PLAN- OG PROJEKTINFORMATION UDKAST MAJ 2010

Transkript

1 PLAN- OG PROJEKTINFORMATION UDKAST MAJ 2010

2 Forord PK-Maj 2010 Plan- og projektinformation Overordnet fysisk planlægning Aalborg kommune redegør 2 gange om året for status på større, aktuelle planer og projekter. Plan- og projektinformationen omfatter aktiviteter, planer og projekter, der i kraft af deres omfang eller strategiske betydning forventes at have en særlig interesse for kommunens borgere, byrådet og administrationen. Denne information har status pr. maj 2010 og udarbejdes af Plan- og Koordineringsgruppen (PK). Kommentarer, spørgsmål og idéer til nye emner kan rettes til projektleder Anne-Vibeke Skovmark, Plan & Byg, Teknik- og Miljøforvaltningen. Plan- og Koordineringsgruppen: Kontorchef Jens-Erik Quortrup, Borgmesterens Forvaltning Afdelingschef Vibeke Lei Stoustrup, Borgmesterens Forvaltning Konsulent Jan Peter Nielsen, Borgmesterens Forvaltning Vicedirektør Jørn Hviid Carlsen, Sundhed- og Bæredygtig udvikling Afdelingsleder Peter Mikkelsen, Teknik- og Miljøforvaltningen Afdelingsleder Jane Stampe, Forsyningsvirksomhederne Afdelingschef Bo Jeppesen, Skole- og Kulturforvaltningen Vicedirektør Bo Blicher Pedersen, Ældre- og Handicapforvaltningen Afdelingsleder Hans Chr. Mariegaard, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen For hver enkelt plan/projekt er med farve angivet hvilken/hvilke forvaltninger der har været med på opgaven. Planstrategi Planstrategi 2007 er stadig gældende indtil overvejelserne om revision af Kommuneplan 2013 sættes i gang. I forbindelse med direktørgruppens ønske om at skabe et klart og enkelt overblik over fysiske planer og strategier i Aalborg Kommune i byrådsperioden, har Plan- og Koordineringsgruppen (PK gruppen) udarbejdet et materiale som viser hvorledes 33 planer, fordelt på 7 forvaltninger og udvalg som kan sammenfattes, til nogle få tværgående samarbejder. Kommuneplanen udgår som et af disse samarbejder, og i den forbindelse er der anført ønske om at igangsætte overvejelserne omkring Planstrategi Overvejelser omkring tids - og handleplan for Planstrategi 2011 fastlægges i PK - gruppen inden sommerferien, og forelægges dernæst direktørgruppe, magistrat og byråd. Vindmølleplanlægning Forsøgsmøller ved Nordjyllandsværket Energistyrelsen har udpeget et område ved Nordjyllandsværket til forsøgsmøller, hvor Miljøcenter Århus er planmyndighed, da møllerne har en totalhøjde over 150 meter. Aalborg Kommune er med i en arbejdsgruppe omkring projektet. Der har i efteråret 2009 været afholdt 4 ugers fordebat, hvor Miljøcenter Århus indkaldte idéer og forslag til den videre planlægning. Herefter er der ikke sket yderligere, men det forventes, at Miljøcenter Århus tager hånd om det videre arbejde. Lyngdrup og Nørrekær Enge De 13 nye møller på 127 meters højde ved Lyngdrup og Nørrekær Enge er tilsluttet elnettet. Projekterne er således afsluttet og Aalborg kommunes andel i skrotningsordningen af små og gamle utidssvarende møller er udført. Indhold Overordnet fysisk planlægning... 2 Bæredygtig planlægning Erhvervsplanlægning Projekter Forsyningsplanlægning Ledige arealer til erhvervs- og boligformål Oversigt over lokalplaner Borgmesterens Forvaltning Teknik- og Miljøforvaltningen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Ældre- og Handicapforvaltningen Skole- og Kulturforvaltningen Sundhed- og Bæredygtig udvikling Forsyningsvirksomhederne 2

3 PK-Maj 2010 Overordnet fysisk planlægning Aalborg Havnefront Helhedsplanen for Aalborg Havnefront (også kaldet Havnefront II) omfatter havneområdet mellem Limfjordsbroen og Stuhrsvej. Imidlertid er en ny planproces i gang for Musikkens Hus området se afsnittet om Musikkens Hus. Ombygning af Strandvejen-Slotspladsen-Nyhavnsgade er en væsentlig del af helhedsplanen for Aalborg Havnefront, men status herfor beskrives sammen med de øvrige vejprojekter. Under overskriften Aalborg Havnefront fortælles der efterfølgende i denne Plan- og projektinformation om: Jomfru Ane Parken, Havnebadet, Slotspladsen, Utzonparken og Nørregade-forbindelsen. Sammen med eksterne rådgivere har Aalborg Kommune udarbejdet en helhedsplan for Aalborg Havnefront, som der arbejdes ud fra i forhold til projektering og koordinering med diverse parter. Der sker en løbende konkretisering og tilretning af helhedsplanen, i takt med at delprojekterne skal gennemføres. På grund af ekstraordinær lånemulighed i 2010, samt færdiggørelse og ibrugtagning af Havnehuset, Friis og Nordkraft i løbet af året, sker der færdiggørelse i år af både det samlede vejprojekt, Slotspladsen, Utzonparken, legeparken i Jomfru Ane Parken i sammenhæng med Havnehuset og Havnebadet. Herefter mangler i området kun den vestligste del af Jomfru Ane Parken, som afventer offentlig parkering ved broen, og promenaden foran Utzonparken. Jomfru Ane Parken Jomfru Ane Parken er en havnepark med rekreative og publikumsorienterede funktioner: restauranter med udeservering og grønne opholdspladser, en gennemgående havnepromenade med sidde- og opholdstrapper ned til vandet samt aktivitets- og opholds-/havearealer. Endelig vil et havnebad blive realiseret på strækningen mellem Elbjørn og trappeanlægget ud for Toldbod Plads. En bastion beskytter Jomfru Ane Parkens 4 sænkede byhaver fra blæsten og trafikken på Strandvejen. Den grønne byhave og aktivitetsområdet er færdige og taget i brug. Aktivitetsområdet mangler dog endnu det endelige slidlag som vil blive lagt på i efteråret 2010 efter Tall Ships Race. Havnehuset er under færdiggørelse v. City Ejendomme/ Hans Andersen. Der foreligger et projekt for de offentlige udearealer i direkte tilknytning hertil, samt for legeparken mellem Havnehuset og Rosdahls. Udearealerne til Rosdahls vil blive etableret frem til vestgavlen i efteråret Belægningerne vil bestå af de eksisterende slidte brosten fra området. Der vil blive plantet træer og etableret belysning således, at området kan bruges til udeservering og markedsfunktioner. Havnebadet Skitseprojektet fra projektkonkurrencen om havnebad med vinterbadefaciliteter er rettet til i forhold til ønsker fra Aalborg Kommune og Lokale- og Anlægsfonden, og Aalborg Kommune har indgået en kontrakt med Lokale- og Anlægsfonden om 3 mio. kr i støtte til projektet. Aftalen indebærer at byggeriet skal være i gang marts 2010 og færdigt senest marts Der er i Aalborg Kommunes budget for 2010 afsat midler til etablering af havnebadet. Projektet forudsættes som kvalitetsfondsprojekt og hermed regnes med støtte fra kvalitetsfondsmidlerne. Projektet har været i licitation hvor det viste sig at blive dyrere end beregnet. Projektet er derfor under bearbejdning, og i den forbindelse vil badet blive afkortet med en sektion. Etablering og anlæg af havnebadet forventes at ske i efteråret Musikkens Hus Karolinelundskilen Østre Havn Jomfru Ane Parken Havnebad Slotspladsen Utzonparken City Promenade Teglgårds Plads Kjellerups Torv Nordkraft Nørregade-forbindelsen 3

4 PK-Maj 2010 Overordnet fysisk planlægning Slotspladsen Slotspladsen fritlægger og fremhæver Aalborghus Slot og voldanlægget med en mere direkte offentlig adgang til Slotsparken fra havnesiden. Slotspladsen mellem Toldbod Plads i vest og Utzon Center i øst udføres som en grøn flade af græs med et grid af bordursten af granit og trappeanlæg og promenade mod vandet af sort asfalt. Belysningen vil, udover vejbelysningen, der udføres som på resten af vejstrækningen, bestå af projektører fra master i grupper, inderst på asfaltpromenaden. På den måde skabes en oplyst sti med forbindelse til promenaderne øst og vest for Slotspladsen, samtidig med at der sikres en mulighed for at opleve mørket ud mod vandet. Endvidere har grupperne af master, med enkelte af masterne en anelse skråtstillet, et skulpturelt udtryk. Udformning af Slotspladsen herunder placering af træer og hegning mellem Slotsparken og -pladsen er sket i et tæt samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen. Bolværk og trapper er under færdiggørelse og skal tages i brug til Tall Ship Race juli Slotspladsen udføres med midlertidig belægning så den kan bruges som festplads under Tall Ships Race. Færdiggørelse af pladsen sker i efteråret Projekt for legeparken mellem Havnehuset og Rosdahls. Legeparken anlægges i efteråret Utzonparken Utzonparken indeholder Utzon Center og Bikubenkollegiet i form af 3 boligtårne i en offentlig grøn park, der fungerer som en grøn fodgængerforbindelse mellem byen og promenaden. Byggerierne og den østlige del af Utzonparken er færdige og taget i brug. I forbindelse med færdiggørelse af vejanlægget vil der vest for Utzon Center blive indrettet handicapparkering og ind- og udkørsel for taxaer til Utzon Center. Det centrale areal i Utzonparken etableres som grusareal så det er til rådighed under Tall Ship Race arrangementet i sommeren Der lægges græs på i august 2010, således at parken er klar til Aalborg i Rødt primo september Utzonparken færdiggøres med beplantning efter Aalborg i Rødt. I samarbejde med kunstneren Tove Anderberg overvejes i øjeblikket en ny placering af Favntag i Utzonparken, tæt på vandet. Endnu en restaurant er åbnet i Jomfru Ane Parken, denne gang i bugserhavnen hvor prammen med den Fede Ælling er placeret. Nørregadeforbindelsen Formålet med Nørregade-forbindelsen er at skabe en attraktiv fodgængerforbindelse mellem gågaden og havnefronten samt at etablere en ny bebyggelse mod strædet og Nyhavnsgade i sammenhæng med ejendommene på den vestlige side af Løkkegade. Der er udarbejdet et forprojekt v. rådgiverne på havnefronten Cowi og C.F. Møller. Det er aftalt at indtægterne fra salget kan bruges i området til gennemførelse af fodgængerforbindelsen og fornyelse af bibliotekets udearealer, herunder ændring af garage- og tilkørselsforhold for bibliotekets busser. Der er løbende dialog med biblioteket om samspil mellem biblioteksfunktioner og de nye byrum i området. Der er aftalt et udbud hvor både pris, kvaliteter i projekterne og gennemførlighed skal vægtes. Lokalplan for Nørregadeforbindelsen blev vedtaget endeligt den 26. april Udbud af kommunalt areal til boliger, kontor, butikker, restauranter mv. er offentliggjort den 18. maj 2010, med tilbudsfrist august Efter salg af grund, skal der ske en koordinering af den nødvendige rydning og byggemodning, nybyggeriet og etablering af fodgængerstræde samt arealer til bibliotekets funktioner. Skulpturen Favntag, som tidligere indgik som en del af Kvindens Plads for enden af Rendsburggade, er p.t. sat i kommunens depot i Sulsted. I samarbejde med kunstneren Tove Anderberg (billedet) undersøges i øjeblikket om en genplacering i Utzon Parken kunne være en mulighed. 3 af grundene vest for Musikkens Hus er solgt til henholdsvis undervisningsbyggeri, ungdomsboliger og administration. Skitseprojekt v. Henning Larsens tegnestue.

5 PK-Maj 2010 Overordnet fysisk planlægning Musikkens Hus området Planlægningsprocessen for Musikkens Hus området er nu så langt at lokalplanen for området, er endeligt vedtaget. Lokalplanen er byggeretsgivende for Musikkens Hus og Kvægtorvet, mens den alene er en rammelokalplan for det kommunale område i den vestlige del hvor der skal sælges grunde til nybyggeri, lokalplanens delområde D. Bebyggelsesstrukturen for delområde D er udarbejdet på baggrund af Coop Himmelb(l)aus masterplan. Forinden udbud af grundene er der foretaget magelæg mellem Fonden Musikkens Hus, Aalborg Kommune og Aalborg Havn A/S således at Fonden Musikkens Hus har overtaget sokkelgrund til Musikkens Hus og således at Aalborg Kommune, bortset fra grundene tilhørende Kvægtorvet og Rendsburggade 6, kom til at eje resten af området. Den planlagte underjordiske P-kælder nord for Musikkens Hus, som også skulle bruges i forbindelse med evt. hotelhøjhus, er aflyst. Årsagerne er en kombination af lave ind tægter fra grundsalget og høje priser for projektet. I stedet skal parkering til Musikkens Hus, Nordkraft og nybyggeriet i området ske på alternative pladser, bl.a. på pladser øst for området der er peget på både området ved Sømandshjemmet og Østre Havn. Diskussionen om evt. højhus i området er foreløbigt sparket til hjørne. Afklaring af byrum og landskaber i Musikkens Hus området afventer. Endnu har kommunen ikke modtaget Realdanias gave i form af landskabsprojekt for området v. Coop Himmelb(l)au med landskabsarkitekt Jeppe Aagaard Andersen som underrådgiver. Etablering af byrum og landskaber kan komme til at foregå i etaper, afhængigt af byggeprocesserne, den tilhørende logistik og kommunens økonomi. Musikkens Hus, byggeprojektet Huset kommer til at indeholde koncertsale og foyer, lokaler til Nordjysk Musikkonservatorium, Aalborg Symfoniorkester og musikuddanelserne på AAU. Lokalplan blev endeligt vedtaget den 22. april Der er meddelt delbyggetilladelse til 1. fase af byggeprojektet den 7. april Tilladelsen gælder grave- og støbearbejder samt kloakarbejder i forbindelse med opførelse af Musikkens Hus og omfatter fundaments- og støbearbejder op til max. 1 m. over terræn og inkluderer således råhus til kælderniveauer. Tilladelsen omfatter også rådighed over byggeplads til blandt andet oplag af en meget stor jordbunke frem til ultimo februar Herefter forventes øvrige byggerier i området, Kvægtorvet og nybyggeri på de solgte grunde, at skulle bruge en del af pladsen. Første spadestik er taget den 31. maj Kvægtorvet Kvægtorvet af 1912 v. Jesper Skovsgaard og Mogens Jørgensen har overtaget Kvægtorvet med de samme forpligtelser som Bestseller Fonden indgik i forhold til Aalborg Kommune med henblik på restaurering af den centrale del af Kvægtorvet i overensstemmelse med de originale tegninger. Lokalplanen for området giver mulighed for en bred vifte af anvendelsesmuligheder for Kvægtorvet såsom markedsfunktioner, restauranter, kultur- og fritidsformål, wellness mv, i overensstemmelse med ønsker fra ejerne og rapport fra ICP (Institut for Centerplanlægning). Der er givet tilladelse til udgravning til kælder. Ejerne har meddelt at 2010 bruges til indgåelse af lejeaftaler og projektering, mens byggearbejdet kommer til at foregå i Færdiggørelse skal ske senest samtidig med Musikkens Hus, aftalt til efteråret Salg af grunde til nybyggeri Der har været afholdt offentligt udbud af områdets 5 udbudsenheder, og der er indgået aftaler for salg af de 3 af enhederne, dels udbudsenhed 3 og 4 til Ejendomsselskabet af A/S til m 2 undervisningsbyggeri, dels udbudsenhed 2 til Boligforeningen Himmerland til 6000 m 2 ungdomsboliger og boligadministration. Igangsætning af lokalplanlægning for nybyggeriet, som tillæg til rammelokalplanen, er sket i maj Begge byggeprojekter ventes fysisk igangsat foråret 2011, når endelig lokalplan (tillæg indenfor rammerne af lokalplan ) er vedtaget. Salg af de sidste to udbudsenheder i området forestår. Vedr. udbudsenhed 1 afventes en beslutning om hvorvidt der stadig ønskes et højhus i området eller der alligevel ikke skal gives mulighed for dette, samt evt. nyt lokalplanforslag. 5

6 Overordnet fysisk planlægning PK-Maj 2010 Nordkraft Skole- og Kulturforvaltningen er bygherre for projektet og ansvarlig for økonomien, og Teknik- og Miljøforvaltningen har som plan- og bygningsmyndighed ansvar for lokalplan, arkitektur og byggesag og for koordinering af løsninger vedr. trafik og parkering, havnefronten og Karolinelundskilen. Cubo Arkitekter A/S er hovedrådgiver på dette projekt. Lokalplan for Nordkraft blev endeligt vedtaget oktober Byggeafsnit A: Facaderenovering af Kedelhal, Turbinehal og Transformerbygningen er afsluttet. Byggeafsnit B: Renovering af Kedelhal, Turbinehal og Transformerbygning er afsluttet. Byggeafsnit B blev indviet den 31. august 2009 og er taget i brug juni-september Kjellerupsgade herunder indgangsparti til Nordkraft blev indviet sammen med Byggeafsnit B den 31. august Byggesafsnit C: Renovering af Mellembygning og Kedelhus blev igangsat omkring årsskiftet 2008/09. DGI og teatrene skal overtage lejlighederne senest den 1. septmeber 2010, resten af funktionerne i Byggeafsnit C overtager deres respektive lejligheder med udgangen af Udover ejerlejligheder til Skråen og DGI er der pt. solgt en enkelt lejlighed overfor Skråens foyer til is- og sandwichbod. Det er besluttet at baghuset flytter ind i kælderen i Kedelhallen. Kjellerups Torv Den nordlige del af Kjellerupsgade, hovedindgangen til Nordkraft fra midtbyen, er ombygget og omdøbt til Kjellerups Torv, med Teknik- og Miljøforvaltningen som bygherre. Rådgiver på opgaven har været Cubo, Egebjerg By og Landskab samt Korsbæk & Partnere. Indtil Byggeafsnit C er færdigt i 2010, skal lastbiler til Norkraft som en midlertidig løsning køre ind i Kjellerupsgade direkte fra Nyhavnsgade. Efterfølgende lukkes vejen ud mod Nyhavnsgade, og varekørsel med store biler skal ske fra østsiden via Teglgårds Plads. Toiletbygningen vest for Kjellerupsgade er fjernet for at give plads til at mindre varebiler kan vende i Kjellerupsgade. Der arbejdes med at etablere et kunstværk i form at et relief i beton i forbindelse med retablering af gavlen ved den tidligere toiletbygning, Kjellerups Torv. Aalborg Kommune Kunstfond har støttet projektet. Bortset fra den midlertidige overkørsel til Nyhavnsgade mod nord, er Kjellerups Torv færdiganlagt og taget i brug. Kunstværk på gavl af toiletbygning er i gang med at blive sat op og afsløres i løbet af juni Teglgaards Plads Teglgaards Plads øst for Nordkraft er frastykket og har fået status som kommunalt areal som led i Karolinelundskilen. Teknik- og Miljøforvaltningen har ansvaret for udvikling af helhedsplan og anlæg af arealet, og har med hjælp fra landskabsarkitekt Preben Skaarup fået udarbejdet et skitseprojekt for Teglgårds Plads som en grøn, multianvendelig og fleksibel plads. Åbning af Østerå er indtænkt i skitseprojektet som et vigtigt vandelement, ligesom der er indtænkt en silokonstruktion som reference til industriens former og som et element der kan bruges til musik, teater, idræt og til at vise film, belysning etc. De store betonblokke der ligger i en bunke på havnefronten, er hentet op fra fjordbunden da Slotspladsen blev udvidet. De har fungeret som bundsikring da der var færgefart ved Honnørkajen. På Teglgårds Plads foreslås nogle af betonblokkene anvendt som objekter på pladsen og kantning mod Østerå henover pladsen. Betonblokkene vil her spille godt sammen med det store fleksible rum med plads til mange former for udfoldelser. Kørsel med tung trafik, transformerbygning og affaldsmolokker til Nordkraft samt cykelparkering og indgang via Teatersmøgen er ligeledes indtænkt i projektet. Der sker en løbende koordinering med Nordkraftprojektet og Cubo Arkitekterne herom. Der er også projekteret til omlægning af Østerbro mellem Karolinelundsvej og Kjellerupsgade samt forpladsen til Karolinelund. Skitseprojektet har undervejs været drøftet med bygherren for Nordkraft samt Skråen og DGI. Projektforslaget til Østerbro samt forplads til Karolinelund udbydes juni 2010 og udføres i Projektforslag til Teglgårds Plads udbydes august 2010 og udføres i Teatersmøgen fungerer med midlertidig belægning fra Østerbro. Rumlig illustration - Teglgårds Plads 6

7 PK-Maj 2010 Overordnet fysisk planlægning Østre Havn Korn- og foderstofvirksomhederne på Aalborgs østre havnefront er flyttet fra området og det er nu under planlægning til nye byformål. Hovedparten af området ejes af enten A. Enggaard eller TK Development. Østre Havn ligger centralt på havnefronten umiddelbart øst for Midtbyen og med mulighed for nye sammenhænge til Musikkens Hus området, Karolinelund og Østerbrokvarteret. Østre Havn er i storskala, og det er en markant del af Aalborgs by- og havneprofil. Østre Havn er udpeget som byomdannelsesområde i kommuneplanen. Området skal medvirke til at styrke Aalborg som videnby, og der skal sættes fokus på bylivet især med udgangspunkt i havnebassinets potentialer. Der er afholdt en fælles debat- og idéfase for Østre Havn og Musikkens Hus området i foråret Efterfølgende blev der arbejdet med at skitsere en principiel helhedsplan for området. I juni 2008 vedtog byrådet en række plan- og procesprincipper som skulle danne grundlag for det videre arbejde. På grundlag af plan- og procesprincipperne udarbejdes en samlet rammelokalplan for helheden, suppleret med projektlokalplaner for delområder efterhånden som de kommer i spil. Rammelokalplanlægningen er igangsat i 2010 og forventes færdig i foråret Aalborg Kommune har sideløbende arbejdet med midlertidig brug af bygninger og byrum. A. Enggaard har stillet en række bygninger og byrum til rådighed og foreløbig er en flok kunstnere rykket ind (Platform4) med koncerter, udstillinger og arbejdende værksteder. Hensigten er at den midlertidige brug skal være med til at udvikle en ny identitet for området. Nørresundby Havnefront Byomdannelse mellem broerne Langs havnefronten Mellem Broerne i Nørresundby er en større renovering af havnepromenade og kajkant under planlægning, herunder etablering af en højvandssikring af strækningen. På de bagvedliggende arealer - den tidligere slagterigrund og kosangasgrunden - er en række konkrete bygge- og anlægsprojekter under planlægning og gennemførelse, herunder BOLIG+-projektet, et spydspidsbyggeri for udvikling af energineutrale etageboliger. Havnepromenade / højvandsikring Kommunen har i 2010 opnået 10,5 mio. kr. i lånefinansiering til gennemførelse af en 1. etape af anlægs-projektet. Arbejderne vil omfatte alle ledningsarbejder samt etablering af højvandssikring De fire til en niveauer højde af 1,50 m. I forbindelse med gennemførelse af anlægsprojektet er det besluttet, at De fire niveauer der udgør projektet kan beskrives således: Sejlklubbens vinterbådoplag fremover skal placeres på et Gadeniveau: en flade der udspringer af det eksisterende terræn mod øst danner den bund for kørende trafik, som biler og cyklister, suppleret med et fortov langs med de nordlige bebyggelser. Mod vest danner den mulighed for leg og ophold, samtidig med at det stadig er muligt, i et roligt tempo, at bevæge sig igennem som enten cyklist eller bilist. Fladen kan bevæge sig dynamisk i forhold til de eksisterende kote- og skelforhold for således på en naturlig måde at glide ind og danne pladser og rum mellem forløbets tilstødende gader og bebyggelser. grønt areal langs jernbanebroen. Der er derfor sideløbende igangsat en renovering af arealet til formålet, således her kan opstilles både i oktober Der blev afholdt informationsmøde om de forestående anlægsarbejder den 23. marts 2010, hvor ca. 70 beboere og naboer mødte op for at drøfte renoveringsprojekt, tidsperspektiv mv. Den 1. etape af anlægsarbejderne vil strække sig fra august 2010 til marts Der er afsat midler til de resterende etaper i 2013 og frem, i alt er der afsat 34 mio. kr. til renovering af havnefronten (inkl. lånefinansieringen i 2010). Promenade: fra lystbådehavnen og til Jernbanebroen strækker sig en bred promenade langs med hele havnefronten. Forløbet er visuelt ubrudt, men den del der løber langs med havnepladsen er kun adskilt fra gadeniveauet af en kantsten, hvorimod den hæver sig op i det resterende forløb så en markant kant adskiller de to niveauer. På udvalgte steder krydses kanten af et par trin. Mod vandet afsluttes promenaden af en brystning der strækker sig i hele havnefrontens udstrækning og omslutter havnepladsen ud mod lystbådehavnen kun afbrudt af slæbestedet hvor den igen fortsætter på modsatte side indtil den rammer brolandingen ved Limfjordsbroen. Brystningen udgør den egentlige højvandssikring. Promenade og brystning fremstår som et samlet element. Trædæk: langs med promenaden strækker der sig, mod fjordsiden, et langt trædæk, hvortil der er adgang via trapper og en enkelt rampe der krydser brystningen. Trædækket er etableret tres centimeter over normal vandstand, så det er herfra er muligt at komme i helt tæt kontakt med fjorden og vandet uden at svække højvandssikringens funktion. Promenade og byterrasser mod vest Ophold under rønne træer Kant i beton Vandrende Byterrasse / stentilsalg i beton Stenmel Asfalt Stenmel Insitustøbt beton Cykelsti : 2.50 m Gadeniveau : m Promenade : 6.00 m Trædæk : 3.00 m 12 Snit A - promenade mod vest1:100 7

8 Overordnet fysisk planlægning PK-Maj 2010 BOLIG+ projektet I områdets syd-vestlige hjørne har Aalborg Kommune solgt en del af kosangasgrunden til en privat bygherre, med henblik på opførelse af et nyt energineutraltetagebyggeri BOLIG+, omfattende 60 boliger, i alt m 2. Der blev i 2009 gennemført en projekt-konkurrence, som blev vundet af TEAM+ v/ Arkitema, Leif Hansen Rådgivende Ingeniører, Esbensen Rådgivende Ingeniører, Faktor 3, DONG Energy, Thornton Thomassetti, Boligforeningen Ringgården og Bau-How Danmark. BOLIG+ projektet har et par gange fået forlænget fristen for tilbagekøb pga. problemer med at få detaljerne i projektet bl.a. med finansiering på plads. Det skulle nu være tæt på en underskrevet kontrakt, og dermed en opstart af den egentlige projektering. Der vil således være en god mulighed for byggestart i løbet af Øvrige byggeprojekter, Fremtidens Plejehjem mv. 2 ud af lokalplanens 6 delområder er nu helt færdigt udbyggede med henholdsvis butikscenter og boliger. Der er planer om nybyggeri i endnu 2 af delområderne, udover det omtalte BOLIG+-projekt, omfatter det opførelse af støttede private ungdomsboliger (byggeriet er igangsat foråret 2010) og opførelse af almene familieboliger (forventet byggestart efteråret 2010). Desuden er der planer om opførelse af Fremtidens Plejehjem. Der er netop truffet valg af rådgivere, som aktuelt arbejder med de første skitser på byggeriet byggestart vil være tidligst Detailhandel i City Syd I starten af 2009 blev der igangsat et planlægningsarbejde for City Syd med henblik på at muliggøre konkrete udbygningsønsker, samt at få et samlet og opdateret plangrundlag for City Syd i overensstemmelse med Planloven og Kommuneplan09. Formålet med en samlet planlægning er at få et entydigt administrationsgrundlag for aflastningscentret City Syd. I lokalplanarbejdet er der sat fokus på regulering af omfanget af butikker, trafik og parkeringsforhold, grønne principper langs veje og på parkeringspladser, afledning af overfladevand samt skiltning. Resultatet af arbejdet forventes at blive 4 lokalplaner der samlet set dækker hele aflastningscentret. To af planerne har konkret fokus på udbygningsønsker, der kan rummes indenfor kommuneplanens retningslinier for detailhandel i City Syd. Bauhaus. Bauhaus ønsker en udvidelse af den eksisterende butik med et drive in byggemarked, samt en opgradering af øvrige faciliteter, herunder havecentret. Lokalplanen forventes vedtaget i Shoppen. Shoppen ønsker at udvide med en storbutik, en butik til særligt pladskrævende varegrupper, samt 1.150m² butiksareal til udvalgsvarer. Lokalplanen for Shoppen forventes vedtaget i Stigsborgkvarteret Med udgangen af 2000 overtog Aalborg Kommune fabriksområdet Kemira. Fabrikken har fra 1915 til 1998 fremstillet kunstgødning. Fabriksområdet blev efter aftale med Aalborg Kommune ryddet for bygninger bortset fra en lagerhal og en svovlsyretank. I foråret 2003 blev der afholdt en debat om, hvordan Stigsborgkvarteret kan omdannes til et nyt attraktivt bykvarter med vægt på landskabet og fjorden som det identitetsskabende element. Den videre planlægning blev imidlertid stillet i bero, da omdannelsen af andre områder i byen blev prioriteret højere. Der er igangsat en planlægningsproces med henblik på at opføre en ny bebyggelse på det tidligere NB-stadion og arealet øst for Teknik- og Miljøforvaltningens administrationsbygning. Begge arealer er kommunalt ejet. Bebyggelsen skal ses i sammenhæng med den tidligere Tømmerhandelsgrund nord for administrationsbygningen. Grunden ejes af Calum Ejendomsselskab og den gældende lokalplan udlægger området til primært kontorbyggeri. En omdannelse og bebyggelse af den tidligere Kemira-grund kræver en yderligere afklaring af jordforureningen. Det forventes bl.a. at grundvandsspejlet kan moniteres fra efteråret 2010 til efteråret 2011, og at der samtidig tilvejebringes et bedre overblik over udbredelsen af forureningen med tungmetaller (kisaske), som er et restprodukt fra produktionen af svovlsyre. Konsekvenserne for arealanvendelsen af denne forurening skal afklares med bl.a. Miljøcenteret. Lagerhallen ved Engvej er midlertidig udlejet til Hedegaard A/S til kornoplag. Der er overvejelser om at bruge hallen til indendørs idrætsaktiviteter, bl.a. en løbebane. Almene boligområder I forbindelse med budget 2010 besluttede Byrådet at afsætte 15 mio. kr. om året fra 2010 til 2013 til det støttede, almene boligbyggeri til finansiering af kommunens tilskud til nybyggeri (kommunal grundkapitalindskud) og til renoveringsopgaver (driftstilskud). Projekterne fremgik af en liste med 20 nye projekter indeholdende 764 almene boliger fordelt på familie-, ungdoms-, ældre- og plejboliger. Ligeledes var der medtaget en række renoveringsprojekter, hvor kommunen skulle bidrage i forskelligt omfang med driftsstøtte. Antallet af almene projekter er i mellemtiden forøget til ca. 40 svarende til ca almene boliger, som der politisk er givet positive udmeldinger til bygherrerne om, at kommunen vil støtte økonomisk. Politisk prioriteres ungdomsboliger højt, men ellers er der ikke foretaget en prioritering af projekterne. En gennemførelse af alle projekter i budgetperioden vil imidlertid kræve, at byrådet afsætter yderligere midler til formålet. Siden kommunesammenlægningen i 2007 er der gennemsnitligt opført ca. 45 almene boliger om året og der har gennemsnitligt været brugt ca. 6 mio. kr. om året til kommunalt grundkapitalindskud. Gennemføres alle projekterne i 4-års perioden, vil det betyde en meget kraftig aktivitetsforøgelse på det almene område i forhold til tidligere år. Den politiske begrundelse herfor er det nuværende meget lave aktivitetsniveau indenfor byggesektoren. Collage af vinderprojektet. 8

9 PK-Maj 2010 Overordnet fysisk planlægning Den forventede kommunale driftsstøtte til renovering og boligsociale indsatser er skønnet til ca. 3 mio. kr. i Heri er indeholdt kommunal driftsstøtte til et behandlerhus i Aalborg Øst, som skal opføres i et samarbejde mellem regionen, Himmerland Andelsboligforening og Aalborg Kommune. Den samlede anlægsinvestering for igangværende og kendte renoveringsprojekter, mange med boligsociale indsatser indarbejdet i projekterne, er vurderet til ca. 2,4 mia. kr., hvoraf Landsbyggefonden foreløbig har reserveret ca. 1,6 mia. kr. til støttede kreditforeningslån. Resultatcenter AK Arealer Byrådet har 8. oktober 2009 som led i budgetvedtagelsen for 2010 besluttet, at der pr. 1. januar 2010 oprettes et resultatcenter AK-Areal i Teknik- og Miljøforvaltningen, og at det etableres som et særligt afgrænset budgetområde i forvaltningen. Formålet med oprettelse af resultatcentret AK Arealer er at motivere til effektiv udnyttelse af kommunens arealer, herunder at sikre størst mulig økonomisk effektivitet i anvendelsen og disponering af kommunens arealer. Et særligt fokus er kundeområdet med kommunens service omkring grundsalg og byggemodning. Som pendant til AK Arealer er ligeledes oprettet resultatcenter AK Bygninger under Borgmesterens Forvaltning. Resultatcenter AK Arealer varetager følgende opgaver: Register over alle kommunens arealer og anvendelsen heraf. Salg og køb af alle arealer. Alle opgaver i relation til byggemodning. Alle opgaver i forbindelse med renhold og vedligehold af alle kommunens jordarealer med tilhørende veje, stier, vandløb mv. herunder grundejerforpligtelser. Udlejning og bortforpagtning af jordarealer. Fastlæggelse af snitflader og opgavevaretagelsen internt i Teknik- og Miljøforvaltningen pågår samt afgrænsningen til AK Bygninger herunder grundejerforpligtigelser. Planlægning af kundeundersøgelse i 3. kvartal 2010 er igangsat. Opbygning af Arealregister pågår. Workshop om aktiv jordpolitik og langsigtet planlægning afholdes i maj Planlægning af markedsføringsstrategi og information er igangsat. Trafik- og miljøhandlingsplan 09 Der er gennemført en revision af Aalborg Kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplan fra Trafik- og Miljøhandlingsplanen har som overordnet målsætning at fremme brugen af bæredygtige transportformer, at skabe balance mellem krav om øget mobilitet og ønsket om at minimere trafikkens miljøgener, ligesom der skal sikres god fremkommelighed lokalt og regionalt. Trafik- og Miljøhandlingsplanen følger ligeledes op på mål i Bæredygtighedsstrategien og er indarbejdet i revisionen af Kommuneplanen. Planen er vedtaget af byrådet den 23. november Der arbejdes for realisering af målsætningerne i Trafik- og Miljøhandlingsplanen. Vejudbygningsplan Tillæg 2009 Der er udarbejdet et tillæg til Vejudbygningsplanen fra Vejudbygningsplanen er blevet revideret med henblik på fortsat at sikre god fremkommelighed på de overordnede veje samt god og sikker vejbetjening af de nye områder, der er kommet i spil siden Vejudbygningsplan - Tillæg 2009 beskriver således status for vejudbygningen i henhold til den gældende Vejudbygningsplan og beskriver nye projekter, der er kommet til siden Vejudbygningsplan Tillæg 2009 er indarbejdet i Trafik- og Miljøhandling 09 og i revisionen af Kommuneplanen. Planen er vedtaget af byrådet den 23. november Der arbejdes for opfyldelse af tidsplanen for etablering af anlægsprojekter i Vejudbygningsplanen 9

10 Overordnet fysisk planlægning PK-Maj 2010 Aalborg Cykelby Aalborg Kommune gennemfører fra en række initiativer for cyklister i Aalborg under projektet Aalborg Cykelby. Projektet får medfinansiering fra Statens pulje til fremme af cykeltrafik. Aalborg Kommune ønsker at skabe et højklasset cykelpendlernetværk og give Aalborg status af cykelby. For at opnå dette vil der i projektet blive gennemført ekstraordinære tiltag med fokus på Storaalborg, hvor der er det største potentiale for overflytning af bilture til cykel. Projektet fokuserer særligt på: at øge fremkommeligheden for cyklister, at forbedre trafiksikkerheden for cyklister, og at øge synligheden af tiltag for cyklister. I 2010 gennemføres den første højklassede cykelpendlerrute mellem Aalborg Midtby og Aalborg Universitet. På ruten etableres cykelstier/forstærkede cykelbaner, samtidig med at der suppleres med cyklistservice som luftpumpe og cyklist information (del af ARCHIMEDES projektet). I kvartal opstartes markedsføringen af Aalborg Cykelby på hjemmesiden mv. Parkeringsstrategi og P-huse Aalborg Kommunes Teknik- og Miljøudvalg har i januar 2009 vedtaget en Parkeringsstrategi for kommunen. Strategien sætter fokus på parkeringsudviklingen i Aalborg de kommende 10 år, og har blandt andet til formål at optimere antallet af parkeringspladser i den centrale midtby. Hensigten er at finde en hensigtsmæssig balance imellem kravet om p-pladser og det faktiske behov. Parkeringsstrategiens målsætning er at samle parkering i midtbyen i større p-anlæg og helst i p-kældre, for dermed at minimere parkering på overfladeareal. Endvidere skal parkeringspladserne i midtbyen være forbeholdt korttidsparkering, mens langtidsparkering bør ske i periferien af midtbyen. Parkeringsstrategien er en del af Aalborg Kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplan 09, som er koordineret med Kommuneplanens Hovedstruktur og Plan- og Bæredygtighedsstrategi Parkeringsstrategien følges i 2010 op af en konkret Parkeringshandlingsplan, hvor der opstilles virkemidler for målsætningerne i Parkeringsstrategien. Som en del af udarbejdelse af Parkeringshandlingsplanen er der foretaget en parkeringsregistrering i den centrale midtby henholdsvis antal parkeringspladser samt belægningsgraden af pladserne over dagen. Overordnet set er udfordringen i de kommende år, at få lagt grundstenene til en optimal parkeringssituation i Aalborg Kommune med fokus på Havnefronten, Musikhus-området og Godsbanearealet. Parkeringsstrategien implementeres i perioden Nye vejanlæg i Aalborg Syd Den generelle vækst i trafikken og den bymæssige udvikling i Aalborg skaber udfordringer flere steder på vejnettet. Gennem Skalborg er der dagligt kødannelse og den fortsatte byudvikling i blandt andet Gug Øst og Universitetsområdet nødvendiggør en udbygning af vejnettet med en sammenhængende tværforbindelse i det sydlige Aalborg. Tværforbindelsen består af 3 vejanlæg: Egnsplanvej. Ændret tilslutningsanlæg på E45. Ny Dallvej / Sydlig motorvejsindføring (to hovedalternativer). I planen indgår Ny Dallvej og den sydlige motorvejsindføring som to hovedalternativer til linjeføringer mellem City Syd og E45. Der er ligeledes indarbejdet to alternativer for tilslutningsanlægget ved Mariendalsmølle-indføringen - dels ved lokalvejssystem og dels ved ekstra motorvejsspor svarende til de to hovedalternativer. Et forslag til kommuneplantillæg for nye vejanlæg i Aalborg Syd med tilhørende VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) og MV er offentliggjort af byrådet den 15. juni Planforslaget har været i offentlig høring i perioden 1. juli-14. september 2009 med tilhørende offentlig debat herunder borgermøde i Gug Hallen den 25. august Byrådets endelige vedtagelse af plandokumenterne er sket 10. december Der er ikke truffet politisk beslutning om valg af ét af de to hovedalternativer henholdsvis Ny Dallvej eller den sydlige motorvejsindføring. Den politiske beslutning afventer udarbejdelse af VVM for den 3. Limfjordsforbindelse i statens regi. 10

11 PK-Maj 2010 Overordnet fysisk planlægning Nye vejanlæg internt i City Syd Med baggrund i Aalborg Kommunes Trafiksikkerhedshandlingsplan samt et generelt ønske om at forbedre fremkommeligheden og trafikafviklingen i City Syd blev der i 2009 taget hul på en forbedring af det interne vejnet i området. Disse arbejder afsluttes i 2010 og Konkret drejer det sig om følgende vejanlæg: Etablering af signalanlæg i krydset Hobrovej/ Krebsen. Udvidelse af Hobrovej til 4 spor frem til krydset Hobrovej/ Krebsen. Udvidelse af Krebsen til 4 spor inkl. etablering af signalanlæg i krydset Krebsen/ Stenbukken, som en del af tilslutningen til IKEA s parkeringsplads. Etablering af forbindelsesvej mellem Krebsen og Stenbukken kaldet Jomfruen. Ved Fiskene og Stenbukken udformes krydsene som en rundkørsel. På Vægten etableres midterhelle ved Stenbukken. Fremover vil kun højresving til og fra Stenbukken være mulig. Etablering af rundkørsel i krydset Vægten/ Løven. Krydset Vægten/Tyren/Løven ændres fra to trebenede kryds til en rundkørsel. Krydsene Vandmanden/Tyren og Vandmanden/Løven ombygges til ét signalanlæg. Etablering af signalanlæg i krydset Nibevej/Tyren. I forbindelse med anlægsarbejdet informeres der bredt til borgerne i Aalborg Kommune, idet mange har ærinde i området. Der informeres desuden mere målrettet til butikker, varetransportører og til borgerne i nærområdet. Intern vejnet City Syd Projektering af signalanlæggene gennemføres i Jomfruen forventes afsluttet i maj Projekterne på Vægten ved Løven og Stenbukken forventes afsluttet før sommerferien, eventuelt med færdiggørelsesarbejder i 2. halvdel af De to signalanlæg ved henholdsvis Vandmanden/Tyren/Løven og Nibevej/Tyren forventes udført i marken i Informationsarbejdet omkring anlægsarbejderne pågår løbende i

12 Overordnet fysisk planlægning PK-Maj 2010 Trafikstøjkortlægning og handlingsplan ! Aalborg Kommune har i en årrække arbejdet med trafikstøjproblematikken i forskellige sammenhænge. Der er gennemført kortlægning af trafikstøj i forbindelse med Trafik- og Miljøhandlingsplanerne, i planlægningen af nye vejanlæg er de støjmæssige konsekvenser blevet belyst og i kommuneplan og lokalplaner har der været fokus på at sikre overholdelse af støjgrænser for de nye funktioner, som planlægningen har skullet bane vejen for. Med EU s Støjdirektiv (49/2002/EF) og udmøntningen af dette i dansk lov med Støjbekendtgørelsen fra 2006 (BEK 717 af 13/6 2006) er der stillet krav om udarbejdelse af trafikstøjkortlægning og handlingsplan hvert 5. år begyndende med kortlægning i 2007 og handlingsplan i Den endelige afgrænsning af støjkortlægningen foreligger endnu ikke fra Miljøstyrelsen. Det forventes, at klargøring af datagrundlaget påbegyndes i I 2007 er støjen fra en række af de største kommunale veje kortlagt. Frem mod 2012 kortlægges støjen fra alle betydende veje i det sammenhængende byområde Aalborg/ Nørresundby, ligesom alle kommunale veje med mere end gennemsnitligt køretøjer pr. døgn kortlægges for hele kommunen. På baggrund af denne kortlægning vil der blive udarbejdet Trafikstøjhandlingsplan 2013 med henblik på at igangsætte og prioritere konkrete initiativer til at begrænse antallet af støjramte boliger. Midtbyplan Øst Intentionerne i Midtbyplanen er at skabe oplevelsesværdier, naturlige sammenhænge og smukke helhedsløsninger med respekt for det enkelte rums arkitektoniske karakter og historiske aspekter. En helhedsplan for Nytorv, Gabels Plads, Fjordgade, Slotsgade og Rendsburggade, Midtbyplan Øst, skal sikre sammenhæng mellem midtbyen og den centrale Havnefront. Med planen afsluttes blandt andet Stjernepladsen i Østerågade/Nytorv. Passagen fra Nytorv til Aalborghus Slot og Slotsparken fra Nytorv synliggøres og overgangen til et nyt og multianvendeligt byrum, Gabels Plads markeres af det tidligere åløb, Peder Barkes å. Køresporet fra Nytorv fortsættes med asfalt, mens selve pladsen belægges med varierede felter af granitbrosten, chaussésten og beplantning. Med realiseringen af Østerågade Nord i 2006 er strøggaden Boulevarden/Østerågade realiseret fra J. F. Kennedys Plads til Toldbod Plads. Denne plads fremstår nu med en flot belægning, springvand og lys, som skal binde Midtbyen sammen med den nye Havnefront. Blikket skal nu rettes mod øst, hvor Musikkens Hus, City Center Nytorv, Nordkraft og Utzon Centret og Utzon Parken bliver realiseret over de næste år og derfor skal bindes sammen med den øvrige del af midtbyen. Teknisk Udvalg godkendte i 2006 en helhedsplan for området. Projektet er forankret i Trafik & Veje. Der er afsat midler i Budget 2009 og 2010 til realisering af Gabels Plads. Ved projekteringen er det vigtigt, at der bliver sammenhæng mellem især Gabels Plads og det nye Friis, der har adgang fra Fjordgade-Nytorv og kørende adgang fra Rendsburggade. Anlægget af arealerne omkring Friis, langs Nytorv og på Gabels Plads pågår, og forventes afsluttet sommeren Nyhavnsgade fra Slottet til Rendsburggade åbnes i

13 PK-Maj 2010 Overordnet fysisk planlægning ARCHIMEDES Aalborg er blandt de førende byer i Europa, hvad angår bæredygtig mobilitet. Med de stadig stigende energi- og miljøproblemer er det vigtigt for Aalborg Kommune fortsat at bidrage positivt til arbejdet med at nedbringe energiforbruget og forureningen. Som led i dette arbejde gennemfører Aalborg Kommune sammen med 5 andre europæiske byer ARCHIMEDES projektet indenfor CIVITAS Plus programmet. Det overordnede formål for CIVITAS Plus er at øge energieffektiviteten, øge andelen af biobrændstof og andre alternative brændstoffer, bidrage til en mere effektiv bytrafik, øge trafiksikkerheden i byområder samt øge andelen af bæredygtige transportformer og herved reducere transportens miljøeffekter. Ud over at have en konkret effekt i byerne, indsamles og formidles erfaringerne, så de kan blive til gavn for andre byer i Europa af samme størrelse. Projektet blev sat i gang den 15. september Miljøzone i Aalborg Midtby, som er ét af de projekter, der indgår i ARCHIMEDES-projektet, blev sat i gang pr. 1. februar I juli 2009 blev 135 bycykler sat på gaden. Den 27. marts 2010 kom bycyklerne efter en vinterpause igen på gaden og suppleres med 70 nye cykler i maj. Information til trafikanterne på internettet er blevet opdateret med MitNT.dk og Trafikken.dk/Nordjylland og der er blevet udarbejdet en grøn køreplan for Aalborg Universitet og SIEMENS Wind Power i Aalborg. Andre grønne køreplaner er under udarbejdelse eller planlagte. Yderligere projekter er i planlægningsfasen og vil primært blive lanceret i efteråret Projektet afsluttes i september Politik for Natur, parker og friluftsliv Park og Natur er i gang med at formulere forslag til politik for Natur, parker og friluftsliv. Udarbejdelse af politikken skal klarlægge Aalborg kommunens overordnede politiske målsætning for hvad kommunen vil på de grønne områder. Politikken tager sit udgangspunkt i et ønske om at have et redskab som angiver, hvad kommunen har af overordnede planer og intentioner for de grønne områder, og som er de overordnede målsætninger, som bl.a. Park & Natur i sit daglige virke tager afsæt i. Politik for Natur, Park og Friluftsliv skal ses som en opdatering og uddybning af visionerne i Grønt Katalog fra 1999, Nordjyllands Amts Naturpolitik 2005 og Aalborg kommunes Planstrategi 2007 og kommuneplan Desuden følges der op på Kommuneplan09 og visionerne i Aalborg kommunes landdistriktspolitik ligesom elementerne i den kommende klimastrategi indgår. Aalborg Kommune har med sin kombination af storby- og landkommune en helt unik baggrund for at tage vare om sine grønne områder og naturlandskaber. Landskabet med Limfjorden og Kattegat, de udstrakte flader, bakkelandet og ådalene er en væsentlig del af Aalborg kommunes identitet. Byernes borgere skal også have mulighed for tilgængelighed og plads til rekreative grønne områder og naturoplevelser. Den biologiske mangfoldighed er afhængig af en variation i levesteder og især de levesteder der gennem de senere år er blevet sjældne. Det er vigtigt, at bevare og beskytte disse levesteder. Inden politikken færdiggøres i Teknik- og Miljøudvalget skal den præsenteres i Det Grønne Råd. 13

14 Overordnet fysisk planlægning PK-Maj 2010 Naturkvalitetsplanlægning : Kortlægning af naturarealer Naturkvalitetsplanlægning er en metode til at vurdere naturarealers tilstand og kvalitet på en skala fra 1 til 5, og på den baggrund at opstille målsætninger for naturarealerne. Med en naturkvalitetsplanlægning kan der i Kommuneplanen opstilles præcise mål for udviklingen af kommunens natur, og økologiske forbindelser, skovrejsningsområder, og indsatsområder for naturbevaring mv. kan udpeges på et mere fagligt funderet grundlag, end i dag. Målet er, at alle beskyttede søer og øvrige naturarealer i Aalborg Kommune skal være kortlagt med udgangen af Efterfølgende vil man ved gentagne kortlægninger med års mellemrum kunne følge udviklingen af kommunens naturarealer meget præcist til gavn for kommunens borgere og den kommunale administration af disse arealer. Der er ca beskyttede naturarealer i Aalborg Kommune, hvoraf ca er søer. Kortlægningsarbejdet blev påbegyndt i Pr. 1. maj 2010 er der kortlagt ca. 800 søer og ca af de øvrige tørre naturarealer som fx heder, enge, overdrev og moser. Kortlægningen af søernes padder og øvrige dyreliv er startet allerede i april måned 2010, mens kortlægningen af de øvrige naturarealer udføres i sommerhalvåret fra ca. 1. juni til 1. oktober. Med udgangen af 2010 forventes at op mod 2/3 af kommunens naturarealer er kortlagt. Statens vand- og naturplaner I Januar 2010 blev de statslige vand- og naturplaner offentliggjort. Aalborg Kommune har haft mulighed for at komme med bemærkninger af teknisk art til planerne i en 8 ugers forhøringsfase frem til 10. marts Staten er nu i gang med at bearbejde kommentarerne fra kommunerne. Når staten er færdig med dette arbejde bliver vand- og naturplanerne sendt i en 6 måneders offentlig høring hvor også diverse interesseorganisationer kan kommentere planerne inden den endelige vedtagelse. Det er Kommunernes opgave på baggrund af de statslige vand- og naturplaner at udarbejde konkrete handleplaner for, hvordan miljømålene for vand- og Natura 2000-områderne skal nås. De første arbejder med vandplanerne er dog allerede i gang for Limfjorden, idet økonomiske midler til at etablere vådområder, som skal reducere udledning af især kvælstof til Limfjorden, frigives i Det er Limfjordsrådet der prioriterer hvilke forslag til vådområdeprojekter, som skal fremmes. Eksempler på et vådområdeprojekter som tidligere er gennemført i Aalborg Kommune er Halkær Søog Østerådalen. Ud over at reducere udledning af kvælstof til Limfjorden og andre kystvande skal vandplanerne desuden sikre at vandkvaliteten i søer og vandløb forbedres. Spærringer i vandløb som hindrer fisk og små dyr i at vandre skal fjernes, de fysiske forhold i vandløbene skal forbedres og der skal ske en indsats overfor udledning af opspædet spildevand, så der kan opnås god økologisk tilstand i vandløbene. De største udfordringer i Aalborg Kommune i forhold til at gennemføre de kommunale naturplaner bliver at sikre en rig og varieret natur eller med habitatdirektivets ord Gunstig bevaringsstatus for naturen i kommunens Natura 2000-områder. Blandt de vigtigste tiltag, der allerede er udført eller under udførelse kan nævnes naturgenopretningsprojektet i Portlandmosen i Lille Vildmose, som har til hensigt at rydde trævækst og hæve vandstanden i området for at sikre en af Nordeuropas bedst bevarede højmoseområder, samt rydning og afgræsning af naturarealer i Lindenborg Ådal for at sikre de artsrige enge og overdrev mod at vokse til i krat og skov. Endelig er der som udløber af en tidligere udarbejdet engfugle handlingsplan for Aalborg Kommune planer om i samarbejde med AgriNord, at opstarte afgræsning på flere engarealer langs kommunens kyster til gavn for engenes planter og fugle. Landdistriktspolitik Sundhed og Bæredygtig Udvikling har udarbejdet forslag til Landdistriktspolitik , som skal være med til at målrette indsatsen for at skabe et stadig godt hverdagsliv for borgerne i kommunens landdistrikt de kommende år. Udgangspunktet for udarbejdelse af landdistriktspolitikken er landdistriktskonferencen april 2010 samt erfaringer fra den nuværende Landdistriktspolitik Landdistriktspolitikken er udarbejdet indenfor rammerne af den vedtagne kommuneplan og bæredygtighedsstrategi. Udarbejdelsen af politikken er foregået ved en proces præget af synspunkter fra Borgerforeninger, Foreningen Landsbyerne i Aalborg Kommune, samrådene i landdistriktet, Erhvervsrådet og landbruget, Friluftsrådet, Ældrerådet, Handicaprådet m.fl., samt alle de kommunale forvaltninger og politikere som bl.a. deltog i landdistriktskonferencen april Forvaltningen har i samspil med følgegruppen for udmøntningen af landdistriktspolitikken konkretiseres et forslag til Landdistriktspolitik som høringsgrundlag. Følgegruppen er repræsenteret ved Handicaprådet, Ældrerådet, Folkeoplysningsforbundet, Landbruget, Friluftsrådet, Landsbyerne i Aalborg Kommune, Samråd, Erhvervs afdelingen og de øvrige forvaltninger i kommunen. Landdistriktspolitikken Landdistriktspolitikken har særligt fokus på følgende områder: Hverdagslivet. Sundhed. Tilgængelighed. Adgang til naturen. Bosætning. Oplevelsesprojekter. De enkelte fokusområder vil blive uddybet og konkretiseret i landdistriktspolitikken. Målene nås via samarbejde og dialog samt fokus på processer og resultater. Aalborg Kommunes politikere, administration og borgerne kan sammen løfte opgaven med at skabe udvikling i Aalborg Kommunes landdistrikt. Fokusområderne i Landdistriktspolitikken skal således være med til at målrette indsatsen for at skabe et forsat godt hverdagsliv for borgerne i kommunens landdistrikt. Forslag til ny landdistriktspolitik sendes i høring i perioden fra den 12. maj til den 26. juni Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling behandler forslag til ny landdistriktspolitik den 11. august Forslaget sendes efterfølgende til behandling i Magistrat den 16. august 2010 og Byråd den 23. august