Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskæftigelsesundersøgelse 2014"

Transkript

1 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

2 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2014 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab, Aarhus BSS, Aarhus Universitet for AU Uddannelse, Driftsenheden, Aarhus Universitet. Fakulteter ved Aarhus Universitet (AU): De fire fakulteter ved Aarhus Universitet: Arts,, Health samt Aarhus BSS, blev etableret i 2011 ved fusioner af de tidligere ni fakulteter og skoler ved universitetet. Arts: Faculty of Arts er en fusion af det tidligere Humanistiske Fakultet, Teologiske Fakultet og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. : er en fusion af det tidligere Naturvidenskabelige Fakultet, Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Danmarks Miljøundersøgelser. I 2012 fusionerede fakultetet endvidere med Ingeniørhøjskolen i Århus. Health: Health er en fusion af det tidligere Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Institut for Idræt fra det tidligere Naturvidenskabelige Fakultet. Aarhus BSS: Aarhus BSS (School of Business and Social Sciences) er en fusion af det tidligere Samfundsvidenskabelige Fakultet og Aarhus School of Business. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning Identificering og svarprocent Beskæftigelsessituationen Beskæftigede kandidater Hvor og hvordan ansættes kandidaterne? Internationalisering og mobilitet Indkomstniveau Overgangen mellem uddannelse og arbejdsmarked Ledighed inden første job Sammenhængen mellem uddannelse og job Bilag 1: Kvalitets- og kompetencekort for AU og hvert fakultet

4 Tabeloversigt Tabel 1.1. Dimitterede kandidater fra AU fordelt på fakulteter og årgange. Antal personer. Tabel 1.2. Bortfald på grund af manglende identifikation. Begge årgange, Antal personer og procent. Tabel 1.3. Svarprocenter for fakulteter og årgange, Tabel 2.1. Jobsituationen for kandidater fra årgang 2009/10. Procentvis fordeling for AU og fakulteter, Tabel 2.2. Jobsituationen for kandidater fra årgang 2013/14. Procentvis fordeling for AU og fakulteter, Tabel 2.3. Antal måneder siden afslutningen af kandidatuddannelsen som kandidaterne fra årgang 2009/10 har været uden beskæftigelse. Procentvis fordeling for AU og fakulteter, Tabel 2.4. Antal måneder siden afslutningen af kandidatuddannelsen som kandidaterne fra årgang 2013/14 har været uden beskæftigelse. Procentvis fordeling for AU og fakulteter, Tabel 3.1. Omfanget af de beskæftigede kandidaters hovedjob. Begge årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. Tabel 3.2. Beskæftigede kandidaters ansættelsesforhold. Begge årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. Tabel 3.3. Beskæftigede kandidater fordelt på sektorer. Begge årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. Tabel 3.4. Beskæftigede kandidater fordelt på brancher. Begge årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. Tabel 3.5. Størrelsen på de beskæftigede kandidaters arbejdsplads. Begge årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. Tabel 3.6. Procentandel af kandidaterne der er beskæftiget i udlandet. Begge årgange, Tabel 3.7. Kandidater beskæftiget i Danmark fordelt efter arbejdspladsens geografiske placering. Begge årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. Tabel 3.8. Den månedlige bruttoindkomst, inkl. pensionsbidrag for de beskæftigede kandidater fra årgang 2013/14. Procentvis fordeling for AU og fakulteter, Tabel 3.9. Den månedlige bruttoindkomst, inkl. pensionsbidrag for de beskæftigede kandidater fra årgang 2009/10. Procentvis fordeling for AU og fakulteter, Tabel 4.1. Hastigheden hvormed kandidaterne, der har fundet beskæftigelse, påbegyndte deres første job efter endt uddannelse. Begge årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. 4

5 Tabel 4.2. Procentandel af kandidaterne der i høj grad eller nogen grad gjorde sig overvejelser om job og karriere. Begge årgange, Tabel 4.3. Den faglige sammenhæng mellem uddannelse og første job. Begge årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. Tabel 4.4. Procentandel af kandidaterne der har været i praktik i løbet af uddannelsen, og deres udbytte heraf. Begge årgange, Tabel 4.4.a. Procentandel af kandidaterne der har haft et studiejob i løbet af uddannelsen, og deres udbytte heraf. Begge årgange, Tabel 4.5. I hvor høj grad har uddannelsen rustet de færdige kandidater til arbejdslivet. Begge årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. 5

6 Indledning Denne rapport indeholder resultaterne af Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2014 for færdiguddannede kandidater. Undersøgelsen omfatter to årgange af kandidatdimittender fra Aarhus Universitet (AU): de kandidater, der afsluttede deres uddannelse mellem 1. april 2009 og 31. marts , og de kandidater, der dimitterede mellem 1. april 2013 og 31. marts Den samlede beskæftigelsesundersøgelse for AU omfatter ph.d.er, kandidater og bachelorer, herunder professionsbachelorer, henholdsvis et og fem år efter deres uddannelsesafslutning på AU. Det er dog kun bacheloruddannelser, hvor en stor del af dimittenderne af forskellige årsager ikke fortsætter på en kandidatuddannelse på AU, der er omfattet af undersøgelsen blandt bachelorer. Resultaterne for undersøgelsesgrupperne ph.d. og kandidat afrapporteres i separate rapporter, mens der ikke laves en separat rapport for de relativt få bachelorer, der er med i undersøgelsen. Der afrapporteres særskilt for de to dimittendårgange, 2009/10 og 2013/14, i det omfang det vurderes at være relevant, og hvis antallet af respondenter giver mulighed herfor. I hver rapport redegøres der for den overordnede beskæftigelsessituation, og der gives en nærmere karakteristik af beskæftigelsen i forhold til bl.a. sektorer, brancher og geografisk spredning samt en beskrivelse af overgangen fra endt uddannelse til arbejdsmarked. Der rapporteres på AU- og fakultetsniveau. Undersøgelsens datamateriale er desuden gjort tilgængeligt for de enkelte fakulteter med henblik på egne analyser. 1 De kandidater fra dimittendårgangen 2009/10, som pt. er i gang med en ph.d.-uddannelse på AU, eller som har afsluttet en ph.d.-uddannelse på AU, er udeladt i beskæftigelsesundersøgelsen for kandidatdimittender. Disse ph.d.er fra AU udgør knap 8 procent af det samlede antal kandidater, der dimitterede fra AU mellem 1. april 2009 og 31. marts

7 1. Identificering og svarprocent Antallet af dimitterede kandidater i de to årgange, der er omfattet af undersøgelsen, er præsenteret i tabel 1.1. Tabel 1.1. Dimitterede kandidater fra AU fordelt på fakulteter og årgange. Antal personer. 2009/ /14 Fakulteter Heraf ph.d.er I alt på AU* Øvrige I alt Arts Aarhus BSS Health Total *) Kandidater fra 2009/10-årgangen, som pt. er i gang med en ph.d.-uddannelse på AU, eller som har afsluttet en ph.d.-uddannelse på AU, er udeladt i beskæftigelsesundersøgelsen for kandidatdimittender. Kilde: Centrale udtræk fra AU s studieadministration. En gruppe af de udvalgte dimittender havde ikke kendt adresse. På grund af den manglende identifikation af disse dimittender er de bortfaldet fra analysen. Det fremgår i tabel 1.2, hvor mange kandidater, der er bortfaldet. Tabel 1.2. Bortfald på grund af manglende identifikation. Begge årgange, Antal personer og procent. Antal Procent Identificeret Ikke identificeret* I alt *) Ikke identificeret dækker over de dimittender, der har ukendt adresse. Tabel 1.3 viser svarprocenterne blandt de identificerede kandidatdimittender for de to årgange på fakultetsniveau. Tabel 1.3. Svarprocenter for fakulteter og årgange, Fakulteter 2009/ /14 Arts Aarhus BSS Health Total

8 Svarprocenten er forskellig for de enkelte fakulteter, fag og dimittendårgange. Det betyder, at der er en skævhed i fordelingen af respondenter på fakulteter, fag og dimittendårgange i forhold til fordelingen af alle kandidatdimittenderne i undersøgelsens population. For at korrigere undersøgelsens resultater for denne skævhed er procentfordelingerne, der præsenteres i tabellerne i de følgende afsnit, baseret på en vægtning af respondenternes svar, hvor de anvendte vægte er bestemt ved, at den vægtede fordeling af respondenterne på fakulteter, fag og dimittendårgange skal være den samme som fordelingen af alle kandidatdimittenderne, der er udvalgt til undersøgelsen. 8

9 2. Beskæftigelsessituationen Tabel 2.1 og 2.2 viser andelen af kandidater, der er i og uden for beskæftigelse, når de har været færdige med deres uddannelse i henholdsvis fem og et år. Det fremgår af tabel 2.1, at langt hovedparten af de kandidater, der har været færdige med deres uddannelse i fem år, er i beskæftigelse. Andelen af kandidater i beskæftigelse er lidt højere for Health og end for de to øvrige fakulteter. Tabel 2.1. Jobsituationen for kandidater fra årgang 2009/10*. Procentvis fordeling for AU og fakulteter, I beskæftigelse** Herunder: - ph.d.-studerende ansat med løntilskud/ i aktivering Anden uddannelse Uden beskæftigelse Antal svar (1231) (471) (503) (139) (118) *) I tabellen indgår ikke de kandidatdimittender fra årgang 2009/10, som pt. er i gang med en ph.d.-uddannelse på AU, eller som har afsluttet en ph.d.-uddannelse på AU. Disse ph.d.er fra AU, der udgør knap 8 procent af det samlede antal kandidatdimittender fra årgang 2009/10, jf. tabel 1.1, er udeladt i beskæftigelsesundersøgelsen for kandidater. **) I beskæftigelse inkluderer dimittender, der svarede På orlov med ubetinget ret til tilbagevenden. Sammenlignet med de kandidater, der har været færdige i fem år, er relativt færre af de nyuddannede kandidater i beskæftigelse. Beskæftigelsesprocenten varierer fra 79 til 95 procent, Tabel 2.2. Jobsituationen for kandidater fra årgang 2013/14. Procentvis fordeling for AU og fakulteter, I beskæftigelse* Herunder: - ph.d.-studerende ansat med løntilskud/ i aktivering Anden uddannelse Uden beskæftigelse Antal svar (1639) (574) (596) (217) (252) *) I beskæftigelse inkluderer dimittender, der svarede På orlov med ubetinget ret til tilbagevenden. Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. 9

10 og den samlede beskæftigelsesprocent for hele AU er på 87 procent for årgang 2013/14. Sammenlignet med sidste års beskæftigelsesundersøgelse er der dog ikke tale om nogen væsentlige forskelle, og mønsteret mellem fakulteterne er uændret. Tabel 2.3 og 2.4 viser antallet af måneder, som kandidaterne har været uden beskæftigelse, efter endt kandidatuddannelse i henholdsvis 2009/10 og 2013/14. Det fremgår af tabel 2.3, at mere end halvdelen af kandidaterne fra 2009/10 har været i beskæftigelse i stort set hele perioden siden endt uddannelse. Knap en tredjedel har været uden beskæftigelse mellem 3 og 12 måneder, mens 13 procent har været uden beskæftigelse mere end 12 måneder i løbet af de fem år. Tabel 2.3. Antal måneder siden afslutningen af kandidatuddannelsen som kandidaterne fra årgang 2009/10 har været uden beskæftigelse. Procentvis fordeling for AU og fakulteter, Mindre end 3 måneder måneder måneder Mere end 12 måneder Antal svar (1231) (471) (503) (139) (118) Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. Kandidatdimittenderne fra årgang 2013/14 havde været færdiguddannet i mellem 6 og 18 måneder, da de deltog i undersøgelsen. Knap to tredjedele af dem har angivet, at de har været uden beskæftigelse i mindre end 3 måneder, efter at de blev færdige med uddannelsen. For Health er det dog 84 procent af de nye kandidater, der har haft ingen eller få måneder uden beskæftigelse, mens andelen for Arts kun er 52 procent. Tabel 2.4. Antal måneder siden afslutningen af kandidatuddannelsen som kandidaterne fra årgang 2013/14 har været uden beskæftigelse. Procentvis fordeling for AU og fakulteter, Mindre end 3 måneder måneder måneder Mere end 12 måneder Antal svar (1639) (574) (596) (217) (252) Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. 10

11 3. Beskæftigede kandidater Dette afsnit uddyber kandidaternes beskæftigelsessituation i Oplysningerne knytter sig til den del af kandidaterne, som er i beskæftigelse pr. 1. oktober Først præsenteres en karakteristik af beskæftigelsen, det vil sige omfanget af kandidaternes beskæftigelse, deres ansættelsesforhold samt i hvilke sektorer og inden for hvilke brancher, de arbejder. Dernæst beskrives den geografiske spredning i kandidaternes ansættelser og deres indkomstniveau Hvor og hvordan ansættes kandidaterne? Tabel 3.1 viser andelen af de beskæftigede færdiguddannede kandidater, der er i henholdsvis fuldtids- og deltidsbeskæftigelse. Resultatet er opgjort for begge årgange samlet. Størstedelen af de kandidater, der er i arbejde, er fuldtidsbeskæftigede. Tabel 3.1. Omfanget af de beskæftigede kandidaters hovedjob. Begge årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. Fuldtidsbeskæftigede Deltidsbeskæftigede Antal svar (2601) (898) (1020) (343) (340) Tabel 3.2 afspejler de ansættelsesforhold, som kandidaterne er beskæftiget under. Langt størstedelen af kandidaterne er fastansat. Herudover er en relativ stor gruppe kandidater projekteller tidsbegrænset ansat. Tabel 3.2. Beskæftigede kandidaters ansættelsesforhold. Begge årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. Fastansat Projektansat/tidsbegrænset ansættelse Ansat i vikariat Ansat med løntilskud Praktikforløb i forbindelse med aktivering Selvstændig erhvervsdrivende Andet Antal svar (2601) (898) (1020) (343) (340) Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. 11

12 I undersøgelsen blev kandidaterne også spurgt om, hvilken sektor de er ansat i. Af tabel 3.3 fremgår, at den største aftager af kandidater fra AU er den offentlige sektor. Godt halvdelen af de færdige kandidater finder beskæftigelse i det offentlige, og særligt Health er stærkt repræsenteret her. Aarhus BSS har den største andel kandidater ansat i det private erhvervsliv, 58 procent, mens følger tæt efter med 51 procent privat ansatte. Tabel 3.3. Beskæftigede kandidater fordelt på sektorer. Begge årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. I det private erhvervsliv Ansat i det offentlige Ansat i en interesseorganisation Andet Antal svar (2601) (898) (1020) (343) (340) Det er ligeledes blevet undersøgt, hvilke brancher de færdiguddannede kandidater er beskæftiget inden for i Tabel 3.4 viser fordelingen af de beskæftigede kandidater på brancher. Som forventeligt afspejler fordelingen de forskellige fakulteters fagprofiler. Eksempelvis arbejder langt hovedparten af kandidaterne fra Health inden for sundhedsområdet. 12

13 Tabel 3.4. Beskæftigede kandidater fordelt på brancher. Begge årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. Sundhedssektoren Medicinalindustrien Industri Bygge- og anlægsvirksomhed It og telekommunikation Handel Finans og forsikring Advokatvirksomhed Offentlig administration Kultur og turisme Medier og kommunikation Konsulent- og rådgivningsvirksomhed Reklame- og markedsføringsvirksomhed Transport- og servicevirksomhed Universiteter, sektorforsknings- og andre offentlige forskningsinstitutioner Ikke-offentlig forskningsvirksomhed Undervisningsinstitution (seminarier, gymnasiale uddannelser, grundskoler og lign.) Andet Antal svar (2601) (898) (1020) (343) (340) Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. Tabel 3.5 viser hvilken størrelse arbejdsplads, de færdige kandidater er ansat på. Knap 60 procent af kandidaterne er ansat i en stor virksomhed/organisation med mere end 250 ansatte. De mellemstore virksomheder/organisationer aftager en femtedel af kandidaterne, mens den resterende femtedel er beskæftiget i en lille virksomhed/organisation med under 50 ansatte. Tabel 3.5. Størrelsen på de beskæftigede kandidaters arbejdsplads. Begge årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. Lille virksomhed (mindre end 50 ansatte) Mellemstor virksomhed ( ansatte) Stor virksomhed (mere end 250 ansatte) Antal svar (2601) (898) (1020) (343) (340) Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. 13

14 3.2. Internationalisering og mobilitet Det blev undersøgt, i hvilket omfang de færdige kandidater fra AU er beskæftiget i udlandet. Andelen er gengivet i tabel 3.6 nedenfor. Disse tal skal dog læses med forbehold, da svarprocenten er noget lavere for de kandidater, der har adresse i udlandet 2. Gruppen af kandidater, der arbejder i udlandet, må således formodes at være underrepræsenteret i undersøgelsen. Tabellen afspejler tydeligt, at langt størstedelen af de færdiguddannede kandidater fra AU er beskæftiget i Danmark. Tabel 3.6. Procentandel af kandidaterne der er beskæftigede i udlandet. Begge årgange, Procentandel beskæftiget i udlandet Antal svar = 100 pct. (2601) (898) (1020) (343) (340) Det er videre undersøgt, hvor i Danmark de færdige kandidater finder beskæftigelse. Tabel 3.7 viser denne fordeling. Knap halvdelen af kandidaterne fra AU finder beskæftigelse i Aarhus og den østlige del af Midtjylland, mens knap en fjerdedel ansættes i det øvrige Jylland. Samme andel, knap en fjerdedel, af de færdiguddannede kandidater bliver beskæftiget i Storkøbenhavn. Tabel 3.7. Kandidater beskæftiget i Danmark fordelt efter arbejdspladsens geografiske placering. Begge årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. Storkøbenhavn Sjælland og øer Fyn Aarhus og den østlige del af Midtjylland Øvrige Jylland Antal svar (2460) (856) (941) (339) (324) Baseret på angivelse af arbejdspladsens postnummer. Storkøbenhavn er defineret som danske postnumre under 3000, Sjælland og øer dækker de danske postnumre mellem 3000 og 4999, Fyn er postnumrene , Aarhus og den østlige del af Midtjylland dækker postnumrene , mens Øvrige Jylland er postnumrene samt 9000 og derover. Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. 2 Den lave svarprocent skyldes blandt andet, at der var dårligere muligheder for at kontakte kandidaterne, idet deres kontaktdata ikke opdateres i cpr-registret, som det er tilfældet med personer bosiddende i Danmark. 14

15 3.3. Indkomstniveau Tabel 3.8 viser, inden for hvilke intervaller kandidaterne fra årgang 2013/14 har angivet, at deres månedlige indkomst ligger pr. 1. oktober Tabel 3.8. Den månedlige bruttoindkomst, inkl. pensionsbidrag for de beskæftigede kandidater fra årgang 2013/14. Procentvis fordeling for AU og fakulteter, Under kr kr kr kr kr kr Over kr Antal svar (1420) (453) (539) (205) (223) Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. Kandidaterne fra årgang 2009/10 er ligeledes blevet bedt om at angive deres løn, og besvarelserne er gengivet i tabel 3.9 nedenfor. Som forventet viser en sammenligning af de to årgange, at længere tid på arbejdsmarkedet generelt medfører et højere lønniveau. Tabel 3.9. Den månedlige bruttoindkomst, inkl. pensionsbidrag for de beskæftigede kandidater fra årgang 2009/10. Procentvis fordeling for AU og fakulteter, Under kr kr kr kr kr kr Over kr Antal svar (1181) (445) (481) (138) (117) Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. 15

16 4. Overgangen mellem uddannelse og arbejdsmarked I det følgende ses på overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked. Det er afdækket vha. spørgsmål, der omhandler, hvor hurtigt kandidaterne påbegyndte et job efter endt uddannelse, hvornår kandidaterne begyndte at gøre sig overvejelser om job og karriere, hvordan den faglige sammenhæng mellem uddannelse og det første job har været, samt hvorvidt kandidaterne har været i praktik og/eller har haft et studiejob i løbet af uddannelsen, og hvilket udbytte de har haft herfra. Desuden er der spurgt til kandidaternes vurdering af graden, hvormed deres uddannelse har rustet dem til arbejdslivet Ledighed inden første job Tabel 4.1 viser, hvor hurtigt de nyuddannede kandidater, der har fundet beskæftigelse, påbegynder deres første job efter endt uddannelse. Tallene viser, at godt en fjerdedel af de kandidater, der er i beskæftigelse, eller har været det efter endt uddannelse, påbegynder et job, inden de har afsluttet uddannelsen. Andre 39 procent finder ansættelse inden for 3 måneder, efter de har afsluttet uddannelsen, mens knap en femtedel af kandidaterne bruger 3-6 måneder efter afsluttet uddannelse på at finde et job. Tabel 4.1. Hastigheden hvormed kandidaterne, der har fundet beskæftigelse, påbegyndte deres første job efter endt uddannelse. Begge årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. AU Arts Aarhus BSS Health Science and Før uddannelsens afslutning Mindre end 3 måneder efter uddannelsens afslutning måneder efter uddannelsens afslutning måneder efter uddannelsens afslutning Mere end 12 måneder efter uddannelsens afslutning Antal svar (2759) (989) (1065) (352) (353) Uddannelsens afslutning er defineret som datoen for sidste karakter. Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. Kandidaterne blev spurgt om, hvornår de begyndte at gøre sig overvejelser om job og karriere. Tabel 4.2 viser andelen, der har svaret i høj grad eller i nogen grad til de forskellige tidspunkter. Tabellen viser, at kandidaterne har den højeste grad af overvejelser omkring job og karriere umiddelbart før og efter dimissionen, men også undervejs i uddannelsen har en stor andel af kandidaterne i nogen eller høj grad gjort sig job- og karriereovervejelser. 16

17 Tabel 4.2. Procentandel af kandidaterne der i høj grad eller nogen grad gjorde sig overvejelser om job og karriere. Begge årgange, Før uddannelsens start Undervejs i uddannelsen Umiddelbart før dimissionen Umiddelbart efter dimissionen Antal svar = 100 pct. (2870) (1045) (1099) (356) (370) Tallene angiver den andel af kandidaterne, der har svaret 'i høj grad' eller 'i nogen grad'. Svarmulighederne var desuden 'i mindre grad' og 'slet ikke' Sammenhængen mellem uddannelse og job Tabel 4.3 afspejler de færdige kandidaters vurdering af den faglige sammenhæng mellem deres uddannelse og deres første job. For kandidaterne fra Health er der en meget klar faglig sammenhæng mellem uddannelsen og det første job. Således finder 94 procent af de sundhedsvidenskabelige kandidater et job inden for uddannelsens faglige område. For kandidaterne fra og Aarhus BSS er sammenhængen lidt svagere, og svagest er den for Arts, hvor to tredjedele af de færdige kandidater vurderer, at der er en klar faglig sammenhæng mellem uddannelsen og første job. Tabel 4.3. Den faglige sammenhæng mellem uddannelse og første job. Begge årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. Jobbet lå inden for uddannelsens faglige område Jobbet lå uden for uddannelsens faglige område, men krævede generelle kvalifikationer erhvervet via uddannelsen Der var ingen naturlig sammenhæng mellem uddannelsen og det første job Antal svar (2759) (989) (1065) (352) (353) Kandidaterne blev også spurgt, om de var i praktik i løbet af deres uddannelse og i så fald, hvilket udbytte der var herfra. Tabel 4.4 viser procentdelen, som var i praktik i løbet af uddannelsen samt hvor mange af dem, der mener, at praktikken i nogen eller i høj grad har givet relevante erfaringer 17

18 og kompetencer for deres første job. Det varierer meget imellem fakulteterne, hvor stor en andel, der har været i praktik. Mest udbredt er det for kandidater fra Health. Generelt gælder det, at de kandidater, der har været i praktik, har fået et positivt udbytte af det. 84 procent svarer, at praktikken i høj eller nogen grad har givet dem relevante erfaringer og kompetencer for deres første job. Tabel 4.4. Procentandel af kandidaterne der har været i praktik i løbet af uddannelsen, og deres udbytte heraf. Begge årgange, Procentandel som har været i praktik Antal svar = 100 pct. (2759) (989) (1065) (352) (353) Praktik gav erfaringer og kompetencer af relevans for første job* Antal svar = 100 pct. (1285) (402) (544) (241) (98) *) Tallene angiver den procentandel af kandidaterne i praktik i løbet af uddannelsen, der har svaret 'i høj grad' eller 'i nogen grad'. Svarmulighederne var desuden 'i mindre grad' og 'slet ikke'. Tabel 4.4.a viser andelen af kandidater, som har haft et studiejob, og hvor mange af dem, der mener, at deres studiejob i nogen eller høj grad har givet dem erfaringer og kompetencer af relevans for deres første job. To tredjedele af kandidaterne har haft et studiejob i løbet af deres uddannelse, og 82 procent af disse kandidater angiver, at de derved har opnået kompetencer og fået erfaringer, som var relevante i deres første beskæftigelse efter endt uddannelse. Tabel 4.4.a. Procentandel af kandidaterne der har haft et studiejob i løbet af uddannelsen, og deres udbytte heraf. Begge årgange, Procentandel som har haft et studiejob Antal svar = 100 pct. (2759) (989) (1065) (352) (353) Studiejobbet gav erfaringer og kompetencer af relevans for første job* Antal svar = 100 pct. (1845) (620) (781) (254) (190) *) Tallene angiver den procentandel af kandidaterne med studiejob i løbet af uddannelsen, der har svaret 'i høj grad' eller 'i nogen grad'. Svarmulighederne var desuden 'i mindre grad' og 'slet ikke'. Tabel 4.5 afspejler, i hvilken grad de færdige kandidater mener, at uddannelsen overordnet set har rustet dem til arbejdslivet. Knap 90 procent af alle kandidaterne svarer, at uddannelsen i høj eller nogen grad har rustet dem til deres efterfølgende arbejdsliv. Kun en meget lille del af de 18

19 færdiguddannede kandidater mener, at uddannelsen slet ikke har rustet dem til deres efterfølgende arbejdsliv. Tabel 4.5. I hvor høj grad har uddannelsen rustet de færdige kandidater til arbejdslivet. Begge årgange, Procentvis fordeling for AU og fakulteter. I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Antal svar (2870) (1045) (1099) (356) (370) Pga. afrunding summeres der ikke alle steder til 100%. Kandidaterne blev også i undersøgelsen spurgt om, hvorvidt de tilegnede sig en række kvalifikationer og kompetencer i løbet af studiet, og i hvilken grad de efterfølgende har oplevet at skulle gøre brug af disse i deres arbejde. Denne sammenhæng mellem uddannelse og arbejde er illustreret grafisk i følgende kvalitets- og kompetencekort i figur 4.1, der dækker over det samlede AU. Kvalitets- og kompetencekortet viser, at en stor del af kvalifikationerne og kompetencerne ligger omkring skrålinjen fra nederste venstre hjørne til øverste højre hjørne. Det indikerer, at mange af de behov, kandidaterne oplever i deres arbejde, matches af de færdigheder, de har opnået gennem deres uddannelse. Der er dog enkelte færdigheder, som ligger klart uden for diagonalen. Især oplever mange kandidater et mindre behov i deres arbejde for teoretisk viden inden for fagområdet end det niveau, de har opnået gennem uddannelsen. Det omvendte gør sig til en vis grad gældende mht. tværdisciplinære samarbejdsevner. 19

20 I mindre grad <-----Opnået gennem uddannelsen-----> I høj grad Figur 4.1. Kvalitets- og kompetencekort for hele AU. Behov i arbejdet i forhold til kompetencer opnået gennem uddannelsen. Begge årgange, Behov i arbejdet i forhold til kompetencer opnået gennem uddannelsen Teoretisk viden inden for fagområdet Evnen til at finde relevante informationer Evnen til at tilegne sig ny viden selvstændigt Evnen til at håndtere komplekse problemstillinger struktureret og overholde deadlines projektorienteret Formidlings- og præsentationsteknik Praktisk anvendelig viden inden for fagområdet Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper I mindre grad <-----Behov i arbejdet-----> I høj grad I bilag 1 præsenteres separate kvalitets- og kompetencekort for AU og for de fire fakulteter i figur B1 til B5. Her er anvendt samme akseskala i alle fem bilagsfigurer for at gøre sammenligning nemmere. Figur B1 for hele AU i bilag 1 viser således de samme data som figur 4.1 ovenfor, men de to figurer er skaleret forskelligt. Kvalitets- og kompetencekortene i bilag 1 viser en vis variation mellem kandidaterne fra de fire fakulteter. Eksempelvis oplever kandidaterne fra Health, modsat mange kandidater fra de andre fakulteter, at de i deres arbejde i væsentlig omfang skal bruge den teoretiske viden inden for fagområdet, som de også i høj grad har opnået gennem deres uddannelse. 20

21 I mindre grad <-----Opnået gennem uddannelsen-----> I høj grad Bilag 1: Kvalitets- og kompetencekort for AU og hvert fakultet Figur B1. Kvalitets- og kompetencekort for AU. Behov i arbejdet i forhold til kompetencer opnået gennem uddannelsen. Begge årgange, AU - Behov i arbejdet i forhold til kompetencer opnået gennem uddannelsen Teoretisk viden inden for fagområdet Evnen til at finde relevante informationer Evnen til at håndtere komplekse problemstillinger Evnen til at tilegne sig ny viden selvstændigt struktureret og overholde deadlines projektorienteret Formidlings- og præsentationsteknik Praktisk anvendelig viden inden for fagområdet Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper I mindre grad <-----Behov i arbejdet-----> I høj grad Note: Samme som figur 4.1, men med en anden skalering. Ens skalering i alle bilagsfigurer. 21

22 I mindre grad <-----Opnået gennem uddannelsen-----> I høj grad Figur B2. Kvalitets- og kompetencekort for Arts. Behov i arbejdet i forhold til kompetencer opnået gennem uddannelsen. Begge årgange, Arts - Behov i arbejdet i forhold til kompetencer opnået gennem uddannelsen Evnen til at tilegne sig ny viden Teoretisk viden inden for fagområdet Evnen til at finde relevante informationer selvstændigt Evnen til at håndtere komplekse problemstillinger struktureret og overholde deadlines projektorienteret Praktisk anvendelig viden inden for fagområdet Formidlings- og præsentationsteknik Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper I mindre grad <-----Behov i arbejdet-----> I høj grad Note: Ens skalering i alle bilagsfigurer. 22

23 I mindre grad <-----Opnået gennem uddannelsen-----> I høj grad Figur B3. Kvalitets- og kompetencekort for Aarhus BSS. Behov i arbejdet i forhold til kompetencer opnået gennem uddannelsen. Begge årgange, Aarhus BSS - Behov i arbejdet i forhold til kompetencer opnået gennem uddannelsen Teoretisk viden inden for fagområdet Evnen til at finde relevante informationer Evnen til at tilegne sig ny viden selvstændigt Evnen til at håndtere komplekse problemstillinger struktureret og overholde deadlines projektorienteret Praktisk anvendelig viden inden for fagområdet Formidlings- og præsentationsteknik Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper I mindre grad <-----Behov i arbejdet-----> I høj grad Note: Ens skalering i alle bilagsfigurer. 23

24 I mindre grad <-----Opnået gennem uddannelsen-----> I høj grad Figur B4. Kvalitets- og kompetencekort for Health. Behov i arbejdet i forhold til kompetencer opnået gennem uddannelsen. Begge årgange, Health - Behov i arbejdet i forhold til kompetencer opnået gennem uddannelsen Teoretisk viden inden for fagområdet struktureret og overholde deadlines Evnen til at finde relevante informationer Evnen til at tilegne sig ny viden selvstændigt Evnen til at håndtere komplekse problemstillinger Formidlings- og præsentationsteknik Praktisk anvendelig viden inden for fagområdet projektorienteret Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper I mindre grad <-----Behov i arbejdet-----> I høj grad Note: Ens skalering i alle bilagsfigurer. 24

25 I mindre grad <-----Opnået gennem uddannelsen-----> I høj grad Figur B5. Kvalitets- og kompetencekort for. Behov i arbejdet i forhold til kompetencer opnået gennem uddannelsen. Begge årgange, Behov i arbejdet i forhold til kompetencer opnået gennem uddannelsen Teoretisk viden inden for fagområdet Evnen til at tilegne sig ny viden Evnen til at håndtere komplekse problemstillinger projektorienteret Evnen til at finde relevante informationer struktureret og overholde deadlines selvstændigt Formidlings- og præsentationsteknik Praktisk anvendelig viden inden for fagområdet Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper I mindre grad <-----Behov i arbejdet-----> I høj grad Note: Ens skalering i alle bilagsfigurer. 25

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Rapport for kandidatdimittender Marts 2014 For 2013 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for kandidatdimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for ph.d.-dimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for ph.d.er Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender Beskæftigelsesundersøgelse 2015 Rapport for ph.d.-dimittender Juni 2016 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2015 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Rapport for ph.d.-dimittender Marts 2014 For 2013 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater for hele Aarhus Universitet.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Opsummering af årets resultater Januar 2012 For 2011 findes separate rapporter for bachelordimittender, kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Spørgeguide/spørgeskema beskæftigelsesundersøgelse masterdimittender 2012

Spørgeguide/spørgeskema beskæftigelsesundersøgelse masterdimittender 2012 Spørgeguide/spørgeskema beskæftigelsesundersøgelse masterdimittender 2012 Indledning (ved telefoninterview) Goddag, det er xx fra Aarhus Universitet Jeg ringer til dig, fordi vi er i gang med at lave en

Læs mere

Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for kandidater.

Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for kandidater. Kære kandidat fra Aarhus Universitet, Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for kandidater. Undersøgelsen skal kortlægge beskæftigelsessituationen for kandidater, der

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for ph.d.er.

Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for ph.d.er. Kære ph.d.er fra Aarhus Universitet, Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for ph.d.er. Undersøgelsen skal kortlægge beskæftigelsessituationen for ph.d.er, der er dimitteret

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 TYSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes forsatte karriere...7 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15

Læs mere

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) - 2012, 2013, 2014 og 2015

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) - 2012, 2013, 2014 og 2015 School of Medicine and Health LMJ 15. september Sammensling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) -,, og Indledning Som led i arbejdet med at

Læs mere

Kære diplomingeniør fra Aarhus Universitet (herunder tidligere Ingeniørhøjskolen i Århus

Kære diplomingeniør fra Aarhus Universitet (herunder tidligere Ingeniørhøjskolen i Århus Kære diplomingeniør fra Aarhus Universitet (herunder tidligere Ingeniørhøjskolen i Århus (IHA)), Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for diplomingeniører. Undersøgelsen

Læs mere

PhD-undersøgelsen (hvis forladt AU som PhD)

PhD-undersøgelsen (hvis forladt AU som PhD) PhD-undersøgelsen (hvis forladt AU som PhD) 1. Nuværende jobsituation job/orlov uden job Ingen tidligere beskæftigelse nuværende beskæftigelse 2. Seneste beskæftigelse (kompetencebehov i seneste job) 3.

Læs mere

Aarhus Universitet Beskæftigelsesundersøgelsen 2009

Aarhus Universitet Beskæftigelsesundersøgelsen 2009 Aarhus Universitet Beskæftigelsesundersøgelsen 2009 Indhold: Side 2: Indledning Side 7: Del 1: Kandidater Side 18: Del 2: Ph.d.ere Side 28: Del 3: Bachelorer Bilag: Bilag 1: Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I LANDINSPEKTØRVIDENSKAB AAU KØBENHAVN UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØBENHAVNS UNIVERSITET Dimittendundersøgelse 2011 Human ernæring Malene Bødker Kim Nørgaard Helmersen Lotte Lynggaard-Johansen

Læs mere

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode... Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 2007

AARHUS UNIVERSITET BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 2007 AARHUS UNIVERSITET BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 2007 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...4 Formål... 4 Datagrundlag: Indsamling, metode og repræsentativitet... 4 De vigtigste resultater... 6 2. Beskæftigelsessituationen...7

Læs mere

Bachelor/diplomingeniørundersøgelsen

Bachelor/diplomingeniørundersøgelsen Bachelor/diplomingeniørundersøgelsen 1. Anden uddannelse efter BA hvis JA Afslut 2. Nuværende jobsituation job/orlov uden job Ingen tidligere beskæftigelse nuværende beskæftigelse 3. Seneste beskæftigelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er:

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er: Faktaark: Studiejob Dette faktaark omhandler studiejobs blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder tidsforbrug, faglig relevans og forskelle mellem bachelor og kandidatstuderende. Resultaterne stammer

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

Erhvervsvejledningsudvalget -beskæftigelsesrapport 2009

Erhvervsvejledningsudvalget -beskæftigelsesrapport 2009 Konklusioner I alt 673 breve er udsendt og besvarelsesprocenten er 64 %, hvilket er noget lavere end i 2008, men stadig den højeste på Universitetet. Svarprocenten blandt bachelorstuderende har været så

Læs mere

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015 School of Medicine and Health LMJ 18. September Sammensling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi, og Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for BACHELORUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse

Læs mere

Dimittendundersøgelsen 2014

Dimittendundersøgelsen 2014 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelsen 2014 Sociologisk Institut Line Græsted Bjerring April 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab

Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab School of Medicine and Health LMJ 21. september Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle uddannelser

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I KLINISK VIDENSKAB OG TEKNOLOGI AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Data 5 2.1 Dimittendundersøgelsen 5 2.2 Afrapportering

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Data 5 2.1 Dimittendundersøgelsen 5 2.2 Afrapportering

Læs mere

Beskæftigelsesrapport 2012

Beskæftigelsesrapport 2012 Beskæftigelsesrapport 2012 Konklusioner Forsat høj besvarelsesprocent, 70 % for kandidater og 77 % for ph.d.er Ph.d.-undersøgelsen: Fortsat høj beskæftigelse for ph.d.er 80 % har job enten før de bliver

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2014

Dimittendundersøgelse 2014 Dimittendundersøgelse 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Maj 2014 Indhold 1. Om undersøgelsen... 1 2. Dataindsamlingen... 1 3. Spørgeskemaet... 1 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation... 2 5. Dimittendernes

Læs mere

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2015

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2015 Rapport for MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING (MEDIS) Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Medicin med Industriel Specialisering 2015 er foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN I BYGGERI OG ANLÆG AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006 Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 FRANSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes fortsatte karriere...6 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15

Læs mere

Beskæftigelsesrapport 2011

Beskæftigelsesrapport 2011 Beskæftigelsesrapport 2011 Konklusioner Forsat høj besvarelsesprocent, 74 % for kandidater og 78 % for ph.d.er Ph.d.-undersøgelsen: Fortsat høj beskæftigelse for ph.d.er alle er i job efter 5 år. 75 %

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012)

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) Til Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Dokumenttype Rapport Dato April 2013 SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning

Læs mere

Kandidatundersøgelsen for det humanistiske fakultet 2011 Delrapport for Studienævnet for Musik

Kandidatundersøgelsen for det humanistiske fakultet 2011 Delrapport for Studienævnet for Musik KANDIDATUNDERSØGELSEN 2011 DET HUMANISTISKE FAKULTET Delrapport for MUSIK DET HUMANISTISKE FAKULTET Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen 2011 er foretaget af Karrierecentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2008

Dimittendundersøgelse 2008 Dimittendundersøgelse 2008 Indholdsfortegnelse 1. Dimittendundersøgelse 2008... 4 Hovedemnerne for undersøgelsen...4 Opsætning og gennemførelse...4 Udarbejdelse af spørgeskema...5 Svarprocenter...6 1.1

Læs mere

1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER

1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER 1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER Har du afsluttende kommentarer, er du velkommen til at skrive dem nedenfor: Jeg har ikke været på arbejdsmarkedet siden endt uddannelse. Højere grad af målretning - mange ting

Læs mere

JA s uddannelsespolitik

JA s uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I IDRÆTSTEKNOLOGI AAU AALBORG UDARBEJDET AF Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Dimittendundersøgelse

Dimittendundersøgelse Dimittendundersøgelse 2016 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Marts 2016 INDHOLD 1. Om FIA dimittendundersøgelse 2016... 1 1.1 Dataindsamlingen... 1 1.2 Spørgeskemaet og afrapporteringen... 2 2. Dimittendernes

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 15. oktober 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning Særkørsel Ph.d.

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

Kandidatundersøgelsen for det humanistiske fakultet 2011 Delrapport for Studienævnet for Engelsk, Tysk og Kulturforståelse

Kandidatundersøgelsen for det humanistiske fakultet 2011 Delrapport for Studienævnet for Engelsk, Tysk og Kulturforståelse KANDIDATUNDERSØGELSEN 20 DET HUMANISTISKE FAKULTET Delrapport for ENGELSK, TYSK OG KULTURFORSTÅELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen 20 er foretaget af Karrierecentret,

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. februar 2013

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. februar 2013 Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. februar 2013 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra 1975-2005 og 2006-2010 Indledning

Læs mere

Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforsknings-institutioner. Tabelsamling. Dansk Center for Forskningsanalyse,

Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforsknings-institutioner. Tabelsamling. Dansk Center for Forskningsanalyse, Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforsknings-institutioner Tabelsamling Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Marts 2012 Carter Bloch Heidi

Læs mere

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen.

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen. Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC 2013 Enheden for kvalitetsudvikling 20. juni 2012 Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC Forår 2013 (2) Introduktion Dette er en

Læs mere

1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER

1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER 1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER Har du afsluttende kommentarer, er du velkommen til at skrive dem nedenfor: Som den første årgang på Idræt var der mange "huller". Der var meget der ikke var styr på og meget

Læs mere

NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL

NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL Notat - Ledighedsbegrebet ved dimensioneringen af antropologi Udarbejdet af: Thomas Mørch Pedersen Malte Moll Wingender Ved:

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Music Management-uddannelsen dimitteret i perioden

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU De studerendes baggrund og hvordan de klarer sig efter endt uddannelse Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015. - diplomingeniøruddannelsen på DTU og IHK

Dimittendundersøgelse 2015. - diplomingeniøruddannelsen på DTU og IHK Dimittendundersøgelse 2015 - diplomingeniøruddannelsen på DTU og IHK Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1 Undersøgelsens formål og opbygning... 5 1.2 Dimittendundersøgelsens gennemførelse... 5 1.3

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for MASTERUDDANNELSEN I INFORMATION TECHNOLOGY AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge

Læs mere

12 Bilag 3: Liste over ansættelsessteder og stillingsbetegnelser 58 13 Bilag 4: Liste over bachelorers eksempler på elementer i uddannelsen, der ikke

12 Bilag 3: Liste over ansættelsessteder og stillingsbetegnelser 58 13 Bilag 4: Liste over bachelorers eksempler på elementer i uddannelsen, der ikke Odontologi Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Data 5 2.1 Dimittendundersøgelsen 5 2.2 Afrapportering 5 2.3 Baggrundsdata fra det studieadministrative system STADS 6 2.4 Læsevejledning 8 3 Kandidater/professionsbachelorers

Læs mere

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne Analyse: Erhvervsakademierne har ikke SU-turister Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Medvirke til at studerende på Syddansk Universitet overvejer job og karriere gerne tidligt i uddannelsesforløbet

Medvirke til at studerende på Syddansk Universitet overvejer job og karriere gerne tidligt i uddannelsesforløbet KarriereCentret Medvirke til at studerende på Syddansk Universitet overvejer job og karriere gerne tidligt i uddannelsesforløbet Hjælpe med information og vejledning i overgangen fra studieliv til arbejdsliv

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 15. marts 2017 J.nr. 16/46704/283 MZ Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2016 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som

Læs mere

Det vil tage cirka 10 minutter at besvare spørgsmålene. Du kommer i gang med spørgeskemaet ved at klikke næste nederst på siden.

Det vil tage cirka 10 minutter at besvare spørgsmålene. Du kommer i gang med spørgeskemaet ved at klikke næste nederst på siden. DIMITTENDUNDERSØGELSE 2016 Velkommen til dimittendundersøgelsen for Kære dimittend, Som studieleder på din akademiuddannelse fremsender jeg hermed en dimittendundersøgelse, som jeg vil opfordre

Læs mere

Professionsbachelorer i ernæring og sundhed. En beskæftigelsesundersøgelse

Professionsbachelorer i ernæring og sundhed. En beskæftigelsesundersøgelse Professionsbachelorer i ernæring og sundhed En beskæftigelsesundersøgelse Professionsbachelorer i ernæring og sundhed En beskæftigelsesundersøgelse 2008 Professionsbachelorer i ernæring og sundhed 2008

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient. Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

KANDIDATUNDERSØGELSEN Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI. Udarbejdet af

KANDIDATUNDERSØGELSEN Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI. Udarbejdet af Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2015 er foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere