 8.30 Kl. 8.30 8.40 Kl. 8.40 9.00. Kl. 9.00 9.10 Kl. 9.10 9.30. Kl. 9.30 9.50. Kl. 9.50 11.20 Kl. 11.20 12.

Kl. 8.00 8.10 Kl. 8.10 8.30 Kl. 8.30 8.40 Kl. 8.40 9.00. Kl. 9.00 9.10 Kl. 9.10 9.30. Kl. 9.30 9.50. Kl. 9.50 11.20 Kl. 11.20 12. Atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaat 2002-meersoq pillugu naliliigallarneq Midtvejsevalueringen af folkeskoleforordningen af 2002 Pisussat: Pingasunngorneq 10. november 2010 Program for onsdag den

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa Sendt: 25. oktober 2012 10:20 Til: Frants Torp Madsen; Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: NNPANs høringssvar vedr. London Minings ansøgning om udnyttelsestilladelse ved Isua, Nuuk

Læs mere

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut ikaarsaariarfimmi ajornartorsiortartut

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut ikaarsaariarfimmi ajornartorsiortartut Gruppe nr. 1 fredag formiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kristine Kristiansen Referent: Jonathan Petersen Fremlægger: Sikkersoq Berthelsen Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut

Læs mere

Ilinniartitsisoq. Tema: Atuarfitsialak. IMAK - Grønlands lærerforening FEBRUAR 10

Ilinniartitsisoq. Tema: Atuarfitsialak. IMAK - Grønlands lærerforening FEBRUAR 10 T Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening FEBRUAR 10 Tema: Atuarfitsialak Ilinniartitsisoq Februar 10 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Tavs viden 3 Ilisimasat nipangiussat 4 Meerarpassuit angusarissaannginnerusut

Læs mere

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af: Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq All.: Jørgen Wæver Johansen, Siumut, Kommune Kujallermi borgmesteri Siullermik Naalakkersuisut nersualaarusuppakka aalajangiiffigisassaq imaannaanngitsoq, nuannarineqanngitsussaasorlu,

Læs mere

Alloriarfiit naammassinerini ataatsimoortumik nalilersuineq. Samlet vurdering efter trin

Alloriarfiit naammassinerini ataatsimoortumik nalilersuineq. Samlet vurdering efter trin Alloriarfiit naammassinerini ataatsimoortumik nalilersuineq 3. aamma 7. klassimi atuartut angajoqqaavinut ilinniartitsisuinullu tamanut Samlet vurdering efter trin Til alle forældre og lærere til elever

Læs mere

Ilusilersuisoq: Nutserisut/Oversættere: PI - Paasissutissat/ Information. Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk. Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk

Ilusilersuisoq: Nutserisut/Oversættere: PI - Paasissutissat/ Information. Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk. Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk 3 * 2012 PI - Paasissutissat/ Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterivik Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni

Læs mere

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut 8. september 2008. Nalunaarut nr. 900. Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut Matumuuna danskit naalagaaffianni innuttaasut il.il. passeqartarnerannik inatsit

Læs mere

Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit

Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit Saqqummersitamik sammisaqarneq meeqqat atuarfianni meeqqanut angilaartunut angajullernullu atuartitsissutini inuiaqatigiilerinermi

Læs mere

Qallunaat oqaasiinik atuartitsinermi ilikkagassatut pilersaarutit

Qallunaat oqaasiinik atuartitsinermi ilikkagassatut pilersaarutit Qallunaat oqaasiinik atuartitsinermi ilikkagassatut pilersaarutit *********** A: Siunertat ilisarititsinerlu A 2 Qallunaat oqaasii - marsi 2003 Qallunaat oqaasiinik atuartitsinerup siunertaa (Atuarfimmi

Læs mere

Malugineqassaaq nakkutilliineq (censur) - qitiusumit censoriutitaqarnermi - atuaqatigiinnut

Malugineqassaaq nakkutilliineq (censur) - qitiusumit censoriutitaqarnermi - atuaqatigiinnut INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING Samtlige prøveafholdende skoler Samtlige skoleforvaltninger Samtlige beskikkede censorer til de mundtlige prøver Ulloq/dato Allat/init. Journal nr. Brev

Læs mere

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 NUNATTA ALLAGAATEQARFIA GRØNLANDS NATIONALARKIV Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu Grønlands Nationalmuseum og Arkiv P.O. Box 1090, GL-3900 Nuuk

Læs mere

Sisimiuni inersimasunik atuartitsinermut tikilluarit

Sisimiuni inersimasunik atuartitsinermut tikilluarit Sisimiuni inersimasunik atuartitsinermut tikilluarit Matumani Sisimiuni 2014/2015-mi inersimasunik atuartitsinermut pilersaarutit takuneqarsinnaapput. Neriuutigaarput ilinniartitsissutissat makkua amerlanersaat

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2015-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Inuusuttut suliffissaaleqinerat: Inuusuttut

Læs mere

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 2 2014 1 2 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Qaarsummi sulisutut Minesvend Maskiinamik ingerlatitsisutullu Maskineentreprenør Ilinniarneq Uddannelsen 1 Ilinniagassaq nutaaq pissanganartoq Aatsitassanik

Læs mere

Julie Edel Hardenberg

Julie Edel Hardenberg Julie Edel Hardenberg Assiliaq / Foto: Kathrine Berthelsen 32 Atualeqqaarfik Første skoledag 1977-imi Nuummi atualeqqaarama arfinilinnik ukioqarpunga. Atuarfiup gangiani meerarpassuit akornanni pissangaqalunga

Læs mere

Kommune Kujalleq. Periaasissamut pilersaarutit Nanortallip Kommunitoqaani atuarfiup ineriartortinnissaa pillugu.

Kommune Kujalleq. Periaasissamut pilersaarutit Nanortallip Kommunitoqaani atuarfiup ineriartortinnissaa pillugu. Gruppe nr. 1 (Nanortalik) Dato: 15. april 2011 Gruppearbejde / nr.: fredag Ordstyrer: Referent: Fremlægger: Poul Raahauge Kommune Kujalleq Suleqatigiinnermi oqallinnerit eqikkarneri / inerniliineq: Periaasissamut

Læs mere

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet 1 Oqaasiliortut ataatsimiinneranni, pingasunngornermi aggustip 12-ianni 2009, nal. 10.00, Ilimmarfimmi Oqaasileriffimmi, imaqarniliaq. Ataatsimiinnermi peqataapput: Stephen Heilmann, Abia Abelsen, Eva

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, Marsip 19-anni 2015, nal. 9.00 Oqaasileriffimmi. Peqataasut: Carl Chr. Olsen, Stephen Heilmann, Karl Møller, Eva Møller Thomassen Erninermut atatillugu sulinngiffeqartoq:

Læs mere

Udstilling i Uummannaq. Kaaleeraq Møller Andersen udstiller på biblioteket i Uummannaq. Kampen i Grønland

Udstilling i Uummannaq. Kaaleeraq Møller Andersen udstiller på biblioteket i Uummannaq. Kampen i Grønland Ilinniartitsisoq nr. 9 2008 - Januar Ukiortaami pilluaritsi Siullermik tamassi ilaquttasilu ukiumi nutaami qamannga pisumik pilluaqquassi, neriuppunga juulli ingerlariaqqinnissamut nukissanik aallerfigilluarsimassagissi.

Læs mere

AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma.

AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Piareersarfinni aqutsisut/centerledere Simon Lennert, Kanukoka Susanne Møller, AEU Ulla Broberg,

Læs mere

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Når der er sket et seksuelt overgreb 2 3 KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Paasillugu pasitsaasineqarpalluunniit meerarisaq

Læs mere

Imai. Indhold. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq.

Imai. Indhold. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq. Naqiterisitsisoq: Pilersuiffik aamma Inerisaavik. Pilersuiffik tassaavoq Kalaallit Nunaanni atuartitsinermi atortussanik pilersuiffik, Inerisaavik pamersaanermut tunngasunik ilinniartitsisullu ilinniaqqittarnerannik

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Pingasunngorneq, oktobarip 8-anni 2014, nal.13.00 Oqaasileriffimmi. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen aamma Katti Frederiksen. Peqataasinnaanatik nalunaartut: Stephen

Læs mere

AHL Ledelsens visioner:

AHL Ledelsens visioner: AHL Ledelsens visioner: Angusakka i AHL som indsatsområde Mere faglighed i forhold til fagfordelingsprincipperne Skoleintra: brugere i alle sammenhænge som indsatsområde Læringsmål, derunder semesterplaner,

Læs mere

Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq. Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen

Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq. Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen 1 Atuarfitsialak, 1. august 2003 Peqqussummi allassimavoq IT InformationsTeknologi

Læs mere

2011-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2011 ************

2011-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2011 ************ Inatsisartut Allattoqarfiat 10. november 2011 Bureau for Inatsisartut 2011-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2011 ************ Imm./pkt. 2: Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse

Læs mere

Oqaluuserisassat / Dagsorden:

Oqaluuserisassat / Dagsorden: Oqaluuserisassat / Dagsorden: Ataatsimiinnerup ammarneqarnera (IMM. / DOP 1) Mødets åbning Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat (IMM. / DOP 2) Redegørelse for dagsordenen Eqimattak / Gruppe 1: (IMM. /

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 29. decembari 2014 Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuuneqarfimmit suliami

Læs mere

Ilisimatitsissut Notat

Ilisimatitsissut Notat Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for børn Se denne historie som film: www.ina.gl/boern Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Tegninger: Christian Rex, Deluxus Studio

Læs mere

Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning

Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Ikaarsaarfimmi aqqutissiuussineq Overgangsvejledning Oplæg udarbejdet af: Cand. Mag. Kistâra Motzfeldt Vahl, Vejleder i center for national

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Ulloq: 17-01-2014 Brev nr.: 14-11-0001-0016 Journal nr.: 25.02.02 Sagsbehandler: grni Tlf.: (+299)

Læs mere

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT CAIRN KALAALLIT NUNAANNI Cairn Energy PLC EUROPAMI UULIAQARNERANIK GASSEQARNERANILLU MISISSUISARTUT TUNISASSIORTULLU PITUTTORSIMANNGITSUT ANNERIT ILAGAAT. Nittartagarput

Læs mere

Oqaasileriffik. Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut

Oqaasileriffik. Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut Oqaasileriffik Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut 1 Oqaasileriffimmi 2011-mi sulisut ataatsimiititalianullu ilaasortat...3 Aallaqqaasiut...4 Oqaasileriffik, suliallu assigiinngitsut...5 2010-mi saaffiginnissutit...8

Læs mere

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 1 2014 1 2 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

Inuttut alloriarneq annertooq Allattoq: Kirstine Kreutzmann Imminut nalikitsutut isigineq, ajortussarsiorneq, kukkunersiuineq, tatiginnginneq, nalornineq, inuunermilu nuanniilliuuteqartuarneq. Soormi kinaassuserput

Læs mere

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT FORSLAG TIL

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT FORSLAG TIL KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE 2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI FORSLAG TIL NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT

Læs mere

Dias nummer 3. KV CfNV3 Billede taget fra www.google.dk Kiistara Vahl Center for National Vejledning; 21-05-2015

Dias nummer 3. KV CfNV3 Billede taget fra www.google.dk Kiistara Vahl Center for National Vejledning; 21-05-2015 Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Ikaarsaarfimmi aqqutissiuussineq Overgangsvejledning Oplæg udarbejdet af: Cand. Mag. Kistâra Motzfeldt Vahl, Vejleder i center for national

Læs mere

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte?

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte? Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Skal du flytte til Danmark Eller overvejer du at flytte? Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie

Læs mere

Ulloq 2. Oktober 2012 siunnersuutip siullermeemeqareemerata kingoma ataatsimiititaliamit mlslssomeqarpoq.

Ulloq 2. Oktober 2012 siunnersuutip siullermeemeqareemerata kingoma ataatsimiititaliamit mlslssomeqarpoq. 2. november 2012 UKA2012/94 Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Ataatsimiititaliap Atuarfik pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut. Pillugu ISUMALIUTISSIISSUTAA

Læs mere

Qaqortoq Elektronikservice ApS Postboks 67 - Telefon 64 21 18 - Fax 64 12 71. Installation / reparation af skibselektronik, tv, radio etc

Qaqortoq Elektronikservice ApS Postboks 67 - Telefon 64 21 18 - Fax 64 12 71. Installation / reparation af skibselektronik, tv, radio etc Atuarfik nang. Allattut ilaata tikkuarpaa atuartut inortuisarnerat, piareersimanatik takkuttarnerat, sinippiarsimanatik ullaakkorsiutitorsimanatilluunniit atuarfiliartarnerat tunngaviatigut ajornartorsiutaasoq.

Læs mere

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Inuusuttunik suliaqarnissamut efterskolit paasissutissanik sunik atorfissaqartitsinersut nikerarsinnaavoq.

Læs mere

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE 2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT

Læs mere

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser Meeqqat sulisinneqartarneranni ajornerpaatut taaneqartartunik inerteqquteqartitsinissaq aammalu

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI. 2 2015 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

www.skolenkullorsuaq.gl

www.skolenkullorsuaq.gl Ilinniartitsisoq nr. 3 2008 - Marts Siorapalummi seqineq nuisoq - Solfest i Siorapaluk Saamup Atuarfianit Fra Saamup Atuarfia Side. 10-11 www.skolenkullorsuaq.gl Nunap assinga qiviartaraangakku takusinnaasarpara

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : 1 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

Siulequt. Aammattaaq Natsat eqqarsarniaraanni atisassat atuartitsinermi isumassarsialattut allaaserineqarput.

Siulequt. Aammattaaq Natsat eqqarsarniaraanni atisassat atuartitsinermi isumassarsialattut allaaserineqarput. 2 2006 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut.

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening NOVEMBER 09

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening NOVEMBER 09 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening NOVEMBER 09 Ilinniartitsisoq November 09 VALG TIL MEDLEM AF REPRÆSENTANTSKABET FOR PENSIONEREDE MEDLEMMER AF IMAK IMAKs repræsentantskab besluttede på det

Læs mere

4. 2004. Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq. Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag

4. 2004. Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq. Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag Naliliisarneq atuartitsinerup ilassaraa Evaluering en del af undervisning

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 4 2014 1 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Fællesforeningen INUIT årsberetning 2015 Ukiumoortumik nalunaarut Ataatsimeersuarneq 2015: Ukiumoortumik ataatsimeersuarneq pivoq

Læs mere

2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************

2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************ Inatsisartut Allattoqarfiat 26. april 2012 Bureauet for Inatsisartut 2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************ Imm./Punkt 30. Siull. / 1. beh. 13/4 Aappass. / 2. beh. 30/4 Pingajuss.

Læs mere

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu.

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. PISPSavisiia 1. udgave, februar 2013 PI/SPS den nye bygning 10. januar 2013, Anita & Stinnanguaq Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. Aviisi qaammammut ataasiarluni saqqummertassaaq

Læs mere

Imai Indhold ... Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.): kir@inerisaavik.gl

Imai Indhold ... Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.): kir@inerisaavik.gl 1 2007 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut.

Læs mere

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguartarfiit pinngortitap nammineq pilersitai meeqqanut tamanut Qisuit pitsassuit Immikkut qisuit toqqarsimavagut sibirisk

Læs mere

Imm./Punkt 119. Siull. / 1. beh. 15/10 Aappass. / 2. beh. 19/11 Pingajuss. / 3. beh. 30/11

Imm./Punkt 119. Siull. / 1. beh. 15/10 Aappass. / 2. beh. 19/11 Pingajuss. / 3. beh. 30/11 Inatsisartut Allattoqarfiat 25. november 2015 Bureauet for Inatsisartut 2015-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2015 ************* Imm./Punkt 2. Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse

Læs mere

TUNINIAGAQ - angallat meqqia MASTER 740 HT Nuna Advokater v/advokat Charlotte Pedersen-ip toqukkut qimagussimasoq Kaj Olsen Egede sinnerlugu pigisai makkua tuniniarpai: Angallat meqqia Master 740 HT Inissaqarluartoq,

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 21. april 2015 Bureau for Inatsisartut 2015-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2015 ************* Imm./pkt. 37-5: Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq apeqquteqarfissaq.

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Ulloq / Dato : 15. 01. 2014 Brevnr.: 14.11.01.007 Journal nr. 02.02.09 Sull./Sagsbeh.: STUL Tlf.: 367001 Mail:stul@sermersooq.gl

Læs mere

Ataatsimik siumut alloriarneq - marlunnillu kingumut alloriaqqilluni Isumaliunngikkaluarpunga ukioq 2012 Kommunal bestyrelsemut qinersineq inissereersoq aammalu aallartereersoq ima eqqarsassallunga, (1

Læs mere

Pinngortitalerinermi ilikkagassatut pilersaarutit

Pinngortitalerinermi ilikkagassatut pilersaarutit Pinngortitalerinermi ilikkagassatut pilersaarutit *********** A: Siunertaq paasissutissallu A 2 Pinngortitalerineq - decembari 2004 Pinngortitalerinermi atuartitsinerup siunertaa (Tak. Atuarfimmi atuartitsissutini

Læs mere

Ataatsimiinnermi pisunik allattukkat, Projekt Atuarfeqarnermik Ineriartortitsineq pillugu

Ataatsimiinnermi pisunik allattukkat, Projekt Atuarfeqarnermik Ineriartortitsineq pillugu Ataatsimiinnermi pisunik allattukkat, Projekt Atuarfeqarnermik Ineriartortitsineq pillugu 14. september 2011, nal. 08:00, Hotel Sisimiut Qaaqqusat/Ilaasut: Axel Lund Olsen Områdechef Qeqqata Kommunia Peqataavoq

Læs mere

ATTAT pillugu paasissutissiineq. Orientering om ATTAT

ATTAT pillugu paasissutissiineq. Orientering om ATTAT ATTAT pillugu paasissutissiineq Orientering om ATTAT December 2006 1 Imai / Indholdsfortegnelse ATTAT pillugu paasissutissiineq... 3 Allakkanut systemi... 3 Oqalliffiit... 4 Chat... 5 Suliffeqarfimmi allakkanut

Læs mere

ISUMAQATIGIISSUTIT PITSAASUT

ISUMAQATIGIISSUTIT PITSAASUT ISUMAQATIGIISSUTIT PITSAASUT - atuagaavoq ileqqut peqqinnartut pillugit ilaquttannik ikinngutinnillu isumaqatigiissuteqarfigisinnaasara SUNDE AFTALER - er en bog, hvor jeg kan lave aftaler med min familie

Læs mere

Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu. pilersaarutit

Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu. pilersaarutit Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu ilikkagassatut pilersaarutit *********** A: Siunertaq paasissutissallu A2 Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu atuartitsinerup siunertaa (Tak. Atuarfimmi

Læs mere

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24.

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. maj 2014 Nuna tamakkerlugu sanaartortoqassaaq Byggeriet skal spredes over hele

Læs mere

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT Indledning 4 Aallaqqaasiut 5 Danskuddannelse 6 Danmark pillugu ilinniartitaaneq 7 Tolkning 8 Oqalutseqarneq 9 Folkeregister og lægevalg 8 Inuit allattorsimaffiat

Læs mere

Ukiuni amerlanerusuni atuartarnerup nassataanik pujortartut ikinnerusarput Flere år i skolen betyder færre rygere Ilinniarluarsimasut inunnit ukiualunnguani atuarsimasunit malunnartumik pujortannginnerusarput,

Læs mere

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut Vi skal passe på fangstdyrene - en pjece til børn om bæredygtig udnyttelse Sooq uumasut pinngortitarlu paarissavavut

Læs mere

Imai. Indhold ... Ilusilersuisoq: Peter Langendorff Hansen. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk

Imai. Indhold ... Ilusilersuisoq: Peter Langendorff Hansen. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk 3 2007 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut.

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 9. april 2015 Bureau for Inatsisartut 2015-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2015 ************* Imm./pkt. 37-5: Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq apeqquteqarfissaq.

Læs mere

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik.

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik. Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Inatsisartuni ilaasortaq Suka K. Frederiksen, Siumut 37 naapertorlugu apeqquteqaammut,

Læs mere

Imai. Indhold ... Ilusilersuisoq: Peter Langendorff Hansen. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk

Imai. Indhold ... Ilusilersuisoq: Peter Langendorff Hansen. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut.

Læs mere

Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit. Kunstdage i svømmehallen Malik. Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq

Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit. Kunstdage i svømmehallen Malik. Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit Kunstdage i svømmehallen Malik Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq Ny gæsteprofessor i evaluering Nunat Avannarliit KappAbel-imi ajugaaniutivinnerat

Læs mere

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Akileraartarnermut Pisortaqarfik Skattedirektoratet Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni Vejledning indførsel af biler 26. marts 2007 Ilitsersuut Biilinik

Læs mere

Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Institute of Learning Processes

Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Institute of Learning Processes Kalaallit Nunaanni atuarfik 2010-2011 Folkeskolen i Grønland Ditte Bendtsen Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Institute of Learning Processes Kalaallit Nunaanni atuarfik 2010-2011 Folkeskolen

Læs mere

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse Kalaallit Nunaanni ilinniagaqarnissamik qinnuteqaat aamma ilinniagaqarnersiuteqarnissamik qinnuteqaat Ansøgning om uddannelse i Grønland og ansøgning om uddannelsesstøtte Namminermut paasissutissat / Personlige

Læs mere

Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu ilikkagassatut pilersaarutit

Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu ilikkagassatut pilersaarutit Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu ilikkagassatut pilersaarutit *********** A: Siunertat ilisarititsinerlu A 2 Upperisarsiorneq isumalioqqissaarnerlu september 2002 Upperisalerinermik isumalioqqissaarnermillu

Læs mere

UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut

UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut Inatsisartut Akileraartarnermut Akileraarusiisarnermullu Ataatsimiititaliaat Maani Nuummi ulloq 15. marts 2007 UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut akissuteqaatit

Læs mere