Forslag til Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg nr. 4

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg nr. 4"

Transkript

1 Forslag til Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg nr. 4 til Kerteminde Kommuneplan juni 2014 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej Kerteminde Tlf

2 KLIMATILPASNINGSPLAN Tillæg nr. 4 til Kerteminde Kommuneplan Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund og forudsætninger... 4 Indledning...4 Foroffentlighed, fremlæggelse og vedtagelse...4 Hvorfor lave klimatilpasning?...5 Aftale mellem regeringen og KL...5 Redegørelse for Klimatilpasning... 6 De fremtidige klimaudfordringer i Danmark...6 Klimaudfordringer i Kerteminde Kommune...8 Tidligere oversvømmelser i nyere tid...8 Stormen Bodil, december Stormflodsscenarier for Kerteminde kommune...8 Efter stormen i Muligheder for at begrænse konsekvenser af oversvømmelser i Kerteminde 10 Registrerede oversvømmelser i 2006 figur Kystdirektoratets højvandsstatistikker Anvendelse af statistikkerne Hyppigere stormfloder i fremtiden Højeste registrerede vandstande, Kerteminde Havn, kilde: Kystdirektoratet figur 2.11 Højeste registrerede vandstande, Odense, Gabet, kilde: Kystdirektoratet figur Smertegrænsen ved stormflod i Kerteminde Kommune...12 Risikobillede Baggrundsrapport med kortlægning og analyser...13 Kortlægning af risikobillede...13 Datagrundlag...13 Oversvømmelseskort...13 Værdikort...13 Risikokort / Risikobillede...13 Prioritering...13 Vejledningsdiagram over proces, figur Klimatilpasning i Kommuneplan Klima i kommuneplanen...14 Kerteminde Kommuneplan Kapitlet Klimatiltag...14 Indsatsområdet Klima...14 Vision for Klimatilpasning Mål for Klimatilpasning Redegørelse for Klimatilpasning Klimaudfordringer skal medtages i planlægningen

3 KLIMATILPASNINGSPLAN Tillæg nr. 4 til Kerteminde Kommuneplan Det åbne land...16 Klimasikring af Kerteminde by...16 Kerteminde Sluselaug...17 Klimasikring af Munkebo by...17 Klimasikring af trafikforbindelser...17 Fremtidig lokalplanlægning...17 Forsyning...17 Information til borgere...17 Retningslinjer Klimatilpasning Planlægning...18 Klimasikring af trafikforbindelser...18 Lokalplanlægning...18 Håndtering af regn- og spildevand...18 Administrationspraksis...18 Beskrivelse af kort Risikokort...19 Sådan er risikokortet dannet...19 Tolkning af kort...19 Risikogrupper...19 Indsatser for Klimatilpasning Indsatser...20 Udvalgte områder Kerteminde havn og bymidte Kystvejen Munkebo Del af Fynshovedvej Marslev/Vejruplund...24 Anden planlægning Klimatilpasning i forhold til anden planlægning...25 Kommuneplan...25 Risikostyringsplan for Odense fjord...25 Spildevandsplan...25 Klimalokalplaner...25 Beredsskabsplan...25 Nabokommuner...25 Fremlæggelsespåtegning Bilag 1 - Miljøvurdering Bilag 2 - Baggrundsrapport for kortlægning og analyser Kortbilag 1-4 Risikobillede

4 KLIMATILPASNINGSPLAN Tillæg nr. 4 til Kerteminde Kommuneplan Baggrund og forudsætninger Indledning Alle landets kommuner skal lave en plan for, hvordan de vil håndtere voldsomme regnskyl eller undgå store værditab i forbindelse med en oversvømmelsessituation. Denne plan hedder en Klimatilpasningsplan. Planen er udarbejdet af Kerteminde Kommune, mens Kerteminde Forsyning A/S har leveret en del af datamaterialet. Denne første udgave af klimatilpasningsplanen udarbejdes som et tillæg til Kommuneplan og vil efterfølgende blive indarbejdet og revideret i kommuneplanen. Hvad kan du selv gøre? Gode råd på Læs om gode råd om klimatilpasning fra kælder til kvist Kerteminde Kommune har ansvaret for at beskytte egne værdier, ejendomme og sikre daglig drift af infrastrukturen. På samme måde er det den enkelte ejer af en ejendom eller grund, der må træffe beslutning om, hvilke tiltag der skal iværksættes for at passe på egen ejendom. Læs om klimatilpasning på portalen: Foroffentlighed, fremlæggelse og vedtagelse I Kerteminde Kommune har der været afholdt en foroffentlighed forud for udarbejdelsen af forslag til klimatilpasningsplanen, hvor borgere, virksomheder og andre interessenter havde mulighed for at bidrage med ideer og forslag vedr. oversvømmelse og forebyggelse deraf. Forslag til Klimatilpasningsplan, Kommuneplantillæg nr.4 er annonceret fremlagt til offentlig gennemsyn i 8 uger fra den til den og kan ses i borgerservice i Kerteminde. Forslaget kan også ses på Kerteminde Kommunes hjemmeside: Hvis du har spørgsmål, indsigelser eller bemærkninger til forslaget, skal du sende dem til Miljø- og Kulturforvaltningen, Hans Schacksvej 4, 5300 Kerteminde, eller på mail til senest den Indsigelser og bemærkninger mv. vil herefter blive forelagt Miljø- og Teknikudvalget, som indstiller til Byrådet, om tillægget til kommuneplan skal vedtages endeligt. Dagsordener til møderne kan ses på Der kan ske ændringer i tidsplanen, f.eks. hvis der kommer bemærkninger og indsigelser, som giver anledning til undersøgelse, supplerende høring eller forhandling mv. De, som sender bemærkninger og indsigelser mv., vil modtage en kvittering for modtagelse, og når tillægget til kommuneplan er endeligt vedtaget, vil de blive orienteret om vedtagelsen og om Byrådets behandling af indsigelsen. 4

5 KLIMATILPASNINGSPLAN Tillæg nr. 4 til Kerteminde Kommuneplan Hvorfor lave klimatilpasning? I løbet af de næste årtier vil vi gradvist få mere regn, mere vind, højere vandstand og mere ekstremt vejr. Det kan få betydning for grundejere samt private- og offentlige virksomheder. Øget kystbeskyttelse og stormsikring kan blive relevant. Klimaændringer, såsom højere vandstand, ekstrem regn og risiko for oversvømmelse skal derfor indtænkes i den kommunale planlægning. Det er vigtigt, at få klarlagt hvilke områder der er i risiko for, at blive oversvømmet. Arealer som er i væsentlig risiko for oversvømmelse kan enten helt friholdes for fremtidig bebyggelse eller der kan f.eks. etableres foranstaltninger som sikre arealet mod oversvømmelse. Klimaændringerne vil også påvirke erhverv som landbrug, fiskeri, byggeri, skovbrug og mange andre. Aftale mellem regeringen og KL I forbindelse med aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2013 er det aftalt, at alle kommuner skal udarbejde en Klimatilpasningsplan. Planen skal indeholde en kortlægning af risikoen for oversvømmelse, skabe et overblik over risikoområder samt en priotering af indsatsen. Klimatilpasningsplanen følges op af andre, mere konkrete planer og projekter, der lokalt og konkret tilrettelægger klimatilpasningen. Klimatilpasningsplanen vil komme til at indgå i et samspil med de statslige vand- og naturplaner samt Kerteminde Kommunes øvrige planlægning som f.eks vand-,spildevands og beredskabsplan. En Klimatilpasningsplan handler om, at tilpasse den fysiske planlægning til de udfordringer som klimaændringer medfører. Det handler om, at være på forkant, så vidt det er muligt. Klimatilpasningsplanen indeholder en vision, målsætninger, redegørelse og retningslinjer. Derudover er også risikokort, udvalgte områder og forslag til handlinger medtaget i planen. Kerteminde Kommune gør i den forbindelse opmærksom på, at når man læser eller ser på risikokortene skal man være opmærksom på, at vi på baggrund af risikokortene kun har kigget på større sammenhængene områder hvor der kan være en risiko for oversvømmelse. Risikoen for oversvømmelse på den enkelte ejendom/matrikel er således ikke vurderet. 5 Fiskergade november 2006

6 KLIMATILPASNINGSPLAN Tillæg nr. 4 til Kerteminde Kommuneplan Redegørelse for Klimatilpasning De fremtidige klimaudfordringer i Danmark Kraftige regnskyl er en af de klimaudfordringer, som Danmark kan stå over for. Det usædvanligt kraftige skybrud, der ramte København i sommeren 2011, er et konkret eksempel på, at ekstreme vejrhændelser kan have konsekvenser for vores infrastruktur og boliger. De samlede forsikringsudbetalinger for skybrud i hele Danmark i 2011 beløb sig til ca. 6 mia. kr. I Kerteminde Kommune har man oplevet oversvømmelser i forbindelse med forhøjet vandstand i de indre farvande i 2006, 2007 og senest i 2013 i forbindelse med stormen Bodil. Det er nødvendigt, at alle dele af samfundet bidrager til indsatsen for at klimatilpasse Danmark. Håndteringen af klimaudfordringen kræver samarbejde på tværs af myndigheder, organisationer, virksomheder og borgere, uanset om opgaven drejer sig om vedligeholdelse af eksisterende veje, kystbeskyttelse, byggeri eller fremtidige investeringer i ny infrastruktur. Lillestranden november

7 KLIMATILPASNINGSPLAN Tillæg nr. 4 til Kerteminde Kommuneplan Dalbybugten november Vestergade november 2007

8 KLIMATILPASNINGSPLAN Tillæg nr. 4 til Kerteminde Kommuneplan Klimaudfordringer i Kerteminde Kommune En af klimaudfordringerne i Kerteminde Kommune bliver at undgå store værditab i forbindelse med oversvømmelsessituationer. Det er Kerteminde Kommunes vurdering at den primære oversvømmelsesrisiko vil komme fra havvandsstigninger. Tidligere oversvømmelser i nyere tid Forventningerne til klimaudfordringer i Kerteminde Kommune baseres hovedsagligt på erfaringer fra tidligere hændelser. Af gamle fotos fremgår oversvømmelsen i 1945, 2006 og 2007 som særlig markante. Af figur 3 på side 12 ses tal for vandstanden i Odense fjord. Stormen Bodil, december 2013 Det var ikke selve stormen den 5. december 2013, der skabte de største problemer i Kerteminde Kommune. Udfordringerne viste sig dagen efter, da Danmark blev ramt af en stormflod forårsaget af en vedvarende nordvestlig kuling. Vandet steg i Kattegat og Storebælt og dernæst i Odense Fjord og Kerteminde Fjord/Noret og skabte oversvømmelser. Stormrådet erklærede tre dage efter hændelsen, at der var tale om en statistisk sjælden hændelse, der ikke bør indtræffe oftere end hvert 20. år (lov om stormflod, 2 stk.4) Stormfoldsscenarier for Kerteminde Kommune Kerteminde er en af de kommuner, som har lagt webbaserede stormflodsscenarier på kommunens hjemmeside. På den måde kan borgerne se hvilke områder, som forventes at blive oversvømmet ved vandstandsstigninger i havet. Værktøjet bruges af både beredskab, borgere, ved fysisk planlægning og i forbindelse med anlægsprojekter. Med sine lange kyststrækninger og en gammel bydel direkte ned til havnen er Kerteminde Kommune meget sårbar over for havspejlsstigninger og stormfloder. I dag forekommer en vandstandsstigning på 1,8 meter en gang cirka hvert 70. år i kommunen, mens det tilsvarende forventes at ske hvert andet år i år Efter stormen i 2006 Kerteminde Kommune satte kortprojektet for stormflodsscenarier i gang, efter at havet i november 2006 skyllede ind over havnekajen i Kerteminde, så veje, huse og grunde blev oversvømmet. Dengang nåede vandstanden op på cm over normalen (DVR90) og medførte store oversvømmelser. Et stormflodsscenarie er et kort (GIS-tema), der viser hvilke områder, som forventes at blive oversvømmet ved en given vandstandsstigning i havvandet nær kysten, f.eks. som følge af en stormflod. Scenarierne visualiserer vandets udbredelse i terrænet og består af et kort over kommunen og en menu, hvor brugerne kan vælge en vandstand på mellem 10 cm og 3 meter over dagligt vande. I kortudsnittet på denne side for stormflodsscenarie vises også de områder, der indirekte er truet af over- 8 Lundsgaard november 1945

9 KLIMATILPASNINGSPLAN Tillæg nr. 4 til Kerteminde Kommuneplan svømmelse. Det vil sige, at disse lavtliggende områder ikke har direkte forbindelse med havet, men vil blive oversvømmet ved f.eks. digebrud eller via større rørforbindelser. I beregningen af stormflodsscenarierne tages der udelukkende hensyn til simple vandstandsstigninger i havvandet, der tages således ikke hensyn til afstrømmende regnvand eller særlige bevægelser i vandet i det omgivende farvand. I en aktuel situation skal der henvises til Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside, som den officielle varsling. Stormflodsscenarierne findes kommunens hjemmeside: Stormflodsscenarierne må kun betragtes som vejledende. Kerteminde Kommune kan ikke gøres ansvarlig for fejl i scenarierne eller evt. konsekvenser af disse fejl. Hvis der varsles vandstande på mere en 130 cm over dagligt vande, kan beredskabet i Kerteminde etablere midlertidige diger på udsatte steder. Stormflodsscenarierne bruges til at udpege relevante steder. Udsnit af kort fra Kerteminde Kommunes stormflodsscenarier. Kortet viser dele af det centrale Kerteminde by ved vandstand på 1,5 meter. De blå områder er direkte truet af oversvømmelser, mens de gule viser områder, der ligger lavere end 1,5 meter uden at have direkte forbindelse til havet. 9

10 KLIMATILPASNINGSPLAN Tillæg nr. 4 til Kerteminde Kommuneplan Muligheder for at begrænse konsekvenser af oversvømmelser i Kerteminde Udover udarbejdelsen af stormflodsscenarierne igangsatte Kerteminde Kommune også projektet Muligheder for at begrænse konsekvenser af oversvømmelser i Kerteminde efter oversvømmelserne i Der blev udført en risikoscreening for ekstreme højvande i omkringliggende havområder samt Kerteminde Fjord og Kertinge Nor. Formålet var at udpege områder i Kerteminde Kommune og særligt i Kerteminde by, hvor der er en reel risiko for, at områder kan blive oversvømmet. Projektet var faseopdelt : Fase 1 Undersøge mulighederne for at lave klimatilpasninger i Kerteminde Kommune, herunder at udarbejde en beredskabsplan for oversvømmelser i Kerteminde by baseret på risikoanalysen. Fase 2 Der udarbejdes et katalog over tiltag for klimatilpasning. Fase 3 De forskellige tiltag iværksættes og gennemføres. Det nu gennemførte projekt ligner til forveksling nærværende klimatilpasningsplan, som også oplister en række tiltag i form af en handleplan for klimatilpasning på baggrund af en analyse og et risikobillede. Men nærværende klimatilpasningsplan - kommuneplantillæg nr. 4 omfatter alle arealer i Kerteminde Kommune og tegner også et risikobillede for ekstrem regn og forhøjet grundvand. Det er oplagt, at nærværende klimatilpasningsplan samt handleplan over indsatser medtager det tidligere projekts resultater og eventuelt revurderer de indsatser som endnu ikke er gennemført. Figur 1. Registreret udbredelse af oversvømmelser i 2006 (Beredskabet i Kerteminde) fra rapporten Muligheder for at begrænse konsekvenser af oversvømmelser i Kerteminde. 10 Den viste blå afgrænsning viser de registrerede vandstande ved højvandshændelsen 1. november De maksimake vandstande blev registreret omkring kote 1,7 m DVR90.

11 KLIMATILPASNINGSPLAN Tillæg nr. 4 til Kerteminde Kommuneplan Kystdirektoratets højvandsstatistikker Kystdirektoratet udarbejder statistikker for ekstreme vandstande i de danske farvande ca. hvert femte år. Der er i alt 68 målestationer i Danmark, hvoraf der er to lokaliteter i Kerteminde Kommune - Kerteminde Havn og Odense Fjord, Gabet, se figur 2 og 3. Anvendelse af statistikkerne Statistikkerne fortæller om faren for oversvømmelse langs kysterne og om hyppigheden og den geografiske udbredelse af hændelser med høje vandstade langs de danske kyster. Statistikkerne kan danne grundlag for beslutninger om dimensioneringen af kystbeskyttelseskonstruktioner, såsom diger og til anbefalinger af laveste byggekote eller ved konkrete kystnære bygge- og anlægsprojekter. Statistikkerne kan også ingå i lokal- og kommuneplaner. Hyppigere stormfloder i fremtiden I fremtiden forventes en gradvis stigning i havniveauet samt flere ekstreme vejrhændelser, såsom stormfloder. Af statistikkerne er det tydeligt at se, at stormfloder ofte forekommer i vinterhalvåret. En målestation - Kystdirektoratets statistikker er udelukkende baseret på målte vandstande. Højeste registrerede vandstande i Kerteminde Havn Figur 2. Højeste registrerede vandstande i Kerteminde Havn Kilde: Kystdirektoratet 11

12 120 KLIMATILPASNINGSPLAN Tillæg nr. 4 til Kerteminde Kommuneplan Højeste registrerede vandstande i Odense fjord, Gabet Teoretiske kvantiler Højeste registrerede vandstande Dato DNN (cm) DVR90 (cm) Trendfri (cm) 1. november november november januar november marts november januar januar februar december november november januar december december november november april december Dato DNN (cm) DVR90 (cm) Trendfri (cm) 12. december november oktober oktober november februar januar september oktober december januar december november januar januar november oktober marts september november Figur 3. Højeste registrerede vandstande i Odense fjord, Gabet Kilde: Kystdirektoratet Højvandsstatistikker Smertegrænsen ved stormflod i Kerteminde Kommune Det er vigtigt at erkende, at ved stormflod hvor vandstanden overstiger 1,8 m (DVR 90), så er der mange af de eksisterende diger og de akutte foranstaltninger som bliver oversvømmet. Der kan derfor forventes store skader, som det nuværende beredskab ikke er i stand til at modstå. Af stormflodsscenarierne på kommunens hjemmeside ses arealer som oversvømmes, når vandstanden overstiger 1,8 m (DVR 90). Det drejer sig eksempelvis om de eksisterende diger langs Sydstranden i Kerteminde og arealer i Munkebo ved Dræby Fed, hvis digerne ved indløbet til Odense fjord ved Drejet oversvømmes. Det bør undersøges nærmere, hvilke muligheder beredskabet i Kerteminde Kommune har for, at forbedre beskyttelsen af f.eks. infrastruktur i en ekstrem oversvømmelsessituation. 12

13 KLIMATILPASNINGSPLAN Tillæg nr. 4 til Kerteminde Kommuneplan Risikobillede Baggrundsrapport med kortlægning og analyser Kerteminde Kommune har med hjælp fra rådgivningsfirmaet NIRAS fået udarbejdet en baggrundsrapport for Klimatilpasning i Kerteminde Kommune - Kortlægning og analyse. Se Bilag 2, KLIMATILPASNINGSPLAN 2014, KORT- LÆGNING OG ANALYSER, Værdikort, oversvømmelseskort og risikokort. Rapportens kortlægning og analyser danner grundlag for nærværende klimatilpasningsplan, herunder strategiske udpegninger og fysiske indsatser i kommunens handleplan for klimatilpasning samt udpegning af risikoområder og oversvømmelsestruede områder i kommuneplanen. Kortlægningen af et risikobillede omfatter et oversvømmelseskort og et værdikort som sammenholdes i en risikokortlægning. Kortlægning af risikobillede Risikokortlægningen fremkommer ved, at et oversvømmelseskort sammenholdes med et værdikort, se figur 4. Datagrundlag Data til udarbejdelse af kortanalyse er leveret af Kerteminde Kommune, Kerteminde Forsyning A/S og Staten. Rådgivningsfirmaet NIRAS og Grontmij A/S har analyseret disse data, se bilag 2. Som staten anbefalder er analysen udarbejdet på baggrund af A1B-scenariet og for perioden (2050). Læs om A1B-scenariet i selve analysen, se bilag 2 - Baggrundsrapport for kortlægning og analyser. Oversvømmelseskort Et oversvømmelseskort viser, hvilke områder der er i risiko for at blive oversvømmet af henholdsvis af havvand, vandløb, grundvand og nedbør. Værdikort Et værdikort viser den værdi der kan gå tabt ved en oversvømmelse. Risikokort/Risikobillede Risikokortet fremkommer, når man sammenholder sandsynligheden for oversvømmelse med de værdier der kan gå tabt. Se kortbilag 1-4, Risikobillede Prioritering Med udgangspunkt i risikokortet foretages en priotering af udpegede områder. Prioriteringen afspejles i kommuneplanen. Figur 4. Vejledningsdiagram over proces. Kilde: Skabelon til klimatilpasningsplan, Region Midtjylland 13

14 KLIMATILPASNINGSPLAN Tillæg nr. 4 til Kerteminde Kommuneplan Klimatilpasning i Kommuneplan Klima i kommuneplanen Kerteminde Kommuneplan I gældende kommuneplan, Kerteminde Kommuneplan beskrives temaet Klima under kapitlet Klimatiltag og under indsatsområdet Klima. Dermed er temaet Klima allerede behandlet i kommuneplanen. Med nærværende kommuneplantillæg indarbejdes klimatilpasning også i kommuneplanen. Kapitlet Klimatiltag Alle kapitler i kommuneplanens hovedstruktur består af følgende dele: Vision Mål Redegørelse Retningslinjer Dette er også tilfældet for kapitlet Klimatiltag. Kapitlet er tænkt som et forberedende kapitel omhandlende klima, klimatiltag og klimatilpasning. Kapitlet forholder sig bredt til temaet klima - lige fra reduktion af CO2 til bæredygtigt byggeri. Indsatsområdet Klima Kommuneplanens indsatsområder beskriver indsatser som går på tværs af alle kommuneplanens emner og temaer. I forbindelse med vedtagelsen af Planstrategi 2011 besluttede Kerteminde Byråd, at indsatsområdet Klima skulle indarbejdes i kommuneplanen, så fremtidige planer bliver såvel økonomiske som klimamæssige bæredygtige. Indsatsområdet Klima tager afsæt i kommunens klimapolitik og forholder sig til emnet Klima for kommuneplanens 4 overordnet rammer: Byer & Bosætning, Det åbne land, Erhverv & Trafik og Folkesundhed & Service. Læs hele kommuneplanen på eller find den via kommunens hjemmeside på 14

15 KLIMATILPASNINGSPLAN Tillæg nr. 4 til Kerteminde Kommuneplan Vision for Klimatilpasning Byrådets vision: At klimatilpasse på en intelligent måde, således at store værditab undgås, samtidigt med at nye muligheder og gevinster opnås. At vand skal indgå i rekreative løsninger og ses som en værdifuld resource som kan give oplevelser til alle. At klimatilpasningsplanen skal være et aktivt værktøj, som borgere, erhvervsliv og kommunal administration kan anvende som grundlag for at vurderer risici og dermed forebygge ødelæggelse og skader som følge af havvandsstininger og øgede regnmængder. Mål for Klimatilpasning Byrådets mål: at Kerteminde Kommune i samarbejde med virksomheder og borgere løfter opgaven om at løse fremtidens klimaudfordringer. at store værditab undgås, når områder og bygninger udsættes for oversvømmelser afledt af havvandsstigning, ekstrem regn, overløb af vandløb eller ændring af grundvandsstand. at klimatilpasning tænkes hele vejen rundt og medtages i kommunens politikker, planer og i daglig drift/administration. at oversvømmelsestruede og allerede byudviklede områder i Kerteminde by klimasikres, herunder specielt den gamle bydel, til at kunne modstå fremtidens udfordringer. At undersøge, hvilke muligheder beredskabet i Kerteminde Kommune har for, at yde beskyttelse af f.eks. infrastruktur i en stormflodssituation, hvor vandstanden overstiger 1,8 m (DVR 90). at Kommuneplanen fastlægger principper for, hvordan værdifuld natur, såsom kyster, søer, vandløb, der påvirkes af klimaændringer bedst beskyttes, således at biodiversiteten tilgodeses. at kommunens viden omkring fremtidens klimaudfordringer gøres tilgængelig og at der iværksættes borgerrelateret informationskampagne for f.eks. lodsejer, grundejer og sommerhusforeninger beliggende i klimaudsatte områder. Kerteminde 1945 at Kerteminde Kommune vil forankre klimatilpasningsplanen internt og eksternt, så håndtering af klimaforandringer medtænkes i flere sammenhænge og på tværs af fagligheder. at regnvand bruges rekreativt i forbindelse med f.eks planlægning for nye boligområder eller rekreative områder. Dræby Fed

16 KLIMATILPASNINGSPLAN Tillæg nr. 4 til Kerteminde Kommuneplan Redegørelse for Klimatilpasning Det vurderes, at de største klimaudfordringer i Kerteminde Kommune primært bliver at klimasikre mod oversvømmelser ved forhøjet vandstand i indre farvand, såsom ved stormflod. Ved en stormflod, hvor vandstanden overstiger 1,8 m (DVR 90), vil mange af de eksisterende diger og de akutte foranstaltninger blive oversvømmet. Klimaudfordringer skal medtages i planlægningen Den bedste måde at være på forkant med fremtidens udfordringer er ved at tage højde for klimaændringerne i planlægningen det gælder både i kommune- og lokalplanlægningen samt i den daglige drift og administration. Kerteminde Kommune skal bruge den tilgængelige viden på området og erfaringer fra tidligere oversvømmelseshændelser og for eksempel ikke planlægge nye boligområder i områder hvor der er risiko for oversvømmelse. Hvis områder i risiko for oversvømmelse allerede er udbygget, er det vigtigt at fremtidige lokalplaner tager højde for at den nødvendige klimasikring kan etableres. Særligt Kerteminde by har i nyere tid oplevet oversvømmelser. Her er det vigtigt, at der laves en klimasikring af det værdifulde købstadsmiljø og oversvømmelsestruede bevaringsværdige bygninger samt infrastruktur som er vigtig for den daglige funktion og drift. Denne klimasikring kan for eksempel medtages i en fremtidig masterplan for Kerteminde by. Generelt ønsker Kerteminde Kommune at tænke klima ind i fremtidige planer og gerne på en intelligent måde. For eksempel når der planlægges for nye byområder, bygninger og anlæg kan regnvandet nyttiggøres ved at tænke i blå og grønne løsninger. Dermed kan klimasikringen af et område være med til at skabe en ny og rekreativ værdi som der ellers ikke var tænkt på og som kan give mere livskvalitet til den enkelte borger. Det åbne land Ved planlægning og arealanvendelse i det åbne land, herunder udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder, udarbejdelsen af naturplaner og vandplaner m.m. bør de fremtidige klimaudfordringer også medtages i det omfang klimaændringerne påvirker anvendelsen af disse arealer. Dette gælder f.eks. for arealer som ofte oversvømmes, hvor regnvand samles og hvor grundvandet står højt. Disse arealer skal muligvis i fremtiden friholdes for anden anvendelse end naturområde. Dalbybugten november

17 KLIMATILPASNINGSPLAN Tillæg nr. 4 til Kerteminde Kommuneplan Klimasikring af Kerteminde by En af fremtidens store udfordringer bliver at sikre Kerteminde by mod oversvømmelser. I nyere tid har Kerteminde by oplevet oversvømmelser - senest i 2013, hvor særligt forhøjet vandstand i indre farvand Kerteminde fjord / Kertinge Nor var en udfordring. Kerteminde Sluselaug Kerteminde Sluselaug blev stiftet i 2009 og har til formål at undersøge muligheden for at etablere en diskret og effektiv højvandssikring af Kerteminde By, Kerteminde Fjord og Kertinge Nor. Kerteminde Sluselaugs undersøgelser vedr. tekniske, økonomiske og miljømæssige hensyn skal medtages i planlægningen og den endelige beslutningen om, hvorvidt og hvordan en højvandssikring af Kerteminde By, Kerteminde fjord og Kertinge Nor kan etableres. Klimasikring af Munkebo by En anden udfordring i Kerteminde Kommune bliver hvordan vi kan sikre udsatte steder i Munkebo by? Ligesom Kerteminde er Munkebo også berørt af forhøjet vandstand i indre farvand både fra Odense fjord og Noret. Sikring af trafikforbindelser Kerteminde Kommunes handleplan for stormflod og kommunens klimaindsatser vil tage højde for en sikring af de vigtigste veje i en oversvømmelsessituation. Disse klimaudfordringer bør tænkes ind i den langsigtet planlægning, den daglige drift og vedligeholdelse af kommunens veje og trafikanlæg. F.eks. vejforbindelsen til Hindsholm kan være i fare for at blive afbrudt. Særligt løsninger omkring håndtering af vand lokalt på veje og infrastrukturanlæg bør sættes i fokus og undersøges nærmere. Fremtidig lokalplanlægning For at sikre klimaudfordringen i Kerteminde Kommune, skal klimatilpasningsplanen følges op af konkrete indsatser og handlinger. En måde at virkeliggøre ønsker om en konkret indsats i et bestemt afgrænset område er gennem lokalplanlægningen. Lokal afledning af regnvand (LAR) er en metode, hvor overskydende regnvand håndteres tæt ved kilden. Det kan være gennem forsinkelse af vandet og senere nedsivning i jorden, gennem fordampning, udledning til arealer hvor vandet gør mindre skade, eller ved at lede vandet til kanaler eller bassiner, hvor de gavner oplevelsen af byen og samtidig skaber rekreativ værdi. Gennem lokalplanlægningen kan der for eksempel medtages klimasikring i form af etablering af anlæg, såsom diger, forsinkelsesbassin for regnvand eller vandafledning af et område. I de fremtidige lokalplaner for Kerteminde Kommune skal bestemmelser for klimasikring medtages, f.eks. bestemmelser omhandlende nedsivning af regnvand på egen grund, maksimal befæstelsesgrad for området eller bestemmelser for sokkelhøjde. Forsyning For nye områder skal der tages stilling til håndtering af regn- og overfladevand, herunder reservation af arealer til nedsivning, forsinkelse eller andre LARløsninger i forbindelse med nye lokalplaner og øvrige planer. Formålet er at kunne imødekomme de forventede øgede regnmængder, og se vandet som en resource. Lavninger i nye byområder skal som udgangspunkt friholdes for bebyggelse og anvendes til andre formål f.eks håndtering af overfladevand. Information til borgere Det er den enkelte lodsejers eget valg og ansvar at beskytte sig mod oversvømmelser. Der er ingen lovgivning eller regulativer, som fastlægger, om der skal udføres en beskyttelse, og i givet fald til hvilket niveau grundejeren skal beskytte sig. Selvom det ikke er kommunens ansvar, at klimasikre privat ejendom er det i kommunens interesse at skader, værditab og menneskelige omkostninger minimeres mest muligt i forbindelse med oversvømmelser. Derfor vil Kerteminde Kommune bestræbe sig i, at yde rådgivning og formidling af viden om klimaændringer og klimasikring. Derfor skal fremtidens klimaudfordringer iagttages og eventuelt indtænkes de kommende lokalplaner som Kerteminde Kommune udarbejder, f.eks. med LAR. 17

18 KLIMATILPASNINGSPLAN Tillæg nr. 4 til Kerteminde Kommuneplan Retningslinjer 2.18 Klimatilpasning Planlægning Ved udarbejdelse af fremtidige planer og udlæg af nye kommuneplanrammer i kommuneplanen skal de klimamæssige forhold tages i betragtning Der må ikke udlægges nye arealer til byudvikling i områder, der er oversvømmelsestruede, med mindre særlige foranstaltninger sikrer det fremtidige byggeri. NOTE til retningslinje : Der tænkes på områderne 3.B.08 Damgårds Alle og 2.B.04 Mesinge Øst samt enkelte erhvervsområder ved Lindø. NOTE: Se kommuneplanens retningslinjer for 2.17 Klimatiltag Ubebyggede og eksisterende rammelagte arealer i kommuneplanen til bolig- og erhvervsformål beliggende i områder med risiko for oversvømmelse fra hav, vandløb, regn eller forhøjet grundvand skal ved kommende revision af kommuneplanen vurderes, for hvorvidt det er muligt at etablere den nødvendige klimasikring eller om området/dele af området skal udtages af kommuneplanens rammedel. Sikring af trafikforbindelser Ved planlægning, etablering og vedligeholdelse af veje og infrastrukturanlæg skal håndteringen af vand og klimapåvirkning medtages. Lokalplanlægning Der skal i lokalplanlægningen redegøres for de fremtidige klimamæssige udfordringer og den nødvendig klimasikring skal sikres via lokalplanens bestemmelser. Håndtering af regn- og spildevand Alt regn- og spildevand skal være adskilt i hvert sit ledningsanlæg Spildevandsanlæg, herunder renseanlæg skal sikres imod at bidrage til forurening af recipienten ved skybrud I planlægning af nye byudviklingsområder skal der redegøres for lokal afledning af regnvand. (LAR) Administrationspraksis Kerteminde Kommune ønsker at vurdere muligheden for at der i områder med risiko for oversvømmelse dispenseres fra gældende lokalplaner (f.eks. i forhold til terrænregulering) for at muliggøre at den nødvendige klimasikring kan etableres. 18

19 KLIMATILPASNINGSPLAN Tillæg nr. 4 til Kerteminde Kommuneplan Midskov Beskrivelse af kort Risikokort Risikokortet er et screeningsværktøj og udarbejdet på baggrund af et oversvømmelseskort og et værdikort og det viser, hvor der er størst risiko for værditab ved oversvømmelse. Se kortbilag 1-4, Risikobillede Sådan er risikokortet dannet Risikokortet er dannet ved at opdele Kerteminde Kommunes arealer i celler på 100x100 m. Risikoen i de enkelte celler er beregnet ved at gange sandsynligheden for oversvømmelse i en celle med værdien i samme celle. Kortet angiver en høj, mellem eller ingen risiko. Der er udarbejdet et risikokort for oversvømmelse for henholdsvis: havvand, vandløb, ekstrem regn og Bregnør grundvand. Fiskerleje Uddybende forklaring for udarbejdelse af risikokortene ses i bilag 2 som er baggrundsrapporten for kortlægning og analyser. Tårup Risikogrupper Rød gruppe (>2,30): Denne gruppe indeholder alle Mesinge de risikoområder, som ikke kan tolereres. Det er f.eks. værdier, som ikke må oversvømmes (f.eks. særlige risiko bygninger og forsyning). Desuden Viby indeholder den værdier, som det ikke tolereres oversvømmet for ofte, f.eks. Salby boliger som oversvømmes hvert 5. år. Orange gruppe (1,15-2,29): Indeholder værdier, som helst ikke må oversvømmes for ofte. F.eks. er boliger som oversvømmes ved en 10 års hændelse i denne gruppe og sommerhuse ved 5 års hændelser. Gul gruppe (0,29-1,14): Denne gruppe er mellem gruppen, dvs. disse risici kan muligvis godt tolereres. Til denne gruppe tilhøre bl.a. fortidsminder, som oversvømmes sjældnere end 50 år. Tolkning af kort Når man kigger på Risikokortene eller kigger på udpegningerne af de udvalgte områder skal man være Bregnør opmærksom på at der kun er set på større sammenhængende områder og ud fra 100x100 m celler, det er således ikke muligt Drigstrup at se oversvømmelsesriskoen for den enkelte ejendom. Over Kærby Lysegrøn og grøn gruppe (<0,29): Disse to grupper er risici, som der med henholdsvis stor og større sandsynlighed kan tolereres. F.eks. oversvømmelse af særligt værdifule landbrugsarealer sjældnere end 20 år. Snekkeled Lille Viby KERTEMINDE Prioriterede værdier Sandsynligheder Risikomatrice 100 år 50 år 20 år 10 år 5 år Kertinge 1000 m punkt punkt Ladby m m m m m m m Kølstrup Sandsynlighed for oversvømmelse 19 Revninge Sibirien

20 KLIMATILPASNINGSPLAN Tillæg nr. 4 til Kerteminde Kommuneplan Indsatser for Klimatilpasning Indsatser Afhængig af den valgte løsning, vil økonomien blive fastlagt. Det vil ikke være muligt at realisere alle løsninger på en gang. Derfor vil det heller ikke være muligt at undgå oversvømmelser. Ud fra risikobilledet udpeges strategiske og fysiske indsatser for klimatilpasning. Ved at udpege fokusområderne er der dannet grundlag for det videre arbejde med Klimatilpasningsplanen. Den indledende screening viste, at der er områder i kommunen, som allerede i dag er truede i forbindelse med oversvømmelser - såvel udbyggede som områder i det åbne land. Klimaforandringerne kan medføre at risikoen i disse områder vil øges. De indledende kortlægninger af oversvømmelses- og risikokort skal betragtes som den første overordnet screening, der skal danne baggrund for konkrete handlinger. Derfor har Kerteminde Kommune udpeget forskellige indsatser for klimatilpasning som kommunen ønsker at arbejde med i den kommende planperiode. Generelt skal årsagen til oversvømmelser undersøges nærmere, herunder koblingen mellem kloak, vandløb, ekstrem regn og havvandsstigning og hvordan man opnår en synergi og samtidighed med andre anlægsprojekter og planlægning, så der skabes en helhedsorienteret indsats (plan, natur, vej, beredskab m.m.) Udvalgte områder Der redegøres for handlemuligheder for de fire udpeget områder på de følgende sider. Kerteminde Kommune har i denne klimatilpasningsplan udvalgt områder, hvor risikoen samlet set er størst mht. oversvømmelser fra ekstrem regn og vandløb, ekstrem regn og havvandsstigning og hvor flest værdier påvirkes og kan gå tabt. De fire udpeget områder De udvalgte områder kan ses på de følgende sider. 1. Kerteminde havn/kerteminde Bymidte - risiko for store skader ved højvande/stormflod. 2. Kystvejen Munkebo - risiko for skader ved oversvømmelse/stormflod. 3. Del af Fynshovedvej - risiko ved oversvømmelse/ stormflod. 4. Marslev/Vejruplund - risiko ved ekstrem regn. 3 Disse steder er valgt som de områder vi vil starte med at se på i denne 1. generations Klimatilpasningsplan. 2 Vi har udpeget flere områder hvor en evt. oversvømmelse kan være aktuel, disse er udpeget nærmere i en bruttoliste. Umiddelbart peger kortanalysen også på udfordringer i byerne Langeskov, Mesinge, Midskov og Dalby. 4 De udpegede områder skal efterfølgende analyseres og kvalificeres for at fastslå at der er en reel oversvømmelsesrisiko, og derefter finde passende Klimatilpasningsløsninger. 20 1

21 KLIMATILPASNINGSPLAN Tillæg nr. 4 til Kerteminde Kommuneplan Kerteminde Havn og Bymidte Et af de prioriterede områder er Kerteminde Havn og Bymidte. Området er et større område som er udpeget pga. risikoen for oversvømmelse pga. havvandsstigninger. Området er udpeget som et større sammenhængende område, idet der er en flere steder, hvor der vil være en reel oversvømmelsesrisiko. Området er udpeget dels på baggrund af risikobilledet, men også ud fra erfaringer fra Beredskabet om tidligere oversvømmelser. Området anvendes i dag til havneområde, hvor der skal ske en fremtidig byudvikling, havnerelateret erhverv, marina, helårsboliger, offentlig administration og centerområder hvoraf en stor del af bebyggelsen er bevaringsværdig eller fredet. Der ligger således en stor værdi indenfor området. Området indeholder vigtig infrastruktur. Udfordringen for at beskytte imod havvandsstigninger ligger i, at der er en forholdvis lang kyststrækning der strækker sig fra Storebælt ind i havnen og ud gennem Noret, specielt når der er vandopstuvning efter stærk storm. Udfordringen bliver ikke mindre af den forventede generelle havvandstigning er på 30 cm(+/- 20 cm) i år For at kunne kortlægge de konkrete handlemuligheder vil det i første omgang blive nødvendigt at få detailkortlagt området. Hvor er den største risikofare? Og hvor giver det mest værdi at gøre en indsats? Efterfølgende vil vi undersøge hvilke muligheder vi har for at sikre de udpegede områder mod højvande eller i det mindste minimere faren for oversvømmelse i området omkring havnen. De muligheder vi vil undersøge er bl.a virkningen af en sluse i inderhavnen, er dette realistisk og har den nogen effekt? Samt muligheden for at etablere forhøjede diger bl.a langs med Sydstranden og de øvrige kyststrækninger. I forbindelse med nye anlægsprojekter, renovering i den bevaringsværdige del af byen, og på det nye havneudviklingsområde Nordre Havnekaj, vil vi tænke Klimatilpasning ind i den kommende planlægning for områderne, således at der tænkes arkitektur ind i sammenhæng med klimatilpasnings initiativer. N Kerteminde bugt Kerteminde fjord 21

22 KLIMATILPASNINGSPLAN Tillæg nr. 4 til Kerteminde Kommuneplan Kystvejen Munkebo Området ved Kystvej/ Munkebo Skole afd. Fjordvej består af dyrkede lavtliggende marker, Dræby Fed og Skole, samt boligområdet Mosekrogen. Området er prioriteret højt, idet skolen bl.a er udpeget af beredsskabet til at være et evakueringssted og derved ikke må oversvømmes. Tilsvarende er det lavtliggende boligområde udsat for oversvømmelse. Udpegningen er baseret på en oversvømmelsesrisiko i forbindelse med havvandsstigninger/stormflod fra Kattegat i Odense Fjord, hvor der tilsvarende er vurderet på ekstrem regn mht. afledning til kloak. For at kunne kortlægge handlemulighederne vil det blive nødvendigt at få detailkortlagt de kritiske koter, hvor vandet løber over Kystvejen. Det er endvidere nødvendigt at beregne dimensionerne på kloakledninger, således at det sikres at disse kan optage og transporterer tilstrækkeligt regnvand, således at der ikke ske oversvømmelser herfra. Muligheden for at etablere et rørlagt vandløb fra Byparken under Kystvejen kan undersøges nærmere. Odense fjord N Kertinge Nor 22

23 KLIMATILPASNINGSPLAN Tillæg nr. 4 til Kerteminde Kommuneplan Dele af Fynshovedvej En del af Fynshovedvej er i stor risiko ved oversvømmelse/stormflod. Denne strækning er ikke en del af et større samlet areal, men en mindre strækning, beliggende langs med Odense Fjord mellem Fladmosevej og Tårup Vestergyde. Området er ubebygget. Fynshovedvej er en vigtig adgangsvej til Hindsholm. Det kan få alvorlige konsekvenser hvis denne adgangsvej bliver spærret ved havvandsstigninger/ stormflod. F.eks. ved manglende tilkørselsmuligheder for redningsberedskabet. Mulige tiltag kan være en hævning af vejen, eller etablering af et dige langs med Fynshovedvej. Det skal undersøges nærmere hvilken indsats der er den mest hensigtsmæssige og mest effektive, ligeledes skal det vurderes hvilket fremtidsscenarie der skal sikres imod, dette kan være afgørende for valget af de kommende tiltag. Odense fjord 23

24 KLIMATILPASNINGSPLAN Tillæg nr. 4 til Kerteminde Kommuneplan Marslev/Vejruplund Marslev/Vejruplund er i stor risiko ved ekstrem regn og ved vandløbsstigninger. Marslev/Vejruplund er en landsby beliggende tæt på Odense. Landsbyen består af blandet bolig og erhverv samt områder til offentlige formål. I selve Marslev er der et forholdvist nyt boligområde, ligesom kommunen har ledige grunde til salg. I kommuneplan er der endvidere udlagt et nyt større boligområde samt grønt område op ad Marslev By. Holev Bæk løber i området ved Marslev/Vejruplund. Vandløbet er rørlagt under en del Marslev og Vejruplund, det løber således under en del af boligerne i området. Risikokortet viser at Vejruplund er i risikozonen for oversvømmelse i forbindelse med ekstrem regn. En del af området er fælleskloakeret. I Marslev er det primært vandløbene der udgør en risiko for oversvømmelse ved vandløbstigninger og ekstremregn. Den primære årsag er at en stor del af vandløbet er rørlagt og vil blive påvirket af store vandmængder. Der har tidligere været problemer med oversvømmelse fra vandløbet på terræn. Det har endnu ikke påvirket landsbyen. Kerteminde Kommune vurderer at problemerne vil fortsætte og øges i takt med klimaændringerne. For at kunne beskytte mod fremtidige oversvømmelser, både fra vandløb og ekstrem regn, skal det vurderes hvilke mulige tiltag der vil kunne modvirke disse oversvømmelser. Første trin vil være at undersøge årsagen til oversvømmelsesproblemerne, herunder en mere detaljeret analyse af kloaksystemet. I forhold til kloak, vil der blive set på muligheden for at separere regn- og spildevand i de områder det endnu ikke er separeret. Der vil endvidere blive set på muligheden for at udnytte det udlagte grønne område 6.F.02 - Friareal, Marslev som reserve til opmagasinering af regnvand, f.eks i forbindelse med rekreative områder, og således bruge det som et element i området. På vandløbsområdet vil der blive drøftet muligheden for at åbne dele af strækket, samt evt. udføre afværgegrøfter. N Odense Kommune 24

25 KLIMATILPASNINGSPLAN Tillæg nr. 4 til Kerteminde Kommuneplan Anden planlægning Klimatilpasning i forhold til anden planlægning Kommuneplan Klimatilpasningsplanen er et kommuneplantillæg til den gældende kommuneplan Kerteminde Kommuneplan Risikostyringsplan for Odense fjord Der udarbejdes en risikostyringsplan for Odense Fjord. Udarbejdelsen sker i et samarbejde mellem Kerteminde Kommune, Nordfyns Kommune og Odense Kommune. Spildevandsplan Spildevandsplan giver et samlet overblik over de eksisterende kloakforhold og de kommende års aktiviteter på spildevandsområdet i Kerteminde Kommune. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelsesloven 32 og beskriver status og plan for kloakoplande og renseforanstaltninger, spildevandsanlæggets tilstand samt en tids- og økonomiplan for planlagte projekter. Beredsskabet Det fremgår af Beredskabsloven, at Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Redningsberedskabet består af det Kommunale beredskab og det kan suppleres med det Statslige beredskab. Det Kommunale beredskab hører under Byrådet og det har en række opgaver, som er fastlagt jfr. beredskabsloven. Kerteminde Kommune har i 2011 udarbejdet en Handleplan for stormflod som redningsberedskabet følger i en oversvømmelsessituation. Nabokommuner Ligesom Kerteminde Kommune har vores nabokommuner Odense Kommune, Nyborg Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune også udarbejdet planer for klimatilpasning. Der er i spildevandsplanen lagt op til at i alt 198 ejendomme i det åbne land skal have forbedret spildevandsrensning, heraf planlægges de 66 spildevandskloakeret, mens de øvrige 132 ejendomme selv skal stå for forbedret rensning af spildevandet. Desuden er der i planen lagt op til, at en række landsbyer skal separatkloakeres ligesom de regnbetingede udløb til recipienter skal undersøges nærmere med henblik på at reducere belastningen af vandområderne. Klimalokalplaner Med en ændring af planloven er det nu en mulighed for kommunerne, at udarbejde klimalokalplaner. Tidligere har det kun været muligt for kommunerne at benytte såkaldte arkitektoniske og funktionelle forhold som planlægningsmæssige begrundelser, når de udarbejdede lokalplaner. Dermed kan kommunerne nu udarbejde klimalokalplaner som tager højde for kraftig regn, oversvømmelser og forurening. Dermed er der mulighed for at implementere klimatilpasningen lokalt i et specifikt område. 25

26 KLIMATILPASNINGSPLAN Tillæg nr. 4 til Kerteminde Kommuneplan Fremlæggelsespåtegning Således vedtaget fremlagt i offentlig høring af Kerteminde Byråd den På Byrådets vegne: Hans Luunbjerg / Tim Jeppesen Borgmester Kommunaldirektør 26

27 KLIMATILPASNINGSPLAN Tillæg nr. 4 til Kerteminde Kommuneplan Bilag 1 - Miljøvurdering Miljøvurdering af planer og programmer Planer og programmer, der udarbejdes af en offentlig myndighed og som fastlægger rammer for fremtidige anlæg eller arealanvendelser er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer (nr. 939 af 3. juli 2013). Kommunens afgørelse i forhold til 3 stk.1 nr. 3 i lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer blev offentliggjort sammen med forslaget til kommuneplantillæg den 1. juli 2014 Det betyder at der skal udarbejdes en redegørelse for planen eller programmets mulige påvirkning af miljøet. Hvis planen eller programmet kun fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer eller programmer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis de må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Tillæg nr. 4 til Kerteminde Kommuneplan klimatilpasningsplan er omfattet af loven, idet Kerteminde Kommuneplan er omfattet af loven. Klimatilpasningsplanen indeholder retningslinjer for planlægning, klimasikring af trafikforbindelser, lokalplanlægning, håndtering af regn- og spildevand samt administrationspraksis. Klimatilpasningsplanen fastlægger ikke på dette niveau rammer for konkrete anlæg eller arealer, men er retningsgivende for den fremtidige planlægning i hele kommunen. Dermed får retningslinjerne først en indvirkning, når der udarbejdes planer eller programmer for konkrete anlæg eller arealer. Det vurderes derfor at klimatilpasningsplanen på dette overordnede niveau ikke i sig selv kan antages at få væsentlig indflydelse på miljøet. Vurderingen af miljøpåvirkningen kan først foretages, når der udarbejdes planer for konkrete anlæg eller arealer, med udgangspunkt i klimatilpasningsplanens retningslinjer. Det vurderes derfor at der ikke skal foretages miljøvurdering af klimatilpasningsplanen og at miljøvurderingen i stedet skal udarbejdes når der foreligger en plan eller et program, der fastlægger rammerne for et konkret anlæg eller areal. Høring og klageret for afgørelsen efter lov om miljøvurdering af planer og programmer følger Planlovens bestemmelser for kommuneplantillægget. 27

28 KLIMATILPASNINGSPLAN Tillæg nr. 4 til Kerteminde Kommuneplan Bilag 2 - Baggrundsrapport Baggrundsrapport for kortlægning og analyser Baggrundsrapport I forbindelse med udarbejdelsen af Klimatilpasningsplanen er der lavet en baggrundsrapport for kortlægningen af værdikort, oversvømmelseskort og risikokort. Rapporten er udarbejdet af rådgivningsfirmaet NIRAS som også har lavet selve kortlægningen. Rapporten fungerer som bilag til Klimatilpasningsplanen og er at finde i sin helhed på kommunens hjemmeside. Rapporten er en kortlægning og analyse som skitsere risikobilledet i Kerteminde Kommune. Ved at sammenholde oversvømmelseskort med vigtige værdier fremkommer et risikobillede, som viser hvor der er risiko for store værditab i forbindelse med en oversvømmelsessituation. Teknisk notat fra Kerteminde Forsyning A/S Oversvømmelseskort for Kerteminde, Munkebo og Langeskov Forud for baggrundsrapporten fik Kerteminde Forsyning A/S udarbejdet et teknisk notat for en oversvømmelseskortlægning af Kerteminde, Munkebo og Langeskov by. Notatet blev udarbejdet af Grontmij A/S. Efterfølgende er disse oversvømmelseskort som indeholder regnhændelser for de tre byer, medtaget i den samlede kortlægning af værdikort, oversvømmelseskort og risikokort i baggrundsrapportens analyse. 28

29 KLIMATILPASNINGSPLAN Tillæg nr. 4 til Kerteminde Kommuneplan Kortbilag 1-4 Risikobillede Kortlægning Klimatilpasningsplanen baseres på en kortanalyse som tegner et risikobillede. Risikokortene er bilag til klimatilpasningsplanen. Risikobilledet viser områder i Kerteminde Kommune med risiko for værditab i forbindelse med oversvømmelse. Risikokortene er fremkommet ved, at oversvømmelseskort sammenholdes med værdikortlægning. Risikokort Risikokortene viser områder med risiko for værditab i oversvømmelsessituationer forudsaget af havvandsstigning, ekstrem regnvand, overløb af vandløb og forhøjet grundvand. De fire kortbilag ses på de efterfølgende sider. Værdikort Værdikort er et celle- / gridopdelt kort, som for hver celle angiver det værditab, der kan opstå ved en oversvømmelse af hele cellen. Cellernes værdi kan enten være en værdi i kr., som angiver cellernes samfundsøkonomiske værdi, eller cellerne kan være tildelt point, som repræsenterer en relativ værdi imellem anvendelsestyperne. Vægtningen i værdikortet tager udgangspunkt i en politisk bestemt værdi- eller pointliste, der er valgt og prioterede af kommunen. Værdikortet viser celler med værdi i 100 x 100 meter. Oversvømmelseskort Der er udarbejdet 4 forskellige oversvømmelseskort for arealerne i Kerteminde Kommune. De viser risikoen for oversvømmelser forudsaget af havvandsstigning, ekstrem regnvand, overløb af vandløb og forhøjet grundvand. 29

30

31 Risikobillede for havvandsstigning N MUNKEBO KERTEMINDE LANGESKOV Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4, 5300 Kerteminde Tlf Risikobillede for havvandsstigning Klimatilpasningsplan Dato: April 2014 Målforhold: 1: Kortbilag 1

32

33 Risikobillede for ekstrem regn N MUNKEBO KERTEMINDE LANGESKOV Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4, 5300 Kerteminde Tlf Risikobillede for ekstrem regn Klimatilpasningsplan Dato: April 2014 Målforhold: 1: Kortbilag 2

34

35 Risikobillede for overløb af vandløb N MUNKEBO KERTEMINDE LANGESKOV Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4, 5300 Kerteminde Tlf Risikobillede for overløb af vandløb Klimatilpasningsplan Kortbilag 3 Dato: April 2014 Målforhold: 1:125000

36

37 Risikobillede for grundvand N MUNKEBO KERTEMINDE LANGESKOV Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4, 5300 Kerteminde Tlf Risikobillede for grundvand Klimatilpasningsplan Kortbilag 4 Dato: April 2014 Målforhold: 1:125000

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune

Læs mere

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 i Kommuneplan 2014-2026 Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune December 2013 Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.02

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013. Klimatilpasningsplan. Forslag

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013. Klimatilpasningsplan. Forslag Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasningsplan Forslag Tillæg nr. 11- Forslag 20.01.2015 Offentlighedsperiode Forslaget er i offentlig høring fra den 20.01.2015 til den 17.03.2015 Indsigelser,

Læs mere

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Resumé Denne miljørapport er en overordnet vurdering af miljøkonsekvenserne for gennemførelsen af risikostyringsplanen. Det vurderes at flere

Læs mere

Resume. Spildevandsplan 2014-2017

Resume. Spildevandsplan 2014-2017 Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan 2012-2016

Tillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan 2012-2016 Returadresse: Køge Kommune, Miljø Torvet 1, 4600 Køge Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Dokumentnummer Sagsnummer Miljø 14-10-2014 2014-137352 2012-25278 Tillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: 06.00.05-P16-2-14

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Februar 2015 sag nr. 14-35138. Tillæg 2 til Spildevandsplan 2013 2024 Svendborg Kommune

Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Februar 2015 sag nr. 14-35138. Tillæg 2 til Spildevandsplan 2013 2024 Svendborg Kommune Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Februar 2015 sag nr. 14-35138 Tillæg 2 til Spildevandsplan 2013 2024 Svendborg Kommune Omdannelse af område ved Gudme Rådhus, Kirkegade 14 Vedtaget af Miljø,

Læs mere

Vedr. endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan, Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Vedr. endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan, Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune - Sag: 2013/35851 158 Id: 06.00P00 Afdelingsnavn Center for Plan, Klima og Trafik Postadresse Postboks 10, 3200 Helsinge 26. januar 2015 Personlig henvendelse Rådhusvej 3 3200 Helsinge tlf: 7249 6009 e-mail:

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg 46 Kommuneplan 2010-2022 Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg 46 Kommuneplan 2010-2022 Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune Forslag til Kommuneplantillæg 46 Kommuneplan 2010-2022 Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune August 2015 Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 46 Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune Offentlig bekendtgørelsesdato:

Læs mere

3. Nordsjællands Landboforening 4. Grundejerforeningen Jellerødgård

3. Nordsjællands Landboforening 4. Grundejerforeningen Jellerødgård NOTAT Karen Tommerup 22. juni 2014 Resume af høringssvar til Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-17 og Kommuneplantillæg 3 Klimatilpasning Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-2017 og det tilhørende

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021

Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021 Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 15. april 2016 Sagsid 16/4286 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021 Omhandlende: - Hermelintoften - et kommende boligområde på matrikel 7af og 90f V. Vedsted By, V.

Læs mere

Samarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter

Samarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter Samarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter Indhold Udfordringen Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

Klimatilpasningsplan 2015

Klimatilpasningsplan 2015 FORSLAG Indhold 1. Indledning... 3 2. Det fremtidige klima... 5 2.1 Klimascenarier... 5 2.2 Konsekvenser af klimaændringerne... 6 2.3 Fordele og ulemper ved klimaændringerne... 7 3. Screeningskort... 9

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

Strategi for klimatilpasning. November 2011

Strategi for klimatilpasning. November 2011 Strategi for klimatilpasning November 2011 Godkendt af kommunalbestyrelsen den 15. december 2011 Strategi for klimatilpasning Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Cowi A/S og klimatilpasningsprojektgruppen

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14

Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14 Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14 Tillægget omfatter: Spildevandsrensning i det åbne land ved Alken, Boes, Illerup og syd for Låsby Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf.

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Tillæg nr. 13 Spildevandsplan 2012-2019. Boligområde ved Tøndervej i Bastrup - omfattet af lokalplan 1218-12. By- og Udviklingsforvaltningen.

Tillæg nr. 13 Spildevandsplan 2012-2019. Boligområde ved Tøndervej i Bastrup - omfattet af lokalplan 1218-12. By- og Udviklingsforvaltningen. Tillæg nr. 13 Spildevandsplan 2012-2019 Boligområde ved Tøndervej i Bastrup - omfattet af lokalplan 1218-12 By- og Udviklingsforvaltningen Miljø Sagsnr. 14/17738 September 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

TELEFON 87 92 22 00 TELEFAX 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN

TELEFON 87 92 22 00 TELEFAX 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN SAMSØ KOMMUNE Teknisk Afdeling SØTOFTE 10, TRANEBJERG 8305 SAMSØ TELEFON 87 92 22 00 TELEFA 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN SCREENING FOR

Læs mere

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id. Odder Kommune 9 Redegørelse Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.: 727-2013-70537 Indhold 1. Indledning... 3 2. Integrering af miljøhensyn... 3 3. Miljørapportens

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

Klimatilpasning og detaljerede højdedata

Klimatilpasning og detaljerede højdedata Klimatilpasning og detaljerede højdedata 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod

Læs mere

Klimatilpasningsplan

Klimatilpasningsplan Klimatilpasningsplan Forslag til Tillæg nr. 13 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Fremlægges fra 13. august 2014 til 8. oktober 2014 (begge dage incl.) 1 TITEL Tillæg nr. 13 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Læs mere

Klima tilpasning på Fanø

Klima tilpasning på Fanø Klima tilpasning på Fanø Diger, stormfloder, havstigninger Agenda21-gruppens digegruppe : Svend Lauridsen, Sønderho, talsmand Oluf Holm, Sønderho Niels Christian Nielsen, Nordby Michael Møller, Nordby

Læs mere

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Skabelon. til klimatilpasningsplan. Et led i realiseringen af den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland

Skabelon. til klimatilpasningsplan. Et led i realiseringen af den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland Skabelon til klimatilpasningsplan Et led i realiseringen af den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland Skabelonen er et projekt igangsat af Region Midtjylland og udført i fællesskab med en række

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Forslag til klimatilpasningsplan

Forslag til klimatilpasningsplan TEKNIK OG MILJØ Forslag til klimatilpasningsplan Bilag 1: Indsatsbeskrivelser Udarbejdet af Teknik og Miljø 2013 Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg ved skybrud i juni 2013 Forslag til klimatilpasningsplan

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Opdatering af spildevandsplan og tidsplan for Gl. Stevns

Opdatering af spildevandsplan og tidsplan for Gl. Stevns Teknik og Miljø Opdatering af spildevandsplan og tidsplan for Gl. Stevns Tillæg 5 til Spildevandsplan 2012 2020 Vedtaget af Kommunal Bestyrrelsen d. XX. xxxx XXXX 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Spildevandsplan 2001 2008, Odder Kommune, tillæg nr. 13: Separatkloakering af boligområde, lokalplan 3023

Spildevandsplan 2001 2008, Odder Kommune, tillæg nr. 13: Separatkloakering af boligområde, lokalplan 3023 Spildevandsplan 2001 2008, Odder Kommune, tillæg nr. 13: Separatkloakering af boligområde, lokalplan 3023 Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder 10-09-2013 Sags Id. 727-2013-6543 Dok id. 727-2013-36223 Side 1/16

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 består for kommunerne

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg september 2011 Lykke Leonardsen og Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endetligt vedtaget af vores Borgerrepræsentation d. 25 august 2011 Hovedudfordringer for

Læs mere

Ideoplæg til temaplan for større vindmøller

Ideoplæg til temaplan for større vindmøller Ideoplæg til temaplan for større vindmøller april 2012 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk Forord Med dette oplæg indkalder

Læs mere

Præsentationens indhold :

Præsentationens indhold : Præsentationens indhold : Truslen fra vandet kort om skybrud og stormflod Hvad skete der og hvor kom vandet fra? Hvad gør vi? og hvem gør hvad? Henrik Lynghus Markedschef Klimatilpasning Vand og natur

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 RESUMÉ UDKAST, DECEMBER 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN Frederiksberg Kommune Klimatilpasningsplan 2012 RESUMÈ Udkast, december 2012 Rådgiver: Rambøll Danmark A/S Frederiksberg Kommune

Læs mere

REGNVANDSBASSINER - EN GRUND MINDRE ELLER MINDRE GRUNDE?

REGNVANDSBASSINER - EN GRUND MINDRE ELLER MINDRE GRUNDE? REGNVANDSBASSINER - EN GRUND MINDRE ELLER MINDRE GRUNDE? Dyre dråber eller en dråbe i havet? KLOAKFORSYNINGEN Regn med, at det regner! Den der fejler i sin forberedelse... Én grund mindre eller mindre

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 73.1. Udstykning af Bygaden 37 i Landsbyen

Forslag til Lokalplan nr. 73.1. Udstykning af Bygaden 37 i Landsbyen Forslag til Lokalplan nr. 73.1 Udstykning af Bygaden 37 i Landsbyen August 2014 Indhold Hvad er en lokalplan? Fremlæggelsesperiode... 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger... 3 Klagevejledning...

Læs mere

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning Temadag om Vandhandleplaner Samtænkning af klimatilpasning og vandplan 2 - en ønskeseddel v/inge Halkjær Jensen Aarhus Vand A/S Tekstslide SPLASH - 1 layout Skift layout: Højreklik på slidet / layout og

Læs mere

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og

Læs mere

10.2 Byggesagsspørgsmål Fastlæggelse af grænseværdier ved kystnært byggeri.

10.2 Byggesagsspørgsmål Fastlæggelse af grænseværdier ved kystnært byggeri. Kapitel 10 10. Anbefalinger til kommunale beslutninger og tiltag Oversigt 10.1 Beredskab Eksisterende beredskabsplan revideres og tilpasses kystplanen. Første prioritet: Lavtliggende byområder (klasse

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015 Debatoplæg Vindmøller ved Tollestrup Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Visualisering nr. 1. Projektets to 140 meter høje vindmøller set fra motorvejsbro

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Herlev Kommunes spildevandsplan 2010-19

Tillæg nr. 2 til Herlev Kommunes spildevandsplan 2010-19 Tillæg nr. 2 til Herlev Kommunes spildevandsplan 2010-19 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Planlægningsgrundlag 3 3. Kloakering af 3 ejendomme på Gammelgårdsvej og Valnæsvej 4 4. Tidsplan 5 5. Økonomi

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Lavtliggende grunde

Læs mere

Tillæg 5 til Spildevandsplan

Tillæg 5 til Spildevandsplan Tillæg 5 til Spildevandsplan 2008-2015 Kloakering af nyt boligområde ved Ølsted 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Areal og ejerforhold... 4 5. Regn - og spildevandsafledning...

Læs mere

Tillæg 3 til Spildevandsplan 2013-2017 Krav til spildevandsrensning i det åbne land indenfor områder udpeget i vandplanen

Tillæg 3 til Spildevandsplan 2013-2017 Krav til spildevandsrensning i det åbne land indenfor områder udpeget i vandplanen Tønder Kommune Udkast til: Tillæg 3 til Spildevandsplan 2013-2017 Krav til spildevandsrensning i det åbne land indenfor områder udpeget i vandplanen August 2014 Udarbejdet til: Tønder Kommune Kongevej

Læs mere

Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019

Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019 Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019 Bilag Klima, natur og miljøpolitikken bygger på følgende visioner fra Vision 2017 og Vision 2021: I Randers Kommune følger vi klimaplanen frem mod 2030 (75 procent

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme C.5.3.

Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme C.5.3. Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme C.5.3. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret

Læs mere

Strategi for nedsivning og lokal afledning af regnvand -tillæg til spildevandsplan

Strategi for nedsivning og lokal afledning af regnvand -tillæg til spildevandsplan Strategi for nedsivning og lokal afledning af regnvand -tillæg til spildevandsplan Indhold Mål... 2 Klimaet ændrer sig... 2 Kan vi forudsige oversvømmelser?... 2 Hvad kan vi gøre?... 4 Principper for lokal

Læs mere

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord INDHOLD LOKALPLANENS... 1 Lokalplanens baggrund... 1 Offentlig fremlæggelse... 1 Lokalplanområdet... 2 Lokalplanens formål og

Læs mere

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Samlet af Trekantområdet Danmark sekretariatet. Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Afsender Resumé Bemærkninger Vejle Amts Historiske Samfund (Billund og Vejle) Historisk Samfund bakker

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013.

Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013. Vej- og Parkafdelingen VandPlus projekt Lindevangsparken og Sløjfen. Afgørelse om ikke VVMpligt Lovgivning - VVM Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013.

Læs mere

Skal byrådet tillade en vindmøllepark i Koster Vig?

Skal byrådet tillade en vindmøllepark i Koster Vig? Skal byrådet tillade en vindmøllepark i Koster Vig? Hvad siger Kommuneplan 2009 21, Hovedstruktur og retningslinjer? 7.2 Kystnærhedszonen (s. 51, KP09, bind 1) Mål (s 51, KP09, bind 1) Kysternes benyttelse

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 5.BE.1 - Kertingejuni 2014 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Indhold Forslag til Kommuneplantillæg

Læs mere

Klimatilpasning. Oversvømmelser. Rednings-beredskab og Beredskab. Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk. PRIMOseminar, 2014-10-08

Klimatilpasning. Oversvømmelser. Rednings-beredskab og Beredskab. Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk. PRIMOseminar, 2014-10-08 PRIMOseminar, 2014-10-08 Klimatilpasning Oversvømmelser Rednings-beredskab og Beredskab Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 - Klima og klimaændringer - Modeller til simuleringer - Risikovurderinger (økonomisk)

Læs mere

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,

Læs mere

Principper for åbning af Østerå gennem byen

Principper for åbning af Østerå gennem byen Punkt 11. Principper for åbning af Østerå gennem byen 2014-2435 By- og Landskabsudvalget og Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at åbningen af Østerå gennemføres i etaper som en

Læs mere

Klimatilpasningsplan 2014-2017. august 2014

Klimatilpasningsplan 2014-2017. august 2014 Klimatilpasningsplan 2014-2017 august 2014 1 Indhold... 1 Forord... 3 Hvorfor klimatilpasning?... 4 Regeringens handlingsplan for klimasikring... 4 Forventede klimaændringer... 4 Hvad har vi gjort indtil

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Den samlede økonomi. Resume

Den samlede økonomi. Resume Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg

Læs mere

Risikostyringsplan for Vanddistrikt Jylland og Fyn. EU Oversvømmelsesdirektiv

Risikostyringsplan for Vanddistrikt Jylland og Fyn. EU Oversvømmelsesdirektiv Risikostyringsplan for Vanddistrikt Jylland og Fyn EU Oversvømmelsesdirektiv 2015 Titel: Risikostyringsplan for Vanddistrikt Jylland og Fyn Udgiver: Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig www.kyst.dk

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2012-2020 Hvalpsund Havn

Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2012-2020 Hvalpsund Havn Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2012-2020 Hvalpsund Havn Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54482 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2. Lov-

Læs mere

Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11

Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11 HOFOR Hovedstadsområdets Forsyningsselskab Ørestads Boulevard 35 DK-2300 København S. Vedr.: Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11 Revideret iht. aftale

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip

Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip Kort over kloakopland 1A34 (rød streg) og området hvor regnvandsbassinet placeres

Læs mere

Lovgrundlag. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3.

Lovgrundlag. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3. Indholdsfortegnelse Tillæg nr. 2 3 Lovgrundlag 4 Plangrundlag 5 Fordebat 7 Spildevandsanlæg 8 Miljømæssige konsekvenser 12 Økonomi 17 Miljø- og servicemål 18 Tidsplan 20 Berørte matrikler og arealbehov

Læs mere

Tillæg 3 til Spildevandsplan 2012 2020:

Tillæg 3 til Spildevandsplan 2012 2020: Tillæg 3 til Spildevandsplan 2012 2020: Separatkloakering af Bjælkerup (Bjælkerup B1) etapeinddeling og bassinplacering Vedtaget af Stevns Kommunes Kommunal Bestyrelse d. 27. februar 2014. 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. ejendomme i det åbne land

Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. ejendomme i det åbne land Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 8. september 2015 Journal nr. 15/3845 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. ejendomme i det åbne land - Ejendomme udpeget til indsats om forbedret rensning i

Læs mere

Spildevandsplan 2012-2019. Tillæg nr. 8. Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land

Spildevandsplan 2012-2019. Tillæg nr. 8. Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land Spildevandsplan 2012-2019 Tillæg nr. 8 By- og Udviklingsforvaltningen Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land Sagsnr. 14/2022 April 2016 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 31 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 31 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 31 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE PROMENADEBYEN / TOLDBODGADE ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 1 SKIBHUSKVARTERET SKIBHUSENE VOLLSMOSE STIGE Ø HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I

Læs mere

Kommune / vandløbsrepræsentant møde forår 2012

Kommune / vandløbsrepræsentant møde forår 2012 Kommune / vandløbsrepræsentant møde forår 2012 17.00 Velkomst og præsentation af dagens program (Paul) 17.10 Vandløbsvedligeholdelse (Jimmi og Allan) Vandløbsvedligeholdelse 2011 Drænsager 2011 Vandløbsvedligeholdelse

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 10.013 for nedlagt sygehus i Nibe K O M M U N E P L A N Den 23. februar 2015 er kommuneplantillæg 10.013

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere