Test din viden om demens Drik masser af grøn te og undgå demens.

Transkript

1 Test din viden om demens Drik masser af grøn te og undgå demens. Er det fakta eller en vandrehistorie? HJERNEN En hjernesag At føle, at høre, at se At tale, at græde, at le At danse, at cykle, at gå At opdage, lære, forstå At spørge hvorfor du er til At indse en dag hvad du vil er altsammen skabt i din hjerne din magiske valnøddekerne. Benny Andersen 1

2 Demens ifølge ICD Svækket hukommelsesfunktion 2. Svækkelse af andre kognitive funktioner (agnosi, afasi, apraksi): abstraktionsevne dømmekraft tænkning planlægning i en grad der interferer med normale daglige aktiviteter. 3. Svækkelse af personlighed og adfærd (emotionel labilitet, irritabilitet, apati, forgrovet social adfærd) 4. Bevaret bevidsthedsklarhed (dvs. at tilstanden ikke kan forklares ved delir) 5. tilstanden skal have varet mindst 6 mdr. Demens = et syndrom/paraplybegreb for en række sygdomme der svækker hjernens funktioner Udvikling af demens over tid Let demens Den kognitive svækkelse medfører kun let forringelse af funktionsevnen i hverdagen. Rutineprægede dagligdags- og fritidsaktiviteter kan stadig gennemføres og muliggør en stort set uafhængig tilværelse. Komplekse opgaver som brug af offentlig transport eller internet volder ofte problemer. Moderat demens Den kognitive svækkelse medfører en betydelig forringelse af funktionsevnen. Patienten kan ikke længere klare sig i hverdagen uden hjælp fra f.eks. en rask ægtefælle og/eller kommunale støtteforanstaltninger - bl.a. hjemmehjælp, dagcenter, hjemmesygeplejerske og madudbringning. Patienten kan sjældent lades alene. Svær demens Den kognitive svækkelse betyder, at patienten er helt afhængig af hjælp fra andre. Flytning til plejebolig vil ofte være nødvendig. Regelmæssig overvågning nødvendig. Videncenter for demens 2

3 Epidemiologi Videncenter for demens Forskellige demenssygdomme Demens 1. Primære demenssygdomme som skyldes sygdomsprocesser i hjernevævet (Neurodegenerativ) 2.Vaskulære demensformer (Karbetingede) 3. Sekundære demensformer - som følge af ydre faktorer (forgiftningstilstande, B-vitamin mangel, infektioner m.m.) Hver hjerne unik = Hver demens unik Videncenter for demens 3

4 I dag kommer vi til at gennemgå de mest alm. Demensformer: Alzheimers demens, Frontotemporal demens, Lewy Body demens og Vaskulær demens Videncenter for demens HUSK KITWOODS ANALYSEMODEL 5 faktorers komplekse samspil har indflydelse på demensudtrykket Neurologiske forandringer Helbred Personlighed Biografi / Livshistorie Social Psykologi = DEMENSUDTRYKKET 4

5 Først får I lov selv at arbejde med stoffet: Alzheimers Demens Manglende sygdomserkendelse Amnesi Afasi Apraksi forstyrrelse af evnen Apraksi til at anvende bestemte ting i praksis Rum- Retningsforstyrrelse Alzheimers sygdom er en uhelbredelig neurodegenerativsygdom. Den er langt den hyppigste demenssygdom og er årsag til omkring halvdelen af alle tilfælde af demens hos ældre 5

6 Årsag til alzheimers demens Sygdommen skyldes aflejring af to forskellige proteiner i hjernen: Beta-amyloid,som lægger sig mellem nervecellerne, hvor det danner placques. Tau lægger sig inden i nogle nerveceller, hvor det danner tangles. 10 tidlige tegn på Alzheimers Det er normalt. At glemme et navn, en aftale eller hvad det var, man gik i køkkenet efter at glemme en gryde på komfuret At lede efter det rigtige ord At glemme datoen eller at fare vild i ukendte byer At tage fejl af vejret og få for lidt tøj på At have svært ved at regne udgifter ud for måneden At glemme hvor man lagde sine nøgler, eller hvor man stillede sin cykel at man ændrer sig lidt med alderen At være mindre aktiv og udad farende med alderen Det er ikke normalt At glemme hvad der skete i går eller hvem man lige har talt i telefon med. At lave mad men glemme at servere den eller at glemme, at man har lavet den. At glemme helt simple ord, at bytte om på ordene eller at bruge dem forkert. At fare vild i sin stue eller ikke at kunne finde sin hoveddør. At tage natkjole på ud at handle. At hæve 10 kr. til månedens udgifter eller ikke at vide hvordan man får fat på en tømrer. At lægge strygejernet i køleskabet eller nøglerne i sukkeret og så bagefter undre sig over, hvorfor de ligger der. At man pludselig ændrer sig og bliver aggressiv, mistroisk eller bange. At miste interessen for den nære familie eller at opgive gode fritidsinteresser. 6

7 Sygdomstegn Alzheimers sygdom udvikles i langt de fleste tilfælde langsomt og snigende. Symptomer: Svigtende hukommelse (amnesi) Sprog/taleforstyrrelser (afasi) Rum/retningsforstyrrelser Personen med Alzheimers har et rigt følelsesliv og reagerer meget på stemninger. Deres sociale kompetencer er ofte velbevarede Sygdomsforløbet menes at have en gennemsnitlig varighed på ca år, men udviser stor variation fra patient til patient. I nogle tilfælde kan sygdommen medføre døden allerede efter få år, mens den hos andre kan vare op til 20 år. Særlige hensyn Kan blive vrede: - hvis de ikke forstår, hvad der foregår - hvis de føler sig dårligt behandlede - hvis de bliver overstimulerede - Ved nederlagsfølelse fordi de ikke kan klare den opgave, de står overfor Personer med Alzheimers er særligt følsomme overfor umyndiggørelse, og derfor er det vigtigt at behandle dem ligeværdigt og anerkendende, at give dem valg i plejen og aldrig at tale henover hovedet på dem. 7

8 Nedsat tempo og afvent svar. Det tager tid for mig at bearbejde hvad du siger til mig! Vis forståelse når jeg bliver gal og irriteret. Alt er så forvirrende og uoverskueligt! Prøv at forstå intentionen i hvad jeg siger selv om jeg taler sort. Jeg ved ikke at jeg taler sort. Tal ikke over hovedet på mig. Mød mig og tale til mig som et ligeværdigt menneske. Det kan opleves som krænkende hvis du kun plejer mig og intet andet! At gøre mine nu er gode og meningsfulde for mig. Jeg har mistet min korttids hukommelse og lever derfor i nuet. Vise glæde og ro. Jeg bliver påvirket af dit humør og den stemning omkring mig Formindske antal af sansestimuli. Jeg bliver forvirret hvis der sker for meget omkring mig. Få stimuli kan opløfte mig. Fortæl mig og vis mig hvad du vil gøre og hvad der skal ske så jeg har mulighed for at samarbejde med dig. Jeg kan ikke huske hvor jeg er henne i dagens forløb Hjælp min krop med at påbegynde en handling. Min krop kan huske når min hukommelse ikke kan. Kommunikere med mig med din krop og mimik. Når ord mister mening så forstår jeg din krop Hvad tænker I om denne viden om Alzheimers? Hvad kan I være opmærksom på for at møde personer med Alzheimer ligeværdigt? 8

9 Frontotemporal Demens Frontale symptomer Manglende sygdomserkendelse Afasi Rum- Retningsforstyrrelse Frontotemporal demens er en fællesbetegnelse for flere forskellige neurodegenerative sygdomme, der især rammer frontallapperne (pandelapperne) og/eller den forreste del af temporallapperne (tindingelapperne), og især giver forstyrrelser i adfærd og personlighed. Årsag til Frontotemporal demens Op imod 40 % af alle tilfælde af frontotemporal demens er arvelige mens ca. 60 % af tilfældene forekommer sporadisk - det vil sige uden kendt årsag. Frontotemporal demens er forbundet med flere forskellige sygdomsprocesser i hjernen. Der er bl.a. påvist svind af pandelapperne, opsvulmede hjerneceller og ophobning af en bestemt type protein (tau) i hjernen. Ved nogle undertyper rammes tindingelapperne før pandelapperne. Videncenter for demens 9

10 Sygdomstegn Ændring i personlighed og væremåde. Kan huske, men hukommelsen virker muligvis selektiv. Kan f.eks. huske aftaler og føler sig svigtet, hvis disse ikke overholdes Tiltagende mutisme på trods af, at sprogfunktionen er relativt velbevaret. Kliniske indtryk Uhæmmet (pseudopsykopatisk). Overaktiv, rastløs, impulsiv, uhæmmet og upassende adfærd Apatisk (pseudodepressiv). Uspontan, apatisk, mentalt træg, viljeløs Stereotypisk (pseudoneurotisk). Hænger i stive rutiner. Handlemønstre præget af personlige ritualer, som ligner tvangshandlinger, men er uden angst. Afbrydelse af de personlige ritualer mødes med ophidselse og vrede Sygdomstegn Personen med frontallapsdemens (FLD) virker ofte fuldstændig ligeglade med deres adfærd, og hvad der sker omkring dem. Dette indtryk forstærkes af nedsat ansigtsmimik De forstår sjældent sociale spilleregler, og de finere nuancer i følelseslivet forsvinder De kan virke bevidst ligeglade eller ondskabsfulde, men dette er ikke tilfældet de ønsker ikke at såre nogen men er bare spontane og handler på stimuli i omgivelserne. De kan nærmest miste fornemmelsen til egen krop, og derfor tager de ikke selv initiativ/ansvar for personlig hygiejne. Smerter bliver ligeledes diffuse og kan ikke formuleres Har ofte konstant trang til bestemte madvarer/cigaretter 10

11 Særlige hensyn Kan blive vrede: hvis de bliver forhindret i at få opfyldt deres behov hvis de bliver overstimulerede Hvis de føler sig angrebet/truet Selvom vreden kan komme pludseligt, er der mønstre i, hvorfor den opstår, og der vil næsten altid være faresignaler Pædagogiske strategier: Ændring af adfærd ved at tilbyde andre stimuli. Positiv grænsesætning. Har ofte megen glæde af: Tæt personalekontakt, hvor personalet kan indtage funktionen som frontallap Høj grad af struktur i hverdagen Frem for at tale til fornuft så prøv kommunikation i bydeform ( nu gør vi sådan ) og uden så mange valg. Skal dog stadig behandles værdigt og respektfuldt. Lær at møde dem hvor de er og at tale deres neutrale sprog. Et miljø med få stimuli, så de falder mere til ro Positiv grænsesætning - Målet med grænsesætning må aldrig være straf Negativ: Korrektioner Nej! Du må ikke Lad være med at.. Nu stopper du! Du skal ikke Ret dig nu op! Hvis du ikke gør sådan og sådan, så Positiv: Anvisninger/valg Ja Du må gerne Har du lyst til at.. Vil du hjælpe med.. Kom nu gør vi sådan.. Kom med mig, så snakker vi om det.. Prøv at gøre sådan.. 11

12 Hvad tænker I om denne viden om FLD? Hvad vil I være opmærksomme på i jeres arbejde med personer med FLD? Lewy Body Demens Manglende sygdomserkendelse Afasi Rum- Retningsforstyrrelse Apraksi Amnesi Agnosi Lewy body demens er en neurodegenerativ demenssygdom, der foruden demens også kan medføre bevægeforstyrrelser, der minder om symptomerne ved Parkinsons sygdom, samt synshallucinationer. 12

13 Årsag Man kender ikke årsagen til Lewy body demens. Men man kan beskrive, hvad der sker inde i hjernen når sygdommen udvikles. Der foregår en skadelig ophobning af proteiner i kugleformede dannelser kaldet Lewy bodies. Sygdommen medfører også mangel på signalstoffet acetylkolin, som hjernecellerne bruger til at kommunikere indbyrdes. OBS. Ved Parkinsons sygdom opstår der først Lewy Bodies i hjernestammen, hvorimod der ved Lewy Body demens findes forandringer over store dele af hjernen. Ved Lewy Body demens debuterer symptomerne, som minder om Parkinsons sygdom, samtidig med demenssymptomerne. De fleste med Parkinsons sygdom vil derimod have haft motoriske symptomer i mange år, før de eventuelt udvikler symptomer på demens. Forløb: Opstår relativt akut med et hurtigt forløb (3-8 år) Videncenter for demens Sygdomstegn Nedsat intellektuelle og hukommelsesmæssige funktioner Vekslende opmærksomhed og vågenhed (området omkring hjernestammen rammes) Nedsat rumlig opfattelsesevne Nedsat mentalt tempo Tilbagevendende synsforstyrrelser (hallucinationer) Bevægeforstyrrelser (Parkinsons symptomer) Tendens til gentagne fald Forstyrrelser i drømmesøvnen med livlige mareridt Psykiske forstyrrelser (50% får depressive symptomer) Overfølsomhed overfor antipsykotisk medicin 13

14 Særlige hensyn minder på mange måder om Alzheimers også ift. den pædagogik som skal til Hvad tænker I om denne viden om Lewy Body demens? Hvad vil I være opmærksomme på i jeres arbejde med personer med LBD ligeværdigt? 14

15 Vaskulær Demens ustruktureret Adfærd? Afasi? Manglende sygdomserkendelse? Rum- Retningsforstyrrelse? Amnesi? Apraksi? Agnosi?? Vaskulær demens er kredsløbsbetinget og forårsages af forstyrrelser i hjernens blodforsyning eller blodkar Årsag til Vaskulær Demens Der kan være flere årsager til vaskulær demens. Blodpropper i hjernen udgør den hyppigste årsag. Selv en enkelt blodprop kan medføre demens, hvis den påvirker nogle af de afgørende områder i hjernen. Af andre årsager til vaskulær demens kan nævnes: Risikofaktorerne for vaskulær demens er omtrent de samme som for hjerte-karsygdomme: for højt blodtryk for meget kolesterol i blodet rygning mangel på motion overvægt sukkersyge tidligere apopleksi Videncenter for demens 15

16 Sygdomstegn Demenssymptomerne afhænger af hvor i hjernen blodpropper rammer Sygdommen udvikler sig rykvis Større blodpropper kan give lammelser og afasi Ofte rammes hukommelse, overblik og sprog Urininkontinens ses ofte Særlige hensyn Obs på livsstilsfaktorer Motion og sansestimuli 16

17 Hvad tænker I om denne viden om Vaskulær demens? Hvad vil I være opmærksomme på i jeres arbejde med personer med vaskulær demens Amnesi Afasi Apraksi Adfærdsforstyrrelser Agnosi De 5 A er 17

18 Amnesi Input Korttidshukommelsen Bevidst Episodisk Det jeg har oplevet Bevidst Semantisk Det jeg har lært Ubevidst Procedural Det jeg gør Ikke flydende afasi Hvordan skal jeg dog få det sagt Ja, det, det, det er vi da, jeg er det stadigvæk og, og det, nu er der jo så mange forskellige ting det er på grund af, af hendes forventede fødsel men ellers.. Og det er sådan en lignende nej, ikke lignende højere oppe. (Brocas sprogcenteret er ramt) Afasi Flydende afasi Hvad er det mon hun siger? Kalaallisut oqaatsit pingaarnersaapput, - illoqarfinni, nunaqarfinni, kommunimi aamma atuarfinni. Kisianni amerlanerit qallunaatut paasisarput aammalu amerlanerit qallunaatut oqalulluarsinnaallutik.kommunimi nutserisunik/oqalutsinik atorfeqartoqarpoq aammalu kommunalbestyrelsip ataatsimiititaliallu ataatsimiinnerini oqalutseqarneq periarfissaalluni. Ataatsimiinnermi imaqarniliat allakkallu nutsertinneqarsinnaapput. Qaasuitsup Kommuniani innuttanut ukiuunerani periarfissaqartarpoq unnukkut atuarnermi kalaallisut pikkorissarnissamut. Sisimiuni oqaatsinut ilinniarfimmi annertuumik (Wernicke sporgcenteret er ramt) 18

19 Motorisk Apraksi Ideationel Perseveration Rækkefølge af handlinger Påklædningsapraksi Rum-retningsforstyrrelser 19

20 Adfærdsforstyrrelse Manglende hæmninger Impulsivitet Svækket dømmekraft Tendens til at spise, drikke eller ryge uhæmmet Gråd / latterlabil Nedsat motivation Husk differentialdiagnoser De 5 D er: Depression Delir Druk Droger Defekte Sanser Eller er det 7? 20

21 -Dilemmaspørgsmål 1 Mads Jensen bor på plejehjem. En dag har han vældig travlt. Han har sat en mindre stol op i en anden stol, der er meget tung. Han skubber begge møbler foran sig ned ad gangarealet. Da han når væggen, skubber han gentagende gange af alle kræfter møblerne ind i denne. Personalet kan nu vælge at arbejde med en bekræftelse eller konflikt. Hvad er din første reaktion? (vær ærlig) Du tæller til 10, hvad gør du så? Opsamling Skab gode nu er Guide ligeværdigt Undgå at tilfældighed råder skab et livsudfoldelsesrigt miljø Kroppen husker selv hjernen ikke længere kan lære Acceptér og validér det skæve- det absurde 21

22 Gruppearbejde Udvælg en konkret borger som har nogle reaktioner der kan være svære at håndtere. Tal om: Hvordan kan det mon være at borgeren.? Hvilke ressourcer har borgeren? Med jeres viden om demenssygdomme og de pædagogiske tiltag hvordan vil I så prøve at håndtere borgerens adfærd fremadrettet? Skab trygge øer i glemslens hav 22

23 Kommunikation og demens Etabler kontakt hvornår er der hul igennem? Hvor lang latenstid er der? Hvordan skal mit tempo være til netop denne person? Hvordan reagerer han/hun på det, jeg gør/siger? Hvad virker godt? Kommunikationstricks: Husk at sikre dig en reaktion hver gang INDEN du går videre Understøt dine ord med kropslige signaler Brug personens navn, Brug evt. berøring/smil, så der er varme imellem jer Ned i øjenhøjde, hav øjenkontakt, tæt på Tal tydeligt, brug ikke abstrakte termer (ordsprog/vendinger/ironi) Giv ikke for meget information eller for mange valg på en gang Vær forudsigelig og sig hvad du gør, så vedkommende kan følge med Ifølge N.C. Gulman: Svar på det følelsesmæssige snarere end det Indholdsmæssige: Hvad er det hun siger,udtryk for? Hvilket behov ligger bag? 23