Kommuneplan Udviklingsstrategier. Høje-Taastrup Kommune. tillæg til kommuneplan 2000, bind 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommuneplan 2006. Udviklingsstrategier. Høje-Taastrup Kommune. tillæg til kommuneplan 2000, bind 1"

Transkript

1 1 Høje-Taastrup Kommune Udviklingsstrategier Kommuneplan 2006 tillæg til kommuneplan 2000, bind 1 Kommuneplan 2006, Bind 1 af 4 Udviklingsstrategier Tillæg til Kommuneplan 2000, bind 1 Udgivet 2006 Redaktion: Byrådscentret, Høje-Taastrup Kommune Oplag: 600 stk. Foto: Kenn Thomsen, Ole Rasch, Else Trier, JW Luftfoto og Høje-Taastrup Kommune Luftfoto: DDO COWI Layout og dtp: Tankegang a-s Trykkeri: Nordtryk a-s Bind1,3_omslag.indd :58:25

2 1 Udviklingsstrategier (2016) Kommuneplan 2006 tillæg til Kommuneplan 2000, bind 1 1

3 2

4 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Delområde: Stationsnære områder... 7 Delområde: Hedehusene sydøst Delområde: Ældre erhvervsområder Delområde: Detailhandel Delområde: Kolonihaver Delområde: Landsbyerne

5 4

6 Forord Kommuneplan 2006 bygger på kommunens udviklingsstrategiske redegørelse og handlingsplan. Byrådet besluttede her, at Kommuneplanen skulle revideres delvis. Siden beslutningen er der kommet ny lovgivning og nye regionplanretningslinjer, og Byrådet har derfor besluttet at udvide den delvise revision af Kommuneplanen, så man udnytter de nye muligheder fuldt ud og opfylder kravene i Regionplan Byrådet har derfor valgt seks temaer for revisionen: Stationsområderne Hedehusene sydøst Ældre erhvervsområder Detailhandel Kolonihaver Landsbyer Kommuneplan 6 dækker perioden (2016). Den delvise revision er startet med indkaldelse af forslag og ideer til planlægningen i perioden 7. juni til 31. august Der har i perioden været afholdt tre borgermøder. Der er indkommet over 60 forslag til planlægningen fra 31 borgere, foreninger og institutioner samt fra virksomhederne i kommunen. Disse forslag er undersøgt og vurderet og har været forelagt Byrådet ved behandlingen af forslag til Kommuneplan Forslag til Kommuneplan 2006 har været i offentlig høring i perioden 8. februar til 5. april I høringsperioden indkom 56 skriftlige forslag, kommentarer og indsigelser fra borgere, virksomheder, myndigheder og institutioner. Der har været afholdt et velbesøgt borgermøde i Hedehusene 1. marts 2006, og der har været en særkilt debat om kommuneplanen på kommunens hjemmeside. Med baggrund i dette har Byrådet på mødet d. 29. august 2006 vedtaget kommuneplan 2006 endeligt med tilhørende miljørapport. Ved vedtagelsen udgik samtidig forslaget om nyt kolonihaveområde nord for Hakkemosen, idet Byrådet ønsker forelagt et forslag til kommuneplantillæg for nyt kolonihaveområde efterfølgende. Tillæg til Kommuneplan 2000, bind 1, Udviklingsstrategier. I Kommuneplan 2000, bind 1, Udviklingsstrategier suppleres Politikområde, Fysisk planlægning, med dette tillæg: Delområde: Stationsnære områder (nyt delområde) Delområde: Hedehusene sydøst (nyt delområde) Delområde: Ældre erhvervsområder (nyt delområde) Delområde: Detailhandel (Delområde Detailhandel i Kommuneplan 2000 udgår og erstattes af dette ny afsnit) Delområde: Kolonihaver (nyt delområde) Delområde: Landsbyer (nyt delområde) For hvert delområde er der beskrevet baggrundsoplysninger, målsætning og opgaver. Byrådet vil i planperioden tage nærmere stilling til, hvornår opgaverne skal igangsættes, idet der blandt andet skal tages stilling til en frigivelse af de nødvendige ressourcer. Byrådet tager således ikke stilling til igangsættelse af opgaverne med vedtagelse af Kommuneplanen. Eksisterende øvrige afsnit i bind 1, Kommuneplan 2000 opretholdes i det omfang, de ikke er i strid med vedtagelserne i ovenstående tillæg. Revideret bind 2, Arealanvendelse Tillæg til bind 1 suppleres med et nyt revideret bind 2, Arealanvendelse Kommuneplan Det reviderede bind 2 rummer således både de rettelser, der er en følge af planlægningen siden 2000, samt en række nye retningslinjer, som er en følge af Byrådets behandling af de 6 valgte temaer for revisionen. Revideret bind 3, Planredegørelse Der er udarbejdet et nyt bind 3, Planredegørelse, Kommuneplan Redegørelsen rummer oplysninger, som ligger til grund for planlægningen. Ud over sta tistiske oplysninger for en række sektorområder rummer redegørelsen en boligudbygningsplan og en befolkningsprognose, en oversigt over forholdet til anden planlægning og en oversigt over kommunens planlægning siden Endelig er forholdet til kommunens økonomiske planlægning beskrevet, og i bilag til redegørelsen findes en detailhandelsanalyse og en miljørapport over planen. I forbindelse med planens endelige vedtagelse er der supplerende optrykt den sammenfattende redegørelse og miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Her findes samtidig et rettelsesblad til planredegørelsen. 5

7 6

8 Delområde: Stationsnære områder Målsætninger Antallet af boliger i bymidterne skal fastholdes og udbygges, så der kommer mere liv i byen uden for butikkernes åbningstider, og så den kollektive trafik understøttes bedst muligt. Handelslivet i bymidterne skal udbygges, så den størst mulige andel af borgernes indkøb kan foregå lokalt, og så handelslivet understøtter bymidtens funktion som byens mødested. Den kollektive trafik skal understøttes ved at give mulighed for tættere bebyggelse i de stationsnære områder og ved at indpasse funktioner med mange arbejdspladser samt muligheder for daglige indkøb i områderne nær stationerne. Udvikling af bymidterne skal ske efter en samlet planlægning, der søger at optimere mulighederne for handels- og byliv, indpasse nye boliger og andre aktiviteter i bymidten samt sikre, at byens fysiske og sociale tilstand lever op til tidens krav til en moderne by. Baggrund Kommunen rummer 3 stationsbyer. For at få den bedst mulige udnyttelse af den kollektive transport i regionen fastlægger Regionplan 2005, at kommunen skal udpege og afgrænse stationsnære områder for at understøtte den kollektive transport og udnytte byområdet bedst muligt. De tre stationsnære områder er således som udgangspunkt beliggende mindre end 1 kilometer fra stationerne, således at man kan gå til stationen. De stationsnære områder er byernes knudepunkter, hvor der er byliv, mødesteder, boliger, service, handel, arbejdspladser og institutioner. Byrådet ønsker, at de stationsnære områder skal udnyttes bedst muligt, så man så vidt muligt undgår at skulle foretage nye udvidelser af byområdet. Det betyder, at der i byområdet skal søges indpasset nye bebyggelser, og i det stationsnære område kan dette ske ved at gøre byen tættere og tillade højere bygninger. I det stationsnære område skal der ikke bygges nye parcelhuse, men derimod etageboliger og tæt/lave bebyggelser. Det betyder samtidig, at der må stilles store krav til byens trafiksystem, til byens fælles friarealer samt krav om en optimal udnyttelse af de samlede parkeringsmuligheder i områderne. Udvikling af handelslivet er en vigtig brik til at gøre områderne levende og tiltrækkende. Inden for de stationsnære områder har Byrådet derfor afgrænset en bymidte, hvor handelslivet skal koncentreres. Når handelen koncentreres i bymidten bliver udviklingsmulighederne for den enkelte handlende bedst mulige, og man får fastholdt den størst mulige andel af borgernes indkøb lokalt. Samtidig er handelslivet med til at understøtte byens funktion som mødested. Og når handelslivet koncentreres i områder nær stationerne, understøttes den kollektive transport samtidig. Inden for de stationsnære områder skal der placeres de virksomheder, der anvender mange medarbejdere, og som kan have glæde af den nære beliggenhed til den kollektive trafik. Helhedsplaner for byfornyelsen Udviklingen af bymidterne er en proces, der tager mange år, og som kræver store investeringer. Udgangspunktet for omdannelsesarbejdet er derfor, at der skal udarbejdes en samlet plan for hver af de tre stationsbyer for den fremtidige udvikling af bymidterne. I Taastrup er denne plan vedtaget og under gennemførelse. I Høje Taastrup er planen under udarbejdelse og skal derefter gennemføres. I Hedehusene vil Byrådet arbejde for, at der i den kommende planperiode bliver udarbejdet en tilsvarende samlet plan for udviklingen. Planloven giver Byrådet kompetence til at justere afgrænsningen af de stationsnære områder. I Hedehusene er afgrænsningen derfor justeret for at give mulighed for den ønskede udvikling af den ny bydel Hedehusene sydøst og Hedehusene sydvest. Ikke kun de stationsnære områder, men hele byen skal opleves som en velfungerende helhed. Der skal være sammenhæng mellem bymidterne og de omliggende 7

9 bydele, og de enkelte bydele skal også hver især bidrage til byens liv og være attraktive. Byrådet har vedtaget, at der i planperioden skal arbejdes med projekt Kulturringen i kvarteret omkring Selsmosen i Taastrup. Projektet sigter mod at hæve områdets image og styrke kulturinstitutionerne i området ved fysiske tiltag og aktiviteter. Planens formål er desuden at skabe større sammenhæng mellem området og Taastrup Bymidte. Byrådet tager endelig stilling til projekt Kulrurringens økonomi i oktober Tilsvarende er der behov for at se på udviklingen i Charlotteagerkvarteret i Hedehusene. Kvarteret er temmelig isoleret i forhold til resten af byen og rummer ikke den flerhed af forskellige aktiviteter og arbejdspladser, som karakteriserer en moderne attraktiv bydel. I området findes en meget stor andel af almene boliger med en koncentration af sociale problemer. Områdets fysiske udformning lægger ikke op til en fuld udnyttelse af de i øvrigt gode muligheder for rekreative aktiviteter, der findes både i nærområdet og i den overordnede grønne struktur. Området trænger således til et samlet løft fysisk, aktivitetsmæssigt og imagemæssigt. Med lovgivningen om støtte til områdefornyelse er der mulighed for at opnå støtte til områdets udvikling. Høje- Taastrup Kommune og boligselskaberne i Charlotteagerkvarteret har i 2006 udarbejdet en helhedsplan for området og ansøgt landsbyggefonden om støtte til at realisere helhedsplanen. Byrådet vil i 2007 overveje, om der skal søges støtte til områdets udvikling via lovgivningen om områdefornyelse. Nogle af de ældre erhvervsområder har en bygningsstruktur, der ikke længere svarer til moderne virksomheders behov, og områderne er i risiko for at forslumme. I andre tilfælde udvikler byen sig rundt om erhvervsområdet og gør en omdannelse aktuel. Erhvervsområdet syd for Hedehusene station kan bidrage positivt til udviklingen både i Hedehusene Bymidte og Aftenstemning på den nyrenoverede Køgevej (nu Taastrup Hovedgade). 8

10 i Hedehusene syd og sydøst, hvis det omdannes og fornyes. Der er derfor behov for at se på mulighederne i dette område. Når områder skal byfornyes, skal planerne for arbejdet udformes i samarbejde med interessenterne i området. Byernes kulturmiljøer Når der sker udvikling, og der nogle steder bygges tættere, sker det af og til på bekostning af byens kulturværdier. Ved enhver omdannelse vil der skulle fjernes noget for at give plads til det nye. For at undgå, at denne proces sletter vigtige dele af vores kulturarv, vil Byrådet arbejde for, at der foretages en kortlægning af de vigtige kulturmiljøer i de stationsnære områder. Kortlægningen skal anvendes til en prioritering af, hvilke kulturmiljøer og kulturtræk der skal bevares i det videre arbejde. Opgaver Byrådet vil arbejde for: Opgaver i den vedtagne helhedsplan for Taastrup Bymidte gøres færdige, bl.a. ved gennemførelse af sociale og kulturelle aktiviteter som vedtaget af Byrådet, ligesom der tages stilling til økonomien i projekt Kulturringen. Den påbegyndte helhedsplan for udvikling af Høje-Taastrup Bymidte færdiggøres som vedtaget af Byrådet. Helhedsplan for Hedehusene Bymidte påbegyndes, med særlig fokus på udvikling af handels- og byliv, sammenhæng mellem bymidten og boligområderne. Et emne i planen er en evt. fremtidig omdannelse/områdefornyelse af erhvervsområdet syd for jernbanestationen. Plan for områdefornyelse af boligområdet Charlotteager, med formålet at modvirke isolering af området fra resten af byen samt modvirke en negativ udvikling i området. Planen søges realiseret med støtte fra landsbyggefonden og evt. andre fonde. Kortlægning af kulturarv, bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i de stationsnære områder.!! 9

11 Delområde: Hedehusene sydøst Målsætninger Den nye bydel skal udvikles, så den både i kraft af omfang og indhold kan indgå dynamisk i byens liv og bidrage positivt til byen. Den sta tionsnære beliggenhed skal udnyttes i forhold til bygningstæthed og -struktur. Heri indgår i særlig grad det store potentiale, der ligger i en omdannelse af de eksisterende erhvervsvirksomheder. Den nuværende bymidte skal arealmæssigt og funktionelt ændres, så området spænder på tværs af jernbanen og dermed nedbryder den nuværende fysiske og visuelle adskillelse. Den nye bydel omfatter dels det eksisterende erhvervsområde umiddelbart syd for stationsområdet, dels de store ubebyggede byzonearealer sydøst for jernbanen. Bydelen vil blive domineret af boliger, men bør med sin stationsnære beliggenhed også kunne tiltrække private og offentlige virksomheder. Det er således et hovedmål, at der med en god tilknytning til bymidten kan skabes en bydel med både tidssvarende og fremadrettede by- og landskabsrum: En rigtig BY. Det tilstræbes at skabe fysiske rammer med en beliggenhed og en karakter, der kan med virke til at tiltrække nogle af de mange fremtidige videnbaserede virksomheder i hovedstadsområdet. Her er god tilgængelighed og kvalitative tilbud inden for blandt andet kultur, oplevelser og netværk i bred forstand vil være afgørende for vækst. Trafiksystemer og grøn struktur i henholdsvis bymidten og bydelen skal hænge sammen, og den lokale grønne struktur skal planlægges, så den optimalt udnytter den nære beliggenhed til især Hedeland, men også Hedehusene Idrætspark og den 4. grønne ring om hovedstaden. Den ny bydel skal udvikles efter bæredygtige principper, og om muligt som prototype for fremtidens bæredygtige by. Den grønne struktur skal understøtte dette. Endelig skal sundhedsforebyggelse prioriteres højt. Bydelen skal planlægges, så den inspirerer til et aktivt ude- og idrætsliv for beboerne. Den unikke beliggenhed i forhold til den lokale og regionale grønne struktur og de mange lokale tilbud for aktiviteter i blandt andet Hedeland skal udnyttes til at profilere bydelen med en sundhedsprofil: et aktivt liv - midt i Hovedstadsregionen, med mulighed for tæt kontakt med naturen og med unikke muligheder for idrætsudøvelse og motion. Baggrund Hedehusene sydøst er i region- og kommuneplan hidtil udlagt som reserveområde til boligformål. Området er beliggende syd for jernbanen og øst for Stenbuen i Hedehusene by. Reservearealet er i alt på ca 1,6 mio m². En del af arealet ligger i byzone og udgør sammen med en omdannelse af det ældre erhvervsområde syd for Hedehusene station den ny bydel. Arealmæssigt udgør den ny bydel lidt over m². Området er beliggende stationsnært, meget tæt på Hedehusene station, der har regionale togforbindelser mod både Roskilde og København, samt lokale og regionale busser. Der er mulighed for at skabe gode forbindelser til både lokale og regionale grønne områder af meget stor kvalitet. Efter reglerne i Regionplan 2005 skal de stationsnære områder udnyttes til etageboliger og til tætte/lave boliger. Der kan derfor som hovedprincip ikke bygges parcelhuse i den stationsnære del af området. Hedehusene by er karakteriseret ved en høj andel af store boliger og med mange beboere i hver bolig, set i forhold til resten af kommunen. Når området udvikles, skal det ske i en takt, som kommunens økonomi kan klare. Der er derfor i kommuneplanen fastlagt en etapedeling af områdets udvikling. I området ligger et ældre erhvervsområde syd for Hede husene station. Området er samtidig meget tæt på Hedehusene Bymidte. Når områdets udnyt- 10

12 Luftfoto af Hedehusene sydøst 2005, set fra sydøst mod nordvest. I forgrunden ses Sejlbjerg Mose og i baggrunden Roskilde Fjord. Fotograf: JW luftfoto. telse skal planlægges nærmere, skal det ske efter en samlet plan, der inkluderer de muligheder, der findes i erhvervsområdet ved en fremtidig omdannelse. Der skal skabes gode trafikale forbindelser til Hedehusene Bymidte både for biler og for bløde trafikanter. Og mulighederne for at skabe en attraktiv grøn struktur udnyttes bedst muligt. Det nye boligområde skal være en aktiv og attraktiv del af Hedehusene by. Identitet og karakter Arbejdet med en helhedsplan for Hedehusene sydøst er påbegyndt i efteråret Helhedsplanen fastlægger en overordnet struktur, som gør det muligt at byudvikle de ubebyggede sydøstlige arealer samt omdanne det eksisterende erhvervsområde umiddelbart syd for bymidten og jernbanen. Gennem fastlæggelse af en overordnet struktur for den nye bydel sikres dennes sammenhæng med den eksisterende by. Bymidten kan med sine centerfunktioner fremover strække sig på tværs af jernbanen og dermed blive et afgørende bindeled mellem nord og syd dvs. skabe den manglende helhed i Hedehusene. De nuværende virksomheder syd for jernbanen forudsættes over en overskuelig årrække flyttet ud af området til en mere hensigtsmæssig beliggenhed. De to eksisterende markante siloer foreslås bevaret, både som historiske træk og som identitetsgivende elementer, der kan fungere som overgang mellem det udvidede centerområde og den fremtidige tætte bydel langs jernbanens sydside. Den nye bydel er i kraft af omfang og beliggenhed et af Hovedstadsregionens store byudviklingsområder. Helhedsplanen kan således i sin foreløbige form rumme i alt ca etagemeter bebyggelse fordelt med ca. 80% boligbebyggelse og ca 20% anden bebyggelse, såsom offentlig og privat service m.m. Boligbebyggelsen kan omfatte et antal boliger på op til ca svarende til nye borgere. Helhedsplanen skal med sin overordnede struktur grundlæggende tilgodese dels de krav, der kan stilles til en fornuftig disponering af de stationsnære arealer, dels ønskerne om en karakterfuld bydel med sin egen identitet. Disse to forhold ligger til grund for strukturen i bebyggelsens disponering med hensyn til bebyggelsens tæthed og højder byens rum. Derfor foreslås tætte bebyggelser i 4-6 etager i områderne nærmest bymidten og en åben bebyggelse, men i op til 12 etager i det østlige område nærmest jernbanen. Bebyggelsen kan i sig selv fungere som en støjskærm og vil samtidig kunne tilbyde en enestående udsigt mod syd og mod sydvest over det store Hedeland-område. Som en overgang mellem det bymæssige område og et område med åben bebyggelse som afgrænsning ud mod landskaberne mod syd og øst foreslås et område med tættere bebyggelse i op til 4 etager. Sejlbjergvej med en fremtidig forbindelse fra syd udgør sammen med en del af Hedesvinget og en ny forbindelse under jernbanen frem til Kallerupvejs tilslutning til Hovedgaden det overordnede vejnet i bydelen. Et overordnet stisystem sikrer forbindelsen mellem de eksisterende og nye bykvarterer samt mellem de nye kvarterer indbyrdes. Den nye bydels bymæssige tæthed i den stationsnære del modsvares af det store naturområde øst for Sejlbjergvej et område, der også er nabo til de store sydlige idrætsarealer, og som længere mod vest går over i Hedeland. Bydelen ligger således med gode adgangsforhold til den nye grønne ring, der er planlagt i hovedstadsområdet. 11

13 Opgaver Byrådet vil arbejde for: At helhedsplanen for udvikling af Hedehusene bymidte rummer gode forbindelser til det nye boligområde Hedehusene sydøst. At der udarbejdes en plan for den fremtidige omdannelse af det ældre erhvervsområde syd for Hedehusene station, så det kan udvikles til en del af Hedehusene bymidte. Området skal rumme en blanding af boliger, handel, erhverv, institutioner og andre centerfunktioner både til nytte for det nye boligområde og til gavn for hele byen. Området skal samtidig være bindeled mellem bymidten og det nye boligområde, Hedehusene sydøst. At planerne for udvikling af Hedehusene sydøst detaljeres og bearbejdes i samarbejde med grundejerne i området. At planerne for udvikling af Hedehusene sydøst udarbejdes, så de fremmer at bydelen fungerer og opleves som en bæredygtig og grøn bydel. Om muligt skal bydelen fungere som prototype for fremtidens bæredygtige by. Den grønne struktur skal understøtte dette. At planerne for udvikling af Hedehusene sydøst udnytter de gode muligheder, stedet giver for en attraktiv grøn struktur både på det lokaleniveau, på byniveau og på regionalt niveau.!! Hedehusene sydøst. Bebyggelse, landskab og trafik. Principskitse. Europlan Luffoto: DDO COWI 12

14 Delområde: Ældre erhvervsområder Målsætninger Kommunens erhvervsområder skal kunne matche de krav, som opstår med ændringerne i erhvervsudviklingen, så områderne, bygninger og ejendomme bliver anvendt optimalt. Kommunen bør rumme forskellige typer af erhvervsområder, så der er lokaliseringstilbud til forskellige typer af virksomheder og dermed et varieret lokalt arbejdsmarked. Baggrund Kommunen rummer en del erhvervsområder, som er udbygget i 1960 erne og -70 erne. Områderne er fuldt udbyggede til det formål, som datidens virksomheder havde brug for. Der er dog risiko for, at områderne med tiden bliver mindre attraktive for virksomhederne. Udviklingen i virksomhedernes teknologi og arbejdsdelingen mellem forskellige typer af virksomheder kan gøre bygningsmassen mindre anvendelig til de oprindelige formål. For eksempel er det de færreste virksomheder nu, der har ansat større personale til løn- og andet bogholderi. Dette arbejde klares nu af få ansatte bistået af en pc og en revisor; eventuelt bliver arbejdet ordnet ude i byen. Dermed bliver kontorlokaler i virksomhederne ledige. Bygninger, der oprindeligt var opført til lagerformål, kan også med tiden blive teknologisk forældede. Dels går udviklingen hen mod, at varer produceres og leveres til tiden i stedet for at blive produceret til lager. Dermed bliver behovet for lagerbygninger mindre. Og dels er det vanskeligt at indpasse moderne lagerteknologi i de ældre lagerhaller. Hvis ikke disse bygninger løbende kan finde nye anvendelser er der risiko for forslumning af de ældre erhvervsområder. Det er derfor vigtigt løbende at overvåge tilstanden for at sikre, at områderne kan tiltrække nye virksomheder, når gamle ophører eller flytter ud, og når behovene ændrer sig. Erhvervsområdet syd for Hedehusene station og øst for det ny byudviklingsområde Hedehusene sydøst, ligger i dag indeklemt og har dårlige adgangsforhold for den tunge trafik til virksomhederne. Området ligger tæt på boligområderne omkring, hvilket kan give anledning til arealanvendelseskonflikter, f.eks. i forhold til støj fra virksomhederne. En del af bygningsmassen i erhvervsområdet er af ældre dato og trænger til en opdatering. Området ligger meget velplaceret i forhold til Hedehusene station og som en naturlig forlængelse af bymidten syd for stationen. En del af området er da også i Kommuneplan 2000 udpeget som fremtidigt omdannelsesområde. I forbindelse med den kommende udvikling af Hedehusene sydøst, byudviklingsområde er det naturligt at udpege hele erhvervsområdet til områdefornyelse af ældre erhvervsområder og arbejde for, at en helhedsplan for områdets fremtidige udvikling koordineres med både den kommende bymidteplan for Hedehusene og med planerne for udvikling af Hedehusene sydøst. Planerne for områdets udvikling skal udarbejdes i samarbejde med grundejere og andre interessenter i området. Udpegning til områdefornyelse kan ske med kommende kommuneplantillæg, når en vis del af virksomheder i området konkret har truffet beslutning om udflytning. For øvrige ældre erhvervsområder er der behov for at overvåge situationen og samle oplysninger om flyttemønstre, udlejningsgrad og grundejernes oplevelse af eventuelle problemer i området. Med udgangspunkt Opgaver Byrådet vil arbejde for: Etablere en statistisk overvågning af æld re er hvervsområder. I samarbejde med private grundejere og andre interessenter i området udarbej des en plan for omdannelse af erhvervsområdet syd for Hedehusene station med fokus på omdannelse til centerformål og boliger. Planen koordineres med helhedsplan for Hedehusene bymidte og med byudviklingsplanerne for Hedehu sene sydøst. Dette arbejde kan påbegyndes, når en vis del af områdets virksomheder har truffet beslutning om udflytning.! 13

15 Delområde: Detailhandel Målsætninger Detailhandelen i kommunen skal bidrage til, at bymidterne opleves som byernes mødesteder. Bymidten er stedet for byens handels- og byliv. Borgernes handel skal kunne ske lokalt. Detailhandelen i kommunen skal fastholde sin markedsandel og skal kunne udbygge sin andel af det forbrug, kommunens indbyggere har. Det regionale center og aflastningsområdet skal kunne fastholde sine positioner på det regionale marked og skal samtidig bidrage positivt som et supplement til det lokale handelsliv. Koncentration af detailhandelen i bymidt er og regionale centre og områder for butikker til større pladskrævende varer skal medvirke til at forstærke udviklingen i disse områder. Afgrænsningen af områderne skal således forhindre en for stor spredning af handelslivet. For varegrupper, som vanskeligt kan indpasses i bymidterne, skal der være mulighed for lokalisering ved overordnede veje og nær kollektiv trafik. I de større landsbyer skal der være mulighed for lokalisering af den detailhandel, der er nødvendig for mindre daglige indkøb. Baggrund Kommunen har fået udført en analyse af udviklingsmulighederne for detailhandelen. Analysen findes som bilag til planredegørelsen. Analysen konkluderer og anbefaler blandt andet: Høje-Taastrup Kommune ligger på mange måder centralt placeret med relativt korte afstande til en række andre indkøbsmuligheder af regional karakter. Motorvejs- og jernbaneforbindelser gør afstanden til både København City og Roskilde ganske kort. Også mod syd og sydøst findes indkøbsmuligheder, som trækker fra et regionalt opland. Den centrale beliggenhed giver omvendt butikkerne i Høje-Taastrup Kommune adgang til et stort befolkningsunderlag. Det må konstateres, at handelslivet i kommunen har et betydeligt regionalt opland. Dette gælder både for dagligvarer og i særlig grad for udvalgsvarerne. For dagligvarer omsætter butikkerne i kommunen således for 120% af det forbrug, de lokale borgere har, mens omsætningen for udvalgsvarer er oppe på hele 220% af det forbrug, de lokale borgere har. Forklaringen på dette skal især findes i detailhandelen i City2 samt i IKEA. Det kan dog samtidig konstateres, at forholdet mellem omsætning og forbrug er faldet betydeligt både inden for dagligvarer og udvalgsvarer, hvis man ser på perioden Dette betyder, at især kunderne fra oplandet uden for kommunen har fået nye indkøbsmuligheder i for eksempel Roskilde, Rødovre, Field s og Fisketorvet. Både Ikea og City2 er dog fortsat blandt Danmarks største og mest attraktive handelsområder, men områderne er blevet sat under pres af den regionale udvikling. Det er derfor vigtigt at styrke både bymidterne og de regionale centre, hvis man skal fastholde og helst udbygge områdets position i det regionale marked. For både bymidter, regionale centre, aflastningscentre og erhvervsområder for butikker til større pladskrævende varer er det vigtigt, at kommuneplanens rammer giver mulighed for fleksibilitet og dynamik. For snærende bånd på udviklingen kan betyde, at kommunens handelsliv går glip af de rigtige muligheder på det rigtige tidspunkt. I denne sammenhæng er udvikling en livsbetingelse, der sikrer et godt grundlag for handelslivet i fremtiden. Rammerne skal derfor være tilstrækkeligt store til, at der kan arbejdes sideløbende på forskellige projekter. For at styrke handelslivet er det dog vigtigt, at ønskerne om udviklingsmuligheder kombineres med et krav om koncentration. Afgrænsningen af bycentrene må ikke være så snæver, at butikker ikke kan etablere sig, men må heller ikke være så stor, at butikker kan etablere sig uden direkte sammenhæng med det eksisterende handelsliv. Bymidteafgrænsningerne justeres derfor, så de understøtter en koncentrering af handelslivet så butikkerne kan støtte og supplere hinanden. 14

16 Dagligvarer 124% 120% Udvalgsvarer i alt 240% 220% Beklædning 164% 156% Boligudstyr 298% 267% Øvrige udvalgsvarer 216% 206% Detailhandel i alt 177% 169% Tabel. Omsætning i forhold til forbrug i 1997 og Kilde: Institut for Centerplanlægning, Erhvervsområder for butikker med større pladskrævende varer skal derfor udlægges, så de styrker de allerede eksisterende koncentrationer, enten som supplement til bymidten eller som en styrkelse af eksisterende områder af samme type. Taastrup Med renoveringen af Taastrup Hovedgade har handelslivet i Taastrup fået de bedste rammer for den fremtidige udvikling. Bymiljøet understøtter, at bymidten kan bruges både som mødested i det daglige, som centrum for byens handelsliv, og som det sted, hvor byens arrangementer afholdes. I Taastrup bymidte resterer der således en udvikling af området omkring stationen, så butiksudbuddet suppleres med en fuldsortiment-dagligvarebutik tæt på jernbanestationen. Byen har i dag ikke muligheder for at lokalisere de lidt større butikker for udvalgsvarer. Disse er vanskelige at indpasse i Hovedgaden. På længere sigt kan området nord for stationen med fordel udvikles til at huse disse butikstyper. Der har i den forløbne planperiode været en del efterspørgsel på lokaliseringsmuligheder for større pladskrævende udvalgsvarer som f.eks. havemøbler. (Varegruppen omfatter desuden så forskellige varetyper som biler, både, campingvogne, byggematerialer, køkkenudstyr mv.). Det har ikke været muligt at efterkomme denne efterspørgsel inden for de eksisterende butiksområder. I udvalgte erhvervsområder langs Roskildevej samt i en mindre del af erhvervsområdet Rugvænget kan der derfor indpasses butikker til disse varegrupper. Disse butikker vil supplere butiksudbuddet i bymidten og vil sikre, at den størst mulige andel af borgernes behov for indkøb af disse varer kan ske lokalt. Samtidig styrkes det eksisterende område ved Klovtoftekrydset ved at øge koncentrationen af disse butikstyper langs Roskildevej. Der gives også mulighed for lokalisering af butikker for større pladskrævende varer i en del af erhvervsområdet nord for IKEA (Vindmøllegrunden). Dette vil styrke det eksisterende aflastningscenter og tilføre byens handelsliv nye muligheder. Høje Taastrup Den igangværende helhedsplan for Høje Taastrup Bymidte udarbejdes i samarbejde med handelsforeningen i området og vil fokusere på mulighederne for at fremme handelslivet i området. Området ved City2 styrkes ved, at rammen for udvikling af området forhøjes. Endelig flyttes den hidtil planlagte mulighed for at lokalisere detailhandel i Kragehave i Høje Taa strup til det tidligere Postcenter, Roskildevej 325. I dette område samt i en del af erhvervsområdet nord for Helgeshøj Allé, åbnes der samtidig op for, at der kan lokaliseres butikker for større pladskrævende udvalgsvarer. Hedehusene I Hedehusene har der i den forløbne planperiode ikke været behov for at anvende den hidtil udlagte ramme til nye butikker. En kommende helhedsplan for by midten skal fokusere på mulighederne for at forbedre by- og handelsmiljøet. Denne plan skal ses i sammenhæng med forslaget om udvikling af Hedehusene sydøst. Med den betydelige befolkningsudvikling som planen rummer, vil handelslivet få et større kundeunderlag, som forventes at give nye muligheder for udvikling. Disse nye muligheder kan indgå i arbejdet med den kommuneplanrevision, der forventes gennemført i sidste halvdel af valgperioden

17 ! Opgaver Byrådet vil arbejde for: Helhedsplaner for Høje Taastrup by og Hedehusene by skal fokusere på mulighederne for at styrke handels- og bylivet. Kommunen vil arbejde for, at de centrale myndigheder åbner mulighed for at ud vide afgrænsningen af det regionale aflastningsområde ved IKEA ved at inddrage Vindmøllegrunden nord for IKEA.! Landsbyerne I landsbyerne giver det lokale opland ikke baggrund for at udvide butiksudbuddet. De eksisterende bestemmelser vurderes at give tilstrækkelige muligheder for at sikre lokaliseringsmuligheder for mindre dagligvarebutikker. Køgevej (nu Taastrup Hovedgade), april Foto: Else Trier. 16

18 Delområde: Kolonihaver Målsætninger Områderne skal lokaliseres, så de er let tilgængelige med kollektiv transport og samtidig er beliggende nær det overordnede vejnet. Områderne skal placeres, så borgerne i kommunens etageboliger har adgang til kolonihaveområder nær byen. Kolonihaverne i kommunen skal indgå i kommunens grønne struktur som et positivt supplement. Områderne skal så vidt muligt integrere planlagte stier. Opgaver Byrådet vil arbejde for, at der udarbejdes kommuneplantillæg for nyt kolonihaveområde, jf. bestemmelserne i regionplan 2005.! Baggrund Høje-Taastrup Kommune har allerede en række kolonihaveområder. Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) har imidlertid pålagt kommunen at udlægge yderligere 16 ha til nye kolonihaver. Dette for at dække det forventede behov i regionens centrale kommuner som følge af forventede nedlæggelser af haver her samt som følge af de nye boligbyggerier, der gennemføres i Københavnsområdet. HUR forventer, at det fremtidige behov er dobbelt så stort som det aktuelle krav på 16 ha. Miljøministeriet har senere mulighed for at øge kravet, når behovet eventuelt måtte vise sig. De nye kolonihaveområder skal udlægges, så de ligger i et af de af HUR udpegede områder højst 4 km fra en jernbanestation. Der er også mulighed for at udlægge kolonihaveområder inde i byområderne. 17

19 Delområde: Landsbyerne Målsætninger At landsbyerne fortsat kan udvikles og omdannes med respekt for kulturarven. At bevarelsen af kulturarven forankres gennem en folkelig debat. At der fra landsbyerne skabes adgang til de omliggende naturområder i det omfang, det er foreneligt med beskyttelsen af disse. Baggrund Høje-Taastrup Kommune rummer flere landsbyer, som hver især indeholder mange bevaringsværdige bygning er og kulturmiljøer. I landsbyerne er der ønsker om en vis behersket boligudbygning for at tilpasse boligudbuddet, så det bliver mere varieret. Samtidig er landsbyerne beliggende nær naturområder, som både rummer store rekreative værdier, men som også rummer naturværdier, som skal beskyttes. Her skal særligt nævnes området nord for Sengeløse, der er beskyttet af national lovgivning (habitatområde). Udviklingen de seneste år har sat landsbyernes kulturarv under pres. I Hovedstadsregionen har udviklingen betydet et stigende pres for at bygge nye boliger og for at omdanne bygninger i landsbyerne til boligformål. I Sengeløse og Reerslev kan der ske udbygning i nye områder for at supplere boligudbuddet. Kommunen har gennem en del år kortlagt kulturmiljøerne i en række af landsbyerne. Kortlægningerne er ikke i sig selv en garanti for en bevarelse af de kortlagte værdier. Kommunen kan udarbejde bevarende lokalplaner, men det sker som hovedregel kun, hvis borgerne i den pågældende landsby selv ønsker det. Konkret sker bevarelsen af kulturarven imidlertid ved de private grundejeres gennemførelse af de enkelte bygge- eller omdannelsesprojekter. Bevarelse af kulturværdier koster tit ekstra i første omgang, og tilbagebetalingen af disse investeringer er meget langsigtet. Der er ikke offentlige tilskudsordninger til bevarelsen, og den er derfor meget afhængig af de enkelte grundejeres og bygherrers holdninger til spørgsmålet. Kulturmiljørådet har foreslået, at temaet Bevarelse af kulturarven indgår i den offentlige debat om kommuneplanen. I landsbyerne er det særligt relevant at drøfte holdningen til bevarelse af kulturarven: Sengeløse gadekær. Foto: Ole Rasch. De store livskvaliteter og rekreative værdier, der er knyttet til det overskuelige og nære landsbymiljø i umiddelbar nærhed af storbyen, giver en latent fare for en udnyttelse og udhuling af de værdier, der netop er med til at skabe de eftertragtede kvaliteter. Ændringerne sker ofte gradvist, uden at man er nået til en erkendelse af, hvad der er med til at skabe de autentiske 18

20 kulturhistoriske værdier, og når de først er tabt, er de umulige at genskabe. Samtidig bør man drøfte, hvordan de nye byggerier kan indpasses i landsbyerne. Opgaver Byrådet vil arbejde for: At emnet bevarelse (af bygninger, kulturtræk og kulturmiljøer) tages op i den offentlige debat ved fremtidige lokalplaner i landsbyerne. At man ved lokalplanlægningen sikrer beskyttelsen af naturværdierne samtidig med, at ønsket om rekreativ adgang til områderne i så vidt omfang som muligt tilgodeses. At mulighederne for fortætninger af bebyggelsen i landsbyerne forelægges Byrådet til nærmere overvejelse.! 19

Kommuneplan Udviklingsstrategier. Høje-Taastrup Kommune. tillæg til kommuneplan 2000, bind 1

Kommuneplan Udviklingsstrategier. Høje-Taastrup Kommune. tillæg til kommuneplan 2000, bind 1 1 Høje-Taastrup Kommune Udviklingsstrategier Kommuneplan 2006 tillæg til kommuneplan 2000, bind 1 Kommuneplan 2006, Bind 1 af 4 Udviklingsstrategier Tillæg til Kommuneplan 2000, bind 1 Udgivet 2006 Redaktion:

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan 2007 2018 Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. 1 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplantillæg: Kommuneplanen

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Præsentation Screening Scoping Miljørapport Sammenfattende redegørelse Overvågning ved Maria Christensen 1 Præsentation Maria Christensen, Biolog, NIRAS Ansat i Høje-Taastrup Kommune fra 1998 til september

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Byrådscentret Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at;

Byrådscentret Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at; NOTAT Byrådscentret 09-04-2014 Redaktionel justering af detailhandelstabeller til Kommuneplan 2014 Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at; Den samlede eksisterende

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til Vækst og Plan Maj 2015 Nykøbing Landevej Ndr.Ringgade Pilegårdsvej Sorøvej Skovsøviadukten Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse jf. planlovens 11e, stk. 4 Kommuneplantillæggets

Læs mere

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Centerområde ved Hovedgaden Agerskov 420.71.5 420.71.4 420.51.2 420.41.1 420.11.3 420.51.1 420.11.2 420.11.1 420.71.3 420.31.7 420.11.5 420.71.2

Læs mere

Vordingborg Kommuneplan Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning

Vordingborg Kommuneplan Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning Vordingborg Kommuneplan 1999-2011 Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning Vordingborg Kommune August 2003 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen.

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

TIL TØRRING-ULDUM KOMMUNEPLAN FORSLAG TØRRING-ULDUM KOMMUNEPLAN

TIL TØRRING-ULDUM KOMMUNEPLAN FORSLAG TØRRING-ULDUM KOMMUNEPLAN K O M M U N E P L A N T I L L Æ G N R.2 5 TIL TØRRING-ULDUM KOMMUNEPLAN 1996-2004 V E J L E K O M M U N E FORSLAG TØRRING-ULDUM KOMMUNEPLAN 1996-2004 Forslag godkendt i Byrådet d. 20.08.2008 Offentligt

Læs mere

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Høringsperiode: 30. juni til 8. september 2010 2 Luftfoto forside - Copyright Aiolos Luftfoto

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2013

Forslag til Kommuneplan 2013 Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Offentlig bekendtgørelse den 4. november 2014 af Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i Syddjurs

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Punkt 11. City Syd, syd for Vægten, Erhverv og Butikker. Kommuneplantillæg 3.012, Lokalplan 3-6-107 samt delvis ophævelse af lokalplan 05-028, Aalborg City Syd, sydvestlige del (2. forelæggelse). 2010-30893.

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper 4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af

Læs mere

N O T A T. Intro. Indholdsfortegnelse

N O T A T. Intro. Indholdsfortegnelse N O T A T Til Økonomi- og Erhvervsudvalget Kopi Klik her for at angive tekst. Fra Land, By, Kultur - Planlægning Emne Forslag til tilretning af kommuneplanens detailhandelsstruktur for de enkelte byer

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser

Læs mere

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Plan og Byg Januar 2015 Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Redegørelse for udlæg af nyt bydelscenter ved Ndr. Ringgade/Valbyvej i Slagelse Kommuneplantillæg nr. 16 omfatter

Læs mere

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. Tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. Tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST Tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 11. oktober 2010 Offentliggjort den 20. oktober 2010 2 Luftfoto forside - Copyright

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 Indholdsfortegnelse Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 2 Erhvervsområde ved Katkjærvej Forside > Tillæg > Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST. Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan

ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST. Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 10. september 2012 Offentligt bekendtgjort den 19. september 2012 Udarbejdet

Læs mere

idéoplæg Holbæk Have - en ny bydel midt i Holbæk 3. april 2012 Høringsfrist: 17. april 2012 Debatoplæg til idéfase før den videre planlægning for

idéoplæg Holbæk Have - en ny bydel midt i Holbæk 3. april 2012 Høringsfrist: 17. april 2012 Debatoplæg til idéfase før den videre planlægning for 3. april 2012 idéoplæg Høringsfrist: 17. april 2012 Debatoplæg til idéfase før den videre planlægning for Holbæk Have - en ny bydel midt i Holbæk Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til den videre

Læs mere

forslag til kommuneplan 2013

forslag til kommuneplan 2013 forslag til kommuneplan 2013 fornyet offentlig høring fornyet offentlig fremlæggelse af fire ændringer til det offentligt fremlagte forslag juli 2013 Ændring 1 kulturmiljøet; Skovvejen 21-51 På grund af

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY TEKNISK FORVALTNING XXX 200X Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Gedved Kommune. Områdets beliggenhed og status Området,

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 1 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 Tillæg til Kommuneplan 1998-2009 Ballerup Idrætsby Ballerup Kommunalbestyrelse juni 2004 Forslag til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 1998-2009 2 Dette forslag til Tillæg

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0 Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Rugårdsvej Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

FORDEBAT BYVÆKST VED VIBORG BY

FORDEBAT BYVÆKST VED VIBORG BY FORDEBAT BYVÆKST VED VIBORG BY HAR DU FORSLAG OG IDÉER? Hvor skal Viborg by udvikle sig hen? Hvordan skal kommuneplanen være med til at understøtte vækst og et fortsat dynamisk erhvervsliv? Hvordan skal

Læs mere

Tillæg nr. 35. Kommuneplan Område til boligformål, fritidsformål og centerformål vest for, og inden for Idrætscenter Vest, Holstebro

Tillæg nr. 35. Kommuneplan Område til boligformål, fritidsformål og centerformål vest for, og inden for Idrætscenter Vest, Holstebro Tillæg nr. 35 Kommuneplan 2009 Område til boligformål, fritidsformål og centerformål vest for, og inden for Idrætscenter Vest, Holstebro HOLSTEBRO KOMMUNE Redegørelse Forord til kommuneplantillægget Byrådet

Læs mere

Lokalplan nr. 399 og kommuneplantillæg nr. 21 Lokalplanområdet omfatter et areal på ca m2 ved Molsvej/Grenåvej

Lokalplan nr. 399 og kommuneplantillæg nr. 21 Lokalplanområdet omfatter et areal på ca m2 ved Molsvej/Grenåvej Offentlig bekendtgørelse den 8. november 2016 af endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 399 Etageboliger ved Molsvej i Rønde med tilhørende kommuneplantillæg nr. 21 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Ændring af rammeafgrænsning, bymidteafgrænsning og detailhandelsramme ved udvidelse af dagligvarebutik på Borgmester N. E. Hansensvej

Læs mere

7. Miljøvurdering 171

7. Miljøvurdering 171 7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen

Læs mere

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer?

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? Detailhandel i Gladsaxe Kommune Det er Byrådets ønske at styrke detailhandlen inden for kommunen, så flere borgere vælger at handle

Læs mere

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer 12. Nordenskov 12.01 Nordenskov By 12.10 Åbent land Nordenskov Rammer 12.01 Nordenskov By Status Nordenskov er en lokalby med udviklingspotentiale inden for bosætning. Byen er placeret ca. 13 km øst/nordøst

Læs mere

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG KOMMUNEPLAN 20 13 Tillæg nr. 12 - F OR S LAG Centerområde 3.C.1 og butiksrummelighed i Ørbæk bymidte Redegørelse I Kommuneplan 2013 er der i Ørbæk bymidte en restrummelighed på 1000 m2 butiksareal til

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby.

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby. Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Energivej - erhverv Ændring af kommuneplanområde 5 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden 3 Vollsmose 7 6 Bellinge 2 Dalum

Læs mere

Startredegørelse for forslag til Lokalplan Området omkring sundhedshuset

Startredegørelse for forslag til Lokalplan Området omkring sundhedshuset Startredegørelse for forslag til Lokalplan 1.154 Området omkring sundhedshuset Oversigt over kommuneplanrammer Oversigtskort Området omfatter ejendommen matr.nr. 81id og ejendommen matr.nr. 81ok. Ejendommen

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 K O M M U N E P L A N T I L L Æ G N R.21 TIL PLAN PLAN2012 V E J L E K O M M U N E PLAN PLAN2012 Endelig godkendt d. 10.10.2007 Offentliggjort d. 20.10.2007 BAGGRUND PLAN 2012-TILLÆG NR.21 I LOKALPLAN

Læs mere

Tillæg nr. 3 Ændring af bymidteafgrænsning i Lendemarke

Tillæg nr. 3 Ændring af bymidteafgrænsning i Lendemarke Tillæg nr. 3 Ændring af bymidteafgrænsning i Lendemarke Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43

Læs mere

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Indhold Intro side 2 Vision side 4 Området i dag side 6 Hovedidé side 8 Trafik side 14 Den videre proces side 15 Helhedsplanen er udarbejdet af

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 7

Kommuneplan for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 7 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 7 Serviceområde på Blækhatten 25 Ændring af kommuneplanområde 4 Rosengård Holluf Pile Tornbjerg - Fraugde Hvad er en Kommuneplan? I henhold

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan 1992-2004 for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

LOKALPLAN For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer

LOKALPLAN For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer LOKALPLAN 14.31 For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer GREVE KOMMUNE Rådhusholmen 10 2670 GREVE TLF 43 97 97 97 Lokalplanen er udarbejdet af Teknisk Forvaltning

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. INDSTILLING 26. august 2004 Arne Bager 8940 2643 Kollegiebyggeri,

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken. Vedtaget den 24. juni 2008

Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken. Vedtaget den 24. juni 2008 Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken Vedtaget den 24. juni 2008 Frederikssund Kommuneplan 1997-2009 Redegørelse Kommuneplantillæggets område Kommuneplantillægget omfatter

Læs mere

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 - på et sundt og bæredygtigt grundlag 1 H - Detailhandel Kort H.1 - Ebeltoft Ifølge planlovens 11e stk. 4 skal der redegøres for den del af kommuneplanen, der

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum.

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum. B E K E N D T G Ø R E L S E Forslag til lokalplan 23 samt forslag til Kommuneplantillæg 10 Kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune har den 26. juni 2013 vedtaget at udsende ovenstående planforslag i offentlig

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 1 Centerområde ved Nyborgvej / Ejbygade Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I

Læs mere

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Furesø Kommune Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FARUM ERHVERVSOMRÅDE Forslag til vision 27. maj

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 22. april Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 22. april Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 22. april 2013 Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 924 Boligområde ved Nedergårdsvej i Gl. Skejby. Tillæg nr. 51 til Kommuneplan 2009. Aarhus

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Område til boligformål Tingvej m.fl., Brøns 520.81.1 520.51.2 520.41.2 520.31.1 520.11.1 520.11.2 520.31.2 520.11.3 520.41.1 520.71.1 520.51.1

Læs mere

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2009 Landsbyen Mejlby Offentligt område O710, Mejlby Rebild Kommune marts 2012 Indledning Rebild Kommune vedtog den 29. oktober 2009 Kommuneplan 2009 for Rebild Kommune endeligt.

Læs mere

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

HVAD ER EN HELHEDSPLAN? AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling

Læs mere

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS HESSELBJERG SEJERSLEV EJERSLEV FLADE SØNDER DRÅBY SUNDBY BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY

Læs mere