December Spildevandsplan

Transkript

1 December 2012 Spildevandsplan

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord Læsevejledning Indledning Hvad er en spildevandsplan? Ansvar for administration af spildevandsplanen Spildevandsplanens indhold Spildevandsplanens vedtagelse Revision af spildevandsplanen Klagevejledning Lov- og planlægningsgrundlag Lovgivning Plangrundlag Målsætninger Målsætninger Konkretisering af målsætninger Konkrete miljø- og servicemål Recipienters kvalitet og målsætning Statustilstand Vandplanens betydning Spildevandsstruktur Status Plan Renseanlæg Status Plan Slamhåndtering Kloakoplande Generelt Status for kloakeringen Princip ved omkloakering og nyanlæg Planlagte ændringer af kloakken Oplandsbeskrivelse Kloakfornyelse Hydraulisk funktion af kloaksystemet Kloaksystemets omfang Plan for fornyelse af kloak Kloakbygværker og udløb Pumpestationer Overløbsbygværker Bassinanlæg Udløb fra det offentlige kloaksystem Vejafvanding

3 13. Spildevandsrensning i det åbne land Forbedret spildevandsrensning i det åbne land Udpegninger i Vesthimmerland og status for oplandene Påbud om forbedret spildevandsrensning Tidsplan Administrative forhold Betalingsvedtægt Offentlig og privat kloak Pligt og ret for grundejer og forsyning Udtræden af det offentlige kloakfællesskab Omkloakering fra fælleskloak til separatkloak Offentlige kloakanlæg på privat areal Tilslutningstilladelser Processpildevand Dimensionering af kloaksystemet Udledningstilladelser/Nedsivningstilladelser Adskillelse af rørlagte vandløb og kloakanlæg Tids- og investeringsplan Renseanlæg Nykloakering Transportanlæg Kloakfornyelse Bygværker Samlet tids- og investeringsplan Miljøvurdering Miljømål Miljøvurdering Bilag...94 Bilag 1 Kloakoplande, status Kloakoplande, plan Bilag 2 Udløb, status Udløb, plan Bilag 3 Renseanlæg Bilag 4 Dimensioneringspraksis i Vesthimmerlands Kommune Bilag 5 Beregningsforudsætninger Kort ses på Søg på Kort over kommunen Vælg Spildevand

4 1. Forord Spildevandsplanen er udarbejdet for at sikre, at alle borgere og virksomheder kan få håndteret deres spildevand på en betryggende måde, og så vi sikrer vores omgivende miljø. Meget tyder på, at vi i fremtiden kan blive ramt af både meget langvarige og ekstreme nedbørshændelser, som det allerede er oplevet flere steder i landet med oversvømmelser på terræn, ved bassiner og i lavtliggende områder. Årsagen tilskrives klimaforandringer og dermed har vi en ny opgave, som vi skal søge at imødegå. Det gør vi bl.a. ved at separere vores afløbssystemer, så spildevandet alene ledes i et rør, der ikke påvirkes af regnvandet. Og så skal vi kunne tilbageholde regnvand lokalt i såvel ledninger som bassiner. Vi vil også fokusere på, at de øgede regnvandsmængder i højere grad end hidtil tilbageholdes ved naturlig nedsivning eller udnyttes bæredygtigt, bl.a. til at forøge kommunens naturområder. Det vil samtidig være initiativer, der kan sikre, at vi kan opfylde nye og skrappere miljømål for vandløb, vådområder og grundvand, som er fastlagt i de statslige vandplaner. Der skal derfor ske en udbygning af afløbssystemet. Det vil primært ske i forbindelse med den løbende renovering samt ved nybygninger og større ombygninger. På Byrådets vegne Niels Krebs Hansen Formand for Teknik & Miljø 4

5 2. Læsevejledning Spildevandsplanen er opbygget af elementer, der henvender sig til forskellige målgrupper. I kapitel 3 er skrevet, hvad en spildevandsplan er, dens retsvirkning, indhold, m.v. Spildevandsplanens lov- og planlægningsgrundlag er beskrevet i kapitel 4, mens kapitel 5, beskriver kommunens specifikke målsætninger på spildevandsområdet. Recipientbeskrivelse er i kapitel 6, mens eksisterende forhold samt planer for kommunens spildevandsstruktur er beskrevet i kapitel 7. Kapitel 8 og 9 indeholder elementer omkring renseanlæg og slamhåndtering og i kapitel 10, 11 og 12 gennemgås nuværende og planlagte forhold for kloakoplande, kloakfornyelsesplanlægning samt kloakbygværker og udløb. Spildevandsrensning i det åbne land er beskrevet i kapitel 13 og kapitel 14 omhandler en række administrative forhold, så som betalingsforhold, udledningstilladelser, tømningsordning m.v. Tidsfølgen for den samlede indsats, og økonomien forbundet hermed, er beskrevet i kapitel 15. Hvilke dele af planen er interessant for dig? Er du Mest relevante kapitler for dig Borger/virksomhed bosat i område, der er kloakeret Borger/virksomhed bosat i landområde uden for kloakeret område Kapitel 7: Kapitel 10: Kapitel 11: Kapitel 14: Kapitel 15: Kapitel 7: Kapitel 13: Kapitel 14: Kapitel 15: Spildevandsstruktur Kloakoplande Kloakfornyelse Administrative forhold Tids- og Investeringsplan Spildevandsstruktur Spildevandsrensning i det åbne land Administrative forhold Tids- og Investeringsplan Miljømyndighed Kapitel 6: Recipienterne Kapitel 7: Spildevandsstruktur Kapitel 8: Renseanlæg Kapitel 9: Slamhåndtering Kapitel 13: Spildevandsrensning i det åbne land Kapitel 14: Administrative forhold Kapitel 15: Tids- og Investeringsplan Kapitel 16: Miljøvurdering Politiker Kapitel 5: Målsætninger Kapitel 7: Spildevandsstruktur Kapitel 14: Administrative forhold Kapitel 15: Tids- og Investeringsplan Kapitel 16: Miljøvurdering Der er foretaget en miljøvurdering af spildevandsplanen, og denne fremgår af kapitel 16. 5

6 3. Indledning Med vedtagelsen af Spildevandsplan ophæves de 4 gamle kommuners spildevandsplaner. Spildevandsplanerne med tilhørende tillæg, der ophæves, er: Aars Kommunes Spildevandplan, Løgstør Kommunes Spildevandsplan, Farsø Kommunes Spildevandsplan, Aalestrup Kommunes Spildevandsplan, Denne Spildevandsplan har til formål at sammenfatte viden om spildevandsområdet fra de tidligere kommuner og de forløbne 6 år i Vesthimmerlands Kommune. Et andet vigtigt formål er at sikre et fælles grundlag for de kommende års administration af spildevandsområdet i kommunen. I denne udgave af spildevandsplanen er indarbejdet: Kommunalreformen. Sammenlægning af de tidligere Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup Kommuner til Vesthimmerlands Kommune. Ophør af Nordjyllands og Viborg Amt samt oprettelsen af det statslige Naturstyrelsen i Aalborg. Selskabsdannelsen. Som følge af vandsektorloven blev Vesthimmerlands Vand A/S dannet med virkning fra 1. januar Vedtagelse af Vandplan Hvad er en spildevandsplan? I henhold til miljøbeskyttelsesloven skal kommunen udarbejde en spildevandsplan, som skal indeholde oplysninger om de eksisterende forhold og planlagte tiltag indenfor spildevandsområdet. En vedtaget spildevandsplan fastlægger rammerne for håndteringen af spildevandet i kommunen. Spildevandsplanen udgør det juridiske grundlag for at udbygge og vedligeholde de offentlige spildevandsanlæg i henhold til lovkrav, kommuneplanen samt borgernes afledningssikkerhed inden for de økonomiske rammer, der er gældende for Vesthimmerlands Vand A/S at grundejere inden for kloakerede områder forpligtes til at tilslutte spildevand til det offentlige kloaksystem samt til at betale tilslutnings- og vandafledningsbidrag herfor at meddele påbud om separatkloakering af fælleskloakerede ejendomme i takt med, at de offentlige fælleskloaksystemer ændres til separatkloak at meddele påbud om forbedret rensning af spildevand på ejendomme i det åbne land at Vesthimmerlands Kommune kan ekspropriere sig ret til arealerhvervelse, rådighedsindskrænkninger, pålægge servitutter m.v. i forbindelse med etablering af nye spildevandsanlæg 3.2 Ansvar for administration af spildevandsplanen For borgerne er planen en forhåndsorientering om de kommende års tiltag og initiativer på spildevandsområdet. Ansvaret for spildevandshåndteringen i kommunen er fordelt på følgende to parter: 6

7 Myndighedsforhold: Vesthimmerlands Kommune, Natur og Miljø Vurdere påvirkningen af miljøtilstanden i vandløb, søer og kystvande samt meddele udledningstilladelser for private og offentlige spildevandsanlæg (herunder vejanlæg). Meddele tilladelse til private renseanlæg og samletanke på ejendomme uden for kloakeret opland. Myndighedsforhold ved tømningsordningen. Påbyde tilslutning til offentlige kloakanlæg. Påbyde ændring af eksisterende private kloakanlæg, blandt andet separatkloakering af fælleskloak. Påbyde forbedret spildevandsrensning på enkeltbeliggende ejendomme i det åbne land. Driftsforhold (kloak- og renseanlæg): Vesthimmerlands Vand A/S Udbygge det offentlige kloaknet i overensstemmelse med spildevandsplanen. Transportere spildevand og regnvand fra ejendomme i offentligt kloakerede områder via tætte kloakanlæg med tilstrækkelig kapacitet. Herunder drift af pumpestationer, andre kloakbygværker og ledningsanlægget. Rense spildevand, så udledningstilladelser overholdes; dette gælder både renset spildevand, opspædet spildevand og separat overfladevand. Administrere betalingsvedtægten. Drive tømningsordningen. Bortskaffe slam i henhold til lovgivningen; det vil sige at begrænse restproduktmængden samt at fremme genanvendelsen mest muligt. Etablere og drive renseanlæg til forbedret rensning i det åbne land ved indgåelse af kontraktligt medlemskab af Vesthimmerlands Vand A/S. 3.3 Spildevandsplanens indhold I spildevandsplanen beskrives eksisterende forhold samt de kommende års aktiviteter inden for spildevandsplanens område. Elementer i spildevandsplanen: Målsætninger for spildevandshåndteringen Gennemføre renseanlægsstrategi Udbygge og forny kloaksystemet Slamhåndtering Spildevandsrensning i det åbne land Administrative forhold Budget- og tidsplan for anlægsprojekter 7

8 3.4 Spildevandsplanens vedtagelse Et forslag til Spildevandsplan godkendes i Byrådet og fremlægges derefter i offentlig høring i minimum 8 uger. Miljøscreeningen offentliggøres som en del af selve spildevandsplanen. Byrådet vedtager på baggrund af kommentarer i høringsfasen det endelige indhold af Spildevandsplan Kommunens vedtagelse kan ikke ankes til anden administrativ myndighed. Vedtagelsen af Spildevandsplan offentliggøres i lokale aviser. Selve planens indhold vil kunne læses på Vesthimmerlands Kommunes hjemmeside. Forslag til spildevandsplanen er forelagt Byrådet den og endelig vedtaget af Byrådet den Revision af spildevandsplanen Spildevandsplanen angiver de overordnede hensigter for den fremtidige håndtering af spildevand i Vesthimmerlands Kommune. Forud for anlægsprojekter udarbejdes særskilte tillæg til spildevandsplanen, hvis de afviger fra spildevandsplanen. I den forbindelse orienteres alle berørte borgere og virksomheder om tillæggets betydning for dem, og de opfordres til at komme med kommentarer/indsigelser i løbet af offentlighedsfasen på minimum 8 uger. For at opnå en hensigtsmæssig administrativ praksis for ajourføring af den digitale spildevandsplan er kompetencen for fremtidige revisioner fastlagt som følger: Berigtigelser, der primært har administrativ karakter, betragtes ikke som egentlige revisioner og ændres af Vesthimmerlands Vand A/S og Vesthimmerlands Kommune: tilrette grænser for kloakoplande med samme kloakeringsprincip ændre placering af kloakledninger via ny opmåling, sanering m.v. ajourføre fællesprivat kloakerede områder i takt med, at dokumentation tilvejebringes Justeringer, der ikke medfører udgifter eller rådighedsindskrænkninger for grundejere, foretages i et samarbejde mellem Vesthimmerlands Vand A/S og Vesthimmerlands Kommune: tilslutte enkeltejendomme, jf. tilbud om kontraktligt medlemskab (åbne land) tilslutte enkeltejendomme uden for kloakeret opland efter anmodning fra grundejer Egentlige revisioner vedtages af Byrådet som særskilte tillæg efter en offentlighedsfase på minimum 8 uger. 8

9 3.6 Klagevejledning Byrådets vedtagelse af spildevandsplanen kan i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 ikke påklages til anden administrativ myndighed. I henhold til planlovens 58, stk. 4 kan der klages til Natur- og Miljøklagenævnet over miljøvurderingen. Der kan kun klages over retlige spørgsmål. Se nærmere ved annonceringen på og i de lokale ugeaviser. 9

10 4. Lov- og planlægningsgrundlag 4.1 Lovgivning Spildevandsplanen er udarbejdet, iht. miljøbeskyttelseslovens 32 samt bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Ifølge Miljøbeskyttelseslovens 32 gælder: 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om 1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger, 2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis, 3) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at give en ejendom tilladelse til direkte tilslutning til spildevandsforsyningsselskabet, 4) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse, 5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg, 6) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau, 7) hvorvidt der er tale om et spildevandsforsyningsselskab omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, 8) afgrænsningen mellem de enkelte vandselskabers kloakeringsområder, og 9) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført. Stk. 2. Den, der er ansvarlig for driften af et spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kommunalbestyrelsens planlægning efter stk. 1. Stk. 3. Spildevandsplanen må ikke stride mod vandplanen, jf. miljømålsloven, kommuneplanen og forudsætninger efter stk. 5. Stk. 4. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen efter stk. 1, herunder om inddragelse af offentligheden, tidsfrister og procedure herfor. Inddragelse af offentligheden kan ske udelukkende ved digital annoncering. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og administrationen af loven. Administrationen af spildevandsområdet er yderligere reguleret via et antal love og bekendtgørelser, hvoraf de mest centrale er gengivet nedenfor: 10

11 Udsnit af gældende love og bekendtgørelser inden for spildevandsplanlægning: Lov om miljøbeskyttelse, Lov nr. 879 af 26. juni 2010 (miljøbeskyttelsesloven) Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, BEK nr af 11. december 2007 (spildevandsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., LBK nr 633 af 7. juni 2010 (betalingsloven) Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, BEK nr 1022 af 25. august 2010 Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, LBK nr 932 af 24. september 2009 (miljømålsloven) Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer Lov om afgift af spildevand, LBK nr. 636 af 21. august 1998 (spildevandsafgiftsloven) Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, Lov nr. 469 af 12. juni Plangrundlag Vandplanen Vandplan konkretiserer de indsatser, der skal til for at kunne forbedre vandmiljøet i forhold til miljømålslovens regler. De kommunale handleplaner laver den overordnede plan for at gennemføre indsatserne. Bortskaffelsen af spildevand i kommunen må ikke være til hinder for, at målsætninger inden for vandområdet kan opnås, og fastlægges i øvrigt under hensyntagen til relevante beskyttelseszoner omkring vandforsyningsanlæggene. Forhold til Kommuneplan En spildevandsplan må ikke stride imod kommuneplanen. Kommuneplanen er en langsigtet plan, som angiver visioner og mål for kommunens udvikling. Denne spildevandsplan er koordineret med den gældende Kommuneplan 2009 med tillæg. I spildevandsplanen er angivet, hvilke områder der allerede er kloakeret (status), og hvor der planlægges ny kloakering inden for de rammer, der er udstukket i kommuneplanen og godkendte lokalplaner (se spildevandsplanens kapitel 10). Forhold til Regionplan Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt og Viborg Amt blev som følge af kommunalreformen ophøjet til landsplandirektiv. De er nu afløst af Kommunalplan 2009 for Vesthimmerlands Kommune og vedtagelse af Vandplan Forhold til lokalplaner Der skal være overensstemmelse mellem spildevandsplanen og kommunens lokalplaner. I lokalplaner er der typisk fastsat begrænsninger i bebyggelsens karakter og udstrækning og dermed spildevandsafledningen. I forbindelse med vedtagelse af nye lokalplaner vil det ofte være nødvendigt også at foretage en mindre revision af spildevandsplanen for at sikre 11

12 fuld overensstemmelse mellem f.eks. byggemodning og etablering af spildevandsanlæg. Forhold til vandforsyningsplan En vandforsyningsplan beskriver den nuværende og planlagte forsyningsstruktur med drikkevand, herunder om de enkelte ejendomme er forsynet via et alment vandforsyningsanlæg eller egen boring til indvinding af drikkevand. Bortskaffelsen af spildevand i kommunen skal fastlægges under hensyntagen til relevante beskyttelseszoner omkring vandforsyningsanlæggene. Forhold til miljømålsloven Folketinget har vedtaget de endelige vandplaner den 22. december 2011 med indsatsprogrammer, som kommunerne skal udarbejde handleplaner efter. Vesthimmerlands Kommune har indarbejdet kravene i den nye vandplan i grundlaget for denne spildevandsplan. 12

13 5. Målsætninger 5.1 Målsætninger Vesthimmerlands Kommune har fastlagt en række målsætninger for håndteringen af spildevand og regnvand. Målsætningerne udstikker de overordnede rammer for de kommende års aktiviteter og virke. Forsyningspligt Vesthimmerlands Vand A/S skal opretholde forsyningssikkerheden over for tilsluttede ejendomme. Serviceniveau over for borgere og virksomheder Borgerne skal generelt opleve et højt serviceniveau i forbindelse med henvendelser. Vesthimmerlands Vand A/S skal arbejde for, at borgerne er velinformerede om aktuelle arbejder samt får mulighed for at fremkomme med egne forslag forud for større anlægsarbejder. Teknisk funktion af kloaksystemet Regn- og spildevand skal bortledes hurtigt, effektivt og uden sundhedsmæssige risici under hensyntagen til de tekniske og økonomiske muligheder. Nye ledninger skal dimensioneres under hensyntagen til de varslede klimaforandringer, herunder med risikovurdering af konsekvenser ved kloakbetingede oversvømmelser. Det skal sikres, at nye ledningsanlæg får en forventet levetid på år. Gener (lugt, støj m.v.) skal minimeres og afhjælpes, hvis det er teknisk og økonomisk muligt. Rottegener skal forebygges. Ud- og indsivning fra kloakledninger skal reduceres. Kloakeringsform Overordnet princip: Central håndtering af spildevand, decentral håndtering af overfladevand. Nykloakering udføres som separatkloak eller spildevandskloak. Spildevand skal så vidt muligt afledes via en separat spildevandsledning direkte til et renseanlæg. Tag- og overfladevand skal så vidt muligt bortskaffes lokalt ved nedsivning på egen grund eller afledes til en regnvandsledning. Ved kloakfornyelse i fælleskloakerede områder skal det i videst muligt omfang tilstræbes at omlægge kloakken til separatsystem; alternativt bortskaffe overfladevand lokalt ved nedsivning på egen grund. Renseanlæg Kvaliteten af det rensede spildevand skal leve op til de gældende krav med god margen. Det rensede spildevand skal have en kvalitet, der ikke hindrer, at vandløbene kan nå deres målsætning. Udledninger fra afløbssystemet Udledninger fra det offentlige spildevandsanlæg samt indgreb i vandløbenes fysiske forhold må ikke være til hinder for, at de opsatte kvalitetsmål for vandløb, søer og kystvande kan opfyldes. Slamhåndtering Spildevandslam fra de offentlige renseanlæg i kommunen udbringes ikke i OSD 1 eller indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg. Dette gælder både ved udbringning i Vesthimmerlands Kommune og ved udbringning i andre kommuner. Spildevandshåndtering ved ukloakerede ejendomme i det åbne land Ejendomme langs afskærende kloakanlæg kan tilsluttes, hvis det er økonomisk eller miljømæssigt fordelagtigt. Rensning af spildevand fra den spredte bebyggelse i det åbne land skal leve op til renseniveauet angivet i tidligere regionsplaner samt i Vandplan Septisk slam fra den kommunale tømningsordning skal håndteres under størst mulig hensyntagen til miljø og energiforbrug samt økonomien for ordningens medlemmer. Økonomi, miljø og energi De økonomiske midler skal anvendes ud fra en samlet vurdering af tekniske muligheder, hensyn til miljøet og energiforbruget (CO 2) samt omkostningerne ved de enkelte løsninger. Anlægsprojekterne prioriteres ud fra disse mål. 1) OSD områder med særlige drikkevandsinteresser. 13

14 5.2 Konkretisering af målsætninger De overordnede målsætninger er suppleret med en række funktionskrav, der har til formål at konkretisere de overordnede målsætninger, så de kan måles. Forsyningspligt I henhold til lovgivningen er Vesthimmerlands Vand A/S forpligtet til at modtage og håndtere spildevand fra samtlige tilsluttede ejendomme, vejarealer og private ledningsanlæg, der er tilsluttet det offentlige kloaknet. For visse ejendomme med særlige afledningsforhold er vilkårene for udledning af spildevand til det offentlige spildevandsanlæg reguleret i en tilslutningstilladelse. Selskabet er endvidere forpligtet til at anlægge og drive anlæg ved ejendomme i ukloakerede områder, når ejendommene indgår kontraktligt medlemskab af Vesthimmerland Vand A/S. Serviceniveau Målsætningen er opfyldt, hvis: Kundernes (borgere og virksomheder) samt Vesthimmerland Kommune s og Vesthimmerlands Vand A/S s rettigheder og forpligtelser er entydige i den konkrete sag. Kunderne oplever en tilfredsstillende reaktionstid i forbindelse med henvendelse til Vesthimmerlands Vand A/S og Vesthimmerlands Kommune om problemer med spildevandsanlæggets funktion. Generel og let forståelig information om aktiviteter findes på hjemmesider, i eventelle foldere samt i lokale aviser/blade. Husejere, der bliver direkte berørt af kloakfornyelse og andre anlægsprojekter, skal kontaktes, indbydes til borgermøde eller orienteres ved anden form for information, så de har mulighed for at fremkomme med egne ønsker. Teknisk funktion af kloaksystemet Målsætningerne er opfyldt, hvis: Gældende anbefalinger i skrift nr. 27/29 fra Spildevandskomiteen vedr. gentagelsesperioder for opstuvning i kloaksystemet til terræn samt sikring over for fremtidige klimaændringer er overholdt ved nye ledningsanlæg. Ledninger, brønde og bygværker er velfungerende og intakte, så der ikke sker sammenbrud under normal påvirkning. Brønddæksler så vidt muligt er fritlagte. Indsivningen af grundvand i spildevands- og fællesledninger reduceres i planperioden. Nyanlæg skal etableres som selvrensende i det omfang, det er muligt. Nye ledninger skal opfylde tæthedskravene angivet i gældende standarder. 14

15 Kloakrelaterede gener (lugt, støj m.v.) skal, hvis det er teknisk og økonomisk muligt, påbegyndes afhjulpet inden for 1 arbejdsuge efter anmeldelsen. Fejlkoblinger i separatsystemer opspores og påbegyndes udbedret inden for en måned efter, at de er konstateret. Kloakeringsform Målsætningen er opfyldt, hvis: Håndteringen af spildevand i kommunen påbegyndes centraliseret i løbet af planperioden. Håndteringen af regnvand decentraliseres i løbet af planperioden enten ved at overfladevand i større omfang nedsives lokalt på de enkelte grunde eller ved at aflede overfladevand uden om overløbsbygværker og renseanlæg. Arealet af områder med fælleskloaksystem i kommunen falder i planperioden. Renseanlæg Målsætningen er opfyldt, hvis: Det rensede spildevand fra de offentlige renseanlæg som minimum overholder gældende kravværdier, gerne med god margen. Mængden af tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der tilledes kloakanlægget, minimeres. Større enkeltkilder opspores, og tilledningen standses eller nedbringes til et miljømæssigt acceptabelt niveau. Tilslutningstilladelser til særligt forurenende virksomheder meddeles med hensyntagen til de enkelte virksomheders aktuelle behov samt i overensstemmelse med kapaciteten på renseanlæggene. Udledninger fra afløbssystemet Målsætningen er opfyldt, hvis: Udledningen fra regnvandsudløb, bassiner og overløbsbygværker ikke er en hindring for opnåelse af vandkvalitetsmålsætningen. Aflastede mængder fra overløbsbygværker reduceres målt over planperioden (ud fra en prioritering af indsatsen efter mest miljø for pengene ). Slamhåndtering Målsætningen er opfyldt, hvis: Vesthimmerlands Vand A/S sikrer, at slammet udbringes korrekt. Det dokumenteres overfor kommunen ved rapport, hvor udbringningsarealerne fremgår. 15

16 Spildevandshåndtering i det åbne land Målsætningen er opfyldt, hvis: Spildevandsrensningen på enkeltejendomme i de udpegede oplande inden udgangen af 2015 lever op til renseklasserne angivet i regionplanerne fra 2005 og Vandplan Der er sikker drift i forhold til tømningsordningen. Økonomi, miljø og energi Målsætningen er opfyldt, hvis: Udskiftning af kloaksystemet koordineres med andre ledningsejere samt vej- og belægningsarbejde med det formål, at sanering af kloakken ved opgravning så vidt muligt forenes med andre behov for opgravning. Fornyelse af kloaksystemet gennemføres, så der opnås den bedst mulige totaløkonomi (summen af anlægsudgifter og driftsudgifter i anlæggenes levetid) I valget af konkrete anlægsløsninger indgår energibesparelser (CO 2 - reduktion) som en faktor. Investeringer i det offentlige spildevandsanlæg er tilstræbt prioriteret efter princippet mest miljø for pengene. 5.3 Konkrete miljø- og servicemål Med vandsektorloven er der fra 2011 indført prisloft i vandsektoren. Driftsomkostninger, der er omfattet af prisloftet, er underlagt effektiviseringskrav. Driftsudgifter til nye miljømål og servicemål kan udløse tillæg til prisloftet, som ikke er underlagt effektiviseringskrav, men som dog skal være fremkommet på effektive og markedsmæssige vilkår. Ved miljømål forstås mål, som opnås ved at gennemføre aktiviteter til gavn for miljø og sundhed, herunder mål fastsat med henblik på tilpasning til klimaændringer. Ved servicemål forstås mål, som opnås ved at gennemføre aktiviteter, der giver en udvidet service for den enkelte forbruger og/eller en samfundsmæssig gevinst. Vesthimmerlands Kommune ønsker i den forbindelse at opsætte konkrete miljø- og servicemål: 1) Forbedre miljøforholdene ved overløbsbygværker. I første omgang med registrering af overløb, antal, varighed og mængde med henblik på at vurdere behovet for omlægning/ombygning. 2) Forbedre spildevandsforhold i sommerhusområder uden kloakering, blandt andet for at sikre badevandskvaliteten og mindske udledningen til fjorden og grundvandet. 16

17 6. Recipienters kvalitet og målsætning Ved recipienter forstås vandløb (herunder dræn og grøfter), søer (herunder moser) og havområder, som modtager spildevand eller overfladevand fra et afløbssystem. Når spildevand afledes via nedsivning, fungerer grundvandet som recipient. 6.1 Statustilstand I Vesthimmerlands Kommune er der ca. 418 km vandløbsstrækning, som er målsat efter kvaliteten i det enkelte vandløb. I figur 6.1 er vist, hvordan det enkelte vandløb er målsat i Vandplan for hovedoplandet 1.2 Limfjorden. Vandløbene fordeler sig med 389 km vandløb der er målsat til god økologisk tilstand og 29 km der er målsat til godt økologisk potentiale. Figur 6.1 Det enkelte vandløbs målsætning i vandplanen

18 Ca. 53 % af vandløbene opfylder allerede deres målsætning. For de øvrige skal der foretages en indsats inden 2015, men for nogle er tidsfristen for målopfyldelse dog udskudt. Søer I Vesthimmerlands Kommune findes der 7 målsatte søer. De er alle målsat til god økologisk tilstand. Kun i én af søerne forventes der målopfyldelse. Der venter kommunen en stor opgave, før søerne når deres målsætning. Navn Målopfyldelse Indsats Farsø Sø Nej Ingen Sjørup Sø Ja Ingen Navn Sø Nej 1 kg P/år Sjørupgård Sø Nej Ingen Øje Sø Nej Ingen Måge Sø Ukendt Ingen Louns Sø Nej Ingen Farsø Sø er af rekreative hensyn delvist oprenset i Kystvand Alle vandløbene i Vesthimmerlands Kommune afvander til Limfjorden. De kystnære recipienter er Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning, Risgårde Bredning, Bjørnsholm Bugt, Løgstør Bredning og Halkær Bredning. Hele Limfjorden er målsat til God Økologisk tilstand, men tilstanden er i øjeblikket ringe. Tidsfristen for målopfyldelse er i den første planperiode udskudt på grund af tekniske årsager. Derfor er der ikke tildelt nogen indsats for Limfjorden, men forventningen er, at de indsatser, der gennemføres i oplandet, vil forbedre tilstanden. Det er især indsatsen overfor de diffuse kilder, der kan være med til at forbedre tilstanden i Limfjorden. Indsatsmetoderne omfatter vådområder, randzoner, p-ådale 1 og andre landbrugsrelaterede virkemidler. 6.2 Vandplanens betydning Af Vandplan fremgår indsatsen overfor punktkilder i Limfjordsoplandet. Der skal ske indsats overfor 1 renseanlæg, ca. 828 ejendomme i det åbne land og 34 regnbetingede udløb. Krav til kommunernes gennemførelse af indsats overfor den spredte bebyggelse fremgår af bilag 2 i vandplanen. Her er skitseret indsatsen overfor de ejendomme, som allerede efter regionplanerne skulle have forbedret rensning samt den supplerende indsats i forhold til vandplanen. Den supplerende indsats overfor regnbetingede udløb er fastlagt under hensyntagen til kommunernes generelle ønske om fristforlængelse for spildevandsindsatsen for at sikre, at indsatsen er praktisk realiserbar. Det er på baggrund heraf fastlagt, at den supplerende indsats for de regnbetingede udløb, som udgangspunkt gennemføres fra 2014 med en jævn 1) Arealer i ådale som i perioder oversvømmes kan fjerne fosfor fra vandløbene. 18

19 investeringstakt over 5 år, således at ca. 2/5 af det samlede indsatsbehov gennemføres i 1. planperiode. Af retningslinje 15, jf. kapitel 1.4 fremgår kriterier for kommunalbestyrelsens prioritering af gennemførelse af spildevandsindsatsen: Vandplanen sætter krav til tilstanden af vandløb, søer og kystområder, og det kan komme til at påvirke de indsatser, der skal foretages i henhold til spildevandsplanen. Indsats i kommunen Indsatsen i vandplanen overfor spildevandspåvirkning er begrænset. Der er udpeget et område ved Klotrup-Bygum, hvor ejendommene skal have forbedret rensning af spildevandet. Der er ca. 48 ejendomme der skal gennemgås. Et område i Ullerup med ca. 23 ejendomme, er udpeget til forbedret spildevandsrensning i Regionplan 2005, som er baseline for Vandplan og altså også et område, hvor der skal laves en indsats. Der er ingen indsats krævet i forhold til renseanlæg, men derimod til to overløbsbygværker i Overlade. Her sker hyppige overløb ved regnskyl, så mekanisk renset, fortyndet spildevand løber i søen. Dermed kan afløbet fra søen ikke nå målsætningen. 19

20 7. Spildevandsstruktur Dette kapitel beskriver den nuværende og planlagte spildevandsstruktur i Vesthimmerlands Kommune. 7.1 Status I Vesthimmerlands Kommune findes der fire større og ét mindre renseanlæg. De drives alle af Vesthimmerlands Vand A/S. Renseanlæggene er nærmere beskrevet i spildevandsplanens afsnit 8. Aggersund Nord afleder til Fjerritslev Renseanlæg, der er placeret i Jammerbugt Kommune. Fra Viborg Kommune modtages spildevand fra Hvam og Gl. Hvam. 7.2 Plan På baggrund af vurderingsrapport fra marts 2008, (COWI, 2008) omhandlende en analyse af den fremtidige spildevandsstruktur, planlægges Aalestrup Renseanlæg og Gedsted Renseanlæg nedlagt. Der er i rapporten foretaget en sammenligning af den nuværende situation (0-alternativet) med en situation, hvor Gedsted Renseanlæg nedlægges og afskæres til Stistrup (Alternativ 1) samt en situation, hvor både Gedsted Renseanlæg og Aalestrup Renseanlæg nedlægges og afskæres til Stistrup Renseanlæg (Alternativ 2). Miljømæssigt vil den konstante udledning af renset spildevand til Simested Å ophøre i forbindelse med nedlæggelsen af Aalestrup Renseanlæg. Samtidigt vil der ikke være risiko for væsentlige recipientpåvirkninger i tilfælde af driftsforstyrrelser på renseanlægget. Rent økonomisk fremstår Alternativ 2 som den løsning med de laveste omkostninger, idet en sådan løsning dog fordrer, at der skal foretages en detailmæssig vurdering af, om Stistrup Renseanlæg skal udvides. Om en sådan udvidelse skal gennemføres vil først endeligt kunne vurderes, når de planlagte tiltag (primært separatkloakering), der ligger forud for centraliseringen, er gennemført. Fordele ved fremtidig spildevandsstruktur Ved gennemførelsen af en centralisering af renseanlægsstrukturen kan følgende fordele opnås: Et forbedret vandmiljø. Udledninger til de følsomme recipienter fjernes på sigt, da spildevand afskæres fra de mindre renseanlæg til større renseanlæg, der udleder til mindre følsom recipient. Der bliver mulighed for over de næste 5-10 år at gennemføre de planlagte saneringsprojekter i byerne, så disse på sigt kan afskæres til et større renseanlæg Forsyningssikkerheden forbedres Stor fleksibilitet med hensyn til by- og erhvervsudvikling Nedslidte renseanlæg nedlægges Centraliseringen medfører et forbedret arbejdsmiljø 20

21 Den planlagte centralisering giver mulighed for en væsentlig reduktion i driftsudgifter, dels på grund af bedre og mere stabil drift på renseanlæggene og dels på grund af reduktion af transportafstandene for driftspersonalet. Mere fremtidssikker over for bl.a. fremtidige krav om yderligere rensning af f.eks. mikroorganismer og miljøfremmede stoffer. Miljøkonsekvenserne ved strukturændringen er detailvurderet som led i spildevandsplanlægningen, hvilket er nærmere omtalt i miljøvurderingen afsnit 16. I forbindelse med centraliseringen af de to renseanlæg anlægges afskærende ledninger fra Aalestrup til Gedsted og videre til Stistrup Renseanlæg, jf. de stiplede linjer på figur 7.1. De afskærende ledninger vil primært komme til at bestå af trykledninger. Situationskort over den planlagte spildevandsstruktur i Vesthimmerlands Kommune. De påtegnede ledningsføringer er vejledende. Figur 7.1 Planlagt spildevandsstruktur i Vesthimmerlands Kommune. 21

22 8. Renseanlæg I Vesthimmerlands Kommune findes der fire større renseanlæg samt ét mindre, der alle drives af Vesthimmerlands Vand A/S. 8.1 Status Alle anlæg renser vandet meget tilfredsstillende og overholder udledningskravene med en god margin. Alle anlæg renser spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. Vesthimmerlands Kommune er godkendelsesmyndighed i forhold til Vesthimmerlands Vand A/S, mens Naturstyrelsen er tilsynsmyndighed med hensyn til recipienttilstanden omkring udledningen, samt med overholdelse af udledningstilladelsens vilkår. Anlæg Dimensioneret kapacitet [PE] Stofmæssig belastning [PE]* Type Anlæg Aars MBNDKL Løgstør MBNDK Stistrup MBNDK Aalestrup MBNDK Gedsted MBNDK Tabel 8.1 Godkendt kapacitet samt variation af den gennemsnitlige årlige stofmæssige belastning på renseanlæggene målt i perioden *Belastningerne på de enkelte renseanlæg varierer meget fra år til år. Typer af renseanlæg M angiver, at der foretages mekanisk rensning af spildevandet på anlægget. B angiver, at der sker en biologisk rensning af spildevandet på anlægget. N angiver, at der sker biologisk kvælstoffjernelse ved nitrifikation. Det er det 1 trin i en proces hvor mikroorganismer omdanner ammoniumsforbindelse/ammoniak til nitrit (NO 2) og nitrat (NO 3). 2. trin er denitrifikation. D angiver den proces, benævnt denitrifikation, hvorved mikroorganismer med organisk stof som energikilde, omdanner nitrat (NO 3) over nitrit (NO 2) til frit kvælstof (N 2). Det frie kvælstof afgives til atmosfæren og fjernes dermed fra spildevandet. K angiver, at der på anlægget indgår kemisk rensning. L angiver, at der foregår efterpolering i laguner. Tabel 2 indeholder data for de respektive renseanlæg målt for Anlæg Hydraulisk belastning [m 3 /år] Stofmæssig belastning [PE] Vandmængde pr. PE [l/pe/døgn] Aars Løgstør Stistrup Aalestrup Gedsted Tabel 8.2 Den gennemsnitlige stofmæssige og hydrauliske belastning på renseanlæggene i

23 Tallene i kolonnen Vandmængde pr. PE siger noget om koncentrationen af stof i spildevandet, og et højt tal kan således være udtryk for, at der er meget uvedkommende vand i form af f.eks. indsivning i oplandet til et renseanlæg. Dette er dog ikke entydigt, idet kloakeringsprincippet også har en indflydelse (mere regnvand i fællekloak), ligesom placeringen af tungere industri kan have en stor indflydelse i modsat retning, hvilket netop her er tilfældet med Danpo i Aars. Fakta Et renseanlægs kapacitet og belastning beskrives ud fra betegnelsen PE (Personekvivalent). 1 PE angiver den gennemsnitlige spildevandsproduktionen fra 1 person på en dag. En PE er defineret som: 21,9 kg organisk stof pr. år (BI5), 4,4 kg total kvælstof pr. år, eller 1,0 kg total fosfor pr. år Den godkendte kapacitet er udtryk for det antal PE, som er udlagt i spildevandsplanen til maksimalt at måtte tilføres det pågældende renseanlæg. Den godkendte kapacitet er således en ren administrativ størrelse. Til kontrol af overholdelsen af den godkendte kapacitet anvendes tørvejrsvandmængden i indløb samt BI5 i indløb. Supplerende detaljer om renseanlæggene fremgår af bilag 3. 23

24 Aars Renseanlæg Indledende oplysninger Virksomhedens navn: Aars Renseanlæg Etableringsår: Sidste udbygning 1999 Kapacitet: personækvivalenter Beliggenhed: Skivumvej 154, 9600 Aars Miljøtilsynsmyndighed: Naturstyrelsen Aalborg Miljøtilladelser: Seneste udledningstilladelse af d. 1. januar 2001 Spildevand fra husholdninger og virksomheder ledes via Aars og oplandsbyers kloakanlæg til Aars Renseanlæg. Ca. 80 % af spildevandet kommer fra industrien, hvoraf Danpo-slagteriet levere langt den største stofbelastning til renseanlægget. Spildevandet indeholder organisk stof, kvælstof, fosfor og bakterier, som fjernes fra spildevandet inden udledning til Halkær Å. Åen løber ud i Halkær Bredning og derefter til Limfjorden. Halkær Å har en lille vandføring og er derfor følsom for tilledning af spildevand. Fosfor i spildevandet fjernes hovedsagelig ved hjælp af fældningskemikalier, mens de øvrige komponenter fjernes ved biologiske processer. De biologiske processer forbruger ilt, som tilføres vandet ved hjælp af beluftere. Ved rensningen produceres slam, som afvandes efter tilsætning af afvandingsmiddel (polymer) for til slut at blive tilsat brændt kalk. Slutproduktet, kalkstabiliseret slam, har et højt indhold af fosfor og kvælstof, hvorfor det tilføres landbrugsjord som gødning. Herved erstatter det brugen af kunstgødning og kalk. Kalkstabiliseret slam er af en høj hygiejnisk kvalitet, og det kan tilføres som gødning uden at give anledning til gener. Der føres kontrol med virksomhedernes produktion og udledning for at sikre genanvendelsen på landbrugsjord. Slammet kontrolleres løbende. Læs mere i afsnit 9. Der produceres renset vand, kalket slam og mindre mængder affald. Affald findes i form af fedt, sand/jord og ristestof. Fedt genbruges på biogasanlæg, hvor det indgår i produktionen af gas. Ristestof brændes på affaldsforbrændingsanlæg, mens sand/jord vaskes og iblandes kalkstabiliseret slam, hvorefter det udspredes på landbrugsjord. Anlægget ligger med god afstand til naboer. 24

25 Løgstør Renseanlæg Indledende oplysninger Virksomhedens navn: Løgstør Renseanlæg Etableringsår: 1975 og er siden løbende udbygget Kapacitet: personækvivalenter Beliggenhed: Havnevej 77, 9670 Løgstør Miljøtilsynsmyndighed: Naturstyrelsen Aalborg Miljøtilladelser: Seneste udledningstilladelse af d. 1. januar 2001 Spildevand fra husholdninger og virksomheder ledes fra den nordlige del af Vesthimmerlands Kommune (svarende til den gamle Løgstør Kommune) til Løgstør Renseanlæg. En del af spildevandet kommer fra industrien, som fortrinsvis forarbejder landbrugsprodukter. Spildevandet indeholder organisk stof, kvælstof, fosfor og bakterier, som fjernes fra spildevandet inden udledning til Limfjorden. Fosfor i spildevandet fjernes biologisk, dog tilsættes der en mængde jernsulfat. De øvrige komponenter fjernes ligeledes ved hjælp af biologiske processer. De biologiske processer forbruger ilt, som tilføres vandet ved hjælp af beluftere. Ved rensningen produceres slam, som afvandes efter tilsætning af afvandingsmiddel (polymer). På Løgstør Renseanlæg behandles spildevandsslammet med en mesofil udrådning, hvorved der produceres biogas, og slammængden reduceres med ca. 1/3, hvilket bevirker en opkoncentration af fosfor og kvælstof. Dette tilføres som gødning til landbrugsjord. Herved erstatter det brugen af kunstgødning. Udrådnet slam er let håndterbart, og det kan tilføres som gødning på landbrugsjord uden at give anledning til gener. Der føres kontrol med virksomhedernes produktion og udledning for at sikre genanvendelsen på landbrugsjord. Slammet kontrolleres løbende. Læs mere i afsnit 9. Der produceres renset vand, udrådnet slam og mindre mængder affald. Affald findes i form af fedt, sand/jord og ristestof. Fedt genbruges i rådnetanken, hvor fedtet bliver omdannet til metangas, som bruges til produktion af varme. Ristestof brændes, mens sand/jord vaskes. Anlægget ligger i Løgstør by, men denne centrale beliggenhed giver ikke anledning til klager. 25

26 Stistrup Renseanlæg Indledende oplysninger Virksomhedens navn: Stistrup Renseanlæg Etableringsår: Siden udbygget i 1989, og i 2005 stod en gennemgribende udbygning af anlægget færdigt. Kapacitet: personækvivalenter Beliggenhed: Viborgvej 78, 9640 Farsø Miljøtilsynsmyndighed: Naturstyrelsen Aalborg Miljøtilladelser: Seneste udledningstilladelse af d. 21. september 2009 Stistrup Renseanlæg ligger sydvest for Farsø ved Limfjorden. Anlægget modtager spildevand fra tidligere Farsø Kommune samt Hornum og Havbro. I forbindelse med indløbet til Stistrup Renseanlæg er tilkoblet et sparebassin til udligning af indløbsvandmængden. Renseprocessen foregår ved en aktiv-slam proces i to ringformede procestanke, som hver er opdelt i tre ringe. Spildevand, recirkulation og returslam ledes til den inderste ring, hvor der sker opformering af de ønskede mikroorganismer. Næste ring fungerer som denitrifikationstank og den yderste ring som nitrifikationstank. Herfra ledes det rensede spildevand via efterklaringstank til Limfjorden i en havledning, der udmunder ca. 200 m fra kysten. Stistrup Renseanlæg er gennemmoderniseret i 2005 og fremstår i dag som et velfungerende og moderne anlæg, der imødekommer nutidens krav til spildevandsrensning og arbejdsmiljø. Der er valgt udstyr og anlæg med høj funktionalitet og kvalitet samt med forventelig lave vedligeholdelsesomkostninger. Slam fra anlægget afvandes i en centrifuge og pumpes herefter ud på en åben slamlagerplads, hvor det efterfølgende stabiliseres med kalk. Slutproduktet, kalkstabiliseret slam, har et højt indhold af fosfor og kvælstof, hvorfor det tilføres landbrugsjord som gødning. Herved erstatter det brugen af kunstgødning og kalk. Kalkstabiliseret slam er af en høj hygiejnisk kvalitet, og det kan tilføres som gødning uden at give anledning til gener. Der udføres kontrol med virksomhedernes produktion og udledning for at sikre genanvendelsen på landbrugsjord. Slammet kontrolleres løbende. Læs mere i afsnit 9. Stistrup udleder til en forholdsvis robust recipient (Risgårde Bredning i Limfjorden). 26

27 Aalestrup Renseanlæg Indledende oplysninger Virksomhedens navn: Aalestrup Renseanlæg Etableringsår: Sidste udbygning 2003 Kapacitet: personækvivalenter Beliggenhed: Ådiget 44, 9620 Aalestrup Miljøtilsynsmyndighed: Naturstyrelsen Aalborg Miljøtilladelser: Seneste udledningstilladelse af d. 1. januar 2005 Aalestrup Renseanlæg ligger i Aalestrups sydlige udkant ved Simested Å. I forbindelse med indløbet er der etableret et sparebassin. Renseprocessen foregår ved en aktiv-slam proces i aflange ringkanaler. Spildevand, recirkulation og returslam ledes til denitrifikationstanken, hvorfra spildevandet ledes videre til to nitrifikationstanke. En del af returslammet ledes til en hydrolysetank for biologisk fosforfjernelse. Spildevandet ledes herefter til efterklaringstanken, hvorfra det rensede spildevand udledes til Simested Å. Denitrifikationstanken er udvidet, fornyet og procesoptimeret i 2003, og der er samtidig anlagt nyt slammineraliseringsanlæg. Der er generelt tale om et ældre anlæg, hvor restlevetiden er lav for flere af anlægskomponenterne. Anlægget er i 2011 udbygget med en ny forbehandlingsbygning. I bygningen er etableret ny ristegodsvasker og presse, ristegodscontainer, sandvasker og sandcontainer. Risteinstallationen er bibeholdt. I sandfanget er banketternes udformning blevet ændret til sandpumper til erstatning for de tidligere mammutpumper. Under forbehandlingsbygningen, er der etableret nyt trykforøgeranlæg til teknisk vand. Slammet udpumpes på nærtliggende slammineraliseringsanlæg. Herfra kan slammet tilføres landbrugsjord som jordforbedring/gødning. Dette har dog i flere omgange ikke været muligt, da grænseværdierne på tungmetallet cadmium har været overskredet. Derfor har slammet måttet deponeres. Udledningen af det rensede spildevand sker til Simested Å, som er højt målsat, og må betragtes som en følsom recipient. 27

28 Gedsted Renseanlæg Indledende oplysninger Virksomhedens navn: Gedsted Renseanlæg Etableringsår: 1985 Kapacitet: personækvivalenter Beliggenhed: Vesterbro 38, 9631 Gedsted Miljøtilsynsmyndighed: Naturstyrelsen Aalborg Miljøtilladelser: Seneste udledningstilladelse af d. 25. maj 2004 Gedsted Renseanlæg ligger i Gedsteds nordlige udkant ved Lerkenfeld Å. Anlægget modtager spildevand fra Gedsted by og Vesterbølle. Renseprocessen foregår ved en aktiv-slam proces i to aflange ringkanaler. Spildevand, recirkulation og returslam ledes til denitrifikationstanken, hvorfra spildevandet ledes videre til nitrifikationstanken. Herfra ledes spildevandet til efterklaringstanken og videre til udløbet i Lerkenfeld Å. Tilstanden af kloaksystemet i Gedsted by er meget dårlig. Der er påbegyndt separatkloakering af Gedsted by. Der produceres ca. 40 tons TS slam årligt. Slammet køres til afvanding på Stistrup Renseanlæg. Anlægget er ikke renoveret væsentligt, siden det blev anlagt i Dette vurderes ikke at have en umiddelbar betydning for anlæggets funktion, men restlevetiden for flere af anlægs-komponenterne vil være relativ kort. Der er ingen biologisk fosforfjernelse på anlægget, hvilket betyder, at der skal doseres kemikalier til processen på anlægget. Renseanlægget udleder til Lerkenfeld Å, som må betragtes som en følsom recipient. 28

29 8.2 Plan En centralisering vil generelt medføre flere fordele af både økonomisk, miljømæssige og administrativ karakter, hvilket er nærmere beskrevet i afsnit 7, Spildevandsstruktur. De tre renseanlæg i Løgstør, Stistrup og Aars er alle tidssvarende anlæg, der bibeholdes og udvides om nødvendigt. Renseanlæggene i Aalestrup og Gedsted er begge ældre anlæg, som ikke har været moderniseret i samme grad, som kommunens øvrige anlæg. Kloaksystemet i Gedsted by er i meget dårlig tilstand, og der er her igangsat separatkloakering, hvilket planlægges færdigt i Der er ikke planlagt udvidelse eller ombygninger på Aalestrup Renseanlæg. Der er igangsat separatkloakering af Aalestrup by og øvrige byer i renseanlæggets opland, hvorved den hydrauliske belastning fra oplandet vil blive reduceret. Separatkloakeringen forventes færdig i En nedlæggelse af Aalestrup og Gedsted Renseanlæg og de fordele, der kan opnås herved i form af bl.a. en mere stabil og robust spildevandsrensning er undersøgt i en rapport, der er udarbejdet i 2008 og omhandler den fremtidige spildevandsstruktur i Vesthimmerlands Kommune, (COWI, 2008). Det fremgår af rapporten, at omkostningerne ved at drive disse anlæg er på ca. samme niveau som driftsomkostningerne efter en afskæring af spildevandet til det mere fremtidssikrede Stistrup Renseanlæg. Det gælder, selvom Stistrup Renseanlæg formentligt skal udvides for at bære den fremtidige belastning (planlagt ). Strategien er derfor, at Gedsted Renseanlæg og Aalestrup Renseanlæg nedlægges og afskæres til Stistrup Renseanlæg. Centraliseringsstrategien samt de økonomiske konsekvenser er nærmere beskrevet i afsnit 7 Spildevandsstruktur og afsnit 15, Tids- og investeringsplan. Anlæg Godkendt kapacitet [PE] Stofmæssig belastning [PE]* Stistrup * Aalestrup Planlægges nedlagt Gedsted Planlægges nedlagt Tabel 8.3 Godkendt kapacitet samt den gennemsnitlige årlige (målt i perioden ) stofmæssige belastning på Stistrup Renseanlæg såfremt Aalestrup og Gedsted afskæres hertil. *Belastningerne på de enkelte renseanlæg varierer meget fra år til år. I Bilag 3 findes et skema med detaljerede oplysninger for renseanlæg i status- og plansituationen. 29