Klar tale med patienten implementering og evaluering af SLB s kommunikationsprogram ved hjælp af RE-AIM modellen
|
|
- Gabriel Danielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klar tale med patienten implementering og evaluering af SLB s kommunikationsprogram ved hjælp af RE-AIM modellen Med dette studie vil vi fremskaffe ny viden om: - hvilken betydning det har for patienter, for personale og for organisationen, hvis alt klinisk sundhedspersonale trænes i de kernekompetencer og de tilgrundliggende værdier, der er indeholdt Lægeforeningens kommunikationskursus - gennemførligheden af at implementerer Sygehus Lillebælts kommunikationsprogram i hele organisationen. Hvad fremmer og hvad hæmmer processen? Hvilke ressourcer og hvilke barrierer kan identificeres? - hvordan evidensbaseret viden inden for sundhedstjenesteforskning kan implementeres i klinisk praksis i en stor organisation ved hjælp af The RE-AIM framework Succeskriterier: At 90% af personalet på de kliniske og ikke kliniske afdelinger har deltaget i kommunikationskurset i 2014 At der efter implementering af kurset kan ses: - et fald i antallet af utilsigtede hændelser - en stigning i antallet patienter der har en god oplevelse af kommunikationen - en stigning i andelen af personaler der oplever at de i høj grad magter kommunikationen - en stigning i andelen af personaler, der oplever høj grad af trivsel 1
2 Baggrund Kommunikation mellem patienten og den sundheds professionelle er en kerneydelse, og god kommunikation er en afgørende forudsætning for, at man hos den enkelte patient kan afdække de symptomer, problemer, og bekymringer, der er grundlaget for en sikker diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering. Kommunikationen mellem patient og sundhedspersonalet har således vist sig at have væsentlig indflydelse på patienternes oplevelser og udbytte af pleje og behandling (1-8). Patienter, der oplever at blive lyttet til, som får mulighed for at stille spørgsmål, og som oplever, at der bliver responderet på deres følelser, har generelt større udbytte af pleje og behandling (3;4;9-18). Det gælder eksempelvis i forhold til smerte reduktion, til stabilisering af blodtryk og blodsukker (3;9), reduktion af stress (11) og compliance med behandlingen (4;13;14). Derudover har man kunnet påvise en reduktion i antallet af patientklager (2;9;19). Tilsvarende har utilstrækkelig og uhensigtsmæssig kommunikation vist sig at være medvirkende til en stor andel af de patientklager, der indberettes (19-21). Ifølge det danske patientklagenævn klager patienterne i mange tilfælde over fejlbehandling, men med manglende information eller lignende som underpunkt i forhold til behandlingsforløbet (20). De temaer, der går igen i disse klager, er utilstrækkelig information, patienternes følelse af at blive ignoreret, at de oplever, at deres synspunkter og forklaringer blive nedvurderet, og at de ikke føler sig forstået (19;21;22). En af de hyppigst anvendte metoder til optimering af kommunikationen er træningskurser i kommunikation for de sundhedsprofessionelle. Nogle af kurserne er blevet undersøgt i videnskabelige studier, hvor det i de fleste tilfælde har været muligt at registrere en ændring af den kommunikative adfærd hos klinikerne, medens det har vist sig vanskeligt at påvise signifikante effekter på patienterne (23). På Kolding Sygehus har effekten af Lægeforeningens Kommunikationskursus været afprøvet i et randomiseret kontrolleret studier i pædiatrisk ambulatorium (24;25). Studiet viste, at lægers og sygeplejerskers self-efficacy, dvs. deres vurdering af, hvordan de magtede kommunikationen med forældrene, var signifikant højere, efter de havde deltaget i kurset (24). Kurset og brush-up kurser blev derefter implementeret i hele børneafdelingen og efterfølgende studier viste, at der umiddelbart efter kurset og 2 år efter kunne måles signifikante forbedringer af patienternes tilfredshed og af deres oplevelse af kommunikationen (26;27). På trods af de positive resultater og de lovende tendenser i mange af disse studier, så har det ikke været muligt at finde litteratur, der beskriver hvorledes disse eller lignende erfaringer kan overføres i den daglige kliniske praksis i en større organisation. De fleste interventioner er kendetegnet ved at være små studier, og der efterlyses større studier, med klart definerede interventionsstrategier og med velbeskrevne effektmål evalueret over både en kortere og en længere periode (1;28-30). Problemer med overførsel af erfaringerne fra forskningsprojekter til klinisk praksis er velkendt, og generelt kan man konstatere, at der eksisterer et meget stort gab mellem den forskningsbaserede viden og implementeringen af denne viden i klinisk praksis (31-33). Dette er bl.a. en følge af, at vilkårene i forskningsstudier kan være meget forskellig fra den kliniske praksis eksempelvis fordi 2
3 det gennemføres af et højt motiveret forskerteam med eget budget, og det inkluderer en specifik målgruppe af patienter og personale etc. (33;34). Studierne på Kolding Sygehus har også været udført på en afdeling, der er kendetegnet ved at være en motiveret afdeling med stor lederopbakning og med værdier, der i øvrigt svarer meget til kerneværdierne i det kommunikationskursus, der blev udbudt. De interessante spørgsmål er derfor, om det vil være muligt at implementere Lægeforeningens kommunikationskursus og brush-up kurser på alle kliniske afdelinger i hele sygehusorganisationen, og hvilke konsekvenser, det vil få for patienterne og for organisationen. Formål Det primære formål er at undersøge: o hvordan og i hvilket omfang Lægeforeningens kommunikationskursus kan implementeres i alle kliniske afdelinger og kliniske serviceafdelinger i hele organisationen o om centrale elementer af kurset og dets kerneværdier kan spores i hele organisationen efter at det er blevet implementeret o hvilke konsekvenser det vil få for patienternes og personalets oplevelser af kommunikationen og for antallet af patientklager og utilsigtede hændelser Metode Studiet hører ind under kategorien implementerings forskning (translation research) og vil blive evalueret i forhold til The RE-AIM framework (Reach, Efficacy or Effectiveness, Adoption, Implementation, and Maintenance) (34;35). Setting Studiet udføres på Sygehus Lillebælt som inkluderer Kolding, Vejle/Give, Middelfart og Fredericia sygehuse. Sygehus Lillebælt er det femte største hospital i Danmark og det totale antal ansatte er Der er 18 kliniske afdelinger og 10 kliniske serviceafdelinger Deltager Personaler med patientkontakt vil deltage i studiet svarende til omkring 3000 sundhedsprofessionelle. De endelige inklusionskriterier besluttes i samråd med de enkelte afdelinger. Sygehus Lillebælts kommunikationsprogram Programmet til implementering af Lægeforeningens kommunikationskursus er udviklet i et samarbejde mellem Sygehus Lillebælt, Region Syddanmark og Lægeforeningen. Det tager udgangspunkt i det kursuskoncept, der benævnes Lægeforeningens kommunikationskursus og indebærer, at der bliver uddannet et internt undervisningskorps, som skal varetage undervisningen af det kliniske personale. Samt at der etableres en model for: - hvorledes alle kliniske afdelinger gennemfører afdelingsbaserede kommunikations kurser over en 3 årig periode - kontinuerlige brush-up kurser - supervision af undervisere 3
4 - undervisergruppe - lokale korte kurser for yngre læger som supplement til deres basisuddannelse Formålet med kurserne er, at deltagerne udvikler deres færdigheder i at kommunikerer med patienter, pårørende og samarbejdspartnere og får forståelse for kommunikationens betydning for de professionelle relationer. Kurserne, der har en varighed af dage, foregår afdelingsvis og skræddersys til den enkelte afdeling. Undervisningen foregår som en blanding af teori og rollespil. I perioden mellem de to undervisningsmoduler træner man de færdigheder, der er undervist i på første modul og laver en videoptagelse af en samtale med en patient. Videooptagelsen får deltagerne feedback på i det sidste modul. Kurserne er inspireret at Peter Maguire praktiske og videnskabelige erfaringer med træning i kommunikationsfærdigheder (36;37). En metode der tager udgangspunkt i Banduras teori om Social Learning (38) og har til hensigt at træne kompetencer og at øge deltagernes self-efficacy. Implementering af programmet Jvf. den foreløbige plan vil der i løbet af en periode på ca. 3 år blive uddannet et internt underviserkorps på ca. 100 undervisere, som skal varetage undervisningen og brush-up af personalet i egen afdeling, fungere som lokale ambassadører i afdelingen og indgå i det centrale underviserkorps. For at blive underviser skal man have deltaget i et kommunikationskursus (2+1 dag), deltaget i Lægeforeningens underviserkursus (5 dage) og have undervist under supervision. For de største afdelinger vil uddannelse af undervisere og implementering af kurset komme til at strække sig over knap et år. Brush-up kurser tilbydes efter ca. et år og vil derefter blive etableret som et fast tilbud for afdelingernes personale. Der er udarbejdet en foreløbig plan for det tempo implementering kan udrulles i på de kliniske afdelinger (se bilag: plan for implementering), Planen er opdelt i blokke med 2-4 afdelinger i hver blok (afhængig af størrelse), i hver blok er der: - 4 kurser til rekruttering af undervisere a 8 deltager (2+1 dag) - 2 underviserkurser a 8 deltager (5 dage) - den efterfølgende undervisning af afdelingens personale De kliniske afdelinger er groft delt op i afdelinger med over 200 personaler (i alt 5 afd.), afdelinger med mellem 100 og 200 personaler (i alt 6 afd.) samt de afdelinger med under 100 personaler (i alt 3 afd.). På den baggrund vil der i gennemsnit være henholdsvis 25, 15 og 10 hold a 8 deltagere, der skal uddannes på hver afdeling. Da der stiles mod, at der er 2 undervisere på hvert hold, vil det svare til at hver uddannet underviser skal undervise gennemsnitlig 6 gange. Planen er godkendt af Direktionen på Sygehus Lillebælt, som har valgt at Klar tale med patienterne skal være et prioriteret indsatsområde de næste 3 år. Evaluering i henhold til RE-AIM modellen RE-AIM er en ramme udviklet til at forbedre implementeringen af effektive og evidensbaserede interventioner, og kan anvendes til planlægning, udførsel, evaluering og afrapportering af implementeringsforskning (34;35). 4
5 The RE-AIM framework har vist sig at være et brugbart redskab til implementering af nye programmer specielt inden for forebyggelse (39-41), og har vist sig velegnet som et redskab til at evaluerer den interne og eksterne validitet (32;42). RE-AIM står for Reach, Efficacy or Effectiveness, Adoption, Implementation, and Maintenance. Reach: refererer til størrelsen og karakteristika af den potentielle og den faktiske målgruppe Efficacy eller Effectiveness: vedrører effekten af interventionen Adoption: henviser til de faktorer, der spiller ind på gennemførslen eks. politisk og kulturel overensstemmelse, tilstedeværelsen af de nødvendige ressourcer og kompetencer. Implementation: refererer til kvaliteten og konsistensen af implementeringen Maintenance: refererer til hvordan adfærdsmæssige ændringer kan fastholdes over længere tid og i hvilken grad nye praksiser bliver institutionaliseret. Indenfor hver dimension er der udviklet en række spørgsmål, som vil være styrende for evalueringen i dette studie (43). De primære effektmål er: - Andelen af personale, der har gennemført kurset - Andelen af utilsigtede hændelser - Andelen af patienter, der har en positiv oplevelse af pleje og behandling - Andelen af klinisk personale, der oplever høj trivsel og høj self-efficacy - Personalets og ledelsens vurdering af betydningen af kurset - Vurdering af om nøglekomponenter er implementeret og kan spores i organisationen Disse samt de øvrige variabler fremgår af tabel 1 Table 1. Oversigt over de RE-AIM spørgsmål, der skal besvares i forbindelse med evaluering Reach Efficacy/ Adoption Implementation Maintenance Effectiveness Deltager rate Frafald Barrierer for at deltage Årsager til ikke at deltage Repræsentativitet Patienternes oplevelser af pleje og behandling Antallet af patientklager Personalets og leders vurdering af afdelingens politiske og kulturelle værdier i forhold til de centrale værdier i kurset Personalets evne til at implementere nøgle komponenter af kommunikationskurset i den kliniske praksis Antallet af utilsigtede hændelser Personale trivsel Personalets selfefficacy Vurdering af tilstedeværelsen af de nødvendige ressourcer og kompetencer. Vurdering af de økonomiske omkostninger Konsistensen af hvordan det er gennemført i hele organisationen Langtids evaluering af patienternes og personalets oplevelser Videreførelse af kursusprogrammet (oplæring af nye, brush up kurser etc. Kan kerneelementerne af kommunikationskurset spores I organisationen (målsætninger, retningslinier, introduktionsprogrammer etc) Er den originale model modificeret? Dataindsamling Andelen af personale, der har gennemført kurset 5
6 I forhold til underviser kurset, kommunikationskurset og brush up kurset skal følgende data registreres: Inklusions kriterier, antal potentielle deltagere, antal deltagere, frafald, barrierer og årsager til ikke at deltage og for frafald. Derudover registreres implementeringsperioden og antallet af gennemførte og aflyste kurser. Andelen af patienter, der har en positiv oplevelse af pleje og behandling Patienternes oplevelser opgøres ved hjælp af elektroniske spørgeskemaer besvaret på trykfølsomme skærme opstillet i afdelingerne (44). På de afdelinger, der allerede har skærmene, kan det foregå kontinuerligt. På de andre afdelinger kan det foregå ved stikprøver udført ved hjælp af transportable computer skærme, der indkøbes til formålet. Spørgsmålene tager udgangspunkt i de spørgsmål, der anvendes ved den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse (45), samt de spørgsmål om kommunikation, der er udviklet i børneafdelingen (25;26). Andelen af klinisk personale der oplever høj trivsel og høj self-efficacy Til vurdering af personalets trivsel anvendes det spørgeskema, der i dag bruges på sygehusene i Region Syddanmark. Personalets self-efficacy vil blive registreret umiddelbar før kurset, efter kurset og derefter en gang årligt over en periode på 5 år Personalets og ledelsens vurdering af betydningen af kurset På hver afdeling vil der umiddelbart efter implementeringen afholdes fokusgruppe interview med henholdsvis ledere og personale. Interviewene har til hensigt at undersøge deltagernes oplevelse af både positive og negative oplevelser i forbindelse med implementering af kurset, deres oplevelser af hvad det har betydet for afdelingen, og deres vurdering af, om det passer ind i afdeling og eventuelle forslag til justeringer. Der udarbejdes en semistruktureret interviewguide til formålet. Alle interview optages på bånd, transskriberes og analyseres ved hjælp af Kvales meningskondenserende metode (46) Interviewene gentages igen (evt. på udvalgte afdelinger) efter 1-2 år. Vurdering af om nøglekomponenter er implementeret og kan spores i organisationen Om nøglekomponenter er implementeret i daglig praksis kan undersøges ved hjælp af spørgeskemaer til personalet og evt. ved anvendelse af lydoptagelser af konsultationerne og efterfølgende kodning i henhold til Calgary Cambridge Scale (2). Organisering Til justering og videreudvikling af modellen er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Sygehus Lillebælt, HR afdelingen i Region Syddanmark og Lægeforeningen. Kommunikationsafdelingen på SLB bliver den overordnede ansvarlige for vedligeholdelse og videreudvikling af kursustilbudet. HR Uddannelse og Udvikling, Region Syddanmark vil i samarbejde stå for logistikken, dvs. udsendelse af materiale, tilmelding til kurserne, leje af lokale (ved behov) etc. Effekten af implementering af kommunikationskurset vil bliver undersøgt af Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus Lillebælt / IRS Syddansk Universitet. Til varetagelse af henholdsvis de kvantitative og de kvalitative aspekter af implementeringen og effekten ansættes to 6
7 ph.d. studerende. Der udarbejdes efterfølgende 2 ph.d. protokoller, der mere specifikt beskriver disse forskningsprojekter. Tidsplan Der er udarbejdet en foreløbig plan for implementering af kommunikationskurset på de kliniske afdelinger (bilag 1) Detailplanlægning af implementering og evalueringen vil foregå i tæt samarbejde med afdelingerne. Evalueringen vil blive planlagt i overensstemmelse med denne plan. Mulige publikationer. Implementing and evaluating a large scale communication program. Translation research by using the RE-AIM framework Facilitators and barriers for implementing a large scale communication program in clinical praxis The impact of implementing a communication program on patient perception of care and treatment Health professionals perception of self-efficacy and working environment after implementation of a communication program Adoption and maintenance of a communication program according to the RE-AIM framework 7
8 Reference List (1) Harrington J, Noble LM, Newman SP. Improving patients' communication with doctors. a systematic review of intervention studies. Patient Educ Couns 2004;52:7-16. (2) Silverman J, Kurtz S, Draper J. Skills for communicating with patients. Oxon: Radcliffe Medical Press Ltd; (3) Stewart M. Effective physician-patient communication and health outcomes: a review. Can Med Assoc J 1995;152(9): (4) Stewart M, Brown JB, Weston WW, McWhinney IR, McWilliam CL, Freeman TR. Patient- Centered Medicine. Second edition ed. Cornwall: Radcliffe Medical Press Ltd; (5) Hall JA, Roter DL, Katz NR. Meta-analysis of correlates of provider behavior in medical encounters. Med Care 1988;26(7): (6) Hall JA, Dornan MC. Meta-analysis of satisfaction with medical care: Description of research domain and analysis of overall satisfaction levels. Soc sci Med 1988;27(6): (7) Roter D, Frankel R. Quantitative and qualitative approaches to the evaluation of the medical dialogue. Soc sci Med 1992;10: (8) Williams S, Weinman J, Dale J. Doctor-patient communication and patient satisfaction: a review. Fam Pract 1998;15(5): (9) Kaplan SH, Greenfield S, Ware JE. Assessing the effects of physician -patient interactions on the outcome of chronic disease. Med Care 1989;27(3 suppl): (10) Greenfield S, Kaplan SH, Ware JE. Expanding patient involment in care. Ann Intern Med 1985;102: (11) Roter D, Hall JA, Kern DE, Barker LR, Cole KA, Cole KA, et al. Improving physicians' interviewing skills and reducing patients' emotional distress. Arch Intern Med 1995;155(17): (12) Stewart M, Brown JB, Donner A, McWhinney IR, Oates J, Weston WW, et al. The Impact of Patient-Centered Care on Outcomes. Fam Pract 2000;49(9): (13) Blackwell B. From compliance to alliance A quarter century of research. The Netherlands Journal of Medicine 1996;48(4): (14) Nobile C, Drotar D. Research on the quality of parent-provider communication in pediatric care: implications and recommendations. J Dev Behav Pediatr 2003 Aug;24(4):
9 (15) Ong LML, De Haes JCJM, Hoos AM, Lammes FB. Doctor-patient communication: A review of the literatur. Soc Sci Med 1995;40(7): (16) Zachariae R, Pedersen CG, Jensen AB, et al. The association of perceived physician communication style with patient satisfaction, distress, cancer-related self-efficacy, and perceived control over the disease. Br J Cancer 2003;88(5): (17) Hall JA, Dornan MC. What patients like about their medical care and how often they are asked: A meta-analysis of the satisfaction litterature. Soc sci Med 1988;27(9): (18) Street R.L. Jr, Makoul G., Arora N.K., Epstein R.M. How does communication heal? Pathways linking clinician-patient communication to health outcomes. Patient Educ Couns 2009;74(3): (19) Hickson G.B., Clayton E.W., Entman S.S., Miller C.S., Githens P.B., Whetten-Goldstein K., et al. Obstetricians' prior malpractice experience and patients' satisfaction with care. JAMA 1994;272(20): (20) Patientklagenævnet. Om patientklager. Sundhedsstyrelsens årsrapport. København; (21) Huntington B., Kuhn N. Communication gaffes: a root cause of malpractice claims. Proc (Bayl Univ Med Cent ) 2003;16(2): (22) Stewart M, Brown JB, Boon H, Galajda J, Meridith L, Sangster M. Evidence on Patient- Doctor Communication. Can Prev Control 1999;3(1): (23) Ammentorp J, Mainz J, Sabroe S. Communication in health care [In Danish]. Ugeskr Læger 2006;168(40): (24) Ammentorp J, Sabroe S, Kofoed PE, Mainz J. The effect of training in communication skills on medical doctors' and nurses' self-efficacy. Patient Educ Couns 2007;66(3): (25) Ammentorp J, Sabroe S, Kofoed PE, Mainz J. The effects of a communication course for clinicians on parents' perception of care - a randomised controlled trial. Scand J Caring Sci 2009;(23): (26) Ammentorp J, Laulund LW, Kofoed PE. Parent perception of the care can be improved by training the health staff in communication. An intervention study. JAN [Epub ahead of print] (27) Ammentorp J, Kofoed PE. The long term effect of communication course for doctors and nurses. Comm Med Accepted for publicaction (28) Lewin SA, Skea ZC, Entwistle V, Dick J. Interventions for providers to promote a patientcentred approach in clinical consultations. The Cohrane Database of Systematic Reviews 2001;(4). 9
10 (29) Haywood K, Marshall S, Fitzpatrick R. Patient participation in the consultation process: A structured review of intervention strategies. Patient Education and Counseling 2006;63(1-2): (30) Pitkethly M., Macgillivray S., Ryan R. Recordings or summaries of consultations for people with cancer. Cochrane Database Syst Rev 2008;(3):CD (31) McGlynn E.A., Asch S.M., Adams J., Keesey J., Hicks J., DeCristofaro A., et al. The quality of health care delivered to adults in the United States. N Engl J Med 2003;348(26): (32) Glasgow R.E., Bull S.S., Gillette C., Klesges L.M., Dzewaltowski D.A. Behavior change intervention research in healthcare settings: a review of recent reports with emphasis on external validity. Am J Prev Med 2002;23(1):62-9. (33) Tunis S.R., Stryer D.B., Clancy C.M. Practical clinical trials: increasing the value of clinical research for decision making in clinical and health policy. JAMA 2003;290(12): (34) Glasgow R.E., Magid D.J., Beck A., Ritzwoller D., Estabrooks P.A. Practical clinical trials for translating research to practice: design and measurement recommendations. Med Care 2005;43(6): (35) Glasgow R.E., Lichtenstein E., Marcus A.C. Why don't we see more translation of health promotion research to practice? Rethinking the efficacy-to-effectiveness transition. Am J Public Health 2003;93(8): (36) Maquire P, Booth K, Elliott C, Jones B. Helping health professionals involved in cancer care acquire key interviewing skills - The impact of workshops. European Journal of Cancer 1996;32A(9): (37) Maquire P. Communication Skills for doctors. New York: Arnold; (38) Bandura A. Self-efficacy: Toward a unifying theory of behavioral change. Psychol Rev 1977;84(2): (39) McKee M.Diane, Deen Darwin, Maher Stacia, Fletcher Jason, Fornari Alice, Blank Arthur E. Implementation of a pilot primary care lifestyle change intervention for families of preschool children: Lessons learned. Patient Education and Counseling 2010;79(3): (40) Bernstein E., Topp D., Shaw E., Girard C., Pressman K., Woolcock E., et al. A preliminary report of knowledge translation: lessons from taking screening and brief intervention techniques from the research setting into regional systems of care. Acad Emerg Med 2009;16(11): (41) Reid R.D., Mullen K.A., Slovinec D'Angelo M.E., Aitken D.A., Papadakis S., Haley P.M., et al. Smoking cessation for hospitalized smokers: an evaluation of the "Ottawa Model". Nicotine Tob Res 2010;12(1):
11 (42) Glasgow Russell E., McKay H.Garth, Piette John D., Reynolds Kim D. The RE-AIM framework for evaluating interventions: what can it tell us about approaches to chronic illness management? Patient Education and Counseling 2001;44(2): (43) Dzewaltowski D.A., Glasgow R.E., Klesges L.M., Estabrooks P.A., Brock E. RE-AIM: evidence-based standards and a Web resource to improve translation of research into practice. Ann Behav Med 2004;28(2): (44) Ammentorp J, Rasmussen AM, Nørgaard B, Kirketerp E, Kofoed PE. Electronic questionnaires for measuring parent satisfaction and as a basis for quality improvement. Int J Qual Health Care 2007;19(2): (45) Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP). Enheden for brugerundersøgelser/ (46) Kvale S. Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag a/s;
Klar tale med patienterne
Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,
Læs mereKommunikationi sundhedsvæsenet
Kommunikationi sundhedsvæsenet - vejen til empowerment Tiltrædelsesseminar Sygehus Lillebælt Den 20. august 2014 Jette Ammentorp Professor, forskningsleder 1 2 3 Juni 2009 Vejen til empowerment Disposition
Læs merePatienten i centrum. DSDK årsmøde Hindsgavl den 8. April 2017
Patienten i centrum DSDK årsmøde Hindsgavl den 8. April 2017 Jette Ammentorp, professor og forskningsleder Sygehus Lillebælt / IRS Syddansk Universitet 1 Patienten i centrum? DSDK årsmøde Hindsgavl den
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereFOLKESUNDHEDSPERSPEKTIV
MBSR I ET FOLKESUNDHEDSPERSPEKTIV ARBEJDSPLADSEN SOM SUNDHEDSFREMMENDE SETTING? LISE JUUL, POST DOC DANSK CENTER FOR MINDFULNESS INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN AARHUS UNIVERSITET SEMINARDAGE DCM MARTS 2017
Læs mereKlar tale med patienterne
Klar tale med patienterne - metoder, erfaringer og effekter Læringsseminar 9 for De 5 patientsikre sygehuse Comwell, Kolding den 2. december 2015 Jette Ammentorp Professor, forskningsleder Sygehus Lillebælt
Læs mereKommunikation der gør en forskel
Kommunikation der gør en forskel Jette Ammentorp Forskningsleder, Professor Enhed for Sundhedstjenesteforskning / Center for patientkommunikation Sygehus Lillebælt / IRS Syddansk Universitet WWW.CFPK.DK
Læs mereBrugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København
Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,
Læs mereAgenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark
Agenda The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Colitis and Crohn s association Denmark. Charlotte
Læs mereMotivationssamtalen i en klinisk kontekst
Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Evidens og adherence Lisbeth Rosenbek Minet Rehabiliteringsafdelingen, OUH At man, når det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted,
Læs merePatienternes oplevelse af kvalitet afhænger af, hvornår r de besvarer spørgeskemaet
Nyborg Strand den 4 maj 2010 Patienternes oplevelse af kvalitet afhænger af, hvornår r de besvarer spørgeskemaet Ammentorp J, Jensen H.I, Kofoed P-E Enhed for Sundhedstjenesteforskning Sygehus Lillebælt
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereMedinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm
Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,
Læs mereKL s sundhedskonference 2012
KL s sundhedskonference 2012 Session 1: Patientuddannelse på tværs af diagnoser til borgere med størst behov de første erfaringer Projektkoordinator Malene Norborg, Komiteen for Sundhedsoplysning og projektleder
Læs mereCross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
Læs mereINTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.
INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. PSYKIATRISKE PATIENTER MED KOMPLEKSE BEHOV OG PATIENTINVOLVERING Kræver ændrede færdigheder hos personalet i psykiatrien. Det kræver også, at sundhedspersonalet
Læs mereDEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk
DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation
Læs mereTværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator
Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September
Læs mereForebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme
Læs mereMomentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery
Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com
Læs mereCMS Support for Patient- Centered Medical Homes. Linda M. Magno Director, Medicare Demonstrations
CMS Support for Patient- Centered Medical Homes Linda M. Magno Director, Medicare Demonstrations Overview Congressional support for medical homes reflected in legislation since 2006 Administration support
Læs mereTværfaglige Uddannelsesgrupper. Status september Hanne Lisby, Uddannelseskonsulent, Aalborg Universitetshospital
Tværfaglige Uddannelsesgrupper. Status september 2016 Hanne Lisby, Uddannelseskonsulent, Aalborg Universitetshospital 1 2 Aalborg Universitetshospital 2014 Formål med Tværfaglige Uddannelsesgrupper: At
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereJens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering
med specielt fokus på apopleksi. Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering Foredrag på SDU 2013 baseret på Artikel publiceret i Fysioterapeuten nr. 10, 2010. Apropos
Læs mereValgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:
Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative
Læs mereFor at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet
Hvorfor lære hospitalspersonale neurologiske afdelinger samtalestøtte? Hvordan bruges Samtalestøttemetoden (SCA) i hospitalsfasen? Implementering af SCA-metoden Neurologisk Klinik, Rigshospitalet-Glostrup
Læs mereHVILKEN VÆRDI TILFØRER ET PATIENT- OG PÅRØRENDERÅD TIL ORGANISATIONEN? Helle Adolfsen, Sygeplejefaglig Direktør, Cand.cur., E-MBA
HVILKEN VÆRDI TILFØRER ET PATIENT- OG PÅRØRENDERÅD TIL ORGANISATIONEN? Helle Adolfsen, Sygeplejefaglig Direktør, Cand.cur., E-MBA HVILKEN VÆRDI TILFØRER ET PATIENT- OG PÅRØRENDERÅD TIL ORGANISATIONEN?
Læs mereMotivational Interviewing Children and their family
Motivational Interviewing Children and their family Motivational Interviewing (MI) børn og familier, hvad skal man overveje Motivational Interviewing Children and their family Evidens MI og børn og familier
Læs mereVibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog. National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning,
Vibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning, FÆLLES BESLUTNINGSTAGNING Angela Coulter et al, 2011: Making
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereDen gode patientsamtale
Den gode patientsamtale Temadag for statsautoriserede fodterapeuter Fredag den 2. februar 2018 1 v/diabeteskoordinator Fyn Program Velkomst og præsentation Calgary Cambridge samtalens struktur Kort introduktion
Læs mereLaerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival
Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,
Læs mereKliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Læs mereProgram. Coaching i sundhedsvæsenet praksiserfaring og forskning. Egne erfaringer med coaching 17-05-2011
Program Coaching i sundhedsvæsenet praksiserfaring og forskning Jette Ammentorp, ph.d, can scient san forskningsleder og lektor v/ Enhed for Sundhedstjenesteforskning Sygehus Lillebælt / Syddansk Universitet.
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereHVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen
ARBEJDET MED RKKP-DATABASER - LEDELSESPERSPEKTIVET DIREKTØR PSYKIATRIEN REGION NORDJYLLAND ANETTE SLOTH HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen
Læs mereSCA støttet kommunikation støttet patientinddragelse
SCA støttet kommunikation støttet patientinddragelse Supported Conversation for Adults with Aphasia (SCA) v. Lise Randrup Jensen Lektor i Audiologopædi ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Læs mereProfessionalisme hvad er det? Anne Lippert Overlæge Dansk Institut for Medicinsk Simulation
Professionalisme hvad er det? Anne Lippert Overlæge Dansk Institut for Medicinsk Simulation annlip01@heh.regionh.dk Roskilde, august 2009 Professionalisme hvad er det? Introduktion til begrebet professionalisme
Læs mereEmne (kort beskrivelse)
Pædiatrisk afdeling Igangværende eller afsluttede sygeplejefaglige udviklings og forskningsmæssige tiltag i afdelingen Kriterier: der skal foreligge en protokol eller projektbeskrivelse tværfaglige udviklingsog
Læs mereDigitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige. Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D.
Digitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D. oktober 2018 esundhed i form af et digitalt dialogværktøj (LIVA) til understøttelse
Læs mere- en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien
- en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien Lisa Korsbek, seniorforsker Esben Sandvik Tønder, daglig projektleder Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery,
Læs mereCoaching i sundhedsvæsenet - erfaringer og muligheder
Coaching i sundhedsvæsenet - erfaringer og muligheder WWW.CFPK.DK Jette Ammentorp, professor og forskningsleder Center for Patientkommunikation Sygehus Lillebælt / IRS Syddansk Universitet Den gode samtale
Læs mereKommunikation i sundhedsvæsenet med fokus på den patientoplevede kvalitet hos voksne og børn/unge
UGESKR LÆGER 168/40 2. OKTOBER 2006 3437 Kommunikation i sundhedsvæsenet med fokus på den patientoplevede kvalitet hos voksne og børn/unge OVERSIGTSARTIKEL Cand.scient.san. Jette Ammentorp, professor Jan
Læs mereFORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE
FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE Oplæg f o r t i l l i d s r e p r æ s e n t a r e r, D a n s k S y g e p l e j e r å d, k r e d s N o r d j y l l a n d 2 3. 1 1. 1 5 L i s b e t h U h r e n
Læs mereSådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL
Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL KOL Kompetencecenters Konference 10 december 2015 Margrethe Smidth, PT, MSc, PhD I DAG Baggrund Udfordringen
Læs mereEvaluering af DDKM i almen praksis et forskningsprojekt. V. Merethe Kirstine Andersen & Line Bjørnskov Pedersen Syddansk Universitet
Evaluering af DDKM i almen praksis et forskningsprojekt V. Merethe Kirstine Andersen & Line Bjørnskov Pedersen Syddansk Universitet Akkreditering i almen praksis - Formål Akkreditering gennemføres i perioden
Læs mereNiels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning:
Niels Buus 07102010 Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Gå ind på følgende hjemmesider og download og tjeklisterne: Observational cohort, case control and cross sectional
Læs mereDen kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget herniekirurgi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Viden og udvikling 01.03.2011 Patienter, der får foretaget åben
Læs mereSystematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research
Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?
Læs merePatientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor
Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings
Læs mereForebyggelsespakkerne hvordan er vejen fra faglige anbefalinger til bæredygtig implementering af indsatser?
Forebyggelsespakkerne hvordan er vejen fra faglige anbefalinger til bæredygtig implementering af indsatser? Forårsmøde i Alkoholtemagruppen 2017 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent,
Læs mereHvad kan vi lære af Kaiser Permanente?
Hvad kan vi lære af Kaiser Permanente? Anne Frølich Overlæge, speciallæge intern medicin, Bispebjerg Hospital, Region Hovedstaden, Ekstern lektor Københavns Universitet Forbedringspotentialer i det danske
Læs mereEffektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.
Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research
Læs mereDiabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling
AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og
Læs mereProcess Mapping Tool
Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,
Læs mereMotion som forebyggelse og medicin, hvordan?
Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Idræt, sundhed og sociale faktorer København, 26. februar 2008 Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.
Læs mereOplæg på: Alkoholforebyggelse, hvad virker? Wokshop 2: Den korte rådgivende samtale Oprids af evidensen
Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent, ph.d. Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Professionshøjskolen Metropol abgh@phmetropol.dk 7248 9794 Oplæg på: Alkoholforebyggelse,
Læs mereForskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen
Forskningsstrategi for sygeplejen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen Forskningsstrategi for sygeplejen Forskningsstrategi for sygeplejen i Hjerteafdelingen Forskningsstrategien for sygeplejen
Læs mereMilepæle på kronikerområdet de seneste 10 år
Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten
Læs mereKoordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv
Kroniske patientforløb i et tværsektorielt perspektiv Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Nyborg Strand, 14. Januar 2011 Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv Sarah
Læs mereArbejds- og Organisationspsykologi Læseplan
Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereImplementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse
DASYS 2018 Implementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse Ph.d. projekt v. Sara F Lehn, Medicinsk Afdeling og Forskningens Hus, Holbæk Sygehus Samarbejdspartnere: Kvalitet
Læs mereOMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER. Studieplan Kommunikation. 1. Semester. Radiografuddannelsen i Odense. Efterår 2017
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Kommunikation 1. Semester Radiografuddannelsen i Odense Efterår 2017 1. Semester Indhold 1. Fagets fokus... 3 2. Fagets læringsudbytter... 3 2.1 Overordnede læringsudbytter...
Læs mereReviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;
Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt
Læs mereEr implementeringsforskning relevant i forskningstræning?
Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres
Læs mereHvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom
Nefrologisk klinik Hvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom Et kvalitativt systematisk review RN, MSc Trine Mechta Nielsen 1 Projekt oversigt 1.
Læs mereNår behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen
Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen Dansk selskab for Patientsikkerhed 17. maj 2017 Henning Boje Andersen Danish Technical University DTU 2
Læs mereTo kurser i analyse og kodning af kvalitative data
To kurser i analyse og kodning af kvalitative data Kursus 1. Displayværksted v/ professor Peter Dahler-Larsen, Syddansk Universitet (2. juni 2008, kl. 9-12) Læsere af kvalitative forskningsrapporter føler
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereRoskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student
Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student jeaneli@ruc.dk Recognition of Prior Learning in Health Educations JEANETTE LINDHOLM PHD-STUDENT Research question How do RPL students experience themselves
Læs mereValgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:
Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,
Læs mereIT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener. Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013
IT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013 Hvordan leder man egenkontrol? Michel Foucault Conduct of conduct Ledelse af selv-ledelse
Læs mereREHABILITERING af patienter med lungekræft
REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,
Læs mereCurriculum. Publications
Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født
Læs mereImplementering og effekt af kliniske retningslinjer
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut
Læs mereTværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan
Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan En foreløbig version af projektbeskrivelsen er diskuteret med forsker Anette Ekmann
Læs mereTanker om Ph.d.-arbejdet
Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb
Læs merepatienthistorier som kvalitetsudviklingsmetode
153 Patienthistorien som kvalitetsudviklingsmetode Rikke Sand Andersen, Torsten Risør & Flemming Bro»Man bliver klogere af det rent fagligt. Og man får øje på de svagheder, der er i vores systemer, når
Læs mereMÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS
MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede
Læs merePublikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet
Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739
Læs mereFORSKNINGSBERETNING 2012/2013
FORSKNINGSBERETNING 2012/2013 ENHED FOR SUNDHEDSTJENESTEFORSKNING FORORD 02/12 03/12 FORSKNING MED PATIENTKOMMUNIKATION OG PATIENTOPLEVELSER I FOKUS OM ENHED FOR SUNDHEDSTJENESTEFORSKNING Vi oplever i
Læs mereBetydningen af at være deltager på en Osteoporose skole
Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)
Læs mereForskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?
Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På
Læs mereFremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard
Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på
Læs mereKnowledge translation within occupational therapy
Knowledge translation within occupational therapy -aspects influencing implementation of evidence-based occupational therapy in stroke rehabilitation Hanne Kaae Kristensen April 2011 1 Et evidensbaseret
Læs mereDANPEP Patienttilfredshed Praksisrapport LÆGEHUSET I MØRKØV
DANPEP LÆGEHUSET I MØRKØV OM UNDERSØGELSEN 01 DANPEP DANPEP står for DANske Patienter Evaluerer, og er et instrument til måling af den kvalitet, patienterne oplever i deres møde med læge og praksis. Målingen
Læs mereReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction)
ReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction) Styregruppen Chef for hjemmesygepleje og kommunal hjemmehjælp i Frederiksberg kommune, diplom i ledelse (SD) og master i sundhedsantropologi (MSA), Heidi
Læs mereHandouts Den motiverende samtale 9. november 2006. Carl Erik Mabeck. Livsstilscentret Brædstrup Sygehus
Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006 Carl Erik Mabeck Livsstilscentret Brædstrup Sygehus I følge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70 % af alle sygdomme i år 2020. Vi arbejder
Læs mereFremtidens praksisformer. Jens Søndergaard, forskningsleder, professor, prakt. læge, klin. farmakolog, ph.d.
KIROPRAKTIK 2014 Fremtidens praksisformer Jens Søndergaard, forskningsleder, professor, prakt. læge, klin. farmakolog, ph.d. THE DANISH POPULATION AND HEALTHCARE ATTENDANCE DURING 1 YEAR Directly to hospital
Læs mereHvad ved vi - om tidlig udskrivelse og amning?
TIDLIG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN TEMADAG OM AMNING REGION SYDDANMARK INDHOLD Hvad ved vi om tidlig udskrivelse og amning? Kan vi forberede forældrene på tidlig udskrivelse? Hvad skal indsatsen efter udskrivelse
Læs mereKontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?
Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport
Læs merePsykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie
Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference
Læs mereHvis behov tilgodeses systemets eller patientens?
Hvis behov tilgodeses systemets eller patientens? Morten Freil Direktør www.danskepatienter.dk Nordisk kongres: Sygehuse i Fremtiden, Randers 10. september 2010 Outline of the presentation Future patients
Læs mereKvalitetsudvikling. kræver dokumentation og data i en eller anden form
Velkommen Hønen eller ægget? Kvalitetsudvikling kræver dokumentation og data i en eller anden form Notes on nursing, Florence Nightingale 1859 Dataindsamling har ikke til formål at indsamle tilfældige
Læs mereDisposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen
Hvordan kan en telefonisk rådgivning medvirke til at fremme mestring i dagligdagen for borgere med KOL? - borgeres og sundhedsprofessionelles perspektiv Mette Andresen, lektor og PhD University College
Læs mereDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Studieplan. Sundhedsøkonomi Farmaceutuddannelsen, SDU. Jan Sørensen
1. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studieplan Sundhedsøkonomi Farmaceutuddannelsen, SDU Jan Sørensen Titel Studieguide Farmaceutuddannelsen Kursus: Sundhedsøkonomi (5 ECTS) Forfatter: Jan Sørensen
Læs mere