Imai. Indhold. Saqqummersitsisoq / Udgives af: Naqiterivik / Trykkes af: Aaqqisuisut / Redaktion: Ilusilersuisoq / Grafisk tilrettelæggelse:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Imai. Indhold. Saqqummersitsisoq / Udgives af: Naqiterivik / Trykkes af: Aaqqisuisut / Redaktion: Ilusilersuisoq / Grafisk tilrettelæggelse:"

Transkript

1 2 *

2 PI - Paasissutissat / Information Imai Saqqummersitsisoq / Udgives af: Inerisaavik Postboks Nuuk Naqiterivik / Trykkes af: Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut. Ilanngutassianik assitalinnilluunniit ilanngussiniaraanni ajornanngilaq aaqqissuisunullu nassiunneqarsinnaallutik. PI er et informations- og debatblad for undervisere i Grønland. Bidrag i form af artikler og illustrati o ner modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. Aaqqisuisut / Redaktion: Kirsten Olsen (akisuss.) Ilusilersuisoq / Grafisk tilrettelæggelse: Hanna Østerø ReneDesign.gl Nutserisut / Oversættere: Bjørn Rosing Esekias Therkildsen Angunnguaq Karlsen Oplag: 1800 ISSN Assit - Fotos: Peter Langendorff Omslag Janus C. Kleist s. 4, 5, 6, 7, 8 Siulequtaq... 3 Ilinniarnermi unittoortarnermik pinaveersaartitsinieq ilinniagaqarnermi iluatsitinerusarnermut patsisaasunik misissuineq... 4 Inooqatigiinnermit kingornuttakkat pitsaanngitsut unikkaaginnaava piviusuualuunniit? AIT atuinermik misissuineq Karsi atortussiaq atorniartarfimmiit Takornartat / allamiut oqaasii atorlugit allanneq Oqaatsinik takornartanik / allamiut oqaasiinik atuarneq Kasser Kalaallit Nunaanik itsarnisalersaarutip titartaganngornerata killiffia Indhold Forord... 3 Forebyggelse af uddannelsesstop en undersøgelse af faktorer, der øger uddannelsesmæssig succes... 7 Negativ social arv myte eller realitet? EUP brugerundersøgelse Materialekasse fra udlånsafdelingen At skrive på det fremmed- /andetsprog At læse på et fremmed- /andetsprog Kasser Status over Tegneserien om Grønlands Forhistorie

3 Siulequtaq Saqqummersumi matumani ilanngutassiat nangeqqinneqarput oqaatsinillu ilikkariartorneq maanna takornartat oqaasiinik/oqaatsinik ilitsoqqussarinngisanik atuarneq allannerlu sammillugit. Sisimiunilu ilinniarnermik unitsitsiinnartarnerup pinaveersaartinnisaa pillugu misissuisimanermit aamma peroriartorfimmit kingornutaqarnerliornermut tunngatillugu ilanngutassiat atuarsinnaavasi. Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusuni Tunngavinnik AIT atuisartunik misissuinermit paasissutissiisoqassaaq. Atuartitsinermi atortunut tunngasortaani Nuka Godtfredsenip Kalaallit Nunaata oqaluttuassartaanut tunngasumik titartakkanik serialiaralugu suliaa pillugu atuarsinnaavutit. PI una aqqutigalugu ilinniartitsisut aasaanerani atuanngiffeqarluarnissaannik kissaappagut. Forord I dette nummer fortsættes rækken af artikler om sprogindlæring nu med fokus på læsning og skrivning på et fremmed/andetsprog. Læs endvidere et indlæg om en spændende undersøgelse fra Sisimiut om forebyggelse af uddannelsesstop og en anden artikel, der handler om negativ social arv. Der orienteres om en brugerundersøgelse, der p.t. pågår vedrørende EUP Effektive Undervisningsprincipper. På undervisningsmaterialeområdet kan man læse om Nuka Godtfredsens tegneserieprojekt om Grønlands historie. Med dette nummer af PI ønsker vi alle undervisere i landet en rigtig god sommerferie. 3

4 Ilinniarnermi unittoortarnermik pinaveersaartitsineq ilinniagaqarnermi iluatsitinerusarnermut patsisaasunik misissuineq Allattoq: Jimmy Hymøller aamma Palle Lennert (Qeqqata Kommuniani atuarfeqarnermut siunnersortit) Nunaqarfimmi Itillimi Sisimiunilu atuarfimmi ineriartorneq inooqatigiinnermilu piaartumik suliniuteqartarneq pillugit akimuisumik misissuilluni suliniutit aallaavigalugit, matuminnga allagaqartut meeqqat atuarfiata kingorna ilinniarnermik unitsitsisarnermik pinaveersaartitsineq misissuiffigaat. Taamaaliornikkut politikerit atuarfeqarfinnilu suliallit piffissap ingerlanerani sammisagaat kisitsisinngortinneqarput, tassalu angerlarsimaffik atuarfimmi tamatumalu kingornagut ilinniagaqarfinni iluatsitsinissamut pingaaruteqarluinnartuusoq. Itillimi misilittakkat Piffissami 2004-mit 2011-mut nunaqarfimmi Itillimi 9. klassimi atuartut nunaqarfitsik qimattarpaat Sisimiuni atuarnertik naammassiartortarlugu. Atuartut taakkua ilarpassui piffissaq suli naanngitsoq utertarput imaluunniit inaarutaasumik misilitsinnerminni uppernarsaat pitsaanngitsoq ilinniaqqinnissaminnullu tunngavigisinnaanngisartik nassarlugu angerlartarlutik, naak nunaqarfimmi atuartut taakkua ukiut ingerlanerini nuna tamakkerlugu ilinniakkani alloriarfinni misilitsinnerni qaffasissunik angusaqartaraluarlutik. Tupigusuutigivarput, sooq taama amerlatigisut pitsaanngitsunik angusaqarsimallutik nunaqarfiullu avataani inuiaqatigiinnit 4 avinngarussimassutigisaminnik siunissamilu periarfissakilluinnarlutik nunaqarfimmut utertarnersut. Paasinarsivorli nunaqarfimmi ilinniarnermit taamaatiinnartarneq nunaqarfimmi tassaniinnaq ajornartorsiutaanngitsoq. Meeqqat atuarfiata kingorna ilinniagaqarnermit taamaatiinnartarneq 1 inuiaqatigiinni kalaallini tamaginni ajornartorsiutaavoq illoqarfiit nunaqarfinnit annikinnerunatik! Naalakkersuisut Inatsisartullu ilinniagaqarnissamik nuna tamakkerlugu takorluugaat Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut Inatsisartullu 2006-imi ilinniagaqarnissamik nunamut tamarmut pilersaarut akueraat 2, tassanilu anguniagaavoq, mi sulisinnaasut 66 %-ii inuussutissarsiutini piginnaasaqarfiulersunik ilinniagaqarsimassasut. Taanna kingusinnerusukkut allanngortinneqarpoq maannalu Namminersorlutik Oqartussat Ilinniartitsinermut periusissiaanni allaqqavoq inuusuttut ukioqatigiit 75 %-ii 2025-mi inuussutissarsiutini piginnaasaqarfiulersunik ilinniagaqarsimassasut mi novemberimi meeqqat atuarfiat pillugu peqqussut 2002-meersoq nalilerneqarpoq, tassanili paasinarsivoq nuna tamakkerlugu atuartut meeqqat atuarfiannik naammassinnittut %-ii ilinniagaqalerneq ajortut. Kalaallit Nunaanni illoqarfiit annersaasa tullianni, Sisimiuni, angusat Kalaallit Nunaanni angusani ajornerpaanut ilaapput, naak illoqarfik taanna atuartut meeqqat atuarfiat naammassereeraangamikku ilinniagaqalernissaannut pitsaanerpaat ilaannik periarfissagissaartitsigaluartoq. Itillimi misilittakkat 2010-milu meeqqat atuarfiata nalilerneqarnera aallaavigalugit siullertut aalajangerpugut, atuartut ilinniagaqalernissaminnik toqqaaniarnerminni unamminartut naapittagaat meeqqallu atuarfiata kingorna pilersaarutaat pillugit soqutigisallit assigiinngitsut isumaat paasiniarumallutigit mi 2011-milu ilinniagassanik toqqaasarneq pillugu kisitsisit Sisimiuni ilinniartitsisunut 10. klassimilu atuartunut tamanut, atuarfinni siulersuisunut, kommunip ilinniartitaaneq pillugu ataatsimiititaliaanut, ilinniagaqarfinnut angajoqqaanullu saqqummiunneqarput. Tamatumalu kingorna angajoqqaat, ilinniartitsisut, atuarfiit pisortaat atuartullu atuarneq ilinniartitaanerlu pillugit ilimagisaannik apersorneqarput.

5 Atuartut atuanngitsoortarnerat terminskarakteeriilu pillugit paasissutissanik pissarsivugut angajoqqaallu apersornerisigut taakkua ilinniagaat sunillu suliaqarnerat paasillutigu. Atuartut atuarfimmi ilinniakkamikkut angusaasa angajoqqaallu qanoq ilinniagaqarsimanerisa sanilliunnerisigut ilimagivarput, atuartut agguaqatigiissillugu annertuunik karakteereqartut angerlarsimaffimminni ilinniagalinnik angajoqqaaqarumaartut. Atuartut terminskarakteerii aallaavigalugit pingasunut immikkoortippagut tupaallaatigalugulu atuartut ikigisassaanngitsut agguaqatigiissillugu qaffasissunik karakteereqartut angerlarsimaffeqartut angajoqqaaqarlutik ilinniagaqarsimanngitsunik. Taamaattumik apersueqqinniarluta aalajangerpugut, tassanilu angajoqqaat assigiinngitsunik inuuniarnermikkut aningaasarsiornikkullu atugallit perorsaariaasii paasiniarpagut takorusullugu perorsaariaatsit taakkua atuartut angusaannut qanoq sunniuteqartarnersut. Tamatumani paasivarput, atuartut agguaqatigiissillugu qaffasissumik karakteereqartut angerlarsimaffinnit aalajangersimasumik atugassaqarfinneersuusut. Taak kunani piffissami aalajangersimasumi innartarnissaq naammattumillu sinittarnissaq, piffissani aalajangersimasuni angerlartarnissaq, ullaakkorsioqatigiittarnissaq taquaqartarnissarlu, angerlarsimaffimmi suliassaqartinneqartarneq, ilinniartarneq atuariartortarnissarlu pingaartitarineqarpoq, angajoqqaat ilinniagaqarsimanerat apeqqutaatinnagu! Tamatumunnga ilagitillugu paasivarput, atuartut naammaannartumik appasissumilluunniit agguaqatigiissillugu karakteereqartut amerlasuutigut angerlarsimaffinnit aalajangersumik perorsaariaaseqarfiunngitsuneersuusut 3 atuarfimmillu soqutigisaqaratik. Atukkat aalajangersimasut ilinniagaqarnikkut angusaqartitsisarput Misissuinitsinni inuusuttut ilinniagaqarfinni periarfissaannut pissutsit perorsaanikkut atuarnermilu killiliisartut misissorsimavagut. Killiliisartut isummersorfiginissaat pingaartuuvoq, kisiannili Atorniartarfimmiit/ fra Udlånsafdelingen 5

6 aamma pissutsit inuusuttut ilinniagaqarnerminni iluatsittarnerannut pitsaasumik sunniuteqartartut misissornissaat suli pingaarneruvoq. Misissuinerit taakkua ilaat pissutsit pineqartut pillugit nutaanik paasisaqarfiupput inuusuttunullu neriuuteqalersitsillutik, angerlarsimaffimmi inuuniarnikkut aningaasarsiornikkullu atukkat apeqqutaatinnagit. Misissuinerit takutippaat, atuartut atuarfimmi ingerlalluartut angajoqqaamik pitsaasunik ilinniagaqarlutillu inooqatigiinnikkut inissisimaffii taamaallaat pisariaqartinngikkaat. Atuartulli aamma angajoqqaat qanoq perorsaariaaseqarnerat pisariaqartippaat, akisussaaffeqarneq, pisussaaffeqarneq tapersersorneqarnerlu qitiutinneqarlutik. Paasisaq taanna soqutiginartuuvoq, tassami atuartut inuuniarnerminni periarfissaannut inooqatigiinnikkut aningaasarsiornikkullu kingornussat aalajangiisuusarnerannik isuma akerlilermagu. Paasisat paasinarsitippaat, atuartut tamarmik angajoqqaamik inooqatigiinnikkut inissisimaffiat ilinniagaallu apeqqutaatinnagit ilinniagaqarnikkut kingusinnerusukkullu inuunerminni periarfissaqaqatigiittut. Atuartut ilinniagaqarnikkut iluatsittarnerannut annertuumik sunniuteqartut tassaapput avatangiiserisat ulluinnarnilu atukkallu alliartorfiusut. Atuartut angerlarsimaffiup atuarfiullu nukittuup pilersitaannik toqqissisimallutik aalajangersimasumillu atugaqarlutik alliartortut siunissami inuuniarnikkut iluatsinnissaminnut pitsaanerpaamik tunngavissaqartarput. Ajornartorsiummut pullavik taanna pitsaasuuvoq, tassami isumaqarmat angajoqqaat ilinniagaqarsimanngikkaluartut toqqissisimasumik angerlarsimaffeqartitsisinnaasut, atuartut ilinniagaqarfinni angusarissaarnissaannik tapersersuisut taamaammallu aamma inuiaqatigiinni sukkasuumik ineriartorfiusuni angusaqarnissamut pitsaanerusumik tunngavissaqartitsisut. Inerisaavimmi Naliliisarfik suleqatigalugu misissuineq taanna nunami tamarmi misissuinertut ingerlatilerparput. 3. aamma 7. klassimi alloriarfinni misilitsinnerni naammasseqqammersuni nuna tamakkerlugu atuartut tamaasa atugaannut aalajangersimasunut apeqqutinik naliliiniutaasunik aperineqarput. Misissuinerup taassuma imi alloriarfinni misilitsinnerit pillugit nalunaarusiassami saqqummiunneqarnissaa ilimagineqarpoq. Kilder: 1: /7b_Notat_Elevprofiler_Qeqqata 2010_da.pdf 2: 3: Psykologeq amerikkarmioq Diana Baumrind perorsaariaatsit assigiinngitsut pillugit teori-mik ineriartortitsisimavoq, misissuinerminilu aalajangersumik perorsaariaaseqannginneq (laissez faire opdragelsesstil) ima oqaatigalugu: Angajoqqaat meeqqatik tusarnaartarpaat, piumasaqartaratilli killiliinatillu. Meeqqat amerlasuutigut aalajangiinerni kingunerisassaannik tamakkerlugu paasinngisaminni peqataasarput. Meeqqat qanoq iliuuseqariataartarnikkut annertuumik aqunneqarput. Kissaatiginngisaminnik piumaffigineqaraangamik akerliliisarput. Ataatsikkut angajoqqaanut piumasaqarfiunerullutillu taakkunannga pisariaqartitsinerupput. Tunniutiaarnerusarput, nukappiaqqallu eqqissisimanngillat eqqarsaatitillu katersorsinnaasarnagit. (Andersen, Peter Østergaard, Ellegaard, Tomas & Muschinsky, Lars Jacob (2007) Klassisk og moderne pædagogisk teori, qupperneq 524) 6

7 Forebyggelse af uddannelsesstop en undersøgelse af faktorer, der øger uddannelsesmæssig succes Af: Jimmy Hymøller og Palle Lennert (Skolekonsulenter ved Qeqqata Kommunia) Med udgangspunkt i et tværfagligt opsøgende arbejde med fokus på skoleudvikling og tidlig social indsats i bygden Itilleq og i Sisimiut, har artiklens forfattere foretaget undersøgelser med henblik på forebyggelse af uddannelsesstop efter folkeskolen. Herved sættes der tal på et synspunkt, som fra tid til anden fremføres af det politiske system og skolefolk, nemlig at hjemmet er den afgørende forudsætning for succes i skolen og i det videre uddannelsessystem. Erfaringer fra Itilleq I perioden 2004 til 2011 forlod 9. klasses eleverne bygden Itilleq for at afslutte deres skolegang i Sisimiut. Af disse elever er en stor del enten vendt tilbage før tid eller tilbage med et dårligt eksamensbevis, som ikke kvalificerer til videre uddannelse og det til trods for, at bygdeskoleeleverne, gennem årene, har ligget højt placeret i de landsdækkende faglige trintest. Vi har undret os over, hvorfor så mange returnerede tilbage til bygden med dårlige resultater, som marginaliserer dem i forhold til samfundet uden for bygden og efterlader dem med ringe muligheder til fremtiden. Problemet omkring det uddannelsesmæssige frafald i bygden har dog vist sig ikke at være et isoleret tilfælde. Frafald 1 i uddannelsessystemet efter folkeskolen har vist sig at være en generel problemstilling mange steder i det grønlandske samfund og ikke i mindre grad i byerne end i bygderne! Landstyrets og Landstingets visioner omkring uddannelse på landsplan Landsstyret og Landstinget i Grønland vedtog i 2006 en landsdækkende uddannelsesplan 2, hvor målet er, at 66 % af arbejdsstyrken i 2020 skal have en kompetencegivende uddannelse. Den er siden blevet justeret og i Selvstyrets Uddannelsesstrategi hedder det nu, at 75 % af en ungdomsårgang skal have en kompetencegivende uddannelse i I november 2010 blev skoleforordningen af 2002 evalueret, og på landsplan er procentdelen af elever, der forlader folkeskolen uden at fortsætte i et uddannelsesforløb på %. I Grønlands anden største by, Sisimiut var resultaterne blandt de dårligste i hele Grønland og det til trods for, at byen har nogle af de bedste forudsætninger for, at eleverne kan fortsætte i et uddannelsesforløb efter endt folkeskole. Undersøgelse af årsagssammenhænge til uddannelsesstop i Sisimiut Med udgangspunkt i erfaringerne fra Itilleq og resultaterne fra evalueringen af skoleforordningen i 2010 besluttede vi derfor, i første omgang, at kortlægge de forskellige interessenters meninger i forhold til udfordringer omkring elevernes valg af uddannelse og planer efter endt folkeskole. Kvantitative data 3 fra 2010 og 2011 i forbindelse med uddannelsesvalg blev fremlagt for samtlige undervisere og elever i 10. klasse på byskolerne, skolebestyrelserne, kommunalbestyrelsens uddannelsesudvalg, udvalgte uddannelsesinstitutioner og forældre til 10. klasses elever i Sisimiut. Derefter blev forældre, undervisere, skoleledere og elever interviewet omkring forventninger til skolegang og uddannelse. Vi fik oplysninger om elevfravær og terminskarakterer og havde gennem forældreinterviewene fået oplysninger om forældrenes uddannelse og beskæftigelse. Ved at sammenholde oplysninger mellem elevernes faglige præstationer i skolen og forældrenes uddannelsesgrad forventede vi at finde en sammenhæng om, at elever med højt karaktergennemsnit kom fra hjem med uddannede forældre. Vi inddelte eleverne i tre kategorier ud fra terminskaraktererne og undrede os over, at en forholds vis stor gruppe elever med højt karaktergennemsnit kom fra hjem med forældre uden uddannelse. Vi valgte derfor at foretage yderligere interviews, hvor vi fokuserede på forældrenes opdragelsesstile i forhold til socioøkonomisk status og se, hvorledes disse opdragelsesstile påvirker elevpræstationerne. Her kom det frem, at elever med højt karaktergennemsnit kommer fra hjem med faste rammer, hvor der bliver lagt vægt på faste 7

8 sengetider og tilstrækkelig søvn, faste aftaler om at være hjemme på bestemte tidspunkter, fast morgenmad- og madpakkerutine, pligter i hjemmet, krav om lektielæsning og stabilt fremmøde i skolen, og det uanset forældrenes uddannelsesmæssige baggrund! Og ligeledes tegnede der sig et billede af, at elever med middeleller lavt karaktergennemsnit ofte kommer fra hjem med en laissez faire opdragelsesstil 4 og indstilling til skolen. Faste rammer gør en uddannelsesmæssig forskel Gennem vore undersøgelser har der været fokus på nogle kritiske forhold, der spiller negativt ind på de unges muligheder i uddannelsessystemet. Det gælder både opdragelsesmæssigt og skolemæssigt. Det er vigtigt at forholde sig til de kritiske forhold, men endnu vigtigere er det at fokusere på, hvilke forhold der spiller ind i tilfælde, hvor de unge lykkes i uddannelsessystemet. Nogle af undersøgelserne har givet fornyet viden om disse forhold og dermed forøget håbet til de unge uanset socioøkonomiske forhold. Undersøgelserne har vist, at elever, der klarer sig godt i skolen, ikke kun er afhængige af forældrenes uddannelsesniveau og sociale status. Men eleverne er afhængige af måden, hvorpå forældrene opdrager, hvor ansvar, pligter, og støtte var de centrale komponenter. Denne opdagelse er interessant, fordi det modbeviser den forståelse, at elevernes muligheder i livet bestemmes af deres nedarvede socioøkonomisk baggrund. Resultaterne indikerer, at alle elever, uanset forældrenes sociale status og uddannelse, kan have de samme eller mere lige muligheder i uddannelsessystemet og senere i livet. Det der, i høj grad, påvirker elevernes uddannelsesmæssige succes, er miljøet og atmosfæren de vokser op i. Elever, der vokser op under trygge og stabile forhold, som er skabt af hjemmet og en stærk skole, giver de bedste forudsætninger for at lykkes i deres fremtidige liv. Denne tilgang til problemet er positiv, fordi det betyder, at forældre uden formel uddannelse kan danne rammer for en tryg opvækst, der stimulerer eleverne til at klare sig i uddannelsessystemet og dermed også give bedre forudsætninger for at klare sig i et samfund, påvirket af hastige forandringer. I samarbejde med Evalueringsafdelingen ved Inerisaavik breder vi nu undersøgelsen ud til at omfatte hele landet. I forbindelse med de nyligt overståede trintest er landets elever i 3. og 7. klasse bl.a. blevet bedt om at besvare en række spørgsmål, der netop forsøger at måle de faste rammer. Undersøgelsen forventes offentliggjort i den kommende trintestrapport Noter: 1: upload/inerisaavik/qeqqata_kommunia/ Indlæg_2011/7b_Notat_Elevprofiler_Qeqqata 2010_da.pdf 2: 3: user_upload/inerisaavik/elevprofiler/3_notat_elevprofiler_qeqqata_kommunia_2011.pdf 4: Den amerikanske psykolog Diana Baumrind har udviklet en teori om opdragelsesstile, hvor hun i forbindelse med undersøgelserne beskriver den Laissez faire-opdragelsesstil på følgende måde: Forældrene lytter til børnene, men undgår at stille krav og sætte grænser. Ofte fik børnene lov til at deltage i beslutninger, hvis konsekvenser de egentlig ikke kunne overskue. Børnene blev i høj grad impulsstyret. De protesterede, når de blev bedt om at lave noget, som de ikke havde lyst til. De var både mere krævende af voksne og samtidig mere afhængige af dem. De giver hurtigere op, og drengene havde uro og koncentrationsbesvær. (Andersen, Peter Østergaard, Ellegaard, Tomas & Muschinsky, Lars Jacob (2007) Klassisk og moderne pædagogisk teori side 524) 8

9 Inooqatigiinnermit kingornuttakkat pitsaanngitsut unikkaaginnaava piviusuualuunniit? Allattoq: Carsten Petersen / Inerisaavimmi Naliliisarfik aamma Peter Allerup/ DPU Taaguut inooqatigiinnermit kingornuttakkat pitsaanngitsut ukiualunni inooqatigiinneq ilinniartitaanerlu pillugit oqallinnermi annertuumik sammineqartarpoq, minnerunngitsumik Nunani Avannarlerni atugarissaarnikkut aaqqissuussiffiusuni. Taaguut taanna meeqqat atuarfiat pillugu inatsimmi nutaami december 2012-imeersumi atorneqarpoq, tassanilu ilaatigut oqaatigineqarluni inooqatigiinnermit kingornuttakkat pitsaanngitsut nungusarneqassasut. Taaguut ersarluppoq annertuutigullu ajornartorsiulersitsilluni kiisalu ukiut ingerlanerini isumaa allanngortarsimalluni. Inerisaavimmi Naliliisarfiup Professor Peter Allerup peqatigalugu inooqatigiinnermit kingornuttakkat pitsaanngitsut qanoq annertutigisumik Kalaallit Nunaanni atugaanerat naatsorsorsimavaat, oqaatigisinnaallugulu sumulluunniit qiviaraluarutta nassaassaarpianngitsoq. Allatami uani sooq tupaallannaraluartumik taamaannersoq akiniassavarput. Nassuiaatit siullermik Taaguut inooqatigiinnermit kingornuttakkat pitsaanngitsut taaneqareersutut meeqqat atuarfiat pillugu inatsimmi nutaami atorneqarpoq, taaguutilli qanoq isumaqartinneqarnera siulliutilaartigu, tassami taaguutip ersarinnerusumik qanoq paasineqarnissaa pisariqartinneqarunarmat. Inooqatigiinneq ilinniartitaanerlu pillugit oqallinnermi siullermeersumik svenskip Gustav Jonssonip 1967-imi doktordisputatsimini atoqqaarpaa, meeqqat 100-it Stockholmimi ulloq-unnuarlu paaqqinnittarfimmi najugallit misissuiffiginerannit paasisani saqqumiukkamigit. Misissuinermi tassani meeqqat angajoqqaavisa aatakkuisalu tunuliaqutaat ilannguppai. Misissuinerup paasinarsisippaa, meeqqat inissinneqarsimasut ilarpassui angerlarsimaffinnit inooqatigiinnikkut ajornartorsiuteqarfiusuneersut aammalu angajoqqaamik aatakkumillu ileqqulersuutaat pitsaanngitsut kingornuttannguatsiaraat. Tassanngaaniillu oqaaseq pitsaanngitsoq / negativ pilerpoq, tassami atukkat pitsaannginnerpaat imaluunniit ajornerpaat isiginiarneqarmata. Tamatuma kingorna Jonssonip paasisai annertuumik isornartorsiorneqarput; meeqqat angerlarsimaffigisamik avataannut inissinneqarnerannut patsisaanerpaaq tassarpiaagami inooqatigiinnikkut atukkatigut sanngiitsuunerat. Misissuineq annertuumik nakooqquteqassagaluarpoq, angajoqqaat akornanni qatanngutit angerlarsimaffimmi avataanni inissinneqarsimanngitsut aamma ilanngunneqarsimasuuppata tassa naliliinerit ilaanni aalajangersimasuni nakkutilliivinnik (kontrolgruppe) taaneqartartut misissuiffigalugillu sanilliussiffigineqarsimasuuppata. Taamatut pisoqanngimmat Jonssonip misissuinerani inooqatigiinnermit kingornuttakkat angajoqqaaniit qitornanut ingerlaqqittarnerannik ilimagisaqarneq isumalluarsaarinngivippoq. Qallunaat inooqatigiinneq pillugu ilisimatuut arlaqartut, soorlu Erik Jørgen Hansen aamma Per Schulz Jørgensen, 1970-ikkut ingerlaneranni taaguut taanna ingerlateqqippaat, annertuumik ersarinnerulersillugu atorluarneqarsinnaasunngorlugulu. Erik Jørgen Hansenip 1995-imi misissuinera kinguaariit alliartortut ( generationen der voksede op ) annertuumik nersorneqarlunilu issuaaffigineqartarpoq. Misissuinermi tassani naligiinngitsunik periarfissaqarnermik isuma saqqummiunneqarpoq, tassalu inooqatigiinnikkut aningaasarsiornikkullu atukkat, soorlu angajoqqaat ilinniagaqassusaat, inuup pineqartup ilinniagaqalersinnaaneranut sunniuteqartartut. Misissuinermi ersarissilluinnarpoq, meeqqat angerlarsimaffinnit ilinniagaqqortuuneersut namminneq qaffasissumik ilinniagaqalernissaat ilimanarnerusoq meeqqanit angerlarsimaffimminni ilinniagaqanngitsunik ataataqartunit/ anaanaqartunit. Taaguummi ullumikkut atugaasumi, soorlu nunani tamalaani misissuinerni annertuuni PISAmi TIMSS-imilu misissuinerni taakkualu saqqummiuttarnerini, meeqqat atuarfinni misilitsinnerni angusaat misissorneqartarput taakkualu inooqatigiinnikkut aningaasarsiornikkullu atukkamikkut tunuliaqutaannut sanilliunneqartarlutik. Misissuinerit taakkua atuartut ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu tassa meeqqat atuarfiat qimareeraangamikku inooqatigiinnikkut kingornutanik qaangiisarnerat, angajoqqaaminnillu qaffasinnerusumik ilinniagaqalertarnersut oqaatiginngilaat. Soorlu Finland assersuutigineqarsinnaavoq. Nuna taanna PISA-mi misissuinerni qaffasinnerpaanik angusaqartarpoq, nalinginnaasumilli ilinniagaqarsimaneq eqqarsaatigalugu Finland qaffasissumik inissisimanngilaq, nunarsuarmi qaffasinnerpaanut ilaanani. 9

10 Inooqatigiinnermit kingornuttakkat pitsaanngitsut pillugit nassuiaammi ullumikkut ilinniartitaanikkut politikkip iluani atorneqartumi atuarfimmi piaartumik suliniuteqarneq atuartullu peqataatinneqartarnerat annertuumik pingaartitaapput. Titartakkiami 1-imi ilinniartitaanermi statistikkerit inooqatigiinnermit kingornuttakkat kissaatiginanngitsut qanoq atugaatiginerinik saqqummiussisarnerat takutinneqarpoq assersuut PISA-mit tigusaavoq misissukkallu tit missaat tunngavigineqarlutik. Graf-ip x-aksiani atuartup angajoqqaavisa inooqatigiinnikkut aningaasarsiornikkullu atugaat uuttortarneqarput, tassa angajoqqaat ilinniagaat, inuussutissarsiutaat isertitaallu kisitsimmut ataatsimut index-imi katillugit naatsorsorneqarnerat. Talerpimmut ingerlagaanni inooqatigiinnikkut aningaasarsiornikkullu atukkat pitsanngoriartortarput. Graf-ip y-aksiani atuartut misilitsinnerni peqataaffigisaminni angusaat uuttorneqartarput. Takuneqarsinnaasutut kisitsiserpassuit eqimattaapput, statistikkimili titartakkiaq titarnermik ineriartornermik takutitsisumik titarsiffigineqarsinnaavoq. Titartakkiami titarnerup taassuma takutippaa, inooqatigiinnikkut kingornutat ajornerujartortillugit atuartut atuarfimmi angusaat appariartortartut. Aamma ilanngunneqarsinnaavoq, Danmark nunani inooqatigiinnermit kingornuttakkanik pitsaanngitsunik atugaaffiunerpaat qulit ilagimmassuk, matematikkimi pinngortitalerinermilu/ teknik-imilu TIMSS-imi misissuinerit aallaavigigaanni. Uagummi Naliliisarfimmi atuartut angusaannik siuliani titartakkiaq 1-imitut ittumik misissuigaangatta paasisarparput, inooqatigiinnermit kingornuttakkat pitsaanngitsut inuiaqatigiinni atugaanngitsut tamannalu tupaallannavippoq, Nuummili takussaalaarluni. Aamma inooqatigiinnermit kingornuttakkat pitsaanngitsut oqaatsitigut atukkatigut ersertarput, tassalu atuartut qallunaat oqaasiinik siullertut atuisut pitsaanerusumik angusaqartartut. Sooq taamatut ittoqarneranik apeqqummut paasisaq taamaattoq akissutissaqartariaqarpoq. Naliliisarfiup angerlarsimaffimmi aalajangersimasunik killissaqartitaanerup isumaa maannakut misissorpaa, tamatumanilu pineqarput angajoqqaat atuartuutimik siunissartik eqqarsaatigalugu atuarfimmik pitsaasutut isiginnilersitsiniartarnerat, angajoqqaat atuarfiup sulineranik Negativ Social Arv ataqqinnilersitsisarnerat, meeqqat naammattumik sinittarnerat, naafferartumik nerisarnerat il.il. Soqutiginarpoq takullugu pissutsit taama ittut, atuartunik aammalu ilinniartitsisunik/ angajoqqaanik malinnaaviusut nunani tamalaani misissuinerni ilanngunneqarneq ajormata. Ukioq manna 3. aamma 7. klassimi alloriarfinni misilitsinnernut ilagitillugu pissutsinik taama ittunik misissuivugut. Aalajangersimasumik killissaqartitaanermik/ atugassaqartitaanermik misissuineq kisitsisinngortitsiniaanerlu Qeqqata Kommuniani atuarfeqarnermut siunnersortit suliaannit isumassarsiaavoq taakkualu suleqatigalugit ingerlanneqarluni. Tamanna pillugu suliap allaatigineqarnera PI-p normuani uani atuarsinnaavat. taavami? Inooqatigiinnermit kingornuttakkat pitsaanngitsut taaguutaavoq annertuutigut ajornartorsiuteqartitsisoq, tassami social-imi Titartakkiaq 1: PISA (2000)-imi peqataasut akornanni inooqatigiinnermit kingornuttakkat pit saanngitsut atugaanerat 10

11 sulisut akornanni sullitassarsiorneq/katsorsagassarsiorneq ajornanngitsumik pilersarmat aammalu pisut ataasiakkaat tunngavigiinnarlugit isumaqaqqajaasoqalersarmat kikkut tamarmik taamaattut. Tamatuma akerlianik inuit ataasiakkaat pissutsinik pitsaanngitsunik qaangiisut saqqummersinneqaqqajaalersarput, naak suut tamaasa katinnerini annertunerusumik soqutiginanngikkaluartut. Naliliisarfiup paasisat taakkua ilinniartitaanerup iluani immikkut ilisimasalinnut, pingaartumik qaffasinnerusumik ilinniarfinni, saqqummiukkaangagit oqartoqaqqajaasarpoq taamaattoqarsinnaanngilaq, amerlasuummi isumaqartarmata ilinniartitaaneq ilinniagaqarunnaartarnerlu qiviaraanni inooqataanikkut atukkat sunniutaat takuneqarsinnaasartut. Paasinarsissappat inooqatigiinnermit PV matematik 800 kingornuttakkat pitsaanngitsut sunniuteqanngitsut, immaqa tamatuma takutiinnarpaa, atuarfiit atuartut peqataatinniarnerat iluatsissimagaat isiginiakkallu soorlu meeqqat atuarfiata naammassinerani siunnersuisarnermut sammitinniarnerusariaqartut, Ilinniartitsinermut Periusissiami ilinniartitaanerup malunnavissumik kivinneqarnissaanik qaffasissumik anguniakkat piviusunngortinneqassappata. Kalaallini inuiaqatigiinni nunanilu allani inooqatigiinnermit kingornuttakkat kissaatiginanngitsut pillugit allatat alloriarfinni misilitsinnernit nalunaarusiami tulliuttumi 2013-p aasaani saqqummertussami atuakkit. Naliliisarfiup kisitai nalunaarusiami tassani aamma uppernarsaaserneqartussaapput. Atorniartarfimmiit/ fra Udlånsafdelingen Annikitsumik killissaqartitaaneq Annertuumik killissaqartitaaneq ant_bog Titartakkiaq 2: Inuiaqatigiinni inooqatigiinnermit kingornuttakkat pitsaanngitsut qanoq annertutigisumik killissaqartitaaneq atorlugu nassuiarneqarsinnaanerinut takussutissiaq 11

12 Negativ social arv myte eller realitet? Af: Carsten Petersen/Evalueringsafdelingen ved Inerisaavik og Peter Allerup/ DPU Begrebet negativ social arv har i en årrække spillet en stor rolle i den social- og uddannelsespolitiske diskussion, ikke mindst i de nordiske velfærdsmodeller. Begrebet optræder i den nye lov fra december 2012 om folkeskolen, hvor det bl.a. anføres, at den negative sociale arv skal bekæmpes. Begrebet er upræcist og stærkt problematisk og har desuden skiftet indhold gennem tiderne. Evalueringsafdelingen ved Inerisaavik har sammen med Professor Peter Allerup regnet på, hvor kraftig den negativ sociale arv er i Grønland, og vi må konstatere, at den stort set ikke er til stede, næsten uanset hvor vi kigger hen. I denne artikel kommer vi med et bud på, hvorfor det overraskende nokforholder sig sådan. Definitionerne på plads Begrebet negativ social arv optræder som nævnt i den nyligt vedtagne lov om folkeskolen, men lad os indlede med få definitionerne på plads. Der synes behov for at få præciseret, hvad der egentlig forstås ved begrebet. Det blev for alvor introduceret i den social- og uddannelsespolitiske debat af svenskeren Gustav Jonsson i hans doktordisputats fra Han præsenterede her resultaterne af en undersøgelse af 100 børn, der var anbragt på en døgninstitution i Stockholm. Han så også på forældrenes og bedsteforældrenes sociale baggrund. Undersøgelsen viste, at en meget stor andel af de anbragte børn kom fra socialt belastede hjem og tilsyneladende havde arvet de dårligste sider af deres forældre og bedsteforældre. Det er egentligt herfra at betegnelsen negativ er dukket op, idet fokus netop er på de dårligste eller de 12 mest negative sider. Jonssons resultater er sidenhen blev kritiseret meget; en meget væsentlig grund til at disse børn var anbragt uden for hjemmet netop var, at deres sociale baggrund var svag. Undersøgelsen havde vundet betydeligt i styrke, hvis man blandt forældregrupperne også havde undersøgt søskende som ikke var anbragt uden for hjemmet altså undersøgt og sammenlignet med det, som man i forbindelse med bestemte typer af evalueringer ville kalde en kontrolgruppe. I fravær af dette aspekt, kom Jonssons undersøgelse til at tegne et overdrevent pessimistisk billede af sandsynligheden for, at social arv overføres fra forældre til deres børn. Flere danske forskere inden for socialområdet arbejdede igennem 1970 erne videre med begrebet og gjorde det langt mere skarpt og brugbart, ikke mindst Erik Jørgen Hansen og Per Schulz Jørgensen. I Erik Jørgen Hansens meget anerkendte og citerede studie fra 1995 om generationen der voksede op introduceres tanken om chanceulighed, altså det forhold at ens socioøkonomiske baggrund fx mht. ens forældres uddannelsesmæssige baggrund, påvirker chancen for selv at få en uddannelse. Undersøgelsen viste med al tydelighed, at børn fra et akademisk hjem havde langt større sandsynlighed for at gennemføre en højere uddannelse end børn fra hjem, hvor far og/eller mor fx var ufaglærte. I den moderne udgave af begrebet, som den nu helt standard anvendes i forbindelse med analyse og præsentation af resultaterne fra storstilede internationale skoleundersøgelser som fx PISA og TIMMS, ses der på skoleelevernes præstationer i testene i skolen sammenholdt med deres socioøkonomiske baggrund. Om eleverne så på den lange bane, altså efter at forladt folkeskolen- så også formår at bryde den sociale arv, og kommer et trin op på uddannelsesrangstigen i forhold til forældrene, siger disse data ikke noget om. Tag som eksempel Finland; Landet ligger som bekendt altid i top i PISA-målingerne, men ser man på det generelle uddannelsesniveau, ligger Finland ikke specielt højt, og i hvert fald ikke i top på verdensplan. Den moderne definition af negativ social arv synes derfor i et uddannelsespolitisk perspektiv at læne sig op ad en begrebs- og analyseramme, der lægger meget vægt på tidlig indsats inde i skolen og inklusion af eleverne i øvrigt. Figur 1 viser, hvordan uddannelsesstatistiske analytikere viser graden af den negative sociale arv eksemplet er taget fra PISA og er baseret fra ca observationer. Ud af grafens x-akse måles den socioøkonomiske baggrund hos elevernes forældre, dvs. et index der sammenfatter forældrenes uddannelse, erhverv og indkomst i et tal. Jo længere mod højere, desto bedre er den socioøkonomiske baggrund. Op ad figurens y-akse måles elevernes præstationer i de aflagte test. Som det ses ligger data i en stor sværm, men statistisk er det muligt at indlægge en tendenslinje i figuren. Som linjen ligger i figur 1, tyder det på negativ social arv, forstået på den måde, at jo svagere social

13 arv, desto dårligere præstationer i skolen. Det kan i øvrigt tilføjes, at Danmark er blandt de 10 øverste lande, hvad angår graden af negativ social arv, målt gennem præstationer i matematik og natur/teknik i TIMSS undersøgelsen. Hvad med os Når Evalueringsafdelingen gennemfører en analyse som, svarer til data i figur 1 ovenfor, konstaterer vi, at den negative sociale arv stort set ikke er til stede i samfundet højest overraskende. Der spores dog en anelse i Nuuk, desuden ses den negative sociale arv afspejlet i de sproglige forudsætninger forstået således, at elever med en primært dansk sproglig baggrund klarer sig bedre. Denne konstatering kalder naturligvis på en forklaring af, hvorfor det forholder sig således. Evalueringsafdelingen undersøger i øjeblikket betydningen af faste rammer i hjemmet, hvilket hentyder til, at elevens forældre i større eller mindre grad stimulerer eleven til at se skolen som et godt og nyttigt sted at være med henblik på fremtiden, at forældrene skaber respekt om skolens arbejde, sørger for at eleverne får sovet ordentligt, spiser regelmæssigt osv. Interessant er det at iagttage, at disse forhold ikke medtages i de internationale spørgeskemaer, som følger elever og lærere/forældre ved større undersøgelser. I forbindelse med afviklingen af årets trintest spørges elever i 3. og 7. klasse blandt andet om sådanne forhold. Arbejdet med analysen og kvantificeringen af de faste rammer er meget inspireret af, og foregår i samarbejde med skolekonsulenter i Qeqqata Kommunia. Se artikel herom andetsteds i dette nummer af PI. og hvad så? Negativ social er et stærkt problematisk begreb, da det har vist sig let at føre til en slags klientliggørelse blandt ansatte i den sociale sektor, og hvor der næsten automatisk generaliseres fra enkelte personsager til helheden. Modsat kan der let rettes fokus mod mønsterbryderne, som når alt kommer til alt er uinteressante ud fra en helhedsbetragtning. Når Evalueringsafdelingen har fremlagt de meget foreløbige resultater for eksperter inden for uddannelsessektoren, særligt de højere- og videregående uddannelser, mødes vi af bemærkningen det kan da ikke passe, for mange mener, at de ser effekten af den sociale baggrund i uddannelses- og frafaldsmønstret. Hvis det viser sig at være tilfældet, kunne det måske tyde på, at skolerne faktisk fungerer ganske udmærket i forhold til inklusion af eleverne og at fokus i højere grad fx skal rettes mod vejledningsindsatsen efter endt folkeskole, hvis Uddannelsesstrategiens ambitiøse mål om en markant højnelse af uddannelsesniveauet skal realiseres. Læs meget mere om negativ social arv i vores samfund og i udlandet i den kommende trintestrapport, der forventes udgivet i løbet af sommeren Her dokumenteres Evalueringsafdelingens beregninger også. Negativ Social Arv 900 PV matematik Ringe grad af Faste rammer Høj grad af Faste rammer Figur 1: Negativ social arv blandt deltagerlande i PISA (2000) ant_bog Figur 2: Faste rammer som en forklaringsmodel for graden af negativ social arv i samfundet 13

14 AIT atuinermik misissuineq Allattoq: Kattie Egede Motzfeldt, projektimut aqutsisoq, Inerisaavik Ukiuni Nunarput tamakkerlugu atuartumut qaffasinnerpaamik ilikkartitsinissamut sakkussatut Inerisaavimmit pikkorissaanerit amerlasuut ingerlanneqarput. Ilanngussap uuma imarivaa taakku ingerlatat arlaat, tassa Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut Tunngavii. Aallartinnermini taaguuteqarpoq: CREDE Kingorna taaguuteqarluni: Atuartitseriaatsit Ilikkarluarfiusut (AI) Maanna inerisaqqilluni taaguuteqarpoq: Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut Tunngavii 7 aallaavigalugit atuartitsineq (AIT) Kommuneni nutaamik aaqqissuusseqqinneq aallaavigalugu Inerisaavimmit pikkorissaanerit nutaat aaqqissuunneqalerput sumiiffimmi pisariaqartitat aallaavigalugit sumiiffinni ilinniaqqinnikuusut suleqatigalugit pikkorissaanerit ingerlanneqartussanngorlutik. Atuisut aallaavigalugit pikkorissaanissamut piareersarnitsinni paasissutissanik pisariaqartitsivugut taamalu ukiuni mi CREDE/AI/AIT mik pikkorissaanerit pillugit paasiniaalluta misissuivugut. Apriili 2013-mi Nunatsinni atuarfiit tamarmik saaffigineqarput atuarfiup pisortaa/alloriarfinni aqutsisut qinnuigineqarlutik atuartitsisartunut tamanut apeqqutinik tunniussillutillu katersinissamik. Akissutit kingusinnerpaamik Apriilip 25-ani 2013 Inerisaavimmut utertinneqassapput. Immersugassaq atimik atsiorneqassanngilaq. Maajip ingerlanerani paasissutissat tigusagut sukumiisumik nalilersussavagut naatsorsuutigalugu suleriaqqinnissatsinnut qanoq ingerlanissamik atuisut naliliinerat tikkuussiumaartoq. Tamassi sineriammi atuarfinniittusi, qujanaq misissuinermut peqataagassi. Kingusinnerusukkut PI aqqutigalugu paasisanik ilisimatitsiumaarpugut. 14

15 EUP brugerundersøgelser Af: Kattie Egede Motzfeldt, projektleder, Inerisaavik I skoleårene har Inerisaavik gennemført mange kurser og projekter på alle skoler i Grønland med henblik på at give redskaber til højnelse af den enkelte elevs læring. Dette indlæg omhandler et af projekterne, nemlig Effektive Undervisnings Principper. Projektet startede med at hedde: CREDE Efterfølgende ændret til: Effektiv Pædagogik (EP) Og i dag ændret og revideret til: Undervisning ud fra de 7 Effektive Undervisnings Principper (EUP) På baggrund af kommunernes ændrede organisation er nye kursusmoduler under opbygning; kurser der tager udgangspunkt i de enkelte lærers behov til udførelse i samarbejde med lokale kvalitets- og skoleudviklere. For at kunne udarbejde en kursuspakke med dette udgangspunkt har vi behov for informationer om jeres tidligere kurser i CREDE/EP/EUP i årene , hvorfor denne brugerundersøgelse er iværksat. I april 2013 er der rettet henvendelse til alle skoler i landet, og skoleleder/trinlederne er anmodet om at varetage uddeling og indsamling af spørgeskemaer til alle undervisere. Disse skal returneres til Inerisaavik senest 25. april Der skal ikke skrives navn på spørgeskemaerne. I løbet af maj måned vil vi analysere indkomne spørgeskemaer og regner med, at tilbagemeldingerne vil give os et billede af fremtidige kursusbehov. Vi takker alle jer ude på skolerne for jeres deltagelse i undersøgelsen. Vi vil senere gennem PI melde ud om vores resultater. 15

16 Karsi atortussiaq atorniartarfimmiit / Materialekasse fra udlånsafdelingen Allattoq: Karla Petrussen, Atorniartarfik Angajullerni atuffarluttunut:- aallarterlaanut karsi atortussiaq (Dcnr. 83) Tuluttut atortussiaq karsi angajullerni atuartunut killeqartumik atuarsinnaasunut tulluartunik imaqartoq. Karsi 23-nik assigiinngitsunik imaqarpoq soorlu makku; immikkut sammisaqartunik atuakkat, atuakkat atuffarissaatit aamma kopimappi atuaruminartunik ajornanngitsumillu oqaasertalinnik imalik. Amerlanersaat CD-taqarput tuluttut britisk-isut imlt. amerikarmiusut immiunneqarsimasut, atuartunut oqaatsinik tutsarissunut iluaqutaasinnaasut. Imarisai: ͳͳterningit aqqaneq-marluk apeqqutitallit/ oqaasertallit, oqaluttuamik oqaluttuareqqiinermi atorneqarsinnaasut aammalu oqaloqatigiinissamut aallarniutitut iluaqutaasinnaasut, ͳͳilinniartitsisumut atuagaq assigiinngitsunik ajornanngitsunik oqalunnissamut sungiusaatinik isumassarsiorfiusinnaasunik imalik, tuluttut immikkut sammisallit soorlu; England Factfiles CD-lu, ͳͳamazing Young Sports People CD-ROM-lu, ͳͳsports (Macmillan Topics), ͳͳplaces (Macmillan Topics), ͳͳamerican Life CD-lu, ͳͳdavid Beckham CD-lu, ͳͳtrue Stories in the News CD-lu (piviusunik aallavilinnik oqaluttuat suliareqqinneqarsimasut), ͳͳall About the USA 1 CD-lu, ͳͳbeginners Communication Games (kopimappi oqaloqatigiissutissanik suliassartilik), ͳͳeasy readers, Foundations Reading Library-mit assigiinngitsut arfineq-marluk, ͳͳmr Bean (TV-mit ilisimaneqartoq) pillugu tegneseriat pingasut oqaasertalersukkat CD-tallit ͳͳenglish Explorer 1 Multi-ROM-italik. Svage læsere i overbygningen:- materialekasse til begyndere (Dcnr. 83) Denne materialekasse indeholder engelske læremidler, der egner sig til elever i overbygningen, som ikke er så gode til at læse engelsk. Kassen indeholder 23 materialer, bl.a. emnemateriale, frilæsningsbøger og kopimappe med letlæseligt/simpelt sprog. Hovedparten med CD, hvor teksterne er indtalt på enten britisk eller amerikansk engelsk for at tilgodese auditive elever. Indhold: ͳͳ12 skumterninger med spørgsmål/udsagn, der kan bruges i forbindelse med genfortælling af en historie og til at sætte gang i samtalen, ͳͳbog til læreren med forskellige simple taleøvelser, hvor der gives konkrete idéer, øvelser og tips, engelskfaglige materialer f.eks. England Factfiles med CD, ͳͳamazing Young Sports People med CD-ROM, ͳͳsports (Macmillan Topics), ͳͳplaces (Macmillan Topics), ͳͳamerican Life med CD, ͳͳdavid Beckham med CD, ͳͳtrue Stories in the News med CD (bearbejdede historier, der er taget fra virkelighedens verden), ͳͳall About the USA 1 med CD, ͳͳbeginners Communication Games (kopimappe med kommunikative opgaver), ͳͳ7 forskellige easy readers fra Foundations Reading Library, ͳͳ3 tegneserier om Mr Bean med teksten i talebobler og med CD er (kendt fra TV) ͳͳenglish Explorer 1 med Multi-ROM. 16

17 Takornartat / allamiut oqaasii atorlugit allanneq Allattoq: Birthe Nielsen, Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Qallunaatut atuartitsinermi atuartut sapinngisamik allannikkut misilittakkanik assigiinngitsunik amerlanerpaanik pissarsinissaat, aammalu ilinniartitsisup tamakkua ineriartortinneranni ikiuunnissaa pingaartuuvoq. Ullutsinni inuiaqatigiiusut inuiaqatigiiupput allattariarsornermik atuilluartut, naallu inuit ilaat naqitikkat isiginnaarutaasinnaasunit taarserneqariartuinnarneraasuuleraluartut saneqqutiinnarneqarsinnaanngilaq inuiaqatigiit akornanni ataqatigiinnerup ilarujussua allatat atorlugit suli ingerlanneqartuarmat. Taamaattumik atuarsinnaaneq atugarissaarnermi pingaarutilerujussuuvoq inunnut ataasiakkaanut ilisarnaataalluni aammalu inuiaqatigiinni suliffeqarnermilu peqataasinnaanermut periarfissiisuulluni. Kikkut tamarmik atuarsinnaanerat inuiaqatigiit namminneq oqaluttuarisaanerminnut soqutiginnillutillu paasinnissinnaanissaannut apeqqutaalluinnarpoq. Nammineq oqaatsit saniatigut oqaatsinik allanik atuarsinnaaneq aamma taamaappoq; oqaatsit assigiinngitsut atuarsinnaasat amerliartortillugit annertunerusumik itinerusumillu paasinnissinnaaneq annertusiartortarpoq. Allassinnaanerli qanoq pingaaruteqartigaa? Inuiaqatigiinni kikkulluunniit oqartussaaqataaffigisaanni kikkut tamarmik isummaminnik allaganngortitsisinnaanissaat tamakkiisumik piumasaasariaqarpoq, imaappoq kulturimut allakkat atorlugit ingerlasumut peqataasinnaalluni, tassani nammineq oqaatsit imaluunniit takornartat / allamiut oqaasii atorlugit tamanna ingerlanneqaraluarpalluunniit. Taamali oqarnermi soorunami periaatsit assigiinngissitaartuusinnaanerat malugisariaqarpoq, ilaa imatorsuaq piginnaaneqarnissamik piumasaqartanngimmata ilaalliannertunerulluartumik piginnaaneqarnissamik piumasaqarsinnaasarlutik: pisiniarnermi pisiassat eqqaamassutissamik allattarnissaat imaluunniit takisuuliortuunngitsumik ullorsiuteqarnissaq ajornanngitsutut oqaatigineqarsinnaapput, kisiannili oqaluttuap takinerusup allannissaa, minnerunngitsumillu tunngavilersuutaasunik namminersorluni paasinartumillu allassinnaanissaq allanik piumasaqarpoq. Suliassarmi tamatigut inuuniarnermut attuumassuteqartarpoq: klassi projektimik allaaserisanik ilaqartussamik ingerlataqarpa? Klassi allagaq atorlugu saqqummiutassamik suliaqarpa? Klassi studierejseqarnissamik pilersaarusiulersimava? Takornartat /allamiut oqaasii atorlugit allanneq anguniakkatut anguniakkamullu atortut ingerlasarpoq. Allanneq anguniagaasimagaangat allatat suut periaaserlu anguniakkamut atuartullu ataasiakkaat isummaminnik saqqummiussinissaanut pingaaruteqartut sorliit atorneqassanersut taava aalajangertariaqartarpoq. Allanneq aqqutissaasimagaangat siunnerfiit assigiinngitsut aalajangiunneqarsinnaapput: Oqaatsit ilusaannik sammisaqarnermi allanneq atortutsialaavoq taamalu oqaatsinik paasinnikkiartornermut iluaqutaasarluni. Tamatumuuna oqaatsinik paasinninnerulerneruttaaq atuffarinnerulerneq imaanillu paasinninneq pitsanngorsartarpaa. Saniatigullu oqaatsinut misikkarinnerulerneq oqalullunilu oqaatiginnissinnaassuseq pitsanngorsartarlugu. Taamaalilluni allanneq oqaatsitigut ineriartornermut assigiinngitsutigut piorsaaqataasarpoq. Allannermik ullumikkut oqaraangatta salliutillugu isumagisarparput ammasumik allaatigisamik suliaqarneq. Atuartut marlunnik oqaasillit piginnaanerat assigiinngisitaartorujussuusarpoq, pisariaqartarporlu allalluni oqaatiginnissinnaanermik ajornassutsit assigiinngitsut atorlugit ingerlatsinissaq: Atorneratigut /oqaatsit oqariartaatsillu eqqortut Paatsuugassaanngitsumik oqaatiginninneq Allaatigisap imaa ataqatigiitsillugu Siunertat, tigusisussat allariaatsillu assigiinngitsut atorlugit allanneq Oqaatsit allat atorlugit allannerup ilisimatusarfigineqarnerata takutippaa oqaatsit allat atorlugit allaatigisaqarneq eqqarsartaatsikkut piumasaqaatilerujussuusoq. Atuartut qallunaatut oqaasilittut qallunaatut allassinnaanngitsut taamaattumik nukipparujussuit atortariaqartarpaat oqaasissarsiornermut oqaatsinillu ataasiakkaanik eqqaamaniarnermut, kukkunagit allanniarner mut oqaasilerinikkullu eqqaamasassat eqqaamaniarnerannut, taamaalillutillu 17

18 isumassasiornissamut allaatigisallu qanoq ima qarnissaanut nukissakinnerulersarlutik. Taamaappoq allattariarsorluni qallunaatoornermik atuartitsi nermi, aammali taamatulli pingaartigaaq allagassaqartitaa nermi, assersuutigalugu fagini allani. Allattariarsornikkut siumukarneq oqaatsinik pinnguarnermiit takorluuisinnaanerup sungiusarneratigut allakkiorsinnaanermut sungiusaataasinnaavoq. Taamaattumik allattariarsorneq aallaqqaaterpiaaniilli ilaatinneqarluinnartariaqarpoq. Qallunaatoortitsineq kalaallisoortitsinertut tuluttoortitsinertullu atuartut allannissamut allaaserinninnissamullu soqutiginninnerannik ineriartortitseqataasariaqarpoq. 18 Atuartitsinerup assigiinngissitaartinneqarnera aammalu oqaatsimut tunngatillugu nukik ataatsimut atorneqartoq Atuartut marlunnik oqaasillit oqaatsitigut pisinnaasaat assigiinngissitaartuupput, atuartitsinermillu assigiinngissitaarisinnaaneq atuartunik taamaattunik atuartitsinermi periaasitsialaavoq. Marlunnik oqaasilinnik atuartitsinermi periaaseq alla pingaarutilik tassaavoq nammineq oqaaserisanik ilaatitsineq, taamaaliornikkut atuartup oqaatsitigut piginnaasai atorneqartarmata. Assersuutigalugu 6. klassimut naleqquppoq allat oqaasiisa tuluttuut ilaatinnissaat tulluarpoq. Atuartoq oqaatsitigut periarfissaannut, oqaatsit allanngorarnerannut assigiinngissitaarnerannullu ingerlatinneqassaaq, periarfissallu annertusiartussapput atuartitsinermi oqaatsit assigiinngitsut arlallit periarfissaappata. Tassunga atatillugu oqaatsit suunerannik qanorlu ilisarnerannik paasinninnerup ineriartortinnissaa siunertaavoq, taamaaliornikkut atuartut peqataanerullutik siunnerfeqarnerusumillu oqaatsinik ilinniarnertik sammissammassuk. Taamatut misigisimaneq annertusarneqarsinnaavoq oqaasilerinermi pissutsip aalajangersup misissorlugulu erseqqissarneratigut, assersuutigalugu qanga pisimanerup oqaatsini assigiinngitsuni qanoq ersersinneqartarneratigut. Ilinniartitsisup suliassaraa atuartup marlunnik oqaasillip periarfissalersornissaa taamaalippallu atuartoq nammineerluni pitsanngortitsiartortisilissallugu. Allannermik atuartitsinermi taamatut periarfissalersuineq oqaatsit atorneqartut tassaasariaqarput atuartup sapinnginnerusai allalluni oqaatiginninnermi allaatigisaminullu paasinninnermut. Ilinniartitsisup suliassaata suunera: Sammisassarsiorneq, isumassarsiorneq, ilisimatitsineq Sammivissamik aalajangiineq Iliusissamik pilersaarusiorneq qanorlu iliornissaq Kina tigusisussaanersoq nassuiassallugu: atuarfiup aviisia, saqqummersitsineq, allaffigisartagaq, allaatigisaq nettimut ivertitassaq Pimoorullugu peqataanissaq, suliami periarfissat takutissallugit namminerlu allakkat piareersaatillu saqqummiutissallugit Sooruna qallunaatut allanneq taama ajornartigisoq? Qallunaat allattaasiat ajornartuuvoq ataatsinik marlunnilluunniit oqaaseqartuugaanni, oqaatsimmi ilarpassui taaneqarnermisut allanneqarneq ajorput. Marlunnik oqaasilik allakkaangami uiarterilluni allakkajuppoq, oqaatsimmi pisariaqartitani imalunniit oqaasilerinikkut malittarisassat suli nalugamigit. Taamaalilluni allaatigisaq oqaluinnarluni saqqummiussisinnaanermiit qapiagaanerusarpoq. Allanneruna nalunartoq makkua pissutigalugit: allaffigisaq najuutinngimmat tigusisussaq isummersuisinnaanngimmat allattup nammineerluni allagaq akisussaaffigisarmagu allallugu oqaatiginninneq oqalullunilu oqaatiginninneq assigiinngitsorujussuummata. Allannermi imaa ilusaalu pingaartinneqartarpoq. Imaa pingaarnerpaavoq. Ilusaa tassaavoq oqaasilerineq imaata ilusilernera utertarnerlu. Allalluni periaatsit: Pilersaarusiorneq nammineq oqaatsit atorlugit ingerlanneqarnerugajuppoq, taamaalereeraangat eqqarsaatit isummallu qallunaatuunngortinneqartarput. Nammineq oqaatsit qanoq atorneqartiginissaannut apeqqutaavoq suliassap qanoq ajornartiginera aammalu atuartup qallunaatut qanoq pikkoritsigilersimanersoq. Oqaatsinik atuartitsinermi assi-

19 lissat: Assilissat toqqaannartumik oqaasiupput, oqaatsinillu ilinniartitsinermi aallavigissallugit naleqquttorujussuupput. Assilissat tassaasinnaapput qalipakkat, assilisat, plakatit, assiliartat, titartakkat quiasaarutit, aviisit assiliartaat, assit nettimeersut, collagiat, tegneseriat il.il. Atuartut tamarmik assilissap imaa sananeqarneralu isummerfigisinnaavaat oqaatsinik ilisimasaqarnertik qanoq innersoq apeqqutaatinnagu. Misigissusertik malillugu isummertarput. Assilissat atorlugit sungiusaatissarpassuaqarpoq, assersuutigalugu imaattunik: Assilissami oqaatigineqarsinnaasut tamaasa nanikkit. Assilissap sunaana takutinniaraa? Assiliaq qanoq aaqqissugaava? Perspektivi (saava/tunua) susoqarneralu (uninngaannartoq/iliuuseqartoq) Assilissap qalipaatai Assilissap qanoq sunnerpaatit? Siornatigut susoqarpa? Erniinnaq qanoq pisoqassava? Assilissap suna oqaluttuaraa? Assiliaq oqaaseqarfigiuk Inuit qanoq eqqarsarpat? Taamaalereerpat atuartut, ataasiakkaarlutik gruppikkuutaarlutilluunniit, assiliaq pillugu naatsunnguamik oqaluttuarlutik allaaserisaqassapput, taalliorlutik, titartaallutik imaluunniit qalipaallutik. Assilissap imaa isiginnaartitsissusiarineqarsinnaavoq, nipilersuutitalerlugu, atuartullu aamma assiliaq pillugu nalilersuisinnaapput. Pitsaasarput assit arlallit ujagassaagaangata. Periarfissarpassuuppummi. Ideer til sprogundervisning -imit K. T. Jensenimit allattariarsornermut siunnersuuterpassuit allat takuneqarsinnaapput. Atorniartarfimmiit/ fra Udlånsafdelingen 19

20 At skrive på et fremmed-/ andetsprog Af: Birthe Nielsen, Institut for Læring Det er vigtigt, at eleverne i danskundervisningen får mulighed for at samle mange slags skriveerfaringer, og at læreren hjælper dem med at udvikle disse. Det moderne samfund er et skriftsprogssamfund, og selv om nogle mener, at skriftlige medier er ved at blive udkonkurreret af visuelle medier, så kan man ikke komme uden om, at væsentlige dele af den samfundsmæssige kommunikation stadig er skriftlig. Derfor er læsefærdighed en central kulturteknik, som betyder meget for den enkeltes identitet og mulighed for at deltage i samfunds- og arbejdsliv. Læsefærdighed hos alle er en forudsætning for, at samfundet kan bevare en bred interesse for og forståelse af sin egen historie. Det gælder også læsefærdighed i andre sprog end modersmålet; jo flere sprog man kan læse, jo bredere og dybere kan man være orienteret. Men hvor vigtigt er det at kunne skrive? Generelt må det være et demokratisk krav, at alle har mulighed for at lære at udtrykke sig på skrift, dvs. at deltage i den skriftlige kultur, og dette gælder både modersmål og fremmed-/ andetsprog. Men her må der nødvendigvis skelnes mellem en række genrer, hvoraf nogle stiller forholdsvis lave krav, andre forholdsvis høje: at lave en huskeseddel til sine indkøb eller at skrive en kortfattet dagbog, er forholdsvis lette opgaver, mens det at skrive en længere historie, og især at skrive en argumenterende tekst, stiller specifikke kognitive krav. I hvert tilfælde vil opgaven have en eller anden funktion i en social situation: Er 20 klassen i gang med et projekt, hvori der indgår skriftlige indslag? Er klassen i gang med at arbejde kreativt med en tekst? Er klassen i gang med at forberede en studierejse? At skrive på et fremmed-/andetsprog fungerer både som mål og middel. Når skrivningen fungerer som mål, må man afgøre hvilke skriveaktiviteter og genrer, der er vigtige i forhold til sigtet og de enkelte elevers umiddelbare udtryksbehov. Når skrivningen fungerer som middel, kan der anlægges forskellige perspektiver: Skrivning er et godt middel til at arbejde med den sproglige form, og dermed udvikle den sproglige bevidsthed. Den derved øgede sproglige bevidsthed fremmer desuden læsefærdigheden og tekstforståelsen. Derudover fremmer den sproglige bevidsthed også den mundtlige udtryksfærdighed. Arbejdet med skrivning kan således være en katalysator for mange sider af den sproglige udvikling. Og med skrivning menes i dag først og fremmest fri tekstproduktion. Tosprogede elevers skriftlige formåen varierer meget, og der vil være brug for at arbejde med det skriftlige udtryk på mange niveauer: At anvende det/de rigtige ord og vendinger At udtrykke sig grammatisk forståeligt At skabe sammenhæng i teksten At skrive i forskellige genrer med forskellige formål og til forskellige modtagere Forskning i skrivning på et andetsprog peger på, at det er en mentalt krævende proces at skulle omsætte ideer til skriftlig tekst på andetsproget. Elever, der ikke skriver dansk på modersmålsniveau, bruger typisk mange ressourcer på at finde og huske ord, stave korrekt og huske grammatiske regler, og det efterlader dem med færre ressourcer til at få ideer og skabe indhold i teksten. Dette gælder skriftlige arbejder i danskfaget, men det er lige så vigtigt at være opmærksom på, når det drejer sig om skrivning af fx rapporter i de øvrige fag. Progressionen for den skriftlige fremstilling kan gå fra leg med sproget og associationsøvelser til egen tekstproduktion. Det skriftlige arbejde skal derfor indgå som en integreret del af undervisningen helt fra begyndelsen. Danskundervisningen bør sammen med grønlandsk og engelsk være med til at videreudvikle elevernes interesse for skriveprocesser og skriveprodukter. Undervisningsdifferentiering og den samlede sproglige resurse blandt tosprogede elever varierer de sproglige kompetencer, og undervisningsdifferentiering er et væsentligt princip i undervisningen af denne elevgruppe. Et andet meget væsentligt princip i undervisning af tosprogede er inddragelse af modersmålet og dermed af elevens samlede sproglige resurse. I fx en 6. klasse er det oplagt også at inddrage fremmedsproget engelsk. Eleven skal spores ind på sprogs muligheder, sproglige variationer og

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2013-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Oqaatsitigut piginnaasassavut eqqarsaatigalugit

Læs mere

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Inerisaavik Inerisaaviup pilersinnerani anguniakkat ilagivaat: Iliniartitsisut atuartullu ataasiakkaat iluaqutissaannik

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

IMAI INDHOLD. PI - Paasissutissat / Information SIULEQUT

IMAI INDHOLD. PI - Paasissutissat / Information SIULEQUT PI 3 2013 PI - Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk: Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, marsip 13-ianni 2014, nal. 10.00 Oqaasileriffiup ataatsimiittarfiani. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen, Stephen Heilmann, Karl Møller aamma Katti

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 2 2014 1 2 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI. 2 2015 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

ATTAT pillugu paasissutissiineq. Orientering om ATTAT

ATTAT pillugu paasissutissiineq. Orientering om ATTAT ATTAT pillugu paasissutissiineq Orientering om ATTAT December 2006 1 Imai / Indholdsfortegnelse ATTAT pillugu paasissutissiineq... 3 Allakkanut systemi... 3 Oqalliffiit... 4 Chat... 5 Suliffeqarfimmi allakkanut

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : 1 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT CAIRN KALAALLIT NUNAANNI Cairn Energy PLC EUROPAMI UULIAQARNERANIK GASSEQARNERANILLU MISISSUISARTUT TUNISASSIORTULLU PITUTTORSIMANNGITSUT ANNERIT ILAGAAT. Nittartagarput

Læs mere

Oqaasileriffik. Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut

Oqaasileriffik. Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut Oqaasileriffik Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut 1 Oqaasileriffimmi 2011-mi sulisut ataatsimiititalianullu ilaasortat...3 Aallaqqaasiut...4 Oqaasileriffik, suliallu assigiinngitsut...5 2010-mi saaffiginnissutit...8

Læs mere

Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq. Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen

Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq. Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen 1 Atuarfitsialak, 1. august 2003 Peqqussummi allassimavoq IT InformationsTeknologi

Læs mere

Siulequt. Aammattaaq Natsat eqqarsarniaraanni atisassat atuartitsinermi isumassarsialattut allaaserineqarput.

Siulequt. Aammattaaq Natsat eqqarsarniaraanni atisassat atuartitsinermi isumassarsialattut allaaserineqarput. 2 2006 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut.

Læs mere

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte?

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte? Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Skal du flytte til Danmark Eller overvejer du at flytte? Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie

Læs mere

4. 2004. Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq. Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag

4. 2004. Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq. Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag Naliliisarneq atuartitsinerup ilassaraa Evaluering en del af undervisning

Læs mere

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT Indledning 4 Aallaqqaasiut 5 Danskuddannelse 6 Danmark pillugu ilinniartitaaneq 7 Tolkning 8 Oqalutseqarneq 9 Folkeregister og lægevalg 8 Inuit allattorsimaffiat

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening NOVEMBER 09

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening NOVEMBER 09 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening NOVEMBER 09 Ilinniartitsisoq November 09 VALG TIL MEDLEM AF REPRÆSENTANTSKABET FOR PENSIONEREDE MEDLEMMER AF IMAK IMAKs repræsentantskab besluttede på det

Læs mere

Imai Indhold ... Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.): kir@inerisaavik.gl

Imai Indhold ... Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.): kir@inerisaavik.gl 1 2007 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut.

Læs mere

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Inuusuttunik suliaqarnissamut efterskolit paasissutissanik sunik atorfissaqartitsinersut nikerarsinnaavoq.

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit. Kunstdage i svømmehallen Malik. Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq

Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit. Kunstdage i svømmehallen Malik. Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit Kunstdage i svømmehallen Malik Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq Ny gæsteprofessor i evaluering Nunat Avannarliit KappAbel-imi ajugaaniutivinnerat

Læs mere

MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit. MIO s viden om børn og unge. Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014

MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit. MIO s viden om børn og unge. Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014 MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasai MIO s viden om børn og unge Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014 Allaaserinnittut Tekst Clara Klint Jentzsch Aaqqissuisut

Læs mere

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24.

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. maj 2014 Nuna tamakkerlugu sanaartortoqassaaq Byggeriet skal spredes over hele

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. August 15

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. August 15 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening August 15 Ilinniartitsisoq August 15 3 Ullormut oqaluuserisassat nalunaarusiamut EVA mut tunngapput 3 EVA-rapport satte dagsordenen 4 Status quo er ganske

Læs mere

Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu ilikkagassatut pilersaarutit

Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu ilikkagassatut pilersaarutit Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu ilikkagassatut pilersaarutit *********** A: Siunertat ilisarititsinerlu A 2 Upperisarsiorneq isumalioqqissaarnerlu september 2002 Upperisalerinermik isumalioqqissaarnermillu

Læs mere

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Akileraartarnermut Pisortaqarfik Skattedirektoratet Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni Vejledning indførsel af biler 26. marts 2007 Ilitsersuut Biilinik

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 9. januar 2015 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.all.no. K

Læs mere

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse Kalaallit Nunaanni ilinniagaqarnissamik qinnuteqaat aamma ilinniagaqarnersiuteqarnissamik qinnuteqaat Ansøgning om uddannelse i Grønland og ansøgning om uddannelsesstøtte Namminermut paasissutissat / Personlige

Læs mere

Udgives af: Redaktion:

Udgives af: Redaktion: 2 2012 PI - Paasissutissat/ Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut. Ilanngutassianik

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Februar 14

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Februar 14 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Februar 14 Ilinniartitsisoq Februar 14 Fakta om lærersituationen Lærersituationen i folkeskolen I skoleåret 2011/2012 havde 14 skoler ingen uddannede lærere

Læs mere

Imai Indhold. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.): kir@inerisaavik.gl

Imai Indhold. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.): kir@inerisaavik.gl 3 2006 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ilinniartitsisunut.

Læs mere

Meeqqat atuarfiani peqqussut 2002-meersup pillugu naliliigallarneq Midtvejsevaluering af Atuarfitsialak Ilulissat 10. 13.

Meeqqat atuarfiani peqqussut 2002-meersup pillugu naliliigallarneq Midtvejsevaluering af Atuarfitsialak Ilulissat 10. 13. Pingasunngorneq 10/11 0. klassemik / Børnehaveklassemik pilersitsineq, ukiut 10-t atuartitaanerup saniatigut 11. klassep utertinnissaa Trinfordeling-it 2-nut avinneqarnissaa, 3-junnarsillugit Læringsmål

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 1 2015 1 PI Paasissutissat / Information Imai Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU

NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU 2011-MI ILULISSANI YOUTH FORUM PILLUGU NANGITSINEQ 12:13 Else Christensen 12:13 NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU 2011-MI ILULISSANI YOUTH FORUM PILLUGU NANGITSINEQ ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut tunngaviinik atuutsitsileriartorneq

Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut tunngaviinik atuutsitsileriartorneq Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut tunngaviinik atuutsitsileriartorneq Implementering af de Effektive undervisningsprincipper Nr Atuarfik - Skole Modul 1 & 2 Ant. Modul Ant Oqaatigiumasat - bemærkninger

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. december 2014 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K 202/14

Læs mere

Ilinniartitsisumik ilisarititsineq Portræt af en lærer

Ilinniartitsisumik ilisarititsineq Portræt af en lærer Ilinniartitsisumik ilisarititsineq Portræt af en lærer Atuarfimmi timersorneq annerusumik minnerusumilluunniit! Mere eller mindre idræt i skolen! Atuartut Aviisiat Skoleavisen 4. 2003 PI Paasissutissaq/

Læs mere

Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Institute of Learning Processes

Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Institute of Learning Processes Kalaallit Nunaanni atuarfik 2010-2011 Folkeskolen i Grønland Ditte Bendtsen Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Institute of Learning Processes Kalaallit Nunaanni atuarfik 2010-2011 Folkeskolen

Læs mere

SIULEQUT FORORD. Ukioq atuarfiusoq nutaaq pissaganartunik aqqusaagassaqarnarumaartussaq

SIULEQUT FORORD. Ukioq atuarfiusoq nutaaq pissaganartunik aqqusaagassaqarnarumaartussaq SIULEQUT FORORD Ukioq atuarfiusoq nutaaq pissaganartunik aqqusaagassaqarnarumaartussaq aallarnerporaasiit, atuarfinnilu ilinniarnititsisut ukiumi atuarfiusussami suleqatiginissaat qilanaarilereerparput.

Læs mere

Qassit.gl Takorluugaq qanoq akeqarpa? Hvad koster drømmen?... 4

Qassit.gl Takorluugaq qanoq akeqarpa? Hvad koster drømmen?... 4 Appa News nr. 2 2014 Tlf.: 70 1234 www.banken.gl Qassit.gl Takorluugaq qanoq akeqarpa? Hvad koster drømmen?............. 4 Sungiusaasoq arpaqqusippat, arpannissaq piareersimaffigisariaqarpoq Man skal være

Læs mere

KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 5. decembari 2014 Kalaallit Nunaata Eqqartuussisuuneqarfianit

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Ilulissani atuarfik nutaaq Ny skole i Ilulissat Oktober 14 Ilinniartitsisoq Oktober 14 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Oktober 14 Ansvarshavende redaktør:

Læs mere

Din erhvervsbank. Suliffiutilittut aningaaseriviit. GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling GTE & GV GTE & GV

Din erhvervsbank. Suliffiutilittut aningaaseriviit. GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling GTE & GV GTE & GV Din erhvervsbank GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling At starte en ny virksomhed GTE & GV GrønlandsBANKEN-ip inuussutissarsiornermut immikkoortortaqarfia Suliffeqarfimmik nutaamik aallartitsineq GTE & GV

Læs mere

Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009

Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009 Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009 Konkurrencenævnet Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliaq Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009 Indhold

Læs mere

aurora GA In the eye of the climate change-mi Allaaserisaq qupperneq 22-mi GA In the eye of the climate change Se reportagen side 24

aurora GA In the eye of the climate change-mi Allaaserisaq qupperneq 22-mi GA In the eye of the climate change Se reportagen side 24 aurora Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 6 APR. 2010 GA In the eye of the climate change-mi Allaaserisaq qupperneq 22-mi Eqqumiitsualiortoq Inuk Silis Høegh Københavnimi silaannaq

Læs mere

Allaganngorlugu nalunaarusiaq

Allaganngorlugu nalunaarusiaq Allaganngorlugu nalunaarusiaq 2015 Allaganngorlugu nalunaarusiaq Sinniisoqarfik Ilulissani Hotel Arcticimi 2015-imi ileqquusumik ataatsimiissaaq. Tamanna tassaavoq maannakkut siulersuisuusut piffissami

Læs mere

Hvor langt var der til Kangaatsiaq? var det en god tur?

Hvor langt var der til Kangaatsiaq? var det en god tur? Ilinniartitsisoq nr. 6 2007 - Oktober Foto: Ilaqutariit Kleeman Kalaallit Nunaanniit Amerikamut Timmisartornikkut aqqut nutaaq Airgreenlandimit aasaq 2007 pilersinneqartoq periarfissanik allaanerusumik

Læs mere

Læselystkampagne 2007. Atuarusussuseqartitsiniaaneq 2007. Atuarneq pillugu isumassarsiorfik Idekatalog om læsning. Atuarfik.

Læselystkampagne 2007. Atuarusussuseqartitsiniaaneq 2007. Atuarneq pillugu isumassarsiorfik Idekatalog om læsning. Atuarfik. Atuarusussuseqartitsiniaaneq 2007 Læselystkampagne 2007 Atuarneq pillugu isumassarsiorfik Idekatalog om læsning Atuarfik Skolen Siulequt Forord Atuarneq pillugu isumassarsiorfi k manna suliniut atuarusussuseqartitsiniaaneq,

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 13

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 13 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Oktober 13 Ilinniartitsisoq Oktober 13 Ilaasortaaneq Atorfi ttaanni aatsaat aallartikkuit nutaamilluunniit suliffi ttaarsimaguit, taava eqqaamassavat ilinnut

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 14. Qeqertarsuup Atuarfia 2013

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 14. Qeqertarsuup Atuarfia 2013 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Qeqertarsuup Atuarfia 2013 December 14 Ilinniartitsisoq December 14 3 Atuarfik piorsartuartigu nunarput pillugu 4 Lad os udvikle folkeskolen for landets

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl j u u n i / j u n i 2 0 1 0 Pitsaanerusumik Siunnersuineq Suliffeqarfinnut karsip ammasarfigai 10.00 14.00 Erhvervskassen holder

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Kalaallit Nunaata avataani ilinniarnernut ilinniartuunersiutit/immikkut tapiissutinut qinnuteqaat Ansøgning om uddannelsesstøtte/særydelser til uddannelser uden for Grønland 1. Namminermut paasissutissat

Læs mere

Imai. Indhold. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq.

Imai. Indhold. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq. Naqiterisitsisoq: Pilersuiffik aamma Inerisaavik. Pilersuiffik tassaavoq Kalaallit Nunaanni atuartitsinermi atortussanik pilersuiffik, Inerisaavik pamersaanermut tunngasunik ilinniartitsisullu ilinniaqqittarnerannik

Læs mere

Ilinniartitsisoq. Skab Fremtid - Siunissaq Pilersiguk. IMAK - Grønlands lærerforening MARTS 11

Ilinniartitsisoq. Skab Fremtid - Siunissaq Pilersiguk. IMAK - Grønlands lærerforening MARTS 11 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening MARTS 11 Skab Fremtid - Siunissaq Pilersiguk Ilinniartitsisoq 3 Atuarfitsialaap siunniussai angujuminaappallaarput 5 Dæmp ambitionsniveauet i Atuarfitsialak

Læs mere

Kujataamiu. Qaqortoq VVS ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid. SAM-BYG KUJATAANI ApS

Kujataamiu. Qaqortoq VVS ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid. SAM-BYG KUJATAANI ApS Kujataamiu Nutaaq Uk./Årg. 24 nr. 8 Qaqortoq, den 28. april 2011 Qaqortoq VVS ApS v/ Johnny Petersen Boks 25 3920 Qaqortoq Tlf. 64 26 94 Johnny 49 23 94 E-mail: qaqvvs@greennet.gl -Rørarbejde -Blikkenslagerarbejde

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl N O V E M b a r i / N O V E M B E R 2 0 1 0 SR Naqinninnguit pingasut pingaarutilerujussuit Tre små bogstaver med stor betydning

Læs mere

Sullivik ilungersunartoq

Sullivik ilungersunartoq Ilinniartitsisoq nr. 4 2006 - juni Foto: Brian Karstensen, Kathrine foran Nuuk Internationale Friskole. Atuarfik namminersortoq Atuarfik namminersortoq siullerpaaq Nuummi pilersinneqalerpoq. Nuuk Internationale

Læs mere

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allattoqarfia Borgmestersekretariatet Kommunalbestyrelsip ulloq 26. novembari 2013 ataatsimiinneranit sagsudskrifti Sagsudskrift fra Kommunalbestyrelsesmøde den 26.

Læs mere

Ineqarnermut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Boliger. Sanaatornermi suliassaqarfiup. periusissatut pilersaarut

Ineqarnermut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Boliger. Sanaatornermi suliassaqarfiup. periusissatut pilersaarut Ineqarnermut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Boliger Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Tusagassiortunik katersortitsineq 29. april 2014 Pressemøde 29. april 2014 Sanaatornermi suliassaqarfiup killiffia

Læs mere

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Kangia/kitaa vest/øst Adolf Holm 491160 ado@ia.gl ado.ia.gl Nunarput nutaaq ataatsimoorneq nutaaq Kitaani Kangianilu Inuit Ataqatigiit Nuummi februarip 23-niit

Læs mere

Ilaqutariit inuuniarnerminni atugarisaat 2004 Familiers levevilkår 2004

Ilaqutariit inuuniarnerminni atugarisaat 2004 Familiers levevilkår 2004 Ilaqutariit inuuniarnerminni atugarisaat 2004 Familiers levevilkår 2004 Kisitsisit qulaajaanertallit Kommenteret statistik MIPI - Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik MIPI - Videnscenter om Børn

Læs mere

Ataasiinnarmut akia Stykpris. Aningaasartuutaasariaqartut Budget Suna/Post. Qassit Antal. 750 kr. 5 stk. 3.750 kr. Unnuineq / Ophold Suna/Post

Ataasiinnarmut akia Stykpris. Aningaasartuutaasariaqartut Budget Suna/Post. Qassit Antal. 750 kr. 5 stk. 3.750 kr. Unnuineq / Ophold Suna/Post Immersuinissamut ilitsersuut Vejledning Una ilitsersuutaavoq tapiissutinik inooqatigiinnut suliniutinut qanoq qinnuteqassanersutit. Qinnuteqaammut immersugassaq immersunnginnerani misissorluaqquneqarpoq.

Læs mere

Ilinniartsisoq -mi ilanngutassiisartoq nutaaq

Ilinniartsisoq -mi ilanngutassiisartoq nutaaq Ilinniartitsisoq nr. 8 2007 - December Juullip orpia Juulleriartornera aallarnerlugu nunatsinni illoqarfippassuarni nunaqarfippassuarnilu nunarsuatsinnilu tamani tamaani orpiup ikinneratigut juulleriartornera

Læs mere

Appa News nr. 2 2013. Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial... 2. Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt...4

Appa News nr. 2 2013. Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial... 2. Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt...4 Appa News nr. 2 2013 Tlf.: 70 1234 www.banken.gl Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial........................ 2 Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt....................4 Kalaallit Nunaanni telefuunit

Læs mere

Kujataamiu. Biilit suugaluartulluunniit aserfattaalillugillu iluarsaatarpavut. Service og reparation af alle bilmærker.

Kujataamiu. Biilit suugaluartulluunniit aserfattaalillugillu iluarsaatarpavut. Service og reparation af alle bilmærker. Kujataamiu Nutaaq Uk./Årg. 25 nr. 14 Qaqortoq, den 16. august 2012 QAQORTOQ VVS ApS v/ Johnny Petersen Mestervej B-838. Boks 25. 3920 Qaqortoq Tlf. 64 26 94. Fax 64 28 94. Johnny 49 23 94 E-mail:qaqvvs@greennet.gl

Læs mere

Royal Arctic Line. 58 Ukiaq efterår 2013

Royal Arctic Line. 58 Ukiaq efterår 2013 58 Ukiaq efterår 2013 Imarisai Indhold 03 Siulequt Forord 04 Issittumi imaatigut angalaneq 06 Arktisk sejllads 08 Umiarsualiviup isikkiviginnerpaaffia 10 Havnens bedste udsigt 12 Akisussaassuseqartumik

Læs mere

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol INUK 2_lk 27/03/03 15:54 Side 1 nr. 2 upernaaq - forår 2003 paarisa Inuutilluni imertariaqarpoq! Man må drikke mens man lever! Imigassaq ooqattaaqqaarakku ajoq! Pinligt at være fuld første gang! Ivaaq

Læs mere

SIF s Grønlandsskrifter nr. 27. Trivsel og sundhed blandt folkeskoleelever i Grønland

SIF s Grønlandsskrifter nr. 27. Trivsel og sundhed blandt folkeskoleelever i Grønland SIF s Grønlandsskrifter nr. 27 Trivsel og sundhed blandt folkeskoleelever i Grønland - resultater fra skolebørnsundersøgelsen HBSC Greenland i 14 SIF s Grønlandsskrifter nr. 27 Trivsel og sundhed blandt

Læs mere

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai UPERNAAQ FORÅR 2005 PAARISA SAMMISAQTEMA NAKKARSAASARNEQ J A N T E L O V E N Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai Suliffimmik piginneqataaffia ukiumut 30 mio. kr-t angullugit kaaviiaartitaqartarpoq

Læs mere

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut I N U U S U T T U N U T A T U A G A S S I A Q * U N G D O M S M A G A S I N E T IMMIKKUT SAQQUMMERSITAQ * EKSTRA * nr. 2 Upernaaq Forår 2007 PAARISA SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT

Læs mere

Ilusilersuisoq: Nutserisoq/Oversætter: Imai. PI - Paasissutissat/ Information. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk

Ilusilersuisoq: Nutserisoq/Oversætter: Imai. PI - Paasissutissat/ Information. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk 3 2010 PI - Paasissutissat/ Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ilinniartitsisunut.

Læs mere

Aasianni meeqqat atuarfianni Atorfininniarluni Qinnuteqaat. Ansøgning om stilling ved folkeskolen i Aasiaat

Aasianni meeqqat atuarfianni Atorfininniarluni Qinnuteqaat. Ansøgning om stilling ved folkeskolen i Aasiaat Aasianni meeqqat atuarfianni Atorfininniarluni Qinnuteqaat Ansøgning om stilling ved folkeskolen i Aasiaat Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfianni atorfininniarluni qinnuteqaat Ansøgning om stilling ved

Læs mere

Kisitsineq/matematikki. Regning/matematik. Meeqqat atuarfianni inaarutaasumik misilitsinnerit

Kisitsineq/matematikki. Regning/matematik. Meeqqat atuarfianni inaarutaasumik misilitsinnerit Meeqqat atuarfianni inaarutaasumik misilitsinnerit Kisitsineq/matematikki Allattariarsorluni aamma oqaluttariarsorluni misiliineq 2005 Misilitsinnerit, naliliineq, atuartitsineq Folkeskolens afsluttende

Læs mere

Skoleseminar i Kommune Kujalleq på baggrund af Midtsvejsevalueringen af Folkeskoleforordningen af 2002

Skoleseminar i Kommune Kujalleq på baggrund af Midtsvejsevalueringen af Folkeskoleforordningen af 2002 Inatsisartut peqqussutaa 2002 meersup naliliiffigineqarnerani inassutaasut aallaavigalugit Kommune Kujallermi atuarfeqarfiup ingerlaqqeriarnissaa pillugu isumasioqatigiinneq Skoleseminar i Kommune Kujalleq

Læs mere

Atuagaaqqat quppersakkat visitkortit - allagartarsuit / Pjecer brochurer Visitkort - Plakat

Atuagaaqqat quppersakkat visitkortit - allagartarsuit / Pjecer brochurer Visitkort - Plakat ATORTUSSANUT ALLATTUIFFIK / MATERIALELISTE Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Peqqissutsimut Pisortaqarfik Direktoratet for Sundhed, PAARISA, Postboks 1160, 3900 Nuuk Tlf.: (+299) 345000

Læs mere

Nr. 41 Ukioq Vinter 2007/2008

Nr. 41 Ukioq Vinter 2007/2008 Nr. 41 Ukioq Vinter 2007/2008 Lars Svankjær u Assartugalerisoq Frederik Samuelsen Mary Arcticap aquttarfiani Aasiaat umiarsualivianni. Frederik maannakkut Pajuttaammi matrosiuvoq. Terminalarbejder Frederik

Læs mere

KUANNERSUIT. SIUNNERSUISARFIIT ARLAANNAANNULLUUNNIT pituttorsimanngitsut N E W S D E C E M B E R 2 0 1 1

KUANNERSUIT. SIUNNERSUISARFIIT ARLAANNAANNULLUUNNIT pituttorsimanngitsut N E W S D E C E M B E R 2 0 1 1 16 KUANNERSUIT N E W S SIUNNERSUISARFIIT ARLAANNAANNULLUUNNIT pituttorsimanngitsut Aatsitassarsiornermik suliffeqarfiit ingerlataqartut Kalaallit Nunaanni misissuinissamik akuersissummik qinnuteqaraangamik,

Læs mere

Ikiaroorusullutik pigisatik tuniniarsinnaasarpaat Sælger gerne ejendele for at kunne ryge hash. Ikiaroornartoq Hash Rusmidlet hash

Ikiaroorusullutik pigisatik tuniniarsinnaasarpaat Sælger gerne ejendele for at kunne ryge hash. Ikiaroornartoq Hash Rusmidlet hash I n u u s u t t u n u t at uag a s s i aq U n g d o m s m ag a s i n e t nr. 1 Upernaaq Forår 2009 PAARISA Ikiaroornartoq Hash Rusmidlet hash Aanngajaarniutinik atuinani inuuneq nuannersoq Et sundt liv

Læs mere

INUIT AVIISIAT AG UKIUT 150-IT AG 150 ÅR www.sermitsiaq.ag MARLUNNGORNEQ TYRSDAG 17. FEBRUAR 2009 NR. 80 UGE 8

INUIT AVIISIAT AG UKIUT 150-IT AG 150 ÅR www.sermitsiaq.ag MARLUNNGORNEQ TYRSDAG 17. FEBRUAR 2009 NR. 80 UGE 8 1861-2011 Font: Myriad Pro Bold. Gray: Use the same gray tone as you already use on the cover. INUIT AVIISIAT ATUAGAGDLIUTIT UKIUT 150-IT 150 ÅR www.sermitsiaq.ag PINGASUNNGORNEQ ONSDAG OKTOBARIP 19-AT

Læs mere

Helbredserklæring til brug ved adoption Peqqissuseq pillugu nalunaarut qitornavissiartaartitsinermi atugassaq

Helbredserklæring til brug ved adoption Peqqissuseq pillugu nalunaarut qitornavissiartaartitsinermi atugassaq RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND / KALAALLIT NUNAANNI RIGSOMBUDSMANDI Postboks 1030, 3900 Nuuk, Telefon: 321001, Fax: 324171 E-mail: riomgr@gl.stm.dk Udfyldes af adoptionsafdeling Qitornavissiartaartitsisarfimmit

Læs mere

Nr. 35 Aasaq Sommer 2006

Nr. 35 Aasaq Sommer 2006 Nr. 35 Aasaq Sommer 2006 Line A/S-imi ataatsimeersuarneq Line A/S-imi ataatsimeersuarnermi pingasunngornermi apriilip ulluisa 26-anni 2006 siulittaasutut tunuartoq Jørgen A. Høy ilaatigut ima oqarpoq:

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 14

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 14 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening April 14 Ilinniartitsisoq April 14 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK April 14 OK 14: Akissarsiat tunngaviusut 5 procentingajannik qaffassapput OK 14: Knap

Læs mere

ARCTIC HOUSE. Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet

ARCTIC HOUSE. Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet ARCTIC HOUSE Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet Avatangiisit Ikiliartortitsinnginneq Naleqqussarsinnaassuseq Namminerisamik pissuseqarneq 1 ARCTIC HOUSE MILJØ & BÆREDYGTIGHED Avatangiisit

Læs mere

Kujataamiu 109,- Qaqortoq VVS ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid. SAM-BYG KUJATAANI ApS. -Rørarbejde. -Blikkenslagerarbejde

Kujataamiu 109,- Qaqortoq VVS ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid. SAM-BYG KUJATAANI ApS. -Rørarbejde. -Blikkenslagerarbejde Kujataamiu Nutaaq Uk./Årg. 23 nr. 23 Qaqortoq, den 16. december 2010 Qaqortoq VVS ApS v/ Johnny Petersen Boks 25 3920 Qaqortoq Tlf. 64 26 94 Johnny 49 23 94 E-mail: qaqvvs@greennet.gl -Rørarbejde Juullimi

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET.

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET. NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 7. oktober 2014 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfiani suliami sul.no. K 055/14

Læs mere

Kujataamiu. Qaqortoq VVS ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid. SAM-BYG KUJATAANI ApS

Kujataamiu. Qaqortoq VVS ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid. SAM-BYG KUJATAANI ApS Kujataamiu Nutaaq Uk./Årg. 24 nr. 1 Qaqortoq, den 20. januar 2011 Qaqortoq VVS ApS v/ Johnny Petersen Boks 25 3920 Qaqortoq Tlf. 64 26 94 Johnny 49 23 94 E-mail: qaqvvs@greennet.gl -Rørarbejde -Blikkenslagerarbejde

Læs mere

SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat

SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat I n u u s u t t u n u t a t u a g a s s i a q * U n g d o m s m a g a s i n e t Immikkut saqqummersitaq * Ekstra * X-tra Upernaaq Forår 2008 PAARISA Allat aamma angerlarsertarput Alle de andre havde også

Læs mere

AKIANI INISSIAQARFIK SISIMIUT

AKIANI INISSIAQARFIK SISIMIUT AKIANI INISSIAQARFIK SISIMIUT TAPILIUT 38 KOMMUNEMI PILERSAARUT 1992-2005 BOLIGOMRÅDE PÅ AKIA SISIMIUT TILLÆG 38 KOMMUNEPLAN 1992-2005 Qeqqata Kommunia Nr 38 Kommunimi pilersaarummut tapiliussaq nr. 38

Læs mere

kujataamlu Q-offset Meeqqat atuarnerani angajoqqaat aamma amigaatigineqarput Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Meeqqat atuarnerani angajoqqaat aamma amigaatigineqarput Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Meeqqat atuarnerani angajoqqaat aamma amigaatigineqarput Tusarparput ilinniarfinni angusat ajorsimasut, tassanilu meeqqat atuarfiat pisuutinneqarluni. Isumaqarpunga ajornanngippallaartoq taamaaliussaluni.

Læs mere

Tunniutiinnarneq naluaat

Tunniutiinnarneq naluaat SILA 1_2003 26/03/03 9:55 Side 1 TEMA sammisaq Naartulersoortarneq U P E R N A AQ F O R Å R 2 0 0 3 PA A R I S A Tunniutiinnarneq naluaat DE GIVER ALDRIG OP UØNSKET GRAVIDITET Panigiit akioriittut MOR

Læs mere

Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 3 juni 2009. Avannaanut tikeraarneq På besøg i Nordgrønland

Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 3 juni 2009. Avannaanut tikeraarneq På besøg i Nordgrønland aurora Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 3 juni 2009 Avannaanut tikeraarneq På besøg i Nordgrønland Isak Kleist, Greenland tourism Aallartitat Nuummi ataatsimiinnerat Sulisitsisut

Læs mere

Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2007-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa

Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2007-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2007-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa Boligklagenævnets Årsberetning for 2007 Imai Qupp. Siulequt............................... 4 Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfik

Læs mere

Napparsimasumut paasissutissiineq NAKORSAATIT ATORLUGIT KRÆFTIMUT KATSORSAANEQ. Patientinformation MEDICINSK KRÆFTBEHANDLING.

Napparsimasumut paasissutissiineq NAKORSAATIT ATORLUGIT KRÆFTIMUT KATSORSAANEQ. Patientinformation MEDICINSK KRÆFTBEHANDLING. Napparsimasumut paasissutissiineq NAKORSAATIT ATORLUGIT KRÆFTIMUT KATSORSAANEQ Patientinformation MEDICINSK KRÆFTBEHANDLING Dansk/ Grønlandsk Napparsimasumut paasissutissiineq NAKORSAATIT ATORLUGIT KRÆFTIMUT

Læs mere

Nikuigit Rejs dig op. GrønlandsBANKEN allilerivoq GrønlandsBANKEN udvider

Nikuigit Rejs dig op. GrønlandsBANKEN allilerivoq GrønlandsBANKEN udvider Appa News 1 2015 Nikuigit Rejs dig op GrønlandsBANKEN allilerivoq GrønlandsBANKEN udvider GrønlandsBANKEN uummaarissumik ingerlavoq Gang i GrønlandsBANKEN Hurra, tukakujoqaagut. Maannarpiaq taamak oqarusungajassinnaavunga.

Læs mere

aurora Konference kusanaq Flot konference

aurora Konference kusanaq Flot konference aurora Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 2 mar. 2009 Ass./Fotos: GA Lars Reimers, greenland tourism Konference kusanaq Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiornermut ataatsimeersuarneq

Læs mere

BØRNS RETTIGHEDER Fra spil til læring: FN s Børnekonvention som rollespil. Afsluttende evalueringsrapport Foreningen Grønlandske Børn 2011

BØRNS RETTIGHEDER Fra spil til læring: FN s Børnekonvention som rollespil. Afsluttende evalueringsrapport Foreningen Grønlandske Børn 2011 BØRNS RETTIGHEDER Fra spil til læring: FN s Børnekonvention som rollespil Afsluttende evalueringsrapport Foreningen Grønlandske Børn 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 4 Formål og målgruppe...

Læs mere

Nalunaarut/Meddelelse

Nalunaarut/Meddelelse Qupp. / Side: 1 af 9 Akileraartarnermut Aqutsisoqarfimmit najoqqutassiaq. Ukiumut aningaasarsiorfiusumut 2015-imut nalit imaattut Naalakkersuisut aalajangiuppaat: Pineqartut: A: Akeqanngitsumik ineqarneq

Læs mere

QAASUITSUP KOMMUNIA. Tamanut nalunaarutigineqartoq ulloq 10.05.2010 Offentligt bekendtgjort den 10.05.2010. Tapiliut nr.55 Tillæg nr.

QAASUITSUP KOMMUNIA. Tamanut nalunaarutigineqartoq ulloq 10.05.2010 Offentligt bekendtgjort den 10.05.2010. Tapiliut nr.55 Tillæg nr. QAASUITSUP KOMMUNIA Tamanut nalunaarutigineqartoq ulloq 10.05.2010 Offentligt bekendtgjort den 10.05.2010 Tapiliut nr.55 Ilulissanut Kommunip Pilersaarutaa 1994-2004 tapiliutit ilanngullugit Tillæg nr.

Læs mere