Så startvisionerne har i måttet korrigere en lille smule på mht. forholdet mellem bolig og erhverv?

Transkript

1 Bilag 3 Har Ørestad udviklet sig som forventet? 5 10 Den har faktisk udviklet sig bedre end forventet fordi det der var hovedideen dengang man startede og man lavede regnskabet for hvordan kunne byudviklingen betale Metroen? Fordi det skal i ligesom huske, det er jo hele hovedprincippet, at man får bygget Metroen, ikke alene igennem Ørestad men også igennem resten af byen, ved at man udvikler byen, der satte man op, at der skal bygges 3,1mio. etagemeter, en forventning om ca etagemeter pr. år og dermed også en års udbygning takt, og nu har vi solgt cirka halvdelen dvs. at vi har solgt små 1,6 mio. etagemeter. Blandet bolig og erhverv med cirka halvdelen af hver. Vi fik vores første lokalplan Ørestad Nord i 1998, så hvis vi ser på, at vi har kunnet udvikler over de her år, skulle vi altså have solgt omkring etagemeter Så startvisionerne har i måttet korrigere en lille smule på mht. forholdet mellem bolig og erhverv? 15 Ja, ideen til at starte med, var at der var 60% erhverv, 20% bolig og 20% andet i form af kultur, institutioner, handel mv. Og der kommer vi lidt højere op på bolig tallet, og det er også fint, altså for at få den blandede by, hvor man har bolig og erhverv sammen og dermed sikrer at man får livet i byen både dag/nat og weekend/hverdag. Så det synes vi faktisk også selv er fint. Og det har jo så været det boligboom der var her for nogle år siden har selvfølgelig også været medvirkende til at det var muligt at sælge boligjord også til en pris som svarede til erhvervsjord Hvordan kan det være at virksomheder vælger at ligge sig i Ørestad? Hele ideen med Ørestad er at bygge den internationale by, tæt på de helt fantastiske trafikforbindelser som man har med Øresundsmotorvejen og med jernbanen og metroen der krydser og med tilslutningsanlæggene man har fra Ørestad til motorvejssystemet. Så man har jo en unik placering for erhvervene på det her sted. Og så har man selvfølgelig også den praktiske ting der er, det er nemt for erhvervene at komme hertil, men det er også noget med støjforholdende at boligerne ligger man længst væk fra støjen og erhvervene kan bedre klare støjen. Så derfor er det placeret på det sted her (hovedsageligt Ørestad City, red.) Er det placeringen der er Ørestads helt store styrke? Ingen tvivl om det. Man kan sige at Ørestad har ikke nærheden til vandet som man fx har i havneudbygningen. Til gengæld har Ørestad Nord meget tæt placering på det indre af København og ligger faktisk med København rundt omkring sig. Man kan sige resten af Ørestad, har også en meget tæt placering på København, man kan sige fra Ørestad City har man 15 min. Ind til Kgs. Nytorv, så det er jo en meget tæt placering, men Ørestad Nord er rigtig, rigtig tæt på. Ørestad City ligger lige omkring Øresundsforbindelsen og får dermed den unikke placering. Også har man jo derudover en helt unik placering ud i mod det grønne. Altså det område vi har her vest for Ørestad er jo dobbelt så stort som Dyrehaven i Lyngby mere end dobbelt så stort der er bare ikke nogen der kender det. Det er selvfølgelig fordi at det har været det her militær skydebane areal, hvor man ikke har måttet komme ud, så derfor kunne folk naturligvis ikke have

2 40 et kendskab til området, eftersom at der var hegn hele vejen rundt, men det er jo så blevet åbnet op nu, og bliver så mere brugt, og det ER et unikt område! Og det er jo vigtigt for beboere kan man så sige, altså for alle boligerne her, så er det jo fantastisk at have det store grønne område og derudover have Ørestads areal som er 310 hektar der er der knap 1/3 af det areal er lagt ud som grønne og blå arealer Hvilken type virksomheder har man specielt satset på i Ørestad? Man drøftede meget i starten, om man skulle gå ind og finde nogle helt bestemte typer og prøve at få Ørestad til at være fx IT område eller et medico virksomheds område, og det sidste var man faktisk meget inde på, og oplagt altså da Ferring kom som en af de første, som jo er en medicin virksomhed, der tænkte man ligesom at nu var det starten på det. Jeg vil sige at Ørestad er blevet et meget mere blandet bykvarter end det, der er en hel del indenfor medicinalvirksomhed, både som større virksomheder såsom Ferring, men også ved at man har mindre virksomheder som lejer sig ind, fx i KLP (norsk ejendomsselskab som har tre bygninger med udlejning af kontorlokaler i Ørestad, red.) hvis man ser KLP så er der flere medicinalvirksomheder som er der. Men jeg vil faktisk sige at Ørestad er blevet mere blandet end man måske dengang troede, og det er jo sådan set ganske fint at det er lykkedes. Man har jo også ingeniørvirksomheder, Rambøll det store ingeniørvirksomhed som i dag er oppe i Virum flytter næste år her til Ørestad, Atkins (Atkins Danmark A/S rådgivende ingeniør, red.) er allerede her, Københavns Energi hos dem har NIRAS en afdeling, så man kan jo også sige at ingeniørvirksomhed er også blevet samlet Så du ser egentlig en fordel i at det er blevet lidt mere blandet industri end klynger af helt specifikke virksomheder? Ja, det gør jeg egentlig fordi du har den større bredde, atlså hvis du satser benhårdt på en enkelt ting, så står du altså også uheldigt hvis det viser sig at der kommer nedgange/nedtur i lige præcis det som du har satset på, ik? Eller at andre satser eller at man finder i andre lande at det er bedre. Man ser jo, med IT hvordan den også går fra land til land, her er det ikke kun inden for Danmark, her kan man jo så sige at det kan godt være at det er billigere at have folk til at arbejde i Indien, Irland eller andet og så er du jo sårbar hvis du er alt for meget fokuseret på kun et emne Da Ferring kom til Ørestad, kunne man så mærke at der kom en øget tiltrækning til andre medicinalvirksomheder, som kunne se fordele i at de lå sammen? 70 Jeg vil sige det var det vi nok havde håbet på og prøvet, men samtidig var der også andre byer der prøvede og appellerede. Fx Hillerød appellerede også til en hel del, altså det samme kundesegment, så det er faktisk først senere, det var ikke lige dengang med Ferring, altså KLP byggede jo så tre år senere, og der er der så nogen der er flyttet ind der, men det er jo også de færreste medicinalvirksomheder der er så store at de kan gå ind og bygge helt deres eget hovedkvarter, så er der Novo Nordisk men som allerede ligger et andet sted, så skulle det være fordi de ville være flyttet decideret hovedkvarter et andet sted hen. Men ellers er mange af dem

3 75 80 mindre, nu skal i huske en ting vi har ikke produktion i Ørestad. Kun i form af et forskningslaboratorium, men der har man ikke nogen produktion, men altså begynder du at have produktion så får du et miljøkrav omkring nærhed til andre virksomheder og boliger, og derfor er Ørestad altså kontorvirksomheder Nu nævner du selv Hillerød, og jeg går ud fra at du tænker på IBM, var de inde og kigge på Ørestad også som mulighed? Nej, jeg mener at de flyttede til Hillerød væsentligt før at Ørestad var aktuelt Men det var simpelthen fordi at Hillerød tilbød nogle af de samme ting som i også satsede på? Det kan du jo sige, altså vi satser jo på nærheden til byen, andre vil jo foretrække at visse andre udbygningsområder nok er billigere, der ligger også i området her at du har en meget lav parkeringsdækning, fordi at man har den fantastiske kollektive transportdækning. Det kan du jo ikke sige hvis du flytter til Ballerup eller Hillerød eller sådan noget der har du jo så nogle andre ting som du kan spille på. Og så er det jo selvfølgelig noget med medarbejdere og hvor mener man at ens medarbejdere er, og der er der nogen der nu har ment at netop Ørestad har en kæmpe force ved at den ligger så tæt på Sverige, og ved at man så relativt nemt kan tiltrække unge mennesker. Unge mennesker vil gerne bo i byen dvs. du kan trække unge mennesker til, men du kan også trække unge mennesker til ved at du har et ordentligt cykel system og ved at du har et ordentligt kollektivt transportsystem ved at du har Øresundstoget og du har Metroen Har der fra start af forelagt en erhvervsstrategi? Nu nævnte du selv at da Ferring kom herud da tænkte man måske at nu skulle det være et center for medicinalvirksomheder osv., så det kan jo lyde lidt som om at man har ændret strategi alt efter hvem der har villet flytte herud? Eller har der ligget en helt klar erhvervsstrategi fra start af? Man lavede en undersøgelse af om man skulle gå ind og prøve at finde nogle emneområder, og der var medicinalvirksomhederne et muligt emne. Men omvendt må vi jo også sige at vi stod med et krav om og et pres på at få solgt, så begynde at sige: Vi sælger kun til medicinalvirksomheder ville jo også være en helt forkert strategi. Vi skulle jo sælge sådan at vi kunne få betalt de lån tilbage som blev optaget for at man kunne bygge Metroen, for det er jo en af de fantastiske ting ved Ørestad, at den kollektive transport kom før byen faktisk blev udbygget, ved at man kunne optage lån og begynde at bygge Metroen. Så derfor var man ikke sekterisk på den måde at man sagde: Nej, jer vil vi ikke ha, vi vil kun ha inden for nogle bestemte emner. Der var vi helt åbne, og vi har også været åbne på den måde at man har ikke solgt ret meget til én udvikler, man har solgt til rigtig mange og dermed har man måske også fået sat gang i flere ting på samme tid ved at sælge til flere udviklere der kunne starte op, hvis du sælger et stort område til én udvikler, så bygger man jo normalt én ting og derefter flytter man til den næste, det kommer ikke på en gang

4 Føler du lidt at man er bundet? Nu taler du selv om den her Metro som er blevet bygget som man skal betale tilbage, føler du at man er bundet af den? 115 Nej tværtimod, det er jo fantastisk, altså vi kalder den for vores rygrad, Metroen kalder vi sammen med Ørestads boulevard for rygraden, fordi det er jo her hvor alt ligesom fører tilbage ned til stationerne, ideen er jo at folk skal kunne bruge Metroen og det gør jo også at når den nu ligger sådan lidt skævt i byen så er det jo blevet en kæmpe fordel også for den del af København som ligger øst for Ørestad, de har jo også fået en stor værditilvækst også på deres huse ved at få Metroen så tæt på Kunne man have gjort Ørestads profil mere skarp ved at satse på helt specifikke firmaer? Jo, men omvendt har vi også altid satset på at vi vil være den blandede by, så det vil sige at hvis vi nu gik hen og sagde nu skærer vi profilen skarpt med nogle få ting, vi vil have IT-virksomheder og medicinalvirksomheder, så havde vi jo stået meget skarpt, men det er ikke sikkert at vi så havde fået de blandede by som vi ønskede, vi havde i hvert fald ikke fået den blandede by på erhvervet, som vi faktisk har fået nu, ved at sige vi er åbne overfor alle, har i lyst til at komme i Ørestad så er i velkomne i Ørestad. Men man kan sige at det er to forskellige strategier Har prisniveauet i Ørestad været et problem i forbindelse med at tiltrække virksomheder? særligt med blik på nystartede virksomheder som ikke er så kapitalstærke Nej, vi har faktisk haft meget rimelige priser, også i forhold til andre steder såsom havneudbygningen, fordi der har været attraktionen ved at være ved havnen, den giver simpelthen en højere pris. Det vil i også kunne se ved udbygningen i havnen, der har man fx mange advokatfirmaer hvis du ser op imod Nordhavnen, der er mange af den type virksomheder, så der har du et højere prisniveau, det er der ingen tvivl om. Så vi har sådan set været begunstiget af ikke at ligge så tæt på, men det vi så har gjort er at sige at igennem hele byen der går vandet, og vandelementet har vi fået meget ros for og goodwill på, og også som en ressourcebevidst ting, fordi det er jo regnvandsmagasiner sådan så når man er i Ørestad, så behøver man ikke at frygte meget for at en ekstra gang regn vil stuve op og oversvømme alt Men det er vel meget etablerede virksomheder som har valgt at satse på Ørestad? 140 Sådan et firma som Ferring var der jo ingen der kendte. Da Ferring kom og købte her der vil jeg sige, der var der måske en procent i København der vidste hvad Ferring var. I dag er der rigtig mange der ved hvem Ferring er, fordi det er Ferrings hus, der står Ferring på det, og direktøren for Ferring han sagde på et tidspunkt til os: Vi havde aldrig kunnet købe os til den markedsværdi, som vi har fået ved at bygge det hus på den placering Hvordan er livet i Ørestad efter kl. 17 dvs. efter arbejdstid? 145 Altså jeg bor der (peger på kort, red.), så altså jeg er flyttet herud for 1½ år siden, fra udenfor byen, i en lang række huse er der flyttet folk ind, og man hører så meget om de mange tomme lejligheder. Jeg hørte lige i går at i vores bebyggelse der mangler der at blive solgt to lejligheder,

5 og selvfølgelig er der så nogen der er, det vil der jo altid være at nogen flytter til og fra, det vil der jo altid være. Der er lys over det hele. Det som man kan sige der mangler, og som er på vej, det er selvfølgelig at du får de små cafeer, får de små steder, det mangler, men man skal så også huske, at der skal være en hvis menneskemængde før det er muligt for nogen at åbne. Nu har man for et år siden fået en Døgn Netto, der er åbnet en lille bagels butik og der er en sushi bar. Derudover er der forskellige ting, der er banker, der er en ejendomsmægler og en trafikskole. I det nye hus der skal bygges i forbindelse med udvidelsen af Ferring der kommer cafe og restaurant, på den måde kan man sige at der i lokalplan, i strukturen og i byggerierne lagt op til, ved at vi har bygget ekstra høje stueetager, at de kan bruges til alt muligt andet. Der er ikke noget med at Fields har opslugt alle etagemeterne til detailhandel De folk der bor herude, er det folk der arbejder i virksomhederne her, eller arbejder de i København? og hvordan har disse været tænkt ind i planerne for Ørestad? Da jeg flyttede hertil, da arbejdede jeg lige ved siden af i seks uger, det var smadder lækkert og helt sikkert en af de ting der gjorde at vi syntes at det var fantastisk, derefter flyttede vi så derfra til Nordre Toldbod, fordi Ørestadsselskabet blev jo delt, og bydelen blev slået sammen med havnen. Så man kan sige at det er jo tilfældigt om man lige gør eller ikke gør, men mange af dem der bor hvor jeg også bor, de arbejder inde i København, og vi er en helt del der cykler, nogen tager Metro og nogen kører. På et tidspunkt da man lavede Fælledhaven som er et alment byggeri almen bolig, der havde de faktisk sådan så at man kunne blive skrevet særskilt op, til hvis man arbejdede i Ørestad så havde man større scorer får at få en lejlighed. Der er rigtig mange der kommer fra lejligheder på Amager, som flytter til Ørestad, lejlighederne er større end på Amager, og så synes de at de flytter ud i noget som er endnu mere grønt, nogen synes jo næsten at nu er de flyttet på landet og skal have hund og alt muligt, og vi andre som kommer udefra nu synes vi at vi er kommet ind i byen Angående livet mellem husene, som vi snakkede om tidligere, så er det vel også noget af det som virksomheder har kritiseret Ørestad for, at der ikke er de her små steder hvor de kan tage deres forretningsforbindelser med hen? Det har du ret i, men til gengæld så har en hver virksomhed her deres egen super kantine, og derfor så er der jo ikke ret mange af de der virksomheder som går ud og spiser, fordi de bruger jo deres egen kantine. I Sverige der har du den her madbilletordning, så alle går ud, og skal ud et eller andet sted og finde noget mad, og købe et eller andet, det er vi jo ikke kendt for i Danmark, vi er sådan et rigtigt madpakke folk, så ingen færdes ude på gaden og går over og køber, jeg vil tro at ovre i den lille bagelshop der er det nok mere gymnasieeleverne der går derover og køber Men det er vel på en eller anden måde ærgerligt? Ja, men hvordan vil du ændre på det? Det er folks kultur, jeg tror ikke at det er hverken den fantastisk gode eller den billige restaurant der får ændret på den kultur. Men altså det kommer mere og mere og altså vi gør faktisk et stort stykke arbejde i vores bylivs-gruppe, med at prøve at

6 lave aktiviteter og også at lave nogle ting som kommer mere permanent over længere tid, vi har fx VM-bjerget der er det os der ejer parkeringsdelen, i bygningen er der nogle erhvervslejligheder i, dem har vi overtaget, og der prøver vi nu at gå ind og leje dem ud, og prøver ved at give en trappe husleje, altså med en lavere leje i starten og så højere senere, at få nogen til at komme ind, så de kan få lov til stille at opbygge. Det er nok det vi har opdaget Det er måske netop en måde, i henhold til det vi snakkede om tidligere med de knap så kapitalstærke iværksættere, at få dem i gang? En måde at få dem til at komme ind, og netop få dem til at lave noget af det som vi synes mangler i byen, fordi i stueplanet er der mange steder bygget til cafeer og butikker, her (peger på kortet, red.) gik der 1½ år inden der kom en Netto og cafeen er så aldrig kommet, det er dem der har bygget bygningerne som ejer ejendommene, så lejeniveauet bestemmer de jo. Der har vi nok erkendt med udviklingen her, at der går vi ind og tager over på nogle ting, sådan så at vi kan gå ind og være med til at bestemme huslejen og lave det som en trappehusleje og prøve at få sat nogle ting i gang. Det er sådan en ting som man så udvikler hen ad vejen. Men det er meget blandet hvad vi gør, der er også den her cykelkælder, som viste sig ikke rigtigt at fungere som cykelkælder, folk bragte ikke deres cykel ned, men smed den alligevel bare oppe, den er blevet lavet om til musiksted, altmuligtsted, stedet for de unge og de ældre Man lærer således løbende af hvad der fungerer rent praktisk? Ja, helt sikkert! Vi læste en artikel fra 2003 som du har skrevet sammen med Lars Vognsen, der skriver du, at Ørestadsselskabets organisation er blevet reduceret til nogle nøglepersoner, og at man i høj grad benytter eksterne rådgivere, og der bliver bl.a. nævnt arkitekter, ingeniører, advokater, landinspektører osv. her undrer det os, at der ikke står noget om deciderede byplanlæggere med en mere teoretisk baggrund, hvordan kan det være? Hele Ørestad blev jo designet, eller masterplanen var jo en arkitektkonkurrence som man havde tilbage i 95, og den blev vundet af fem unge finske arkitekter, der så gik sammen med det danske firma KHR, og dannede det der hedder ARKKI, det er byplans arkitekter. Derudover så havde vi, i den lille gruppe vi var på det tidspunkt, en byplanschef som var byplanlægger og uddannet arkitekt, samt at jeg på det tidspunkt sad som projektleder på planlægning, på kontakt til kommunen, projektering og udførelse. Senere har vi så ændret organisation, således at Ørestads delen er blevet slået sammen med havnen, for i havnene sad de også og udviklede, så nu har vi faktisk delt det op, således at vi har en specifik planlægningsafdeling, vi har nogen der projekterer og vi har nogen der tager tilsyn Der har vel i Danmark været en tradition for at det har været arkitekter der har stået for planlægningen? Helt klart!

7 220 Har man overvejet at benytte sig af rene planlæggere? Hvor kommer en ren planlægger fra i dag? Det er meget mere bredt Jeg tænker på nogen med teoretiske og planlægningsmæssige redskaber 225 Men den uddannelse har du jo også på arkitektskolen, du har også ingeniører, AOC erne er også byplanlæggere og på landbohøjskolen har de også en planlægger uddannelse, så i dag kan du blive byplanlægger mange steder fra. Det vi har haft var så at det har været arkitekterne og ingeniørerne har mere haft de tekniske funktioner Er det så arkitekterne der har stået for den konkrete planlægning? Først så får man jo en masterplan og den blev indarbejdet i Københavns Kommuneplan, det var meget de sådan overordnede strukturer med at man havde de her bykvarterer og overordnet trafikstruktur og også lidt om højde og drøjde og om hvor der skulle være erhverv og boliger og alle de her ting. Derefter skal man så ned i mere konkret detailplanlægning og det er så lokalplaner, og der er det os, sammen med vores arkitekter og ingeniører der kom med vores oplæg til kommunens folk og i samarbejde med dem der har vi så drøftet de her oplæg og så er det kommunen der står for lokalplanlægning og der ligger jo så den der dialog imellem, men der begynder du så at ligge ind imellem omkring hvad er det for nogle bygninger hvordan er byrummene? Hvad skal der være? Hvor er der boliger og hvor er erhvervet? Alle disse ting bliver lagt ind i lokalplanen på den måde at ved den første lokalplan der var man meget traditionsbundet i Københavns Kommune af at normalt så har man et projekt, og så ligger man projektet et givent sted, om det er et kontorhus eller et bolighus og så lavede man en lokalplan for det. Nu kom vi pludselig med så stort et område her etagemeter, der havde de stadig væk den holdning at så måtte man gå ind og kigge på man havde rigsarkivet her, det havde der været konkurrence på, man havde haft en konkurrence omkring udbygningen af KUA (Københavns Universitet, red.) og ITU (IT Universitetet, red.), men altså man gav rammerne for planlægningen i form af vejene, vandet og de grønne arealer, de rammer gav man. Men så gik man ind og sagde at nu ved vi at KUA skal se sådan ud og så gav man tillæg på, tillæg, på tillæg det opdagede kommunens folk hurtigt at det var næsten umuligt. For folk rundt omkring der skal have det til høring, der er det næsten umuligt at gennemskue først at have rammerne til høring, for derefter at have tillæg på tillæg til høring, til sidst sad du g skrev det hele ind i hinanden, samtidig med at politikerne sad og godkendte noget der var i udkast samtidig med at de nærmest godkendte det der lige havde været til høring, det var så det endelige, men for alle var det forvirrende! Så da vi startede på de senere lokalplaner, der blev det sådan, at man lavede en ramme, hvor man skrev, her regner vi med at vi har boliger, her regner vi med at vi har erhverv. Visse steder var vi meget specifikke, fx her (viser på kort, red.), der følger husene fuldstændig vandkanten og de skal følge svinget rundt, de skal have fem meters højde til stueplan, de skal være mellem 32 og 34 meter i højden så skarpt gik vi ind og satte rammerne for den facade, andre steder gik vi bare ind og sagde, her skal der være facade på 75 % af strækningen men højden må variere sådan og sådan, over mod den gamle bebyggelse skal den

8 være lavere, over mod Metroen skal den være højere. Det var sådan nogle overordnede rammer, hvor der så når der kom en og købt kunne gå ind og sige, kan du lave noget der minder om det vi har sagt her? Og det er stort set lykkedes, vi har ikke måttet lave om på noget i lokalplanen, vi har været ude i nogle få høringer, fx VM-huset, her havde vi faktisk sagt hvordan det skulle følge nogle givne rammer, det gør det så ikke helt, men de er ude i hjørnerne, som ligesom er det vigtigste, og de er ude i hvert hjørne ligesom der stod i lokalplanen, og det blev så vurderet om denne mindre ændring kunne accepteres. På den måde kan du sige at du har fået meget forskellige huse, men indenfor den overordnede ramme. Vi gik også selv ind og valgte visse guidelines såsom, vil vi have at alle huse her skal være hvide, eller skal det bare være lyse farver osv. Kan Ørestad komme til at virke som konkurrenceevneforbedrende element for København i forhold til andre europæiske storbyer? Altså jeg kan jo slet ikke forstå hvis ikke det skulle være en forbedring for København, du får pludselig et sted hvor en hel masse mennesker ønsker at bo og blive boende i byen, så hvis du tager ligesom for det indre København, altså man kan sige er det Storkøbenhavn du ser på eller er det det indre København, fordi ser du på Storkøbenhavn, så er antallet af kapitalstærke folk jo det samme uanset om du bor her eller ude i forstæderne, men for det indre København der pludselig får nogle kapitalstærke folk, altså både unge mennesker med en god indkomst, for det må man jo så sige, du skal også have en rimelig indkomst. Prisniveauet her er cirka ligesom på Østerbro, du kan vælge en lejlighed på Østerbro eller her, og det er sådan lidt temperament om an vil det ene eller det andet, men det giver folk som der kan betale skat, og så er der sådan nogle som mig, hvor børnene er flyttet hjemmefra og hvor man tænker nu vil jeg ind til byen og nyde det og bo i byen, i stedet for at have have, for hvad skal jeg med den, altså hellere at andre går og gør det for mig. Så kan man sige, er det her en forbedring i forhold til andre europæiske byer? Mange andre byer har jo også deres udviklingsområder, går du til Amsterdam der har de jo lavet et kæmpe udbygningsområde i havneområdet, så jeg vil jo stort set sige at alle europæiske byer har deres udbygningsområder. Stockholm har Hammarby Sjöstad (projekt på 200 hektarer nær Stockholm, red.), Oslo har Fornebu (udbygning af den gamle lufthavn i Oslo, red.) alle store byer har projekter, fordi flere og flere kommer til de store byer, og flere og flere mennesker vil bo ordentligt Hvordan ser du på Ørestad i forhold til de andre projekter som du nævner? Det vi har, som de andre ikke har, det er at vi har løst den kollektive transport, og det har vi gjort fra start af og det har vi gjort allerede i loven. Hvis du ser på sådan noget som Fornebu der nu er på vej til at blive udviklet, de har kun etagemeter hvor vi har Der har man stadigvæk ikke fundet ud af hvordan man vil løse trafikspørgsmålet til Fornebu og så starter du jo op med at så må folk jo have bil, hvis ikke du løser problemet med kollektiv trafik, så bliver det en bilby, der kommer du så til hele det der med hvad vil man, altså biler er jo fine nok, der er bare det, at når biler står i række efter hinanden ude på en motorvej, så er de ikke særlig sjove, hverken for dem der sidder inde i bilerne eller dem der færdes i nærheden af det, samtidig

9 er det heller ikke så miljøvenligt, så på den måde kan man sige der har vi fået løst dette fantastisk godt Vil vi om år se Ørestad som det lokomotiv der trækker København inden for job, erhverv osv.? I samarbejde med at man starter udbygningen af Nordhavnen, altså man skal jo se hvor meget der er sket i København nu, vi sidder nu og har haft arkitektkonkurrence på Nordhavnen, og nu er vi i gang med at bearbejde sammen med planlæggerne der, bearbejde det projekt videre der, det bliver af samme størrelsesorden som det her mennesker skal arbejde og mennesker skal bo, der har man den lige opdeling, hvor man her har en lille smule skæv inddeling Så i samspil ser du disse to projekter som værende af stor betydning for København? Hvor den her så er halvt kørende og hvor den anden starter op. Men jeg ser dem ikke som værende i konkurrence med hinanden, fordi de kan hver sit. Helt klart, fordi Nordhavnen har jo vandet på tre sider og dermed en hel unik placering på den måde, så for altså boliger osv. da bliver det jo imponerende, hvor Ørestad jo har det grønne. Nordhavnen ligger cirka lige så langt fra det indre København som Ørestad, så hvad det angår er de meget ens, og nogle virksomheder vil foretrække det ene sted, og andre det andet, så jeg tror faktisk at det vil give København en fantastisk god mulighed for at kunne netop tiltrække forskellige virksomheder, altså du har mange ting på hylderne som du kan tilbyde folk Har i mærket at denne øgede konkurrence fra andre europæiske storbyer har hæmmet jeres erhvervssalg? Altså du kan jo sige, kommer der en amerikansk virksomhed og siger, hvor vil jeg ind i Europa, så er det klart, så er du i konkurrence, det er der ingen tvivl om Har du et konkret eksempel? Nej, altså vi har haft nogle som vi har vist rundt, hvor vi har vidst at dette kunne være nogle som var potentielle, og det var her for nogle måneder side, og der ved vi faktisk ikke hvad der er sket, men der havde vi en klar fornemmelse af at de var på vej forskellige steder hen, de skulle i hvert fald også til Amsterdam, det er der ikke nogen tvivl om, der kan man sige at så er du i konkurrence. Der må vi sige, hvad er det vi kan tilbyde i forhold til nogle af de andre, altså kan vi tilbyde arbejdskraft fx der kan det godt være at det går bedre nu, men det har jo været en af de ting som har været vanskeligt til gengæld må vi sige at vi i den her region, der kan vi tilbyde kvalificeret arbejdskraft, det er også noget af det man sælger Ørestad og Øresundsregionen på, at hvis du tager området også med Malmö og Lund, der har du, jeg tror det er 7 universiteter, indenfor det her område, du har 3½ mio. stort set fantastisk uddannede mennesker, du har et system med meget lav tyveri, nogle sociale forhold der er fantastiske, på den måde kan du sige, der er Øresundsregionen en også helt unik region

10 Hvis i viser en virksomhed rundt hvor i har en fornemmelse af at de er på tur rundt i Europa, for at kigge på andre steder, foretager i så nogle helt konkrete tiltag? 335 Jeg vil nærmere sige, at vi prøver sagligt og fagligt at begrunde hvorfor at vi synes at det her et godt sted i stedet for at lokke. Det er sådan set ikke meget ved at få en virksomhed ind som er blevet lokket til det, fordi det er ikke den virksomhed som giver reklamen videre. Selvfølgelig forsøger man på bedste mulige måde at forklare hvor fantastisk det er Så det er mest at man spiller på hvilke fordele man har? 340 Ja, lige præcis. Jeg vil sige at vi er faktisk kanon ærlige Hvad er det fx i slår på for at sælge i Ørestad udover beliggenheden? Ja, for os er det jo beliggenheden og alt det her, og så slår vi jo på, og det er også det som Wonderful Copenhagen og Københavns Kommune slår på, det er jo selvfølgelig også at der er muligheden for det her fantastiske område med alle universiteterne og de veluddannede folk og alt muligt, det er jo sådan noget af det som vi også står og fortæller om, men du kan sige, vi kommer jo ikke med folkene. Det er jo noget af det som jeg tror at de også har en rimelig god fornemmelse for selv og har lavet rimelig meget research på hjemmefra, for at finde ud af hvad er der de forskellige steder, så er det egentlige mere at vise dem det, og sige: kom og se det i virkeligheden!, i stedet for bare at have lavet researche på det Selvom der er lang vej endnu før Ørestadsprojektet står helt færdig, ser du det så på nuværende tidspunkt som en succes? JA, helt klart, altså det er der ingen tvivl om, og Kramer (Jens Kramer Mikkelsen, red.) som jo dengang var Overborgmester og sagde at han ville se de her kraner tilbage i 90 erne, han sidder jo nu som vores direktør, og der er ikke nogen tvivl om at han ser det her som sit livs succes, at det er lykkedes at få Metroen op at stå, Metroen er jo i den grad blevet populær, fra at det var sådan lidt op og ned, og den kørte ikke helt ordentligt, så vil alle jo bare have City Metroringen nu, så alt kommer pludselig nu, og pludselig har København fået råd til nogle ting. Det man så også kan håbe, det er at skolerne snart bliver renoveret. Der har vi jo så været heldige, vi har fået det første gymnasium bygget i København i over 40 år, det er placeret her i Ørestad Så det har været med til at sætte nogle ting i gang også andre steder end lige præcis i Ørestad? Ingen tvivl om det. Og gymnasiet vil jeg sige, det er da smadder lækkert at få alle de der unge mennesker, det er jo Danmarks mest populære gymnasium, det mest søgte gymnasium det var det allerede efter 2 år, der blev det Danmarks mest søgte gymnasium, det er immervæk godt gået og det skal lederne der selvfølgelig have æren for og ikke os men vi kæmpede for at få gymnasium i Ørestad og det er også med til at give os en succes at gymnasiet er Danmarks mest søgte

11 370 Men så skal i jo også lige huske kultur, altså vi har jo fået koncertsalen det er jo også noget. Det der mangler, vi mangler at få tilført det område (omkring DR-byen, red.) noget liv, der mangler den cafe og den restaurant som man kan komme på inden man skal i koncertsalen og som man kan komme på bagefter, noget supplerende noget at komme efter Er det noget der kommer? Det er noget som vi arbejder på at få ind på den gamle rigsarkiv grund og få suppleret med det der mangler nu Hvad er de største udfordringer som i står overfor i løbet af de kommende år? 375 Det er at komme i gang igen, altså vi fik jo solgt helt enormt meget efter at vi fik lokalplanen der i december 2005 og i Ørestad Syd fik vi solgt rigtig rigtig meget i 2006 og 2 byggerier gik i gang, men faktisk var det sådan at 8 forskellige byggerier kunne have startet op. Det at få vendt udviklingen, så man kommer i gang igen, det er udfordringen Hvad er årsagerne til det? 380 Det er finanskrisen, som jo så også gik over og blev en byggekrise Så det er nogle af de udfordringer i står med? Det står vi simpelthen med som udfordring, ingen tvivl om det, fordi når vi har solgt så mange etagemeter hvor der ikke er bygget så er det jo en udfordring at få nye til at købe, altså der er en hel masse etagemeter som bare er klar til at gå i gang med byggeri 385 Og hvordan ser det ud lige nu? Altså, vi kan ikke holde de etagemeter pr. år mere, i de år her, det er helt sikkert. Men så har vi jo også noget vi kan trække på, altså vi har jo sådan set 10 års overskud, altså vi har solgt 10 års forbrug Hvor lang tid går der inden Ørestad er helt oppe at køre? Altså, hvis jeg kunne svare på det, så var jeg jo vismand, dengang sagde man jo et projekt på år, så kan du sige at så er der år tilbage, og hvis du havde spurgt mig i 2006, så havde jeg sagt at vi var helt færdige om 15 år, i dag tør jeg ikke sige andet end 15-25, jeg er optimist så jeg håber på de 15 Hvis du afslutningsvis skulle pege på de fem helt centrale styrker ved Ørestad, hvad skulle dette så være? Den centrale placering, den kollektive transport, det grønne, den blandede by altså bolig og erhverv, vi mangler sport, så jeg kan ikke sige kultur og sport, men der er stort set ikke brugt lidt barskt sagt mod Københavns Kommune nogle penge på idrætsfaciliteter og kultur faciliteter i Ørestad, der kommer en skole nu, og i skolen kommer der et bibliotek, så det kommer,

12 men det er også igen noget af det som godt kunne have været, for der bor altså allerede mennesker i Ørestad, så skolen kunne måske godt have været der nu, der er visse børneinstitutioner, der er man nogenlunde kommet med, så jeg kan ikke sige at det aller bedste er at man har skoler og institutioner, jeg vil sige gymnasiet, men ellers synes jeg at der er kultur som den femte ting Og så måske det her med de syv universiteter i hele Øresundsregionen? At være en del af hele regionen og Know how, ja