Kommuneplan Udviklingsstrategier. Høje-Taastrup Kommune. tillæg til kommuneplan 2000, bind 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommuneplan 2006. Udviklingsstrategier. Høje-Taastrup Kommune. tillæg til kommuneplan 2000, bind 1"

Transkript

1 1 Høje-Taastrup Kommune Udviklingsstrategier Kommuneplan 2006 tillæg til kommuneplan 2000, bind 1 Kommuneplan 2006, Bind 1 af 4 Udviklingsstrategier Tillæg til Kommuneplan 2000, bind 1 Udgivet 2006 Redaktion: Byrådscentret, Høje-Taastrup Kommune Oplag: 600 stk. Foto: Kenn Thomsen, Ole Rasch, Else Trier, JW Luftfoto og Høje-Taastrup Kommune Luftfoto: DDO COWI Layout og dtp: Tankegang a-s Trykkeri: Nordtryk a-s Bind1,3_omslag.indd :58:25

2 1 Udviklingsstrategier (2016) Kommuneplan 2006 tillæg til Kommuneplan 2000, bind 1 1

3 2

4 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Delområde: Stationsnære områder... 7 Delområde: Hedehusene sydøst Delområde: Ældre erhvervsområder Delområde: Detailhandel Delområde: Kolonihaver Delområde: Landsbyerne

5 4

6 Forord Kommuneplan 2006 bygger på kommunens udviklingsstrategiske redegørelse og handlingsplan. Byrådet besluttede her, at Kommuneplanen skulle revideres delvis. Siden beslutningen er der kommet ny lovgivning og nye regionplanretningslinjer, og Byrådet har derfor besluttet at udvide den delvise revision af Kommuneplanen, så man udnytter de nye muligheder fuldt ud og opfylder kravene i Regionplan Byrådet har derfor valgt seks temaer for revisionen: Stationsområderne Hedehusene sydøst Ældre erhvervsområder Detailhandel Kolonihaver Landsbyer Kommuneplan 6 dækker perioden (2016). Den delvise revision er startet med indkaldelse af forslag og ideer til planlægningen i perioden 7. juni til 31. august Der har i perioden været afholdt tre borgermøder. Der er indkommet over 60 forslag til planlægningen fra 31 borgere, foreninger og institutioner samt fra virksomhederne i kommunen. Disse forslag er undersøgt og vurderet og har været forelagt Byrådet ved behandlingen af forslag til Kommuneplan Forslag til Kommuneplan 2006 har været i offentlig høring i perioden 8. februar til 5. april I høringsperioden indkom 56 skriftlige forslag, kommentarer og indsigelser fra borgere, virksomheder, myndigheder og institutioner. Der har været afholdt et velbesøgt borgermøde i Hedehusene 1. marts 2006, og der har været en særkilt debat om kommuneplanen på kommunens hjemmeside. Med baggrund i dette har Byrådet på mødet d. 29. august 2006 vedtaget kommuneplan 2006 endeligt med tilhørende miljørapport. Ved vedtagelsen udgik samtidig forslaget om nyt kolonihaveområde nord for Hakkemosen, idet Byrådet ønsker forelagt et forslag til kommuneplantillæg for nyt kolonihaveområde efterfølgende. Tillæg til Kommuneplan 2000, bind 1, Udviklingsstrategier. I Kommuneplan 2000, bind 1, Udviklingsstrategier suppleres Politikområde, Fysisk planlægning, med dette tillæg: Delområde: Stationsnære områder (nyt delområde) Delområde: Hedehusene sydøst (nyt delområde) Delområde: Ældre erhvervsområder (nyt delområde) Delområde: Detailhandel (Delområde Detailhandel i Kommuneplan 2000 udgår og erstattes af dette ny afsnit) Delområde: Kolonihaver (nyt delområde) Delområde: Landsbyer (nyt delområde) For hvert delområde er der beskrevet baggrundsoplysninger, målsætning og opgaver. Byrådet vil i planperioden tage nærmere stilling til, hvornår opgaverne skal igangsættes, idet der blandt andet skal tages stilling til en frigivelse af de nødvendige ressourcer. Byrådet tager således ikke stilling til igangsættelse af opgaverne med vedtagelse af Kommuneplanen. Eksisterende øvrige afsnit i bind 1, Kommuneplan 2000 opretholdes i det omfang, de ikke er i strid med vedtagelserne i ovenstående tillæg. Revideret bind 2, Arealanvendelse Tillæg til bind 1 suppleres med et nyt revideret bind 2, Arealanvendelse Kommuneplan Det reviderede bind 2 rummer således både de rettelser, der er en følge af planlægningen siden 2000, samt en række nye retningslinjer, som er en følge af Byrådets behandling af de 6 valgte temaer for revisionen. Revideret bind 3, Planredegørelse Der er udarbejdet et nyt bind 3, Planredegørelse, Kommuneplan Redegørelsen rummer oplysninger, som ligger til grund for planlægningen. Ud over sta tistiske oplysninger for en række sektorområder rummer redegørelsen en boligudbygningsplan og en befolkningsprognose, en oversigt over forholdet til anden planlægning og en oversigt over kommunens planlægning siden Endelig er forholdet til kommunens økonomiske planlægning beskrevet, og i bilag til redegørelsen findes en detailhandelsanalyse og en miljørapport over planen. I forbindelse med planens endelige vedtagelse er der supplerende optrykt den sammenfattende redegørelse og miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Her findes samtidig et rettelsesblad til planredegørelsen. 5

7 6

8 Delområde: Stationsnære områder Målsætninger Antallet af boliger i bymidterne skal fastholdes og udbygges, så der kommer mere liv i byen uden for butikkernes åbningstider, og så den kollektive trafik understøttes bedst muligt. Handelslivet i bymidterne skal udbygges, så den størst mulige andel af borgernes indkøb kan foregå lokalt, og så handelslivet understøtter bymidtens funktion som byens mødested. Den kollektive trafik skal understøttes ved at give mulighed for tættere bebyggelse i de stationsnære områder og ved at indpasse funktioner med mange arbejdspladser samt muligheder for daglige indkøb i områderne nær stationerne. Udvikling af bymidterne skal ske efter en samlet planlægning, der søger at optimere mulighederne for handels- og byliv, indpasse nye boliger og andre aktiviteter i bymidten samt sikre, at byens fysiske og sociale tilstand lever op til tidens krav til en moderne by. Baggrund Kommunen rummer 3 stationsbyer. For at få den bedst mulige udnyttelse af den kollektive transport i regionen fastlægger Regionplan 2005, at kommunen skal udpege og afgrænse stationsnære områder for at understøtte den kollektive transport og udnytte byområdet bedst muligt. De tre stationsnære områder er således som udgangspunkt beliggende mindre end 1 kilometer fra stationerne, således at man kan gå til stationen. De stationsnære områder er byernes knudepunkter, hvor der er byliv, mødesteder, boliger, service, handel, arbejdspladser og institutioner. Byrådet ønsker, at de stationsnære områder skal udnyttes bedst muligt, så man så vidt muligt undgår at skulle foretage nye udvidelser af byområdet. Det betyder, at der i byområdet skal søges indpasset nye bebyggelser, og i det stationsnære område kan dette ske ved at gøre byen tættere og tillade højere bygninger. I det stationsnære område skal der ikke bygges nye parcelhuse, men derimod etageboliger og tæt/lave bebyggelser. Det betyder samtidig, at der må stilles store krav til byens trafiksystem, til byens fælles friarealer samt krav om en optimal udnyttelse af de samlede parkeringsmuligheder i områderne. Udvikling af handelslivet er en vigtig brik til at gøre områderne levende og tiltrækkende. Inden for de stationsnære områder har Byrådet derfor afgrænset en bymidte, hvor handelslivet skal koncentreres. Når handelen koncentreres i bymidten bliver udviklingsmulighederne for den enkelte handlende bedst mulige, og man får fastholdt den størst mulige andel af borgernes indkøb lokalt. Samtidig er handelslivet med til at understøtte byens funktion som mødested. Og når handelslivet koncentreres i områder nær stationerne, understøttes den kollektive transport samtidig. Inden for de stationsnære områder skal der placeres de virksomheder, der anvender mange medarbejdere, og som kan have glæde af den nære beliggenhed til den kollektive trafik. Helhedsplaner for byfornyelsen Udviklingen af bymidterne er en proces, der tager mange år, og som kræver store investeringer. Udgangspunktet for omdannelsesarbejdet er derfor, at der skal udarbejdes en samlet plan for hver af de tre stationsbyer for den fremtidige udvikling af bymidterne. I Taastrup er denne plan vedtaget og under gennemførelse. I Høje Taastrup er planen under udarbejdelse og skal derefter gennemføres. I Hedehusene vil Byrådet arbejde for, at der i den kommende planperiode bliver udarbejdet en tilsvarende samlet plan for udviklingen. Planloven giver Byrådet kompetence til at justere afgrænsningen af de stationsnære områder. I Hedehusene er afgrænsningen derfor justeret for at give mulighed for den ønskede udvikling af den ny bydel Hedehusene sydøst og Hedehusene sydvest. Ikke kun de stationsnære områder, men hele byen skal opleves som en velfungerende helhed. Der skal være sammenhæng mellem bymidterne og de omliggende 7

9 bydele, og de enkelte bydele skal også hver især bidrage til byens liv og være attraktive. Byrådet har vedtaget, at der i planperioden skal arbejdes med projekt Kulturringen i kvarteret omkring Selsmosen i Taastrup. Projektet sigter mod at hæve områdets image og styrke kulturinstitutionerne i området ved fysiske tiltag og aktiviteter. Planens formål er desuden at skabe større sammenhæng mellem området og Taastrup Bymidte. Byrådet tager endelig stilling til projekt Kulrurringens økonomi i oktober Tilsvarende er der behov for at se på udviklingen i Charlotteagerkvarteret i Hedehusene. Kvarteret er temmelig isoleret i forhold til resten af byen og rummer ikke den flerhed af forskellige aktiviteter og arbejdspladser, som karakteriserer en moderne attraktiv bydel. I området findes en meget stor andel af almene boliger med en koncentration af sociale problemer. Områdets fysiske udformning lægger ikke op til en fuld udnyttelse af de i øvrigt gode muligheder for rekreative aktiviteter, der findes både i nærområdet og i den overordnede grønne struktur. Området trænger således til et samlet løft fysisk, aktivitetsmæssigt og imagemæssigt. Med lovgivningen om støtte til områdefornyelse er der mulighed for at opnå støtte til områdets udvikling. Høje- Taastrup Kommune og boligselskaberne i Charlotteagerkvarteret har i 2006 udarbejdet en helhedsplan for området og ansøgt landsbyggefonden om støtte til at realisere helhedsplanen. Byrådet vil i 2007 overveje, om der skal søges støtte til områdets udvikling via lovgivningen om områdefornyelse. Nogle af de ældre erhvervsområder har en bygningsstruktur, der ikke længere svarer til moderne virksomheders behov, og områderne er i risiko for at forslumme. I andre tilfælde udvikler byen sig rundt om erhvervsområdet og gør en omdannelse aktuel. Erhvervsområdet syd for Hedehusene station kan bidrage positivt til udviklingen både i Hedehusene Bymidte og Aftenstemning på den nyrenoverede Køgevej (nu Taastrup Hovedgade). 8

10 i Hedehusene syd og sydøst, hvis det omdannes og fornyes. Der er derfor behov for at se på mulighederne i dette område. Når områder skal byfornyes, skal planerne for arbejdet udformes i samarbejde med interessenterne i området. Byernes kulturmiljøer Når der sker udvikling, og der nogle steder bygges tættere, sker det af og til på bekostning af byens kulturværdier. Ved enhver omdannelse vil der skulle fjernes noget for at give plads til det nye. For at undgå, at denne proces sletter vigtige dele af vores kulturarv, vil Byrådet arbejde for, at der foretages en kortlægning af de vigtige kulturmiljøer i de stationsnære områder. Kortlægningen skal anvendes til en prioritering af, hvilke kulturmiljøer og kulturtræk der skal bevares i det videre arbejde. Opgaver Byrådet vil arbejde for: Opgaver i den vedtagne helhedsplan for Taastrup Bymidte gøres færdige, bl.a. ved gennemførelse af sociale og kulturelle aktiviteter som vedtaget af Byrådet, ligesom der tages stilling til økonomien i projekt Kulturringen. Den påbegyndte helhedsplan for udvikling af Høje-Taastrup Bymidte færdiggøres som vedtaget af Byrådet. Helhedsplan for Hedehusene Bymidte påbegyndes, med særlig fokus på udvikling af handels- og byliv, sammenhæng mellem bymidten og boligområderne. Et emne i planen er en evt. fremtidig omdannelse/områdefornyelse af erhvervsområdet syd for jernbanestationen. Plan for områdefornyelse af boligområdet Charlotteager, med formålet at modvirke isolering af området fra resten af byen samt modvirke en negativ udvikling i området. Planen søges realiseret med støtte fra landsbyggefonden og evt. andre fonde. Kortlægning af kulturarv, bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i de stationsnære områder.!! 9

11 Delområde: Hedehusene sydøst Målsætninger Den nye bydel skal udvikles, så den både i kraft af omfang og indhold kan indgå dynamisk i byens liv og bidrage positivt til byen. Den sta tionsnære beliggenhed skal udnyttes i forhold til bygningstæthed og -struktur. Heri indgår i særlig grad det store potentiale, der ligger i en omdannelse af de eksisterende erhvervsvirksomheder. Den nuværende bymidte skal arealmæssigt og funktionelt ændres, så området spænder på tværs af jernbanen og dermed nedbryder den nuværende fysiske og visuelle adskillelse. Den nye bydel omfatter dels det eksisterende erhvervsområde umiddelbart syd for stationsområdet, dels de store ubebyggede byzonearealer sydøst for jernbanen. Bydelen vil blive domineret af boliger, men bør med sin stationsnære beliggenhed også kunne tiltrække private og offentlige virksomheder. Det er således et hovedmål, at der med en god tilknytning til bymidten kan skabes en bydel med både tidssvarende og fremadrettede by- og landskabsrum: En rigtig BY. Det tilstræbes at skabe fysiske rammer med en beliggenhed og en karakter, der kan med virke til at tiltrække nogle af de mange fremtidige videnbaserede virksomheder i hovedstadsområdet. Her er god tilgængelighed og kvalitative tilbud inden for blandt andet kultur, oplevelser og netværk i bred forstand vil være afgørende for vækst. Trafiksystemer og grøn struktur i henholdsvis bymidten og bydelen skal hænge sammen, og den lokale grønne struktur skal planlægges, så den optimalt udnytter den nære beliggenhed til især Hedeland, men også Hedehusene Idrætspark og den 4. grønne ring om hovedstaden. Den ny bydel skal udvikles efter bæredygtige principper, og om muligt som prototype for fremtidens bæredygtige by. Den grønne struktur skal understøtte dette. Endelig skal sundhedsforebyggelse prioriteres højt. Bydelen skal planlægges, så den inspirerer til et aktivt ude- og idrætsliv for beboerne. Den unikke beliggenhed i forhold til den lokale og regionale grønne struktur og de mange lokale tilbud for aktiviteter i blandt andet Hedeland skal udnyttes til at profilere bydelen med en sundhedsprofil: et aktivt liv - midt i Hovedstadsregionen, med mulighed for tæt kontakt med naturen og med unikke muligheder for idrætsudøvelse og motion. Baggrund Hedehusene sydøst er i region- og kommuneplan hidtil udlagt som reserveområde til boligformål. Området er beliggende syd for jernbanen og øst for Stenbuen i Hedehusene by. Reservearealet er i alt på ca 1,6 mio m². En del af arealet ligger i byzone og udgør sammen med en omdannelse af det ældre erhvervsområde syd for Hedehusene station den ny bydel. Arealmæssigt udgør den ny bydel lidt over m². Området er beliggende stationsnært, meget tæt på Hedehusene station, der har regionale togforbindelser mod både Roskilde og København, samt lokale og regionale busser. Der er mulighed for at skabe gode forbindelser til både lokale og regionale grønne områder af meget stor kvalitet. Efter reglerne i Regionplan 2005 skal de stationsnære områder udnyttes til etageboliger og til tætte/lave boliger. Der kan derfor som hovedprincip ikke bygges parcelhuse i den stationsnære del af området. Hedehusene by er karakteriseret ved en høj andel af store boliger og med mange beboere i hver bolig, set i forhold til resten af kommunen. Når området udvikles, skal det ske i en takt, som kommunens økonomi kan klare. Der er derfor i kommuneplanen fastlagt en etapedeling af områdets udvikling. I området ligger et ældre erhvervsområde syd for Hede husene station. Området er samtidig meget tæt på Hedehusene Bymidte. Når områdets udnyt- 10

12 Luftfoto af Hedehusene sydøst 2005, set fra sydøst mod nordvest. I forgrunden ses Sejlbjerg Mose og i baggrunden Roskilde Fjord. Fotograf: JW luftfoto. telse skal planlægges nærmere, skal det ske efter en samlet plan, der inkluderer de muligheder, der findes i erhvervsområdet ved en fremtidig omdannelse. Der skal skabes gode trafikale forbindelser til Hedehusene Bymidte både for biler og for bløde trafikanter. Og mulighederne for at skabe en attraktiv grøn struktur udnyttes bedst muligt. Det nye boligområde skal være en aktiv og attraktiv del af Hedehusene by. Identitet og karakter Arbejdet med en helhedsplan for Hedehusene sydøst er påbegyndt i efteråret Helhedsplanen fastlægger en overordnet struktur, som gør det muligt at byudvikle de ubebyggede sydøstlige arealer samt omdanne det eksisterende erhvervsområde umiddelbart syd for bymidten og jernbanen. Gennem fastlæggelse af en overordnet struktur for den nye bydel sikres dennes sammenhæng med den eksisterende by. Bymidten kan med sine centerfunktioner fremover strække sig på tværs af jernbanen og dermed blive et afgørende bindeled mellem nord og syd dvs. skabe den manglende helhed i Hedehusene. De nuværende virksomheder syd for jernbanen forudsættes over en overskuelig årrække flyttet ud af området til en mere hensigtsmæssig beliggenhed. De to eksisterende markante siloer foreslås bevaret, både som historiske træk og som identitetsgivende elementer, der kan fungere som overgang mellem det udvidede centerområde og den fremtidige tætte bydel langs jernbanens sydside. Den nye bydel er i kraft af omfang og beliggenhed et af Hovedstadsregionens store byudviklingsområder. Helhedsplanen kan således i sin foreløbige form rumme i alt ca etagemeter bebyggelse fordelt med ca. 80% boligbebyggelse og ca 20% anden bebyggelse, såsom offentlig og privat service m.m. Boligbebyggelsen kan omfatte et antal boliger på op til ca svarende til nye borgere. Helhedsplanen skal med sin overordnede struktur grundlæggende tilgodese dels de krav, der kan stilles til en fornuftig disponering af de stationsnære arealer, dels ønskerne om en karakterfuld bydel med sin egen identitet. Disse to forhold ligger til grund for strukturen i bebyggelsens disponering med hensyn til bebyggelsens tæthed og højder byens rum. Derfor foreslås tætte bebyggelser i 4-6 etager i områderne nærmest bymidten og en åben bebyggelse, men i op til 12 etager i det østlige område nærmest jernbanen. Bebyggelsen kan i sig selv fungere som en støjskærm og vil samtidig kunne tilbyde en enestående udsigt mod syd og mod sydvest over det store Hedeland-område. Som en overgang mellem det bymæssige område og et område med åben bebyggelse som afgrænsning ud mod landskaberne mod syd og øst foreslås et område med tættere bebyggelse i op til 4 etager. Sejlbjergvej med en fremtidig forbindelse fra syd udgør sammen med en del af Hedesvinget og en ny forbindelse under jernbanen frem til Kallerupvejs tilslutning til Hovedgaden det overordnede vejnet i bydelen. Et overordnet stisystem sikrer forbindelsen mellem de eksisterende og nye bykvarterer samt mellem de nye kvarterer indbyrdes. Den nye bydels bymæssige tæthed i den stationsnære del modsvares af det store naturområde øst for Sejlbjergvej et område, der også er nabo til de store sydlige idrætsarealer, og som længere mod vest går over i Hedeland. Bydelen ligger således med gode adgangsforhold til den nye grønne ring, der er planlagt i hovedstadsområdet. 11

13 Opgaver Byrådet vil arbejde for: At helhedsplanen for udvikling af Hedehusene bymidte rummer gode forbindelser til det nye boligområde Hedehusene sydøst. At der udarbejdes en plan for den fremtidige omdannelse af det ældre erhvervsområde syd for Hedehusene station, så det kan udvikles til en del af Hedehusene bymidte. Området skal rumme en blanding af boliger, handel, erhverv, institutioner og andre centerfunktioner både til nytte for det nye boligområde og til gavn for hele byen. Området skal samtidig være bindeled mellem bymidten og det nye boligområde, Hedehusene sydøst. At planerne for udvikling af Hedehusene sydøst detaljeres og bearbejdes i samarbejde med grundejerne i området. At planerne for udvikling af Hedehusene sydøst udarbejdes, så de fremmer at bydelen fungerer og opleves som en bæredygtig og grøn bydel. Om muligt skal bydelen fungere som prototype for fremtidens bæredygtige by. Den grønne struktur skal understøtte dette. At planerne for udvikling af Hedehusene sydøst udnytter de gode muligheder, stedet giver for en attraktiv grøn struktur både på det lokaleniveau, på byniveau og på regionalt niveau.!! Hedehusene sydøst. Bebyggelse, landskab og trafik. Principskitse. Europlan Luffoto: DDO COWI 12

14 Delområde: Ældre erhvervsområder Målsætninger Kommunens erhvervsområder skal kunne matche de krav, som opstår med ændringerne i erhvervsudviklingen, så områderne, bygninger og ejendomme bliver anvendt optimalt. Kommunen bør rumme forskellige typer af erhvervsområder, så der er lokaliseringstilbud til forskellige typer af virksomheder og dermed et varieret lokalt arbejdsmarked. Baggrund Kommunen rummer en del erhvervsområder, som er udbygget i 1960 erne og -70 erne. Områderne er fuldt udbyggede til det formål, som datidens virksomheder havde brug for. Der er dog risiko for, at områderne med tiden bliver mindre attraktive for virksomhederne. Udviklingen i virksomhedernes teknologi og arbejdsdelingen mellem forskellige typer af virksomheder kan gøre bygningsmassen mindre anvendelig til de oprindelige formål. For eksempel er det de færreste virksomheder nu, der har ansat større personale til løn- og andet bogholderi. Dette arbejde klares nu af få ansatte bistået af en pc og en revisor; eventuelt bliver arbejdet ordnet ude i byen. Dermed bliver kontorlokaler i virksomhederne ledige. Bygninger, der oprindeligt var opført til lagerformål, kan også med tiden blive teknologisk forældede. Dels går udviklingen hen mod, at varer produceres og leveres til tiden i stedet for at blive produceret til lager. Dermed bliver behovet for lagerbygninger mindre. Og dels er det vanskeligt at indpasse moderne lagerteknologi i de ældre lagerhaller. Hvis ikke disse bygninger løbende kan finde nye anvendelser er der risiko for forslumning af de ældre erhvervsområder. Det er derfor vigtigt løbende at overvåge tilstanden for at sikre, at områderne kan tiltrække nye virksomheder, når gamle ophører eller flytter ud, og når behovene ændrer sig. Erhvervsområdet syd for Hedehusene station og øst for det ny byudviklingsområde Hedehusene sydøst, ligger i dag indeklemt og har dårlige adgangsforhold for den tunge trafik til virksomhederne. Området ligger tæt på boligområderne omkring, hvilket kan give anledning til arealanvendelseskonflikter, f.eks. i forhold til støj fra virksomhederne. En del af bygningsmassen i erhvervsområdet er af ældre dato og trænger til en opdatering. Området ligger meget velplaceret i forhold til Hedehusene station og som en naturlig forlængelse af bymidten syd for stationen. En del af området er da også i Kommuneplan 2000 udpeget som fremtidigt omdannelsesområde. I forbindelse med den kommende udvikling af Hedehusene sydøst, byudviklingsområde er det naturligt at udpege hele erhvervsområdet til områdefornyelse af ældre erhvervsområder og arbejde for, at en helhedsplan for områdets fremtidige udvikling koordineres med både den kommende bymidteplan for Hedehusene og med planerne for udvikling af Hedehusene sydøst. Planerne for områdets udvikling skal udarbejdes i samarbejde med grundejere og andre interessenter i området. Udpegning til områdefornyelse kan ske med kommende kommuneplantillæg, når en vis del af virksomheder i området konkret har truffet beslutning om udflytning. For øvrige ældre erhvervsområder er der behov for at overvåge situationen og samle oplysninger om flyttemønstre, udlejningsgrad og grundejernes oplevelse af eventuelle problemer i området. Med udgangspunkt Opgaver Byrådet vil arbejde for: Etablere en statistisk overvågning af æld re er hvervsområder. I samarbejde med private grundejere og andre interessenter i området udarbej des en plan for omdannelse af erhvervsområdet syd for Hedehusene station med fokus på omdannelse til centerformål og boliger. Planen koordineres med helhedsplan for Hedehusene bymidte og med byudviklingsplanerne for Hedehu sene sydøst. Dette arbejde kan påbegyndes, når en vis del af områdets virksomheder har truffet beslutning om udflytning.! 13

15 Delområde: Detailhandel Målsætninger Detailhandelen i kommunen skal bidrage til, at bymidterne opleves som byernes mødesteder. Bymidten er stedet for byens handels- og byliv. Borgernes handel skal kunne ske lokalt. Detailhandelen i kommunen skal fastholde sin markedsandel og skal kunne udbygge sin andel af det forbrug, kommunens indbyggere har. Det regionale center og aflastningsområdet skal kunne fastholde sine positioner på det regionale marked og skal samtidig bidrage positivt som et supplement til det lokale handelsliv. Koncentration af detailhandelen i bymidt er og regionale centre og områder for butikker til større pladskrævende varer skal medvirke til at forstærke udviklingen i disse områder. Afgrænsningen af områderne skal således forhindre en for stor spredning af handelslivet. For varegrupper, som vanskeligt kan indpasses i bymidterne, skal der være mulighed for lokalisering ved overordnede veje og nær kollektiv trafik. I de større landsbyer skal der være mulighed for lokalisering af den detailhandel, der er nødvendig for mindre daglige indkøb. Baggrund Kommunen har fået udført en analyse af udviklingsmulighederne for detailhandelen. Analysen findes som bilag til planredegørelsen. Analysen konkluderer og anbefaler blandt andet: Høje-Taastrup Kommune ligger på mange måder centralt placeret med relativt korte afstande til en række andre indkøbsmuligheder af regional karakter. Motorvejs- og jernbaneforbindelser gør afstanden til både København City og Roskilde ganske kort. Også mod syd og sydøst findes indkøbsmuligheder, som trækker fra et regionalt opland. Den centrale beliggenhed giver omvendt butikkerne i Høje-Taastrup Kommune adgang til et stort befolkningsunderlag. Det må konstateres, at handelslivet i kommunen har et betydeligt regionalt opland. Dette gælder både for dagligvarer og i særlig grad for udvalgsvarerne. For dagligvarer omsætter butikkerne i kommunen således for 120% af det forbrug, de lokale borgere har, mens omsætningen for udvalgsvarer er oppe på hele 220% af det forbrug, de lokale borgere har. Forklaringen på dette skal især findes i detailhandelen i City2 samt i IKEA. Det kan dog samtidig konstateres, at forholdet mellem omsætning og forbrug er faldet betydeligt både inden for dagligvarer og udvalgsvarer, hvis man ser på perioden Dette betyder, at især kunderne fra oplandet uden for kommunen har fået nye indkøbsmuligheder i for eksempel Roskilde, Rødovre, Field s og Fisketorvet. Både Ikea og City2 er dog fortsat blandt Danmarks største og mest attraktive handelsområder, men områderne er blevet sat under pres af den regionale udvikling. Det er derfor vigtigt at styrke både bymidterne og de regionale centre, hvis man skal fastholde og helst udbygge områdets position i det regionale marked. For både bymidter, regionale centre, aflastningscentre og erhvervsområder for butikker til større pladskrævende varer er det vigtigt, at kommuneplanens rammer giver mulighed for fleksibilitet og dynamik. For snærende bånd på udviklingen kan betyde, at kommunens handelsliv går glip af de rigtige muligheder på det rigtige tidspunkt. I denne sammenhæng er udvikling en livsbetingelse, der sikrer et godt grundlag for handelslivet i fremtiden. Rammerne skal derfor være tilstrækkeligt store til, at der kan arbejdes sideløbende på forskellige projekter. For at styrke handelslivet er det dog vigtigt, at ønskerne om udviklingsmuligheder kombineres med et krav om koncentration. Afgrænsningen af bycentrene må ikke være så snæver, at butikker ikke kan etablere sig, men må heller ikke være så stor, at butikker kan etablere sig uden direkte sammenhæng med det eksisterende handelsliv. Bymidteafgrænsningerne justeres derfor, så de understøtter en koncentrering af handelslivet så butikkerne kan støtte og supplere hinanden. 14

16 Dagligvarer 124% 120% Udvalgsvarer i alt 240% 220% Beklædning 164% 156% Boligudstyr 298% 267% Øvrige udvalgsvarer 216% 206% Detailhandel i alt 177% 169% Tabel. Omsætning i forhold til forbrug i 1997 og Kilde: Institut for Centerplanlægning, Erhvervsområder for butikker med større pladskrævende varer skal derfor udlægges, så de styrker de allerede eksisterende koncentrationer, enten som supplement til bymidten eller som en styrkelse af eksisterende områder af samme type. Taastrup Med renoveringen af Taastrup Hovedgade har handelslivet i Taastrup fået de bedste rammer for den fremtidige udvikling. Bymiljøet understøtter, at bymidten kan bruges både som mødested i det daglige, som centrum for byens handelsliv, og som det sted, hvor byens arrangementer afholdes. I Taastrup bymidte resterer der således en udvikling af området omkring stationen, så butiksudbuddet suppleres med en fuldsortiment-dagligvarebutik tæt på jernbanestationen. Byen har i dag ikke muligheder for at lokalisere de lidt større butikker for udvalgsvarer. Disse er vanskelige at indpasse i Hovedgaden. På længere sigt kan området nord for stationen med fordel udvikles til at huse disse butikstyper. Der har i den forløbne planperiode været en del efterspørgsel på lokaliseringsmuligheder for større pladskrævende udvalgsvarer som f.eks. havemøbler. (Varegruppen omfatter desuden så forskellige varetyper som biler, både, campingvogne, byggematerialer, køkkenudstyr mv.). Det har ikke været muligt at efterkomme denne efterspørgsel inden for de eksisterende butiksområder. I udvalgte erhvervsområder langs Roskildevej samt i en mindre del af erhvervsområdet Rugvænget kan der derfor indpasses butikker til disse varegrupper. Disse butikker vil supplere butiksudbuddet i bymidten og vil sikre, at den størst mulige andel af borgernes behov for indkøb af disse varer kan ske lokalt. Samtidig styrkes det eksisterende område ved Klovtoftekrydset ved at øge koncentrationen af disse butikstyper langs Roskildevej. Der gives også mulighed for lokalisering af butikker for større pladskrævende varer i en del af erhvervsområdet nord for IKEA (Vindmøllegrunden). Dette vil styrke det eksisterende aflastningscenter og tilføre byens handelsliv nye muligheder. Høje Taastrup Den igangværende helhedsplan for Høje Taastrup Bymidte udarbejdes i samarbejde med handelsforeningen i området og vil fokusere på mulighederne for at fremme handelslivet i området. Området ved City2 styrkes ved, at rammen for udvikling af området forhøjes. Endelig flyttes den hidtil planlagte mulighed for at lokalisere detailhandel i Kragehave i Høje Taa strup til det tidligere Postcenter, Roskildevej 325. I dette område samt i en del af erhvervsområdet nord for Helgeshøj Allé, åbnes der samtidig op for, at der kan lokaliseres butikker for større pladskrævende udvalgsvarer. Hedehusene I Hedehusene har der i den forløbne planperiode ikke været behov for at anvende den hidtil udlagte ramme til nye butikker. En kommende helhedsplan for by midten skal fokusere på mulighederne for at forbedre by- og handelsmiljøet. Denne plan skal ses i sammenhæng med forslaget om udvikling af Hedehusene sydøst. Med den betydelige befolkningsudvikling som planen rummer, vil handelslivet få et større kundeunderlag, som forventes at give nye muligheder for udvikling. Disse nye muligheder kan indgå i arbejdet med den kommuneplanrevision, der forventes gennemført i sidste halvdel af valgperioden

17 ! Opgaver Byrådet vil arbejde for: Helhedsplaner for Høje Taastrup by og Hedehusene by skal fokusere på mulighederne for at styrke handels- og bylivet. Kommunen vil arbejde for, at de centrale myndigheder åbner mulighed for at ud vide afgrænsningen af det regionale aflastningsområde ved IKEA ved at inddrage Vindmøllegrunden nord for IKEA.! Landsbyerne I landsbyerne giver det lokale opland ikke baggrund for at udvide butiksudbuddet. De eksisterende bestemmelser vurderes at give tilstrækkelige muligheder for at sikre lokaliseringsmuligheder for mindre dagligvarebutikker. Køgevej (nu Taastrup Hovedgade), april Foto: Else Trier. 16

18 Delområde: Kolonihaver Målsætninger Områderne skal lokaliseres, så de er let tilgængelige med kollektiv transport og samtidig er beliggende nær det overordnede vejnet. Områderne skal placeres, så borgerne i kommunens etageboliger har adgang til kolonihaveområder nær byen. Kolonihaverne i kommunen skal indgå i kommunens grønne struktur som et positivt supplement. Områderne skal så vidt muligt integrere planlagte stier. Opgaver Byrådet vil arbejde for, at der udarbejdes kommuneplantillæg for nyt kolonihaveområde, jf. bestemmelserne i regionplan 2005.! Baggrund Høje-Taastrup Kommune har allerede en række kolonihaveområder. Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) har imidlertid pålagt kommunen at udlægge yderligere 16 ha til nye kolonihaver. Dette for at dække det forventede behov i regionens centrale kommuner som følge af forventede nedlæggelser af haver her samt som følge af de nye boligbyggerier, der gennemføres i Københavnsområdet. HUR forventer, at det fremtidige behov er dobbelt så stort som det aktuelle krav på 16 ha. Miljøministeriet har senere mulighed for at øge kravet, når behovet eventuelt måtte vise sig. De nye kolonihaveområder skal udlægges, så de ligger i et af de af HUR udpegede områder højst 4 km fra en jernbanestation. Der er også mulighed for at udlægge kolonihaveområder inde i byområderne. 17

19 Delområde: Landsbyerne Målsætninger At landsbyerne fortsat kan udvikles og omdannes med respekt for kulturarven. At bevarelsen af kulturarven forankres gennem en folkelig debat. At der fra landsbyerne skabes adgang til de omliggende naturområder i det omfang, det er foreneligt med beskyttelsen af disse. Baggrund Høje-Taastrup Kommune rummer flere landsbyer, som hver især indeholder mange bevaringsværdige bygning er og kulturmiljøer. I landsbyerne er der ønsker om en vis behersket boligudbygning for at tilpasse boligudbuddet, så det bliver mere varieret. Samtidig er landsbyerne beliggende nær naturområder, som både rummer store rekreative værdier, men som også rummer naturværdier, som skal beskyttes. Her skal særligt nævnes området nord for Sengeløse, der er beskyttet af national lovgivning (habitatområde). Udviklingen de seneste år har sat landsbyernes kulturarv under pres. I Hovedstadsregionen har udviklingen betydet et stigende pres for at bygge nye boliger og for at omdanne bygninger i landsbyerne til boligformål. I Sengeløse og Reerslev kan der ske udbygning i nye områder for at supplere boligudbuddet. Kommunen har gennem en del år kortlagt kulturmiljøerne i en række af landsbyerne. Kortlægningerne er ikke i sig selv en garanti for en bevarelse af de kortlagte værdier. Kommunen kan udarbejde bevarende lokalplaner, men det sker som hovedregel kun, hvis borgerne i den pågældende landsby selv ønsker det. Konkret sker bevarelsen af kulturarven imidlertid ved de private grundejeres gennemførelse af de enkelte bygge- eller omdannelsesprojekter. Bevarelse af kulturværdier koster tit ekstra i første omgang, og tilbagebetalingen af disse investeringer er meget langsigtet. Der er ikke offentlige tilskudsordninger til bevarelsen, og den er derfor meget afhængig af de enkelte grundejeres og bygherrers holdninger til spørgsmålet. Kulturmiljørådet har foreslået, at temaet Bevarelse af kulturarven indgår i den offentlige debat om kommuneplanen. I landsbyerne er det særligt relevant at drøfte holdningen til bevarelse af kulturarven: Sengeløse gadekær. Foto: Ole Rasch. De store livskvaliteter og rekreative værdier, der er knyttet til det overskuelige og nære landsbymiljø i umiddelbar nærhed af storbyen, giver en latent fare for en udnyttelse og udhuling af de værdier, der netop er med til at skabe de eftertragtede kvaliteter. Ændringerne sker ofte gradvist, uden at man er nået til en erkendelse af, hvad der er med til at skabe de autentiske 18

20 kulturhistoriske værdier, og når de først er tabt, er de umulige at genskabe. Samtidig bør man drøfte, hvordan de nye byggerier kan indpasses i landsbyerne. Opgaver Byrådet vil arbejde for: At emnet bevarelse (af bygninger, kulturtræk og kulturmiljøer) tages op i den offentlige debat ved fremtidige lokalplaner i landsbyerne. At man ved lokalplanlægningen sikrer beskyttelsen af naturværdierne samtidig med, at ønsket om rekreativ adgang til områderne i så vidt omfang som muligt tilgodeses. At mulighederne for fortætninger af bebyggelsen i landsbyerne forelægges Byrådet til nærmere overvejelse.! 19

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. maj 2009 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan

Læs mere

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup FORSLAG Fruerhøjvej Stationsvej Solbakkevej Rugårdsvej TILLÆG NR. 13 til Kommuneplan 2009-2021 Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup Oktober 2012 PRAKTISKE OPLYSNINGER... Forslag til kommuneplantillæg

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Forslag til tillæg nr. 24 har været i offentlig høring

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 23. maj 2014 Valg af placering af stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby i henhold til Kommuneplan 2013. 1. Resumé I forbindelse

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Centerstruktur Centerstruktur Detailhandelsplanlægningen baserer sig i forslag til Kommuneplan 2009 på indholdet i detailhandelstillæg nr. 89

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke.

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Byrådet i Syddjurs Kommune besluttede den 26.03.2014

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Ny detailhandelsramme for rammeområde 1.C14 Kirkestræde, Smedelundsgade og Jernbanevej i Holbæk Holbæk Kommune har den 6.

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 er fremlagt i perioden 05.03.203 til 07.05.203. Har du indsigelser eller ændringsforslag

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Økonomiudvalget. Protokol. Mødedato: 24. januar 2011. Mødetidspunkt: 16:45. Sluttidspunkt: 17:15. Lis Ravn Ebbesen, Oluf Lykke Nielsen

Økonomiudvalget. Protokol. Mødedato: 24. januar 2011. Mødetidspunkt: 16:45. Sluttidspunkt: 17:15. Lis Ravn Ebbesen, Oluf Lykke Nielsen Sidenr. 114 Protokol Mødedato: 24. januar 2011 Mødetidspunkt: 16:45 Sluttidspunkt: 17:15 Mødelokale: Fraværende: Borgmesterens mødelokale Lis Ravn Ebbesen, Oluf Lykke Nielsen GODKENDELSE AF FORSLAG TIL

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren April 2015 VORDINGBORG KOMMUNE Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 30. april 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 13. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Stationsnære områder og stationsnære kerneområder

Stationsnære områder og stationsnære kerneområder Forvaltningen for Plan og Byg Stationsnære områder og stationsnære kerneområder Forslag til: Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2005 for Værløse Kommune og Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2001 for Farum Kommune

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11.

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11. VEDTAGET TILLÆG 20 Silkeborg Kommune offentliggør Tillæg 20 til Kommuneplan 2009-2020. Tillæg nr. 20 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens 23c, i forbindelse

Læs mere

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden.

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 14. Rammer, set fra sydøst. set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 93 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde Butiksområde Erhvervsområde Landområde Rekreation /fritidsformål Sommerhusområde

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

Strategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen

Strategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen Strategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen TVÆRBANEN Højt prioriteret trafikprojekt RING 5 Højt prioriteret trafikprojekt Sep. 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor en fælles strategi? 3

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011 Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 17. april 2012 Sagsnr.:

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej hedegaardsvej Borgerrepræsentationen har den 17. juni 2015 vedtaget forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegaardsvej. Lokalplanområdet ligger i bydelen Amager Øst. Offentlig høringsperiode fra

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning Til modtagere af planforslag pr. mail Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr. 29.06.2007 1077850 32471531 ksm Offentlig bekendtgørelse af forslag til lokalplan 75.1 (tillæg)

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillæg Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillægget er udarbejdet for at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, som Planloven foreskriver. Ændring af kommuneplanens

Læs mere

Formål 1. Bestemmelser 2. 1 Formål 3. 2 Område 4. 3 Områdets anvendelse 5. 4 Udstykninger 6. 5 Veje, stier og parkering 7

Formål 1. Bestemmelser 2. 1 Formål 3. 2 Område 4. 3 Områdets anvendelse 5. 4 Udstykninger 6. 5 Veje, stier og parkering 7 ZZZ.01 Niras Test Indholdsfortegnelse Formål 1 Bestemmelser 2 1 Formål 3 2 Område 4 3 Områdets anvendelse 5 4 Udstykninger 6 5 Veje, stier og parkering 7 6 Bebyggelsens omfang og placering 8 7 Bebyggelsens

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Aalborg Byråd Teknik- og Miljøudvalget Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00 Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Punkt 5. Opsamling på fordebatten vedrørende Nyt Universitetssygehus i Aalborg. 2009-50389. Teknik

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Indsigelser til Lokalplan 27-011

Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsiger Indhold i indsigelse Forvaltnings kommentar Helle Søndergaard Torngårdsvej 30 9440 Aabybro To indsigelser Cirkus Ønsker at der udlægges areal til cirkus og markedsplads

Læs mere

Masterplanen - et billede af en fuld udbygget kommune

Masterplanen - et billede af en fuld udbygget kommune Masterplanen - et billede af en fuld udbygget kommune Et fremtidsbillede - En hovedstrukturmæssig skitse af hvordan kommunen kan se ud fuld udbygget med hensyn til erhverv, boliger, overordnede infraserukturelle

Læs mere

Strategiplan for Randers Handelsråd

Strategiplan for Randers Handelsråd Strategiplan for Randers Handelsråd 2005 2008 1 Indledning. Denne strategiplan er på en række møder i 2004 og 2005 udarbejdet af bestyrelsen i Randers Handelsråd, som repræsenterer Randers Storcenterforening

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse Lokalplan nr. 65 For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse 1 VÆGGERLØSE B Stamvej A1 A2 C 1. Indledning:... 2 2. Lokalplanens indhold... 3 3. Forholdet til den øvrige planlægning... 3 Forholdet til regionplanen:...

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen...

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen... Indholdsfortegnelse Side Forord...2 Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3 1. Redegørelsen...4 Nuværende forhold...4 Fremtidige forhold...4 Kommuneplanlægning...5

Læs mere

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460.

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Tillæg 4 - til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Offentliggørelse Forslaget kan ses på Herlevs kommunens hjemmeside www.herlev.dk

Læs mere

forslag Tillæg 49 KOMMUNEPLAN 2009-2021 Vejen Kommune

forslag Tillæg 49 KOMMUNEPLAN 2009-2021 Vejen Kommune forslag Tillæg 49 KOMMUNEPLAN 2009-2021 Februar 2014 Indholdsfortegnelse Beliggenhed...3 Baggrund...3 Formål...3 Nuværende rammer...4 Ændringer...5 Vedtagelsespåtegning...6 Offentlig bekendtgørelse...6

Læs mere

Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Att: Erik Schjeldal

Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Att: Erik Schjeldal Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Att: Erik Schjeldal Dato: 09-08-2013 J.nr.: 2013313 Bemærkning til debatoplæg vedrørende Detailhandel i Rønne (med fokus på etablering

Læs mere

Rammebestemmelser for master og antenner

Rammebestemmelser for master og antenner Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009-2021 FORSLAG Foto kommer senere Rammebestemmelser for master og antenner Tillæg nr. 6 til Kommunplan 2009-2021 er udarbejdet af Center for Teknuik og Miljø i Greve Kommune

Læs mere

TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2013

TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORSLAG TIL TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FOR RAMMEOMRÅDE EO.E.11 HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen og fastlægger

Læs mere

Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler

Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler Vigtigt at vide Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler De Samvirkende Købmænd December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Tjekliste hvad kan du gøre, hvis der måske skal bygges en ny dagligvarebutik

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

R E F E R A T ORIENTERINGSMØDE 4. JUNI 2015

R E F E R A T ORIENTERINGSMØDE 4. JUNI 2015 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Journalnr. : 20150610087 Byggesag Dato : 23-06-2015 Byggesag Ref. : EVP Mødedato : Mødenr. : R E F E R A T ORIENTERINGSMØDE 4. JUNI 2015 Mødets dagsorden:

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere