DOKUMENTATIONSRAPPORT VEDR. AKKREDITERING. For faget: Dansk

Transkript

1 DOKUMENTATIONSRAPPORT VEDR. AKKREDITERING For faget: ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Kultur og Identitet Januar 2010

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Del Kriterium 1 Behov for uddannelsen... 4 Kriterium 2 Dimittendernes arbejdsmarkedssituation... 9 Kriterium 3 Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4 Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5 Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriterium 6 Uddannelsesstruktur Kriterium 7 Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8 Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 9 Uddannelsens faglige profil Kriterium 10 Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Del 2: Grundoplysninger Del 3: Legalitetsforhold... 65

3 DEL 1 på Roskilde Universitet (herefter RUC) er et klassisk humanistisk universitetsfag der har forstået at forny sig løbende i takt med ændrede bekendtgørelseskrav på den ene side og samfundets ændrede behov for danskfaglige kandidater på den anden. Faget er organiseret administrativt under Institut for Kultur og Identitet. er et af de store humanistiske fag på RUC og indgår på forskellige niveauer i RUC s særlige studiestruktur. En uddannelse i dansk begynder typisk med det 2-årige humanistiske basisstudium hvor de studerende arbejder tværfagligt med flere centrale humanistiske discipliner (historie og kultur, sprog og litteratur, kommunikation, filosofi og videnskabsteori, pædagogik og psykologi). Arbejdet består af både kurser og projekter, og foruden at tilegne sig brede faglige kompetencer inden for humaniora, lærer de studerende også at arbejde sammen med hinanden i projektgrupper. Den faglige specialisering begynder først for alvor i basisstudiets 2. år hvor de studerende vælger specialkurser inden for de fag de gerne vil læse efter basisstudiet. De særlige danskfaglige elementer i det humanistiske basisstudium er: et grundkursus i tekst og tegn, et projekt i tekst og tegn, et specialkursus i dansk sprog og sprogbrug (dansk sprog 1), et specialkursus i dansk litteratur (dansk litteratur 1) og et projekt med et danskfagligt emne. På uddannelsens 3. år kommer RUC s særlige kombinationsstruktur i spil. Her læser de studerende et bachelormodul i hvert af de to valgte fag på bachelorniveau, fx dansk og historie eller dansk og virksomhedsstudier. Fagelementer fra dansk udgør således kombinationsuddannelsens ene fag, mens fagelementer fra fx historie udgør kombinationsuddannelsens andet fag. Efter 3. år, som afslutter bacheloruddannelsen, fortsætter de fleste studerende med en kandidatuddannelse i de samme to fag. Kandidatuddannelserne på RUC er også kombinationsuddannelser, dvs. at de studerende læser to parallelle fag på uddannelsens 4. og 5. år. På 5. år kan de studerende vælge om de vil skrive specialeafhandlingen i det ene fag og læse et dybdemodul i det andet fag, eller om de vil skrive et tværfagligt speciale der inddrager fagelementer fra begge fag. Denne rapport redegør for den del af kombinationsuddannelsen som danskfaget udgør inden for RUC s uddannelsesstruktur, dvs. både for bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen. 1

4 Modellen nedenfor illustrerer de danskfaglige elementer der indgår i hhv. basisstudiet, bacheloruddannelsen (som basisstudiet er en del af) og kandidatuddannelsen. Hver kasse svarer til et modul/semester/30 ECTS. De tomme kasser repræsenterer andre kurser og fag på basisstudiet samt det andet fag på bachelor- og kandidatniveau. Rækkefølgen af fag på bacheloruddannelsens 3. år og på kandidatuddannelsen er underordnet, dvs. at de studerende selv kan vælge i hvilken rækkefølge de vil læse deres to kombinationsfag. Studiestruktur på RUC: Kandidatuddannelse i dansk Kandidatuddannelse: 2 moduler i dansk (60 ECTS) og 2 moduler i et andet fag Bacheloruddannelse i dansk Bacheloruddannelse: 1 modul i dansk (30 ECTS) og 1 modul i et andet fag Humanistisk basisstudium, 2. år: specialkursus i dansk sprog og sprogbrug 1 (7,5 ECTS) og/eller dansk litteratur 1 (7,5 ECTS) samt et danskfagligt projekt (15 ECTS) Humanistisk basisstudium, 1. år: grundkursus i tekst og tegn (7,5 ECTS) samt et tekst og tegnprojekt (15 ECTS) Grundkurset i tekst og tegn på bacheloruddannelsens 1. år er obligatorisk. Kun et af specialkurserne i dansk på bacheloruddannelsens 2. år er obligatorisk, men begge specialkurser anbefales. Et tekst og tegn-projekt er obligatorisk. Et danskfagligt projekt på basisuddannelsens 2. år er obligatorisk. Det faglige indhold i dansk er centreret omkring tre emneområder: sprog, litteratur og medier. På bachelormodulet foretager den studerende et valg mellem fagets to kerneområder, sprog og litteratur, og samtlige studerende 2

5 følger et kursus i medieanalyse. På kandidatuddannelsen specialiserer den studerende sig yderligere ved at vælge en mere specifik studieretning. har fem studieretninger på kandidatniveau: sprog og litteratur sprog og medier litteratur og medier sprog som videregående studium litteratur som videregående studium En detaljeret oversigt over danskfagets fem studieretninger findes i bilag 1 og vil blive omtalt nærmere under Kriterium 6 Uddannelsesstruktur. En kandidatuddannelse i dansk med studieretningen dansk sprog og litteratur, kvalificerer den studerende til et job i gymnasieskolen (se Del 3 Legalitetsforhold). faget indgår også i to toningsuddannelser. En toningsuddannelse er en fast kombination af to fag på kandidatniveau hvor opfyldelse af specifikke krav i hvert fag udgør en helhed med et særligt fokus. Studerende der vælger at kombinere danskfagets studieretning dansk sprog og medier med faget virksomhedsstudier, kan få et toningsbevis i public relations, og studerende der kombinerer danskfagets studieretning dansk sprog og medier med faget kulturog sprogmødestudier, kan få et toningsbevis i flersprogethed og dansk som andetsprog (se bilag 2 for de toningsbestemmelser der gælder for disse to faste fagkombinationer). 3

6 Kriterium 1 Behov for uddannelsen 1.1: Institutionen skal dokumentere, at den indgår i en løbende dialog med aftagere, aftagerpaneler og alumner med henblik på fortsat sikring af uddannelsens relevans og kvalitet. Målepunkt Institutionen skal redegøre for uddannelsens løbende dialog med aftagerpaneler, med aftagere og med dimittender/alumner. Redegørelsen skal belyse følgende spørgsmål: - Er dialogen etableret eller under planlægning? - Er dialogen forankret på centralt, fakultets-, institut- eller andet niveau? - Finder dialogen sted via møder, kvalitative/kvantitative undersøgelser eller på anden vis? - Hvordan anvender institutionen resultaterne af dialogen i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet? Der skal gives eksempler på institutionens anvendelse af resultaterne af dialogen. Institutionen kan, såfremt den finder andre elementer i den løbende dialog med aftagerpaneler, med aftagere og med dimittender/alumner væsentlige, supplerende redegøre for disse. Præcisering Bachelor: Hvis under 75 % fortsætter på en kandidatuddannelse, forventes det, at dimittendundersøgelserne også omfatter dimittender fra bacheloruddannelser. Hvis mere end 75 % af en bacheloruddannelses dimittender fortsætter i videreuddannelse på institutionen, kan institutionen ud over aftagerpaneler, aftagere og dimittender/alumner inddrage studieledere eller andre repræsentanter for relevante kandidatuddannelser i redegørelsen for den løbende dialog. Følgende redegørelse for uddannelsens løbende dialog med aftagere og dimittender vedrører først og fremmest kandidatuddannelsen da størstedelen af bachelorer i dansk fortsætter på kandidatuddannelsen i dansk på RUC eller på en anden relevant kandidatuddannelse (se målepunkt 2.1.1). Dialogen med aftagere og dimittender foregår på mange forskellige niveauer, og den foregår både på en formel og en uformel måde. Der er oprettet aftagerpaneler både på centralt niveau og institutniveau, men den vigtigste dialog med direkte relevans for dansk foregår via den løbende kontakt som fagets ledelse og ansatte har med gymnasieskolerne og med det landsdækkende censorkorps for danskfaget. RUC s centrale aftagerpanel rådgiver bestyrelsen og direktionen om uddannelsesspørgsmål af overordnet og strategisk karakter og bidrager med generel viden om arbejdsmarkedet og om relevante erhvervspolitiske forhold for at belyse sammenhængen mellem uddannelse, arbejdsmarked og erhvervsliv. Panelet består af 12 personer udpeget af bestyrelsen efter indstilling fra 4

7 direktionen. Der er afholdt møder med panelet i oktober 2008 og februar På det sidste møde blev der bl.a. drøftet en principskitse for en ny uddannelsesstruktur på RUC. På det næste møde, som forventes at blive afholdt i begyndelsen af 2010, vil en uddannelsesreform igen være hovedpunktet (se bilag 3 Notat om centralt aftagerpanel). Institut for Kultur og Identitets aftagerpanel blev oprettet i Formålet med dette aftagerpanel er at sikre dialog med potentielle aftagere af fagenes dimittender og at sikre uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet. Institutlederen mødes med aftagerpanelets 4 medlemmer cirka 3 gange årligt, og panelet bliver inddraget i diskussioner af emner der er aktuelle for instituttet og de enkelte fag under instituttet, fx instituttets udviklingsplaner inden for forskning og undervisning, kandidatundersøgelsesresultater mv. (se bilag 4 Mødereferater og Notat fra Institut for Kultur og Identitets aftagerpanel). Dialog med censorinstitutionen er som nævnt en af de vigtigste kilder til videreudvikling af danskuddannelsen. Studielederen holder møder med censorformanden og næstformanden to gange om året i forbindelse med udpegning af censorer til eksamener og er i øvrigt i løbende kontakt med censorformanden via . Det er censorformandens ansvar at sørge for spredning i udvalget af censorer, og de forskellige censorers besøg i forbindelse med eksamener giver rig mulighed for dialog mellem fagets undervisere og censorerne. Efter de to årlige eksamensperioder sender censorerne deres bemærkninger til censorformanden som samler indberetningerne i en årsberetning som derefter sendes til danskfagene på landsplan (se bilag 5 Censorårsberetninger ). Herudover holder danskfaget på RUC møder med censorformandskabet når der sker ændringer på uddannelsen, senest i forbindelse med indførelse af nye studieordninger på RUC og i forbindelse med indførelsen af den nye karakterskala i Som det fremgår af censorformandens årsberetninger, er der fra censorernes side tilfredshed med danskuddannelsen på RUC, og samarbejdet med både censorerne og censorformanden er velfungerende. Et af de områder der har været aktuelle at diskutere inden for censorinstitutionen, er eksamensklager. Der var i 2006 indbragt en enkelt eksamensklage for ankenævnet af en danskstuderende på RUC, men ingen de følgende år. I censorberetningen 2007 har to censorer med særlig henvisning til gruppeeksamener på RUC fremhævet at det var uproblematisk at skelne mellem de studerendes præstationer ved den mundtlige gruppeeksamen og dermed give differentierede karakterer. Censorberetningen 2008 rapporterer især om eksamensafviklingen med nye studieordninger og den nyindførte karakterskala. Her påpeger en af censorerne et problem ved den individuelle projekteksamen, nemlig at den giver mindre tid 5

8 til fordybelse og en mere overfladisk eksamination end det var tilfældet med gruppeeksamener. Disse tilbagemeldinger tolkes som en anerkendelse af RUC s studiestruktur med gruppearbejde og projektarbejde som et grundlag for fordybelse og kritisk refleksion. arbejder fortsat på den bedst mulige omstilling til den individuelle eksamensform, dog med bevarelsen af gruppearbejdsformen med dens ovennævnte kvaliteter og kompetenceudviklende muligheder. Dialog med gymnasieskolen foregår forholdsvis intensivt fra danskfagets side da gymnasiet er en oplagt aftager for danskkandidater. Denne dialog foregår på forskellige måder, dels lokalt via kontakt med de lokale gymnasier i Roskildeområdet, dels via flere af dansklærernes virke ved gymnasieskolernes efteruddannelseskurser. Desuden har dansk en adjungeret professor, Anders Østergaard fra Falkonergårdens Gymnasium, som i begyndelsen af hvert semester fortæller om sit job som gymnasielærer og inviterer de studerende til at forsøge sig med større eller mindre undervisningsforløb under hans vejledning (se det skriftlige oplæg fra Anders Østergaard i bilag 6 Semesterplan for efterårssemestret 2009). Dialog med dimittender foregår dels direkte og personligt ved at en række dimittender inviteres til at holde oplæg om deres vej fra danskuddannelsen til arbejdsmarkedet, dels via større spørgeskemaundersøgelser der giver svar på kvaliteten og relevansen af danskuddannelsen i forhold til dimittendernes efterfølgende jobfunktioner. Til oplæggene ved semesterstart udvælger studienævnet kandidater fra hvert af fagets emneområder og så vidt muligt kandidater i forskellige typer stillinger. I var der oplæg fra en webkoordinator, en freelance radioreporter, en gymnasielærer, en tekstforfatter, en web-redaktør og en freelance journalist (se fx bilag 6 Semesterplan for efterårssemestret 2009). RUC har foretaget en omfattende beskæftigelsesundersøgelse af fem årgange af RUC-kandidater ( ). Spørgeskemaundersøgelsen havde en svarprocent på 71,5, svarende til 2058 kandidater. 1 De få bachelorer der ikke havde valgt at fortsætte deres studier på en kandidatuddannelse (3.3% ifølge undersøgelsen), er medtaget i undersøgelsen. Undersøgelsen er forankret på centralt niveau, men indeholder også besvarelser i en fagspecifik opdeling. Hvor hovedrapporten viser undersøgelsens resultater fordelt på hver af RUC s seks kandidattitler, fokuserer den fagspecifikke delrapport udelukkende på de kandidater der har læst dansk som det ene af deres kombinationsfag på RUC (se bilag 7, Kandidatundersøgelsen 2007 for dansk). Her ses en svarprocent på 72,3, hvilket svarer til 224 danskkandidater. Disse besvarelser indgår i den løbende tilrettelæggelse af danskfagets undervisningsudbud og i studievejledningen

9 På spørgsmålet om hvorvidt uddannelsen har rustet kandidaterne til deres arbejdsliv, svarer 45% i høj grad og 46,8% i nogen grad (se bilag 7 Kandidatundersøgelsen 2007 for dansk, s. 20, tabel 4.1). uddannelsens forberedelse til arbejdslivet generelt: Mener du, at din uddannelse GENERELT har rustet dig godt til dit arbejdsliv? , ,6 46, ,2 5,9 0,8 0 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke RUC samlet Af besvarelserne fremgår det at 11% oplever ingen faglig sammenhæng mellem uddannelsen og det første job (se bilag 7, s. 4, tabel 1.4). Faglig sammenhæng mellem danskuddannelsen og det første job: Hvordan var den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit første job? 16,7 12,4 Jobbet lå i direkte forlængelse af mit speciale/afgangsprojekt RUC samlet 46,5 47,4 Jobbet lå inden for uddannelsens traditionelle ansættelsesområde 27,2 29,2 Jobbet lå uden for uddannelsens traditionelle ansættelsesområde 9,6 11 Der var ingen faglig sammenhæng mellem uddannelsen og mit første job 7

10 Denne andel er dog reduceret til 3,9% for kandidater der er i et efterfølgende job (se bilag 7, s. 11, tabel 2.4). Faglig sammenhæng mellem danskuddannelsen og det efterfølgende job: Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit efterfølgende job? ,7 59, ,6 25, ,5 11,8 4,2 3,9 0 Jobbet ligger i direkte forlængelse af mit speciale/afgangsprojekt RUC samlet Jobbet ligger inden for uddannelsens traditionelle ansættelsesområde Jobbet ligger uden for uddannelsens traditionelle ansættelsesområde, men kræver generelle/faglige kompetencer fra min videregående uddannelse Der er ingen faglig sammenhæng mellem uddannelsen og mit første job Tallene for kandidater i dansk er for denne del af undersøgelsen lavere end de generelle tal inden for det humanistiske område som det fremgår af Humanistundersøgelsen Her oplever henholdsvis 17% og 11% af de humanistiske kandidater ingen faglig sammenhæng til det første job og det efterfølgende job (Humanistundersøgelsen 2007, s. 28, fig. 6). 2 Undersøgelsen viser at kandidaterne fra dansk på RUC i høj grad har kunnet bruge deres uddannelse på arbejdsmarkedet, og at der er behov for danskfaglige kundskaber af den type som RUC tilbyder (se også Kriterium 10) til%20job.pdf 8

11 Kriterium 2 Dimittendernes arbejdsmarkedssituation 2.1: Institutionen skal dokumentere, at dimittender finder relevant beskæftigelse (dokumenteret ved beskæftigelses- og ledighedsgrader og evt. lønforhold). Målepunkt Institutionen skal dokumentere ledighedsfrekvensen for nyuddannede (4-19 måneder efter fuldførelsen) fra den pågældende uddannelse på uddannelsesinstitutionen. Hvis ikke der anvendes tal fra Videnskabsministeriet, skal der redegøres for, hvordan tallene er fremkommet/udarbejdet. For kandidatuddannelser: Hvis ledighedsprocenten er mere end dobbelt så høj som på hovedområdet på landsplan (eks. humaniora som helhed), skal institutionen forholde sig til problemet og herunder redegøre for eventuelle forhold, der kan forklare det og for eventuelle strategier for at afhjælpe det. Bacheloruddannelser skal dokumentere, hvor mange dimittender, der samlet fortsætter i henholdsvis videreuddannelse, beskæftigelse eller i ophold i udlandet. Hvis samlet under 90 % af dimittenderne fortsætter i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller i ophold i udlandet, skal uddannelsen redegøre for forholdet. RUC s egen kandidatundersøgelse er, som nævnt ovenfor, baseret på kandidater fra 2002 til og med 2006, og da der ikke foreligger nyere, mere specifikke undersøgelser af danskkandidater fra RUC, bliver dimittenders arbejdsmarkedssituation dokumenteret med henvisning til denne undersøgelse. I delrapporten for danskkandidater fremgår det at 8,5% er ledige på besvarelsestidspunktet. Til sammenligning er UBST s tal for ledighed inden for humaniora i perioden 2002 til 2006 i gennemsnit 9,26% (se Notat om kandidaternes arbejdsmarked: Ledighed på hovedområdet, humaniora, , s. 3, tabel 2). 3 Da størstedelen af bachelorer fra RUC fortsætter på en kandidatuddannelse, findes der ikke specifikke tal for nyuddannede danskbachelorers aktivitet. Derfor anvendes tal fra hovedområdet humaniora som dokumentation for bachelorers aktivitet. Som det fremgår af nedenstående tabel, fortsætter cirka 99% af de humanistiske bachelorer fra RUC i en kandidatuddannelse eller anden aktivitet

12 Nyuddannede humanistiske bachelorers aktivitet for perioden 2004 til 2007 (nyuddannedes aktivitet 4-19 måneder efter fuldførelse - pct. af fuldførte): 4 Universitet Aalborg Universitet Aarhus Universitet Handelshøjskolen i København Københavns Universitet Roskilde Universitet Syddansk Universitet Total for landet År kandidatuddannelse 90% 89% 65% 86% 96% 66% 83% beskæftigelse 6% 8% 25% 9% 4% 20% 11% 2004 udlandet 2% 1% 4% 1% 0% 7% 2% ledighed 1% 1% 3% 1% 0% 4% 1% uden for arbejdsstyrken 2% 1% 4% 3% 1% 4% 2% antal nyuddannede kandidatuddannelse 80% 83% 66% 86% 94% 67% 81% beskæftigelse 11% 12% 26% 9% 4% 23% 14% 2005 udlandet 2% 1% 4% 1% 0% 5% 2% ledighed 3% 1% 3% 0% 1% 3% 1% uden for arbejdsstyrken 4% 2% 2% 2% 1% 2% 2% antal nyuddannede kandidatuddannelse 86% 87% 72% 88% 93% 66% 83% beskæftigelse 10% 9% 21% 9% 6% 24% 12% 2006 udlandet 1% 1% 4% 0% 1% 6% 2% ledighed 2% 0% 1% 1% 0% 1% 1% uden for arbejdsstyrken 1% 2% 2% 2% 0% 3% 2% antal nyuddannede kandidatuddannelse 82% 84% 76% 89% 93% 67% 83% beskæftigelse 13% 12% 17% 8% 5% 22% 12% 2007 udlandet 2% 2% 3% 1% 0% 5% 2% ledighed 1% 1% 1% 0% 0% 1% 1% uden for arbejdsstyrken 3% 2% 2% 2% 2% 4% 2% antal nyuddannede (Data fra Danmarks Statistik, beregning foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen) 4 Afrundede gennemsnitstal fra perioden. Kilde: 10

13 Målepunkt Institutionen skal redegøre for, om uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse, belyst med typiske jobfunktioner. Præcisering Opgørelse over jobfunktioner kan eksempelvis baseres på data fra dimittendundersøgelser, aftagerundersøgelser mv. Dokumentationen af dimittenders relevante beskæftigelse tager udgangspunkt i RUC s kandidatundersøgelse, jf. dokumentation for bachelordimittenders aktivitet i målepunkt Tabellen nedenfor viser kandidaternes beskæftigelsessituation efter kandidatuddannelsen (se bilag 7, s.2, Tabel 2). Jobsituationen hos færdige kandidater: Hvad er din nuværende jobsituation? ,7 81, Jeg er i arbejde (herunder orlov, job med løntilskud, deltidsansættelser o.lign. 4,2 7,6 Jeg er selvstændig (herunder freelance) 7,7 8,5 Jeg er ledig/arbejdsløs 3,4 2,7 Jeg er i gang med en fuldtidsuddannelse (fx Ph.d./Erhvervs Ph.d.) RUC Kandidatundersøgelsen viser desuden for både første job og efterfølgende job hvilke typer af stillinger danskkandidater besidder, hvilke jobfunktioner og jobtitler de har, samt ansættelsessteder for kandidater i dansk og et kombinationsfag. Det fremgår blandt andet af besvarelserne hvilke jobfunktioner kandidaterne bruger meget tid på eller nogen tid på. Til dette spørgsmål svarer 67,9% tekstproduktion, 57,2% svarer formidling, og 46,4% bruger tid på analyse og/eller evaluering (se bilag 7, s. 5, Figur 1.1). 11

14 Jobfunktioner hos nyuddannede kandidater i første job: Hvordan var dine jobfunktioner i dit første job tidsmæssigt fordelt? (Søjlen viser andelen i procent, der har svaret "bruger jeg meget tid på" eller "bruger jeg nogen tid på"). Tekstproduktion Formidling Analyse og/eller evaluering Strategisk kommunikation og formidling Administration og sekretariatsfunktioner Rådgivning/vejledning Markedsføring/reklame Undervisningsopgaver Produktudvikling/innovation Udviklingsopgave Kulturformidling IT - projektledelse, support, udvikling, implementering m.v Kunde-/borgerservice Salg Ledelse og organisation Oversættelse og tolkning Andet HR/Personale Forskning Økonomi- og regnskabsfunktioner 12,6 12,6 11 9,2 8 6,4 5,8 3,4 16,9 16, ,5 28,5 28,1 37,8 36,5 44,1 46,4 57,2 67,9 kandidaternes jobtitler spænder fra forlagsredaktør, PR-konsulent, tekstforfatter, projektleder og journalist til sproglærer, ofte afhængigt af hvilket andet fag dansk er kombineret med (se bilag 7, s. 5, tabel 1.6 og s. 13, tabel 2.7). kandidater fra RUC har både i 2004 og 2005 toppet UBST s statistik over kandidater i job for samtlige danske universiteter. 5 RUC (dansk) Total for landet År 2004 År 2005 Ph.d.-uddannelse 0% 1% Beskæftigelse 83% 71% Udlandet 0% 4% Ledighed 13% 13% Uden for arbejdsstyrken 4% 11% Antal nyuddannede Ph.d.-uddannelse 0% 0% Beskæftigelse 86% 76% Udlandet 3% 2% Ledighed 11% 13% Uden for arbejdsstyrken 0% 10% Antal nyuddannede

15 Dette resultat kan skyldes danskuddannelsens forskellige studieretninger og toninger som giver de studerende forskellige danskfaglige kompetenceprofiler, og som i kombination med RUC s generelle problemorienterede tilgang til studierne og projektarbejdsformen giver dimittenderne gode beskæftigelsesmuligheder med en bred, tværfaglig tilgang til arbejdsmarkedet. 13

16 Kriterium 3 Uddannelsen er forskningsbaseret 3.1: Uddannelsen skal give de studerende viden, færdigheder og kompetencer baseret på forskning inden for det pågældende fagområde, hvor det er relevant, baseret på interaktionen mellem forskning og praksis. Målepunkt Institutionen skal udarbejde en oversigt over sammenhængen mellem uddannelsens fagelementer og de(t) forskningsområde(r), som er knyttet til uddannelsen. De VIP er, der er tilknyttet fagelementerne og forskningsområderne, skal også fremgå af oversigten. Oversigten skal opgøres for det seneste semester. Hvor det er relevant, skal institutionen redegøre for, hvordan forskningen, der er knyttet til uddannelsen, samvirker med praksis. Skemaet nedenfor giver en oversigt over hvilke fagelementer der blev udbudt i forårssemestret 2009 på bachelor- og kandidatniveau, hvem der varetog undervisning i/havde ansvar for disse fagelementer, samt den pågældende undervisers forskningsområde (se bilag 8 Forskerprofiler og forskningsoversigter for VIP og D-VIP): Fagelementer udbudt på bachelor- og kandidatniveau forår 2009: Fagelement Specialevejledning og projektvejledning K2-seminar i litteratur K2-seminar i sprog og i sprog og medier K2-seminar i litteratur og medier K2-seminar i public relations Kursus i strategisk kommunikation Kursus i medieæstetik Sprog 4 seminar Kursus i litteratur 4 (litteraturteori og -analyse Kursus i sprog 3 (skriveværksted) Kursus i svensk sprog og litteratur (skandinaviske studier) Ansvarlige forskere med forskningsområder Lektor Anne Birgitte Richard (litteratur), Lektor Erik Svendsen (litteratur og medier), Lektor Charlotte Engberg (litteratur), Videnskabelig Assistent Torben Fledelius Knap (litteratur og medier), Ekstern Lektor Marianne Barlyng (litteratur), Lektor Susanne Kjærbeck (sprog og medier), Professor Lars Heltoft (sprog), Lektor Carol Henriksen (sprog og medier), Lektor Niels Møller Nielsen (sprog og medier), Lektor Eva Skafte Jensen (sprog), Lektor Rita Therkelsen (sprog) Lektor Charlotte Engberg (litteratur) Lektor Rita Therkelsen (sprog) Videnskabelig Assistent Torben Fledelius Knap (litteratur og medier) Lektor Niels Møller Nielsen (sprog og medier) Ekstern Lektor Jørn Helder Videnskabelig Assistent Torben Fledelius Knap Lektor Eva Skafte Jensen Lektor Charlotte Engberg (litteratur) og Lektor Erik Svendsen (litteratur og medier) Lektor Niels Møller Nielsen (sprog og medier) Ekstern Lektor Anders Nilsson (svensk sprog og litteratur) 14

17 Kursus i medieanalyse Kursus i litteratur 3 (dansk litteraturhistorie ) Kursus i litteratur 2 (dansk litteraturhistorie ) Kursus i sprog 2 (pragmatik) Kursus i sprog 2 (grammatik) Ekstern Lektor Henrik Uth Jensen (medievidenskab) Lektor Charlotte Engberg (litteratur Ekstern Lektor, Professor Emeritus Søren Schou (litteratur) Lektor Rita Therkelsen (sprog), Lektor Susanne Kjærbeck (sprog og medier) Post doc, ph.d. Tanya Karoli Christensen (sprog) faglige elementer udbudt på det humanistiske basisstudium forårssemestret 2009 (se i øvrigt bilag 11 Akkrediteringsrapport for det humanistiske basisstudium, målepunkt 3.1.1, s. 2-3): faglige elementer udbudt på det humanistiske basisstudium forår 2009: fagligt element Projektvejledning Specialkursus i dansk litteratur 1 Specialkursus i dansk sprog 1 Grundkursus i tekst og tegn Ansvarlige forskere med forskningsområder Lektor Erik Svendsen (litteratur og medier), Videnskabelig Assistent Torben Fledelius Knap (litteratur og medier), Niels Møller Nielsen (sprog og medier), Ph.d.-studerende Kristoffer Kjærgaard (litteratur), Lektor Eva Skafte Jensen (sprog) Lektor Erik Svendsen (litteratur og medier) Professor Lars Heltoft (sprog), Lektor Niels Møller Nielsen (sprog og medier) Lektor Eva Skafte Jensen (sprog), Videnskabelig Assistent Torben Fledelius Knap (litteratur og medier) 3.2: Uddannelsen skal give de studerende fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer. Målepunkt Institutionen skal med udgangspunkt i studieordningen redegøre for sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og de overordnede mål for viden, færdigheder og kompetencer i uddannelsens kompetenceprofil. De overordnede mål for viden, færdigheder og kompetencer kan læses i kompetencebeskrivelserne for henholdsvis en bacheloruddannelse med dansk og en kandidatuddannelse med dansk som det ene fag (se bilag 9 Studieordning for dansk, appendiks 1 og 2). I studieordningen for dansk benævnes alle de tilegnede egenskaber som kompetencer, og de bliver således ikke udspecificeret i den tredeling (viden, 15

18 færdigheder og kompetencer) som findes i Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Studieordningen og kompetencebeskrivelserne i appendiks 1 og 2 dækker dog tredelingen og lever dermed op til kravene til henholdsvis bachelor- og kandidatniveau, jf. målepunkt Af studieordningens 3 (se bilag 9) fremgår det at bacheloruddannelsen med dansk har på baggrund af et bredt, tværfagligt basisstudium til formål at: - indføre den studerende i fagets videnskabelige discipliner, herunder fagets teorier og metoder, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen, - give den studerende faglig viden og teoretiske og metodiske kvalifikationer så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdet, og - give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse. Bacheloruddannelsen i dansk består af et basisstudium med danskfaglige elementer, et bachelormodul i dansk og et bachelormodul fra et andet af universitetets fag (se skemaet på s. 3 i denne rapport for en grafisk afbildning af bachelorforløbet). Af studieordningens 8 (se bilag 9) fremgår det, at: Kurset i sprog og sprogbrug 1 har til formål at den studerende erhverver sig et grundlæggende kendskab til sprogteori og opøver grundlæggende færdigheder i beskrivelse og analyse af sprog og sprogbrug. Kurset forudsætter viden om sprogteori og tekstanalyse svarende til grundkurset i dimensionen tekst og tegn på Det Humanistiske Basisstudium. Kurset i litteratur 1 har til formål at den studerende gennem studiet af tekster fra en afgrænset periode tilegner sig viden om dansk litteraturhistorie samt erhverver færdigheder i tekstanalyse i et historisk perspektiv og elementært kendskab til litteraturhistoriografi. Kurset forudsætter viden om tekstanalyse svarende til grundkurset i dimensionen tekst og tegn på Det Humanistiske Basisstudium. Desuden gælder følgende bestemmelse om projektarbejde i det humanistiske basisstudiums studieordning (bilag 10, 11, stk. 4): Emnerne for projektarbejdet vælges af den studerende inden for de emner, som studienævnet har fastsat. Et af emnerne for projektarbejdet i 3. eller 4. modul skal dog vælges blandt emner, der ligger inden for de rammer for det faglige indhold i projektet, som er fastsat efter aftale med studienævnet for et af de valgte overbygningsfag. Det vil sige at en basisstuderende på 3. eller 4. modul skal vælge et projektemne der ligger inden for det danskfaglige område eller inden for det andet kombinationsfags faglige område. 16

19 De faglige læringsmål for aktiviteter på bachelormodulet i dansk fremgår af studieordningens 9 (se bilag 9). I stk. 1 formuleres det sådan: Modulet indeholder et teoretisk og tekstanalytisk studium af danske tekster i synkront eller historisk perspektiv. Den studerende skal opnå viden om analysens teoretiske forudsætninger og øvelse i at forbinde teori med praktisk tekstarbejde. (Se desuden 9, stk. 2-6 i bilag 9 om fagelementerne: projektarbejde med en konkret, danskfaglig problemstilling, kursus i dansk sprog og sprogbrug 2, kursus i dansk litteratur 2 og kursus i medieanalyse.) I kraft af det samlede studieforløb opnår bachelorer med dansk specifikke kompetencer til at kunne: - karakterisere danske tekster med hensyn til deres opbygning og virkemidler - overskue den danske litteraturhistorie eller analysere dansk sprog og sprogbrug - analysere, vurdere og reflektere mellem forskellige kulturelle udtryksformer og forskellige medier og analysere komplekse kulturelle fænomener og sammenhænge - tilegne sig store stofmængder og metodisk organisere og analysere dem inden for en teoretisk refleksionsramme - skrive og tale et klart og korrekt dansk og formidle viden med sproglig sikkerhed og nuancering, mundtligt såvel som skriftligt - fortsætte sine studier på kandidatuddannelsen i dansk eller andre beslægtede kandidatuddannelser (Se den fælles kompetencebeskrivelse for bachelorer fra RUC, kompetencebeskrivelse for humanistiske bachelorer (bilag 9, Appendiks 1) og de overordnede læringsmål for det humanistiske basisstudium i akkrediteringsrapporten for det humanistiske basisstudium (bilag 11, s. 5-7).) De faglige læringsmål for en kandidatuddannelse med dansk og kompetencebeskrivelsen for en kandidatuddannelse hvor dansk udgør det ene af to fag, fremgår af studieordningens kapitel III og Appendiks 2 (se bilag 9). En oversigt over sammenhængen mellem kandidatuddannelsens kompetenceprofil og fagelementerne ses i nedenstående tabeller (se også oversigt over studieretninger i bilag 1): 17

20 Sammenhæng mellem kandidatuddannelsens kompetenceprofil og fagelementerne: Kandidater med studieretningen sprog og litteratur opnår specifikke kompetencer til: at kunne beherske og anvende grundlæggende teorier og metoder inden for funktionel grammatik, sprogbrugsbeskrivelse, herunder sproghandlingsteori, samtaleanalyse, argumentationsanalyse og tekstpragmatik og formidling samt have kendskab til teorier inden for sprogpsykologi, sprogfilosofi og sociolingvistik at kunne placere danske tekster på baggrund af kendskab til det danske sprogs historie og til sproglig variation i dansk at kunne læse nyere norske og svenske tekster på baggrund af et kendskab til norsk og svensk sprog, sproghistorie og kultur at kunne beherske og anvende grundlæggende teorier inden for litterær analyse og have kendskab til de væsentligste litteraturanalytiske problemstillinger knyttet til de litterære hovedgenrer sikkert at kunne karakterisere danske skønlitterære tekster fra et genremæssigt varieret udvalg, skrevet inden for de sidste 1000 år samt perspektivere dem i forhold til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden at kunne analysere og formidle litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske problemstillinger knyttet til de væsentligste strømninger i litteraturhistorien, herunder den danske litteraturs historie i samspil med sprog, kultur og samfund, samt væsentlige træk af litteraturhistorieskrivningens teori og historie i sammenhæng med ovennævnte kompetencer at kunne perspektivere i forhold til teori og metode inden for medievidenskab, viden om medieanalyse, genrer, viden om analytiske tilgange til genrerne og træk af mediernes historiske udvikling Kandidater med studieretningen sprog og medier opnår specifikke kompetencer til: at kunne beherske og anvende grundlæggende teorier og metoder inden for funktionel grammatik, sprogbrugsbeskrivelse, herunder sproghandlingsteori, samtaleanalyse, argumentationsanalyse og tekstpragmatik og formidling samt teorier inden for sprogpsykologi, sprogfilosofi og sociolingvistik at kunne placere danske tekster på baggrund af kendskab til det danske sprogs historie og til sproglig variation i dansk i sammenhæng med ovennævnte kompetencer at kunne perspektivere i forhold til teori og metode inden for medievidenskab, viden om medieanalyse, genrer, viden om analytiske tilgange til genrerne og træk af mediernes historiske udvikling at kunne anvende teori om strategisk kommunikation og producere tekster ud fra et grundigt kendskab til teori inden for området Kandidater med studieretningen litteratur og medier opnår specifikke kompetencer til: at kunne beherske og anvende grundlæggende teorier inden for litterær analyse og have kendskab til de væsentligste litteraturanalytiske problemstillinger knyttet til de litterære hovedgenrer sikkert at kunne karakterisere danske skønlitterære tekster fra et genremæssigt varieret udvalg, skrevet inden for de sidste 1000 år samt perspektivere dem i forhold til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden at kunne analysere og formidle litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske problemstillinger knyttet til de væsentligste strømninger i litteraturhistorien, Sammenhængende Fagelementer Kurser i dansk sprog og sprogbrug og projektstudier med en sproglig problemstilling Kurser i dansk sprog og sprogbrug Kurser i skandinaviske studier Kurser i dansk litteratur og projektstudier med en litterær problemstilling Kurser i dansk litteratur Kurser i dansk litteratur og projektstudier med en litterær problemstilling Kursus i medieanalyse og/eller projektstudier med en medieanalytisk problemstilling Sammenhængende fagelementer Kurser i dansk sprog og sprogbrug og projektstudier med en sproglig problemstilling Kurser i dansk sprog og sprogbrug Kursus i medieanalyse og projektstudier med en medieanalytisk problemstilling Kursus i strategisk kommunikation og projektstudier med en strategisk kommunikativ problemstilling Sammenhængende fagelementer Kurser i dansk litteratur og projektstudier med en litterær problemstilling Kurser i dansk litteratur Kurser i dansk litteratur og projektstudier med en litterær 18

21 herunder den danske litteraturs historie i samspil med sprog, kultur og samfund, samt væsentlige træk af litteraturhistorieskrivningens teori og historie i sammenhæng med ovennævnte kompetencer at kunne perspektivere i forhold til teori og metode inden for medievidenskab, viden om medieanalyse, genrer, viden om analytiske tilgange til genrerne og træk af mediernes historiske udvikling med stor sikkerhed at kunne karakterisere mediernes æstetiske udtryk og analysere mediale udtryk, i særdeleshed med henblik på en bestemmelse af mediernes visuelle former og deres betydning Kandidater med studieretningen sprog som videregående studium opnår specifikke kompetencer til: sikkert at kunne beherske og anvende internationale teorier og metoder inden for funktionel grammatik, sprogbrugsbeskrivelse, herunder sproghandlingsteori, samtaleanalyse, argumentationsanalyse og tekstpragmatik og formidling samt have kendskab til teorier inden for sprogpsykologi, sprogfilosofi og sociolingvistik at kunne placere danske tekster på baggrund af kendskab til det danske sprogs historie og til sproglig variation i dansk at kunne gennemføre en selvstændig undersøgelse inden for dansk sprog baseret på et sikkert kendskab til sprogteori og sprogteoretiske begreber i sammenhæng med ovennævnte kompetencer at kunne perspektivere i forhold til teori og metode inden for medievidenskab, viden om medieanalyse, genrer, viden om analytiske tilgange til genrerne og træk af mediernes historiske udvikling Kandidater med studieretningen litteratur som videregående studium opnår specifikke kompetencer til: med stor sikkerhed at kunne reflektere over og anvende tekstanalytiske metoder på et historisk og genremæssigt varieret litterært stof på baggrund af et omfattende kendskab til internationale teorier inden for litterær analyse og væsentlige litteraturanalytiske problemstillinger knyttet til de litterære hovedgenrer sikkert at kunne karakterisere danske skønlitterære tekster fra et genremæssigt varieret udvalg, skrevet inden for de sidste 1000 år samt perspektivere dem i forhold til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden at kunne analysere og formidle litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske problemstillinger knyttet til de væsentligste strømninger i litteraturhistorien, herunder den danske litteraturs historie i samspil med sprog, kultur og samfund, samt væsentlige træk af litteraturhistorieskrivningens teori og historie i sammenhæng med ovennævnte kompetencer at kunne perspektivere i forhold til teori og metode inden for medievidenskab, viden om medieanalyse, genrer, viden om analytiske tilgange til genrerne og træk af mediernes historiske udvikling problemstilling Kursus i medieanalyse og projektstudier med en medieanalytisk problemstilling Kursus i medieæstetik og kulturanalyse og projektstudier med en medieæstetisk problemstilling Sammenhængende fagelementer Kurser i dansk sprog og sprogbrug og projektstudier med en sproglig problemstilling Kurser i dansk sprog og sprogbrug Projektstudier med en sprogvidenskabelig problemstilling Kursus i medieanalyse og projektstudier med en medieanalytisk problemstilling Sammenhængende fagelementer Kurser i dansk litteratur og projektstudier med en litterær problemstilling Kurser i dansk litteratur Kurser i dansk litteratur og projektstudier med en litterær problemstilling Kursus i medieanalyse og projektstudier med en medieanalytisk problemstilling Ud over fagelementerne i tabellerne ovenfor opnår den studerende kompetencer ved faglig fordybelse i forbindelse med sit afsluttende dybdeprojekt- eller specialestudium. Den studerende skal demonstrere kendskab til almindelige videnskabelige principper, evner til afgrænsning og til løsning af problemer og til kritisk og selvstændigt at anvende fagets metoder på det valgte emne. Den studerende skal desuden deltage i et obligatorisk fagligt seminar hvor projektets 19

22 problemstilling, teori og metode drøftes. Er der tale om et integreret speciale, følger den studerende desuden et selvstudium i et tværfagligt emne efter eget valg (se bilag 9 Studieordning for dansk 20-22). 3.3: Uddannelsen skal give de studerende viden om videnskabelig teori og erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder Målepunkt For bacheloruddannelser: Institutionen skal redegøre for, hvordan uddannelsen via fag, kurser, projekter mv. giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder og færdigheder i at vurdere og anvende fagområdets metoder. For kandidatuddannelser: Institutionen skal redegøre for, hvordan uddannelsen via fag, kurser, projekter mv. giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier, erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets metoder og teorier samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder. Institutionen skal redegøre for, - hvilke fagelementer, der særligt understøtter udviklingen af forskningsmetodiske kompetencer samt - hvordan disse fagelementer særligt understøtter de forskningsmetodiske kompetencer. Præcisering Anvendelse af begrebet kompetenceprofil tager i vejledningen udgangspunkt i Kvalifikationsrammens begreber og omfatter viden, færdigheder og kompetencer. Begrebet forskningsmetodiske kompetencer forstås som erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets videnskabeligt udviklede metoder og teorier samt færdigheder i at anvende dem til at læse en faglig problemstilling inden for uddannelsens område. Dette kan eksempelvis være evnen til at foretage selvstændige valg i f.eks. afgrænsningen af problemstillinger, søgning af litteratur og gennemførelse af analyser med henblik på at belyse en faglig problemstilling inden for uddannelsens område. Videnskabelige teorier forstås her som fagområdets videnskabelige teorier og som forskelligt fra videnskabsteori. De studerendes arbejde med videnskabelige teorier og metoder begynder allerede i basisstudiet. De studerende bliver i 1. år introduceret til en bred vifte af teorier og metoder inden for sprogvidenskab, litteraturvidenskab og medievidenskab i grundkurset tekst og tegn. Disse teorier bliver til dels anvendt i besvarelsen af den afsluttende eksamensopgave i kurset, dels, og mere dybtgående, i de studerendes projektarbejde under tekst og tegn-dimensionen. I løbet af basisstudiets 2. år får de studerende gennem specialkurserne i dansk sprog 1 og dansk litteratur 1 større kendskab til danskfaglige teorier og metoder, og igen bliver udvalgte teorier og metoder diskuteret og anvendt i det danskfaglige projekt på 2. år. I studieordningen for det humanistiske 20

23 basisstudium angiver de overordnede læringsmål (se bilag 10, 10) bl.a. at den studerende skal: - opnå indsigt i og færdighed i anvendelse af teorier, metoder og begreber inden for de fire dimensioner - tilegne sig elementer af samfundsvidenskabelige metoder, teorier og begreber i det omfang det er nødvendigt for beskæftigelsen med humanvidenskabelige problemstillinger. Studieordningen angiver (se bilag 10, 11, stk. 9) også at den studerende ved den afsluttende projektprøve i 4. semester bl.a. skal: - beherske brugen af teorier, metoder og begreber i projekter - kombinere forskellige metodiske og teoretiske elementer hentet fra forskellige faglige traditioner - fyldestgørende begrunde projektets metoder og deres muligheder og begrænsninger, også i forhold til andre humanvidenskabelige metoder - give en fyldig kritisk vurdering af projektets metoder og resultater". Grundlaget for en kritisk stillingtagen til anvendte teorier og metoder, og ikke mindst refleksioner over egen metode i besvarelsen af projektarbejdets problemformulering, bliver således lagt i de to første basisstudieår, og arbejdet med disse forskningsmetodiske kompetencer fortsætter i 3. års bachelormoduler og videreføres i kandidatuddannelsen. Alle danskuddannelsens kurser, både på bachelor- og kandidatniveau, indeholder undervisning i metode og teori, og i de fleste kurser får de studerende lejlighed til at afprøve teorierne i workshops, løbende øvelsesopgaver og gruppearbejde i forlængelse af forelæsningerne. studiet er, lige som basisstudierne, baseret på at de studerende arbejder i projektgrupper for at få mulighed for at fordybe sig i et specifikt emne inden for modulindholdet og at afprøve de metoder og teorier som bliver diskuteret i kurserne. Projektarbejdet fylder halvdelen af semestrets arbejdsbyrde (15 ECTS) og er dermed det største enkelte fagelement i forløbet. Ved semestrets start finder de studerende sammen i grupper omkring et fagligt emne som de ønsker at udforske. Valg af emnet diskuteres løbende blandt de studerende og med fagets vejledere i gruppedannelsesperioden, typisk 2 til 3 dage. Når gruppen er dannet, får den tildelt en vejleder som har faglige kompetencer inden for projektets emneområde (sprog, litteratur eller medier). Et danskfagligt projekt kan typisk anvende en eller flere af de metodiske tilgange og teorier som ligger inden for modulets kursusindhold. Et sprogligt projekt kan fx tage udgangspunkt i tekstlingvistik, pragmatisk tekstteori, samtaleanalyse, argumentationsanalyse eller kommunikationsteori. Et litterært projekt kan fx belyse de stilistiske virkemidler i en tekst ud fra fortælleteori eller med en historisk tilgang placere 21

24 en tekst inden for en litterær strømning eller isme, eller fokusere på receptionsteori eller biografisme. Et medieteoretisk projekt har altid et af kerneområderne, sprog eller litteratur, som fundament og kan ud over den sprogteoretiske eller den litteraturteoretiske tilgang benytte teorier og metoder inden for fx billedanalyse, mediekultur eller visuel kommunikation. Det er især i forbindelse med projektarbejdet at de studerende opnår forskningsmetodiske kompetencer såsom kritisk at udvælge og anvende videnskabelige teorier og metoder, selvstændigt at afgrænse problemstillinger og gennemføre analyser (se studieordning i bilag 9, 3-42). Studiestrukturen er bygget op således at de studerende afkræves en stigende grad af videnskabelighed undervejs i forløbet fra de danskfaglige kurser i basisstudiet over bachelormodulet til det afsluttende kandidatmodul (se mere om kravene til de enkelte moduler i bilag 9 Studieordning for dansk og bilag 13 Studievejledning for dansk). 22

25 Kriterium 4 Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø 4.1: Uddannelsen er tilrettelagt af aktive forskere. Målepunkt Institutionen skal via CV er og publikationslister dokumentere, om de VIP er, som tilrettelægger uddannelsen, forsker inden for uddannelsens forskningsområde(r). Præcisering: Der skal vedlægges CV er og publikationslister, der maksimal dækker de senest opgjorte tre år. Tilrettelæggere forstås som de personer, som har det formelle og reelle ansvar for løbende at tilrettelægge hele uddannelsen. Dette kan eksempelvis være VIP er i uddannelsens studienævn, studielederen, uddannelsesudvalget, koordinatorgruppen mv. Det formelle ansvar for tilrettelæggelse af danskuddannelsen, herunder også for allokering af kursuslærere og projektvejledere til basisstudiet, ligger hos studielederen, Lektor Carol Henriksen (sprog). Studielederen bistås af et studienævn med yderligere én repræsentant fra VIP-gruppen, Lektor Erik Svendsen (litteratur), og 2 studenterrepræsentanter, Cecilia Grønbæk Springer og Patricia Volmer. Studievejlederen, Agnethe Poulsen, deltager i studienævnsmøderne som observatør. Det reelle ansvar for tilrettelæggelse af undervisningen ligger i de kollektive beslutninger der løbende bliver taget af fagets fastansatte VIP-gruppe. Til denne gruppe hører: Lektor Anne Birgitte Richard (litteratur), Lektor Erik Svendsen (litteratur og medier), Lektor Charlotte Engberg (litteratur), Lektor Susanne Kjærbeck (sprog og medier), Professor Lars Heltoft (sprog), Lektor Carol Henriksen (sprog og medier), Lektor Niels Møller Nielsen (sprog og medier), Lektor Eva Skafte Jensen (sprog), Lektor Rita Therkelsen (sprog) og Lektor Helle Kannik Haastrup (medier). Forskningsprofiler og oversigter over forskningsaktiviteter for for danskfagets fastansatte forskere findes i bilag 8 Forskerprofiler og forskningsoversigter for VIP og D-VIP, og en udførlig redegørelse for VIP ernes forskningsaktiviteter findes i bilag 14 Udtræk fra RUCFORSK. Studienævnet for det humanistiske basisstudium fastlægger rammen for undervisningen i de første to år af bachelorstudierne. Ansvaret for det faglige indhold i de danskfaglige kurser ligger dog hos danskfaget. Basisstudienævnet består af 8 medlemmer, 4 VIP-medlemmer: Studieleder Lektor Niels Tengberg (historie), Lektor Niels Møller Nielsen (dansk), Lektor Jørgen Vogelius 23

26 (historie) og Lektor Birger Steen Nielsen (pædagogik) samt 4 studentermedlemmer fra basisstudiet. 4.2: De studerende undervises i udstrakt grad af aktive forskere. Målepunkt Institutionen skal udarbejde en kvantitativ opgørelse af - antal VIP er og DVIP er, som underviser på uddannelsen opgjort i årsværk og antal personer - andelen af VIP er og DVIP er, som underviser på uddannelsen opgjort i årsværk og antal personer - antal VIP er i forhold til antal studerende på uddannelsen. Såfremt andelen af VIP er, som underviser på uddannelsen opgjort i årsværk, er 25 % under andelen af VIP er på hovedområdet generelt på landsplan, skal institutionen redegøre for eventuelle forklaringer på forholdet. Præcisering: Andelen af VIP er og DVIP er, som underviser på uddannelsen opgjort i årsværk ud fra principperne i e Universiteters Nøgletal C 1.1./C 2.1. Denne opgørelse i årsværk kan foretages for det seneste akademiske år eller for det seneste kalenderår. ACE Denmark offentliggør ultimo 2008 ud fra e Universiteters Nøgletal en oversigt over andelen af VIP er og DVIP er på hovedområderne. I denne vejledning omfatter begrebet underviser også vejleder. Antal VIP er i forhold til antal studerende på uddannelsen opgøres som antal VIP er, der underviser på uddannelsens fag, kurser, seminarer mv. i det pågældende akademiske år i forhold til antal studerende på uddannelsen pr. 1/10 i det pågældende akademiske år. Opgørelsen af antal studerende kan som supplement opgøres som antal ressourceudløsende studerende i det pågældende akademiske år. Ved årsskiftet 2009/10 bestod danskfagets videnskabelige personale VIP af 1 professor, 9 fastansatte lektorer, 1 midlertidigt ansat videnskabelig assistent og 5 eksterne lektorer. To af de eksterne lektorer, Anders Nilsson og Inger Thorun Hjelmervik, er fast knyttet til danskuddannelsen som undervisere i skandinaviske studier med kurser i hhv. svensk og norsk, og de underviser skiftevis hvert andet semester i disse kurser på studieretningen dansk sprog og litteratur. Et professorat i dansk litteratur er under besættelse, og det betyder at faget midlertidigt har ansat en ekstern lektor i litteratur, Marianne Barlyng. Marianne Barlyng er mag. art i nordisk litteratur, tidsskriftsredaktør og medforfatter til Litteraturs Historie ( ). Da en nyligt ansat lektor i medievidenskab, Helle Kannik Haastrup, afvikler et post doc.-stipendium inden hun begynder sin undervisning, er der midlertidigt ansat en ekstern lektor til undervisning i medieanalyse, Henrik Uth Jensen, og en videnskabelig assistent, 24