Notat BILAG januar Uddannelsens indhold og virksomhedernes behov

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat BILAG 1. 6. januar 2015. Uddannelsens indhold og virksomhedernes behov"

Transkript

1 BILAG 1 6. januar 2015 Notat csh Uddannelsens indhold og virksomhedernes behov Beklædningshåndværkeruddannelsen som den ser ud i dag har eksisteret siden 29. juni Det vil sige, at den uddannelse som vi kender i år har 10 års jubilæum i juni Uddannelsen giver den færdiguddannede kompetencer i at kunne indgå i processen fra design til fremstilling og kvalitetskontrol af færdige beklædningsprodukter. Der er i uddannelsen vægt på at beklædningshåndværkeren kan modeludvikle, opsy samt produktions- og kvalitetsbeskrive hele kollektioner inden for et valgt produktspeciale. Udgangspunktet i uddannelsesmodellen er, at den færdigudlærte beklædningshåndværker skal kunne sy, men at de sytekniske kompetencer primært tjener det formål at kunne sætte den færdigudlærte i stand til at kunne sammenkæde arbejdet mellem design, modeludvikling, produktmodning, fremstilling og kvalitetskontrol af beklædningsprodukter. Hensigten i uddannelsesmodellen er at skabe en generalist inden for beklædning, frem for en specialist. Beklædningshåndværkeruddannelsen før juni 2005 Før juni 2005 eksisterede der en helt anden model for beklædningshåndværkeruddannelsen. Her var der mulighed for at vælge mellem fire specialer, og hvert speciale sigtede på at give specialistkompetencer inden for et mere afgrænset fagligt område. I uddannelsesmodellen var der følgende fire specialer: 1) Buntmager, herunder delkompetence som håndsyer 2) Modelsyer, herunder delkompetence som beklædningsoperatør 3) Modist 4) Skrædder Uddannelsen var bygget op, så der var en ret stor fællesmængde af grundfag og områdefag, nemlig i alt 16 uger. Derudover var der i alt 5 ugers specialefag, 4 ugers valgfrie specialefag og 5 ugers valgfag. Antallet af skoleuger var således det samme som i dag, men der var i højere grad mulighed for faglig specialisering, end hvad der gælder i dag. Mange af områdefagene knyttede sig mest til den håndværksbaserede del af uddannelsens fagområder. Denne Side 1/5

2 BILAG 1 uddannelsesmodel blev nedlagt, fordi der ikke var virksomheder nok, der kunne uddanne inden for de enkelte specialer. Beklædningshåndværkeruddannelsen i dag hvad er status Den nuværende uddannelse til beklædningshåndværker anvendes både af virksomheder som arbejder meget håndværksbaseret og af virksomheder, som har mere industriel tilgang til beklædningsproduktion. Sidstnævnte har sjældent produktion i Danmark, og det er for dem derfor helt afgørende, at beklædningshåndværkeren udvikler en faglighed i forhold til at kunne understøtte produktions- og udviklingsprocesser, som går på tværs af nationale grænser og kulturer. Det faglige udvalg har igennem det senest års tid haft en vedvarende dialog med skrædderlauget vedr. uddannelsesdækningen af de håndværksbaserede virksomheders kompetencebehov. Mange af disse virksomheder har ikke samme fokus på at uddanne generalister med stærke processtyringskompetencer, ligesom hos mere industrielt orienterede virksomheder. Det faglige udvalg værdsætter denne debat og er meget lydhøre for at tilpasse den nuværende uddannelsesmodel, såfremt der er en kritisk masse af virksomheder i forhold til at praktikdække nye uddannelsesområder. De håndværksbaserede virksomheder hvad er deres særlige udfordringer i forhold til beklædningshåndværkeruddannelsen? Kritikken fra flere håndværksbaserede virksomheder er, at eleverne lærer for lidt om de håndværksbaserede discipliner på skolen, og at de har for lidt tid til at træne disse kompetencer både på skolen og i praktikken. Kritikken er sådan set berettiget, men vidner måske også om, at ikke alle virksomheder helt er klar over, hvor omfattende uddannelsen er blevet ændret. Som uddannelsen er i dag, så er det vigtigt, at eleven opnår nogle beklædningsfaglige generalistkompetencer, f.eks. i forhold til produktudvikling, processtyring, dokumentation mv. Disse kompetencer skal eleven trænes i, uanset hvilket profilområde de måtte vælge at dykke nærmere ned i. I den nye uddannelsesmodel har udvalget meget bevidst fravalgt begrebet specialefag og i stedet indført begrebet profilfag. Dette for at signalere, at den faglige specialisering er mindre omfattende, end hvad der var gældende i den gamle uddannelsesordning. Med den nuværende uddannelsesordning er det kort sagt valgt at privatisere noget af uddannelsesdækningen af de håndværksmæssige kompetencer. Den Side 2/5

3 BILAG 1 håndværksvirksomhed som tegner en uddannelsesaftale om at uddanne en beklædningshåndværker kan med andre ord ikke forvente at kunne uddanne en elev, som har den samme faglige specialisering inden for et bestemt håndværk, som f.eks. man selv har fået igennem sin egen uddannelse. Det er vigtigt, at denne pointe formidles til virksomhederne. Og at det understreges, at dette er et nødvendigt kompromis for at få en del af håndværket uddannelsesdækket via en offentligt finansieret uddannelse. For som situationen er pt. med meget få tilbageblevne håndværksbaserede virksomheder, er det ikke realistisk at forvente en væsentligt større uddannelsesdækning af de håndværksbaserede discipliner, end hvad der gælder i dag. Det er oplevelsen, at nogle håndværksbaserede virksomheder ikke er fuldt ud klar over, hvilke paradigmeskift der faktisk er sket i forhold til beklædningshåndværkeruddannelsen. Det er vigtigt, at skolerne, som jo er i kontakt med potentielle praktikvirksomheder og ofte deltager i processen omkring tegning af en uddannelsesaftale, er gode til at forklare, hvad der er muligt og ikke muligt med det uddannelsesprodukt vi har på hylden i dag. Det er bedre at forklare virksomheden, hvad de reelt får og hvordan de kan bruge det som de får, end at de tegner en aftale for derefter at få bristet deres forventninger til eleven. En måde, som man kan forklare virksomhederne det paradigmeskifte, som er sket, er ved at vise følgende grafiske illustration af forandringen: Uddannelses- Generalist dækning før kompetencer 2005 Buntmager i forhold til produktudvik ling og produktionsstyring Skrædder Modist Modelsyer Uddannelsesdækning efter 2005 Side 3/5

4 BILAG 1 En måde, hvorpå de håndværksbaserede virksomheder stadig kan få gavn af eleven, er ved at de støttes i at afklare, hvilke deldiscipliner eleven har forudsætninger for at lære i sin praktikperiode og også kan nå at lære på den tid, der er sat af til praktikken. På den måde kan mester stadig bruge lærerforholdet på en konstruktiv måde, dog uden forventning om, at eleven kan lære alle virksomhedens faglige discipliner i løbet af sin lærertid. Det er også vigtigt at understrege over for virksomheden, at eleven kan bidrage til innovationsprocesser i virksomheden, såfremt man er lydhør over for de nye vinkler på udviklings- og produktionsprocessen som eleven måtte have lært i skoleundervisningen. Et særligt problemområde for de håndværksbaserede virksomheder er, at de ofte oplever, at de ikke passer så godt ind i de praktikmål, som er defineret for uddannelsen. Forklaringen på dette er, at vi som en offentlig godkendt erhvervsuddannelse er nødt til at opstille nogle praktikmål, som en bred vifte af praktikvirksomheder kan honorere. Dette er ikke nødvendigvis det samme, som at vi ikke kan bruge de kompetencer de håndværksbaserede virksomheder kan give eleven. Det er blot et spørgsmål om, at vi er nødt til at beskrive kompetencerne på et mindre detaljeret niveau for at kunne inkludere mange forskellige virksomheder i vores uddannelse. Dette budskab er vigtigt at formidle til de håndværksbaserede virksomheder. Nogle praktikvirksomheder giver udtryk for, at de oplever, at beklædningshåndværkeruddannelsen er blevet meget bureaukratisk, fordi der skal dokumenteres mere omkring virksomhedens praktikforhold, end der måske skulle i gamle dage. Som det er i dag, skal virksomheden dokumentere/registrere deres praktikforhold på tre forskellige måder: 1) Skema til at blive godkendt som praktikvirksomhed: Her skal virksomheden angive, hvilke arbejdsopgaver, der udføres, og hvor ofte disse opgaver udføres 2) Partsaftale: Her skal praktikvirksomheden redegøre for, hvilke arbejdsopgaver eleven forventes at komme til at arbejde med 3) Opfyldelse af praktikmål: Virksomheden skal formelt registrere, at eleven har opfyldt de praktikmål der er for uddannelsen. De facto er det ikke en procedure som anvendes i dag. Den kan blive nødvendig at udføre, såfremt vi fremadrettet ser en øget brug af delaftaler Side 4/5

5 BILAG 1 De tre dokumentationsformer tjener tre forskellige formål. Skema 1) anvendes til at vurdere, at virksomheden har den fornødne faglige bredde til at uddanne elever inden for beklædningshåndværkeruddannelsen. Skema 2) er en måde at bevidstgøre virksomheden om, hvad de er forpligtet til at oplære eleven i. Skema 3) er en dokumentation af, hvad eleven faktisk er blevet oplært i. Det er vigtigt, at virksomheden bliver gjort opmærksom på, at alle skemaer som anvendes, tjener deres eget formål i forhold til at kvalitetssikre elevens uddannelsesforløb. Side 5/5

6 BILAG 2 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen [beklædningshåndværker] I medfør af 4, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. [x] af [x]. [xmåned] 2014, og til dels efter vedkommende faglige udvalgs bestemmelse, jf. lovens 38, stk. 2, fastsættes: Formål og opdeling 1. Erhvervsuddannelsen [Beklædningshåndværker] har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1. Ressourcebevidst planlægning og gennemførelse af processer fra design, konstruktion, produktion til færdigt afsat produkt inden for uddannelsens jobområder. 2. Faglig kommunikation i interne og eksterne sammenhænge, herunder internationale sammenhænge. 3. Udførelse af arbejdsinstruktioner, selvstændigt og i teams til det krævede kvalitetsniveau samt samarbejde i teams om produktudvikling, produktionsmodning og produktion 4. Selvstændig modeludvikling, opsyning/forarbejdning samt produktions- og kvalitetsbeskrivelse af produkter og kollektioner. 5. Materialeforståelse, herunder relevant anvendelse og udvælgelse af materialer 6. Betjening af områdets værktøjer og maskiner 7. Jobområdets teknologiske muligheder, herunder IT teknologi 8. Udførelse af alle forekommende arbejdsprocesser inden for uddannelsens jobområde under iagttagelse af gældende miljø, arbejdsmiljø og sikkerhedsforeskrifter 9. Kvalitetssikring, -styring og kontrol 10. Innovation og iværksætteri inden for uddannelsens jobområde Stk. 2. Eleven skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat i bekendtgørelsen for det trin eller speciale, jf. stk. 3 og 4, som eleven har valgt. Stk. 3. Uddannelsen indeholder følgende trin 1, Tekstil- og beklædningsassistent, niveau [3] i den danske kvalifikationsramme for livslang læring og kan desuden afsluttes med det i stk. 4 anførte speciale. Stk. 4. Uddannelsen kan afsluttes med specialet [Beklædningshåndværker] (trin 2), niveau [4] i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Varighed 2. Uddannelsen varer fra minimum [2] år og 6 [måneder til maksimum [3] år og [8] måneder, inklusive grundforløbet, [hvoraf grundforløbets 2. del udgør [20] skoleuger]. Stk. 2. For elever, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer uddannelsens trin 1, Tekstil- og beklædningsassistent mindst 2 år og 6 måneder og højest 2 år og 8 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør [20] uger fordelt på [mindst to] skoleperioder i hovedforløbet. Uddannelsens speciale, beklædningshåndværker (trin 2) varer yderligere mindst [1] år og højest 1 år og 2 måneder, hvoraf skoleundervisningen i hovedforløbet udgør [10] uger fordelt på [mindst 2] skoleperioder 1

7 BILAG 2 Stk. 3 For elever, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euvforløb), jf. 66 y, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om erhvervsuddannelser, varer uddannelsens trin 1, [Tekstil- og beklædningsassistent] [2] år, hvoraf skoleundervisningen i hovedforløbet udgør [18] uger. Uddannelsens speciale beklædningshåndværker (trin 2) varer yderligere [1] år, hvoraf skoleundervisningen i hovedforløbet udgør [9] uger Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i [mindst to] skoleperioder for euv-forløb efter 66 y, stk. 1, nr. 2. Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven opfylde følgende krav[, jf. dog stk. 2]: 1. Grundlæggende viden på følgende områder: a.... b.... c Færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: a.... b.... c Kompetence på grundlæggende niveau til at kunne: a.... b Gennemført følgende grundfag (niveau og evt. karakterkrav) eller have tilsvarende kompetencer: a.... b.... c Opnået kompetence svarende til de krav, der stilles til udstedelse af flg. certifikater: a.... b.... c. Kompetencer i hovedforløbet 4. Kompetencemålene for hovedforløbet er: 1. anvende deres sproglige og kommunikative færdigheder i både faglige, personlige og internationale situationer i virksomheden, 2. udvise arbejdsmiljø- og miljøbevidst adfærd ved udførelse af alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder, 3. arbejde teamorienteret og udvise forståelse for ekstern og intern kundebetjening, 4. udføre arbejdsopgaver ressourcebevidst under iagttagelse af opsatte kvalitetsstandarder, 5. udvise kendskab til virksomhedens kvalitetsstyringssystemer og produktionsmåder, herunder forståelse for globaliseringens indflydelse på virksomhedens arbejdsprocesser, 2

8 BILAG 2 6. udvise innovative og kreative kompetencer i forbindelse med udførelse af produktionsforberedelse, produktion og produktionsopfølgning inden for uddannelsens jobområder, 7. udvise kendskab til fagområdets gængse IT-teknologiske værktøjer, 8. foretage, analysere og dokumentere hensigtsmæssige materialevalg ud fra tekniske, miljø- og arbejdsmiljømæssige samt økonomiske faktorer, 9. udføre design- og produktudviklingsopgaver inden for branchens materialer og produkter, 10. udføre simple grundkonstruktioner, modeludvikling og tilretning samt fremstille produktionsfærdige mønstre til tekstil og beklædningsprodukter, 11. varetage generelle syoperationer/forarbejdningsprocesser i forbindelse med produktions- og modelsyning under hensyntagen til krav om ressourcebevidsthed og ønsket kvalitetsniveau, 12. betjene relevante maskiner og udstyr inden for branchens produktionsområder, 13. udarbejde materiale- og priskalkulation til et planlagt produkt, 14. planlægge, beskrive og udføre procesforløb i forbindelse med gængse produktionsforberedende og -opfølgende arbejdsopgaver inden for valgt fagområde, 15. anvende og kommunikere ved hjælp af teknisk tegning i forbindelse med produktdokumentation, 16. udvise indsigt i og kan medvirke i kvalitetsstyring og kontrol, 17. udføre arbejdstegninger på relevante IT programmer, 18. udvise kendskab til etablering og drift af egen virksomhed, 19. arbejde med produktudvikling og produktmodning, herunder finde og bearbejde inspiration til nye produkter, 20. udarbejde oplæg til beklædnings- og tekstilprodukter ud fra en forståelse for samfundsmæssige betingelser for beklædningsdesign, herunder forskellige menneskelige værdier og behov, 21. udføre komplicerede grundkonstruktioner, modeludvikling og foretage tilretning samt fremstille produktionsfærdige mønstre på tekstil og beklædningsprodukter, 22. planlægge, beskrive og udføre de gængse produktionsforberedende arbejdsopgaver, som knytter sig til konstruktion af beklædnings- og tekstilprodukter, 23. planlægge, beskrive og fremstille et eller flere beklædnings eller tekstilprodukter og 24. anvende de gængse håndværksmæssige og industrielle teknikker, som knytter sig til produktion af et eller flere beklædningsprodukter. Stk. 2. For elever i: 1. Alle trin og specialer gælder målene i stk. 1, nr. [1-16], 2. Specialet [beklædningshåndværker (trin 2) gælder desuden målene i stk. 1, nr. [17 og 18], 3. For elever med profilen design på trin 2, gælder udover de i afsnit 2 nævnte kompetencemål tillige kompetencemål nr. 19 og For elever med profilen konstruktion på trin 2, gælder udover de i afsnit 2 nævnte kompetencemål tillige kompetencemål nr. 21 og For elever med profilen produktion på trin 2, gælder udover de i afsnit 2 nævnte kompetencemål tillige kompetencemål nr. 23 og 24 Godskrivning og merit 5. Kriterier for skolens vurdering af, om der er grundlag for godskrivning på baggrund af elevens erhvervserfaring og tidligere uddannelse og bestemmelser om merit, er fastsat i bilag 1. 3

9 BILAG 2 Stk. 2. Elevens uddannelsesforløb afkortes yderligere i det omfang elevens individuelle kompetencer giver grundlag herfor. Afsluttende prøve 6. Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsens trin 1, Tekstil- og beklædningsassistent og trin 2 beklædningshåndværker, afholder skolen en afsluttende prøve, der udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. Stk. 2. Den afsluttende prøve på trin 1 består af et projekt, som indeholder en praktisk opgave og en skriftlig rapport. Projektet er grundlaget for en mundtlig eksamination. Projektet består af et produkt fremstillet med udgangspunkt i elevens praktikuddannelse og gennemført områdefag og valgfrie specialefag samt en rapport med konklusion på sammenhæng mellem valgte faglige kompetencemål og projektet. Projektet varer i alt 1 uge. Skuemestrene deltager kun under prøvens bedømmelse. Svendeprøven på trin 1 skal aflægges af alle elever, uanset om eleverne fortsætter til næste trin. Stk. 3. Den afsluttende prøve på trin 2 består af et projekt, som indeholder en praktisk opgave og en skriftlig rapport. Projektet er grundlaget for en mundtlig eksamination. Projektet består af et produkt fremstillet med udgangspunkt i elevens praktikuddannelse og gennemførte bundne og valgfrie specialefag fag samt elevens valgte profilfag. Det vil sige øvrige valgfri specialefag samt en rapport med konklusion på sammenhæng mellem valgte faglige kompetencemål og projektet. Prøven varer i alt 1 uge. Skuemestrene deltager kun under prøvens bedømmelse. Stk. 4. Ved beregning af den endelige prøvekarakter for vægtes karakteren for den skriftlige rapport med 10 pct., karakteren for den praktiske prøve med 85 pct. og karakteren for den mundtlige fremlæggelse med 5 pct. Dette gælder for begge trin Stk. 5. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået et gennemsnit på mindst 02 af alle fag i hovedforløbet. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget. Stk. 6. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 1, Tekstil- og beklædningsassistent, skal trin 1 prøven være bestået. For elever, der afslutter uddannelsen med specialet beklædningshåndværker, skal den afsluttende trin 2 prøve være bestået. Stk. 7. Ved uddannelsens afslutning, herunder afslutning med trin 1, udsteder det faglige udvalg et svendebrev til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august Stk. 2. [Ministeriet formulerer ophævelses- og overgangsregler på dette sted] 4

10 BILAG 2 Bilag 1 1. Kriterier for vurdering af, om eleven har 2 års relevant erhvervserfaring, jf. 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser For at opfylde kriteriet om 2 års relevant erhvervserfaring, skal eleven samlet set have 2 års dokumenteret fuldtidsbeskæftigelse i virksomheder, der fremstiller tekstil- og beklædningsprodukter. De 2 års relevante erhvervserfaring skal være opnået inden for de seneste 5 år før indgåelse af uddannelsesaftale. Elever, der optages på uddannelsens trin 1, tekstil- og beklædningsassistent, skal have arbejdet med følgende opgaver i minimum 2 år: Produktion Udvikling og produktmodning af simple tekstil- og beklædningsprodukter på baggrund af målgruppeanalyser Udarbejdelse af arbejds- og modeltegning samt simpel modeludvikling/snitudvikling Kalkulation af materialeforbrug og fremstillingspris ved produktion af simple beklædningsprodukter Udvælgelse af materialer til fremstilling af simple tekstil- og beklædningsprodukter på baggrund af kundekrav til pris og kvalitet Fremstilling af tekstil- og beklædningsprodukter ved hjælp af rationelle og håndværksbaserede syteknikker Udarbejdelse af grundkonstruktioner for et simpelt beklædningsprodukt Kvalitetskontrol og dokumentation Dokumentation og kvalitetskontrol for tekstil- og beklædningsprodukter ved brug af tekst- og talbehandlingsprogrammer Kvalitetskontrol af tekstil- og beklædningsprodukter Fejlfinding og vedligehold Betjening og vedligehold af de mest anvendte maskintyper til fremstilling af tekstil- og beklædningsprodukter Kommunikation og rapportering Skitsering og teknisk tegning med tilhørende faglig dokumentation for fremstilling af simple tekstil- og beklædningsprodukter Elever, der optages på uddannelsens trin 2, beklædningshåndværker skal tillige have varetaget følgende arbejdsopgaver i minimum 1 år af perioden i virksomheder, der fremstiller tekstil- og beklædningsprodukter: Udarbejdelse af arbejdstegninger til fremstilling af komplicerede tekstil- og beklædningsprodukter ved hjælp af relevante IT programmer (illustrator, photoshop, canvas, indesign) 5

11 BILAG 2 Elever, der optages på uddannelsens trin 2, beklædningshåndværker med profil i Design, skal også have varetaget følgende arbejdsopgaver i minimum 1 år af perioden i virksomheder, der arbejder med design og fremstilling af tekstil- og beklædningsprodukter: Udvikling og produktmodning af simple tekstil- og beklædningsprodukter på baggrund af målgruppeanalyser, designmetoder og viden om karakteristiske stiltræk i forskellige historiske perioder Elever, der optages på uddannelsens trin 2, beklædningshåndværker med profil i Konstruktion, skal også have varetaget følgende arbejdsopgaver i minimum 1 år af perioden i virksomheder, der arbejder med konstruktion og fremstilling af tekstil- og beklædningsprodukter: Udarbejdelse af komplicerede grundkonstruktioner, modeludvikling og tilretning Fremstilling af produktionsfærdige mønstre for komplicerede beklædnings- og tekstilprodukter Elever, der optages på uddannelsens trin 2, beklædningshåndværker med profil i produktion, skal tillige have varetaget følgende arbejdsopgaver i minimim 1 år af perioden i virksomheder, der arbejder med produktion af tekstil- og beklædningsprodukter: Planlægning og beskrivelse af tekstil- og beklædningsprodukter med henblik på produktion Fremstilling af beklædningsprodukter ved hjælp af håndværksmæssige og industrielle syteknikker 2. Erhvervserfaring, der giver grundlag for godskrivning for alle elever Relevant erhvervserfaring Varighed Afkortning for euv (skoleuger) Designassistent i modebranchen, der har medvirket i produktmodning, fremstilling af produktionsfærdige mønstre, fremstilling af beklædningsprodukter samt dokumentation og kvalitetskontrol af slutprodukt Afkortning for euv (praktik mdr.) 2 år 10 uger 9 måneder 3. Uddannelse, der giver grundlag for godskrivning for alle elever Titel Afkortning for Uddannels euv trin 1 Uddannelse eskode (skoleuger GF2) [Designteknolog] [10] [3] Teknisk Designer [10] [3] Afkortning for euv trin 1 (praktik mdr.) 6

12 BILAG 2 4. Erhvervserfaring og uddannelse i kombination, der giver grundlag for godskrivning Erhvervserfaring og uddannelse Titel Uddannelses kode Varighed Designassistent i modebranchen, der har medvirket i produktmodning, fremstilling af produktionsfærdige mønstre, fremstilling af beklædningsprodukt er samt dokumentation og kvalitetskontrol af slutprodukt Designteknolog [9] Afkortning for euv (skoleuger) 2 år [9] Afkortning for euv praktik mdr.) 7

13 1. Ikrafttrædelsesdato: [dato. måned. år] Uddannelsesordning for uddannelsen til [uddannelsens navn] Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens navn]. 2. Der er pr. [dato] sket følgende ændringer: [Tekst, der beskriver ændringer indsættes] Baggrund: Det beskrives, hvilke ændringer seneste revision af uddannelsesordningen medfører. Denne revision vil som følge af eud-reformen fx indebære eux, euv og talentspor. 3. Uddannelsens formål og opdeling [Tekst indsættes, hvis nødvendigt] 4. Uddannelsens struktur [Dette afsnit kan indeholde en skitse af en uddannelsesmodel, der visualiserer uddannelsens struktur] Eksempel på model for en uddannelses struktur: Grundforløb Hovedforløb Skole x uger Praktik Skole x uger Praktik Skole x uger praktik Skole x uger 5. Kompetencemål for hovedforløbet [..] Baggrund: Her kan gives en kortfattet beskrivelse af anbefalede generelle pædagogiske og tilrettelæggelsesmæssige principper for skoleundervisning og praktikuddannelse i hovedforløbet. Der må ikke gentages bestemmelser fra loven eller uddannelsesbekendtgørelsen, og der må ikke beskrives forhold, som fx fagenes placering i uddannelsesforløbet, samlæsning af fag i læringsaktiviteter mv., fordi det hører til i den lokale undervisningsplan. Hvis det faglige udvalg anser det for bydende nødvendigt af hensyn til elevernes mobilitet, at bestemte fag og/eller praktikmål altid er placeret i et bestemt sted i uddannelsen, skal det fremgå af skema 1-4, som følger nedenfor. 6. Elevtyper og fagrækker 1

14 Det fremgår af oversigtsskemaerne bagerst i uddannelsesordningen, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder de uddannelsesspecifikke fag på højeste faglige niveau som betegnes specialefag. Hvert fag er koblet til det eller de kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Hvert oversigtsskema repræsenterer en elevtype, som har hver sin fagrække. Et skema slettes, hvis den pågældende elevtype ikke eksisterer i uddannelsen. Begrebet elevtype er beskrevet yderligere til sidst i ordningen. Skema 1: Elever under 25 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb I skemaet for denne elevtype er beskrevet den fagrække, der indgår i hovedforløbet for elever under 25 år og for voksne elever, der skal have et hovedforløb, som i omfang og varighed svarer til hovedforløbet for elever under 25 år. Skema 2: Voksne med standardiseret hovedforløb I skemaet for denne elevtype er beskrevet den fagrække, der indgår i det standardiserede hovedforløb for voksne. Den samlede varighed af skoleundervisningen skal som udgangspunkt være mindst 10 pct. kortere end varigheden af skoleundervisningen i skema 1. Skema 3a Talentspor for elever under 25 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb I skemaet for denne elevtype er beskrevet den fagrække talentsporet i en uddannelse indeholder. Fagrækken i skema 1 og 3a er ens, men for talentsporet er mindst 25 pct. af skoleundervisningen i hovedforløbet på et højere niveau end det obligatoriske. Skema 3b Talentsport for voksne med standardiseret hovedforløb I skemaet for denne elevtype er beskrevet den fagrække talentsporet i en uddannelse indeholder. Fagrækken i skema 1 og 3b er ens, men for talentsporet er mindst 25 pct. af skoleundervisningen i hovedforløbet på et højere niveau end det obligatoriske. Skema 4: Eux, den gymnasiale del I skemaet for denne elevtype er fagrækken for elever, der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen, eux. Dette skema indeholder kun den gymnasiale del af eux. Skema 4 skal således kombineres med et af de øvrige skemaer for at få elevens samlede fagrække. I forlængelse af hvert oversigtsskema 1-4 fremgår en oversigt over fag beskrevet med højere præstationsniveau end det obligatoriske. Eleven kan afslutte et fag på et andet niveau end det obligatorisk fastlagte, jf. 34 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr af 22/9-14. Fagets højere niveau erstatter det obligatoriske niveau og fagets bidrag til kompetencemålene undervejs i hovedforløbet. Hovedforløbet kan fra start planlægges således, at eleven når et højere niveau end beskrevet. Det skal bemærkes, at skemaerne 1-4 kun indeholder fagrækken for skoledelen. Praktikmålene fremgår af et særligt skema, skema 5, som er fælles for alle elever hvor praktik indgår i uddannelsen. Forklaring: Skolen bestemmer delmål for undervisningen i de enkelte skoleophold. Uddannelsesordningen kan kun indeholde regler om delmål, hvor det konkret i hvert enkelt tilfælde er begrundet i nødvendige hensyn til systematisk skoleskift eller sammenhæng med mål for praktikuddannelsen. Konkret gøres det ved at inddele trin/specialekolonnerne i kolonner svarende til hver skoleperiode/praktikperiode og markere de skoleperioder med kryds, hvor det pågældende fag bør gennemføres. Hvis en 2

15 sådan markering skønnes nødvendig, bør der sættes så mange krydser som muligt af hensyn til fleksibilitet for skoler og virksomheder. Da antallet af skoleperioder/praktikperioder ikke ligger fast, kan der i en kolonne også angive fx 1. del og 2. del af hovedforløbet. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål fremgår af den udvidede oversigt, som ligger under udskriv i uddannelsesordningen. For så vidt angår de grundfag, der indgår i uddannelsen, kan der ses en supplerende beskrivelse af mål og øvrige rammer i den gældende bekendtgørelse om grund- og erhvervsfag nr af 22/ Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen [Tekst indsættes] Forklaring: Inden for rammerne af 4, stk. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, kan beskrives krav til samspillet mellem skolen og praktikvirksomheden og som en del af skoleundervisningen at styrke elevernes evne til at koble teori og praksis, så læringsmulighederne i vekseluddannelserne bliver bedst mulige. Det er fx, hvis skolen udformer skriftlige opgaver, som skal løses i praktikperioderne eller omvendt, eller hvis der er anvisninger på, hvordan elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog anvendes. Bedømmelse og beviser mv. [Tekst indsættes] Forklaring: Uddybende beskrivelse af reglerne i bekendtgørelsen med hensyn til den praktiske gennemførelse af den løbende og afsluttende bedømmelse, udstedelse af beviser, kommunikation mellem fagligt udvalg og skole mv. Den uddybende beskrivelse skal følge strukturen for bestemmelserne i uddannelsesbekendtgørelsen. 3

16 SKEMA 1 elever under 25 år og voksne, der skal et tilsvarende hovedforløb Fagrække for elever under 25 år og for voksne elever, der skal have et hovedforløb, som i omfang og varighed svarer til hovedforløbet for elever under 25 år. Antallet af kolonner med trin eller specialer tilpasses antallet i uddannelsen. Ligeledes indsættes en række pr. speciale under obligatoriske uddannelsesspecifikke fag og valgfri uddannelsesspecifikke fag. Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret Vejledende tid Antal uger [Indsæt navn på Kryds indikerer, hvilket trin faget skal være gennemført på [Indsæt navn på Indsæt navn på Grundfag [antal uger i alt] [antal uger i alt] [antal uger i alt] [Fag 1] [x, y, z] [niveau] [antal uger] [sæt kryds] [sæt kryds] [sæt kryds] Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag [antal uger i alt] [antal uger i alt] [antal uger i alt] Specialet [indsæt specialenavn] 4

17 Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret Vejledende [Indsæt navn på tid Antal uger Kryds indikerer, hvilket trin faget skal være gennemført på [Indsæt navn på Indsæt navn på Specialet [indsæt specialenavn] Valgfri uddannelsesspecifikke fag [antal uger] [antal uger] [antal uger] Specialet [indsæt specialenavn] Specialet [indsæt specialenavn] 5

18 Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret Vejledende [Indsæt navn på tid Antal uger Kryds indikerer, hvilket trin faget skal være gennemført på [Indsæt navn på Indsæt navn på Antal ugers valgfag [antal uger i alt] [antal uger i alt] [antal uger i alt] Antal skoleuger i alt [antal uger i alt] [antal uger i alt] [antal uger i alt] Følgende fag eller niveauer beskrevet i fagrækken i skema 1 har alene videreuddannelsesperspektiv, og er ikke centrale for opfyldelse af uddannelsens mål. Ét af disse kan derfor udskiftes af den enkelte elev med et andet fra uddannelsens fagrække, jf. 4, stk. 4 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der indsættes kun fag, hvis det er relevant for den enkelte uddannelse. [Fag 1] [Fag 2] [Fag n] 6

19 Fag med valgfrit højere præstationsniveau Elever, der ønsker og har forudsætninger for at gennemføre obligatoriske uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer, har mulighed for dette jf. 4, stk. 3 og 34, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Den vejledende varighed for faget på højere niveau skal svare til varigheden af faget på obligatorisk niveau. Faget har desuden samme fagbetegnelse og fagnummer, fordi det højere niveau blot bygger oven på det obligatoriske niveau. Der kan ikke lægges ekstra tid til skoleundervisning på grundlag af et tilvalgt højere præstationsniveau. Fagnavn Præsentationsstandard for tilvalgt højere niveau Vejledende tid Navn på det fag, hvor niveauet hæves Obligatorisk præsentationsstandard Der indsættes én række pr. fag Rutineret, avanceret, ekspert Samme varighed som i skema 1 Samme navn som i skema 1 Begynder, rutineret, avanceret [navn] [niveau] [antal uger] [navn] [niveau] 7

20 SKEMA 2 Voksne med standardiseret hovedforløb Fagrække for elever på 25 år og derover, der skal have et standardiseret hovedforløb for voksne. Antallet af kolonner med trin eller specialer tilpasses antallet i uddannelsen. Ligeledes indsættes en række pr. speciale under obligatoriske uddannelsesspecifikke fag og valgfri uddannelsesspecifikke fag. Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret Vejledende tid Antal uger [Indsæt navn på Kryds indikerer, hvilket trin faget skal være gennemført på [Indsæt navn på Indsæt navn på Grundfag [antal uger i alt] [antal uger i alt] [antal uger i alt] [Fag 1] [x, y, z] [niveau] [antal uger] [sæt kryds] [sæt kryds] [sæt kryds] Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag [antal uger i alt] [antal uger i alt] [antal uger i alt] Specialet [indsæt specialenavn] 8

21 Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret Vejledende [Indsæt navn på tid Antal uger Kryds indikerer, hvilket trin faget skal være gennemført på [Indsæt navn på Indsæt navn på Specialet [indsæt specialenavn] Valgfri uddannelsesspecifikke fag [antal uger] [antal uger] [antal uger] Specialet [indsæt specialenavn] Specialet [indsæt specialenavn] 9

22 Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret Vejledende [Indsæt navn på tid Antal uger Kryds indikerer, hvilket trin faget skal være gennemført på [Indsæt navn på Indsæt navn på Antal ugers valgfag [antal uger i alt] [antal uger i alt] [antal uger i alt] Antal skoleuger i alt [antal uger i alt] [antal uger i alt] [antal uger i alt] Følgende fag eller niveauer beskrevet i fagrækken i skema 2 har alene videreuddannelsesperspektiv, og er ikke centrale for opfyldelse af uddannelsens mål. Ét af disse kan derfor udskiftes af den enkelte elev med et andet fra uddannelsens fagrække, jf. 4, stk. 4 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der indsættes kun fag, hvis det er relevant for den enkelte uddannelse. [Fag 1] [Fag 2] [Fag n] 10

23 Fag med valgfrit højere præstationsniveau Elever, der ønsker og har forudsætninger for at gennemføre obligatoriske uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer, har mulighed for dette jf. 4, stk. 3 og 34, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Den vejledende varighed for faget på højere niveau skal svare til varigheden af faget på obligatorisk niveau. Faget har desuden samme fagbetegnelse og fagnummer, fordi det højere niveau blot bygger oven på det obligatoriske niveau. Der kan ikke lægges ekstra tid til skoleundervisning på grundlag af et tilvalgt højere præstationsniveau. Fagnavn Præsentationsstandard for tilvalgt højere niveau Vejledende tid Navn på det fag, hvor niveauet hæves Obligatorisk præsentationsstandard Der indsættes én række pr. fag Rutineret, avanceret, ekspert Samme varighed som i skema 2 Samme navn som i skema 2 Begynder, rutineret, avanceret [navn] [niveau] [antal uger] [navn] [niveau] 11

24 SKEMA 3a Talentspor for elever under 25 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb Fagrække for elever, der skal følge talentsporet/unge. Fagrækken er magen til fagrækken i skema 1, men for talentsporet er mindst 25 pct. af skoleundervisningen i hovedforløbet på et højere niveau end det obligatoriske. Antallet af kolonner med trin eller specialer tilpasses antallet i uddannelsen. Ligeledes indsættes en række pr. speciale under obligatoriske uddannelsesspecifikke fag og valgfri uddannelsesspecifikke fag. Om euv [Såfremt FU ønsker at indsætte tekst om euv-forløb, indsættes tekst her] Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret, ekspert Vejledende tid Antal uger [Indsæt navn på Kryds indikerer, hvilket trin faget skal være gennemført på [Indsæt navn på Indsæt navn på Grundfag [antal uger i alt] [antal uger i alt] [antal uger i alt] [Fag 1] [x, y, z] [niveau] [antal uger] [sæt kryds] [sæt kryds] [sæt kryds] Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag [antal uger i alt] [antal uger i alt] [antal uger i alt] Specialet [indsæt specialenavn] 12

25 Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret, ekspert Vejledende [Indsæt navn på tid Antal uger Kryds indikerer, hvilket trin faget skal være gennemført på [Indsæt navn på Indsæt navn på Specialet [indsæt specialenavn] Valgfri uddannelsesspecifikke fag [antal uger] [antal uger] [antal uger] Specialet [indsæt specialenavn] Specialet [indsæt specialenavn] 13

26 Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret, ekspert Vejledende [Indsæt navn på tid Antal uger Kryds indikerer, hvilket trin faget skal være gennemført på [Indsæt navn på Indsæt navn på Antal ugers valgfag [antal uger i alt] [antal uger i alt] [antal uger i alt] Antal skoleuger i alt [antal uger i alt] [antal uger i alt] [antal uger i alt] Andel skoleuger, hvor niveauet er højere end det obligatoriske Følgende fag eller niveauer beskrevet i fagrækken i skema 3 har alene videreuddannelsesperspektiv, og er ikke centrale for opfyldelse af uddannelsens mål. Ét af disse kan derfor udskiftes af den enkelte elev med et andet fra uddannelsens fagrække, jf. 4, stk. 4 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der indsættes kun fag, hvis det er relevant for den enkelte uddannelse. [Fag 1] [Fag 2] [Fag n] 14

27 Fag med valgfrit højere præstationsniveau Elever, der ønsker og har forudsætninger for at gennemføre obligatoriske uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer, har mulighed for dette jf. 4, stk. 3 og 34, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Den vejledende varighed for faget på højere niveau skal svare til varigheden af faget på obligatorisk niveau. Faget har desuden samme fagbetegnelse og fagnummer, fordi det højere niveau blot bygger oven på det obligatoriske niveau. Der kan ikke lægges ekstra tid til skoleundervisning på grundlag af et tilvalgt højere præstationsniveau. Fagnavn Præsentationsstandard for tilvalgt højere niveau Vejledende tid Navn på det fag, hvor niveauet hæves Obligatorisk præsentationsstandard Der indsættes én række pr. fag Rutineret, avanceret, ekspert Samme varighed som i skema 2 Samme navn som i skema 2 Begynder, rutineret, avanceret [navn] [niveau] [antal uger] [navn] [niveau] 15

28 SKEMA 3b Talentsport for voksne med standardiseret hovedforløb Fagrække for elever, der skal følge talentsporet/voksen. Fagrækken er magen til fagrækken i skema 2 men for talentsporet er mindst 25 pct. af skoleundervisningen i hovedforløbet på et højere niveau end det obligatoriske. Antallet af kolonner med trin eller specialer tilpasses antallet i uddannelsen. Ligeledes indsættes en række pr. speciale under obligatoriske uddannelsesspecifikke fag og valgfri uddannelsesspecifikke fag. Om euv [Såfremt FU ønsker at indsætte tekst om euv-forløb, indsættes tekst her] Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret, ekspert Vejledende tid Antal uger [Indsæt navn på Kryds indikerer, hvilket trin faget skal være gennemført på [Indsæt navn på Indsæt navn på Grundfag [antal uger i alt] [antal uger i alt] [antal uger i alt] [Fag 1] [x, y, z] [niveau] [antal uger] [sæt kryds] [sæt kryds] [sæt kryds] Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag [antal uger i alt] [antal uger i alt] [antal uger i alt] Specialet [indsæt specialenavn] 16

29 Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret, ekspert Vejledende [Indsæt navn på tid Antal uger Kryds indikerer, hvilket trin faget skal være gennemført på [Indsæt navn på Indsæt navn på Specialet [indsæt specialenavn] Valgfri uddannelsesspecifikke fag [antal uger] [antal uger] [antal uger] Specialet [indsæt specialenavn] Specialet [indsæt specialenavn] 17

30 Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret, ekspert Vejledende [Indsæt navn på tid Antal uger Kryds indikerer, hvilket trin faget skal være gennemført på [Indsæt navn på Indsæt navn på Antal ugers valgfag [antal uger i alt] [antal uger i alt] [antal uger i alt] Antal skoleuger i alt [antal uger i alt] [antal uger i alt] [antal uger i alt] Andel skoleuger, hvor niveauet er højere end det obligatoriske Følgende fag eller niveauer beskrevet i fagrækken i skema 3 har alene videreuddannelsesperspektiv, og er ikke centrale for opfyldelse af uddannelsens mål. Ét af disse kan derfor udskiftes af den enkelte elev med et andet fra uddannelsens fagrække, jf. 4, stk. 4 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der indsættes kun fag, hvis det er relevant for den enkelte uddannelse. [Fag 1] [Fag 2] [Fag n] 18

31 Fag med valgfrit højere præstationsniveau Elever, der ønsker og har forudsætninger for at gennemføre obligatoriske uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer, har mulighed for dette jf. 4, stk. 3 og 34, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Den vejledende varighed for faget på højere niveau skal svare til varigheden af faget på obligatorisk niveau. Faget har desuden samme fagbetegnelse og fagnummer, fordi det højere niveau blot bygger oven på det obligatoriske niveau. Der kan ikke lægges ekstra tid til skoleundervisning på grundlag af et tilvalgt højere præstationsniveau. Fagnavn Præsentationsstandard for tilvalgt højere niveau Vejledende tid Navn på det fag, hvor niveauet hæves Obligatorisk præsentationsstandard Der indsættes én række pr. fag Rutineret, avanceret, ekspert Samme varighed som i skema 2 Samme navn som i skema 2 Begynder, rutineret, avanceret [navn] [niveau] [antal uger] [navn] [niveau] 19

32 SKEMA 4 - Eux I skemaet for denne elevtype indgår den gymnasiale fagrække for elever, der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen, eux. I dette skema fremgår kun den gymnasiale del på eux. Dette skema skal derfor ses i sammenhæng med et af de øvrige skemaer for at få elevens samlede fagrække. Dog skal det bemærkes, at valgfag og grundfag, som indgår på lavere eller samme niveau i fagrækken på gymnasialt niveau, som fremgår på de øvrige skemaer, ikke skal indgå hos en eux elev. Placeringen af fagene på skoleperiode er alene vejledende for skolerne. Om eux [såfremt FU ønsker at beskrive eux-forløbet, indsættes tekst her] Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret Vejledende tid Antal uger Skoleperiode [x] Kryds indikerer, hvilken skoleperiode faget anbefales at være på. Skoleperiode [x] Skoleperiode [x] Eux gymnasiale fag: [antal uger i alt] [antal uger i alt] [antal uger i alt] Specialet [indsæt specialenavn] hvis det knytter sig til et bestemt speciale. Hvis ikke slettes [indsæt specialenavn ] [Fag 1] [x, y, z] [niveau] [antal uger] [sæt kryds] [sæt kryds] [sæt kryds] 20

33 Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret Vejledende tid Antal uger Skoleperiode [x] Kryds indikerer, hvilken skoleperiode faget anbefales at være på. Skoleperiode [x] Skoleperiode [x] Specialet [indsæt specialenavn] hvis det knytter sig til et bestemt speciale. Hvis ikke slettes [indsæt specialenavn ] Specialet [indsæt specialenavn] hvis det knytter sig til et bestemt speciale. Hvis ikke slettes [indsæt specialenavn ] Antal skoleuger i alt [antal uger i alt] [antal uger i alt] [antal uger i alt] 21

34 Skema 5 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Praktikmål Der indsættes én række pr. praktikmål Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. [Indsæt navn på trin eller speciale] Kryds indikerer, hvilket trin/speciale praktikmålet skal være nået på. [Indsæt navn på trin eller speciale] Indsæt navn på trin eller speciale] Praktikmål Specialet [indsæt specialenavn] hvis det knytter sig til et bestemt speciale. Hvis ikke slettes [indsæt specialenavn ] [Praktikmål 1] [x, y, z] [sæt kryds] [sæt kryds] [sæt kryds] Specialet [indsæt specialenavn] hvis det knytter sig til et bestemt speciale. Hvis ikke slettes [indsæt specialenavn ] 22

35 Begrebet elevtyper: Fagrækken for den enkelte elev afhænger af elevens baggrund. Der er oprettet nogle såkaldte elevtyper, som fortæller noget om elevens baggrund. Ved hjælp af disse elevtyper, bliver det muligt at få angivet den enkelte elevs fagrække. I oversigt 1 er angivet de elevtyper, der er oprettet i systemet. I første kolonne er angivet forkortelsen af elevtypen og i anden kolonne er der givet en uddybning af, hvad den enkelte elevtype betyder. De forskellige elevtyper kan kombineres, eksempelvis en elev under 25 år direkte fra 9. kl. (EU9) som gerne vil tage talentsporet (TAL). En række af de forskellige eletypekombinationer kan efterfølgende grupperes, i og med en del af dem skal have samme fag på uddannelsen. I oversigt 2 er vist de forskellige kombinationer af elevtyper samt grupperingen af disse. I den sidste kolonne i oversigt 2 er angivet hvilket skema i uddannelsesordningen grupperingen hører under. Af skemaerne 1-4 i uddannelsesordningen fremgår det hvilke fag den enkelte elevtype skal have. Oversigt 1 herunder angiver, hvordan disse elevtyper kan kombineres og efterfølgende grupperes. Grupperingen afhænger som sagt af, om de skal have samme fagrække. I uddannelsesordningen har vi taget udgangspunkt i 4 fagrækker, og de er som følgende: Skema 1: EU9, EU9+ og EUV3 elever Skema 2: EUV1 og EUV2. Ved EUV1 skal praktikmål dog udelades. Skema 3a: Talentspor, unge + EUV3 Skema 3b: Talentspor, voksen Skema 4: EUX-elever Oversigt 1: Elevtyper Oversigten viser de enkelte elevtyper, samt en uddybning af disse. Elevtype Uddybning EU9 EU9+ EU9X EU9X+ EUV1 EUV2 Elever starter direkte fra 9. og 10. klasse. Grundforløbet varer et år. Elever under 25 år, der ikke kommer fra 9. eller 10. klasse, starter direkte på 2. del af grundforløbet, der har en varighed på 20 uger. EU9 elever, der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen EU9+ elever der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen. De starter direkte på grundforløbets 2. del. Voksen-elever der skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne. Uddannelsesforløbet vil udelukkende bestå af et reduceret hovedforløb, og er således uden grundforløb og uden praktikuddannelse. Voksen-elever der skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne. Uddannelsesforløbet vil bestå af grundforløbets 2. del med en varighed op til 20. uger, samt et reduceret hovedforløb inklusiv praktikuddannelse med en maksimal varighed på 2. år. 23

Uddannelsesordning for uddannelsen til mejerist

Uddannelsesordning for uddannelsen til mejerist 4.2 1. Uddannelsesordning for uddannelsen til mejerist 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for mejeristuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til CNC Tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til CNC Tekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til CNC Tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Fotograf

Uddannelsesordning for uddannelsen til Fotograf 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 468 af 16. april 2015 om uddannelsen til fotograf

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Kommenterede [ED1]: Hed tidligere: Uddannelsesordning for uddannelsen inden for Digital media 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Metalsmed

Uddannelsesordning for uddannelsen til Metalsmed Udkast 13.03.15 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Metalsmed Udstedt af det faglige udvalg for metalsmed i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til tjener

Uddannelsesordning for uddannelsen til tjener Uddannelsesordning for uddannelsen til tjener 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for tjener i henhold til bekendtgørelse nr. 434 af 13. april 2015 om uddannelsen til tjener.

Læs mere

Trin 1: Turistbuschauffør

Trin 1: Turistbuschauffør Uddannelsesordning for uddannelsen til Turistbuschauffør 1. Ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2016 Udstedt af det faglige udvalg for Transporterhvervets uddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 288 af

Læs mere

Notat. 18. maj 2015. Uddannelsens indhold og virksomhedernes behov

Notat. 18. maj 2015. Uddannelsens indhold og virksomhedernes behov 18. maj 2015 Notat csh Uddannelsens indhold og virksomhedernes behov Beklædningshåndværkeruddannelsen som den ser ud i dag har eksisteret siden 29. juni 2005. Det vil sige, at den uddannelse som vi kender

Læs mere

Uddannelsesordning for Beslagsmedeuddannelsen

Uddannelsesordning for Beslagsmedeuddannelsen Uddannelsesordning for Beslagsmedeuddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 318 af 26. marts 2015 om uddannelsen til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager Sagsnr.: 060.09S.54. Ikrafttrædelsesdato: [dato. måned. år] Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager Udstedt af det Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 488 af 21/04/2015 om uddannelsen til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til boligmontering

Uddannelsesordning for uddannelsen til boligmontering Sagsnr.: 060.09S.541 Uddannelsesordning for uddannelsen til boligmontering 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08. 2015 Udstedt af det faglige udvalg for Bolig og Ortopædi i henhold til bekendtgørelse nr. 316 af

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 391 af 9. april

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 015 Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager Udstedt af det Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 494 af /04/015 om erhvervsuddannelsen til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Buschauffør i kollektiv trafik

Uddannelsesordning for uddannelsen til Buschauffør i kollektiv trafik Uddannelsesordning for uddannelsen til Buschauffør i kollektiv trafik 1. Ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2016 Udstedt af det faglige udvalg for Transporterhvervets Uddannelser i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Film- og tv-produktionstekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Film- og tv-produktionstekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for i henhold til bekendtgørelse nr. 381 af 8. april 2015 om uddannelsen til. 2. Der er pr. 1.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til FRISØR

Uddannelsesordning for uddannelsen til FRISØR Uddannelsesordning for uddannelsen til 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for frisørfaget i henhold til bekendtgørelse nr. 157 af 17. februar 2015 om uddannelsen til Frisør

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. til turistbuschauffør.

Uddannelsesordning for uddannelsen til. til turistbuschauffør. Sagsnr.: 060.09S.541 Uddannelsesordning for uddannelsen til 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august. 2015 Udstedt af Transporterhvervets Uddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 505 af 24/04/2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen Udstedt af det faglige udvalg for vindmølleoperatøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til personvognsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til personvognsmekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til personvognsmekaniker Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 380 af 18. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværker Udstedt af det Faglige Udvalg for Beklædning i henhold til bekendtgørelse nr. 497 af /04/015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Sikkerhedsvagt

Uddannelsesordning for uddannelsen til Sikkerhedsvagt 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015. Uddannelsesordning for uddannelsen til Sikkerhedsvagt Udstedt af det faglige udvalg for Vagt- og Sikkerhedsservice i henhold til bekendtgørelse nr. 297 af 24.03.2015

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Film- og tv-produktionstekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Film- og tv-produktionstekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2016 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for i henhold til bekendtgørelse nr. 232 af 8. marts 2016 om uddannelsen til. 2. Der er pr. 1.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til lastvognsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til lastvognsmekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til lastvognsmekaniker Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 379 af 8. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til

Læs mere

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse BEK nr. 337 af 27/03/2015 om uddannelsen til

Læs mere

Uddannelsesordning for Beklædningshåndværker

Uddannelsesordning for Beklædningshåndværker Side 1 af 22 Fag fælles for hovedforløb 23008 Engelsk F Grundfag -, 7-trinsskala, Delkarakter. -, 7-trinsskala, Eksamen. 1 Eleven kan anvende fremmedsproget hensigtsmæssigt i almindelige situationer fra

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015. Udstedt af det faglige udvalg for receptionist i henhold til bekendtgørelse nr. 432 af 13. april 2015 om uddannelsen til receptionist.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Industrislagter

Uddannelsesordning for uddannelsen til Industrislagter 1. Ikrafttrædelsesdato: [15. juli 2015] Uddannelsesordning for uddannelsen til Industrislagter Udstedt af Slagterfagets Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til industrislagter

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x]

Læs mere

Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen

Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør Udstedt af det faglige udvalg for elektronikoperatør uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 556 af

Læs mere

Uddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen

Uddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen Uddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2016 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg for skibsmontøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 1640 af 15. december

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværker Udstedelsesdato: 15. juli 2011 Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværker Udstedt af det faglige udvalg for beklædning i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Uddannelsesordning for Landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for Landbrugsuddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2016 Uddannelsesordning for Landbrugsuddannelsen Udstedt af Jordbrugets Uddannelser og Udvalget for landbrugets lederuddannelse i henhold til bekendtgørelse nr. 249 af

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 328 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for cykel- og motorcykeluddannelsen

Uddannelsesordning for cykel- og motorcykeluddannelsen Uddannelsesordning for cykel- og motorcykeluddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg for cykel- og motorcykeluddannelsen i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til produktør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til produktør BEK nr 436 af 13/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.38T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 255 af

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frisør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frisør BEK nr 291 af 23/03/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.84T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1634 af

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gartner 1. Ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2016 Uddannelsesordning for uddannelsen til Gartner Udstedt af Jordbrugets Uddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 235 af 8. marts 2016 om uddannelsen til Gartner.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Bager og Konditor

Uddannelsesordning for uddannelsen til Bager og Konditor Uddannelsesordning for uddannelsen til Bager og Konditor Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Bager- Konditor- og Møllerfagene i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 326 af 26/03/2015

Læs mere

Uddannelsesordning for togklargøringsuddannelsen

Uddannelsesordning for togklargøringsuddannelsen Uddannelsesordning for togklargøringsuddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. juli 2017 Udstedt af Transporterhvervets Uddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 362 af 07/04/2017 om togklargøringsuddannelsen.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. til guld- og sølvsmed.

Uddannelsesordning for uddannelsen til. til guld- og sølvsmed. Udkast 13.03.15 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Guld- og sølvsmed Udstedt af det faglige udvalg for Guld- og sølvsmed i henhold til bekendtgørelse nr. [x]

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til stukkatør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til stukkatør BEK nr 365 af 01/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.24T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 271 af

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. august 2011 Laboratorietandtekniker Udstedt af Tandteknikerfagets Faglige Udvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 857 af 11/07/2011 Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektronikoperatør Uddannelsesordning for uddannelsen til elektronikoperatør 1. Ikrafttrædelsesdato: [15. juni 2015] Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed BEK nr 390 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.75T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Film- og tv-produktionstekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Film- og tv-produktionstekniker Udkast 16.03.15 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til. 2. Der

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent Udstedelsesdato 5. juli 203 Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent Udstedt af Fagligt udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 32 af 2. marts 203 om

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Udstedelsesdato: 04/06/2009 Udstedt af det faglige udvalg for Ejendomsserviceteknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 145 af 29/02/2008

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker Udstedt af det faglige udvalg for mediegrafikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 462 af 14. april

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Havn og terminal

Uddannelsesordning for uddannelsen til Havn og terminal 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Havn og terminal Udstedt af det faglige udvalg for havne- og terminaluddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 363 af 27/03/2015

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker BEK nr 435 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.46T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Fitnessinstruktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Fitnessinstruktør 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. xxx om uddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til modelsnedker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til modelsnedker BEK nr 337 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.52T.541 Senere ændringer til

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer Udstedelsesdato: Den 1. juli 2008 Udstedt af Det faglige udvalg for Detailhandelsuddannelse med specialer i henhold til bekendtgørelse nr. 149

Læs mere

Uddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen

Uddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen Uddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg for skibsmontøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 157 af 17. februar

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Guld- og sølvsmed

Uddannelsesordning for uddannelsen til Guld- og sølvsmed 26.05.15 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Guld- og sølvsmed Udstedt af det faglige udvalg for Guld- og sølvsmed i henhold til bekendtgørelse nr. 390 af 09.04.2015

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. til laboratorietandtekniker.

Uddannelsesordning for uddannelsen til. til laboratorietandtekniker. 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Laboratorietandtekniker Udstedt af det faglige udvalg for tandteknik i henhold til bekendtgørelse nr. 495 af 22/04/2015 om

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til overfladebehandler

Uddannelsesordning for uddannelsen til overfladebehandler 1. Ikrafttrædelsesdato: [1.maj 2015] Uddannelsesordning for uddannelsen til overfladebehandler Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til overfladebehandler.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer 1. Ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2016 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer Udstedt af det faglige udvalg for Teknisk designer i henhold til bekendtgørelse nr. 273 af 15/03/2016 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tjener

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tjener Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen Udstedelsesdato: 16. maj 2008 Udstedt af det faglige udvalg for beklædning i henhold til bekendtgørelse nr. 151 af 04/03/2008 om

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Forsyningsoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Forsyningsoperatør 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for forsyningsoperatøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 487 af 21. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015. Udstedt af det faglige udvalg for gastronom i henhold til bekendtgørelse nr. 441 af 13. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Udstedt af det faglige udvalg for ejendomsservice i henhold til bekendtgørelse nr. 296 af /03/2015

Læs mere

Uddannelsesordning for entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen

Uddannelsesordning for entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Uddannelsesordning for entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Indhold 4. Uddannelsens struktur... 8. Bedømmelse og beviser mv.... 4 SKEMA elever under 5 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb...

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen maritime håndværksfag

Uddannelsesordning for uddannelsen maritime håndværksfag Uddannelsesordning for uddannelsen maritime håndværksfag 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold bekendtgørelse nr. BEK nr. 329 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator

Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator Udstedt af det faglige udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Web-integrator Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/4/2013 om uddannelserne i

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Redder

Uddannelsesordning for uddannelsen til Redder Uddannelsesordning for uddannelsen til Redder 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Transporterhvervets Uddannelser som det faglige udvalg for redderuddannelsen i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Sagsnr.: 060.09S.541 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 436 af 13/04/2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til detailslagter

Uddannelsesordning for uddannelsen til detailslagter Uddannelsesordning for uddannelsen til detailslagter Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Slagterfagets Fællesudvalg har i henhold til bekendtgørelse nr. 150 af 4. marts 2008 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for Træfagenes Byggeuddannelse

Uddannelsesordning for Træfagenes Byggeuddannelse 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015. Uddannelsesordning for Træfagenes Byggeuddannelse Udstedt af det faglige udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om

Læs mere

Uddannelsesordning for. Den pædagogiske assistentuddannelse

Uddannelsesordning for. Den pædagogiske assistentuddannelse Uddannelsesordning for Den pædagogiske assistentuddannelse 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2016 Udstedt af det faglige udvalg for Den pædagogiske assistentuddannelse og Social og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer Udstedt af det lige udvalg for Teknisk designer i henhold til bekendtgørelse nr. 330 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen elektronik og svagstrøm

Uddannelsesordning for uddannelsen elektronik og svagstrøm praktik 0 uger praktik 0 uger praktik 0 uger praktik 0 uger praktik 5 uger 5 uger 0 uger 0 uger 0 uger 0 uger 0 uger 0 uger 0 uger 0 uger 0 uger Uddannelsesordning for uddannelsen elektronik og svagstrøm

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedelsesdato: Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 438 af 03/06/2009 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til bygningsmaler

Uddannelsesordning for uddannelsen til bygningsmaler Uddannelsesordning for uddannelsen til bygningsmaler. Ikrafttrædelsesdato:. august 05 Udstedt af Malerfagets faglige Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 350 af. april 05 om uddannelsen til bygningsmaler..

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Finmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Finmekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Finmekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

Uddannelsesordning for entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen

Uddannelsesordning for entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Uddannelsesordning for entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Indhold 4. Uddannelsens struktur... 8. Bedømmelse og beviser mv.... 3 SKEMA elever under 5 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb...

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tagdækker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tagdækker Uddannelsesordning for uddannelsen til Tagdækker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2016 Udstedt af det faglige udvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkerfaget i henhold til bekendtgørelse nr. 272 af

Læs mere

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen Udstedt af det faglige udvalg for Film og tv produktionsuddannelsen den 28. marts 2008 i henhold til bekendtgørelse nr. 137 om uddannelserne i

Læs mere

Bliv dus med de nye uddannelsesbekendtgørelser vol. 2

Bliv dus med de nye uddannelsesbekendtgørelser vol. 2 Bliv dus med de nye uddannelsesbekendtgørelser vol. 2 Konference om Erhvervsuddannelsesreformen i praksis September 2015 Oplæg af Chefkonsulent Anne Nyegaard, Industriens Uddannelser Program for workshop

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frontline pc-supporter

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frontline pc-supporter BEK nr 478 af 17/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.83T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for Maritime Metaluddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 493 af 22. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til kosmetiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til kosmetiker BEK nr 290 af 23/03/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.66T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1637

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline pc-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline pc-supporter Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. 07. 2013 Frontline pc-supporter Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 372 af 15. april 2013 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for Teknisk Isolatør

Uddannelsesordning for Teknisk Isolatør 1. Ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2017 Uddannelsesordning for Teknisk Isolatør Udstedt af det faglige udvalg for Isoleringsfaget i henhold til bekendtgørelse nr. 274 af 15. marts 2016 om uddannelsen til

Læs mere