Dansk flygtningehjælps medlemsorganisationer

Transkript

1 Årsrapport

2 ÅrsRAPPORT 2012 Dansk flygtningehjælps medlemsorganisationer ADRA Danmark Amnesty International CARE Danmark Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Erhverv Dansk Folkehjælp Dansk Kunstnerråd Danmarks Lærerforening Dansk Musikerforbund Dansk Ungdoms Fællesråd Det Mosaiske Troessamfund FOA, Fag og Arbejde FN-forbundet Folkekirkens Nødhjælp FTF HK, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark Ingeniører uden Grænser Johanniterordenen Kirkernes Integrationstjeneste Kvinderådet LGBT Danmark LO, Landsorganisationen i Danmark Mellemfolkeligt Samvirke Red Barnet Sct. Georgs Gilderne i Danmark Tværkulturelt Center U-landsorganisationen Ibis Ungdomsringen UNICEF Danmark Når krige og vold truer, er flugten ofte den eneste udvej. Flugten væk fra forfølgelse, men også væk fra det velkendte liv med familie, hjem, arbejde, skole, rettigheder og drømme. Mennesker på flugt er uden skyld i deres ulykkelige livssituation, og de har krav på hjælp. Dansk Flygtningehjælp arbejder for, at ingen flygtning skal savne hjælp til at finde beskyttelse og varige løsninger. Som en af de store internationale aktører leverer vi under navnet Danish Refugee Council (DRC) løsninger til millioner af fordrevne i verdens brændpunkter. Det sker på områder som nødhjælp, beskyttelse, hjælp-til-selvhjælp og minerydning. Vi kan se behovene og mulighederne, fordi vi er der hver dag året rundt i konfliktfyldte og skrøbelige stater, hvor vores vedholdende indsats også har til formål at styrke lokale myndigheders vilje og evne til selv at løse opgaverne. Dansk Flygtningehjælp forsvarer de fordrevnes rettigheder, og der bliver lyttet til vores stemme også i FNs humanitære organisationer. I de mere end 30 lande, hvor vi er aktivt til stede fra start til slut af en konflikt, løser vores dygtige, erfarne og dedikerede medarbejdere opgaverne i dialog med dem, vi skal hjælpe, og i samarbejde med lokale myndigheder og partnere. Men det er os selv, der styrer alle faser i arbejdet, og det er garantien for, at enhver form for støtte til Dansk Flygtningehjælp fører til resultater lige netop dér, hvor der er brug for det. For de flygtninge og indvandrere, der er kommet til Danmark, løser Dansk Flygtningehjælp en række vigtige opgaver. Vi rådgiver asylansøgere og flygtninge i asyl- og integrationsspørgsmål, taler deres sag, forsvarer deres rettigheder og øger dermed deres retssikkerhed. På Lærdansk, Danmarks største netværk af sprogcentre, underviser vi udlændinge i det danske sprog og giver dem indsigt i samfund og kultur. Og gennem samarbejde med vores Integrationsnet får kommuner, virksomheder og institutioner tilpassede løsninger på selv de vanskeligste beskæftigelsesopgaver og psykosociale indsatser. Sidst men ikke mindst bidrager vores mange tusinde frivillige i Frivillignet til, at stadigt flere flygtninge og indvandrere får bedre fodfæste i det danske samfund. Dansk Flygtningehjælp leverer overalt de bedste løsninger selv på de vanskeligste opgaver. Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 3. sal 1300 København K Tlf drc@drc.dk Hjemmeside Forsidefoto Dansk Flygtningehjælp Design Kiberg & Gormsen Tryk GSB Grafisk SIDE 2 ÅRSRAPPORT 2012 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

3 INdholdsfortegnelse 2012 Indhold Året i korte træk 4 Hovedtal 5-års oversigt 5 Vækst med kvalitet 6 Internationalt projektarbejde 8 Den syriske krise 8 MYANMAR: Fortsat konflikt trods demokratisering 9 Kapløb med tiden om at skaffe vand til Yusuf Batil lejren i Sydsudan 10 Nødhjælp på en anden måde 11 Diaspora bygger bro 13 Integration 14 Lærdansk 14 Integrationsnet 15 Frivillignet 17 Asylrådgivning 18 Repatriering 19 Videnressourcer 20 Særlige risici 23 Ledelsespåtegning 24 Den uafhængige revisors påtegning 25 Anvendt regnskabspraksis 26 Resultatopgørelse 29 Balance - aktiver 30 Balance - passiver 31 Noter 32 Oplysninger om organisationen 42 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP ÅRSRAPPORT 2012 SIDE 3

4 ÅRET I KORTE TRÆK 2012 året i korte træk 2012 Oprydning i Libyen Dansk Flygtningehjælps minerydningsenhed Danish Demining Group var fra februar måned aktiv i oprydningen efter borgerkrigen i Libyen Årets Flygtningeby Frederiksberg kommune stillede op som årets flygtningeby og har gennem hele året arbejdet for at mobilisere borgere, kultur- og erhvervsliv i indsamlingsaktiviteter til fordel for skolebørn i Orientaleprovinsen i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo). Konflikten i Syrien Dansk Flygtningehjælp fik i maj måned som første internationale NGO adgang til at hjælpe internt fordrevne i Syrien og hjælper samtidig syriske flygtninge i nabolandene Libanon og Jordan. Kampe i Sydsudan Dansk Flygtningehjælp etablerede i foråret 2012 flygtningelejren Yusuf Batil under utroligt vanskelige vilkår. Kolera-epidemi blev heldigvis undgået trods oversvømmelser i området. Sprogundervisning Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af sprogskoler Lærdansk genvandt i juni måned to store udbud i Århus og Sydvestjylland om sprogundervisningen for en ny fireårigperiode. Kontrakterne omfatter sprogundervisning af ca kursister. Sommerlejr for unge Dansk Flygtningehjælps ungenetværk DFUNK afholdt i juli sin første sommerlejr for 73 unge mellem 16 og 30 år, hvor unge med flygtningebaggrund og unge danskere deltog på lige fod. Diaspora Et Danidafinansieret Diasporaprogram blev igangsat i december 2012 på baggrund af en vellykket pilotfase, hvor 12 projekter gennemførtes i Somalia og Afghanistan. Integrationspris Chin Chin ren Tial Khual Ngo er kvoteflygtning fra Burma. I december fik hun Social- og Integrationsministeriets integrationspris 2012 for sit arbejde som MindSpring træner under Dansk Flygtningehjælp. Udvidelse af Flygtningenævnet I december måned blev Flygtningenævnet udvidet med medlemmer indstillet af henholdsvis Udenrigsministeriet og Dansk Flygtningehjælp. Dansk Flygtningehjælp har udpeget en række af landets førende eksperter på området for at styrke kvaliteten af asylafgørelser. SIDE 4 ÅRSRAPPORT 2012 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

5 HOVEDTAL 2012 HOVEDTAL 5-ÅRS OVERSIGT Dansk Flygtningehjælp har udviklet sig sådan i årene : Mio. kr Indsamlede midler Indtægter Forbrug af indsamlede midler Resultat Egne midler Indtægter, sprogcentre Indtægter, integration mm Omkostninger, sprogcentre Omkostninger, integration mm Resultat Donormidler Indtægter/Forbrug af tilskud til internationalt projektarbejde Indtægter/Forbrug af tilskud til andre projekter, puljemidler mv Finanslovsmidler mv. Indtægter/forbrug alle aktiviteter Dansk Flygtningehjælps samlede indtægter Dansk Flygtningehjælps samlede omkostninger/forbrug Dansk Flygtningehjælps samlede resultat Balancetal Balancesum Egenkapital Gennemsnitligt antal ansatte Hovedkontoret, København Lærdansk-sprogcentrene Regionalt ansatte i lntegrationsnet og Frivillignet Udsendte vedr. internationale projekter Lokalt ansatte vedr. internationale projekter* Frivillige i Danmark * Antallet af lokalt ansatte omfatter både faste medarbejdere og midlertidigt ansatte over året. Opgørelsesmetoden er ændret i 2009, fra skøn til konkret optælling. DANSK FLYGTNINGEHJÆLP ÅRSRAPPORT 2012 SIDE 5

6 LEDELSEBERETNING 2012 Vækst med kvalitet Dansk Flygtningehjælp har forøget sit aktivitetsniveau ganske betydeligt de seneste år. Det har givet gode muligheder for at forfølge det overordnede mål: at yde bedre hjælp til flere flygtninge. Vi har naturligvis haft blikket rettet mod at fastholde kvaliteten af vores hjælpearbejde samtidig med udvidelsen af aktiviteterne. Vi skal gøre os umage hele tiden, holde fast i og fortsat gøre os fortjent til vores gode omdømme blandt modtagerne af vores assistance, blandt vores donorer, vores bidragydere og øvrige støtter. Et godt omdømme og tillid til organisationen er for os som for andre NGO er helt afgørende. Dansk Flygtningehjælps omdømme I 2012 har vi fået foretaget en analyse af organisationens omdømme nationalt og internationalt. Helt overordnet kan vi være tilfredse med ja, stolte over resultatet af den eksterne imageanalyse. Dansk Flygtningehjælp bliver opfattet som en kompetent, professionel og ambitiøs organisation med dygtige og engagerede medarbejdere. Dette billede af Dansk Flygtningehjælp skabes af alle vores medarbejdere og frivillige i felten i Danmark og mere end 30 andre lande. Mere end 90 procent af vores godt 4000 medarbejdere i det internationale arbejde er lokalt ansatte, som er med til at skabe rammerne for vores hjælp til verdens svageste mennesker. Vi skylder alle en stor tak for deres daglige indsats. Dansk Flygtningehjælp kåret som nr. 1 I forlængelse af dette tilfredsstillende billede kom så verdensmesterskabet. Global Journal kårede i begyndelsen af 2013 Dansk Flygtningehjælp til verdens bedste humanitære organisation. Sidste år blev det til en 9. plads blandt alle NGO er. I år er vi rykket frem til nr. 4 i den samlede gruppering, men blandt gruppen af humanitære organisationer er vi helt fremme som nr. 1. Set i lyset af vores stærke vækst er denne placering med til at vise, at Dansk Flygtningehjælp har fastholdt det gode arbejde, vi heldigvis er kendt for at levere. Fortalerindsats Den størrelse Dansk Flygtningehjælp har i dag kalder naturligvis også på stærkere fortalerindsats og mere indflydelse på de løsninger, som organisationen er en del af. Vores samarbejdspartnere vil gerne se os mere aktive på disse områder. I de kommende år vil vi styrke vores tilstedeværelse i de fora og sammenhænge, hvor flygtningenes sag tales og hvor hjælpearbejdet designes og planlægges. Der er allerede taget skridt til at etablere en fast repræsentation i Genève. Også i Danmark skal vi satse på at øge kendskabet til vores arbejde så langt flere i fremtiden ved, hvad Dansk Flygtningehjælp udretter. Andreas Kamm Generalsekretær SIDE 6 ÅRSRAPPORT 2012 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

7 LEDELSEBERETNING 2012 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP ÅRSRAPPORT 2012 SIDE 7

8 LEDELSEBERETNING 2012 INTERNATIONALT PROJEKTARBEJDE DEN SYRISKE KRISE Ved udgangen af 2012 var ca. 2 mio. fordrevet inde i Syrien. Tallet var hastigt stigende og mange flere var ramt af konflikterne. Derudover var op mod en halv million registreret som flygtet til de omkringliggende lande, men det reelle tal blev vurderet at være meget højere. Som en af 7 internationale NGO er lykkedes det Dansk Flygtningehjælp at hjælpe mere end mennesker inde i Syrien med nødhjælp som hygiejne- og babyartikler, kogegrej, tæpper, madrasser, tøj og nødboliger. Dansk Flygtningehjælp samarbejder med Syrisk Røde Halvmåne, som har et vidt forgrenet netværk af frivillige over hele landet, også i de områder, der ikke kontrolleres af regeringen. Dermed sikres hjælp til nødlidende, uanset om de befinder sig i regerings- eller oprørskontrollerede områder. Dansk Flygtningehjælp træner mange af Syrisk Røde Halvmånes medarbejdere og frivillige, som arbejder side om side med Dansk Flygtningehjælp egne medarbejdere. Dansk Flygtningehjælps medarbejdere i Syrien arbejder under meget vanskelige forhold og deres sikkerhed følges nøje. Situationen og mulighederne for at hjælpe skifter fra time til time. Nabolandene inddrages i krisen Dansk Flygtningehjælp har i mange år arbejdet både i Syrien og i nabolande til Syrien og har derfor kunnet reagere hurtigt på de behov for hjælp, der er fulgt med krisen. Libanon I Libanon har Dansk Flygtningehjælps altoverskyggende opgave været, i samarbejde med UNHCR, at hjælpe de hundreder tusinde syriske flygtninge, som gennem hele året har krydset grænsen til Libanon. De syriske flygtninge i Libanon indkvarteres hos værtsfamilier eller i offentlige bygninger m.v., og Dansk Flygtningehjælp støttede i 2012, direkte eller i samarbejde med lokale organisationer, omkring med en bred vifte af nødhjælp, herunder hjælp til værtsfamilier og vouchers til køb af hjælp mm. Som andre arabiske lande har Libanon ikke tiltrådt Flygtningekonventionen, hvorfor syrerne kun registreres som arabiske gæster. Alligevel afholder nogle sig fra at søge hjælp, fordi de syriske myndigheder ligestiller flugt med at desertere, og man frygter for slægtninges sikkerhed hjemme i Syrien. Jordan Dansk Flygtningehjælp har i mange år haft kontor i Jordan til støtte for arbejdet i Irak og kunne derfor reagere hurtigt, da de jordanske myndigheder i løbet af året etablerede lejre til det voksende antal syriske flygtninge. Dansk Flygtningehjælp gik sammen med nationale organisationer om at hjælpe de mere end syriske flygtninge i Jordan. Tyrkiet I Tyrkiet besluttede Dansk Flygtningehjælp i slutningen af året at etablere et nødhjælpsprogram i samarbejde med nationale organisationer, rettet mod de på det tidspunkt næsten syriske flygtninge. I 2012 anvendte Dansk Flygtningehjælp 156 mio. kr. til humanitær hjælp og beskyttelse i sammenhæng med den syriske krise, støttet af UNHCR, ECHO, WFP, Danida, PRM, Sida m.fl. Fordeling af internationale projekter 2012 Undervisning 2,4% Vand, sanitet og hygiejne 2,9% Reduktion af væbnet vold 3,6% Beredskabslisten, koordination og kapacitetsudvikling 6,2% Infrastruktur og kapacitetsopbygning i lokalsamfund 8,2% Indkomstskabelse 8,7% Humanitær minerydning 11,4% Fødevaresikkerhed 24,2% Genhusning og nødhjælpspakker 16,8%. Rettighedsbeskyttelse 15,7% Flygtningehjælpen er i 2012 gået over til en ny sektoropdeling, der er tillempet international praksis. Der kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med tilsvarende opgørelser fra tidligere år. SIDE 8 ÅRSRAPPORT 2012 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

9 LEDELSEBERETNING 2012 Her arbejder Dansk Flygtningehjælp DANMARK SERBIEN RUSLAND NORDKAUKASUS MONTENEGRO TUNESIEN LIBYEN KOSOVO GEORGIEN TYRKIET SYRIEN LIBANON IRAK JORDAN KIRGISISTAN AZERBAIJAN TAJIKISTAN AFGHANISTAN IRAN PAKISTAN INDIEN SUDAN MYANMAR COLOMBIA GUINEA LIBERIA ELFENBENS- KYSTEN DEN CENTRAL- AFRIKANSKE REPUBLIK DR CONGO SYDSUDAN ETIOPIEN UGANDA KENYA BURUNDI YEMEN SOMALIA SRI LANKA VIETNAM DFH/DDG kontor DFH støtte MYANMAR: Fortsat konflikt trods demokratisering Flygtningehjælpen brugte i 2012 ca. 12 mio. kr. på nødhjælpsindsats i Myanmar, dels med støtte fra Danida, ECHO, Sida og diverse fonde, dels støttet af Flygtningehjælpens egen nødhjælpspulje. På trods af omfattende politiske reformer og gradvis demokratisering er Myanmar stadig et af verdens fattigste og mest konfliktramte lande. Flere hundrede tusinde mennesker er fordrevet som følge af væbnet konflikt, sekterisk vold og hyppige naturkatastrofer. Dansk Flygtningehjælps Internationale indsatser Fordrivelsestilstand 37% Akut krise 32% Det internationale arbejde kan opdeles i kategorier efter hvilke situationer, der er tale om: Langsigtet løsning peger mod en løsning, hvor folk enten kan blive boende eller vende hjem. Langsigtet løsning 31% Akut krise betegner en situation, hvor en konflikt er højaktiv og folk flygter eller bliver fordrevet fra deres hjem. Fordrivelsestilstand er den tilstand, hvor folk lever fordrevet f. eks. i flygtningelejre uden umiddelbar udsigt til en løsning. I 2012 er den største indsats i akutkrisesituationer foregået i Somalia. I Europa og Asien er mere end halvdelen af indsatserne i kategorien langsigtede løsninger. DANSK FLYGTNINGEHJÆLP ÅRSRAPPORT 2012 SIDE 9

10 LEDELSEBERETNING 2012 Dansk Flygtningehjælp har især leveret hjælp til den vestligt beliggende Rakhine-provins og den nordlige Kachin-provins. Udover sædvanlig nødhjælp har der været fokus på at forbedre lokalsamfundenes muligheder for at håndtere fremtidige naturkatastrofer. Myanmar er også et af de lande i verden, der er mest plaget af landminer og ueksploderet ammunition. Derfor forbereder Flygtningehjælpens minerydningsenhed, Danish Demining Group, en oplysningsindsats om minefare. Flygtningehjælpens arbejde i Kachin-provinsen Den årelange konflikt mellem centralregeringen og separatistbevægelsen Kachin Independence Army blussede op i 2012, og mere end mennesker er fordrevet i og omkring Kachin. Flygtningehjælpen satte derfor ind med hurtig hjælp til fordrevne familier i de sværest tilgængelige områder og har i 2012 bl.a. > Hjulpet familier i flygtningelejre med byggematerialer til huse > Uddelt nødhjælp (tæpper, tøj og hygiejneartikler mm) til mennesker > Undersøgt folks levevilkår og mulighed for selv at tage vare på deres liv i 10 lejre og 50 landsbyer > Ydet individuel hjælp til særligt sårbare personer og familier for at forbedre deres dagligdag > Bygget fællesfaciliteter i fem flygtningelejre til gavn for flere tusinde fordrevne familier Flygtningehjælpen har også gjort en stor indsats for at etablere partnerskaber og opbygge kapaciteten blandt nationale civilsamfundsorganisationer både for at trække på deres lokalkendskab, men i høj grad også for at hjælpe de forholdsvis uerfarne nationale NGO er til selv at være med til at forbedre situationen i landet. KAPLØB MED TIDEN OM AT SKAFFE VAND TIL YUSUF BATIL LEJREN I SYDSUDAN Da det i løbet af de første måneder af 2012 stod klart, at tusindvis af flygtninge strømmede til Maban-distriktet i det nordlige Sydsudan, trådte Dansk Flygtningehjælp til for at etablere en flygtningelejr tæt på grænserne til Sudan og Etiopien. Efterfølgende overtog Dansk Flygtningehjælp ansvaret for endnu en flygtningelejr, Doro, og har dermed fået ansvaret for hjælpen til op mod flygtninge i løbet af Basal nødhjælp: tag over hovedet, mad og vand Helt frem til dagen, hvor flygtningene begyndte at ankomme, kæmpede Dansk Flygtningehjælp med at skaffe vand til de mange mennesker. Vandboringerne kollapsede én efter én og kun i sidste øjeblik lykkedes det at sikre den nødvendige vandforsyning. Indenfor den første måned kom der flygtninge til en lejr, der endnu ikke var færdig. Heldigvis blev der fundet vand kort tid efter, ellers havde det været kritisk siger Dansk Flygtningehjælps nødhjælpskoordinator, Christian Gad. Man regner med, at der skal være 15 liter vand pr. flygtning pr. dag. Store udfordringer for transport En af de helt store udfordringer er den ringe infrastruktur. Efter årtiers borgerkrig og underudvikling er der meget få ordentlige veje i landet. Værre bliver det i den seks måneder lange regntid, hvor mudder og oversvømmelse gør transport til store dele af landet næsten umulig. To af Dansk Flygtningehjælps biler kom med flodpram. Det tog tre-fire uger. Dansk Flygtningehjælp har etableret et værksted i Maban for at sikre, at alle nødhjælpskøretøjer, både egne og andres, bliver repareret, hvis de bryder sammen. RETTIGHEDSBESKYTTELSE En vigtig del af Dansk Flygtningehjælps arbejde omfatter indsatser, der er med til at sikre, at flygtninge og fordrevnes rettigheder bliver respekteret, beskyttet og opfyldt. Typiske beskyttelsesaktiviteter omfatter: > Indsamling af informationer om rettighedskrænkelser og opfølgning på disse > Informationskampagner og træning for flygtninge, fordrevne og myndigheder om deres respektive rettigheder og forpligtelser > Juridisk rådgivning af flygtninge og fordrevne om deres rettigheder og muligheder for varig løsning på deres situation > Støtte til fremskaffelse af personlige dokumenter > Fortalervirksomhed i forhold til ansvarlige myndigheder > Styrkelse af lokalsamfunds og civilorganisationers muligheder for selv at arbejde for en forbedring og sikring af deres rettighedssituation. SIDE 10 ÅRSRAPPORT 2012 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

11 LEDELSEBERETNING 2012 I 2012 satte regnen ind da flygtningene ankom, og det betød, at vejene til og fra Maban-distriktet blev totalt afskåret, og at store dele af Yusuf Batil lejren blev oversvømmet. Al nødhjælp måtte derfor flyves ind, og nødhjælpsarbejdet foregik bogstaveligt talt i vand til knæene. Oversvømmelserne medførte desuden en forhøjet risiko for smitsomme sygdomme. Heldigvis blev en kolera-epidemi og dermed mange dødsfald undgået. Udviklingsministeren besøgte Maban I december besøgte udviklingsminister Christian Friis Bach flygtningelejrene i Maban og blev ved selvsyn bekendt med den massive humanitære opgave, det er at hjælpe så mange flygtninge. Efter besøget bevilgede Danida ekstraordinært 50 millioner kr. til Sydsudan, hvoraf Dansk Flygtningehjælp fik 15 millioner til arbejdet i Maban. NØDHJÆLP PÅ EN ANDEN MÅDE I 2011 introducerede Dansk Flygtningehjælp kontant nødhjælp i Sydlige Centrale Somalia - et innovativt nødhjælpsinitiativ, som ved hjælp af direkte pengeoverførsler (Cash Transfer) til familier og enkeltpersoner imødekommer basale behov for mad og andre fornødenheder. Ved projektets start i august 2011 led store dele af befolkningen i Somalia under konsekvenserne af den historiske tørke, der i måneden forinden førte til, at FN erklærede flere områder for hungersnødsramte. Siden fulgte flere områder og hungersnøden var en realitet i store dele af landet. Bosættelser af internt fordrevne somaliere var under kraftig vækst i Somalias hovedstad, Mogadishu og adgangen til basale fornødenheder og humanitær assistance var minimal. Flygtninge i SYDSUDAN Støtte bevilget fra Nødhjælpspiljen 2012 > Mere end mennesker flygtede fra Sudan til Sydsudan i Fjendtlighederne mellem Sudans hær og oprørsgruppen SPLM-Nord tog til i delstaterne Blue Nile og South Kordofan i Sudan sidste år, og der er ikke umiddelbar udsigt til, at kamphandlingerne indstilles. > I alt er flygtninge kommet til Maban-distriktet i Sydsudans Upper Nile State, hvor de er bosat i fire flygtningelejre. > Flygtningehjælpens arbejde i Sydsudan blev støttet med i alt 70 mio. kr. i 2012 af Danida, Sida, UNHCR, BPRM, CHF, CIDA, EU og Flygtningehjælpens egne midler. Tusinde kroner Akut nødhjælp, Sydsudan Flygtninge, CAR Nødhjælp Juba, Somalia 500 Akut nødhjælp, Myanmar 500 Akut nødhjælp Jordan/Syrien Nødhjælp, Burkina Faso Nødhjælp, Congo 500 I alt DANSK FLYGTNINGEHJÆLP ÅRSRAPPORT 2012 SIDE 11

12 LEDELSEBERETNING 2012 Målgruppen for projektet var internt fordrevne befolkningsgrupper og andre fattige husholdninger i 13 distrikter af Mogadishu. I projektets første periode, fra september 2011 til maj 2012, udgjorde målgruppen i alt ca små og store husholdninger. I løbet af de ni måneder projektet varede modtog de kontante beløb, svarende til et fastsat minimumsbeløb til dækning af udgifter til mad og andre fornødenheder per familie per måned (Minimum Expenditure Basket). Pengene gjorde det muligt for dem at købe fødevarer og andre basale fornødenheder på de lokale markeder. Da det viste sig, at modellen var effektiv, blev projektperioden forlænget til oktober 2012 med dækning af yderligere familier. Effekter af Kontant nødhjælps-projektet > Forøget indtægt i de enkelte husholdninger betød mindre gæld og bedre adgang til kredit > Familiernes forbrugsmønster blev væsentligt ændret: Den del, der gik til mad og tilbagebetaling af gæld, faldt til fordel for en stigning i midler anvendt til køb af andre basale fornødenheder som tøj og sko, skole, medicin, brænde, mv. et klart udtryk for et forbedret levegrundlag. > Flere måltider per husholdning per dag og større variation i familiernes kostvaner > Styrket status og større værdighed hos familierne i kraft af deres evne til at støtte og bidrage til velfærd i lokalsamfundet og hjælpe andre. Koordination og samarbejde Et konsortium af nødhjælpsorganisationer som består af Action Against Hunger (ACF), African Development Solutions (ADESO), Save the Children UK (SC) og Dansk Flygtingehjælp (DRC) arbejder sammen om Kontant Nødhjælpsprogrammet i Somalia. Siden september 2011 har over nødlidende familier og enkeltpersoner i Somalia modtaget støtte med et samlet beløb på omkring 32 mio. USD, finansieret af blandt andre Danida, ECHO, UNICEF, og IOM. Internationale projekter 2012 fordelt på formål Forbedret myndighedsansvar 20% Redde liv 45% Det internationale arbejde fordeler sig på tre overordnede formål, men ofte tilgodeses alle tre formål samtidigt i et område, fordi Dansk Flygtningehjælp lægger vægt på at fremme langsigtede løsninger så tidligt som muligt. Redning af liv har domineret indsatsen i Langt de største indsatser med det formål er foregået i Somalia og i Libanon (her som del af indsatsen overfor fordrevne fra konflikten i Syrien). Genetablere og udvikle basale levevilkår 35% Som led i arbejdet for varige løsninger arbejder Dansk Flygtningehjælp i stort set alle lande med forbedring af myndighedsansvar. SIDE 12 ÅRSRAPPORT 2012 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

13 LEDELSEBERETNING 2012 DIASPORA BYGGER BRO Det har længe været kendt, at flygtninge- og indvandrergrupper verden rundt overfører betydelige ressourcer i form af penge, værdier og viden til deres tidligere hjemlande. De spiller på den måde en stor rolle for landenes udvikling - uafhængigt af donormidler, politiske begrænsninger og ideologi. Diaspora pilotprogrammet Deltagelse: Ca. 250 medborgere af somalisk og afghansk oprindelse har deltaget i lancering, kapacitetsopbygningsaktiviteter, projektstyring m.v. I 2012 afsluttede Dansk Flygtningehjælp en tre-årig pilotfase af et program, hvor herboende somaliske og afghanske flygtninge- og indvandrergrupper kunne foreslå og få støtte til at gennemføre små nødhjælps- og genopbygningsprojekter i lokalområder i Somalia og Afghanistan. Støtten omfatter både økonomiske tilskud og hjælp og vejledning til at planlægge og gennemføre effektive projekter. Programmets vide rammer gav mulighed for at skræddersy projekter, der imødekommer de helt lokale behov og drager nytte af de konkrete kompetencer hos grupperne her i Danmark. Efterhånden forventes de selv at kunne udvikle, planlægge, fundraise til og gennemføre projekter i deres oprindelige hjemlande. På den måde hjælper de både dem, der får gavn af hjælpen i hjemlandene og får selv muligheden for at blive anerkendte som medspillere i udviklingsbranchen. Kriterier: Ansøger skulle finansiere mindst 15% af projektet, som skulle opfylde en række kvalitetskrav. Projekter: 12 projekter er støttet i Somalia og Afghanistan, bl.a. > et internetbaseret psykiatrisystem > kapacitetsopbygning til somaliske jordemødre > etablering af skole og bibliotek > installering af soldreven vandpumpe. Donor: Programmet blev støttet af Danida, i 2012 med ca. 1 mio. kr. Evaluering: Diasporaprogrammet med dets 12 projekter var en succes, og samarbejdet med diasporaen har styrket motivation og tilfredshed hos den lokale befolkning. Dansk Flygtningehjælp vurderer, at der er store udviklingsperspektiver i denne indsats: Flere andre grupper fra flere lande kan være med i lignende initiativer og der kan skabes kontakt på tværs af europæiske landegrænser. Gruppernes engagement i deres tidligere hjemlande har også en positiv effekt på integrationen i Danmark. En nylig evaluering viser en positiv effekt på de involverede gruppers følelse af tillid og engagement i forhold til Danmark. Diaspora Diaspora bliver brugt om folk eller befolkningsgrupper, der frivilligt eller ufrivilligt lever udenfor hjemlandet evt. spredt over flere lande men med en fælles identitet rettet mod hjemlandet. Diaspora (på oldgræsk) = spredning. Udtrykket stammer fra den græske oversættelse af Det Gamle Testamente og fortæller om de jøder, der i babylonisk fangenskab ( f Kr.) blev ført fra hjemlandet Judæa til en eksiltilværelse i Babylon. Ikke alle vendte tilbage, da perserkongen Kyros ophævede eksilet og en stor mængde jøder forblev spredte over hele Mellemøsten og middelhavsregionen. DANSK FLYGTNINGEHJÆLP ÅRSRAPPORT 2012 SIDE 13

14 LEDELSEBERETNING 2012 INTEGRATION LÆRDANSK Lærdansk er Dansk Flygtningehjælps brand for organisationens sprogcentre, der tilbyder udlændinge i Danmark undervisning i dansk som andetsprog. Lærdansk driver 17 sprogcentre og underviser i ca. en femtedel af landets 98 kommuner. I alt godt kursister fik gavn af Lærdansks undervisning i Gennem de sidste syv år er andelen af selvforsørgende kursister steget markant og udgør nu næsten 3/4 af alle. Fordelingen af kursister på danskuddannelse 1, 2 og 3 har været nogenlunde stabil gennem de seneste 3 år. Tendensen er dog en mindre stigning i andelen af kursister på danskuddannelse 3, som i 2012 udgjorde 57%. DANSKUDDANNELSE Danskuddannelse 1 er for kursister med meget svage læsekompetencer og analfabeter. Danskuddannelse 2 er for kursister, der kan læse et latinsk alfabet men har mindre end 9 års skolegang og som typisk ikke har lært et fremmedsprog. Danskuddannelse 3 er for kursister der har mere end 9 års skolegang og som allerede har lært mindst et fremmedsprog. De tre danskuddannelser afsluttes med prøver på forskellige niveauer, Prøve i Dansk 1, 2 og 3. To store Lærdanskskoler genvundet 2012 var et stort udbudsår for Lærdansk. Både opgaven i Aarhus og i Sydvestjylland var i udbud for en ny fire-årig periode. Med en samlet omsætning på omkring 140 mio. kr. udgør de to kontrakter ca. 45% af Dansk Flygtningehjælps samlede omsætning på sprogcenterområdet. Det lykkedes at genvinde begge kontrakter. Bl.a. bød vi ind med en række nye tiltag med hensyn til IT-understøttet undervisning. Over de seneste 5 år er markedsprisen på danskuddannelse faldet med ca. 20%. Det er Dansk Flygtningehjælps vurdering, at vi trods disse prisfald fortsat har en rolle at spille på markedet som en leverandør, der kan levere en bedre dansk-ydelse til flygtninge og andre udlændinge end vore konkurrenter. Det opnås bl.a. i samspil med øvrige tilbud i Flygtningehjælpen. Stor tilfredshed med Lærdansks undervisning Hvert andet år gennemfører Lærdansk i samarbejde med et eksternt konsulentfirma (Rambøll) en tilfredshedsmåling blandt kursisterne på alle vores skoler. Den seneste undersøgelse blev gennemført i første halvdel af 2012 og viste en fortsat meget høj tilfredshed hos kursisterne. 84% af kursisterne mener undervisningen er god eller meget god, 10%, at den er nogenlunde, blot 1% oplever den som dårlig. Kursistønsker peger dog på større tydelighed i forhold til de overordnede mål for undervisningen. Lærdansk har derfor udviklet tydelige sproglige mål for undervisningen på hvert enkelt modul og standardiseret IT-baserede kommunikationsværktøjer, så hver klasse har sin egen side, hvor mål og plan for undervisningen fremgår og løbende opdateres. Lærdansk kursister fordelt på forsørgelsesgrundlag 2012 Antal kursister i tusinde På kontanthjælp og andet 10% Under integrationslov 18% Selvforsørgende 72% SIDE 14 ÅRSRAPPORT 2012 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

15 LEDELSEBERETNING 2012 INTEGRATIONSNET Sundhedscafé som socialøkonomisk virksomhed i Horsens I sommeren 2012 åbnede Integrationsnet Sundhedscaféen i Horsens. Sundhedscaféen fungerer på samme kommercielle vilkår som andre virksomheder, men med en større rummelighed og mere viden om og fokus på flygtningeproblematikker. Caféen servicerer 300 borgere og ansatte, som har deres daglige gang i Sundhedshuset og har åbent indenfor normal arbejdstid. Aftalen med Horsens Jobcenter er, at de køber afklarings/opkvalificeringspladser til personer under Integrationsloven og til personer på kontanthjælp eller sygedagpenge med henblik på optræning til uddannelse eller ansættelse indenfor servicefagområdet. Et opkvalificeringsforløb varer i op til 26 uger og indeholder aktiviteter som madlavning, buffetanretning, kassebetjening, indkøb, rengøring, osv. kombineret med undervisning i samarbejde, konflikthåndtering, uskrevne regler på arbejdspladsen, præsentation og kommunikation. Arbejdsopgaverne tilrettelægges ud fra den enkeltes behov for opkvalificering i et koordineret, sammenhængende og individualiseret mentorforløb. I slutningen af praktikforløbet hjælper Integrationsnet den enkelte videre i almindelig praktik eller løntilskud/almindeligt job. I 2012 har 14 personer været tilknyttet Sundhedscaféen. Stor fremgang i jobrettede forløb hos Integrationsnet 2012 har budt på stor fremgang i omfanget af beskæftigelsesaktiviteter, som Integrationsnet varetager efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Fra 2011 til 2012 er der tale om en stigning på 47%. Kursisterne henvises fra kommunerne. Særligt i Region Jylland/Fyn har der været stor tilstrømning af kursister fra flere kommuner. I Aarhus var der i 2012 fire gange så mange kursister tilknyttet Integrationsnet som i 2011 og seks gange så mange som i Det samlede kursisttal hos Integrationsnet Jylland/Fyn er næsten fordoblet siden Lærdansk sprogcentre med underafdelinger Integrationsnetkontorer Frivilligrådgivninger Antal deltagere i jobrettede forløb DANSK FLYGTNINGEHJÆLP ÅRSRAPPORT 2012 SIDE 15

16 LEDELSEBERETNING 2012 Burmesisk flygtning modtager integrationspris Chin Chin ren Tial Khual Ngos indsats som MindSpring træner under Dansk Flygtningehjælp er blevet honoreret med Social- og Integrationsministeriets integrationspris MindSpring er en gruppemetode, der har til formål at styrke deltagernes egen handlekraft. Gruppeforløbene gennemføres af frivillige flygtninge med samme baggrund og sprog som gruppedeltagerne, såkaldte MindSpring trænere. Chin Chin er kvoteflygtning fra Burma og har brugt sin personlige erfaring som flygtning fra Burma som afsæt til at støtte andre forældre med samme baggrund. Det er andet år i træk, at Dansk Flygtningehjælps integrationsarbejde er i front. I 2011 gik integrationsprisen til en gruppe unge drenge for at udvikle deres egen virksomhed i et projektsamarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp og Ungdomsfabrikken i Vejle. Udviklingen i deltagerantal på udvalgte jobrettede forløb Kommune Aktivitet Aarhus Alle arbejdsmarkedsrettede aktiviteter Odense Virksomhedskontakten Fredericia Introforløb Fredericia Etnisk jobformidling SIDE 16 ÅRSRAPPORT 2012 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

17 LEDELSEBERETNING 2012 FRIVILLIGNET Aktiviteter for unge flygtninge Stadig flere frivillige bidrager til Dansk Flygtningehjælps frivillige integrationsarbejde. Frivillignet organiserer nu frivillige og har i 2012 haft kontakt med mere end brugere med etnisk minoritetsbaggrund. Flygtningehjælpens frivillige arbejde har gennem flere år især haft succes med lektiehjælp til børn og unge og andre sprogtrænings- og uddannelsesstøttende aktiviteter. Der er et omfattende og velfungerende samarbejde med folkebiblioteker, hvor der er etableret lektiecafeer. Lektiecafeer etableres også i samarbejde med boligforeninger, i kulturhuse mv. I 2012 har der bl.a. været fokus på, hvad der kan gøres for at tiltrække drenge til lektietilbuddene. Frivillignet arbejder også med mentorprogrammer med det formål at fastholde unge på uddannelsesvejen. Den professionelle støtte til de frivillige er vigtig. I 2012 har Dansk Flygtningehjælp gennemført 52 kurser og/eller temaarrangementer for frivillige. Madklubber for enlige unge flygtninge Fælles for unge enlige flygtninge er, at de skal leve på et meget stramt budget, at de har behov for godt selskab og at de savner gode råd om, hvordan man som ung og ny i Danmark klarer egen husholdning. I 2012 har 8 frivilliggrupper startet madklubber, hvor unge enlige flygtninge og frivillige en eller flere gange om måneden mødes for at lave mad og spise sammen. Madklubberne er typisk etableret der, hvor der bliver bosat mange unge enlige flygtninge, og er fordelt over hele landet. De låner lokaler med tilhørende køkken i lokale aktivitetscentre, skolekøkkener, menighedshuse og sprogskoler. De unge kan få tips om, hvordan man lokalt køber billigt ind og hvad de forskellige madvarer kan bruges til. Flere af grupperne har lavet kogebøger med opskrifter og gode råd om køkkenhygiejne. Alle de nye madklubber har fået tildelt et startbeløb på 2 x 2.500kr. Pengene er i 2012 kommet fra Roskildefonden. Lektiehjælp og sprogtræning har i 2012 nået knap børn og unge. DFUNK Sommerlejr for unge flygtninge I 2012 afholdt Dansk Flygtningehjælps ungenetværk DFUNK sommerlejr for unge flygtninge. Det lykkedes at ramme flygtningenes behov for at få en helt almindelig sommerferieoplevelse sammen med andre unge og derigennem knytte kontakter til andre unge. 49 unge flygtninge og 24 unge frivillige var af sted. Med støtte fra Den Sociale Fond planlægges også en sommerlejr i Antal frivillige i tusinde Antal berørte af frivilligarbejdet i tusinde DANSK FLYGTNINGEHJÆLP ÅRSRAPPORT 2012 SIDE 17

18 LEDELSEBERETNING 2012 ASYLRÅDGIVNING Stort pres på asylrådgivning I løbet af 2012 oplevede Flygtningehjælpen en støt stigning i antallet af henvendelser i den åbne rådgivning, hvor asylansøgere kan henvende sig hver onsdag. I januar var der gennemsnitligt 19 asylansøgere i onsdagsrådgivningen, men i løbet af året steg tallet til et gennemsnit på 40 personer. De fleste henvendelser kommer fra asylansøgere, der har fået endeligt afslag på asyl og derfor ønsker rådgivning om muligheden for at få asylsagen genoptaget eller søge om opholdstilladelse på andet grundlag. Dublinudsendelser Gennem året var der en kraftig stigning i antallet af henvendelser fra asylansøgere og anerkendte flygtninge, der skulle sendes tilbage til Italien. Dansk Flygtningehjælp har i mange år hjulpet asylansøgere med at klage over, at de ikke kan få deres asylansøgning behandlet i Danmark, men skal sendes tilbage til lande som Grækenland, Italien, Ungarn, Malta og Rumænien (såkaldte Dublin-udsendelser til første ankomstland i EU). På baggrund af den meget vanskelige situation for asylansøgere i Italien, hjalp Dansk Flygtningehjælp over 300 personer med at klage til Justitsministeriet over denne afgørelse. I slutningen af 2011 klagede Dansk Flygtningehjælp til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol på vegne af en afghansk familie med et lille barn, der skulle sendes tilbage til Italien. Domstolen traf en foreløbig afgørelse i januar 2012 om, at Danmark ikke måtte sende familien ud, før domstolen havde haft lejlighed til at træffe afgørelse i sagen (en såkaldt rule 39 afgørelse). Der er endnu ikke truffet afgørelse i sagen, men som konsekvens af den, indførte de danske myndigheder en særlig klageprocedure i Dublinsager, der vedrører tilbagesendelse til Italien. Klageproceduren har betydet, at omkring 20 af de personer/familier, som Dansk Flygtningehjælp har repræsenteret, har fået deres asylansøgning behandlet i Danmark. Den indførte klageprocedure er dog midlertidig og afventer domstolens endelige afgørelse i sagen. Særlig rådgivning til nyankomne Siden marts 2012 har Dansk Flygtningehjælp tilbudt særlig rådgivning til nyankomne asylansøgere. Formålet er at give uafhængig rådgivning til ansøgerne så tidligt som muligt om de mulige faldgruber, de kan møde på deres vej gennem asylproceduren. I 2012 har tilbuddet omfattet > individuel rådgivning i Sandholm > grupperådgivning i forbindelse med Røde Kors introduktionskurser til asylansøgere i Sandholm > rådgivning til uledsagede mindreårige ansøgere i Sjælsmark > rådgivning på øvrige af landets asylcentre, hvor der har været større grupper af nyankomne asylansøgere. Den særlige rådgivning til nyankomne er iværksat på baggrund af erfaringerne fra en kvalitativ evaluering af Flygtningehjælpens generelle rådgivning til asylansøgere og på de erfaringer Flygtningehjælpen har fra den åbne onsdagsrådgivning, hvor ansøgere typisk henvender sig efter et endeligt afslag på asyl, hvor de gode råd oftest ikke længere er brugbare. Flygtningehjælpen har i 2012 rådgivet i alt asylansøgere - en stigning på godt 45% i forhold til SIDE 18 ÅRSRAPPORT 2012 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

19 LEDELSEBERETNING 2012 REPATRIERING I 2012 vendte 476 personer tilbage til deres hjemland med støtte efter repatrieringsloven. Blandt de repatrierede er fortsat mange ældre, som ønsker at tilbringe den sidste del af tilværelsen i hjemlandet. Hovedparten af de voksne hjemvendte i 2012 var personer over 65 år. Otium i hjemlandet oplysningsprojekt for arbejdsindvandrere fra Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien Ikke bare flygtninge men i høj grad også indvandrere går med tanker om at vende hjem. En målrettet oplysningsindsats har derfor haft til formål at udbrede viden om mulighederne i repatrieringsloven til arbejdsindvandrere fra Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien, for at de kan få et bedre grundlag for beslutningen om eventuel tilbagevenden til hjemlandet. Der er bl.a. produceret en informationsfilm, der henvender sig både til de, der tænker på at vende hjem og til de kommunale sagsbehandlere. skulle håndtere sikkerhedsproblemer gør det til en tung proces for mange at overveje at vende hjem. Knap halvdelen af de hjemvendte i 2012 var indvandrere. En fremtid i Irak Det kan være svært at tage fat på at tale åbent om at vende tilbage til sit hjemland. Det oplever Dansk Flygtningehjælp hos irakiske flygtninge fra det nordlige Irak. På den ene side opleves en stor interesse for repatriering til det nordlige Irak, men på den anden side også en stor skepsis i forhold til de reelle muligheder og en tilbageholdenhed overfor at tale åbent om repatrieringsovervejelser i det irakiske miljø i Danmark. Jeg ved ikke, hvordan min fremtid kan blive med de ustabile forhold i mit hjemland er udmeldingen. Forventninger om at I 2012 igangsattes projektet En fremtid i de kurdiske selvstyreområder i Irak (KRI) med det formål at støtte irakiske flygtninge i deres afklaringsproces. For at komme nærmere en afklaring gennemføres bl.a. undersøgelsesrejser til hjemlandet. 15 personer deltog i den første af to undersøgelsesrejser til KRI (efteråret 2012), for at undersøge bl.a. skolesystemet, sundhedssystemet og den sikkerhedsmæssige situation før beslutning om at vende hjem. I foråret 2013 gennemføres endnu en rejse med en ny gruppe af deltagere for at indhente flere erfaringer om udfordringerne for en vende tilbage til dette område. Hjemvendte indvandrere/flygtninge Hjemvendte Indvandrere Flygtninge 700 Med alders/helbredsbetinget støtte Øvrige DANSK FLYGTNINGEHJÆLP ÅRSRAPPORT 2012 SIDE 19

20 LEDELSEBERETNING 2012 VIDENRESSOURCER Dansk Flygtningehjælp løser opgaver på en lang række indsatsområder, både nationalt og internationalt. Opgaverne er mangeartede og kræver derfor stor bredde i den faglige kapacitet men samtidig specifikke kvalifikationer i forhold til de enkelte aktivitetsområder. Der arbejdes løbende på at styrke og udvikle kompetencerne og der lægges vægt på at sikre vidensdeling og vidensforankring. Dansk Flygtningehjælps værdier indgår som integreret element i udvikling og kvalificering af arbejdet. Internationalt fortaler og netværksarbejde Dansk Flygtningehjælp deltager i den internationale standard- og metodeudvikling samt fortalervirksomhed i fem globale såkaldte klynger under FNs humanitære rammer: Protection, herunder Child Protection Working Group, Food Security, Early Recovery, Shelter samt Camp Coordination & Camp Management. Dansk Flygtningehjælp er aktiv i en række internationale organisationer og samarbejdsfora, bl.a.: > ECRE - European Council on Refugees and Exiles. Dansk Flygtningehjælps generalsekretær har haft formandsposten siden > ICVA - International Council of Voluntary Agencies > VOICE - Voluntary Organisations in Cooperation in Emergencies > HAP Humanitarian Accountability Partnership Internationalt projektarbejde Dansk Flygtningehjælps kernekompetence er effektive indsatser til beskyttelse af flygtninge og fordrevnes rettigheder med sigte på varige løsninger i nærområdet. Arbejdet spænder fra akut nødhjælp, som uddeling af basale livsfornødenheder og sikring af midlertidigt husly, over mere langvarige indsatser, som indkomstskabelse og træning, til langsigtede indsatser, som genopbygning og styrkelse af myndigheders og lokalsamfunds evne og vilje til at sikre flygtninges og fordrevnes rettigheder. Dansk Flygtningehjælp er som hovedregel til stede med egne medarbejdere både i hjemlandet og i eksilet i nærområdet, så mulighederne for varige løsninger på kort eller længere sigt kan optimeres og der kan arbejdes direkte med opbygning af lokal kapacitet med inddragelse af målgruppen, lokalsamfundet og de ansvarlige myndigheder. Dansk Flygtningehjælp arbejder ofte tæt sammen med FN, især UNHCR, som Flygtningehjælpen har en strategisk samarbejdsaftale med, samt FNs OCHA (Office for Coordination of Humanitarian Affairs) og IASC (Inter-Agency Standing Committee). Flygtningehjælpen deltager ligeledes i lokale koordinationsfora under FNs humanitære klynger. Dansk Flygtningehjælps kvalitetsramme for internationalt projektarbejde er samlet i en programhåndbog og en driftshåndbog, som vedligeholdes løbende. Et væsentligt instrument til kvalitetssikring er at styrke gennemsigtighed og ansvarlighed accountability overfor både modtagere og givere. På findes en Accountability Improvement Plan med oversigt over de igangværende kvalitetsudviklingsaktiviteter i det internationale projektarbejde. Udviklingsaktiviteter i 2012: > Kontantudbetalingsprogram som del af nødhjælp (cash transfer programming) > Redskaber til styrkelse af Dansk Flygtningehjælps internationale fortalerarbejde på lokalt, nationalt, regionalt og internationalt niveau > Centralt system til modtagelse og behandling af klager vedrørende overholdelse af Dansk Flygtningehjælps internationale adfærdskodeks > Rejsehold til hurtig behandling af administrative og finansielle problemer i operationerne i udlandet (CAST Compliance Audit Support Team). > Online projektdatabase til lagring af dokumenter, deadlines, projektstatus osv.til støtte for den daglige administration. Udviklingen fortsætter mhp levering af globale data om karakteren og fordelingen af det samlede internationale arbejde. Beredskabslisten Formålet med Dansk Flygtningehjælps Beredskabsliste er at styrke FNs mulighed for at reagere hurtigt og effektivt ved akutte kriser. Beredskabslisten har 350 eksperter tilknyttet med viden indenfor beskyttelse (herunder særligt beskyttelse af børn), nødhjælps- og lejrledelse, logistik og transport, genopbygning, vand og sanitet, informationsstyring, fødevarehjælp, husly samt humanitær koordination. Eksperterne udsendes typisk i 3-6 måneder, først og fremmest for UNHCR, UNICEF, OCHA og WFP. Udviklingsaktiviteter i 2012: > Særlig beredskabsliste indenfor Refugee Status Determination på vegne af UNHCR. SIDE 20 ÅRSRAPPORT 2012 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP