Forventninger til Læringsmiljø og pædagogisk analyse en vidensbaseret strategi

Transkript

1 Forventninger til Læringsmiljø og pædagogisk analyse en vidensbaseret strategi Af Marianne Jelved (R) Næstformand for Folketingets Uddannelsesudvalg Forventningerne til en vidensbaseret strategi som Læringsmiljø og pædagogisk analyse må selvfølgelig tage sit udgangspunkt i min opfattelse af virkeligheden og i mine uddannelsespolitiske mål og ønsker. Så her vil jeg begynde. Og jeg har fået en meget god håndsrækning fra en uventet kant. Gymnasieskolernes Lærerforening har fået en god idé. GL har bedt Mandag Morgen om at give et oplæg til debat om gymnasieskolen i verdensklasse i Mandag Morgen er ikke en virksomhed, der er knyttet til et parti. Det er en virksomhed, der leverer et tidsskrift til virksomhedsledere og andre beslutningstagere. For nogle år siden nedsatte Mandag Morgen Innovationsrådet, som består af bl.a. erhvervsfolk. Innovationsrådet har bl.a. identificeret fremtidens kompetencekrav, som danner grundlag for debatoplægget til GL. Innovationsrådet har kortlagt de danske styrkeområder, som har deres væsentlige andel i, at Danmark er et rigt og socialt stærkt land, der klarer sig godt internationalt. Der er stærke traditioner for ligeværdighedskultur med vægt på selvstændighed. Der er veludviklet social solidaritet. Korte magtdistancer og flade hierarkier. Social kontrakt og gensidig tillid. Kort sagt: Social og human innovation. Desuden har vi procesbaserede styrker: samarbejde, fleksibilitet, kreativitet, relationer, etik. Anbefalingen fra Innovationsrådet er, at Danmark rendyrker sine styrker, som udspringer af en særlig skoling og et særligt syn på mennesket og samfundet. Det kunne have handlet om Folkeskolen. Den forestilling, man kan have om samfund, menneske, læring, udvikling og fremtidige udfordringer og muligheder, må jo være de samme uanset om fokus bliver rettet mod folkeskolen eller mod ungdomsuddannelserne. Uddannelse skal være en dannelsesrejse, der udvikler og understøtter de unge både fagligt, socialt og personligt og ruster dem til fremtidens udfordringer. Den enkelte elevs udvikling er skolernes helt centrale opgave. Allerede John Dewey sagde for mere end hundrede år siden, at et demokratisk

2 og humanistisk samfunds vigtigste opgave var, at give hvert barn de bedste muligheder for vækst og udvikling. Det er også anbefalingen fra Mandag Morgen: Verdensklasse består i at sikre, at skolen er indrettet, så alle elever gennemgår den størst mulige udvikling at de tilegner sig kompetencer, der gør eleverne i stand til at forstå, håndtere og navigere fagligt, socialt og personligt i forhold til, hvad end verden måtte udsætte dem for verdensklassetænkningen repræsenterer derimod en indædt vilje til at finde og udfordre det bedste i hver eneste elev. De vigtigste motivationsfaktorer bag kreativ produktion er passion og interesse i arbejdet... Elever, der er eksternt motiverede af eksempelvis belønninger og karakterer vil tage den korteste og mest oplagte vej til målet. Internt motiverede vil afprøve forskellige veje og nyde processen på vej til målet. Vores kreative underskud som voksne har sin årsag i, at uddannelsessystemer... bygger på en snæver definition af akademisk intelligens, som ignorerer deres ansvar for at udvikle menneskets kreative evner. Gymnasieskolen i verdensklasse bygger på og understøtter de enkelte elevers styrker og ekspertiseområder, så alle elever oplever mestring, succes og anerkendelse. (Huset Mandag Morgen: Studenter i verdensklasse, august 2007) Det her er virkelig opmuntrende. Folkeskolen skal leve op til den samme fremtid som ungdomsuddannelserne. Folkeskolen skal løse meget mere komplekse opgaver, fordi den skal rumme alle børn, der bl.a. skal lære at leve i et land med frihed og folkestyre, som formålet angiver. Men det sker ikke ved at bruge flere og flere eksterne motivationsfaktorer som fx nationale obligatoriske test. Det kræver, at lærerne insisterer på, at undervisningen er deres ansvar, og at det omgivende samfund besinder sig på, at alle elever skal kunne mestre deres liv i fællesskab med andre. Derfor skal skolen udvikle og understøtte eleverne både fagligt, socialt og personligt. Det er banalt. Men det er sandheder ofte, og måske derfor er der brug for at blive mindet om det. Skolen skal give den faglige udvikling til hver eneste elev, som altid skal ses og altid er i en social sammenhæng, der altid vil præge elevens personlige udvikling. Det er mennesker, og skolen sætter sine spor. Det ansvar skal lærerne insistere på er deres. I morges ( ) fandt jeg på tekst-tv dagens tekst, der refererede til en artikel i Kristelig Dagblad. I teksten på tv stod der, at danske skolesystemer på flere områder er et forbillede for andre lande. Tre førende skoleeksperter, Howard Gardner, Peter Mortimore og lederen af det tyske PISA mener, at 10. klasserne og de positive indlæringsmiljøer er gode. Indførelsen af nationale test er en god idé, så længe de bruges af lærerne til at skabe indsigt i elevernes udvikling. De må ikke bruges som nationale facitlister eller som et middel til at rangliste elever og skoler.

3 Endnu en opmuntring. Og så er vi i valgkamp. Det er også en opmuntring. Tid til at vælge. Og endnu en opmuntring: Socialdemokraterne har opsagt skoleforliget, i fald der kan skabes en ny regering. Det er da et skridt. Straks advarer både statsministeren og undervisningsministeren mod konsekvenserne. Bertel Haarder er citeret for at advare mod radikal deltagelse og dermed vetoret, for det vil føre tilbage til en kærlig, men slap skole. Hvilket er noget vrøvl, for en kærlig skole kan aldrig være slap. Det er ikke kærligt at være slappe over for børn. Folkeskolen er den vigtigste fælles kulturinstitution, vi har. Lærerne har et af de vigtigste job. De har ansvar for den undervisning, der skal give hver eneste elev den faglige, sociale og personlige udvikling, som gør eleverne i stand til at være aktive deltagere i samfundet, begå sig i mange forskellige sammenhænge og samarbejde med andre, tage ansvar og være gode kammerater. Skolen skal sagt kort ruste eleverne som verdensborgere. Fremtiden vil være præget af stadig udvikling af ny teknologi, ny viden og globale relationer, og skolens undervisning skal rette sig mod de fremtidige muligheder. Det kræver, at alle elever får de basale kundskaber og færdigheder, som skolens fag rummer. De skal ligeledes have de nødvendige kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at mestre deres forhold til hinanden og til alle de ukendte muligheder, fremtiden vil bringe. Eleverne skal kort sagt have mod på at forme deres eget liv i fællesskaber, tage vare på hinanden og have udsyn til verden. Viden, udsyn, udtryksevne, lydhørhed, indlevelsesevne, selvværd, kreativitet, sprogkompetenser, fysisk styrke og kropsbevidsthed, evne til at skabe netværk, social ansvarlighed, natur- og kulturbevidsthed er afgørende kompetencer, som eleverne skal tilegne sig. Det skal ske inden for rammer, som dels sikrer, at den enkelte elev kan lide at gå i skole og bevarer nysgerrigheden og lysten til at lære livet igennem, dels sikrer, at elevens forældre inddrages i uddannelsen og har tillid til skolen. Det forudsætter faglighed hos lærerne. Lærerne skal være uddannet på linjefagsniveau i de fag, som de ansættes til at undervise i. Det er kommunens ansvar sammen med skolens ledelse at sikre det. Og læreren må være forpligtet på det i sin ansættelse. Kravet om faglighed hos lærerne må gå forud for ønsket om få lærere om eleverne.

4 Skolens hele hverdag og undervisning skabes hver dag i samspillet mellem lærere og elever, ledelse, andre medarbejdere og forældre. Kvaliteten skabes i det afgørende forhold mellem lærere og elever. Og så er bolden givet op til jer. Fra broderlandet Norge får vi så præsenteret læringsmiljø og pædagogisk analyse en vidensbaseret strategi. Hovedmålsætningen er så ligetil ud ad landevejen: at skabe læringsmiljøer i skolerne med betingelser for både sociale og skolefaglig læring for alle elever. Fordi den sociale og faglige læring hænger sammen. Og lærerne udvikler kompetencer i kortlægning og i analyse af elevernes læringsmiljø og af sammenhængen mellem faktorer i læringsmiljøet og elevernes adfærd. Det kan give lærerne et grundlag for at håndtere adfærdsproblemer og at tilrettelægge gode læringsmiljøer. Der udvikles værktøjer, der virker i den daglige praksis i skolen ikke af én lærer eller af et par lærere, men af hele skolen, så alle lærere udvikler deres relevante kompetencer sammen. Hele skolen bliver helt enkelt bedre i stand til at håndtere adfærdsproblemer og tilrettelægge gode læringsmiljøer for netop de elever, der er på netop denne skole. Der er ikke tale om standard test el.lign. Der er tale om konkrete løsninger til konkrete børn med konkrete lærere på en konkret skole. Hvor er det opmuntrende. Nu går der hul. Det er jo den sammenhæng, som lærere godt ved, der er mellem sociale mønstre, adfærd og læring, trivsel eller mistrivsel. Der er sammenhæng mellem elevers virkelighedsopfattelse, subjektive mål og ønsker og så deres adfærd i konkrete situationer. Når lærerne kan afdække de faktorer i læringsmiljøet i undervisningssituationen der fastholder en elevs problemer, så kan lærerne også bedre reducere betydningen af de faktorer og dermed reducere problemerne. Det er jo også virkeligt at tage udgangspunkt i den enkelte elev og udvikle værktøjer til at differentiere undervisningen i praksis. Med skal lærerne gøre alt det, de gør i forvejen. De skal bare gøre det bedre, og de skal gøre det sammen. Det er en rigtig god mulighed for at sætte en god udvikling i gang i folkeskolen. En udvikling, der evalueres, og som derfor må føre til en meningsfuld dokumentation for, hvad der virker. Vi har brug for en skole, hvor det igen målbevidst gror fra neden med en udvikling af skolens konkrete hverdag og undervisning. Ja, nu kan der gå hul på følelsen af magtesløshed, hvor skolen og medarbejderne har oplevet politiske beslutninger,

5 - der ikke i udpræget grad har involveret medarbejderne i den daglige praksis, - der ikke i udpræget grad har bygget på tillid eller på viden om, hvad der virker, - der ikke i udpræget grad har givet troværdige svar på skolens udfordringer, Og så går der hul med engagementet i. Det er som et flodleje efter lang tids tørke, hvor flodlejet er udtørret med store sprækker i det udtørrede mudder. Alt er visnet, intet bevæger sig i en dødlignende stilhed og så bryder regnen og løs. Lettelse, glæde, støvet skyldes væk. Jorden suger igen. Der er grøde. Der bliver liv. Det gror igen. Ja, det lyder dramatisk, og det er det også. For der er store udfordringer for skolerne. Og der er ingen skole, og der er ingen lærere, der er imod, at skolen gør sit arbejde bedre. For Brian og Laura. Det er bare svært at tro på, at central styring og kontrol, at kanoner, nationale test, afskaffelse af gruppeeksamen, krav om indberetninger af alle mulige forhold fra karakterer til såkaldte kvalitetsrapporter iklædt frit valgt af skole netop er svaret på Brians og Lauras problemer endsige er svaret på skolens komplekse opgave. Nu går skole efter skole i gang. Lærere i tusinder engagerer sig sammen for at udvikle en pædagogisk praksis, som bygger på forskningsbaseret viden, om hvad der virker. Det hele bliver evalueret. Og PPR er med i projektet. Lærerne er sammen med ledelsen og PPR hovedansvarlige og hovedaktører i at skabe gode læringsmiljøer. Det giver medejerskab og selvrespekt, og det synliggør skolen som den lærende organisation. Det er vejen til ny respekt om skolen og skolens arbejde. Det vil ikke være til at komme uden om. Jeg vidste, der ville gå hul. Held og lykke.