Referat af netværksmøde d. 7. november 2013 i Netværk om Effektmåling og Effektstyring på Integrationsområdet

Transkript

1 Referat af netværksmøde d. 7. november 2013 i Netværk om Effektmåling og Effektstyring på Integrationsområdet Tid og sted: kl. 10:00-16:00 i Ellemarkens Beboerhus, Parkvej 128, 4600 Køge Dagsorden: 1. Velkommen og siden sidst 2. Køge Kommune: Oplæg om måleparametre samt samarbejde med at gøre disse nærværende for medarbejdere ifm. Partnerskabsaftale på den sociale tilskudspulje 17 med Økonomiog Indenrigsministeriet. 3. Slagelse Kommune: Oplæg om Slagelse Kommunes resultater om metoder ifm. Den fremskudte beskæftigelsesindsats (som LG Insight har bidraget til). 4. Jakob Nielsen Arendt, KORA: De nye resultater af den seneste benchmarkinganalyse af kommunernes integrationsindsats på beskæftigelsesområdet, som er lavet i efteråret Det nationale integrationsbarometer: Seneste udviklinger og fremtidige sammenligningsfunktioner. 6. Afrunding og input til næste netværksmøde. Deltagere: Marie Kappel, Københavns Kommune. Ulf Lolk Larsen, Køge Kommune. Nille Bregenov- Pedersen, Ankestyrelsen. Zina Zividic, Slagelse Kommune. Rasmus Hvoslef Bilde, Høje-Taastrup Kommune. Jacob Nielsen Arendt, KORA. Cathrine Dahl, Ankestyrelsen. Marie Jensen, Ankestyrelsen. Bitten Holmer Flansmose, Skanderborg Kommune. Rikke Willesen, Køge Kommune. Ninna Nordby Kjeldsen, Odense Kommune. Henrik Torp Andersen, Ankestyrelsen. Ad. 1. Velkommen og siden sidst: I Odense Kommune har de igangsat et helhedsorienteret projekt, der har til formål at gribe ind over for familier med børn og unge med risikoadfærd (kriminalitet). I Københavns Kommune forbereder de i øjeblikket en ny inklusionspolitik, der skal vedtages i De ser en fremgang på beskæftigelsesområdet, men der er endnu 30 år til, at beskæftigelsesgabet lukkes. De vil gerne fremrykke udviklingen, så de er interesserede i at kigge nærmere på, hvilke tilbud de giver borgerne. I Køge Kommune har de netop vedtaget en politik for inklusion og medborgerskab. Ideen er, at det kommende byråd skal være med til at fastsætte målene, hvilket de anvender det lokale integrationsbarometer under det nationale barometer til. Side 1 af 6

2 Ad. 2. Køge Kommune: Oplæg om måleparametre samt samarbejde med at gøre disse nærværende for medarbejdere ifm. partnerskabsaftale på den sociale tilskudspulje 17 med Økonomi- og Indenrigsministeriet: Oplæg v. Ulf Lolk Larsen, Køge Kommune. Køge Kommune indgik i foråret en aftale med de fire største boligområder i kommunen. På trods af, at områderne ligger fysisk langt fra hinanden har de alle store problemer med bandemiljøer. Hvis man kun laver en indsats i ét område, flytter problematikkerne bare til et andet. Derfor forsøger de sig med en helhedsorienteret indsats i de fire mest problematiske boligområdet over de næste tre år. De samlede omkostninger for den boligsociale indsats løber op i 60 mio.kr. og er støttet af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Den boligsociale indsats arbejder med et politisk og et operationelt koordinationsforum for at styrke forankringen og relationen mellem det politiske niveau og samarbejdspartnerne. Køge Kommune har sammen med Økonomi- og Indenrigsministeriet aftalt målbeskrivelser inden for følgende fire indsatsområder: 1. Børn og unge. Gennem forebyggende indsatser at forbedre livskvaliteten for børn og unge i familier med særligt sociale problemstillinger i de fire boligområder. 2. Forbedre livskvaliteten for beboere med særlige sociale problemstillinger. 3. Øge uddannelsesparatheden og arbejdsmarkedstilknytningen for beboerne. 4. Fastholde kriminalitetstruede unge i uddannelse og job. Hvad sker der med unge over 18 år? Stort SSP fokus på unge under 18 år. Man har fundet baselinen i januar 2013 og vil fremadrettet måle på målsætningerne en gang om året. Eksempler på indsatser: Familie (social) task force. Tværfaglig task force bestående af fire personer (kommunale medarbejdere fra familieafdelingen, socialafdelingen og jobcenteret), Skal hjælpe familier over de næste tre år. Ekstra SSP-indsats. Seks ekstra SSP-medarbejdere, hvoraf den ene beskæftiger sig med pigeproblematikker. Udvidelse af SSP til også at beskæftige sig med unge over 18 år. Drop-in sted, der også har åbent i weekender og sommerferier. Denne indsats er meget politisk bestemt have noget synligt i gadebilledet. Køge Kommune vil lave en trivselsundersøgelse i starten og slutningen af projektet for at måle effekten. Resultatet af startmålingen er netop forelagt politikerne og lægges ud på hjemmesiden snarest. De har positiv erfaring med at anvende flersproglige interviewere og kontakte respondenterne i deres eget hjem, da de oplever stort frafald ved telefoninterviews. Ulf Larsen forklarer, at den største udfordring ved projektet har været at få folk til at samarbejde og kende hinanden. Derfor har man nedsat en tværgående kommunikationsgruppe med repræsentanter fra boligselskaberne og kommunen. De beskæftiger sig blandt andet med, hvordan projektet formidles, og hvordan man får den gode historie ud.. Side 2 af 6

3 Ad. 3. Slagelse Kommune: oplæg om Slagelse Kommunes resultater om metoder ifm. den fremskudte beskæftigelsesindsats, som LG Insight har bidraget til: Oplæg v. Zina Zividic, Slagelse Kommune. Zina Zividic kan ikke fortælle om LG Insights resultater, da de endnu ikke er offentliggjorte. I stedet vil hun fortælle om det arbejde, Slagelse Kommune (jobcenteret) laver i forbindelse med Projekt Ringparken og Motalavej. Ringparken og Motalavej er begge på ghettolisten. Med midler fra det gamle Integrationsministerium har Slagelse Kommune igangsat et tværfagligt projekt i samarbejde med jobcenteret. Projektet har fire overordnede mål: Øget tryghed Mindre kriminalitet Højere uddannelsesniveau Højere gennemsnitlig indtægtsniveau Der er ansat to konsulenter, der arbejder med ca. 30 borgere i de to områder. De to konsulenter er tilknyttet hvert sit område. De arbejder kun med personer af anden etnisk baggrund i matchgruppe 2 (borgere, der ikke er parat til at tage et ordinært arbejde, så de kan være ude af systemet inden for de næste tre måneder, men som kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud, er indsatsklare). Borgerne er delt op i to grupper: Borgere over 30 år og borgere under 30 år. De to konsulenter arbejder med borgerne i 12 måneder, hvorefter effekten måles. Målene for indsatsen er, at 40 % af borgerne, der har været en del af projektet, skal være ude af kontanthjælp, når projektet afsluttes, og 90 % af de unge skal have en uddannelsesplan. Man arbejder med en positivt insisterende metode, der indebærer følgende: Give håb for fremtiden med realistiske delmål Nærværende indsats og hurtig handling Realitetsjustering Relationspåvirkning Sygdoms- og sundhedspåvirkning Anvendelse af arbejdspladsen som et effektivt læringsrum. Indtil videre har projektet haft stor succes. I 2013 fik projektet eksempelvis 50 % af kontanthjælpsmodtagerne ud af kontanthjælp. Ad. 4. Jakob Nielsen Arendt, KORA: De nye resultater af den seneste benchmarkinganalyse af kommunernes integrationsindsats på beskæftigelsesområdet, som er lavet i efteråret 2013 Jakob kan ikke fortælle om resultaterne og de konkrete tal, da undersøgelsen ikke er færdig. Formålet er at afdække kommunernes integrationsindsats på hhv. uddannelsesområdet og beskæftigelsesområdet ud fra de forskellige rammevilkår. Hvad kan analysen bruges til? Indblik i kommunale forskelle i forhold til integrationssucces, som går ud på at få folk under integrationsloven i arbejde eller uddannelse. Samtidig kan analysen bru- Side 3 af 6

4 ges til at forbedre grundlaget for erfaringsudveksling og fremtidige analyser af, hvorfor kommunerne placerer sig, som de gør, i forhold til integrationsindsatsen. Man får i analysen en summarisk beskrivelse af rammevilkårene, så man på baggrund af dette kan se på, hvor mange man kan forvente er i beskæftigelse eller uddannelse. Rapporten udkommer i begyndelsen af december I analysen anvendes Danmarks Statistiks definition af indvandrere. Derudover er gruppen opdelt i to: dem, der har boet i Danmark i op til 10 år, og dem, der har boet i Danmark over 10 år. Herudover analyseres flygtninge og familiesammenførte under integrationsloven, som har fået opholdstilladelse siden Succeskriteriet er ordinær beskæftigelse eller uddannelse af mindst seks måneders varighed, og det skal være beskæftigelse, der svarer til minimum 20 timers ugentlig arbejdstid. Rammevilkår: Mange af de samme forhold som tidligere analyser: Køn, alder, hvem man bor sammen med, børn, danskuddannelse, uddannelse, opholdsgrundlag, den enkelte indvandrers helbred, antal besøg hos egen læge, antal besøg ved speciallæge og hospital. Brug af specifikke typer af medicin. Lokale arbejdsmarkedsforhold: ledighedsprocent i pendlingsområdet og antal arbejdsplader i pendlingsområdet. Faktorer med positiv betydning: danskuddannelse 2 og 3 (undtaget +10 år) medbragt uddannelse (undtaget +10 år) oprindelsesland: Tyrkiet, Vietnam, Bosnien-Herzegovina ikke humanitær opholdstilladelse (personer med arbejdsrelateret opholdstilladelse klarer sig bedre) dansk samlever har ingen børn, ikke små børn godt helbred under 10 år i Danmark: Hvis ledigheden i pendlingsområdet er lav, kommer de i arbejde, men for dem, der har boet over 10 år i Danmark, er det omvendt, derfor er den blevet taget ud, da man ikke vil straffe enkelte kommuner. Den bliver beskrevet, men udelades af hovedanalyse. flygtninge og familiesammenførte, familiesammenførte klarer sig bedre. Det er forholdet mellem den observerede andel og den forventede andel, der er benchmarkingindikatoren. Derfor er det godt, hvis den observerede andel er større end den forventede andel. Det er de forskelle, der er tilbage, når der er blevet kontrolleret for rammevilkårene. I analysen vil de enkelte kommuner ikke blive beskrevet, men være en del af en af fem grupper. Rammevilkårene forklarer noget af variationen blandt kommunerne, men der er stadig noget variation tilbage, og forskellene er størst for flygtninge og familiesammenførte. Det er en vanskeligere gruppe at håndtere, der er flere sammensatte problemer, og der kan være noget om, at kommunerne håndterer det forskelligt. Der er også mulighed for, at der er flere forhold ved denne gruppe, som der ikke er taget højde for i undersøgelsen. Side 4 af 6

5 Hvilke indsatser er det, kommuner kan gå ud og lave på baggrund af sådanne undersøgelser? Rapporten er mere teknisk end handlingsorienteret. KORA udgiver dog snart en oversigt over litteratur, der fokuserer på, hvilke tiltag der virker for integrationen af ikke-vestlige indvandrere. Der er nogle AKF-analyser, der viser, at det er jobtræning i virksomheder, der virker, og at danskuddannelse har en fastholdende effekt. Ad. 5. Det nationale integrationsbarometer: Seneste udviklinger og fremtidige sammenligningsfunktioner. De ni nationale mål blev lanceret i november 2012 og taget fra regeringsgrundlaget. Integrationsbarometret er derfor stadig i en udviklingsfase. Der er plads til udvikling og nye indikatorer. Der er 98 lokale integrationsbarometre, hvor det er muligt at måle på seks af de ni mål. Seneste udvikling er i forhold til uddannelse og udsatte boligområder. Der er kommet 7 flere udsatte boligområder, så nu er der 40, og det er ud fra de gamle mål. De nye mål (udvidet med to nye kriterier) træder i kraft i De nyeste målinger på ligebehandling, selvbestemmelse og medborgerskab kommer i foråret Disse er ikke mulige at få på kommuneniveau, da det bygger på en surveyundersøgelse. Ankestyrelsen er interesseret i, hvordan barometret bruges, og hvordan det kan udvikles, så målene kan være mere brugbare. Der er sat gang i et projekt, så man kan sammenligne kommunerne med hinanden eventuelt også på klyngeniveau. Rammebetingelser er ikke en del af barometeret, da det kan komme til at blive som at sammenligne æbler og bananer: Dette kan muligvis afhjælpes gennem sammenligning inden for klynger, hvor rammebetingelserne ligner hinanden. Hvordan bliver barometret brugt? Køge: Køge Kommune bruger barometret aktivt. Det skal ikke udvides til flere mål, da det skal holdes så enkelt som muligt. Bruger det til at sætte lokale mål, hvad er der gjort på de positive sider, og hvor går det ikke så godt. Hvordan kan vi lave en indsats, og hvem kan man måske samarbejde med? Klynger kan indimellem være misvisende. Det er vigtigt, at kommunerne får lov til at sætte nogle mål selv, da det giver mere ejerskab. Odense: Det er blevet bedre og er blevet brugt, der skal ikke være flere mål, det giver et godt overblik, men savner sammenligningsfunktion. Fint med en side om tal for kommunen, den gemmer sig dog lidt, den er svær at finde, men den er god. Med den nye integrationsreform er fokus på, hvordan kommunerne modtager, og det er vigtigt, at det bliver dækket ind. Det er fint med de grove tal, og at man kan gå lidt dybere i indikatorerne. Odense Kommune skal selv lave et mangfoldighedsbarometer. København: Godt at der bliver målt på noget andet end deres eget inklusionsbarometer, især survey, da det giver noget nyt. Det virker til, at der er forskellige succeskriterier. København bruger det meget til at forpligte samarbejdspartnere og styre efter. Kan det gøres mere levende? Det kunne måske også være oplagt at se på ulighed. Side 5 af 6

6 Køge: Det er et godt værktøj til politikere, og det kan bruges til at forpligte politikerne både lokalt og nationalt. Det er ikke så meget et embedsmandsværktøj som forpligtelse af politikere. Der, hvor der mangler et mål, er på social- og sundhedsområdet, det kunne eksempelvis ligge under ligebehandling. Skanderborg: Bruger barometret, da det giver en indikation. Nemt at gå til, også for folk der ikke er talnørder. Hjemmesiden er forholdsvist enkel. Ideer til hvordan anvendelsen kan udbredes? Odense: Opfordrer kommunerne til at lægge link til barometret på deres hjemmesider. Skanderborg: Den store indsats ligger hos kommunerne i udbredelsen. København: Man kan koble det på nogle forums for fx danskuddannelsesområdet, inddrage barometeret ved faglige møder, derved kunne man få det lidt længere væk fra statistikmedarbejdere. Survey kommer med noget unikt. Lad barometeret leve der, hvor der er nogle aktiviteter. Lad nogle andre end Ankestyrelsen være agenter på dette. Link til andre interessante informationer under enkelte områder, fx KORA s analyse kunne ligge under arbejde, så det kan sætte gang i nogle refleksioner og dermed skabe en mere levende side. Køge: få politikerne til at bruge det til at lave politik efter, og dermed bliver målene inkorporeret i dette. Odense: Ser I på korrelationer mellem målene, kan de kombineres? (Det ser Ankestyrelsen ikke på). Det er dog det, man har savnet i Odense. Ad. 6. Afrunding og input til næste netværksmøde. Hvilke temaer kunne være interessante at tage fat i i netværket, eller skal det ikke være temafokuseret? Måske kunne netværket bredes ud, så det handler om det sociale område? Odense: Integrationsreformen, metoder for familieindsatser, sundhedsscreening, modtagelse. København: Det er godt, at det er emnespecifikt. Det fungerer godt, at man kan tage nogle kollegaer med, der ved noget om det pågældende fagområde. Et andet godt emne kunne være integration i den sociale indsats. Det er spændende at se, om der er brug for særlige metoder til at arbejde med disse to ting sammen. Odense: Har lidt forbehold ift. at blande netværket for meget med socialområdet. Men det ville ikke som sådan gøre noget at udvide det, det ville give flere aktører. Køge: skoler kæmper med indsatser for flersprogede børn, men de har svært ved at finde dokumentation for, hvad det er, der virker, og det kunne være interessant at se på. Næste møde bliver afholdt i foråret Skanderborg Kommune og København Kommune vil undersøge mulighederne for, om en af dem kan være vært. Side 6 af 6